Organisation, aftaler og tekniske rammer bag Danmarks Miljøportal

Transkript

1 NOTAT Organisation, aftaler og tekniske rammer bag Danmarks Miljøportal Af Jens Ole Back, Chefkonsulent Kontoret for teknik og miljø, KL De nye opgaver i det åbne land Med opgave- og strukturreformen får kommunerne en række nye opgaver på miljøområder. Væsentligst er opgaverne i det åbne land. KL har i et notat fra september 2007 (link) anbefalet kommunerne, at der fokuseres på tre områder: Husdyrbrug Naturbeskyttelseslovens område Miljømålslovens område Men dette fokus forudsætter et solidt kommunalt kendskab til en række amtslige data, der er knyttet til fokusområderne: Regionsplandata Vandløbsdata Punktkildedata Naturdata Data knyttet til husdyrgodkendelse.dk Den 13. december 2006 Version 1.0 Ref JOB job@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/9 Opgavedelingen i den offentlige miljø- og naturforvaltningen efter opgave- og strukturreformen indebærer, at kommunerne og de statslige miljøcentre har brug for adgang til de samme opdaterede natur- og miljødata. Derfor er der blevet opbygget et aftalekompleks, en organisation og en teknisk infrastruktur, der fremover muliggør myndighedernes adgang til opdaterede natur- og miljødata. I andre artikler beskrives de enkelte data- og systemområder i større detaljer. 1

2 Organisation Partnerskabet om Danmarks Miljøportal KL har ultimo november underskrevet en Samarbejdsaftale om partnerskab om Danmarks Miljøportal og digital forvaltning på miljøområdet (link). Herefter Partnerskabet. Dette samarbejde afløser Projektkommunalreform og digital forvaltning på miljøområdet (og kaldet Helle Pilsgaard projektet). Partnerskabet består af Miljøministeriet, KL, Danmarks Regioner og Den Digitale Taskforce. Partnerskabet ledes af en bestyrelse, hvor KL er repræsenteret af Teknisk direktør Søren Geis Keldsen, Holstebro kommuner og afdelingschef Erling Friis Poulsen, KL. De kommunale repræsentanter i bestyrelsen skal kunne indgå forpligtende aftaler på kommunernes vegne. Derfor vil hver enkelt kommune tidligt i det nye år blive anmodet om at afgive mandat til KL (bestyrelsesmedlemmer?), således at dette bliver muligt. Samtidigt bliver kommunerne anmodet om at bidrage til finansieringen af den videre udvikling og drift af portalen (mere herom nedenfor). Portalsekretariat Partnerskabet etablerer fra 1.januar 2007 et portalsekretariat, som har ansvaret for at betjene bestyrelsen og den daglige drift af Danmarks Miljøportal samt den løbende videreudvikling af portalen. Portalsekretariatet yder endvidere teknik support ifm anvendelsen af de fællesoffentlige systemer og databaser. Portalsekretariatat drive et informationssystem om tekniske spørgsmål (en FAQ) der løbende opstår ifm driften af Danmarks Miljøportal. Portalsekretariatets support ydes gennem kommunale superbrugere, som udpeges af den enkelte kommune. Kommunerne har ifm tilmeldingen til de såkaldte Citrix-systemer ultimo 2006 udpeget en superbruger, hvorigennem alle supporthenvendelser angående Citrixsystemerne til portalsekretariatet skal kanaliseres. Dataansvarsaftale Dataansvarsaftalen (link) er fundamentet for samarbejdet i Partnerskabet, idet den definerer, hvad der er fællesoffentlige data og fastlægger hvem der har ansvaret for at holde hvilke data opdaterede. Dataansvarsaftale består af en generel indledning og 8 bilag. I indledningen fastslås bl.a., at miljøog naturdata skal være standardiserede og at standardiseringen skal gennemføres af myndigheder i fællesskab. Dataansvarsaftalen pålægger myndighederne at holde de data, der har ansvaret for opdaterede på de fællesoffentlige databaser. Endvidere fremhæves, at myndigheder så vidt muligt - skal stille data vederlagsfrit til rådighed for hinanden. Endelig anføres, at borgere og virksomheder kun skal aflevere data én gang til offentlige miljømyndigheder. 2

3 I bilagene specificeres fagområde for fagområde, hvilke myndigheder, der har ansvaret for hvilke data. Disse bilag er de grundlæggende dokumenter ifm samarbejdet om Danmarks Miljøportal. I sidste bilag beskrives en såkaldt kvalitetsmærkning. Kvalitetsmærkningen indebærer bl.a., at data kan mærkes med, hvor de befinder sig i forløbet fra laboratorium, over kommune, over statslige myndighed til eventuel EU-afleveret data. Bemærk, at det forventes, at kvalitetsmærkningen på sigt vil muliggøre, at kommunale og regionale myndigheder ikke skal indberette data til statslige myndigheder. Statslige myndigheder nemlig kan selv hente data, der er omfattet af dataansvarsaftalen på Danmarks Miljøportal. Bemærk også, at dataansvarsaftalen træder i kraft indenfor de forskellige fagområder efterhånden som bestyrelsen for Danmarks Miljøportal kan melde de forskellige delsystemer helt klar. Dette forventes at ske gennem foråret Klip fra bilag til dataansvarsaftale 3

