Århus Kommune. Miljørapport. September 2008

Transkript

1 Århus Kommune Miljørapport September 2008

2 1 Indledning 1 11 Grundlag for vurderingen 1 12 Fremgangsmåde 2 2 Århus - Vestdanmarks hovedby 8 21 Planlægningens indhold 8 3 Byudvikling Planlægningens indhold Forhold til 0-alternativ Planlægningens konsekvenser Områdegennemgang Konklusion 34 4 Detailhandel Planlægningens indhold Forhold til 0-alternativ Planlægningens konsekvenser Konklusion 37 5 Trafik Planlægningens indhold Forhold til 0-alternativ Planlægningens konsekvenser Konklusion 48 6 Det åbne land Planlægningens indhold Forhold til 0-alternativ Planlægningens konsekvenser Konklusion 57

3 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 1 1 Indledning Denne rapport udgør miljøvurderingen af Århus Kommunes Kommuneplanforslag 2009 Formålet med rapporten er at undersøge og klarlægge hvilke miljømæssige konsekvenser en realisering af planforslaget vil medføre Dette indgår som en del af beslutningsgrundlaget i den videre proces Miljøvurderingen tager afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, som fastsætter kravene til miljøvurdering af kommuneplaner Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder dermed de krav om miljøvurdering, der stilles til kommuneplanen 11 Grundlag for vurderingen Den gældende planlægning i Århus Kommune er Kommuneplan 2001 og Regionplan 2005 Efter strukturreformen har landets kommuner overtaget mange af de planlægningsopgaver, der før blev varetaget af amterne Nye kommuneplaner skal derfor dække både disse temaer, såvel som kommunernes tidligere planlægningsopgaver Denne miljøvurdering omhandler konsekvenserne af kommuneplanlægningen Udarbejdelsen af selve planen og af miljøvurderingen er forløbet sideløbende Ved at miljøvurderingsarbejdet finder sted, inden planen er endeligt udformet, har det været muligt at indtænke miljøhensyn allerede i udarbejdelsesfasen af planen Vurderingen er udarbejdet ud fra udkast til Forslag til Kommuneplan 2009, samt ud fra Planstrategi 2008 I dette dokument blev rammerne for kommuneplanlægningen fastlagt, forud for udarbejdelsen af selve kommuneplanforslaget, og kommuneplanens emner blev behandlet i forskellig grad, nogle emner med ret stor grundighed I planstrategien har der også været indbygget en indledende miljøvurdering med mål om for eksempel at fremme stationsnærhed, blandede og tætte byvækstområder med videre, og i planlægningen indgår en strategi for Agenda 21 Disse hensyn er taget med videre i kommuneplanforslaget, og har dermed spillet ind på miljøvurderingen Derudover har det været oplagt at benytte indholdet i Planstrategi 2008 i forbindelse med vurderingen af kommuneplanforslaget, idet planstrategien indeholder et 0-alternativ til den valgte udviklingsmodel Dette vil blive beskrevet i det følgende

4 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 2 Vurderingen er altså foretaget ud fra det på tidspunktet foreliggende materiale, i form af udkast til kommuneplanforslag og planstrategien Hvor planstrategien er benyttet, er det undersøgt om indholdet i denne stadig forventes at blive videreført i kommuneplanen, gennem sammenligning med udkast til Forslag til Kommuneplan 2009 Igennem miljøvurderingen er analyseobjektet altså kommuneplanen, repræsenteret ved udkast til Forslag til Kommuneplan 2009 og Planstrategi 2008, og der refereres til dette analyseobjekt, med begreberne kommuneplan, kommuneplanforslag og hovedalternativ, medmindre andet er angivet 12 Fremgangsmåde Miljøvurderingen af kommuneplanen har til hensigt at fremskaffe et beslutningsgrundlag for vedtagelsen af forslaget, ved at belyse de miljømæssige konsekvenser af planens gennemførelse Derudover indgår vurderingen også i selve processen for udarbejdelsen af forslaget, hvilket allerede i udformningen af planen giver en højere grad af opmærksomhed på konsekvenserne, og derfor giver mulighed for at undgå, minimere eller afbøde de negative konsekvenser, og fastholde fokus på at opnå positive konsekvenser Kommuneplanforslaget spænder i sagens natur vidt, idet det omhandler udviklingen i en af landets største kommuner, og behandler dette indenfor en række områder Heriblandt er også kommunernes nye ansvarsområder efter strukturreformen, som bla drejer sig om administration af natur og landbrug i det åbne land Bredden er stor fra det åbne land til byomdannelse af centrale erhvervsområder og kvarterløft med sociale perspektiver Miljøvurderingen skal give et dækkende billede af konsekvenserne af Kommuneplanen Derfor har det omfattende emnefelt stor betydning for arbejdet med miljøvurderingen og udformningen af miljørapporten Miljøvurderingen anlægger et detaljeringsniveau svarende til detaljeringsniveauet i kommuneplanen Dette bunder både i hvad der er praktisk muligt, men også hvad der er ønskeligt, i forhold til at skabe et overblik over de vigtigste konsekvenser af planen Dette er i overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og programmer, som fastlægger, at miljøvurderingens indhold styres af planens detaljeringsniveau og placering i planhierarkiet Miljøvurderingen angår derfor også kun kommuneplanen Efterfølgende vil der blive taget stilling til behovet for miljøvurdering af lokalplaner for konkrete bygge- og anlægsprojekter, som kommuneplanen giver mulighed for 121 Kategorier Den kommunale planlægning er i Planstrategi 2008 inddelt i fem temaer Disse vurderes hver for sig i miljørapporten Dette sker under hensyn til sammenhænge, overlap, kumulative effekter og lignende mellem tiltagene indenfor de forskellige emner

