Fodboldens krav til kommunale stadionfaciliteter et institutionelt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fodboldens krav til kommunale stadionfaciliteter et institutionelt perspektiv"

Transkript

1 Fodboldens krav til kommunale stadionfaciliteter et institutionelt perspektiv Af: Jens Alm & Rasmus K. Storm Indledning Spørgsmålet om fodboldens krav til stadionfaciliteter har ikke været voldsomt debatteret i Danmark. Selvom Dansk Boldspil-Union (DBU) opstiller Skandinaviens skrappeste krav til opvisningsanlæg, synes de danske kommuner, der som regel løfter facilitetsbyggeriet for fodboldklubberne, at betale investeringerne, der kræves for, at klubberne kan opnå ligalicens. Da DBU i 2003 skærpede kravene, blev det blandt andet en forudsætning for at opnå licens, at superligaklubberne kunne få adgang til at afvikle deres kampe på stadionanlæg med minimum tilskuerpladser. For 1. divisionsklubberne er der krav om pladser. At lokale politikere velvilligt bidrager til at imødekomme kravene indikeres af, at kommuner med superligahold i perioden har foretaget investeringer i kommunalt ejede opvisningsanlæg for 1,06 mia. kroner (løbende priser) (Alm, 2014). Som det fremgår af nedenstående Figur 1, er det imidlertid klart, at behovet for de nye udvidelser er tvivlsomt. Tager man den konkrete efterspørgsel i betragtning, er det kun FC København og Brøndby IF, som har et gennemsnitligt tilskuertal, der retfærdiggør de nye stadionkrav. Begge klubber spiller i øvrigt på egne privatejede stadions. Figur 1: Tilskuergennemsnit pr. klub 2003/ / FCK, Brøndby IF, OB, AaB, FC Nordsjælland og FC Midtjylland har spillet i Superligaen siden 2003/04. Øvrige klubber har spillet én eller flere sæsoner i 1. division. Gennemsnittene fra disse er beregnet på tilskuertal fra både Superligaen og 1. division. Gennemsnittet for FC Vestsjælland er beregnet fra og med sæsonen 2009/10. Kilde: Divisionsforeningen, egen grafisk opstilling. [1]

2 Kilde: Alm, 2014 I det hele taget er det gennemgående, at superligaklubberne spiller på opvisningsfaciliteter, der har overkapacitet. Specifikt i forhold til offentligt ejede stadions fremgår det af nedenstående Tabel 1, at den højeste udnyttelsesgrad i forhold til kapaciteten i sæsonen 2013/14 kan findes på Nordjyske Arena i Aalborg. Lavest udnyttelse var på Mascot Park i Silkeborg 2. Selv på de bedst udnyttede stadions er kapaciteten relativt høj i forhold til det nødvendige. Tabel 1: Gennemsnitligt antal tilskuere og kapacitetsudnyttelse på kommunalt eller delvist kommunalt ejede stadions, 2013/14 3 Klub Stadion Kapacitet/ antal tilskuere Gennemsnit 2013/14 Kapacitetsudnyttelse 2013/14 AaB Nordjyske Arena ,61 Viborg FF Energi Viborg Arena ,56 FC Nordsjælland Farum Park ,50 FC Vestsjælland Harboe Arena Slagelse ,37 OB TREFOR Park ,50 Esbjerg fb Blue Water Arena ,45 Hobro IK DS Arena ,44 Randers FC AutoC Park Randers ,43 AGF NRGi Park ,42 SønderjyskE Sydbank Park ,35 Silkeborg IF Mascot Park ,27 Kilde: Alm, 2014 Set i forhold til Sverige, hvor fodboldklubbernes og eliteidrættens generelle krav har haft relativt stor offentlig bevågenhed og er blevet debatteret (Sveriges Kommuner och Landsting, 2010; 2 Kapacitetsudnyttelsen er beregnet efter formlen: Kapacitetsudnyttelse = Gennemsnitligt tilskuertal / Stadionkapacitet. 3 Tilskuertal er baseret på Divisionsforeningens opgørelser. Stadionkapaciteterne er indhentet via de respektive kommuner. [2]

3 Sveriges Television, 2011; Svenska Innebandyförbundet, 2011; Mauritzson, 2014), har fodbolden i Danmark tilsyneladende haft held til at få indfriet sine krav til opvisningsanlæggene uden stor virak. Hvorfor? I en tid, hvor der ellers er kraftigt fokus på effektiv forvaltning af den offentlige sektors midler er spørgsmålet, hvordan det er lykkedes fodboldens parter (DBU, Divisionsforeningen og klubberne) indføre nye krav, selvom det umiddelbart virker som velfærdsøkonomisk overforbrug. Formålet med denne artikel er med udgangspunkt i et institutionelt perspektiv at undersøge hvilke (driv)kræfter, der ligger bag danske kommuners økonomiske engagement i opvisningsanlæg med afsæt i de nye stadionkrav fra DBU. Artiklens centrale spørgsmål er: Hvad kan forklare byggeiveren og kommunernes velvilje til at imødekomme de nye stadionkrav? Artiklen er bygget op som følger: Først foretages en kort gennemgang af den eksisterende litteratur på området. Dernæst gives en præsentation af artiklens teoretiske ramme, hvorefter den empiriske analyse foretages. Herunder præsenteres dataindsamling og -behandling, ligesom en række forklaringsfaktorer bag udviklingen udfoldes. Afsluttende samles konkluderende op, og fremtidige perspektiver drøftes. Eksisterende forskning: Et kort overblik Opførelsen af store opvisningsanlæg målrettet eliteidræt har gennem de senere år fået en større opmærksomhed inden for sportsmanagementforskningen. Blandt andet er der kommet stort fokus på (samfunds-) økonomiske impact-studier af store idrætsbegivenheder og -venues. I hovedsagen peger studierne på, at de økonomiske gevinster er små for byerne, der er vært for store sportsevents eller opfører stadions til elitesport. Spørgsmålet er i mange tilfælde, om de eksisterer overhovedet (Baade & Sanderson, 1997; Siegfried & Zimbalist, 2000; Baade & Matheson, 2004; Matheson, 2006; Tien, Lo, & Lin, 2011). Typisk tilfalder eventuelle økonomiske gevinster de internationale organisationer, der ejer rettighederne til de store events (fx IOC eller FIFA). Det samme gælder de klubber og ejere, der får stillet opvisningsfaciliteterne til rådighed for deres aktiviteter enten gratis eller til stærkt subsidierede priser (demause & Cagan, 2008; Bennett, 2012). Der findes enkelte studier, der ser specifikt på spørgsmålet om, hvilke beslutningsprocesser der er gået forud for opførelsen af nye opvisningsanlæg. Delaney og Eckstein (2006; 2007) peger på, at [3]