4 Finansiering Det hidtidige arbejde i Projekt Kommunalreform er på den kommunale side blevet finansieret af puljer, som blev aftalt ifm de økonomiske aftaler 2005 og Partnerskabet kan derfor lægge ud med en infrastruktur, som er finansieret. Driften for 2007 er ligeledes finansieret af disse puljer. Dog skal kommunerne betale kr pr. kommunerne for tilslutning til en speciel gruppe af systemer. Efter 2007 skal kommunerne samlet afholde en driftsudgift på ca. 20 mio.kr om året. Denne driftsudgift fordeles efter indbyggertal. Fællesoffentlige databaser og -systemer Det overordnede billede af den fællesoffentlige infrastruktur i Danmarks Miljøportal: Fællesoffentlig systemlandskab set i et forvaltningsperspektiv Danmarks Miljøportal Fællesoffentlige databaser Snitflader til leverandørsystemer Arealinf.sys Arealinf WMS/WFS Brugerstyring Natursys Natur Snitflade Jupiter Grundvand Snitflade Overfl -Citrix STOQ WinSPV WinRIS WinBio WinRambi Dambrug Overfladevand WRIS WSPV STOQ Magic WRMB WBIO Overfladevand STOQ WinSPV WinRIS WinBio WinRambi Dambrug Opslagssystem Filserver JAR Jordforurening Figuren er inddelt i tre søjler: Databaserne i midten, fællesoffentlige systemer, der giver adgang til databaserne til venstre, snitflader til andre systemer til højre. Adgang til alt sammen styres af en brugerstyring, som ligger rundt om det hele. Betegnelsen Danmarks Miljøportal bruges på hele komplekset af databaser, systemer, snitflader og brugerstyringen. 4

5 Databaser De fællesoffentlige databaser i Danmarks Miljøportal falder i 3 grupper: Nye fællesoffentlige databaser: Arealinformationsdata Naturdata Grundvand Jordforurening (afventer færdiggørelse og aftaler) Dette er nystrukturerede databaser, som alle forventes at kunne holde en årrække. Alle disse databaser åbnes 1.januar 2007 med landsdækkende data. (Jordforurening dog senere) Videreførte amtslige vanddatabaser: STOQ (vandstrømningsdata fysiske og kemiske forhold i vandløb) WinSPV (data angående spildevandsanlæg WinRIS (data angående regnbetinget udledning) WinRambi (data angående bundfauna) WinBio (data angående fisk i vandløb) FiskBase (andre data om fisk) Dambrugssystemet (data om dambrug) Disse databaser er alle designet ifm amtsligt udviklede systemer, og man har valgt at videreføre disse databaser, som de foreligger. Disse databaser åbnes 1.januar 2007 som landdækkende databaser. Dvs at data fra amter, der har anvendt andre systemer, er blevet konsolideret ind i disse databaser. Disse databaser er konstrueret til en helt anden forvaltningsopdeling end den, der er gældende efter 1. januar. Databaserne skal derfor formodentligt omstruktureres indenfor en relativt kort tidshorisont. Amtslige data udenfor de i fællesoffentlige databaser filserver Der er en lang række vigtige amtslige data, der ikke har fundet vej til de nye databaser eller de videreførte databaser. Amter har samlet disse data på en filserver, hvor myndigheder kan finde dem. Alle disse data er udstyret med metadata, der tillader nuanceret søgning. Data- og systemområder som ikke kom med i infrastrukturen Der er 3 områder, som af forskellige årsager ikke er kommet med i Danmarks Miljøportal fra årsskiftet. Jordforurening o Systemet JAR (JordArealloven Register) er under færdiggørelse og forventes inddraget i Danmarks Miljøportal i 2007 Spredt bebyggelse 5