5 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 3 Hvert af temaerne bedømmes indenfor de overordnede konsekvenskategorier 'natur og miljø', 'sundhed' og 'sociale og økonomiske forhold' Konsekvenskategorierne er baseret på det miljøbegreb, der er defineret i Lov om miljøvurdering af planer og programmer Derudover dækker kategorierne også de tre aspekter af en bæredygtig udvikling, det miljømæssige, sociale og økonomiske aspekt Den fremherskende forståelse af en bæredygtig udvikling, med rod i Brundtland kommissionen, og benyttet af FN, indebærer en udvikling i balance indenfor og mellem disse tre aspekter Fremme af en bæredygtig udvikling er en del af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, og er angivet som lovens formål I det følgende gives et overblik over sammenhængen mellem de miljøaspekter, der er defineret i loven, og konsekvenskategorierne Natur og miljø Denne kategori omhandler de elementer, der traditionelt opfattes som det mere smalle miljøbegreb, og omhandler primært konkrete konsekvenser for det fysiske miljø Kategorierne er: Jordbund Vand Luft Klimatiske faktorer Den biologiske mangfoldighed Fauna Flora Landskab Især de fire første punkter omhandler et traditionelt miljøbegreb, med fokus på stofkredsløb, påvirkningen med miljøfremmede stoffer og lignende, hvad man i almindelighed kalder 'forurening' De næste fire punkter omhandler i højere grad naturens tilstand, i form af planter og dyr, og hvilken påvirkning disse er udsat for Naturen er desuden i høj grad påvirket af miljøtilstanden Endelig er landskabet udtryk for hvorvidt der er sammenhæng i naturen, og har derudover også æstetiske aspekter Sundhed Befolkningen Menneskers sundhed Påvirkningen på befolkningens fysiske forhold og sundhed dækkes af denne kategori Sociale og økonomiske forhold Materielle goder Befolkningen Kulturarv Landskab Denne kategori indeholder forskelligartede faktorer, der dog alle relaterer til befolkningens forhold Der kan være tale om økonomiske forhold som vækst og fordeling, og derudover adgangen til forskellige tilbud, herunder kultur og natur

6 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag alternativ Formålet med miljøvurdering af planer er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at planens indvirkning på miljøet klarlægges For at gøre dette, er det nødvendigt med et sammenligningsgrundlag Derfor opereres der med et 0- alternativ, som er udtryk for hvordan udviklingen ville foregå, hvis den vurderede plan ikke blev gennemført Det er dermed forskellen mellem 0-alternativet og planen, der er miljøvurderingens objekt, og ikke planen i sig selv 0-alternativet i denne miljøvurdering er fastlagt dels til det i Planstrategi 2008 beskrevne alternativ Ny byvækst ved eksisterende byer og dels til planlægningen for det åbne land i Regionplan alternativets byudviklingsmodel indgår i planstrategien som alternativ til den valgte udviklingsstrategi med nye byer Dette betragtes som det sandsynligste 0-alternativ, idet det i planstrategien er sat op som en reelt alternativ valgmulighed for valg byudviklingsstrategi, som kommuneplanforslaget er baseret på Desuden viderefører Ny byvækst ved eksisterende byer planlægningen fra den tidligere kommuneplan på byudviklingsområdet, og repræsenterer en mere traditionel tilgang til byudviklingen, som den historisk er foregået Ny byvækst ved eksisterende byer benævnes 0-alternativet, mens den valgte byudviklingsstrategi med større fokus på ny byer og større byvækstområder, benævnes hovedalternativet Under hvert enkelt tema vil det blive fremhævet, hvorledes hovedalternativet adskiller sig fra 0-alternativet Det skal understreges, at 0-alternativet ikke er beskrevet ligeså grundigt som hovedalternativet 0-alternativet er desuden primært en alternativ byudviklingsmodel, og er ikke uddybet i forhold til trafik og detailhandel Dette har i nogle tilfælde gjort det nødvendigt at foretage antagelser om 0-alternativet, for at have et dækkende grundlag for vurderingen Antagelserne dækker de områder, hvor planstrategien ikke definerer indholdet i alternativet, og er primært udviklet fra 0-alternativets byudviklingsstrategi, som behandlet i afsnit 31 og 32 Det er for de enkelte områder angivet hvilke dele af 0-alternativets planlægning, der bygger på antagelser, og hvorfor Der er taget udgangspunkt i den gældende planlægning, suppleret med tiltag nødvendiggjort af byudviklingsmodellen Antagelser er kun benyttet, hvor det er fundet at der med rimelighed kunne antages, at den pågældende planlægning ville finde sted, for eksempel hvor der er tale om en videreførelse af gældende planlægning Det gør sig dog også gældende, at der for en stor dels vedkommende er tale om den samme planlægning i 0- og hovedalternativ I vurderingen af planlægningen for det åbne land tages der udgangspunkt i Regionplan 2005 som 0-alternativ 0-alternativet for det åbne land adskiller sig fra 0-alternativet på de øvrige områder, som alle bygger på den alternative byudviklingsstrategi ny byvækst ved eksisterende byer Det afspejler, at der er tale om et emne i planlægningen, der er nyt for kommunen Det er dog sikret, at der er intern sammenhæng i vurderingen, idet de elementer, der ligger i berøringsfeltet mellem det åbne land og de øvrige felter, er behandlet således, at der er entydighed i 0-alternativet Det er gjort, ved at der i berøringsfladen er vurderet

7 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 5 primært ud fra 0-alternativet for byvækst, mens forhold der udelukkende berører det åbne land refererer til Regionplan alternativets byvækst er baseret på udvidelser og afrunding af byerne i den eksisterende bystruktur Her skal væksten foregå 'lag på lag', som en organisk udvidelse af de nuværende bysamfund For trafikplanlægningen er det vurderet at de fleste konkrete projekter er uændrede, omend der er nogle forskelle på det lokale niveau For detailhandel forventes planlægningen at følge samme principper i begge alternativer, dog udmøntet lidt forskelligt i henhold til udviklingen 0-alternativet for det åbne land svarer til en videreførelse af den gældende planlægning For de to alternativer antages det i øvrigt, at befolkningsvæksten (herunder den demografiske sammensætning og antal arbejds- og studiepladser) er den samme under begge alternativer 0-alternativet har ganske vist en mindre samlet kapacitet, men har dog tilstrækkelig til den forventede vækst i en 12-årig periode 123 Kilder Miljøvurderingen er foretaget ud fra de pågældende forslag til planlægning, gældende planlægningsdokumenter, samt baggrundsviden i form af viden om konsekvenser og data De vigtigste informations- og datakilder er vist her Lige så vigtig som de skrevne kilder har været bistand fra fagfolk indenfor de forskellige emner, som miljøvurderingen spænder over Her har en række personer bidraget med deres viden indenfor deres respektive fagområder, og dermed bidraget til den nødvendige indsigt og dybde i vurderingen Der er tale om en række personer i Århus Kommune og i COWI A/S, som har besvaret spørgsmål, kommet med input og vurderinger, leveret materiale eller medvirket til udarbejdelsen, indenfor trafikforhold, natur, grundvand, forurening og andre emner Forslag til Planstrategi 2008 Århus Kommune, 2007 Udkast til Forslag til Kommuneplan 2009, hovedstruktur Århus Kommune, 2008 Kommuneplan 2001 Århus Kommune, 2002 Regionplan 2005 Århus Amt 2005 Regionplantillæg om udvidelse af Århus Havn Århus Amt, 1997 Data om grundvand, gældende planrammer og fredninger