4 byer med stærke netværk, såkaldte growth coalitions, der rejser en vision om økonomisk vækst relateret til et nyt stadion, er mest succesfulde i forhold til at vinde opslutning til offentlig finansiering af (nye) opvisningsanlæg. Vækstdagsordenen står stærkt i disse byer sammenlignet med byer, der har svage netværk eller ikke formår at skabe en sammenhængende lokal forankret vision for projektet. Helt generelt synes initieringsfasen at være af betydning for den lokalpolitiske beslutningsproces om at få et problem til at blive accepteret af andre som et problem, der bør tages hånd om (Richardson, 1994; Falkemark, 1999; Houlihan, 2005; Hedlund & Montin, 2009). Historisk set var det ifølge Wøllekær (2007) primært idrætten, der i Danmark identificerede idrætsproblemet, hvor både centrale aktører og foreninger havde ønsker og krav til idrætsfaciliteter og spillede en betydende rolle for beslutninger angående opførelse eller udvidelse af opvisningsanlæg. Også kommunerne har dog haft ønsker om skabe forskellige velfærdspolitiske eller symbolske værdier med nye anlæg (Mortensen, 2004; Wøllekær, 2010). 4 Tidligere tiders argumenter reproduceres i høj grad af kommunerne i dag, men kommunale investeringer i opvisningsanlæg målrettet eliteidræt legitimeres i større udstrækning end tidligere med formålet om, at anlægget skal medvirke til at skabe lokaløkonomisk vækst (Ibsen, 2006b; Henriksson, 2008; Wøllekær, 2009). Storm og Brandt (2008) peger på, at udviklingen mere generelt indskriver sig i en oplevelsesøkonomisk udviklingstrend. Her står opfattelsen af, at sport kan bidrage til at skabe samfundsmæssig vækst og brande regioner, byer og lokalsamfund stærkt. Oven på en generel velfærdspolitisk byggeiver er oplevelsesøkonomiske væksthensyn dermed kommet i større fokus, især i tiden frem mod finanskrisen i Andre studier har vist, hvordan idrættens homogeniserede krav og regler har påvirket udformningen af anlæggene i de skandinaviske kommuner (Moen, 1992; Hansen, 1995; Jørgensen, 1995; Toft, 1995; Sjöblom, 2006; Wøllekær, 2007), ligesom det er afdækket, hvordan kravene har påvirket anlæggenes funktion, og hvem der har haft adgang, samt hvilke aktiviteter der er fundet sted (Bøje & Eichberg, 1994; Goksøyr, 1996; Rafoss & Tangen, 2009; Rafoss & Troelsen, 2010). Men selvom den danske kommunale idrætspolitik i stor udstrækning kendetegnes af at være anlægspolitik (Ibsen, 2006a; Wøllekær, 2007), og på trods af at kommunerne mestendels ejer, driver og finansierer anlæggene for klubberne i fodboldens superliga og 1. division (Alm, 2014; Bang, Alm, 4 Dette er et forhold, der også har været gældende i Sverige (Sjöblom, 2006). [4]

5 & Storm, 2014), så har tidligere forskning i kommunal idrætspolitik ikke foretaget nærmere studier af årsagerne til opførsel eller udvidelser af kommunale opvisningsanlæg målrettet eliteidræt. Det vil vi søge at råde bod på i det følgende. Stadionbyggeri og institutionel teori Artiklens teoretiske ramme bygger på en institutionel tilgang (DiMaggio & Powell, 1983; Powell & DiMaggio, 1991), da den er anvendelig til analyser af processer og beslutninger præget af magtforhold. Tilgangen er også velegnet til at forstå situationer, hvor aktører eller organisationer bliver en del af homogeniseringsprocesser. Som et resultat af DBU s introduktion af et nyt klublicenssystem i 2004 (Danmarks Boldspil- Union, 2003) er der inden for dansk superliga- og 1. divisionsfodbold sket en sådan tydelig homogeniseringsproces. Siden stadionkravenes introduktion er de danske superligaklubbers opvisningsanlæg blevet udbygget og moderniseret. Processen, som licenskravene har igangsat, har været et kommunalt spørgsmål, eftersom klubberne er afhængige af kommunale midler til renovation/nybyggeri af hjemmebanefaciliteterne. I den forstand er licenskravene i stor udstrækning blevet et problem, kommunerne har erkendt og ageret i forhold til. 5 Organisatoriske felter Ifølge DiMaggio & Powell (1983; 1991) opstår homogeniseringsprocesser som dem, der er på spil i forhold til opvisningsfaciliteterne i dansk fodbold, generelt i forbindelse med strukturering af organisatoriske felter, der kan defineres som sammenhængende komplekser ( ) af organisationer, der indgår i faste indbyrdes relationer omkring frembringelse, anvendelse og regulering af et bestemt produkt eller en bestemt ydelse ( ) (Nielsen, 2005, p. 212; se også: Scott, 2001; Gammelsæter & Senaux, 2011). Organisatoriske felter kan ikke bestemmes ved andet end en nærmere empirisk observation (DiMaggio & Powell, 1983; 1991), hvilket i forhold til denne artikels problemstilling sker ved at definere analysens primære organisationer, der arbejder for frembringelse, anvendelse og regulering af et bestemt produkt, her professionel fodbold. Feltets organisationer udgøres for det første af DBU og Divisionsforeningen, der hhv. organiserer (regulerer) og har klare interesser i udviklingen og ekspansionen af professionel fodbold i Danmark. 5 Det skal nævnes, at mange kommuner ifølge DBU har udtrykt utilfredshed med de krav, som DBU opstiller (Interview DBU, 2013), men indtil videre har det ikke resulteret i, at kommunerne har modsat sig kravene eller forsøgt dem modificeret. Vi vender tilbage til dette i selve den empiriske analyse. [5]

6 For det andet består organisationsfeltet af fodboldklubber i superligaen og 1. division, der afvikler deres hjemmekampe på kommunalt ejede stadions, og endelig for det tredje er de kommuner, der ejer de stadions, hvor klubberne afvikler deres hjemmekampe, den sidste primære part i organisationsfeltet, denne analyse omhandler. Isomorfistiske kræfter For at forstå udviklingsprocessen, som licenskravene sætter i gang, er det relevant at inddrage DiMaggio & Powells (1983; 1991) ide om, at organisatoriske felter ordnes efter specifikke principper. Homogeniseringsprocesser sker i overensstemmelse med tre isomorfistiske (driv)kræfter: tvingende, mimetisk, og normativ isomorfi. Den tvingende isomorfisme er herunder typisk et resultat af både formelt og uformelt pres baseret på en relativt klar hierarkisk magtrelation, fx mellem to organisationer, mellem en bevilgende myndighed og én eller flere modtagende organisation(er). Isomorfi i organisatoriske felter virker i denne form fx ved, at de modtagende organisationer må leve op til bestemte krav for at være berettigede til støtte eller bevillinger. Det medfører en vis homogenisering af de pågældende organisationer. Den tvingende isomorfi kan også være foranlediget af et eksternt pres, som organisationsfeltet i sin helhed er underlagt. Eksternt opståede chok som finansielle kriser kan ramme en branche og igangsætte isomorfistiske processer, der tvinger branchens organisationer til at tilpasse sig en ny situation. Den tvingende isomorfi kan også være baseret på kulturelle forventninger i det miljø, hvor organisationerne agerer, og (delvist) virke omvendt. Siden idrætten blev institutionaliseret har den haft indflydelsesrige aktører inden for det idrætspolitiske område, og etableringen af mange idrætsfaciliteter er sket i vekselvirkning mellem det offentlige og idrætten. Med tiden blev der etableret en politisk konsensus om idrætspolitiske spørgsmål (Wøllekær, 2007), i hvilken der er opstået forventninger om, at kommuner skal støtte opførslen eller moderniseringen af idræts- og sportsanlæg. 6 Usikkerhed blandt organisationer i organisationsfeltet er også en magtfuld (driv)kraft, der bidrager til isomorfisme i form af efterligning mimetisk isomorfisme. Ifølge DiMaggio & Powell (1983; 6 Konkret ændrer det fx magtbalancen i retning af fodboldklubberne, selvom kommunerne principielt i udgangspunktet er en stærkere formel (myndigheds-)organisation. Det vender vi tilbage til. [6]

