Global kamp om plastposens fremtid Affaldsforebyggelse Verden Øget fokus på genanvendelse af plast fra husholdningsaffald Genanvendelse Tyskland

Transkript

1 Global kamp om plastposens fremtid Affaldsforebyggelse Verden Øget fokus på genanvendelse af plast fra husholdningsaffald Genanvendelse Tyskland Mindre madspild kan kræve mere emballage Livscyklusanalyser Verden Byggeaffald kan bruges i nybyggeri Genanvendelse Tyskland Affald til genanvendelse bør kildesorteres Indsamling og transport Storbritannien Europæisk genanvendelse af tekstiler flytter mod øst Genanvendelse Tyskland Det globale madaffald fra jord til bord Organisk affald Verden 296 tyske ideer til affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse Tyskland Værtshuse kan spare penge på knuste flasker Indsamling og transport Storbritannien Miljøvenlige renovationsvogne giver bedre luftkvalitet Indsamling og transport Italien Materialeeffektivitet vigtig for fremtiden Ressource-effektivitet Verden Zero Waste Places minimerer affald Genanvendelse Storbritannien Sortering af affald fra etageejendomme i London Indsamling og transport Storbritannien Stor uenighed om fremtidige WEEE-mål Producentansvar Europa Behov for viden om WEEE-behandlingens miljøeffekter Farligt affald Verden Stor miljøpåvirkning fra drikkevareemballage Emballage Spanien Franske problemer med mange brugte dæk Producentansvar Frankrig Britisk debat om pant på drikkevareemballage Emballage Storbritannien

2 Global kamp om plastposens fremtid Lige nu rapporteres der om mange initiativer verden over for at begrænse brugen af plastposer, som typisk sælges eller udleveres sammen med indkøbte varer i butikkerne. Metoderne varierer og møder flere steder massiv modstand fra interesseorganisationer, der truer med sagsanlæg. Mange lande tager initiativer Restriktioner af brugen af engangs-plastposer står højt på dagsordnen hos politikere i en række lande, regioner og byer verden over. I Europa har Frankrig, Italien og Portugal enten igangsat initiativer eller planlægger at gøre det i den umiddelbare fremtid. Det samme har enkelte amter og byer i USA og Australien samt lande på det afrikanske kontinent i form af Kenya og Togo. Forbud og afgifter Mens målet om reduceret brug af plastposer er det samme, varierer de enkelte initiativer fra sted til sted. De kan tage form af et decideret forbud, som i nogle tilfælde kun er gældende for de tyndeste plastposer, som ikke egner sig til genbrug. Det kan også tage form af en (øget) afgift på plastposer, som skal gøre det mere attraktivt at bruge poser af andet materiale (f.eks. tekstilposer ellers papirsposer). I Portugal vil man i stedet opnå en reduktion i brugen ved at give rabat til kunder, som ikke bruger plastposer (på minimum 1 % af indkøbets værdi). De fleste ser problemet, mens færre støtter et forbud I ACT-amtet i Australien skal politikerne stemme om et lovforslag fra den lokale regering omkring et forbud af letvægtsplastposer i amtet. Hvis forslaget går igennem vil forbuddet være gældende fra juli I forbindelse med lovforslaget er der blevet udført en interview-undersøgelse blandt befolkningen for at afdække deres holdning til sagen. Et flertal (59-73 %) mener, at der er problemer forbundet med brugen af plastposer i amtet. Ligeledes mener de fleste borgere (58-82 %) at regeringen bør gribe restriktivt ind i forhold til indkøbsposer af plast. Med hensyn til konkrete virkemidler støtter mellem 39 og 64 % op om en afgift, mens kun % støtter et decideret forbud. Tvivl om den miljømæssige side af sagen Mange steder fremlægges initiativer til offentligheden uden en decideret redegørelse for de miljømæssige konsekvenser. Det udlægges i stedet som sund fornuft at mindre brug af plastposer resulterer i en mindre miljøbelastning. Denne antagelse stiller Save the Plastic Bag -koalitionen i Marin Country i Californien nu spørgsmålstegn ved. De hævder, at et planlagt forbud mod plastbæreposer vil være i modstrid imod Californiens lov, fordi der ikke har været udført et studie af de miljømæssige konsekvenser. Koalitionen har selv udført et sådant studie i form af en livscyklusvurdering, hvor de antager at de forbudte plastposer vil blive erstattet med papirsposer. Studiet medtager effekten af en øget afgift på papirposer og promoveringen og uddelingen af genbrugelige poser. Herved kommer de frem til at de resulterende miljøpåvirkninger vil vokse for en række påvirkningskategorier. De hævder fx, at drivhusgasemissionerne mere end tredobles ved et skift fra plast- til papirsposer, og truer nu med at sagsøge amtet, hvis forbuddet gennemføres. EU-Direktiv som forsvar for status quo I Italien møder et netop vedtaget forbud mod engangs-bæreposer af plast også modstand. Forbuddet er det første af sin slags i EU og trådte i kraft per 1. januar. Som resultat af dette har en interesseorganisation for den europæiske plastbranche indgivet en klage til EU-kommissionen, hvor

3 de hævder, at forbuddet er i konflikt med EU s emballagedirektiv. Interesseorganisationen stiller også spørgsmålstegn ved den miljømæssige gevinst ved et forbud af plastposer, idet de karakteriseres som genbrugelige og genanvendelige. Plastaffald giver særlige udfordringer i udviklingslande Sagen en helt anden i udviklingslandende. Her fungerer infrastrukturen til indsamling og behandling af affald ofte dårligt, hvis den overhovedet eksisterer. I Kenyas hovedstad Nairobi estimeres det, at kun 25 % af affaldet indsamles. Dette gør det vanskeligt at kontrollere den videre skæbne af det uindsamlede affald. Særligt problematisk er det for fraktioner, som ikke nedbrydes i miljøet. Uindsamlede plastposer kan bl.a. medføre hygiejniske problemer, udgøre basis for udklækningen af malariainficerede myg og resultere i kvælningsdøden hos husdyr, som forsøger at spise dem. Endeligt kan det udvikle skadelige toksiske dampe, hvis plastaffaldet bruges som brændsel under primitive forhold. Selvom der i Kenya og Togo er bred enighed om at brugen af plastposer bør reduceres, har de relativt ressourcesvage myndigheder dog begrænset mulighed for at håndhæve et eventuelt forbud. Kenya forsøgte sig i 2007 med et forbud, som dog ikke resulterede i nogen mærkbar reduktion af plastposeaffaldet. Der er dog også eksempler på, at udviklingslande kan have succes med et forbud. Det gælder fx Rwanda, der haft held med at opretholde et forbud mod plastposer siden Havets lossepladser næres af plastposer Selv steder med mere velfungerende affaldsinfrastruktur kan der dog være problemer med ukontrollerede affaldsstrømme. Et stærkt argument for et forbud på Hawaii er således, at man vil undgå at plastaffald ender i havmiljøet. Her kan såvel nedbrydeligt som unedbrydeligt plast skabe store problemer for fisk og andre havdyr, der bliver viklet ind i det eller kvalt. På længere sigt kan unedbrydeligt plast bidrage til de såkaldte havlossepladser. Disse består af store mængder affald (hovedsageligt plast), der holdes sammen af hvirvlende undervandsstrømme. En havlosseplads ligger mellem Hawaii og San Francisco og er mindst så stor som staten Texas. Den præcise udbredelse er usikker og den angivne størrelse er blandt de mindste estimater. Portugal: ENDS Europe (2010): Portugal seeks to cut plastic bag use by 90% Italien: Reuters 2010: Italy to ban plastic shopping bags on January 1 EuPC 2011: Italian ban on plastic bags Australien: ACT 2009: Plastic Bags Community Consultation Kenya: Coast week 2011: Kenya moves to get rid of filthy plastic flowers Togo: Time live 2011:Togo bans plastic bags amid growing global trend

