Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk februar 2013 J.nr.: NMK Ref.: Jan Vater, JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om terrænregulering på Hågendrupvej i Halsnæs Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Halsnæs Kommunes afgørelse af 28. juni 2012 om terrænregulering på ejendommen matr.nr. 4a Hågendrup By, Melby, beliggende Hågendrupvej 39, 3370 Melby, og afgørelsen står således ved magt. Tilladelsen til projekt 1 bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. planlovens 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere ændringer. 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer.

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er på ejerens vegne påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet 3 af Agrovi, som har anført, at ejendommens areal blev oversvømmet i 2007, hvorefter der blev aftalt en handlingsplan med kommunen, og at kommunen først har givet tilladelse og derpå ulovliggjort den. Klager finder det i øvrigt tvivlsomt, om jordreguleringen forudsætter landzonetilladelse. Sagens oplysninger Ejendommen er en landbrugsejendom på knap 4,7 ha. På ejendommen er der avl af islandske heste, og der dyrkes græs til afgræsning og slæt. Ejendommens ejer rettede i sin tid henvendelse til den daværende Frederiksværk Kommune, da han i flere år havde kæmpet med overfladevand på Hågendrupvej. Om foråret og om efteråret kan regnvandskloakken i Hågendrup ikke følge med, ejendommens svinestald og hestestald bliver oversvømmet, og overfladevandet krydser vejen og oversvømmer markerne. Ejendommens ejer har den 27. april 2011 ansøgt om tilladelse til terrænregulering. Imidlertid konstaterede Halsnæs Kommune i januar 2012, at der var gennemført en terrænregulering, der var væsentligt større end angivet i ansøgningen. Kommunen sendte derfor ejeren et påbud om at standse arbejdet, fordi terrænreguleringen vurderedes at være så omfattende, at den krævede landzonetilladelse. Der blev afholdt møde med ejeren, og det blev aftalt, at der skulle søges om lovliggørelse af terrænreguleringen. Ejeren indsendte den 10. april 2012 en redegørelse med beskrivelse af to terrænreguleringsprojekter (projekt A og projekt B) på ejendommen. Projekt A er den del af terrænreguleringen, der delvis er gennemført. Ejeren har oplyst, at der er kørt m³ ren jord til ejendommen, og at jorden er fyldt på i det sydlige våde område og på terræn (zone 1). Projekt B er den del af terrænreguleringen, der endnu ikke er gennemført. Ejeren har oplyst, at han ønsker at køre yderligere m³ ren jord til ejendommen, og at jorden skal fyldes på ejendommens vestlige våde område og på den nordlige del af terrænet (zone 2). Ejeren har skønnet, at jordmængden vil kræve kørsel med 250 vogntog til ejendommen, og at arbejdet vil vare ca. to måneder. Det fremgår af ansøgningen, at terrænreguleringen afsluttes, så det påfyldte terræn følger det omliggende terræns højdekurver og tilsås med græs. Formålet med terrænreguleringen er at hæve terrænet for at hindre, at markerne bliver oversvømmet. Der er søgt om terrænregulering op til 1,5 m over eksisterende terræn. I forbindelse med naboorienteringen har naboerne på Hågendrupvej 42 og 45 især anført, at jordpåfyldningen på det sydlige område antageligvis vil medføre, at der vil være et mindre område, hvor 3 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december