7 1991) tenderer organisationer mod at forme sig efter organisationer inden for deres felt, som de anser for at være succesfulde, eller som på anden måde nyder status. I organisationsfelter præget af stor grad af konkurrence er denne kraft tydelig, idet organisationer konstant må finde nye løsningsmodeller for at håndtere konkurrencen. Opfattelsen af, at bestemte organisationer er særligt effektive eller succesfulde, fører i denne sammenhæng til, at de efterlignes, selvom det kan være usikkert, at givne løsningsmodeller reelt er en fordel. Ifølge DiMaggio og Powell (1983; 1991) tilpasser organisationer sig i større udstrækning til det, de anser som passende, og til de forventninger, omverdenen har til dem end til løsninger, der måske reelt er bedre for organisationerne selv. Som vi skal se nærmere på i den empiriske analyse er mimetisk isomorfi en forklaringsfaktor, når kommunerne imødekommer de nye licenskrav. Normativ isomorfi er den tredje homogeniserende drivkraft i teorirammen. Den handler i korthed om, at professionsmæssig tilpasning og udvikling af et relativt ens sæt af fælles fagnormer og - identiteter sker i takt med, at organisatoriske felter tager form. Man kan tale om, at udvikling eller tilpasning af et organisatorisk felt er en proces, hvor organisationer og de medarbejdere, der er ansat heri, opbygger en fagmæssig identitet en professionalisering gennem etablering af en fælles bevidsthed om, hvad branchens kerne er, og hvori dets faglighed består (Storm, 2013). Når organisationsfeltet er tilpas etableret, virker denne proces yderligere stabiliserende derved, at feltets institutionaliserede opfattelser socialiserer de mennesker, der løbende inkluderes i feltets organisationer i feltets fagnormer (Powell & DiMaggio, 1991). De tre skitserede drivkræfter er i praksis overlappende, men alle har de en tendens til at stamme fra distinkte forhold. Set fra en analytisk synsvinkel er det primært tvingende former for isomorfi, der påvirker organisationsfeltet eksternt ved at sætte strukturelle rammer for feltets homogeniseringsprocesser. De to andre, mimetiske og normative former for isomorfi, er primært interne og medvirker til at forklare udbredelsen af bestemte strukturer og roller i selve organisationsfeltet (Frumkin & Galaskiewicz, 2004). I det nedenstående vil det blive mere klart jf. den måde, hvorpå den empiriske analyse er opbygget. Først præsenteres dog det empiriske data for analysen samt indsamlingen heraf. Derefter introduceres kort til analysens opbygning, inden selve analysen foretages. [7]

8 Analyse Metode: Indsamling af empiri samt behandling af samme i relation til den teoretiske ramme Artiklens empiriske data er indsamlet via såvel kvalitative som kvantitative metoder og består af dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en række interview. Der er tale om en variant af et mixed methods-design, hvor kvalitativt og kvantitativt data er indsamlet nogenlunde parallelt (jf. Johnson & Onwuegbuzie, 2004; Creswell, 2009). Spørgeskemaundersøgelsen I juni 2013 blev der udsendt et spørgeskema (Elbe, 2013) til alle 98 danske kommuner adresseret til de respektive kommunaldirektører. I følgebrevet blev adressaten bedt om at besvare spørgsmålene på vegne af kommunen, men fik mulighed for at diskutere eller videresende spørgsmålene, hvis vedkommende mente, at det var nødvendigt, eller at andre i kommunen var bedre i stand til at svare. Samlet indeholder spørgeskemaet 16 spørgsmål, der tager i udgangspunkt i fire forskellige temaer: 1) danske specialforbund og klubbers krav til og investeringer i opvisningsanlæg; 2) kravenes indhold og relevans; 3) finansiering af opvisningsanlæg målrettet eliteidræt; samt 4) den politiske opbakning til eliteidræt i kommunen. Kommunaldirektørerne valgte i stor udstrækning at videresende spørgeskemaet til en embedsmand inden for idrætsområdet i den kommunale forvaltning, hvilket typisk var en forvaltningschef eller konsulent pct. af alle danske kommuner besvarede spørgeskemaet. Men da fokus i denne artikel er kommuner med én eller flere klubber i Superligaen og/eller 1. division, koncentrereres analysen i det følgende på de 19 kommuner med et kommunalt ejet stadion, hvor superliga- og/eller 1. divisionskampe afvikles. Her er svarprocenten noget højere, i alt 79 pct. Det giver et godt overblik over kommuners holdninger til kommunale stadionbyggerier relateret til eliteklubfodbold. De kvalitative interview Ud over spørgeskemaet er der gennemført seks kvalitative interview i perioden 28. oktober 2013 til 25. november Fire er gennemført med udvalgte kommuner, ét med de ansvarlige i DBU samt ét med Divisionsforeningen. To kommuner blev valgt ud på basis af, at de i 2011 var værtsbyer for EM for U-21 herrer, og at de kommunalt ejede stadions derfor ikke bare skulle følge DBU s 7 Dette resulterer i praksis i, at en majoritet af besvarelserne mister en vis tyngde, men omvendt har de embedsmænd, der har besvaret spørgeskemaet et bedre overblik og indsigt i, hvad der faktisk sker i relationen til specialforbund og eliteidrætsklubberne, hvilket giver besvarelserne stor troværdighed. [8]

9 stadionkrav, men også UEFA s. De to andre kommuner har for nylig været eller er i gang med stadionbyggeri, hvilket gør dem interessante for artiklens hovedspørgsmål. Ligesom spørgeskemaet blev interviewene foretaget med embedsmænd inden for idrætsområdet i den kommunale forvaltning. Alle kvalitative interview er foretaget efter en semistruktureret spørgeramme (Kvale, 2000; Christiansen, 2011). Interviewene med kommunerne tog udgangspunkt i spørgeskemaet og indeholdt spørgsmål vedrørende kommunernes relation til de lokale elitefodboldsklubber og DBU, kommunernes holdninger til DBU s stadionkrav samt klubbernes betydning for den respektive kommune. Interviewerne med DBU og Divisionsforeningen blev gennemført med udgangspunkt i kravene til stadions, og spørgsmålene behandlede baggrunden for kravene, klubbernes engagement i udformningen af kravene, organisationernes relation til kommunerne samt kravenes effekter. Alle interview blev gennemført telefonisk eller face to face, og varede mellem 30 og 60 minutter. Efterfølgende blev interviewene transskriberet med henblik på bearbejdning. 8 Analysens opbygning Forklaringselementerne bag homogeniseringen af de danske fodboldstadions er flerledede. De er sammensat af en række forklaringsfaktorer, der vanskeligt lader sig præsentere enkelt. Af hensyn til analysens overskuelighed opdeles artiklens analyse derfor i to hoveddele, hvor vi sætter fokus på isomorfe kræfter, der henholdsvis virker ved ekstern og intern påvirkning af organisationsfeltet, hvorom analysen handler. Gennemgående er der under hvert punkt fokus på såvel fodboldens (DBU, Divisionsforeningen og klubberne) som kommunernes interesse og ageren i organisationsfeltet samt disses (fælles) interesseflader, modsætninger og magtrelationer. I overensstemmelse med teoriens ramme skaber denne tilgang en god forståelse for de med- og modstandsstrategier, som forskellige typer af aktører i organisationsfeltet har i forhold til de isomorfe kræfter og omverdensforhold, der er på spil. 9 8 Man kan kritisere, at det indsamlede empiriske materiale ikke inddrager en større spredning af personer, der måtte være en del af relevante beslutningsnetværk, fx i kommunerne. Kommunerne er ikke homogene størrelser, men indgår i større netværk, hvor forskellige beslutningstagere og interessenter påvirker beslutningsprocesserne. Det har imidlertid ikke været muligt inden for de tidsmæssige rammer for analysen at inddrage yderligere data eller anlægge en bredere analysestrategi. Det er dog planen at gøre dette i forbindelse med et igangværende ph.d.-projekt forestået af artiklens førsteforfatter. 9 Som det vil fremgå af den kommende analyse, er processerne bag homogeniseringen af de danske fodboldstadions ikke et udtryk for en proces, hvor alle aktører arbejder i samme retning. Der er også modstand, fx i kommunerne, mod at følge DBU s stadionkrav, mens der fra andre aktører er en interesse i at opfylde dem. [9]