4 Californien: Verespei M. 2011:Threatened with lawsuit, Marin County, Calif., delays bag ban. Plasticnews Generelt om miljøpolitiske virkemidler til bremsning af havlossepladser: Jessica R. C, A Sea of Change to Change the Sea: Stopping the Spread of the Pacific Garbage Patch with Small-Scale Environmental Legislation. William and Mary Law Review, årgang 51, nr. 5, side : AB Øget fokus på genanvendelse af plast fra husholdningsaffald Plastmaterialer udgør en voksende del af affaldsstrømmen fra husholdninger. At genanvende og nyttiggøre disse materialer er dog fortsat en stor udfordring for affaldshåndteringsindustrien. Med EU s nye affaldsdirektiv og det erklærede mål om at gøre EU til et genanvendelsessamfund, har Tyskland fået øget fokus på at forbedre indsamling og anvendelse af plastaffald som et sekundært råmateriale. Ændringer i det nuværende indsamlingssystem For at implementere det nye affaldsdirektiv 2008/98/EC i national lovgivning har Tyskland i sin nye Recycling Act, påtaget sig at genanvende mindst 65 % af municipal affaldet (affald fra husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration) fra 2020 og frem. Det forventes at kræve en række ændringer af det nuværende indsamlingssystem. Det foreslås fx at introducere en affaldsbeholder til blandet genanvendeligt affald, som skal erstatte den eksisterende indsamling, der udelukkende fokuserer på emballagematerialer under ordningen Der Grüne Punkt. Andre muligheder bliver også diskuteret. Alle mulighederne sigter mod et fælles mål om at øge mængden af genanvendeligt materiale uden at udvide indsamlingsintensiteten og måske endda med lavere omkostninger (se også Muligt tysk opgør med separat indsamling i Affald og Ressourcer, september 2010). Pilotforsøg undersøger mulighederne Fortalere for øget genanvendelse hævder dog, at målet for genanvendelse af municipal affald bør sættes til mere end 70 %, da Tyskland allerede nu genanvender mere end 60 %. Med det nye 5-trins hierarki for affaldshåndtering i affaldsdirektivet, bør man også bestræbe sig på at genanvende en større del af affaldet i stedet for at anvende det til energiudnyttelse. Forskellige pilotprojekter undersøger for tiden, hvordan dette kan realiseres for plastaffald indsamlet som blandet affald sammen med andre materialer i forskellige indsamlingsordninger. Materialegenanvendelse vs. energiudnyttelse Problemer med blandede plasttyper og urenheder i indsamlede affaldsfraktioner har været de mest brugte argumenter for at sende udsorterede plastfraktioner til energiudnyttelse (fx i form af RDFbrændsel, Refuse Derived Fuel) frem for at genanvende dem. Mængden af materialegenanvendt plast i Tyskland på ca. 2 millioner tons per år er stagnerende og langt fra den mængde af plastaffald, der sendes til energiudnyttelse. Introduktion af nye teknologier og bredere anvendelse af avanceret sorteringsudstyr, så som NIR (near-infrared) i de seneste år har ikke ændret ved dette faktum.

5 Ifølge udtalelser og offentliggørelser fra miljømyndighederne lader det til, at der er enighed om, at materialegenanvendelse set fra et miljømæssigt synspunkt er det foretrukne valg for affaldsbehandling af plast. Der er derfor stor interesse i resultaterne fra de forskellige pilotprojekter om genanvendeligheden af plast fra blandede indsamlingsordninger og de konsekvenser, som projekterne kan have for de nye affaldshåndteringsregler i Tyskland. Barrierer er omkostningsrelaterede snarere end tekniske En af de mest iøjnefaldende undersøgelser udført på et MBT-anlæg (mekanisk- biologisk behandling) i Rhineland-Palatinate er netop færdiggjort. Den inkluderede halvautomatisk sortering af ton restaffald efter biologisk tørring. Frasortering af forskellige plastfraktioner til materialegenanvendelse fra det tørre restaffald kunne foretages uden besvær. Resultatet på 6,4 kg plast per indbygger til materialegenanvendelse udgjorde 50 % (eller 2,2 kg) mere end den mængde, der for tiden opnås fra det separate indsamlingssystem for emballageaffald under Der Grüne Punkt. Der blev dog også rejst nogle kritikpunkter fra plastgenanvendelsesvirksomhederne. Problemer med meget støv, som klæber til det udsorterede plast, kan give arbejdsmiljøproblemer, hvilket kan betyde at den efterfølgende behandling af plast skal foregå i et lukket system, som vil fordyre behandlingen. Endvidere havde det resulterende plastgranulat en karakteristisk affaldslugt. Derfor blev plastgranulatet ikke anset som værende konkurrencedygtig i forhold til andet genanvendt plast og muligheden for at opnå en positiv pris for det på markedet blev vurderet til at være meget lav. Udgiften til de tekniske processer samt meromkostninger til den nødvendige markedsføring af det sekundære plastprodukt, gør metoden uøkonomisk under de nuværende forhold. På den anden side indikerer resultaterne også, at udsortering af genanvendeligt plast fra organisk affald kan være anvendeligt for at øge materialegenanvendelse. Desuden kan det i forhold til målet om øget genanvendelse give mening at indføre en separat affaldsbeholder til en blanding af tørre genanvendelige materialer i stedet for det nuværende ensidige fokus på separat indsamling af emballageaffald. Med den nye lovgivning for øje er et voksende antal kommuner og affaldshåndteringsvirksomheder nu begyndt at køre deres egne pilotforsøg med genanvendelsesspanden. EUWID 2010: EUWID Recycling no. 38 of Sept. 21, 2010, p. 2 Recycling magazin 2010: Möglich, aber zu aufwendig. in RECYCLING magazin no. 18/2010, p.7 A.R.T. 2010: Restabfalltonne kann als Rohstoffquelle dienen Großtechnisch ausgelegtes Hausmüll-Sortierprojekt abgeschlossen Public information on the pilot test of the A.R.T. Zweckverband Abfallwirtschaft Raum Trier UBA 2011: Aufkommen und Entsorgung von Kunststoffabfällen German Federal Environment Agency: State of Plastic Waste Generation and Recycling in Germany BMU 2010:Novelle Kreislaufwirtschaftsgesetz