3 vandet ikke vil kunne blive ledt væk; dette vil være en ulempe for naboarealernes ejere og forpagtere. Naboerne har anført, at der inden ansøgers indflytning måske kunne stå vand ved tøbrud eller kraftigt regnskyl; efter ansøgers indflytning står der vand permanent, da der nu går husdyr på arealet. Kommunen burde hellere give tilladelse til opgravning af de to vandfyldte lavninger end til at hæve terrænet. Efter ansøgers indflytning er der kommet megen tung trafik på Hågendrupvej, som ikke er i for god stand; 250 lastbiler vil ikke gøre det bedre; da der sidst blev kørt materiale ud, skulle man uden om en kø på 6-7 lastbiler med anhænger eller sættevogn lige inden et 90 graders sving uden oversigtsmuligheder. En anden nabo har navnlig anført, at matr.nr. 4a hidtil er blevet afvandet via dræn i jorden, som har ledt vandet under Hågendrupvej og ned i mosen og via lukkede rør til en anden mose og Roskilde Fjord og således uden om dyrkbar landbrugsjord; dette har bortset fra de senere år fungeret fint. Afvandingsproblemet på matriklen skulle have været løst ved at vedligeholde de gamle dræn, eventuelt suppleret med nydræning. Denne nabo går ud fra, at kommunen drager omsorg for, at overfladevandet fra matr.nr. 4a også i fremtiden bortledes via dræn, så der ikke opstår vandproblemer på hans landbrugsjord på den anden side Hågendrupvej. Naboen har endvidere påpeget, at Hågendrupvej er meget dårligt vedligeholdt og fyldt med huller, og at trafiksikkerheden især for cyklister er sat over styr; vejen er for smal til, at to biler kan passere hinanden uden at køre ud i rabatten. Naboen på Hågendrupvej 36 har påpeget, at han ikke har kunnet dyrke sit landbrugsareal på Rævebakkevej de sidste tre år på grund af dræningsproblemer. Ved påfyldning af jord vil problemerne forstærkes. Også denne nabo fraråder tilførsel af yderligere jord til området og finder i stedet, at problemet med de dårlige afvandingsforhold bør tages op. Ansøger har især anført, at slutkoten efter terrænregulering vil være 3-5 m under koterne på sidstnævnte nabos marker. Ansøger har anført, at han har fået renoveret drænene og lagt nyt dræn, men at det ikke har haft nogen virkning. Der kan desuden blive problemer med dræningen, da vandstanden i mosen er 32 cm over dræningsrørene. Ansøger pointerer, at han har kæmpet i seks år med oversvømmelser af sine marker og bygninger, og at det stammer fra overfladevand fra ejendommene Hågendrupvej 36 og 42. Ansøger har endelig præciseret, at der vil blive lagt nye dræn med udløb i drænlægning under vej samt sat en brønd til overflade i grøftniveau, så der ikke sker oversvømmelser. Halsnæs Kommune har meddelt (lovliggørende) landzonetilladelse til den del af terrænreguleringen, der allerede er delvis gennemført (projekt A), og afslag på landzonetilladelse til den resterende del af terrænreguleringen (projekt B). Tilladelsen til projekt A er meddelt på vilkår om retablering af terræn, afvanding og frist for færdigudjævning. Om retablering af terræn er det fastsat, at den allerede tilførte jord skal fordeles ud over en større del af ejendommen, så udviskningen af det nordlige terræn mindskes, at det nye terræn skal følge højdekurverne på de tilstødende arealer, hvilket indebærer, at en del af den allerede udjævnede jord skal flyttes fra zone 1 og fordeles på en del af zone 2, så jorden fordeles og udjævnes på et større areal, hvorved terrænreguleringen syner mindst muligt, og at Folkemuseet i Hillerød skal kontaktes inden eventuel afrømning af mulden. 3

4 Om afvanding skal ejeren sikre, at projektet ikke ændrer på afvandingsforholdene i området, hvilket blandt andet betyder, at eksisterende dræn, brønde mv. og deres funktion ikke må ændres som følge af projektet. Om frist er det fastsat, at jorden skal være udjævnet senest den 1. december 2012, og at kommunen forinden skal have modtaget et kort med højdekurver, der viser, hvordan terrænet retableres. Afgørelsen betyder, at der ikke må køres mere jord til ejendommen. Halsnæs Kommune har samlet vurderet, at den delvis gennemførte terrænregulering (projekt A) ikke strider mod de hensyn, der skal tages til de landskabelige og kulturhistoriske interesser i området, hvis vilkårene for tilladelsen overholdes; vilkårene skal få terrænreguleringen til at syne mindst muligt og skal hindre gener på naboarealer. For så vidt angår projekt B har