10 Eksternt tvingende isomorfe kræfter: Konkurrencedygtighed, oplevelsesøkonomi og branding I 2003 udsendte DBU den første udgave af Krav til danske fodboldstadioner (Danmarks Boldspil- Union, 2010). Et år senere søsattes DBU s klublicens, hvor specifikke krav til danske stadions blev en del af de krav, klubber er nødt til at opfylde for at få licens til superligaen og 1. division (Danmarks Boldspil-Union, 2003). Kravene er udviklet fra forskellige referencepunkter, hvor myndigheds- og sikkerhedskrav har en haft en betydning (Interview Divisionsforeningen, 2013). Ud fra et idrætsligt perspektiv har UEFA s krav til deltagelse i de europæiske klubturneringer haft stor indflydelse på udformningen (Interview DBU, 2013; Interview Divisionsforeningen, 2013), men ønsket om at sikre et højt kvalitetsniveau i dansk fodbold har også spillet stærkt ind (Interview Divisionsforeningen, 2013). Dette er i stor udstrækning udtryk for en tendens til tvingende isomorfisme. Den virker dels via den internationale organisationsstruktur i fodboldens hierarki, dels ved at DBU som organisationsfeltets nationale myndighed bredt lægger pres på de parter, klubberne henholdsvis kommunerne, der i sidste ende må bringes i spil for at sikre de overordnede mål. Skal dansk fodbold være konkurrencedygtig internationalt, men også højne efterspørgslen lokalt, er fodboldens danske organisationer nødt til at tage initiativer, der sikrer konkurrencedygtighed. Hvor UEFA s overordnede krav indlysende virker nedad i forhold til DBU, er det mindre indlysende, at de danske kommuner imødekommer DBU s krav, da der i princippet ikke findes en hierarkisk ordnet magtrelation mellem DBU og kommunerne. DBU har ingen formel magt til at sende nye krav til stadions videre til kommunerne. Det har fodboldklubberne formelt set heller ikke. Her kan man i stedet argumentere for, at en anden form for tvingende isomorfi er i spil. Offentlig støtte til idrætten i Danmark er typisk blevet legitimeret gennem frivillighed og idræt for alle (Skille, 2011; Bergsgaard & Norberg, 2010). Imidlertid mener Ibsen og Jørgensen (2009), at der findes en voksende kommunal interesse i at bruge idrætten i relation til beskæftigelse- og erhvervspolitikker, hvilket er på linje med nye tendenser i den kommunale kultur- og idrætspolitik, der også synes drejet ind på et mere vækstmæssigt spor. Økonomiske rationaler om vækst tænkes her sammen med kultur- og idrætspolitik (Bille & Lorenzen, 2008) og ses som elementer, der kan gå hånd i hånd (Storm, 2009). Denne interesse findes ikke kun hos kommunerne, men også hos elitefodboldens egne organisationer, hvor Divisionsforeningen argumenterer for en række positive samfundsmæssige [10]

11 effekter, herunder arbejdspladser og skatter, der følger af at have et superligahold i kommunen (Interview Divisionsforeningen, 2013). Wøllekær (2009) har konkret vist, hvordan Odense Kommune har foretaget et idrætspolitisk sporskifte og brugt store summer på idrætsbyggeri for at imødekomme kravene til eliteidrættens opvisningsanlæg og videre brande byen med henblik på at skabe vækst. Eliteidrætten har i den forstand fået stor betydning for kommunen, hvilket også i andre kommuner synes at være tilfældet. Dette viser sig både i de kvalitative interview og i spørgeskemaundersøgelsen. Således anfører 73 pct. af kommunerne i undersøgelsens survey, at eliteidrætten i høj eller nogen grad tillægges værdi i kommunen, og at det derfor er en politisk prioritet at stille gode faciliteter til rådighed. Klubbernes værdi bliver også fremhævet i flere af de kvalitative interviews. En kommune med en klub, som på daværende tidspunkt spillede i superligaen, udtrykker klubbens betydning på følgende måde: ( ) men det er da klart, at det betyder noget at have et hold, som på en eller anden måde repræsenterer byen og sælger både byen og regionen ( ) (Interview kommune 1, 2013). Videre er 87 pct. af kommunerne enige i, at investeringer i opvisningsanlæg målrettet eliteidræt i høj eller nogen grad er en kommunal opgave. Kommunernes udsagn giver dog samtidig indtryk af, at kommunerne ikke entydigt underlægger sig fodboldens krav. Derfor er billedet ikke helt klart. Ganske vist tyder de indsamlede data på, at kravene fra DBU og de efterfølgende kommunale investeringer er i overensstemmelse med kommunale formål og visioner. Men når 87 pct. af kommunerne samtidig mener, at de danske specialforbund i høj eller nogen grad bør bidrage økonomisk, hvis de stiller krav til anlæggene, og når visse kommuner i spørgeskemaundersøgelsen fx udtrykker at: ( ) DBU stiller store krav og bidrager meget lidt på trods af en velpolsret pengetank, samt at Det er af afgørende betydning, at de, der stiller krav, samtidig er med til at finansiere disse krav, er det rimeligt at konkludere, at en form for tvingende isomorfisme er i spil, og at kommunerne efterkommer det eksterne pres. Dette eksemplificeres af en kommune med en klub i Superligaen: ( ) så der er selvfølgelig nogle krav, som DBU har stillet, som vi ikke er udpræget enige i, men omvendt så har vi ikke mange andre muligheder end at følge efter, kan man sige. Ellers kan vi [11]

12 risikere, at de ikke giver klubben licens, så skal de spille i anden by, og det har man (læs kommunen) på ingen måde interesse i (Interview kommune 2, 2013). Åbenbart findes der en diskrepans mellem DBU s krav og det, nogle kommuner opfatter som de faktiske behov. Således mener mindre end halvdelen af kommunerne, 40 pct., at ønsker og krav fra specialforbund og eliteklubber til opvisningsanlæg i høj eller i nogen grad er rimelige i forhold til det behov de reelt oplever. Kommunernes modstand genkendes endog af DBU: ( ) Når det er sagt, så ved man selvfølgelig godt, at tilskuerkapaciteten er et problem for mange, og det er nok også der, hvor vi har hørt mest kritik (Interview DBU 2013). Modstanden bliver tydelig når kommuner med superligaklubber i spørgeskemaundersøgelsen udtrykker, at det er Urealistisk at der skulle være behov for pladser ud over i de 4 største byer samt at tilskuerpladser er i overkanten til det realistiske tilskuerantal. Der findes således en bevidsthed både hos DBU og kommunerne om problematikken vedrørende de opstillede krav. Imidlertid tyder både DBU s og kommunernes ageren på, at DBU s forventninger og mål får højere prioritet end effektivitet i kommunerne, idet kravene reelt bliver indfriet. Dette bekræftes af Divisionsforeningen, der peger på, at de øgede krav til stadions generelt er blevet imødekommet af kommunerne (Interview Divisionsforeningen, 2013) på trods af modstand. Tilsvarende anfører 73 pct. af kommunerne i surveyen, at de har valgt at investere i opvisningsanlæg for at imødekomme krav fra klub eller DBU. Koblingen til oplevelsesøkonomiske trends spiller herunder med og legitimerer byggerierne. Interne isomorfe kræfter: Økonomiske problemer i klubberne og behovet for forbedrede forhold Kommunerne, fodboldklubberne og fodboldens parter er en del af et organisationsfelt, der er påvirket af eksterne pres, som søgt beskrevet ovenfor. Men også interne forhold har betydning for den homogeniseringsproces, det danske stadionbyggeri er igennem. Her spiller først og fremmest mimetiske former for isomorfi ind, da de konkurrencemæssige forhold i organisationsfeltet skaber en stor grad af usikkerhed for dets organisationer, hvorved behov for løsningsmodeller til håndtering opstår. Konkret viser den hårde konkurrence sig ved, at professionel fodbold i Danmark aldrig har været en guldrandet forretning. Siden de danske amatørregler blev ophævet i 1978 har de danske [12]