6 Draft of the new German Recycling Act Trenntstadt Berlin 2011: Orange box Project Orange box Berlin Binner, S. 2011: Die Wertstofftonne im Rhein-Sieg-Kreis kommt General Anzeiger JR Mindre madspild kan kræve mere emballage Set i et livscyklusperspektiv kan det være vigtigere at reducere spild af en madvare end at mindske miljøpåvirkningerne fra dens emballage. Potentialet er størst for ost og mindst for ketchup. Det viser et nyt svensk studie, der samtidig efterlyser mere viden, om hvordan emballagedesign kan påvirke forbrugeradfærd på området. Dårligt emballagedesign skyld i betydeligt madspild Ved design af miljøvenlig emballage har fokus i mange år været på at minimere emballagematerialet og sikre emballagens genanvendelighed. Dette understøttes også af EUdirektivet for emballage og emballageaffald. På det seneste er der imidlertid kommet mere og mere fokus på miljøpåvirkningerne fra de store mængder madspild, der forgår i husholdningerne, og en del af dette tab skyldes dårligt emballagedesign. En tidligere undersøgelse har vist, at 3-10 % af madindholdet er tilbage i emballagen, efter at forbrugerne betragter dem som tomme. Restindholdet i den tomme emballage varierer naturligvis i forhold til hvilken type fødevare og hvilken type emballage, der er tale om. Ekstra materiale kan nogle gange betale sig Potentialet for reduktion af madspild har motiveret forfatterne bag et nyt studie til at undersøge forholdet mellem emballagens miljøpåvirkninger og miljøpåvirkningerne fra madvarer, der ikke bliver spist. Dette forhold kan sige noget om i hvor høj grad, man bør gå på kompromis med emballagens miljøpåvirkning for at opnå en lavere samlet miljøpåvirkning af produktet gennem reduktion af madspild. Kompromiset kan fx være at bruge ekstra emballagemateriale på at forlænge madens holdbarhed, sørge for genlukningsfunktioner eller simpelthen sælge maden i mindre portioner så den ikke når at blive for gammel. Identifikation af breakeven-punkt Forfatterne har sammenlignet livscyklusvurderinger af fem forskellige madvarer med analyser af deres emballager. Det gælder ketchup, brød, mælk, ost og oksekød. Analysen omfatter påvirkningskategorierne: Energiforbrug, global opvarmning, næringsstofforurening og forsuring. Ved at sammenholde påvirkningerne fra madvarernes livscyklus med emballagernes livscyklus har forfatterne estimeret en række breakeven-punkter, hvor en mere miljøbelastende emballage faktisk kan mindske madvarens samlede miljøbelastning. De antager, at et nyt emballagedesign, som har til formål at mindske madspild, har et energiforbrug, der er 20 % højere end det originale design. Herved kan de fx påvise, at miljøpåvirkningen fra brød inklusiv emballage vil blive reduceret, hvis det nye emballagedesign fører til en reduktion af brødspildet på minimum 2 procentpoint fx fra 10 % til 8 %.

7 Størst potentiale for ost mindst for ketchup Breakeven-punkterne er stærkt varierende på tværs af madvarer og påvirkningskategorier. Størst er potentialet for ost, da miljøpåvirkningen fra osteemballage er meget lav i forhold til påvirkningen fra ost. Således kan en reduktion på beskedne 0,3 procentpoint på ostespild mere end opveje en stigning på 20 % i energiforbruget fra osteemballagen. Lavest er potentialet for ketchup, da dennes emballage står for en relativ høj andel af den samlede miljøpåvirkning. Resultaterne for oksekød og mælk er meget lig det før nævnte resultat for brød altså et breakeven-punkt på et par procentpoint. Endnu større potentiale for næringsstofforurening og forsuring Når der fokuseres på næringsstofforurening og forsuring er de estimerede breakeven-punkter endnu mindre end hvad de er for energiforbrug og global opvarmning. Altså kan en meget beskeden reduktion i madspild opveje en betydelig øget miljøpåvirkning fra emballage (opgjort efter de to kategorier). Dette skyldes at landbrugsaktiviteter er dominerende i bidraget til disse to kategorier. Derfor kommer bidraget til kategorierne altså stort set udelukkende fra fødevareproduktionen, mens bidraget fra emballageproduktionen er forsvindende lille. Studier i forbrugeradfærd efterlyses Studiet konkluderer, at der er et klart teoretisk potentiale i at fokusere emballagedesign på minimering af madspild. Det bemærkes afslutningsvis, at der er brug for flere empiriske studier om, hvordan udformningen af emballage kan påvirke graden af madspild gennem ændring af forbrugeradfærd. Williams, H. & Wikström, F. 2011: Environmental impact of packaging and food losses in a life cycle perspective: a comparative analysis of five food items. Journal of Cleaner Production, Vol 19(1): AB Byggeaffald kan bruges i nybyggeri I 2020 kan næsten halvdelen af det genanvendelige bygningsaffald i Tyskland blive brugt ved opførelsen af nye bygninger og dermed spare brugen af jomfruelige materialer. Byggeaffald kan bruges til opførelse af nye bygninger Meget byggeaffald i Tyskland bliver i dag brugt som underlag i forbindelse med vejbyggeri (især beton) eller opførelse af støjvolde og lignende. Derimod bliver kun en beskeden del af det mineralske affald i bygge- og anlægsaffald brugt til opførelse af nye bygninger. Den tyske miljøstyrelse har fået lavet en vurdering af udviklingen i nedrivningen af bygninger og opførelsen af nye bygninger i 2020 og 2050 samt mulighederne for at bruge mineralsk byggeaffald ved opførelsen af nye bygninger. Forskelle mellem Øst- og Vesttyskland Nyt byggeri er først og fremmest forbundet med udviklingen i demografi og økonomi.

8 Nedrivningen af gamle bygninger er især afhængig af bygningsstandard. Der er store forskelle i disse forhold imellem de enkelte dele af Tyskland og især mellem Vest - og Østtyskland. Undersøgelsen har derfor anvendt en metode, der er regionalt/kommunalt opbygget. Det forudses, at der i 2020 vil blive opført 1,8 gange flere nye boliger i Tyskland end der bliver nedrevet, mens forholdet i 2050 er 0,4. For erhvervsejendomme er forholdet mellem nye og nedrevne ejendomme 2,2 både 2020 og i Stor andel af ny beton fra byggeaffald Det vurderes, at det teknisk set er muligt, at anvende ca. 48 % af det genanvendelige nedrevne byggeaffaldsmateriale i forbindelse med opførelse af nye ejendomme. Afhængig af forholdet mellem nedknust beton og mursten vil det svare til, at % af den anvendte mængde tilslagsmaterialer i beton potentielt kan komme fra genanvendelige byggeaffald. Det svarer til, at 25 % - 32 % af hele mængden af anvendt beton til byggeri af nye ejendomme potentielt består af byggeaffald. Ikke alt genanvendeligt materiale kan bruges I praksis vurderes det dog, at ikke alt det potentielt genanvendelige byggeaffald vil blive brugt, fordi der ikke er efterspørgsel efter det i det enkelte lokalområde. Der er grænse for, hvor langt det kan betale sig at transportere byggeaffald. Det betyder, at visse egne - og især i Østtyskland - har overskud af genanvendeligt byggeaffald, der kvalitetsmæssigt kunne bruges, men ikke bliver det i praksis på grund af manglende efterspørgsel. Mere opmærksomhed på genanvendelse af høj kvalitet I 2020 vil godt 4 millioner m3 byggeaffald af høj kvalitet blive genanvendt, mens knap 2 millioner m3 ikke vil blive brugt på grund af manglende efterspørgsel. I 2050 vil den ikke anvendte mængde være steget, fordi opførelsen af nye ejendomme på dette tidspunkt vil være væsentlig mindre. Studiet konkluderer, at der i Tyskland i øjeblikket er for ensidig fokus på genanvendelse af byggeaffald til vejbyggeri og andre større anlægsarbejder samt reetablering af mineområder. Det betyder, at højkvalitets-genanvendelse af byggeaffald såsom anvendelse ved nybyggeri ikke har tilstrækkelig opmærksomhed. Derved udnyttes potentialet i genanvendelsen af byggeaffald og den mulige besparelse af jomfruelige materialer ikke fuldt ud. Umwelt Bundes Amt, Tyskland 2010: Ermittlung von Ressourcenschonungspotenzialen bei der Verwertung von Bauabfällen und Erarbeitung von Emphelungen zu deren Nutzung. (Der er et fyldigt engelsk resume) CF