6 o Nogle amter har anvendt systemet SimBas til hjælp med indberetningen. SimBas er et ældre system, som ikke bliver videreført. Det skønnes, at kommunerne uden besvær kan indberette ligesom hidtil. Badevands systemet Mermaid o Da systemet er skrevet på MicroSoft Access database har det ikke været muligt inden 1. januar 2007 at overføre systemets data til en fælles landsdækkende database. I stedet samles data hos leverandøren DHI og systemet distribueres herefter ud til de enkelte kommuner med de data kommunen har brug for. I efterfølgende artikler, vil der være flere oplysninger om arealinformationsdatabasen, naturdatabasen, grundvandsdatabasen, WinSPV-databasen og filserveren. Nye web-systemer Data i de nye databaser kan tilgås via nyudviklede web-systemer, så kommunerne kan få adgang til at se, opdatere og rette i disse data over Internet. Web-systemerne gennemgås i efterfølgende afsnit. Videreførte amtsligt udviklede systemer Citrix De amtslige vandførings og punktkildedata kan ses, opdateres og rettes via systemerne: STOQ, WinSPV, WinRIS, WinRambi, WinBio, FiskBase og Dambrugssystemet. Disse systemet vil i en overgangsperiode blive videreført af Partnerskabet og kommunerne kan tilgå disse systemer via en terminalløsning over Internet (en såkaldt Citrix-løsning) Kommunerne skal tilmelde sig at få adgang til disse Citrix-systemer. KL har udsendt en administrativ informations om dette i november 2006 (nr. x). Det er væsentlig at bemærke, at kommunerne ifm tilmeldingen skal udpege én lokal teknisk superbruger på Citrix-systemerne. Sammenhæng med lokale miljøforvaltningssystemer snitflader Kommunerne kan have anskaffet leverandørejede forvaltningssystemer, som kan understøtte kommunale forvaltningsopgaver ifm natur eller miljø. I den udstrækning, der i disse systemer arbejdes med data, der er omfattet af dataansvarsaftalen påhviler det kommunen, at sikre, at disse data holdes opdateret i de fællesoffentlige databaser. Kommunerne opfordres til at tage en dialog med deres leverandører om, hvorledes dette mest hensigtsmæssigt kan finde sted. En række snitflader til de fællesoffentlige databaser er under udvikling. Kommunerne og især deres leverandører - opfordres til at holde sig ajour med udviklingen af disse databaser. Det er sandsynligt, at der i første kvartal af 2007 skal aftales overgangsordninger/ work arounds med kommunerne om opdateringen af fællesoffentlige databaser. Partnerskabet vil på dets informationssystem udsende information om dette spørgsmål til kommunerne. 6

7 Amternes Miljøportal Amterne har netop åbnet Amternes Miljøportal på adressen Denne portal giver borgere og virksomheder gode faciliteter til at søge i data om vand og jord (jord mangler p.t.). Denne portal indgår som en underportal i Danmarks Miljøportal. Amternes miljøportalen fødes p.t. med data fra hele porteføljen af amtslige vandsystemer. Både vandsystemer, der videreføres, og systemer, der ikke videreføres. Fremover skal den fødes fra de fællesoffentlige databaser, men alle detaljer angående denne fødning er ikke på plads. Portalens styrke er dens faciliteter til offentlighedens adgang til miljødata. Disse faciliteter forventes videreført på Danmarks miljøportal på den ene eller anden måde. 7

8 Danmarks Miljøportal selve portalen Danmarks Miljøportal omfatter naturligvis også en portal. Nedenfor vises et tidligt udkast til portalen. Brugerstyring Der er naturligvis udviklet et sikkerhedssystem til Danmarks Miljøportal, som regulerer, hvem der har adgang til at opdatere data på portalen. Systemet muliggør tildeling af brugernavn/password til relevante brugere samt tildeling af rettigheder til disse brugere. Rettigheden kan være, at brugeren må se en bestemt gruppe af data, rettigheden kan også være, at brugeren må opdatere en bestemt gruppe af data. Et sådant system, hvori sådanne tildeling af brugernavn/password og rettigheder foregår, kaldes et brugerstyringssystem. Der er til Danmark Miljøportal udviklet et brugerstyringssystem, som ved siden af muligheden for tildeling af brugernavn/password og rettigheder og forenkler brugerens adgang til de mange systemer på portalen. I en første fase går forenklingen blot ud på, at brugeren kan bruge sammen brugernavn/password til alle de systemer, som hun/han har adgang til. I en senere fase gøres det muligt, at brugeren efter indlogning på kommunens eget system, automatisk har adgang til alle de systemer, som han/hun har rettigheder til. 8

9 Det er en forudsætning for, at kommunen kan anvender brugerstyringssystemet til Danmarks Miljøportal, at kommunen indgår en formel brugeradministrationsaftale med Partnerskabet. KL har skrevet om dette i en administrativ information i november 2006 (nr x link). Når kommunen har indgået aftalen kan kommunen gå i gang med at oprette brugere og tildele dem rettigheder til de fællesoffentlige miljøsystemer. I en af de øvrige artikler beskrives de 3 faser i udviklingen af brugerstyringssystemet. Der kan også findes information om systemet på Oversigt over aftaler Aftale Parter Termin Partnerskab om Danmarks Miljøportal Miljøministeriet, KL, Danske Ultimo 2006 Regioner, Den Digitale Task- force Kommunal afgivelse af mandat Kommunerne og KL Første kvartal 2007 til KL Dataansvarsaftale Miljøministeriet, KL, Danske Ultimo 2006 Regioner og Den Digitale Taskforce. Tiltrædes af kommunerne ifm afgivelse af mandat Tilslutning til brugerstyringssystem Kommunerne og Partnerskabet (indsendes til KL) Ultimo 2006 Tilslutning til Citrix systemer, udpegning af superbrugere Kommunerne og Partnerskabet (indsendes til KL) Ultimo