13 fodboldklubber ganske vist oplevet markant stigende omsætninger, men de økonomiske problemer i klubberne gennem tiden har i stor udstrækning opvejet succesen (Sperling, Nordskilde, & Bergander, 2010). Profitpotentialet i den omsætningsmæssige vækst, klubberne har oplevet især i de seneste 20 år, konkurreres ganske enkelt væk i kampen for at opnå sportslig succes (Storm, 2013). Et forhold der er gældende i europæisk fodbold generelt (Whitney, 1993; Hervik, Ohr, & Solum, 2000; Dietl, Franck, & Lang, 2008). Problemet med fodboldens ruinerende konkurrencestruktur er, at presset for at forbedre rammerne for fodboldproduktet er højt. Ikke sådan forstået, at andre brancher ikke også er underlagt et pres for innovation og udvikling, men blandt fodboldklubberne synes presset radikaliseret (Storm, 2013). Marginale forskelle i klubbernes sportslige resultater har meget stor indflydelse på klubbernes indtægter og gør det fundamentalt svært at styre klubbernes finansielle forhold (Szymanski & Zimbalist, 2006). For at optimere chancerne for klubbernes sportslige og økonomiske succes er en konstant optimering af klubbernes interne og eksterne forhold derfor nødvendig. En sådan situation præget af høj grad af konkurrence og usikkerhed igangsætter isomorfe processer, hvor organisationer, fodboldklubberne, i et givent felt mimetisk efterligner hinanden, fordi de søger løsninger på de problemer, de slås med (Powell & DiMaggio, 1991). Konkret sker det i relation til denne artikels fokus ved, at der i takt med kommercialiseringen af dansk fodbold opstår en opfattelse af, at de eksterne rammer, faciliteterne, for klubbernes virke skal styrkes (Storm, 2013). Det handler om, at optimering af rammerne for klubbernes aktiviteter endsige de stadions, klubberne bruger til deres kampe, anses som værende af stor betydning. Med henblik på at skabe bedre tilskueroplevelser for fans, optimere tv-transmissionerne eller sikre bedre hospitality-forhold for sponsorer er forbedring og udbygning af stadions en del af svaret på spørgsmålet om, hvordan succes i organisationsfeltet opnås. Stadionkravene bliver et svar på organisationsfeltets problemer. Det mimetiske element i processen består i, at den ene klubs (gode) forhold bliver iagttaget og omdannet til et krav af de andre. Det virker homogeniserende set for organisationsfeltet som hele. Krav og ønsker til forbedrede forhold sendes i den proces videre til kommunerne, hvor 87 pct. ifølge den gennemførte survey har oplevet et pres fra de lokale eliteklubber. Kommunerne bliver derved medspillere i en gensidig konkurrence mellem klubberne baseret på mimetisk isomorfi. [13]

14 Den mimetiske isomorfisme er ganske vist ikke lige så fremtrædende i det indsamlede data som den tvingende isomorfisme, men to kommuner nævner i de kvalitative interview, hvordan andre kommuner har været succesfulde i deres udnyttelse af det kommunale superligastadion, samt hvordan nogle kommuner har profileret sig gennem oplevelsesrettede arrangementer. Dette har virket inspirerende på de pågældende kommuner, der har ladet inspirationen spille med i imødekommelsen af DBU s krav. Det kan være svært at skelne præcist mellem, hvornår det er den ene eller anden form for isomorfi, der spiller ind på udviklingen, men det er klart, at såvel mimetiske som tvingende kræfter er i spil. Det er i den sammenhæng relevant at nævne, at der også i forhold til de mere mimetiske former for isomorfi eksister modstand i organisationsfeltet. Fx viser den indsamlede data, at der er skepsis blandt nogle af kommunerne vedrørende ideen om at bygge store opvisningsfaciliteter. Således påpeger en kommune, at det oplevelsesøkonomiske marked i Danmark ikke er af en størrelse, der gør, at alle kommuner med et superligastadion vil få mulighed for at udnytte kapaciteten til fx at afholde store events på rentabel vis (Interview kommune 2). Videre mener kommunen, at det kan være problematisk, hvis den lokale klub rykker ned, da kommunen er afhængig af, at den lokale klub spiller i superligaen, hvis de inden for en overskuelig tid skal tjene investeringen lavet i forbindelse med tilpasningen til DBU s krav ind. Skal investeringen give mening, kræver det, at klubben vedbliver med at være i den bedste række (Interview kommune 2). Den normative isomorfisme, der er den tredje homogeniserende drivkraft i artiklens teoriramme, er ikke i samme grad let at identificere i det indsamlede data, som det er i forhold til de to andre former for isomorfi. Indirekte udvikles den normative isomorfi via det klublicenssystem, DBU har sat op for deltagelse i superligaen og 1. division. Ud over krav til stadions, stiller DBU således administrative og ledelsesmæssige krav til klubberne. Der skal fx være en klubdirektør, økonomimedarbejdere, mediemedarbejdere, en sikkerhedschef samt kontrollører på stadion, for at klubberne kan få licens (Danmarks Boldspil-Union, 2014). Man kan argumentere, at dette i udgangspunktet er en slags tvingende isomorfi, der udgår fra organisationsfeltets regulerende nationale myndighed. Men den tilpasning af feltet i form af øget organisatorisk professionalisering, som kravene afstedkommer, medvirker i anden omgang til at etablere en fælles bevidsthed om, hvad feltets kerne er, og hvori dets primære mål består. Herunder [14]

15 institutionaliseres organisationsfeltets centrale opfattelser af, hvad der skal til for at gøre feltets organisationer succesfulde, hvilket medvirker til at sætte kraft bag de centralt stillede krav, fx til opvisningsanlæggene. Den normative kraft virker i den forstand gennem klubberne og de mennesker, der arbejder i dem. På det lokale niveau bevirker det en påvirkning af kommunerne i konkrete netværk, da kravene selv er (blevet) en del af organisationsfeltets dominerende opfattelse af, hvad der skal til for at sikre klubbernes succes. Samlet set virker den normative kraft således selvforstærkende på den homogeniseringsproces, det danske stadionbyggeri har været igennem. Konklusion og perspektivering Denne artikel har søgt at besvare spørgsmålet om, hvorfor fodboldens parter i Danmark har haft stort held til at få de danske kommuner til at forbedre og udbygge opvisningsanlæg til superligaklubberne på trods af, at efterspørgslen målt på tilskuere langt fra er stor nok til at fylde kapaciteten. Problemstillingen er blevet angrebet med hjælp fra en institutionel teoretisk ramme, og data indsamlet med henblik på at belyse problemstillingen. Analysen viser, at en række isomorfistiske (driv-)kræfter har virket ind på udviklingen og bidraget til den homogeniseringsproces, som kommunernes efterlevelse af DBU s stadionkrav har afstedkommet. For det første viser analysen, at der er tvingende former for isomorfi på spil i homogeniseringsprocessen. Overordnet ledes UEFA s krav til deltagelse i de europæiske turneringer i oversat og tilpasset form via DBU og klubberne ned til de danske kommuner. Med henvisning til, at specifikke krav til opvisningsanlæggene er nødvendige for, at de danske klubber kan være slagkraftige i såvel den nationale som internationale konkurrence, har fodboldens organisationer og klubberne i stor udstrækning haft held til at få realiseret deres ønsker. For det andet er der mimetiske former for isomorfi på spil. Den konkurrencemæssige situation i organisationsfeltet gør, at klubberne iagttager hinanden og søger løsninger på deres essentielt usikre forhold, der synes at opstå enighed om er nødvendige. I samspil med forestillinger om klubbernes betydning i oplevelsesøkonomien en trend der synes at opstå som et slags eksternt udviklet omverdensforhold finder kommunerne og klubberne i varierende udstrækning et fælles fodslag, der resulterer i imødekommelse af de nye stadionkrav og klubbernes ønsker om forbedrede forhold. [15]