9 Affald til genanvendelse bør kildesorteres Det har længe været debatteret, hvorvidt kildesortering eller central mekanisk sortering af genanvendelige affaldsfraktioner er den optimale løsning. Et nyt WRAP-studie identificerer den optimale model ud fra en miljømæssig og samfundsøkonomisk vurdering. I alle undersøgte scenarier viser kildesortering ved de enkelte husholdninger sig at være den bedste løsning. Nye genanvendelsesmål skaber fokus på optimal indsamling Det miljømæssigt og økonomisk mest optimale indsamlingssystem af genanvendeligt affald fra husholdningerne diskuteres jævnligt. Forskellige løsninger, der spænder mellem fuldstændig kildesortering i enkelte fraktioner og fuldstændig sammenblanding af alt genanvendeligt materiale anvendes i dag i forskellige lande og byer. Argumenterne for fuldstændig kildesortering er, at det overflødiggør efterfølgende central, mekanisk sortering på et sorteringsanlæg (MRF- Material Recovery Facility) og at det resulterer i renere fraktioner. Argumenterne for fuldstændig sammenblanding er, at det resulterer i større mængder indsamlet genanvendeligt affald end fuldstændig kildesortering, og at omkostninger til indsamling og transport i nogle tilfælde kan reduceres. Et nyt omfattende studie fra WRAP forsøger at identificere den bedste løsning. Det sker i lyset af, at Wales netop har vedtaget et 70 %-mål for andelen af husholdningsaffald, der skal genanvendes 2025, hvilket gør det stadig mere vigtigt at identificere det optimale indsamlingssystem. Livscyklusvurdering og cost/benefit-analyse danner metodegrundlag Studiet undersøger tre forskellige indsamlingsmodeller: Fuldstændig kildesortering (kerbside sorting), delvis kildesortering (2-stream) og fuldstændig sammenblanding (co-mingled). Alle modellerne er baseret på, at affaldet bliver hentet ved denenkelte husholdning. Miljøvurderingsdelen består af en livscyklusvurdering, hvor luftforureningsemissioner og drivhusgasemission er de inkluderede påvirkningskategorier. Den samfundsøkonomiske vurdering består af en cost/benefit-analyse, hvor emissioner, der bidrager til luftforurening og/eller global opvarmning omregnes til britiske pund ud fra officielle britiske fastsættelser af forureningsomkostninger. Alle betydningsfulde aktiviteter er medtaget: Indsamling, transport, drift af sorteringsanlægget inkl. behandling af urenheder, besparelse ved udnyttelse af genanvendt materiale samt behandlingen af det resterende husholdningsaffald, der ikke indgår i sorteringsordningen. Ud fra en omfattende statistisk undersøgelse af nationale affaldsdata anslås det, at kildesortering resulterer i 10,5-18,3 % mindre indsamlede mængder end fuldstændig sammenblanding. Endelig sammenlignes de tre indsamlingsmodellers miljø- og samfundsøkonomiske omkostninger i dag med en situation, hvor 70 % -målet er opfyldt. Det første scenarie inkluderer forskellene i indsamlede mængder, mens dette ikke er medtaget i 70 %-scenariet. Fuldstændig kildesortering vinder i alle tilfælde Resultaterne viser, at den mest fordelagtige indsamlingsmodel er fuldstændig kildesortering. Dette gælder både ud fra en miljømæssig og samfundsøkonomisk betragtning samt for det nutidige scenarie og 70 %-scenariet. Bedst ser fuldstændig kildesortering ud i 70%-scenariet for drivhusgasemissioner. Her resulterer fuldstændig kildesortering hhv. i 24,4 % og 17,6% færre emissioner end fuldstændig sammenblanding og delvis kildesortering. Forskellene på

10 indsamlingsløsningernes samfundsøkonomiske omkostninger (medregnet internalisering af miljøpåvirkninger) i nutidsscenariet er mere moderate. Her er de to andre løsninger kun 1,7-5,5 % dyrere end fuldstændig kildesortering. En vigtig pointe er altså, at fordelene ved fuldstændig kildesortering tilsyneladende mere end opvejer ulemperne i form af f.eks. mindre indsamlede mængder. Disse entydige resultater er ikke kun brugbare for beslutningstagerne i Wales. De kan også bruges som beslutningsstøtte til den danske affaldssektor, hvor lukning af materialekredsløb har fået en høj placering på den politiske dagsorden. WRAP Kerbside Collection Options: Wales. Waste & Resources Action Program. AB Europæisk genanvendelse af tekstiler flytter mod øst Flere vesteuropæiske lande rapporterer om støt stigende mængder indsamlet brugt tøj og tekstiler. Indsamlere af genbrugstøj sender nu de stigende mængder mod øst. Nye store sorteringsanlæg åbnede i 2010 i Ungarn og Bulgarien. Efterspørgsel og genanvendelsespotentiale for gamle tekstiler vokser Sammenhængen mellem ressourceknaphed og genanvendelsesindustriens aktiviteter bliver nu også tydelig i tekstilindustrien. Afrika og Østeuropa har længe været hovedmodtagere af brugte og slidte tekstiler. Stigende priser på naturligt bomuld har gjort tekstiler og nyt tøj dyrere og dermed yderligere tilskyndet efterspørgslen fra disse områder. Indsamling og sortering af gamle tekstiler har traditionelt været et job for velgørenhedsorganisationer. Nu er det mere blevet en forretning for forskellige aktører såsom second hand-butikker. Indsamlere af gamle tekstiler opererer nu med kæder af second hand-butikker med salgsrater, der vokser hurtigere end salgsraterne for modeforretninger, der sælger nye tekstiler. Det meste tøj genbruges Halvdelen af det tøj, der bliver indsamlet i sække og containere, er stadig brugbart som tøj. 20 % anvendes til produktion af rengøringsklude og 20 % anvendes til produktion af tråde eller isolationsmateriale til bilindustrien. Resten er urenheder og kan ikke genanvendes. Sortering i moderne sorteringsanlæg som fx i Schweiz bliver udført med computerstøttet stemmekontrol, hvorimod sortering stadig foretages manuelt i Østeuropa. Denne slags innovationer og automatisering, samt den generelt høje efterspørgsel på markedet giver genvindingsvirksomheder rentabel drift i begge regioner. Flere aktører i konkurrence Det blomstrende marked tiltrækker interesse fra forskellig side. I Tyskland, hvor den nye affaldslovgivning i princippet skal blive til en genanvendelseslov, har muligheden for, at lokalsamfund kan opnå eksklusiv rettighed til indsamling af gamle tekstiler medført intense debatter. Tekstilindsamling kan hjælpe lokalsamfund med at få et udbytte, som kan anvendes til at