kommunen vurderet, at en gennemførelse af dette projekt vil medføre en så omfattende terrænregulering, at landskabet på ejendommen ændres væsentligt; desuden vil tilkørslen af 250 vognlæs jord og arbejdets varighed udgøre en væsentlig gene for beboere i Hågendrup og belaste de små veje i området unødigt meget. Klager har anført, at ejendommens bygninger og arealer blev oversvømmet af overfladevand efter et kraftigt regnskyl i 2007, hvorefter ejeren kontaktede Halsnæs Kommune og i 2008 aftalte en handlingsplan med etablering af vejbrønde, spuling af dræn og ledninger samt kontakt til ejeren af mosen, hvortil overfladevandet skal ledes. For at overholde aftalen lægger ejeren af Hågendrupvej 39 nye dræn på sin egen ejendom, hvorefter der ikke sker mere. I marts 2011 tog ejeren telefonisk kontakt med kommunen, da hans jord efterhånden var konstant vandlidende, og han derfor ønskede at foretage en jordforbedring, så arealerne ikke længere ville stå under vand. Ejeren driver et stutteri med islandske heste, og arealerne ligger tæt omkring bygningerne og anvendes i vinterhalvåret som folde til hestene. Ved s fremsendte han oplysninger om bl.a. de områder, der ønskedes reguleret, reguleringens højde og jordtypen. Ejeren modtog den 16. maj 2011 en om, at kommunen skønnede, at det ansøgte var i overensstemmelse med byggelovens 13, og at han kunne påbegynde arbejdet. Ejeren påbegyndte arbejdet i oktober 2011, muldjorden blev afrømmet og lagt i en stor bunke væk fra det område, der skulle reguleres; mulden skulle tilbagelægges som toplag, når reguleringen var foretaget. Ejeren modtog den 20. januar 2012 en standsningsmeddelelse fra kommunen, der vurderede, at der var blevet påført råjord på et areal på ca m², hvor ansøgningen angav henholdsvis m² og m². Ved standsningsmeddelelsen er der ikke vedlagt noget kort, der viser på hvilket areal, kommunen mener, at der er påført råjord. Ejeren sendte den 26. januar 2012 et kort over ejendommen med markering af arealerne, der skal reguleres, og med beskrivelse af, hvordan de skal tilpasses terrænet. Den 27. januar 2012 blev der afholdt møde med kommunen. Den 14. marts 2012 sendte kommunen varsel om påbud om fremsendelse af ansøgning om terrænreguleringen. Dette blev besvaret af ejeren ugen efter, og den 8. april 2012 blev der fremsendt ansøgning med redegørelse for afslutning af jordreguleringen. Efter krav fra kommunen blev der også fremsendt landinspektørmålinger af områderne 1 og 2; det er uklart, hvad disse målinger kan bruges til, da terrænreguleringen var påbegyndt, både da kravet blev stillet, og da opmålingen blev foretaget. 4

5 På den baggrund har klager navnlig anført, at det er skræmmende, at en kommune først kan give tilladelse, for derefter at ulovliggøre den. Ejeren har nu i længere tid haft sine arealer liggende i stort set ubrugelig tilstand. I det daglige giver det problemer med manglende arealer til folde, ridebane og kørselsarealer, ligesom det ikke er muligt at søge om hektarstøtte til arealer, der ikke har græsdække. Desuden har klager med henvisning til Natur- og Miljøklagenævnets praksis sat spørgsmålstegn ved, om den ønskede jordregulering kræver landzonetilladelse, jf. at mindre opfyldninger af landbrugsarealer (terrænreguleringer) ikke er ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse, hvis opfyldningens formål er at forbedre landbrugsdriften, og arbejderne ikke medfører, at arealerne udtages fra omdrift i længere tid. Formålet med jordforbedringen er at forbedre jorderne til gavn for udbyttet og for at øge anvendelsesmulighederne. Terrænreguleringen er på ca m², svarende til under 10 % af ejendommens areal; reguleringen kan maksimalt blive 1,5 m på de arealer, der reguleres mest, og endvidere skal terrænreguleringen tilpasses eksisterende højdekurver, hvorfor yderligere m² reguleres med 0 50 cm. Hvis ikke arbejdet var blevet stoppet, havde terrænreguleringen været færdig, og mulden rettet ud i løbet af foråret 2012, så der kunne sås græs, og markerne kunne høstes allerede i høst Halsnæs Kommune har udtalt, at kommunen i første omgang vurderede, at der var tale om opfyldning af to mindre, vandlidende områder på ejendommen; efter det beskrevne vurderede kommunen, at dette ikke krævede landzonetilladelse. Efterfølgende viste det sig, at opfyldningen fik et væsentligt større omfang end beskrevet, og kommunen vurderede, at projektet havde et omfang, der forudsætter landzonetilladelse; kommunen sendte derfor en standsningsmeddelelse til ejendommens ejer. Derefter blev der givet lovliggørende landzonetilladelse på vilkår til den gennemførte del af jorddeponeringen/terrænreguleringen (projekt A), mens der blev givet afslag på yderligere tilkørsel af jord og yderligere terrænregulering (projekt B). For så vidt angår spørgsmålet om landzonetilladelse har kommunen udtalt, at en ændret anvendelse af ubebyggede arealer kræver landzonetilladelse. I den aktuelle sag er der tale om, at der ønskes/er kørt råjord til ejendommen i to delprojekter, hvor projekt A omfatter tilkørsel af m³ jord, og projekt B omfatter tilkørsel af m³ jord, i alt ønskes der således tilkørt m³ jord til ejendommen. Den første del af jordtilkørslen tog efter det oplyste 3 måneder, inden den blev standset, og det vurderes, at den næste etape vil tage 2 måneder. I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2012 som Agrovi henviser til er der tale om, at tilkørslen af jorden tager 3 uger for den mest omfangsrige etape; nævnet vurderede, at terrænreguleringen havde et sådant omfang også tidsmæssigt at den krævede landzonetilladelse. Det er fortsat Halsnæs Kommunes vurdering, at jordtilkørslen og den efterfølgende terrænregulering både har et sådant omfang og en sådan tidshorisont, at det kræver landzonetilladelse. Det er desuden fortsat kommunens vurdering, at en gennemførelse af projekt B vil ændre landskabet så væsentligt, at det ikke bør tillades. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Planlovens 35, stk. 1, bestemmer, at ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved 5

6 administrationen af landzonebestemmelserne. Ved afgørelsen vil der endvidere kunne henses til, om det ansøgte vil påføre naboerne urimelige gener, samt til hvilken betydning, afgørelsen kan få for lignende sager. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis er mindre opfyldninger af landbrugsarealer (terrænreguleringer) ikke ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, hvis opfyldningens formål er at forbedre landbrugsdriften, og arbejderne ikke medfører, at arealer udtages fra omdrift i længere tid. Deponering af jord på landbrugsarealer kan efter omstændighederne være ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse. Det afhænger blandt andet af deponeringens omfang, af tidshorisonten og af hovedformålet. Det er Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at det samlede projekt forudsætter landzonetilladelse, jf. den af kommunen anførte begrundelse herfor. Efter en samlet vurdering finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Halsnæs Kommunes vurdering af, at det ansøgte ikke kan tilladelse. Det af klager anførte kan ikke føre til andet resultat. Ved bedømmelsen har nævnet lagt vægt på de samme forhold, som anført af kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster derfor Halsnæs Kommunes afgørelse af 28. juni 2012 om lovliggørende landzonetilladelse til projekt A og afslag på landzonetilladelse til projekt B. Ny frist for udjævning af jorden fastsættes af kommunen. Lise Marie Buhl Ankechef / Jan Vater Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Agrovi, Att.: Tina Seligmann Petersen, agrovi@agrovi.dk og tse@agrovi.dk Halsnæs Kommune, Miljø og Teknik Team Natur, sagsnr. 2012/ , mail@halsnaes.dk og cc: pvme@halsnaes.dk 6