8 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 6 Danmarks Miljøportal - Miljøministeriet, KL, Danske Regioner & Den Digitale Taskforce Overordnet dispositionsplan for nyt byområde i Lisbjerg - første etape Århus Kommune Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområder Århus Kommune Lov om Miljøvurdering af planer og programmer - Lovbekendtgøreslse nr 1398 Miljøministeriet, 2007 Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet, 2006 Letbaner i Århus-området Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Luftforurening i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Fosfor i miljøet Danmarks Miljøundersøgelser Luftbåren kvælstofforurening Red Thomas Ellermann Thomas Ellermann et al Danmarks Miljøundersøgelser Danish emission inventories for road transport and other mobile sources Morten Winther, Danmarks Miljøundersøgelser Husholdningers energi- og vandforbrug Statens Byggeforskningsinstitut, 2005 Best practice guide - Public transport & land use planning HiTrans Towards Sustainable Communities, Mark Roseland, 2005 Ecocities, Richard Register, 2006 KonSULT, the Knowledgebase on Sustainable Urban Land use and Transport Institute for Transport Studies, University of Leeds Natura 2000 basisanalyser for Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose, og for Brabrand Sø med omgivelser Miljøministeriet Biodiversitet hvordan når vi målene? Høring for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

9 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 7 Teknologirådets rapporter 2007

10 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 8 2 Århus - Vestdanmarks hovedby 21 Planlægningens indhold Århus - Vestdanmarks hovedby fungerer som et overordnet tema, hvor der angives den overordnede vision og mål for udviklingen i Århus Kommune Temaet betoner i den sammenhæng de vigtigste træk i planlægningen, og hvad der ønskes at opnå med disse Det fremhæves, at kommuneplanlægningen sætter rammer op for udviklingen, rammer som efterfølgende skal opfyldes af andre kræfter end kommunen selv, men understøttes af politikker indenfor de respektive felter Visionen er at fastholde og udvikle Århus' rolle som landsdelscenter og vigtigste by i det vestlige Danmark I den forbindelse ses positionen som hovedby i det Østjyske bybånd som central, i forhold til at konkurrere med andre byregioner nationalt og internationalt I den konkurrence ses vidensindustriens udvikling som central, omend der også gives plads til mere traditionelle erhverv Der ønskes, at skabe en rummelig og bæredygtig by Desuden ses den nationale og regionale infrastruktur og naturen i og omkring Århus som vigtige elementer i byens udvikling Planlægningen under temaet Vestdanmarks hovedby tager sigte på at sikre levevilkårene i Århus Kommune, hvor det er centralt, at Århus kan skabe vækst og velstand, sikre uddannelse og muligheder Desuden er Århus' rolle heri, udover kommunens grænser i regionen og i Vestdanmark, et vigtigt punkt under dette tema Indholdet har dog mest karakter af hensigter, der ikke i sig selv repræsenterer nogen konkrete tiltag eller handling, der vil have direkte konsekvenser Disse findes i planlægningens øvrige emner, der omhandler de konkrete retningslinjer og udpegninger, der skal udmønte hensigterne, som for eksempel byudviklingsstrategien, der giver plads til vidensbaserede virksomheder ved byomdannelse af centrale områder og udlægger erhvervsområder med god trafikal tilgængelighed i kommunens udkant, eller beskæftiger sig med den offentlige og private serviceforsyning af boligområderne Generelt vurderes det, at udviklingen af Århus som Vestdanmarks hovedby har positive miljøeffekter på en lang række overordnede felter som positiv økonomisk og erhvervsmæssig udvikling, forbedrede levevilkår, bæredygtig bystruktur med begrænset bespredning mv De negative påvirkninger kan især komme i den konkrete udmøntning, hvor den fortsat kraftige vækst i Århus, som kommuneplanforsaget lægger op til, kan give lokale miljøproblemer i form af øget

11 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 9 trafik, inddragelse af værdifulde arealer mv Da temaet "Århus - Vestdanmarks hovedby" ikke i sig selv indeholder konkrete tiltag, men tydeliggør nogle af de ønskede mål og effekter af den samlede planlægning, vil miljøkonsekvenserne blive vurderet i det følgende under de øvrige, mere konkrete temaer

12 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 10 3 Byudvikling 31 Planlægningens indhold Kommuneplanforslaget indeholder en strategi for byudviklingen i Århus Kommune, der er udviklet med henblik på at kunne rumme en vækst på indbyggere med tilhørende ca boliger, arbejdspladser og studiepladser Der er fastlagt principper for, hvordan byudviklingen skal foregå, og der er udpeget arealer til forskellige funktioner Byudviklingen foregår på to måder Dels som byomdannelse, og dels som byvækst på bar mark Det er vurderet, at byomdannelsesområderne kan rumme i størrelsesordenen boliger og arbejdspladser svarende til ca 35 % af samtlige boliger og 70 % af arbejdspladserne Væksten på bar mark sker i første omgang som afrundinger af eksisterende by, i overensstemmelse med den gældende plan, Kommuneplan 2001 På sigt er det hensigten, at væksten skal ske i nye større byvækstområder, eller i deciderede nye byer Planstrategi 2008 udpeger en række arealer som 'ny by' eller 'nyt erhvervsområde', og gør ændringerne i udpegningen byvækstarealer i forhold til Kommuneplan 2001 klar Derfor benyttes i det følgende planstrategiens betegnelser for arealerne, idet disse viser, hvilken status arealerne har i forhold til den gældende planlægning Byvæksten foregår dog ikke kun på de nye arealer, men også på områder, der allerede er planlagt for i Kommuneplan 2001, både områder, der allerede er rammelagte, og perspektivområder Kommuneplan 2001's arealudpegninger indgår også i Forslag til Kommuneplan 2009, omend nogle områder er blevet udbygget og fire perspektivarealer er taget ud af planlægningen Både de allerede uudnyttede rammelagte arealer og perspektivarealerne fra den gældende planlægning, har samme rolle i begge alternativer Denne miljøvurdering beskæftiger sig derfor ikke med disse, men derimod med de arealer, som tilføjes til byudviklingsstrategien i kommuneplanen, det vil sige 'ny by', 'nyt byvækstareal' og 'nye erhvervsområder' Desuden lægges der i kommuneplanen vægt på, at der skal arbejdes for en tættere by, både i byomdannelsen og byvæksten, og udvikling skal ske langs byens akser i overensstemmelse med infrastrukturen, både i forhold til den kollektive og den private trafik En anden del af 'ny by' strategien går på en blanding af bolig- og erhvervsfunktioner (omend der også vil blive udlagt deciderede erhvervsområder) og placering af funktioner efter tilgængelighed