11 finansiere affaldsservice og nedsætte affaldsomkostningerne for borgerne. Det er dog på ingen måde sikkert, at dette vil føre til den samme indsamlings- og genanvendelsesintensitet som nu. Derudover er der frygt for, at de indsamlinger og indsamlingsbokse, der er blevet opsat - heraf nogle uden formel tilladelse - vil forsvinde med tiden. Om der er en realistisk chance for, at lokalsamfund kan opnå denne rettighed, afhænger også af om brugte tekstiler betragtes som affald eller et produkt. Kommunerne forsøger at score kassen Nogle kommuner benytter sig af det ophedede marked til at lease deres offentlige pladser til indsamlingsfaciliteter for tøj, og det sker til priser som insidere påstår er urimelige og langt over, hvad der kan genfinansieres af de indsamlede mængder. For tiden kan der opnås en pris på ca. 0,3 Euro pr. kg. tekstil af en gennemsnitlig kvalitet. Uanset udfaldet af den tyske diskussion er det dog sikkert mængden af tekstilaffald, der sendes til deponering og forbrænding vil blive reduceret. Schweizer Sortierer. in RECYCLING magazin no. 20/2010, p Öffentliches Interesse. In RECYCLING magazin no. 21/2010, p EUWID Recycling no. 48 of Nov. 30, 2010, p. 21ff. and 29 Texaid 2011: Texaid sorting facilities. Hanoversche Allgemeine 2011: Streit um Altkleidersammlung in Hannover schwelt weiter Streit um Altkleidersammlung ORA 2009: Sammeln von Altkleidern ist Kampf um Geld Sammeln von Altkleidern ist Kampf um Geld JR Det globale madaffald fra jord til bord Fødevarer, der kunne være spist, tabes igennem hele produktionskæden fra marken til forbrugernes skraldespand. Ny videnskabelig artikel giver et overblik over den tilgængelige viden om madaffald igennem hele den globale forsyningskæde. Forskellige drivkræfter i industrilande og udviklingslande Artiklen giver bl.a. et bud på, hvilke globale drivkræfter, der påvirker tabene af fødevarer i forsyningskæden. I udviklingslandene er det især urbaniseringen, ændringer i diæten og den øgede globalisering af handel, der skaber madaffald. I vores del af verden er det andre drivkræfter såsom den aldrende befolkning og væksten i en-persons husholdninger. Stor mangel på data Data for globalt madaffald meget mangelfulde. Der er således ingen data for BRIC-landenes (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) madaffald og meget af datamaterialet fra udviklingslandene er

12 mere end 30 år gammelt. Der er således et stort behov for at skaffe data for madaffald i hele kæden fra jord til forbrugernes skraldespand. Uden ordentlige data vil argumenter om potentialet for at reducere mængden madaffald, som en løsning til at forsyne ni milliarder mennesker med fødevarer i 2050 være hult og det vil være umuligt at måle udviklingen. Ingen enighed om tabenes størrelse Der er ingen konsensus om, hvor meget af de producerede fødevarer som går tabt globalt i hele forsyningskæden. Niveauer mellem 10 og 40 % og helt op til 50 % af den globale fødevareproduktion estimeres at gå tabt. Men disse estimater er baseret på tal fra 1970 erne og 1980 erne, og der er en tendens til at overestimere tabet i landbruget i udviklingslandende. Der er store forskelle på tab fra ikke fordærvelige afgrøder som korn og fordærvelige afgrøder som frisk frugt og grøntsager. Jo rigere jo mere madaffald Manglen på infrastruktur og dårlige høstteknikker i udviklingslandende vil i de kommende mange år være en af de store årsager til tab af fødevarer. Samtidig viser mange undersøgelser også, at mængden af madaffald stiger, når andelen af indkomsten, der anvendes til fødevarer, falder. Dette er en fundamental faktor som har indflydelse på borgernes mængder af madaffald over hele verden og som kræver direkte kommunikation og oplysningskampagner. Men der er også behov for, at regeringer og fødevareindustrien tager initiativer fx vedrørende datomærkning og råd om lagring af fødevarer samt tilpasser paknings- og portionsstørrelser til kundernes behov. Parfitt. J., M. Barthel, S. Macnaughton 2010: Food waste within food supply chains: quantification and potential for change to Phil. Trans. R. Soc. B (2010) 365, BJK 296 tyske ideer til affaldsforebyggelse Tyskland er i gang med at forberede deres affaldsforebyggelsesprogram, som skal være færdigt i I en ny rapport giver den tyske miljøstyrelse et godt overblik over en masseinitiativer på forskellige niveauer, der tilsammen giver et godt udgangspunkt for det nye program. Uklar definition af affaldsforebyggelse Definitionen af affaldsforebyggelse er givet i affaldsdirektivet EC/2008/98, men det er fx ikke helt klart, hvornår der er tale om affaldsforebyggelse og hvornår noget er genanvendelse. Rapporten indeholder en god diskussion af en lang række praktiske eksempler som hjemmekompostering, genbrug af møbler og reduktion af skadelige stoffer i affald, og skelner i den forbindelse mellem kvantitativ og kvalitativ affaldsforebyggelse. Initiativer på mange niveauer Rapporten tager udgangspunkt i affaldsdirektivets bilag 4, som giver 16 eksempler på, hvad affaldsforebyggelsesforanstaltninger omfatter opdelt på tre overskrifter: 1) Rammebetingelser for produktion af affald, 2) Design- og produktions- og distributionsfasen og 3) Forbrugs- og

13 anvendelsesfasen. Den tyske rapport følger bilagets opbygning og forsøger at finde eksempler, der relaterer sig til de 16 eksempler fordelt på nationalt niveau, delstatsniveau og kommunalt niveau. Derudover er der også inddraget forebyggelsesinitiativer i andre lande. Alle initiativer er meget kort beskrevet i hovedrapporten. En uddybende beskrivelse af de enkelte initiativer findes på tysk i bilagene. Fra reparationsguide til oktoberfest Et eksempel på de meget forskellige initiativer, er initiativer som handler om Fremme af genbrug og/eller reparation af hertil egnede kasserede produkter eller deres komponenter, især gennem anvendelse af uddannelsesmæssige, økonomiske, logistiske eller andre foranstaltninger. På det nationale niveau fremhæves fem initiativer, herunder regulering af andelen af genpåfyldelig drikkevareemballage. På delstatsniveau fremhæves syv initiativer, herunder en grøn reparationsguide i Hamburg, hvor 1000 virksomheder er markeret med et grønt R i telefonbogen. På kommunalt niveau nævnes 20 initiativer, herunder regler om tvungen anvendelse af genbrugelig service til store begivenheder. Dette har reduceres affaldsmængden ved Oktoberfesten i München fra ton til 400 ton. Erfaringsudveksling vigtig for et succesfuldt program De mange forskellige eksempler på affaldsforebyggelse i Tyskland dækker over en lang række initiativer, som dækker næsten hele direktivets eksempelliste, og studiet udgør dermed et meget godt udgangspunkt for at skabe et affaldsforebyggelsesprogram i Tyskland. Rapportens forfattere peger på, at informationsudveksling mellem de forskellige aktører er afgørende, og derfor bør der skabes gode muligheder for at netværke og udveksle erfaringer. Koordinering mellem det nationale, regionale og lokale niveau er også meget vigtigt for succes, ligesom de bredere rammebetingelser. Affaldsforebyggelse kan ikke stå alene, og hele kæden fra producent til forbruger skal involveres. Der er meget få initiativer, som er evalueret, da det er vanskeligt at måle effekten af affaldsforebyggelse. Derfor er det også vigtigt at udvikle evalueringsmetoder til vurdering af de forskellige initiativer i fremtiden. Hovedrapport på engelsk UBA 2010: Development of scientific and technical foundations for a national waste prevention programme Hele rapporten inklusive bilag på tysk UBA 2010: Erarbeitung der wissenschaftlich-technischen Grundlagen für die Erstellung eines bundes- weiten Abfallvermeidungsprogramms BJK