16 Én kommunes styrkelse af deres respektive ligaklubbers forhold synes herunder at påvirke andre kommunernes lyst til at imitere. Analysen viser dog også, at kommunerne har ydet modstand i forhold til de nye krav. Både af det kvantitative data samt de kvalitative interview fremgår det, at nogle kommuner er utilfredse med udviklingen og ønsker en større grad af medfinansiering af byggerierne. DBU s krav er uproportionale, men det er dog samtidig klart, at magtforholdet i stor udstrækning er tippet til fordel for fodboldklubberne. På trods af modstanden har kommunerne i stor udstrækning givet efter. Det er svært præcist at sætte fingeren på, hvorfor fodboldens organisationer og klubberne har så stor magt, som det generelt synes at være tilfældet. I en tid hvor der er kraftigt fokus på effektiv forvaltning af den offentlige sektors midler, og hvor privatiseringer og afreguleringer søger at effektivisere den offentlige sektor, er det på en måde overraskende, at DBU, Divisionsforeningen og klubberne formår at få de danske kommuner til at betale gildet i så stor udstrækning, som det er tilfældet. Det er også bemærkelsesværdigt, at kommunerne så relativt klart selv ser investeringer i opvisningsanlæg målrettet eliteklubber som en kommunal opgave. Endelig kan det undre, at kommunerne alt andet lige imødekommer kravene uden voldsomt stor debat. Hvad angår det første spørgsmål, må det især påpeges, at fodbold som dansk nationalsport nyder stor grad af opbakning lokalt. Idrætten yder som tidligere nævnt stor indflydelse på beslutninger angående facilitetsbyggeri. At have et superligahold i byen opfattes mange steder som vigtigt og synes at gøre kommunerne villige til at imødekomme de krav, som sporten formulerer. Man kan spekulere over, om fodboldklubbernes ukonkrete og svært målbare værdi for lokalområdet bliver til en fordel og et magtmiddel for klubberne i at tilsikre sig offentlig opbakning? I det omfang det er tilfældet, svarer det samtidig på det andet spørgsmål ovenfor. Hvad angår det tredje og sidste spørgsmål om den fraværende offentlige debat, har analysen ikke søgt at afdække de reelle lokale drøftelser i forbindelse med de konkrete projekter, men i de kvalitative interview fremgår det, at der har været debatter i byrådene i samtlige fire kommuner. Debatterne har berørt kommunernes økonomiske engagement, og en kommune medgiver, at det altid er kontroversielt, når man investerer mange penge i en tid, hvor der i øvrigt er pres på alle kommunens områder. Imidlertid belyser interviewerne, at der generelt er få byrådsmedlemmer, der har været imod en kommunal investering, og i én af kommunerne var den store sag ikke spørgsmålet om investering eller ej. Her var spørgsmålet alene, hvor i byen stadion skulle placeres. Opbakningen til at forbedre det lokale superligaholds forhold var stor. [16]

17 I det omfang der ud over det skitserede har været bredere offentlige debatter, er det i princippet et sundhedstegn, da det er de lokale skatteyderes penge, der bruges til forbedring af anlæggene. Men på et mere nationalt politisk og idrætspolitisk plan er debatten næsten fraværende, og set i lyset af problemet med overkapacitet synes det relevant med en generel offentlig drøftelse af hensigtsmæssigheden af DBU s krav. Det er håbet, at denne artikel kan bidrage til udvide vidensgrundlaget for en sådan diskussion, idet det ovenstående dels har løftet et argument for at tage debatten, dels har søgt at anskueliggøre årsagerne til, at homogeniseringsprocessen har fået det resultat, den har. Analysen er ikke udtømmende, men relevant, og fremtidige studier bør især studere de mikroprocesser, der påvirker beslutningerne om afvisning eller imødekommelse af fodboldens krav i de danske kommuner. Dette kan formentlig kaste yderligere lys over spørgsmålet om, hvorfor de danske kommuner forbygger sig, når de søger at i møde komme fodboldens krav til kommunale opvisningsanlæg. Litteraturliste Alm, J. (2014). Eliteidrættens krav til offentlige idrætsanlæg. København: Idrættens Analyseinstitut. Accessed: Baade, R. A. & Matheson, V. A. (2004). The Quest for the Cup: Assessing the Economic Impact of the World Cup. Regional Studies, 38, pp Baade, R. A. & Sanderson, A. R. (1997). The Employment Effect of Team and Sport Facilities. In R.G.Noll & A. Zimbalist (Eds.), Sport, Jobs and Taxes. Washington: Brookings Institution Press. Bang, S., Alm, J., & Storm, R. K. (2014). Stadionleje i Danmark: Notat om danske superligaklubbers lejeforhold. København: Idrættens Analyseinstitut. Accessed: [17]

18 Bennett, J. T. (2012). They Play, You Pay. Why Taxpayers Build Ballparks, Stadiums and Arenas For Billionaire Owners and Millionaire Players. New York: Copernicus Books. Bergsgaard, N. A. & Norberg, J. (2010). Sports policy and politics - the Scandinavian way. Sport in Society: Cultures, Commerce, Media and Politics, 13, pp Bille, T. & Lorenzen, M. (2008). Den danske oplevelsesøkonomi: afgrænsning, økonomisk betydning og vækstmuligheder. (1 ed.) (vols. 1) København: Forlaget Samfundslitteratur. Bøje, C. & Eichberg, H. (1994). Idrættens tredje vej: Om idrætten i kulturpolitikken. Århus: Forlaget Klim. Christiansen, A. V. (2011). Interview. In L.F.Thing & U. Wagner (Eds.), Grundbog i Idrætssociologi. pp København: Munksgaard. Creswell, J. W. (2009). Research Design. Qualitative, Quantitative and Mixed Methods Approaches. London: Sage Publications. Danmarks Boldspil-Union (2003). Årsberetning Brøndby: Danmarks Boldspil-Union. Accessed: Danmarks Boldspil-Union (2010). Krav til danske fodbolstadioner for afvikling af kampe I Superligaen, 1. division, 2. division. Brøndby: Danmarks Boldspil-Union. ions.pdf. Accessed: [18]

19 Danmarks Boldspil-Union (2014). DBU's klublicenssystem. Manual for Superligaen 2014/2015. Brøndby: Danmarks Bold-Spilunion. Accessed: Delaney, K. J. & Eckstein, R. (2006). Public Dollars, Private Stadiums: The Battle over Building Sports Stadiums. New Jersey: Rutgers University Press. Delaney, K. J. & Eckstein, R. (2007). Urban Power Structures and Publicly Financed Stadiums. Sociological Forum, 22, pp demause, N. & Cagan, J. (2008). Field of Schemes: How the Great Stadium Swindle Turns Public Money Into Private Profit. Lincoln: University of Nebraska Press. Dietl, H. M., Franck, E., & Lang, M. (2008). Overinvestment in team sports leagues: A contest theory model. Scottish Journal of Political Economy, 55, pp DiMaggio, P. J. & Powell, W. W. (1983). The iron cage revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. American sociological review, 48, pp Elbe, A.-M. (2013). Spørgeskemaer. In L.F.Thing & L. Ottesen (Eds.), Metoder i Idrætsforskning. København: Munksgaard. Falkemark, G. (1999). Politik, lobbyism och manipulation. Nora: Bokförlaget Nya Doxa. Frumkin, P. & Galaskiewicz, J. (2004). Insitutional Isomorphism and Public Sector Organizations. Journal of Public Administration, Research and Theory, 14, pp [19]