13 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag Forhold til 0-alternativ Udgangspunktet for konsekvensvurderingen er, jævnfør afsnit 12, sammenligningen mellem hoved- og 0-alternativ 0-alternativet baseres på det i Planstrategi 2008 opsatte alternativ Ny byvækst ved eksisterende byer 0-alternativet er baseret på byvækst på bar mark i lag uden på nuværende byområder, suppleret med ny by ved Lisbjerg og Elev Byudviklingen i de to alternativer er i stor udstrækning identisk Byomdannelsen spiller samme rolle i begge alternativer Derudover er de allerede rammelagte områder og udpegede perspektivområder fra den gældende Kommuneplan 2001 også ens Idet de er identiske er der heller ikke nogle forskel på konsekvenserne af disse, og følgelig vurderes de ikke i denne miljøvurdering Forskellene på hovedalternativet og 0-alternativet er to forskellige principper for byvækst; 0-alternativet har fokus på organisk og successiv vækst i forbindelse med eksisterende byer, mens hovedalternativet er baseret på udvikling af nye, mere selvstændige byer og større byområder Disse principper styrer i vid udstrækning de nye udlæg i de to alternativer Alligevel ligner de to alternativer hinanden Dels fordi ingen af alternativerne er bygget udelukkende på det ene princip, og dels på grund af de eksisterende arealudpegninger, der indgår i begge Ændringer og ligheder mellem de to alternativer er vist på kortet i det nedenstående Lighederne i byomdannelsen og byvæksten i de rammelagte arealer og perspektivarealerne betyder naturligvis, at konsekvenserne af de to alternativer i nogen grad ligner hinanden Det skal her understreges, at dette skyldes, at planlægningen for byudviklingen inkluderer den gældende planlægning Dermed er en stor del af byudviklingen determineret af den gældende planlægning, og en ændring af byudviklingsstrategien viser sig ikke i fuldt omfang med det samme Den nye strategi skal materialiseres på længere sigt, efterhånden som byudviklingsarealerne fra gældende planlægning udbygges I denne miljøvurdering fokuseres der imidlertid på forskellen mellem hoved- og 0-alternativet Dermed undersøges netop konsekvenserne af den nye retning i byudviklingsstrategierne, som udgør forskellen mellem de to alternativer Ændringer i udlæggene fra 0-alternativet til hovedalternativet er vist på kortet, i form af de områder, der er blevet tilføjet i hovedalternativets ny by strategi (områder, der derfor ikke er med i 0-alternativet, de røde), og de områder, der er blevet udeladt i hovedalternativet (de gule) De resterende områder har samme status i begge byudviklingsstrategier Byomdannelsesområder er ikke medtaget på dette kort, men som nævnt ovenfor antages disse at være identiske i de to strategier, og giver derfor ikke anledning til nærmere undersøgelser Kortet er baseret på Planstrategi 2008's illustrationer af de to byvækstmodeller, med visse ændringer Den vigtigste ændring er fjernelsen af byvækstområdet syd for Mårslet, og deraf følgende ændringer for i den mulige linjeførelse for nærbanen Desuden er udformningen og placeringen af ny by området vest for Malling efterfølgende ændret

14 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 12 Som det ses af kortet er der et sammenfald mellem de to alternativer, ikke kun i forhold til byomdannelsesområderne, men også i de nye arealudlæg I kommunens nordlige del er der tale om et sammenfald idet de nye byer og nye større byområder i denne del af kommunen, primært Lisbjerg og Elev, er en del af begge strategier Ændringer består i udeladelse af nogle udbygningsområder, de største ved Skæring, Hårup og Egå, samt tilføjelse af et område nord for Løgten I Kommunens vestlige del er ændringerne rent arealmæssigt betydeligt større Der er udlagt store arealer nord og øst for Harlev Mod nord er det erhvervsområde, mens det øst for byen er almindelig byvækst Derudover er der nogle mindre områder, der er fjernet og et enkelt tilføjet Mod syd er en række

15 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 13 mindre områder taget ud, mens det mest iøjnefaldende er tilføjelsen af et stort område til ny by vest for Malling En opgørelse af arealerne i de forskellige byvækstområdetyper i de to alternativer er vist i skemaet Arealerne under 'ny by / ny byvækst' er arealet af de områder, som er blevet udlagt som henholdsvis nye byer i hovedalternativet og som byvækst ved eksisterende byer i 0-alternativet Som nævnt optræder en række af områderne i begge byudviklingsmodeller Ny by / ny byvækst Perspektivarealer Hovedalternativ 0-alternativ 1030 ha 627 ha 1020 ha Arealopgørelserne af udlæggene i de to alternativer viser, at hovedalternativet har et samlet areal, der er 400 ha større end 0-alternativet Dette er umiddelbart problematisk i forhold til en direkte sammenligning af de to alternativer, idet de derved ikke rummer samme udviklingsmuligheder I det videre arbejde antages det, at valget af det ene alternativ frem for det andet ikke vil ændre væsentligt på udbygningstakten Under den forudsætning betyder det større arealudlæg at tidshorisonten i hovedalternativet er større Vurderingsarbejdet udføres på den baggrund ved, at alternativerne sammenlignes direkte for så vidt de kan rumme den samme udvikling, det vil sige i forhold til et samlet areal svarende til 0-alternativets udlæg Dette udlæg, sammen med potentialet ved byomdannelse, de rammelagte områder og perspektivarealerne, er tilstrækkeligt til at rumme vækstmålet på indbyggere Ved yderligere vækst, der overstiger denne kapacitet, kan der for hovedalternativets vedkommende ses på de tiloversblivende arealer For 0-alternativets vedkommende antages det, at videre udvikling foregår efter de samme principper, altså med byvækst ved eksisterende byer Dermed muliggøres en sammenligning, omend på et mindre konkret grundlag Det er nødvendigvis en spekulativ sammenligning, men idet 0-alternativets arealudlæg sikrer den ønskede kapacitet til indbyggere, er der tale om en tidshorisont udover denne Med så lang en tidshorisont vil vurderingsgrundlaget under alle omstændigheder være usikkert På den baggrund vurderes at være rimeligt at vurdere på et mere konceptuelt niveau udover vækstmålets tidshorisont Tætheden i byudviklingen er den anden væsentlige forskel på de to alternativer, udover forskellen i mængde og lokalisering af arealudpegninger Hovedalternativet tager, som nævnt, sigte på en tættere by I kommuneplanforslagets beskrivelse af alternativerne, lægges der vægt på, at realisering af dette mål er lettere i nye byer og større byvækstområder, idet der her kan bygges tættere i centre, mens der ved byvækst ved eksisterende byer i høj grad bygges i fortsættelse af områder med en åben-lav karakter, og dermed mindre tæthed, i det der normalvis ønskes en sammenhæng i de bebyggede områders karakter I de nye byer lægges der op til en tæt bymidte, med gradvis aftagende tæthed ud mod perife-