14 Værtshuse kan spare penge på knuste flasker Genanvendelse af glasemballageaffald fra Storbritanniens restaurationsbranche var kun 21 % i For at øge indsamlingen af glasemballage fra denne sektor, har der været gennemført forsøg med seks forskellige glaskomprimatorer på en række pubber og restauranter. Glaskomprimatorer er en mulighed En af de store barrierer for at indsamle mere glas til genanvendelse i Storbritannien er pladsmangel til at opbevare tømte flasker i barer og restauranters baglokaler. Den glasemballage, som indsamles er ofte en blandet fraktion af flere farver, da der ikke er plads til at sortere i forskellige farver. En løsning kan være at installere små indendørs komprimatorer, som reducerer pladsen til lagring af affald og/eller hyppigheden for afhentning. Der er et stigende marked i Storbritannien for denne type løsning, hvor ca. 10 forskellige leverandører tilbyder løsninger. Antallet af komprimatorer i brug vurderes at være mellem 250 og 300. Der er dog en række uafklarede spørgsmål vedrørende brugen af dem, som belyses i et nyt afprøvningsforsøg. Afprøvning af seks komprimatorer Der blev afprøvet seks forskellige typer af komprimatorer fra fire leverandører. Fem af modellerne er allerede i brug, og prøver blev udtaget på restauranter og barer, som havde anvendt disse modeller mellem ½ og 4 år. Den sidste model var under udvikling. Lavt indhold af fremmedlegemer Resultaterne viste, at komprimatorerne kan producere knust glas af høj kvalitet og meget lavt indhold af fremmedlegemer (etiketter, kapsler mv.). Mere end 60 % af glasset var større end 10 mm. Det er minimumsstørrelsen, som normalt anses for at være egnet til farvesortering ved optiske metoder. Glasaffald fra restaurationsbranchen består af forskellige farver (mest flint og grønt) og skal farvesorteres, før det kan omsmeltes. Genanvendelse til glasemballage usikker Nogle glasværker har dog udtrykt bekymring om, at det nuværende niveau af fine partikler og størrelsen af det knuste glas gør det svært automatisk at farvesortere det knuste glas. De fine glaspartikler kan klæbe til de større glasstykker og dermed forstyrre den optiske sortering. Det betyder, at glasaffaldet sandsynligvis kun kan anvendes som aggregater i anlægsarbejder og ikke til ny glasemballage, hvilket ville være en højere kvalitetsgenanvendelse. Lavere omkostninger til indsamling Anvendelse af glaskomprimatorerne sparer restaurationerne penge, tid og plads. Virksomhedens omkostninger til indsamling er generelt 20 til 25 % lavere end traditionel indsamling af hele flasker. Antallet af beholdere til glasaffald kan reduceres med %. Den ekstra plads kan udnyttes til at have et større varelager og dermed spare leveringsomkostninger. Der blev ikke vurderet at være arbejdsmiljømæssige problemer med at anvende glaskomprimatorer, men der skal tages forholdsregler ved håndtering af det knuste glas. WRAP 2010: Hospitality sector glass compactor

15 Flere rapporter om glasindsamling i restaurationsbranchen: Reports for glass collection BJK Miljøvenlige renovationsvogne giver bedre luftkvalitet Planen om at indføre nye renovationsvogne heraf en stor andel naturgasdrevne til indsamling af affald i Milano vil have en positiv effekt på luftkvaliteten. Partikler kan reduceres med 32 % i forhold til nuværende forhold, viser beregninger, som Milanos affaldsindsamlingsagentur har fået udført. Transportsektoren har stor effekt på luftkvaliteten Udledninger af partikler, NOx og VOC har en stor betydning for luftkvaliteten i specielt tætbefolkede storbyer. Mere end 55 % af partikler og NOx og 30 % af VOC i Milano kommer fra transportsektoren. Milanos affaldsindsamlings-agentur (AMSA) forventes med deres vognpark på 1200 køretøjer, at have en væsentlig effekt på luftkvaliteten i Milano. Plan om at forny vognparken med større andel af naturgasdrevne køretøjer Miljøeffekterne af den nye vognpark blev bestemt ved hjælp af en model, der blev baseret på AMSA s vognpark for og deres plan om, at forny hele vognparken i , hvor andelen af køretøjer baseret på komprimeret naturgas (CNG) stiger fra 6,5 % til 27 %. Ved en udskiftning af hele vognparken forudsiges en reduktion på hhv. 32 %, 22 % og 15 5 % for partikler, NOx og VOC. Den forholdsvis lavere reduktion af VOC skyldes, at den højere andel af gasdrevnekøretøjer giver en stigning i VOC, hvilket vil opveje en del af reduktionerne i resten af vognparken. Pastorelle, C., Dilara, P., Martini, G. (2011) Effect of a change towards compressed natural gas vehicles on the emissions of the Milan waste collection fleet. Transportation Research Part D. Vol 16 pp MR Materialeeffektivitet vigtig for fremtiden Selv om de globale forsyningslagre af materialer kan dække vores behov en rum tid fremover, så er de miljømæssige påvirkninger af vores materialeforbrug store. Derfor er der brug for større materialeeffektivitet. Ny artikel giver et godt overblik over status, udvikling og mulige løsninger. Vi konkurrerer kun på effektivitet på arbejdskraft og ikke på materialer Før den industrielle revolution var materialerne normalt dyrere end arbejdskraft. Det betød, at man passede bedre på brugen af materialerne og bygninger, og produkter blev derfor vedligeholdt omhyggeligt. I dag er det omvendt. Materialepriserne er relativt faldet meget siden midten af 1800-