20 Gammelsæter, H. & Senaux, B. (2011). Perspectives on the Governance of Football Across Europe. In H.Gammelsæter & B. Senaux (Eds.), The Organisation and Governance of Top Football Across Europe: An Institutional Perspective. pp London: Routledge. Goksøyr, M. (1996). Anlegg - idrettens materielle basis: Statens idrettskontor, STUI og Idrettsavdelingen In M.Goksøyr (Ed.), Kropp, kultur og tippekamp. Oslo: Universitetsforlaget. Hansen, J. (1995). Idrætsanlæg og idrætshaller. In E.Trangbæk, J. Hansen, & N. K. Nielsen (Eds.), Dansk Idrætsliv ; Velfærd og Idrætsliv Copenhagen: Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag A.S. Hedlund, G. & Montin, S. (2009). Governance på svenska. Stockholm: Santérus Academic Press. Henriksson, M. (2008). Arenapolitik på 2000-talet om kommuner som bestämmer sig för att satsa på en ny idrotts- och evenemangsarena. Göteborg: Förvaltningshögskolans rapporter. Hervik, A., Ohr, F., & Solum, N. (2000). Tippeligaen Økonomiske nøkkeltall. (Rep. No. Arbeidsrapport 0014). Molde: Møre Forskning. Houlihan, B. (2005). Public Sector Sport Policy: Developing a Framework for Analysis. International Review for the Sociology of Sport, 40, pp Ibsen, B. (2006a). Foreningsidrætten i Danmark: Udvikling og udfordringer. København: Idrættens Analyseinstitut. Ibsen, B. (2006b). Kommunal idrætspolitik mellem folkeoplysning og velfærd. København: Idrættens Analyseinstitut. [20]

21 Ibsen, B. & Jørgensen, P. (2009). Kommunal idrætspolitik under forandring. In B.Ibsen (Ed.), Nye stier i den kommunale idrætspolitik. København: Idrættens Analyseinstitut. Johnson, R. B. & Onwuegbuzie, A. J. (2004). Mixed Methods Research: A Research Paradigm Whose Time Has Come. Educational Researcher, 33, pp Jørgensen, P. (1995). Copenhagen's Parken: A Sacred Place? In J.Bale & O. Moen (Eds.), The Stadium and the City. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd. Kvale, S. (2000). InterView: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. Matheson, V. A. (2006). Mega-Events: The Effect of the World's Biggest Sporting Events on Local, Regional, and National Economies. Holy Cross Working Paper Series, 06-10, pp Mauritzson, L. (2014). Kommunalt nej till ny arena. Helsingborgs Dagblad. Moen, O. (1992). Från bollplan till sportcentrum: Idrottsanläggningar i samhällsbyggande under 100 år. Stockholm: Byggforskningsrådet. Mortensen, M. (2004). Idræt som kommunal velfærd. Mentalitet, velfærd og idrætspolitik i København, Ballerup og Skive University of Copenhagen, PhD: Copenhagen. Nielsen, K. (2005). Institutionel teori: En tværfaglig introduktion. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Powell, W. W. & DiMaggio, P. J. (1991). The New Institutionalism in Organizational Analysis. Chicago: The University of Chicago Press. [21]

22 Rafoss, K. & Tangen, J. O. (2009). Kampen om idrettsanleggene. Planlegging, politikk og bruk. Bergen: Fagbokforlaget. Rafoss, K. & Troelsen, J. (2010). Sports facilities for all? The financing, distribution and use of sports facilities in Scandinavian countries. Sport in Society, 13, pp Richardson, J. J. (1994). Pressure Groups. Oxford: Oxford University Press. Scott, W. R. (2001). Institutions and organizations. Sage Publications, Inc. Siegfried, J. & Zimbalist, A. (2000). The Economics of Sports Facilities and Their Communities. The Journal of Economic Perspectives, 14, pp Sjöblom, P. (2006). Den institutionaliserade tävlingsidrotten. Kommuner, idrott och politik under 1900-talet. PhD: Stockolms Universitet, Stockholm. Skille, E. (2011). Sport for all in Scandinavia: sport, policy and participation in Norway, Sweden and Denmark. International Journal of Sport Policy and Politics, 3, pp Sperling, J., Nordskilde, H., & Bergander, E. (2010). Spillet udenfor banen: Succes og fiasko i dansk fodbold. København: L&R Business. Storm, R. K. (2009). Samfundets nye kulturpolitik: Sport i oplevelsesøkonomien. Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift, 12, pp Storm, R. K. (2013). Kommercielle sportsklubber - følelser eller forretning? PhD-thesis, Syddansk Universitet, Odense. Storm, R. K. & Brandt, H. H. (2008). Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi: Mellem forening og forretning. (vols. 1) København: Forlaget Samfundslitteratur. [22]

23 Svenska Innebandyförbundet (2011). Angående SKL:s utspel mot idrotten. Retrieved, from 2011/SKLs-utspel-mot-idrotten-ar-forvanande-och-felaktigt/ Sveriges Kommuner och Landsting (2010). Kommunerna och elitidrottens arenor enkätstudie om elitidrottens arenor. Sveriges Television (2011). Idrotten ska vara med och betala. Sveriges Televison. Szymanski, S. & Zimbalist, A. S. (2006). National Pastime: How Americans Play Baseball and the Rest of the World Plays Soccer. Washington D.C.: Brookings Instition Press. Tien, C., Lo, H. C., & Lin, H. W. (2011). The Economic Benfits og Mega Events: A Myth or Reality. A Longitidinal Study on the Olympic Games. Journal of Sport Management, 25, pp Toft, J. (1995). The Copenhagen Idrætsparken: from Democratic Institution to Private Enterprise. In J.Bale & O. Moen (Eds.), The Stadium and the City. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd. Whitney, J. D. (1993). Bidding till Bankrupt: Destructive Competition in Professional Team Sports. Economic Inquiry, 31, pp Wøllekær, J. (2007). Tidens krav er sportens krav: Studier i den kommunale idrætspolitikdannelse i Odense, Århus og Ålborg University of Southern Denmark, PhD: Odense. [23]

Byggeboom i Danmark. Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan

Byggeboom i Danmark. Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan Byggeboom i Danmark Tegning: Årstiderne Arkitekter Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan Byggeboom i Danmark Et overblik over investeringer i superligaklubber og håndboldligaklubbers

Læs mere

Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk fodbold

Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk fodbold Fremtidens stadion i Helsingør Marienlyst d. 25. november 2015. Analyse- og Forskningsleder, Ph.d. Rasmus K. Storm @rasmuskstorm Foto: Pathfinder77 Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Hotel Marienlyst Helsingør 25/11/2015. Jens Alm jens.alm@idan.dk STADIONKRAV. Sammenligner, konsekvenser og holdninger

Hotel Marienlyst Helsingør 25/11/2015. Jens Alm jens.alm@idan.dk STADIONKRAV. Sammenligner, konsekvenser og holdninger Hotel Marienlyst Helsingør 25/11/2015 Jens Alm jens.alm@idan.dk STADIONKRAV Sammenligner, konsekvenser og holdninger AGENDA Kravene Kapacitetsudnyttelse Kommunale holdninger STADIONKRAVENE FRA DBU Kravene

Læs mere

NYT STADION HVEM BETALER?