16 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 14 rien Som eksempel kan nævnes planlægningen for ny by i Lisbjerg Der lægges i den nærmere planlægning af denne op til, at der kan bygges op til seks etager, omend områderne generelt er rammelagt til mindre Tætheden i byudviklingen har stor indflydelse på konsekvenserne af udviklingen, særligt i forhold til påvirkning af trafikken, tilgængelighed og arealforbrug Dette vil blive behandlet nærmere i det følgende Hovedalternativet lægger op til en tættere udbygning end 0-alternativet, omend det ikke er specificeret hvor meget Flere forskellige faktorer har indflydelse på hvor høj tæthed der bliver tale om Dels er der Århus Kommunes indsats for at fremme tætheden, men mere grundlæggende er der en række faktorer, som Århus Kommune ikke har indflydelse på, såsom boligmarkedet, boligtagernes præferencer, økonomiske konjunkturer og andre forhold Det vides derfor ikke, hvor tæt byudviklingen i hovedalternativet bliver Derfor arbejdes der i det følgende ud fra en antagelse om, at byudviklingen, herunder særligt byvæksten, i hovedalternativet bliver tættere i hovedalternativet end i 0-alternativet De vurderinger, der baseres på dette, er dermed underlagt de usikkerheder, som der findes i denne antagelse, jævnfør de nævnte faktorer Udbygningen i større, nye områder giver større muligheder for at tilrettelægge områderne hensigtsmæssigt, med hensyn til områdets funktioner og indretning Dette skyldes, at de nye byer opbygges med et center med blandede anvendelser, og dermed mulighed for at sikre lokal forsyning I 0-alternativet vil en række af byvækstområderne være fortsættelse af eksisterende boligområder, hvorfor det er forventeligt at det fortsættes med en monofunktionel udbygning Derfor kan der i hovedalternativet integreres for eksempel skoler, indkøbsmuligheder og arbejdspladser i områderne Ved udbygning af eksisterende områder skal byvækstarealerne derimod tilpasses til de eksisterende strukturer, som ikke altid er planlagt med henblik på videre udvidelse Det bemærkes dog, at der både i hoved- og 0-alternativet er en blanding af successiv udbygning og udvikling på større nye områder Blot er der med områderne ved Harlev og Malling større vægt på udvikling af nye områder i hovedalternativet Det ligger ikke fast, hvordan byvækstarealerne i kommuneplanforslaget og 0- alternativet vil blive udformet Det vil ske i den efterfølgende planlægning Opbygningen af helt nye byer vil give mulighed for at tænke miljøvenlige, byøkologiske løsninger ind i byudviklingen fra starten og i sammenhæng De nye byer vil give en unik mulighed for at tænke bæredygtige principper ind i byerne fra starten Der kan feks sættes høje standarder for energibesparelser i bygningsmassen, udnyttelse af passiv solvarme, indretning af trafiknettet, der fremmer cykling og gang, lokal håndtering af regnvand, sikring mod forurening af grundvandet mv Der vil selvfølgelig også i 0-alternativet være mulighed for at stille høje krav til feks energibesparelser i nybyggeri i 0-alternativet, men

17 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 15 samlet vurderes mulighederne for at tænke miljøvenlige løsninger ind i byudviklingen som bedst, når der er tale om opbygning af nye byer fra grunden Placeringen af forurenende og særligt transporttunge virksomheder kan forventes at ske i de udpegede erhvervsområder En række erhvervsområder er udlagt i den gældende planlægning, ved Skejby, Hasselager, Brabrand, Årslev, Harlev, Lisbjerg, Midtbyen og den sydlige del af havnen Med få undtagelser er disse dog en del af den gældende planlægning, idet nogle af områderne allerede er udbygget, og alle er dækket af kommuneplanrammer Erhvervsområderne ved Harlev samt udvidelsen af Århus Havn indgår som de eneste som 'nye erhvervsområder' Udvidelsen af havnen indgår i både hoved- og 0-alternativ, og er i øvrigt behandlet i forhold til miljømæssige konsekvenser i en VVMredegørelse i forbindelse med regionplantillægget for udvidelsen fra 1997 Dette område behandles derfor ikke i det videre vurderingsarbejde Erhvervsområderne ved Harlev er dermed de eneste områder, der udlægges i kommuneplanen, og som kan indeholde forurenende virksomheder Der er ikke afklaret hvilke virksomhedstyper, der skal placeres i området, hvilket har betydning for muligheden for at vurdere konsekvenserne 321 Opsamling De vigtigste træk ved forholdet mellem 0- og hovedalternativ kan opridses som følger: En stor del af arealudlæggene i de to alternativer er sammenfaldende, idet der bygges på eksisterende udlæg af rammelagte områder og perspektivarealer De største ændringer er, at en række mindre områder i kanten af eksisterende by ikke indgår i hovedalternativet Til gengæld er mere end det tilsvarende areal udlagt i nye store byvækstområder bla vest for Malling og omkring Harlev Dermed flytter hovedalternativet en del af byudviklingen til de vestlige og sydlige dele af kommunen, og udbygningen foregår derfor mere jævnt fordelt over kommunens dele På det lokale niveau betyder hovedalternativets fokus på nye byer, at der er mulighed for at udbygge med større tæthed Dette afhænger af forskellige faktorer, men det antages her at det realiseres, og at hovedalternativet dermed får en tættere bystruktur Derudover giver udbygningen med nye byer og større byvækstområder mulighed for at skabe bymidter med blandede funktioner, som erhverv og serviceudbud, og skoler og anden offentlig service kan indpasses i udbygningen 33 Planlægningens konsekvenser Konsekvenserne af byvæksten er forbundet med forskellige forhold Dels er der selve forbruget af areal, der ændrer funktion fra åben land til by, hvilket påvirker både natur og miljø i de berørte områder De konkrete konsekvenser afhænger af områdets tidligere og nye funktioner for de enkelte områder Derudover har byudviklingen betydning for den overordnede struktur og sammenhæng i kommunen Konsekvenserne undersøges derfor i to trin I dette afsnit vurderes konsekvenserne af den planlagte byvækst i forhold til to aspekter; dels den resulterende overordnede bystruktur i kommunen, og dels den ændrede anvendelse i by-

18 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 16 vækstområderne Sidstnævnte gennemgår konsekvenserne af den ændrede arealanvendelse på generelt niveau På baggrund af dette behandles i afsnit 34 de konkrete områder, der er udlagt til byvækst Her undersøges det for hvert enkelt af de udlagte områder, hvilke konsekvenser der kan forventes, ud fra forholdene i og omkring området Den planlagte byvækst er relativt stor i forhold til den nuværende by, som i 2006 var på cirka hektar byområde i Århus Kommune I hovedalternativet er planlagt omkring 3400 hektar byvækst; 1400 hektar i restrummelighed i rammelagte områder, 1000 hektar i ny by arealer og byvækstområder, samt yderligere 1000 hektar udlagt som perspektivarealer Dette svarer til en planlagt forøgelse af byarealet på cirka 20 %, omend udbygning af disse strækker sig videre end planens tidshorisont på 12 år Det ses af kortet afsnit 32, at 0-alternativet inkluderer en række udlæg i det bynære åbne land, nogle i den grønne hovedstruktur (i Kommuneplan 2001) og nogle blot i det åbne land Det gælder for eksempel ved Tranbjerg, ved Lystrup, ved Stavtrup, Årslev og Mårslet For hovedalternativet gør det sig gældende, at der ikke inddrages arealer fra den grønne hovedstruktur Det gælder overordnet set, at hovedalternativet i mindre grad end 0-alternativet inddrager det åbne land, der er bynært til den eksisterende by Det kan derudover antages, at hovedalternativet vil have et mindre arealforbrug, for så vidt målene om en tættere by realiseres Dette vil have en positiv effekt på de tilhørende miljøeffekter Forbrug af åbent land påvirker naturen og landskabet i området, samt påvirker det lokale miljø og stofkredsløbet i dette Det sidste gør sig især gældende ved områder der er udpeget til erhverv, og dermed kan komme til at rumme forurenende virksomheder Det kan dog være svært at vurdere konsekvenserne af dette, da der på kommuneplanniveau ikke er fastlagt hvilken type virksomheder og hvilke forureningsklasser, der tillades Derfor vurderes blot potentialet Udover inddragelse af åbent land, har byvæksten i sammenhæng med trafikplanlægningen indflydelse på transportmønstrene i kommunen På det kommunale niveau sker byvæksten i hovedalternativet i højere grad i nye byer, og med mere vægt på de vestlige og sydlige dele af kommunen Byvæksten sker i overensstemmelse med en overordnet 'fingerstruktur' for byområderne i Århus Kommune Dette skal ses i sammenhæng med et fuldt udbygget letbanesystem, hvor bystrukturen og letbanen skal understøtte hinanden Dette fremgår også af kortet i afsnit 32, hvor det ses at områder, der ikke er med i 0-alternativet ligger i forlængelse af fingrene og i sammenhæng med letbanen, mens de områder, der ikke er med i hovedalternativet for langt størsteparten ligger uden forbindelse til letbanen Områder med samme status i begge alternativer er ikke medtaget i denne vurdering, men ligger i forskellig grad i sammenhæng med

19 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 17 letbanen Konsekvenserne af sammenhængen mellem bystrukturen og det planlagte kollektiv trafikudbud er behandlet i afsnit 53 Byudviklingens udformning på det lokale niveau har også betydning for konsekvenserne I og med at hovedalternativet i højere grad placerer byvæksten i større, selvstændige områder er der bedre muligheder dels for at bygge tættere, som er opstillet som et princip for byudviklingen, og dels for at indrette byvækstområderne hensigtsmæssigt, idet der i mindre grad skal tages hensyn til eksisterende forhold Dette kan have betydning for det lokale miljø, adgang til offentlige og private servicetilbud og andre faciliteter, samt kan understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling Konsekvenserne af byudviklingsstrategien kan desuden ses i et mere langsigtet perspektiv Jævnfør afsnit 32 møder begge alternativer udviklingsbehovet i det opstillede vækstmål, mens hovedalternativet derudover har yderligere kapacitet Hvis 0-alternativet senere skal bringes op på samme kapacitet vil det kræve yderligere arealudpegninger Det antages, at en yderligere planlægning af byvækst i forlængelse af 0-alternativet vil foregå efter de samme principper, altså byvækst ved eksisterende byer Ved en sådan byvækst kan det blive mere og mere vanskeligt at finde passende arealer til byvækst, på grund af hensyn til rekreative interesser, natur og landskab i de grønne kiler, hensyn til grundvandet, lokale trafikproblemer i de bysamfund der skal vokse mv Der indgår mindre areal til byvækst i 0- alternativet, men hvis 0-alternativet skulle have samme rummelighed som hovedalternativet, så ville arealforbruget være større, da der forudsættes mindre tæthed i 0-alternativet end i hovedalternativet Samlet set vil nogle af konsekvenserne af 0-alternativet blive forstærket, som følge af at det bliver vanskeligere at finde egnede områder 331 Natur og miljø Byvæksten inddrager areal fra andre formål Der er for de nye byvækstområder primært tale om agerland En gennemgang af ændringerne for de enkelte områder findes i afsnit 34, mens konsekvenser ved arealanvendelsen generelt skitseres her Der er tale om, at ændringen af de berørte arealers funktioner har en række effekter I første omgang betyder det, at den tidligere anvendelses funktioner ikke længere kan opretholdes, og at den tidligere anvendelse erstattes med by-funktioner Idet der altovervejende er tale om, at det inddragede land til byvækst er agerland, gennemgås konsekvenserne af det i det følgende Undtagelserne vil blive behandlet i afsnit 34 Luft-, vand- og jordforurening Inddragelse af agerland til by påvirker stofkredsløbene i området, særligt vandkredsløbet Ved byvækst øges den del af områderne der er befæstet, det vil sige dækket af bygninger og veje Den større mængde befæstede arealer vil hindre nedsivningen af regnvand I stedet stiger overfladeafstrømningen til overfladevand og kloaksystemet Dermed påvirkes både grund- og overfladevand Overfladeafstrømningen øges, og grundvandsdannelsen mindskes For grundvandet

20 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 18 betyder det, at grundvandsspejlet kan blive sænket, hvis oppumpningen til drikkevand overstiger grundvandsdannelsen For overfladevandet bliver balancen i det naturlige kredsløb påvirket, hvilket kan føre til mere ustabile og reducerede vandstande i søer, moser og vandløb, til skade for dyre- og plantelivet I kommuneplanforslaget er der allerede peget på en løsning, idet der i de bynære landskaber og friluftszonerne skal skabes plads til regnvandsbassiner, som kan håndtere de øgede regnvandsmængder Ved udpegning af byvækstområder i Århus er udgangspunktet, at periferien omkring det sammenhængende byområde er udpeget som særligt drikkevandsområde i Regionplan 2005 med undtagelse af nogle mindre arealer i de grønne kiler i kanten af det sammenhængende byområde samt nogle arealer langs kysten nord og syd for byområdet, hvor der er kystnærhedszone og andre former for hensyn og bindinger Der er således grundlæggende vanskeligt at finde arealer til byvækst tæt på det sammenhængende byområde uden at byvæksten kommer til at finde sted i særlige drikkevandsområder Byvækstarealerne i både hovedalternativet og 0-alternativet er derfor i betydeligt omfang beliggende i særlige drikkevandsområder Undervejs i udarbejdelsen af planstrategien og kommuneplanforslaget har forskellige alternative placeringsmuligheder for byvækstarealer været overvejet og vurderet bla med hensyn til risikoen for forurening af grundvandet, hvor der har været lagt vægt på at undgå byvækst på arealer med særligt sårbare grundvandsområder det vil sige områder på tynde lerlag Bla derfor er afgrænsningen af den nye by vest for Malling ændret fra planstrategien til kommuneplanforslaget som følge af resultaterne af grundvandsanalyserne i området Risikoen for forurening af grundvandet i byvækstarealerne afhænger af den fremtidige anvendelse Ved udbygning med boliger efter gældende standarder vurderes det, at der generelt kan opnås udledning med lav miljøbelastning For de udlagte erhvervsområder ved Harlev, kan de aktiviteter, der foregår, være forurenende Der vil være en risiko for udledninger til jord, grundvand og overfladevand ved uregelmæssigheder i driften Derudover kan den daglige drift afstedkomme lugt- og støjgener, samt en vis grad af luftforurening Risikoen for forurening afhænger af hvilken virksomhedstype, der vil blive tilladt i området, hvilket ikke er specificeret i arealudpegningerne Der vil være en risiko for at erhvervsområdet kan medføre forurening af grundvandet, ligesom der vil være risiko for forurening af vandløb, søer eller havet i form af miljøfremmede stoffer, der kan påvirke fauna og flora, eller næringsstoffer, der kan føre til algevækst og iltsvind I 0-alternativet udlægges ikke nye erhvervsområder ud over de arealer, der allerede er udlagt i Kommuneplan 2001 Hvis der skulle findes en alternativ udviklingsmulighed af samme størrelsesorden som i hovedalternativet vil det som nævnt ovenfor være vanskeligt at finde arealer, der ikke er udpeget som særlige drikkevandsområder, hvis der skal findes arealer i sammenhæng med byområdet Erhvervsområdet ved Harlev er udpeget ved en afvejning, hvor den gode beliggenhed ved det nye motorvejskryds er vurderet som robust og hensigtsmæssig ud fra en række andre hensyn, herunder trafikale

21 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 19 hensyn, og miljøpåvirkningerne af virksomheder vil herudover blive reguleret af miljølovgivningen, miljøgodkendelser mv For jorden gælder det, at ved befæstning bliver jorden i området fjernet fra det naturlige kredsløb Overgangen fra åbent land til by vurderes overordnet at have en lille, men negativ effekt på miljøet i lokalområdet Det kan gælde særlige forhold ved produktionsvirksomheder Ses der på de to alternativer, er de grundlæggende miljøpåvirkninger de samme En tættere udbygning i hovedalternativet betyder dog, at mindre arealer vil blive befæstede, mens befæstningsgraden vil sandsynligvis blive større Det betyder, at påvirkningerne generelt bliver mindre, men kan lokalt blive kraftigere i nogle områder Påvirkningen på jorden vurderes at blive formindsket i hovedalternativet For vandmængder og - kvalitet afhænger det af, hvilke foranstaltninger der gøres i området Overordnet set vurderes de samlede konsekvenser at blive af samme størrelsesorden Derudover refereres til afsnit 34, hvor disse forhold er behandlet for de enkelte byvækstområder i hovedalternativet, med henblik på at afdække særlige hensyn i området, særligt i forhold til grundvand og natur Landskab Det åbne land erstattes i de berørte områder af by Det kan betyde, at de sammenhængende landskabsstrøg bliver formindsket, og i mindre grad fortsætter ubrudt Dette har konsekvenser for sammenhængen af det åbne land, hvor den æstetiske og rekreative værdi mindskes, ligesom det har indflydelse på den biologiske mangfoldighed, som beskrevet i det nedenstående Konsekvenserne på dette område mindskes dog af, at det som nævnt primært er agerland, der inddrages til byformål Det fremgår af kortet afsnit 32, at hovedalternativet i mindre grad inddrager arealer i forbindelse med eksisterende by, Tilst og Løgten undtaget Det betyder, at sammenhængen er bedre bevaret i de bynære grønne kiler Til gengæld bliver åbent land inddraget i forbindelse med hovedalternativets udlæg ved Malling og Harlev Sammenhængen i landskabet påvirkes forskelligt i de to alternativer: I hovedalternativet friholdes de landskabelige strøg i de bynære grønne kiler i højere grad Til gengæld udlægges sammenhængende åbne områder i oplandet til byformål I forhold til 0-alternativet er der derfor positive påvirkninger på landskabet i rekreativ sammenhæng, mens til gengæld åbent land, der ellers ikke ville blive påvirket af by-aktiviteter inddrages til byvækst Desuden betyder den tættere bystruktur i hovedalternativet, at påvirkningen samlet set mindskes lidt, omend lokaliseringen er den vigtigste faktor i den sammenhæng Landskaber med særlig interesse, som udpeget i Regionplan 2005, berøres ikke væsentlig i nogen af alternativerne I hovedalternativer støder områderne ved Løgten, Harlev og Malling op til områder med særlige landskabelige interesser, men det vurderes, at der ikke vil være større negative påvirkninger af de tilgrænsende områder med særlige landskabsinteresser, som ikke kan imødekommes under den efterfølgende mere detaljerede planlægning

22 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 20 Den biologiske mangfoldighed, fauna og flora Agerlandet har ikke samme mængde og diversitet af dyre- og planteliv som naturområder En overgang fra agerland til byområder vil dog alligevel betyde en nedgang i naturindholdet, idet agerlandet generelt giver bedre muligheder for den vilde flora og fauna end byområder I agerlandet kan det for eksempel være småbiotoper som små søer, krat eller læhegn, som særligt kan understøtte et varieret dyreliv, ligesom agerlandet i sig selv kan understøtte nogle arter, og desuden ikke udgør en barriere for spredning mellem naturlige biotoper, som behandlet i forbindelse med påvirkningen på landskabet Det gælder, at byvækstområderne i begge alternativer primært udlægges på arealer, hvis nuværende anvendelse er jordbrug Hovedalternativet undgår i højere grad end 0-alternativet de bynære landskaber, og desuden lægger hovedalternativet op til en udbygning med lidt større tæthed, hvilket betyder mindre inddragelse af åbent land Til gengæld inddrager hovedalternativet arealer ved de nye byer, der ellers ville udgøre større sammenhængende åbne områder i udkanten af det sammenhængende byområde I forhold til disse miljøfaktorer spiller det ind, at hovedalternativet i kraft af større tæthed inddrager lidt mindre areal, hvilket generelt er positivt for dyreog planteliv Eventuelle forskelle på lokale miljøbelastninger samt hvilke arealer der inddrages, kan også have indflydelse Der refereres til afsnit 34 for en konkret behandling af de udlagte områder På det overordnede niveau giver hovedalternativet anledning til en smule mindre påvirkning Global opvarmning Den tættere by i hovedalternativet giver anledning til et lavere energiforbrug end i 0-alternativet, idet tættere byggeri generelt har et mindre energiforbrug per enhed end mere åbent byggeri Dette bekræftes af en række undersøgelser, blandt andet fra Statens Byggeforskningsinstitut Heri konkluderes det at både varme og elektricitetsforbrug er betydeligt mindre i etageboliger og tæt-lavt byggeri end i parcelhuse, også når der kontrolleres for bagvedliggende faktorer Idet der i hovedalternativet forventes at blive bygget tættere, antages det, at der vil være en større andel etageboliger og tæt-lav byggeri 332 Sociale og økonomiske forhold De sociale og økonomiske forhold omhandler byudviklingens påvirkning på den økonomiske vækst, og fordelingen af de materielle goder, i form af adgang til funktioner, herunder det offentlige serviceudbud Den overordnede bystrukturs sammenhæng med trafikplanlægningen, og dennes påvirkning på tilgængeligheden er behandlet i afsnit 53, og adgangen til indkøb er behandlet i kapitel 4 Dermed fokuserer dette afsnit på serviceforsyningen i områderne Derudover behandles de økonomiske konsekvenser og den sociale indsats Økonomisk vækst Århus Kommunes planlægning bygger på et mål om fortsat vækst, der ved at imødekomme efterspørgslen på boliger, studie- og arbejdspladser søger at fremme en økonomisk vækst Kommuneplanen skal sikre, at væksten rent fak-

23 Miljøvurdering af Kommuneplanforslag 21 tisk kan udmøntes Indenfor de 12 år, som planen dækker, har begge alternativer kapacitet til at imødekomme den forventede vækst, og det må forudsættes at 0-alternativet, hvis det var blevet valgt, ville blive udvidet efter sammen princip som hovedalternativet til at imødekomme samme samlede vækst De to alternativer kan således give plads til samme økonomiske vækst i Århus Som forskelle på de to alternativer er det for det første usikkert om det faktisk er muligt at udvide 0-alternatiet til samme kapacitet som hovedalternativet For det andet vurderes det, at hovedalternativet medfører bedre trafikafvikling, dels på grund af den mere ligelige fordeling af væksten rundt om Århus, og dels på grund af den større sammenhæng mellem byvækst og nær- og letbaner, som vurderes at styrke fremkommeligheden Den bedre fremkommelighed vil begrænse spildtid i form af ventetid i trafikken og generelt skabe en trafikalt mere velfungerende by til fordel for erhvervsudviklingen og den økonomiske vækst Det skal bemærkes, at det ikke er vurderet, hvorvidt kommuneplanen skaber eller fremmer vækst, men hvorvidt planlægningen er i stand til at sikre kapaciteten til den ønskede vækst Landbrugserhvervet Inddragelse af landbrugsland til byformål betyder, at landbrugsdriften må vige som den eksisterende anvendelse Ved byvækst fjernes derfor landbrugets produktionsgrundlag, og det kan derfor siges, at byudviklingen har en stor effekt på landbruget som erhverv I et kortsigtet økonomisk perspektiv stiger værdien på jorden i sammenhæng med byudviklingen Ses der på et overordnet niveau i forhold til de to alternativer kan det diskuteres om det har nogen betydning om jorden inddrages det ene eller det andet sted, såfremt kvaliteten i landbrugsjorden er den samme Der er ikke i den eksisterende planlægning udpeget områder som særligt vigtige landbrugsområder I øvrigt kan det påpeges, at tættere udbygning mindsker inddragelsen af land, hvilket taler til hovedalternativets fordel Offentligt serviceudbud Det offentlige serviceudbud sikrer opfyldelse af forskellige behov for kommunens befolkning Serviceudbuddet kan for eksempel være børnepasning, skoler og ældrepleje, samt fritidstilbud Planlægningen på området lægger vægt på en dynamisk tilpasning til udvikling i kommunens byer og kvarterer Der er ikke nogen konkret planlægning af serviceforsyningen, hvorfor vurderingen foretages på generelt niveau: Forskellen mellem hoved- og 0-alternativ består i fordelingen mellem nye, større områder og ny byer på den ene side, og organisk byvækst ved eksisterende byer på den anden side, jævnfør forskellen mellem de to byudviklingsstrategier Ved hovedalternativets udvikling i nye byer og større områder forventes det, at det nye byområde i startfasen normalt vil være afhængigt af service i tilgrænsende byområder, mens der efterhånden, som der bliver befolkningsgrundlag til det vil blive opbygget de nødvendige servicetilbud Hovedalternativet vil derfor typisk være afhængigt af at der er ledig kapacitet i nabobyområderne i startfasen I 0-alternativet vil byvækstområderne blive koblet på servicetilbuddene i