16 tallet. Kun energipriserne er for alvor steget og først og fremmest i forbindelse med oliekrisen i 1970 erne. Derimod er arbejdskraften blevet dyrere og konkurrencen er oftest meget baseret på lønudgifter. Vigtige elementer til belysning af materialeeffektivitet En rigtig god oversigtsartikel om materialeeffektivitet udarbejdet af forskere i England, USA og Holland giver et meget fint overblik over forskellige aspekter af materiale effektivitet såsom: - Er vi ved at løbe tør for materialer og er der brug for større materialeeffektivitet? - Hvilken påvirkning har materialeproduktion og fremstilling for klimaændringer? - Der er begrænsninger mht. hvor meget selve produktionsprocessen af visse materialer kan forbedres (for eksempel af jern og aluminium). Derfor er der behov for større materiale effektivitet - Hvilke muligheder har vi for at opfylde vores materiale behov, hvis vi producerer og oparbejder mindre (længere produktlevetid, opgradering af produkter, design, materiale erstatning, genbrug og reparation)? - Barrierer i forhold til valg af strategier, der fremmer større materialeeffektivitet (økonomiske, erhvervsmæssige, lovgivningsmæssige, sociale) - Hvilke mekanismer vil fremme større materialeeffektivitet? (virksomhedernes betydning, politikernes og forbrugernes). Artiklen indeholder også flere gode grafer. Materialeeffektivitet reducerer miljøpåvirkningerne Det konkluderes, at miljøpåvirkninger fra vores materialeproduktion må reduceres og bedre materialeeffektivitet kan bidrage væsentligt hertil og samtidig også øge energieffektiviteten. Forfatterne finder, at der er et stort spændingsfelt mellem hvad vi kan gøre og hvad bliver vi nødt til at gøre. Sagt med andre ord: Med den viden vi har om økosystemernes kapacitet for at opsuge miljøpåvirkningerne fra produktionen, hvilket niveau af materialeeffektivitet er vi så nødt til at nå? Artiklen forsøger ikke at bringe egentlige svar på spørgsmålene, men at give en ramme for diskussionen, give retningen for den fremtidige forskning og udfordre forskningsmiljøet Julian M. Allwood et al.: Material efficiency: A white paper. Resources, Conservation and Recycling, 2011, Vol 55 (3): CF Zero Waste Places minimerer affald Et nyt initiativ i England, hvor seks steder er udvalgt som Zero Waste Places viser, at der med en relativt lille finansiering kan opnås gode resultater i forhold til at minimere mængden af restaffald fra husholdninger. Nyt initiativ om at reducere mængden af affald til nul Ændringer i forbrug og livsstil har betydet, at nye strategier til at afhjælpe miljøproblemer er nødvendige. Et forslag er at minimere affaldsgenereringen, samt udnytte det resterende affald som

17 en ressource, altså en form for vugge til vugge-koncept. Som en del af Englands affaldsstrategi besluttede man i 2007 at starte initiativet Zero Waste Places (ZWP). Forskellige områder i England kunne ansøge om at blive udvalgt til et ZWP. I 2008 blev der udvalgt seks steder ud af 12 ansøgere. Udvælgelsen var baseret på en række krav til stedet, som bl.a. omhandlede metoder til, at reducere mængden af affald til nul, samt hvem der stod for ledelsen af projekterne. De seks steder var vidt forskellige i størrelse og omfattede bl.a. en gade med 200 husstande og en region med 5 millioner indbyggere. Det britiske ministerium for miljø, fødevarer og landdistrikter (DEFRA) satte cirka kr. af til projektet, som skulle fordeles mellem deltagerne, der var dog mulighed for deltagerne for at søge yderligere tilskud udefra. Zero Waste kræver adfærdsændring En holdningsændring omkring forståelsen af Zero Waste var nødvendig, idet der ikke kun var tale om at minimere mængden af affald, som blev deponeret, men også om at minimere den samlede mængde affald, som genereres. Dette skulle bl.a. ske gennem adfærdsændringer hos borgerne og ved at engagere borgerne i at forebygge deres affald. Resultater overstiger forventningerne Den overordnede vurdering var at resultaterne i de seks områder oversteg forventningerne. Samtidig skabte projektet medieomtale, og deltagerne modtog henvendelser fra organisationer, som var interesserede i at opnå lignende resultater. Dette vurderes som særdeles gode resultater, især den relativt lave finansiering taget i betragtning. Resultaterne var ikke kun positive mht. minimering af affald, men der var også synergieffekter ift. reduktioner i drivhusgasser, energi- og vandforbrug. Gode resultater blev opnået på markedspladsen I byen Kings Lynn blev det for tirsdagsmarkedet, samt området omkring, planlagt at øge mængden, som går til genanvendelse. Her formåede man at øge mængden af pap og glas til genanvendelse. Hvilket var en succes idet der normalt genereres store mængde blandet affald, som stammer fra de kunder, der benytter sig af indkøbssteder eller lokale værtshuse. For en gade i London med omkring 200 husholdninger blev der opnået en reduktion af restaffaldet på 37 % over en periode på 3 måneder, hvilket især blev nået ved at give beboerne viden om affaldsproblemer. Nyt certifikat for lokale myndigheder En ny standard om Zero Waste skal nu udvikles og gøre det muligt for lokale myndigheder at ansøge om et ZWP-certifikat, så de derved kan fremvise, at de gør en indsats for at minimere mængden af affald. Standarden er dog ikke fuldt udviklet endnu, og der arbejdes bl.a. på at gøre kriterierne mere gennemskuelige. Phillips, P. S., Tudor, T., Bird, H., Bates, M. 2010: A critical review of a key Waste Strategy Initiative in England: Zero Waste Places Projects Resources, Conservation and Recycling Vol. 55: MR

18 Sortering af affald fra etageejendomme i London Anvendelse af nye beholdere til indsamling af genanvendeligt affald fra husholdninger på gader eller i gårde i London viser, at mængderne kan øges med helt op til 175 %. Det sker ved at anvende lettilgængelige beholdere med god information påtrykt, der samtidig er æstetiske i bybilledet. Øg genanvendelsen og spar penge Det koster de lokale myndigheder penge, hvis de ikke kan leve op til genanvendelsesmålene, som er fastsat af den britiske regering. I London koster det typisk myndighederne 12 at behandle et ton genanvendeligt affald, mens affald til deponi koster ca. 61 per ton stigende til 69 i april Derfor er der gode økonomiske argumenter for at øge genanvendelsen fra husholdningerne. Forsøg med nyt indsamlingsudstyr Virksomheden Taylor, som sælger genanvendelsesløsninger, har gennemført et forsøg med indsamlingscontainere på gader og i gårde i tre bydele i London. London blev valgt, fordi byen har meget stor befolkningstæthed og mange etageboliger. Endvidere har London historisk haft meget lave genanvendelsesrater for husholdningsaffald. I bydelene Lambeth og Westminster blev der indsamlet en blandet fraktion af genanvendeligt affald (papir, plast, glas og metal). Der var i alt fem indsamlingsstationer med i forsøget. I Hackney var der en indsamlingsstation, hvor papir blev indsamlet separat og en blandet fraktion af (plast, glas og metal). Stationer placeret på gaden bestod af specialdesignede enheder (1100 eller 1280l) med indkast. Stationer placeret i gårde (Node mini recycling centres) bestod af 4 x 800 liter-containere, som var fastgjort til en central søjle, så de udgjorde en cirkel. Øgede mængder udsorteret til genanvendelse Resultaterne fra det syv uger lange forsøg varierede en del mellem de seksforskellige steder i de tre bydele. De øgede indsamlede mængder blev målt i forhold til et nationalt nøgletal for etageboliger på 2,54 kg genanvendeligt affald/per husholdning per uge, som er estimeret af WRAP (Waste and Resource Action Programme). I Lambeth viste forsøget en øget mængde på % på de tre forsøgssteder, medens stigningen var meget mindre i Westminister (14 %) og Hackney (19 %). Det skal dog bemærkes, at forsøget delvist blev gennemført i skolernes sommerferie, hvor der må forventes mindre mængder. Æstetiske beholdere vigtige for borgerne En brugerundersøgelse med 49 personer viste, at borgerne lagde stor vægt på beholdernes udsende og at de var æstetiske i bybilledet samt at det ikke flød med affald rundt omkring dem. Det var også vigtigt, at beholderne var let tilgængelige og at informationen på beholderne var nem at forstå. (Se også artikel i A&R #3: Succes med affaldssortering i etageejendomme) Taylor 2010: Capital gains from recycling. A White Paper into the effects of aesthetic containers on recycling rates in urban high rise developments

19 BJK Stor uenighed om fremtidige WEEE-mål Mængden af indsamlet WEEE nåede i 2008 nye rekorder. De fleste lande er også gode til at overholde WEEE ordningens mål om 4 kg indsamlet WEEE per indbygger. Forslag om et revideret mål baseret på indsamlede mængder i relation til mængden af solgt elektronik mødes med skepsis. Rekordhøje indsamlede mængder Eurostat har netop offentliggjort en foreløbig statistik over WEEE-insamlingen i EUmedlemslandende (inklusiv Norge og eksklusiv Italien, Slovenien og Malta) i 2007 og Tallene viser tydeligt, at de indsamlede mængder WEEE er vokset markant. I 2007 blev knap 2,2 mio. ton indsamlet, mens tallet var lige over 3 mio. ton i Dette svarer til en gennemsnitlig indsamlet mængde på knap 7 kg WEEE per EU-borger. God efterlevelse af de nuværede WEEE-mål De eksisterende WEEE mål kræver at hvert medlemsland indsamler, hvad der svarer til mindst 4 kg WEEE per indbygger. Derudover er der opsat en række genanvendelsesmål for de enkelte WEEEkategorier på mellem 70 og 80 % af de indsamlede mængder. I 2008 var det blot syv lande, der ikke levede op til indsamlingsmålet. Disse er primært østeuropæiske lande og nederst på listen findes Rumænien med blot 1 kg indsamlet per indbygger. I den modsatte ende af spektret findes de skandinaviske lande med Norge i top med hele 24 kg indsamlet per indbygger. Hvad angår genanvendelsesmålene blev de overordnet set opfyldt af de fleste lande. Dog halter Polen gevaldigt efter idet genanvendelsesraten er under 50 % for de fleste WEEE-kategorier. Upopulære forslag til nye mål Forhandling af en revision af WEEE-direktivet er i gang i EU-systemet. Udover nogle praktiske og administrative ændringer har forslaget til nye WEEE-mål skabt stor splid internt blandt EU s medlemslande. Over halvdelen modsætter sig således forslaget om, at minimum 65 % af mængderne af elektroniske produkter solgt på markedet (årligt gennemsnit af de foregående 3 år) skal indsamles som WEEE fra 2016 og frem. Der er derimod større tilslutning til en kompromisordning, hvor indsamlingsmålet skal starte med 45 % for at så at stige gradvist. Derudover er der stor uenighed om, hvorvidt man bør definere, hvilke produkter, der hører under WEEE én gang for alle, eller om man bør tillade ændringer i definitionen løbende. Langt fra 65 %-målet i dag Når denne diskussion sammenlignes med den opdaterede statistik ses det, at der i 2008 overordnet set i medlemslandende blev indsamlet omtrent 37 % WEEE af den gennemsnitligt solgte mænge elektroniske produkter i årene 2006 og 2007 (der er ikke tilgængelige data tilbage til 2005). Igen dækker dette gennemsnit over store variationer landene imellem, og det skal også understreges, at statistikken kun er foreløbig og at ændringer kan forekomme. Overordnet set ligger langt de fleste medlemslande dog et godt stykke under det forslåede 65 %-indsamlingsmål (England og Holland er tilsyneladende to undtagelser). Set i lyset af dette forhold er det sandsynligt, at mange medlemslande finder Kommissionens forslåede mål for ambitiøst. Det på trods af, at det må siges at være mere relevant end de eksisterende mål, der ikke medtager mængden af solgte elektroniske

20 produkter, og dermed ikke har fokus på andelen af WEEE, der ender i uhensigtsmæssige affaldsstrømme. Eurostat. WEEE Key Statistics and Data (rul ned for at få adgang til regneark med data for ). Nogle af artiklens tal er baseret på egne udregninger fra Eurostat s statistik. EUWID2010:. EU-members States oppose new WEEE collection target for Europäischer Wirtschaftdienst. Recycling and Waste Management. 15. December 2010, nr. 25. EUWID. 2011: WEEE collection volumes continue to increase across Europe Europäischer Wirtschaftdienst. Recycling and Waste Management. 12. Januar 2011, nr. 1 AB Behov for viden om WEEE-behandlingens miljøeffekter Nyt studie kortlægger den eksisterende viden om toksiske miljøpåvirkninger fra affaldsbehandlingen af WEEE. Selv når WEEE indsamles korrekt og genanvendes efter stateof-the-art-metoder kan miljøpåvirkningen fra affaldets farlige komponenter være alvorlig. Værst står det til når WEEE behandles i ulande. Mange farlige kemikalier i WEEE WEEE indeholder mange farlige kemikalier. Især tungmetaller fra f.eks. billedrør, printplader og batterier gør behandlingen af WEEE problematisk (gamle billedrør kan indeholde 2-3 kg bly). Dertil kommer bromerede flammehæmmere og PVC i printpladder og nogle typer plast. Disse kemikalier kan både have en skadelig effekt på genanvendelsesindustriens personale og nærmiljøet, hvis de diffunderer ud af affaldet. Mængderne af WEEE er i de fleste lande kraftigt stigende og problemerne ved behandlingen er derfor vigtige at få kortlagt og løst. Forskellige genanvendelsesteknologier medfører forskellige emissioner Ved manuel adskillelse af WEEE-komponenter udsættes personalet for en risiko fra udslip som følge af uheld med brud og lækage. Ved shredding, som har til formål at frigøre forskellige metaller, kan udledes store mængder støv med toksisk indhold. Det samme gør sig gældende i de efterfølgende mekaniske separeringsprocesser som f.eks. Eddy current separator. I de metallurgiske separeringsprocesser separeres metallerne i WEEE ved opvarmning og udnyttelse af deres forskellige smeltepunkter eller opløsning i syrebade. Den høje temperatur kan medføre dannelse af metalholdige dampe samt sundhedsskadelige dioxiner og furaner fra indholdet af f.eks. PVC og bromerede flammehæmmere. Ved brug af syrebade kan personalet eksponeres overfor syredampe, flydende syrer samt kraftige opløsningsmidler. Studiet kommer også ind på problematiske emissioner ved forbrænding og deponering af WEEE. Empiriske studier kvantificerer påvirkning Studiet henviser til en del empiriske studier, hvor eksponeringen af forskellige toksiske kemikalier er målt. Et studie fandt fx koncentrationer af den bromerede flammehæmmer PBDE i blodet på personalet på genanvendelsesvirksomhed, der var over seks gange højere end hos en kontrolgruppe.