NYT STADION HVEM BETALER? Hotel Marienlyst Helsingør 25/11/2015 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk NYT STADION HVEM BETALER? Fremtidens stadion i Helsingør HVAD MÅ MAN EGENTLIG? Olesen (2014) skriver fx, at: Kommunalfuldmagten

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrættens Rum og Rammer Arena Nord Frederikshavn Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut 32661030 henrik.brandt@idan.dk Frederikshavn Stadion 1978 betalingsfodbold:

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011.

Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011. Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011. Arbejdet med at tiltrække store idrætsbegivenheder til Århus ligger i sekretariatet Sport Aarhus Events under Fritids- og Kulturforvaltningen.

Læs mere

STADIONLEJE I DANMARK

STADIONLEJE I DANMARK STADIONLEJE I DANMARK Notat om danske superligaklubbers lejeforhold Søren Bang, Jens Alm og Rasmus K. Storm Notat / Juni 2014 Titel Stadionleje i Danmark Notat om danske superligaklubbers lejeforhold Forfattere

Læs mere

Analyse af Superligaklubberne i Danmark

Analyse af Superligaklubberne i Danmark Januar 2014 Analyse af Superligaklubberne i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website:

Læs mere

- Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks. Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces.

- Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks. Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces. - Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces. 1 Bilag 3: SWOT Analyse. Bilag 4: PESTEL Analyse Bilag 5: 2 Superligaklubbernes hjemmeside: AaB: http://aabsport.dk

Læs mere

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om Brøndby stadion, den 26. april 2015 INDHOLD Hvad er matchfixing Hvad er uetisk adfærd Informationspligt Hvem er omfattet af reglerne Sanktioner Afsløring

Læs mere

VISION OG KERNEVÆRDI

VISION OG KERNEVÆRDI VISION OG KERNEVÆRDI Brøndby IF - det handler om os alle sammen For Brøndby IF handler det om fodbold. Om at inkludere og bringe folk sammen på tværs af kulturelle bånd og geografi. Om fællesskabet, der

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Eliteidrættens væsen. Mod al sund fornuft? Senior Academic Researcher and PhD Scholar Rasmus K. Storm

Eliteidrættens væsen. Mod al sund fornuft? Senior Academic Researcher and PhD Scholar Rasmus K. Storm Eliteidrættens væsen Idrættens Analyseinstitut Mod al sund fornuft? Senior Academic Researcher and PhD Scholar Rasmus K. Storm l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk 1 Den

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning Ringkøbing Idrætsforening Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Frivillige Frivillige Stadion Stadion Elite Elite Klub1900 Klub1900 Sponsorer Sponsorer profil Historie Historie Vision

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse

Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse 1 Projektets titel Copenhagen Beach Park - Ryparken 2 Projektets baggrund Copenhagen Beach Park er et projekt som foreningen Denmark Beach Soccer har taget initiativet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Referat af Vinterm øde 20L3

Referat af Vinterm øde 20L3 DIVISIONSFORENINGEN MTP, København, d.26. januar2013 Referat af Vinterm øde 20L3 Lørdag d.26. jantar 2013 kl. 10:00 aftroldtes Vintermøde for generalforsamlingen i Divisionsforeningen på Radisson Blu Scandinavia

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Idrætssektorens Udviklingsforum

Idrætssektorens Udviklingsforum Opstartsseminar NRGi Arena, Aarhus 13. april 2015 Martin Hedal martin.hedal@idan.dk Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk Idrætssektorens Udviklingsforum Velkommen PROGRAM 10.00-11.00 Introduktion og

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne

Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne Staten DIF Nationalt: Arrangører/byer Rådgivning/Viden/Penge Internationalt: IF er/presse Netværk og synlighed Mission: 1 International branding

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Viborg Kommunes køb af reklamer på Viborg Stadion af Viborg FF A/S

Statsforvaltningens brev til en borger. Viborg Kommunes køb af reklamer på Viborg Stadion af Viborg FF A/S Statsforvaltningens brev til en borger Viborg Kommunes køb af reklamer på Viborg Stadion af Viborg FF A/S Du har rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører

Læs mere

Idræt mellem forening og forretning

Idræt mellem forening og forretning Program (Senest opdateret, den 24. august 2012) Idræt mellem forening og forretning - sportsmanagement i fremtidens danske idrætssektor UCN, Mylius Erichsens Vej, Aalborg, den 18. september 2012 Læs mere:

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fodbold Samarbejde Nordsjælland

Fodbold Samarbejde Nordsjælland Fodbold Samarbejde Nordsjælland FSN netværket Fodbold Samarbejde Nordsjælland (FSN) er et netværk bestående af 61 samarbejdsklubber med mere end 15.000 ungdomsmedlemmer. FC Nordsjælland koordinerer samarbejdet,

Læs mere

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll Deltagere: Ole Hansen, Jakob Drachmann Haag, Mogens Mika, Martin Mølgaard Ravn, Flemming Kvist Andersen, Brian Molberg, Kim Møller, Jesper Ran Pedersen,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

EM i fodbold 2020 er nedenfor vurderet med afsat i Københavns kommunes eventvurderingsmodel.

EM i fodbold 2020 er nedenfor vurderet med afsat i Københavns kommunes eventvurderingsmodel. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af EM i fodbold 2020 Danmark har søgt det europæiske fodboldforbund (UEFA) om værtskabet for 4 kampe under Europamesterskabet (EM) i fodbold 2020. Ansøgningen er

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

06-01-2016. Randers Freja Fodbold Kampplan. Bane Omkl.

06-01-2016. Randers Freja Fodbold Kampplan. Bane Omkl. 2.205 Lør 16-01-2016 08:30 Randers Stadion, kunstgræs U19-1, Egen Randers Freja træning til kl. 9.45 4 8 2.204 Lør 16-01-2016 10:00 Randers Stadion, kunstgræs U19-1, Egen Randers Freja Randers Freja U17-1

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.) Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai - mellem forening og forretning Imagine.. Indhold Redaktørernes forord 5 Forord 9 Sammenfatning 19 Perspektiver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

FØR DU GÅR I GANG. Organisering. Legacy. Venue. Fysiske forhold. Ikke fysiske forhold

FØR DU GÅR I GANG. Organisering. Legacy. Venue. Fysiske forhold. Ikke fysiske forhold FØR DU GÅR I GANG Hvad skal arven efter eventen være? Hvorfor vil I afholde en sportevent? Hvordan bringer I eventen sikkert i hus? Hvor skal eventen afholdes? Lever venue op til de internationale krav?

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Børn, idræt og skole. Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006. - præsentation af Idrættens Analyseinstitut. 5. oktober 2006

Børn, idræt og skole. Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006. - præsentation af Idrættens Analyseinstitut. 5. oktober 2006 5. oktober 2006 Børn, idræt og skole - præsentation af Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006 Den overfladiske sportspresse 5. oktober 2006 Kampreferater 38,1 % Anden kamprelateret

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav 8.1 Indledning En klub har mange interessenter som medlemmer, tilhængere, sponsorer, aktionærer og medierne som følger klubbens udvikling og resultater.

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER. Vision 2020 i FC Skanderborg FCS VISION 2020

SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER. Vision 2020 i FC Skanderborg FCS VISION 2020 SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER Vision 2020 i FC Skanderborg FCS PERSONLIG UDVIKLING GLÆDE OG FORNØJELSE VISION 2020 KONKURRENCE TOLERANCE Vision FC Skanderborgs vision er at spille smuk

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere