BøRNENE LEGER OG DE VOKSNE TESTER, NåR BELLAhøj SKOLE TjEKKER BøRNENES motorik... S. 3

Transkript

1 9 NOVEMBER 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE BøRNENE LEGER OG DE VOKSNE TESTER, NåR BELLAhøj SKOLE TjEKKER BøRNENES motorik... S. 3 SKAL VI LUKKE FÆRRE UGER Om året? EjBy SKOLE åbner I FERIER OG LÆGGER Op TIL DEBAT... S. 6

2 Leder Tak - og pøj pøj med fremtiden indhold AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORmAND Testen er en leg 3 Skole åbner i ferier 6 Inklusion på store skoler: En rolig landing for Mathias 9 Børn, der trives, er glade 13 Dårlig undervisning og tilsynspligt 18 Hans, Arne og Dan er seje pedeller 20 Så lakker det mod enden... en rigtig dejlig tid er forbi for mig. Jeg træder tilbage som formand for Skole og Forældre. I mange år har jeg gjort mit bedste for at påvirke den danske folkeskole, så den bliver den bedste for vores børn. Det har været sjovt, hårdt, udfordrende, frustrerende og givende. Det nytter noget at sige: «Forældre er en ressource for deres børns læring». Det er altid hårdt, når man er enig med andre om at ting skal ske, men ikke altid om hvordan. Jeg har oplevet, at samarbejdet er gået fra formelle møder til, at vi mødes jævnligt. Fra en formel respekt for hinanden til en reel respekt og intention om at samarbejde om kerneopgaven: Børnenes dannelsesproces i den tid, de går i folkeskolen. Det, at få lov til at være formand, har givet mig et kolossalt netværk. En fantastisk stor gruppe af mennesker, der gerne vil have forældre med, som gerne vil udfordre os på, hvordan det skal ske og som samtidig sommetider kommer til at glemme os i følgegrupper, som input til debatter eller som bidragsydere på udvikling. Jeg tror ikke, det bliver ideelt på noget tidspunkt, men jeg vil opfordre alle til at huske forældrene. De vælger folkeskolen til deres børn. Og vi forældre gør det, fordi vi har tillid til, at det er det rigtige. LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE blev stiftet Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. SEKRETARIAT: Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Giro post@skole-foraeldre.dk Lige før jeg træder tilbage, bringes muligheden for selvstyrende skoler til debat. Vi har flere gange snakket om det i foreningen og vejet for og imod. De fleste ser langt flere muligheder for at skabe udvikling på den enkelte skole, hvis folkeskolerne bliver selvstyrende i fremtiden. De fleste ser en form for frihed til at tage ansvar for den kvalitet, som vi gerne vil have, og ikke mindst ser mange større muligheder for, at det lokale engagement kan komme i spil. Det er diskussioner, som skal fortsætte i den kommende tid. Tusind tak til de mange aktive skolebestyrelser og frivillige, som arbejder aktivt for at skabe bedre forhold i folkeskolen, og tak fordi jeg fik lov til at stå i spidsen for jer forældre. Det har været sjovt... og en ære. TELEFONTID: Mandag-fredag SKOLEBøRN NR

3 TesTen er en Leg AF CLAUS ENGELUND for børnene er det en Leg med Hop, klatring og Løb. for de voksne er det et TesTværkTøj, der skal finde de børn, der Har brug for Træning, før motoriske svagheder påvirker deres skolegang Det er en vigtig del af tankegangen bag projektet, at børnene skal opleve glæde ved at bevæge sig. Foto: Claus Bjørn Larsen Hvem vil være formand? Fingrene ryger i vejret hos fire af de seks børn i gruppen. Berta får den fine titel og skal være den første, der prøver kræfter med legen. Hun skal hoppe på samlede ben fra start til mål, et stykke på syv meter. Titika Finken, fysioterapeutstuderende, viser hvordan, mens Annette Mortensen, børnehaveklasseleder, er klar til at notere resultaterne. Berta hopper af sted og bliver noteret for tiden Hun får endnu en tur, bliver noteret, og så er det Miroslav, Nanna, Mikkel, Matilde og David. Alle får de to forsøg, og et par gange bliver der noteret let trippen eller let galop. Næste leg foregår samme sted, hvor det nu gælder om at hoppe på ét ben. Igen får hvert barn to forsøg, der bliver noteret tid og i et par tilfælde støttede. Titika Finken samler op: Hold da op, hvor var I gode, gode til at være med og gode til at vente på, at det blev jeres tur. Var det sjovt? Ja! svarer børnene som med én mund. Ude på gangen gælder det om at spurte de fem meter hen til keglerne, vende, tilbage til start, vende igen, i alt ti spurter. Nanna giver alt, hvad hun har i sig, drevet frem af de andre børns taktfaste tilråb: Én...to...tre...fire...fem... Tiderne ligger tæt omkring 30 sekunder. Et par af drengene TESTEN ER MEGET HåNDFAST OG KVANTIFIcERET, OG jeg ARBEjDER på AT LAVE NORMVÆRDIER, Så ENHVER KAN SLå Op OG SE, HVAD EN SEKSåRIG SKAL KuNNE har så meget fart på, at vendingerne bringer dem op på 36. Da alle test er færdige, samler fysioterapeut Charlotte Runge børnene i en rundkreds. Hun siger: SKOLEBøRN NR

4 Berta koncentrerer sig om at hoppe på ét ben. Foto: Claus Bjørn Larsen Nu er vi færdige med at lave alle legene. Hvad synes I var sjovest? At hoppe, siger én. Andre bud er at hinke, at løbe frem og tilbage og at kaste med tennisbolde. Og hvad var det sværeste? Flere synes, at det var sværest at kaste med medicinbolden, fordi den var tung, mens én synes det var sværest at hinke. Og hvornår bankede hjertet hurtigst? Da vi løb, er børnene enige om. Børnene fortæller Charlotte Runge, hvad der var sjovest. Foto: Claus Bjørn Larsen motorisk TesT af alle i børnehaveklassen Vi er i gymnastiksalen på Bellahøj Skole i Brønshøj, der i et par timer denne fredag formiddag er rammen om en systematisk, motorisk test af samtlige børn i 0.v. Børnene er delt op i fire grupper med fem-seks børn i hver og hopper, hinker, løber, springer, klatrer i ribben og kaster bolde i ni forskellige test, mens de bliver observeret og registreret. Det er en test, men for børnene er det leg, og de går op i den med liv og sjæl. Vi tester samtlige børn i børnehaveklasserne, forklarer Charlotte Runge. Det foregår som leg, og det er en vigtig del af hele tankegangen bag projektet. Målet er at identificere og hjælpe de børn, der har motoriske problemer, ligesom man laver en læseprøve eller en test i matematik. Disse børn får efterfølgende tilbudt træning på skolens motorikhold, og lærere og forældre får vejledning i, hvad de kan gøre i hverdagen for at styrke børnenes motorik. Vi vil gerne være med til at fremme, at børnene oplever glæde ved at bevæge sig, så de får lyst til mere. Når et barn får en succesoplevelse med sin krop, har det betydning for hele barnets trivsel. Den motoriske screening kører på fjerde år. Hidtil har forældre og lærere i første omgang udfyldt spørgeskemaer, der skulle vise hvilke børn, der havde behov for motorisk træning, hvorefter disse blev testet. Testen var af en type, der kun kunne udføres af fysioterapeuter. Den afslørede, hvad der var af motoriske problemer blandt børnene. 33 ud af 176 børn i de to sidste årgange gennemgik derefter et træningsforløb i ti uger. Bagefter blev disse børn testet igen, og 88 procent af dem havde forbedret deres motorik. SKOLEBESTyRELSEN FOKuSERER på BEVÆGELSE Den motoriske screening er en del af skolens samlede strategi for bevægelse og indlæring, siger formanden for skolebestyrelsen, Morten Damgaard Andersen. Den er tænkt ind i strategien, som ofte er på dagsordenen i skolebestyrelsen. 4 SKOLEBøRN NR

5 TiLbud Men vi har ændret forløbet, forklarer Charlotte Runge. Bellahøj Skole er udpeget som idrætsskole i Københavns Kommune. Det betyder, at skolen får en særlig bevilling og skal indtænke bevægelse overalt i dagligdagen og indlæringen og har en forpligtelse til vidensdeling. Så vi går nu efter at lave et forløb, der ikke kræver særlige fagfolk af min type, men kan gennemføres af lærerne og forældrene. Testen i dag er meget håndfast og kvantificeret, og jeg arbejder på at lave normværdier, så enhver kan slå op og se, hvad en seksårig skal kunne. Hvor hurtigt det skal gå at hoppe syv meter med samlede ben, f.eks. Træningen er en Leg Når testen har identificeret børn med motoriske mangler, deles de op. Børnene med lette motoriske vanskeligheder får ikke et decideret træningsprogram, men forældre og lærere bliver vejledt i at være opmærksomme på at tilskynde dem til at bevæge sig mere i hverdagen. Børnene med svære motoriske problemer får tilrettelagt et seksugers intensivt træningsforløb, der retter sig præcist mod deres behov. De får træning, men vi holder hele tiden på den legende tilgang. De skal opleve glæde ved at bevæge sig, de skal grine, have det sjovt og føle, at de leger. Når de så oplever, at det lykkes for dem her, går de ud og gør det i skolegården bagefter. Som fysioterapeut kan Charlotte Runge identificere nogle af de sansemæssige mangler bag børnenes motoriske vanskeligheder. F.eks. er det svært at deltage i visse lege, når den indre balancesans ikke fungerer fuldt ud. Men det er også et problem, når jeg som fysioterapeut skal udpege de børn, der har brug for mest opmærksomhed. Lærerne kender børnene og er bedre til at vurdere om den dreng, jeg finder motorisk svag, nu også virkelig har brug for særlig træning. Måske han på alle andre områder er fint med. Og måske han bare har brug for ekstra opmærksomhed i det daglige, så han kommer mere med motorisk. Jeg har meget fokus på deltagelsen deltager børn socialt og i lege på lige fod med kammeraterne, er det jo ikke sikkert, at den motoriske usikkerhed er et problem. Derfor er det vigtigt, at lærerne kommer til at overtage opgaven, FySIOTERApEuT TIL OpSTART charlotte Runge er børne- og idrætsfysioterapeut og har en bachelorgrad i idræt. Hun driver virksomheden Motorikcenter, se hvorfra man kan hente artiklen Motorisk screening ved skolestart om projektet på Bellahøj Skole. eventuelt i samarbejde med sundhedsplejersken, som p.t. er ansvarlig for den motoriske screening. Min rolle er derfor nu at kvantificere og standardisere test og træningsforløb og lave vejledninger, så skolens almindelige personale kan køre det videre. erfaringer TiL andre ABCDEFGHIJKLMN OPQRSTUVWZXÆØÅ Som idrætsskole har vi fem ugentlige idrætstimer i alle klasser og en mulighed for at vælge et særligt idrætsspor i overbygningen, siger Morten Østergaard, leder af skolens idrætsafdeling. Vi har fokus på idræt, bevægelse og sundhed og udvikler bevægelse i alle former for indlæring. Det har stor betydning, hvis et barn har motoriske vanskeligheder. Det gør det svært at deltage i leg, barnet kan have svært ved at sidde stille, eller svag finmotorik gør det svært at skrive pænt. Vores opmærksomhed omkring motorikken har gjort det muligt for os at samle mange børn op, der ellers ville få faglige vanskeligheder i skolen. Og måske på den lange bane kunne gøre barnet inaktivt, føre til overvægt og livsstilssygdomme. Morten Østergaard forklarer, at kommunens bevilling til idrætsskolen i første omgang finansierede screeningsprojektet, som Charlotte Runge blev hyret til. Men når det er sat på skinner, kommer det mest til at hvile på lærerne og forældrene. Opstarten kræver, at lærerne får et kursusforløb med Charlotte Runge, og jeg ved, at hun er ved at udarbejde materiale, som andre skoler kan bruge, hvis de ønsker at lave et lignende forløb. Der er også apps til smartphonen i støbeskeen, som har til hensigt at gøre et projekt som dette lettere at udføre. For andre skoler er det derfor oplagt at overtage vores erfaringer. Det koster noget at starte op, men så snart det kører, klarer skolens almindelige personale langt det meste. indskoling Forældreguide ABCDEFGHIJKLMN OPQRSTUVWZXÆØÅ Læsning materialer TiL forældre med børn i indskolingen Forældreguide Matematik Restsalg af materialer til indskolingen så længe lager haves. Køb de to foldere og plakat til langt under halv pris. folder: forældreguide - Læsning Et kvarter om dagen - har du tid til det? Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være med til at styrke deres barns læsning. folder: forældreguide - matematik Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med matematik, men de kender den i forvejen. plakat: gode arbejdsvaner Plakaten Gode arbejdsvaner kan være med til at sætte gang i en debat om, hvad gode arbejdsvaner er, fx på et café-møde på skolen hvor forældre, elever og lærere deltager. specialpris for medlemmer: 198,- kr. pakken består af 25 stk. foldere Forældreguide Læsning + 25 stk. foldere Forældreguide Matematik + 25 stk. plakater Gode arbejdsvaner. Ved tilkøb af enkelt eksemplarer ud over de minimum 25 stk. koster hver folder og plakat 2,50 kr. pr. stk. specialpris for ikke medlemmer: 298,- kr. Ved tilkøb af enkelt eksemplarer ud over de minimum 25 stk. koster hver folder og plakat 3,50 kr. pr. stk. Priserne er inkl. moms og eksklusiv forsendelse. Telefon butik SKOLEBøRN NR

6 skole åbner i ferier AF mona østerlund ejby skole HoLdT åben i efterårsferien for elever, der er væk fra skolen i utide. 17 elever Tog imod TiLbuddeT og Havde en dejlig uge. skolelederen vil gerne sende signal TiL elever og forældre om, at skole er vigtig og samtidig vise fleksibilitet Det er onsdag i efterårsferien, og eleverne på Ejby Skole på Fyn holder ligesom resten af landets skoleelever fri med alt, hvad det indebærer af rejser, hjemmehygge, udflugter og lange legedage. Eller det vil sige de fleste af de 350 elever holder ferie, for 17 af dem går faktisk i skole hver dag i uge 42 fra otte morgen til 13. Fra dette skoleår har skolen nemlig fået lov til som et forsøg at holde åbent i efterårsferien og i vinterferien for de elever, der holder fri uden for de skemalagte ferier for at komme ud at rejse med deres forældre. En af dem er Pernille fra niende. Hun kan se frem til en rejse til Gran Canaria sammen med sin familie i november og står derfor tidligt op hele uge 42 for at komme i skole. Jo, jeg tænker da selvfølgelig på, at de andre fra klassen kan være hjemme og slappe af, mens jeg er i skole, siger hun. Pernille har dog ikke noget imod at være i skole sammen med de 16 andre elever lige fra børnehaveklassen til niende i denne uge. Det er sjovt, fordi vi laver nogle anderledes ting og fordi, vi kan tage os af de små. Hvis det bare var en almindelig skoledag, hvor vi skulle terpe bøger, ville det ikke være godt, siger Pernille, som er i fuld gang med at lave en film om kartoflens historie sammen med Sofie fra femte klasse. dyre rejser i uge 42 Kartoflen er naturligvis temaet denne uge. Ud over film om den næringsrige knold har nogle elever også skrevet om dens historie, lavet kartoffeltryk og dannet så mange ord som muligt af bogstaverne i ordet kartoffel. Nogle har været ude hos en lokal hobbyavler for at grave kartofler op, som skal bruges om torsdagen i skolekøkkenet, hvor de skal fremstille kartoffelbrød, suppe, mos og endda en kartoffelchokoladekage. Pernille fortæller, at hendes familie ikke ville have råd til at komme på ferie i uge 42, fordi rejserne er meget dyrere i den uge end for eksempel hen i november. Sofie derimod Pernille fra niende og Sofie fra femte hygger sig gevaldigt med at lave en film om kartoflens historie. Sofie fremhæver, at hun kan lære af Pernille. Foto: Ole Friis 6 SKOLEBøRN NR

7 TiLbud VI LÆGGER IKKE SKjuL på, AT DEN BEDSTE LøSNING ALTID ER, AT ELEVERNE KOMMER I SKOLE, MEN VI SIGER Så SAMTIDIG, AT HVIS DET AF DEN ENE ELLER ANDEN GRuND IKKE ER MuLIGT, ER DET HER DEN NÆSTBEDSTE LøSNING aktuelt Skal en 17-årig......kende til bakterieudvikling i fødevarer?...vide hvad den globale opvarmning bestyder? De 17 elever, som er tilmeldt i uge 42, er bestemt heller ikke kede af at være i skole, mens deres kammerater har fri. Hver mor-...være medlem af mindst 1 fritidsorganisation? har hvert år indledt sin sommerferie i Italien nogle dage før klassekammeraterne får fri, fordi hendes forældre kun kan få ferie på det tidspunkt. Begge piger kender til dårlig samvittighed over at holde fri, mens kammeraterne er i skole. Det er lidt mærkeligt, når jeg sidder i flyveren eller allerede er ved poolen, mens de andre stadig er i skole. Men nu kan jeg sige, at jeg altså har været i skole i efterårsferien, hvis de andre synes, det er snyd, siger Sofie. spejl af Tiden Ideen om at holde skolen åben både i efterårsferien og vinterferien er udsprunget af, at et stigende antal forældre vælger at holde ferie med deres børn uden for de fastsatte skoleferier, fortæller skoleleder Birgitte Nørrelund. Omkring 10 procent af vores elever er væk i løbet af året, fordi de er på ferie. Allerede mellem sommerferien og efterårsferien har 17 været væk, og vi ved, at mange også er væk mellem nytår og påske, fordi de skal på skiferie, siger skolelederen. Derfor fostrede hun ideen om at prøve at indrette skolen efter det og spurgte først lærere og bestyrelse. Begge steder var der stor opbakning til ideen, som nu har fået KOSTER TIMER Omkostningen ved at holde åbent i to ferieuger er lærertimerne. Ejby Skole besluttede, at der uanset hvor få elever, der kom, skulle være to lærere, som så skal have ferie på et andet tidspunkt. INGEN BuS Ejby Skole har et stort opland, og mange elever kører med skolebus. Den kører ikke i ferien, hvor forældrene så selv må sørge for transport til skolen. politisk godkendelse som et to-årigt forsøg i første omgang. Skolen holder åbent som et tilbud for de elever, der er væk i løbet af året. Det er ikke muligt for andre elever at komme, blot fordi de synes, det kunne være sjovt eller som en pasningsordning for dem, der ikke er i SFO. Skolen kan heller ikke tvinge forældrene til at sende deres børn i skole i ferien. Faktisk er der kun to af de 17 elever, som har været væk mellem sommer- og efterårsferie, der er dukket op i uge 42. De øvrige 15 skal på ferie senere ugers ferie er nok Vi fik først godkendt forsøget i sensommeren, så nogle forældre har måske allerede planlagt andre ting i efterårsferien. Jeg vil dog i nyhedsbreve opfordre forældrene til at tænke over, om ikke det er nok for deres børn at holde de ugers ferie, der er i løbet af et skoleår. Og at de altså derfor vælger at sende deres børn i skole i uge 42 eller i vinterferien, hvis de har været væk på andre tidspunkter, siger skoleleder Birgitte Nørrelund. Selv om skolen som et spejl af tiden vælger at tilbyde undervisning i ferieuger, er det ikke tænkt som en opfordring til forældre om i endnu højere grad at tage deres børn ud af skolen på andre tidspunkter. Nej, vi lægger ikke skjul på, at den bedste løsning altid er, at eleverne kommer i skole, men vi siger så samtidig, at hvis det af den ene eller anden grund ikke er muligt, er det her den næstbedste løsning, siger Birgitte Nørrelund. Over for forældrene pointerer hun også, at de stadig har pligt til selv at finde ud af, hvad klassen har arbejdet med, mens deres barn er væk. bånd på Tværs...kunne engagere sig i en andens problem?...kende betydningen af ord som racisme, fascisme? et spil et kursus en oplevelse et spil et kursus en oplevelse...kunne arbejde selvstændigt og koncentreret med en opgave?...have en opsparingskonto og kunne læse kontoudtog? Dialog er en leg et spil med spillekort og spilleplader der opfordrer deltagerne til at tage stilling til: hvilke kundskaber vores børn skal lære normer og holdninger samarbejde mellem skole og forældre hvilke forventninger vi har til hinanden Og får deltagerne til at diskutere, hvilke kundskaber og færdigheder en 17- årig skal have. Spillet sigter også på, at deltagerne, gennem en dialog, finder frem til, hvem der har ansvaret for, at kundskaber og færdigheder tillæres. Dialog henvender sig til alle, der interesserer sig for skolen og elevernes hverdag. Dialog er oplagt at spille til forældremøder, klassemøder, skolebestyrelsesmøder. Spillet kan indlægges som en lektion i et kursus eller en konference. Spillematerialet er beregnet til 5 grupper hver bestående af 4-7 personer. Tilbud så længe lager haves - sælges til langt under 1/2 pris medlemspris: kr. 250,- ikke-medlemspris: kr. 550,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon butik SKOLEBøRN NR

8 Mikkel fra ottende kan programmere køretøjet, og alle kan heppe, når det skal vise sig, om det kan styre uden om kartofler på gulvet. Foto: Ole Friis FERIE I SpIL Op til efterårsferien lavede avisen 24 timer en undersøgelse af danske forældres holdning til at tage børnene ud af skolen for at komme på ferie. 41 procent svarede ja til, at de enten har prøvet eller kunne finde på at gøre det, fordi det er billigere. 45 procent svarede nej. 42 procent svarer, at de gør det, fordi forældrene har ferie på et andet tidspunkt, 44 procent svarer, at det bunder i, at barnet eller familien er inviteret af andre eksempelvis bedsteforældre. Kilde: 24 timer gen begynder med fælles morgenmad for alle efterfulgt af 20 minutters læsebånd. Her får nogle af de mindste læst højt af de to lærere, der er på arbejde denne uge, eller af et par af de store elever. Dernæst går hele formiddagen med dagens kartoffelprojekt. Da Skolebørn er på besøg på skolen, er en stor del af eleverne i gang med at bygge køretøjer i Lego-systemet Mindstorm, som kan programmeres til at køre bestemte baner. Mikkel fra ottende har arbejdet med det sidste år, da han gik på skolens entreprenørlinje, så han har styr på programmeringen af de færdige køretøjer og de yngre elever følger benovet og entusiastisk med i, om Lego-bilen kan styre uden om en stribe kartofler. Efter fælles frokost har eleverne tid til deres individuelle projekter, hvor de kan arbejde med de fag, de har mest brug for at få træning i. Som på en almindelig skoledag er der også frikvarterer, og lærerne har konstateret, hvordan et par af de ældste elever fik en flok af de yngre med ud at spille fodbold, mens de store piger satte sig og læste højt og fortalte kartoffelhistorier for nogle af de mindste. Uden at de voksne havde opfordret til det. Jeg tror, tiden er givet rigtig godt ud i den her uge. Der er et fantastisk samvær mellem de store og de små, og der bliver knyttet nogle bånd på tværs af klasserne, siger børnehaveklasseleder Lisbeth Ghattas, som sammen med sin lærerkollega Anders Bækholm er på arbejde i uge 42. De to nyder samarbejdet og har ikke noget imod at være på arbejde i en traditionel ferieuge, for det giver dem jo blot lejlighed til også at prøve at få ferie på et andet tidspunkt når det passer ind i undervisningen. Vi skal selvfølgelig prøve at lægge vores ferie i en af de uger, hvor skemaet alligevel er brudt op, siger Lisbeth Ghatta. Tid TiL forandring Skoleleder Birgitte Nørrelund har ikke noget succeskriterium for forsøget, for hun mener, det er svært at måle effekten. Hun forventer, at flere elever vil være tilmeldt i vinterferien, blandt andet fordi en del så har hørt om det fra dem, der har været i skole i uge 42. Under alle omstændigheder tror Birgitte Nørrelund på, at det her er en bedre model end for eksempel fleksibel vinterferie over tre uger, som hun selv har været med til at afprøve på en anden skole tidligere. Det fungerede ikke. Vi brød skemaet op i tre uger omkring vinterferien, men det er jo mere i uge fire eller 12, eleverne bliver taget ud, fordi der er billige skirejser, så det batter heller ikke noget. Jeg tror meget mere på den her løsning, siger hun. Birgitte Nørrelund ser dog også lige så meget forsøget som et signal om, at skolen indretter sig efter dagens virkelighed, og at det måske er tid til at tænke helt nyt. Hvem siger, vi skal gøre, som vi altid har gjort? Måske skal vi i stedet til at holde skolen åben i endnu flere uger. Danmark er jo i forvejen et af de lande, hvor der er allermest skoleferie, så måske er det tiden at ændre det. Vi kunne jo også tilbyde sommerskole og nå frem til en model, hvor de danske skoler kun var helt lukket tre uger om året, siger hun. jeg TROR, TIDEN ER GIVET RIGTIG GODT ud I DEN HER uge. DER ER ET FANTASTISK SAMVÆR MELLEM DE STORE OG DE SMå 8 SKOLEBøRN NR

9 inklusion på store skoler: en rolig Landing for mathias AF KARL jack den største skole i Horsens satser meget på inklusion. en særlig organisation er bygget op. alle skal føle ejerskab TiL projektet, og forældrene er aktivt med A er møg glå ved den her skuel. Sådan kan det udtrykkes af en udvandret thybo, når han lige fra hjertet skal sige noget pænt om sin søns skole i Horsens. For her er Mathias på ni år igen blevet inkluderet i sin gamle 3G-klasse. Han har stadig, som far Jørgen Dahl Hedegaard udtrykker det, ind imellem ild i røven. Men nu har han det godt med de andre i klassen. Og hans bedste fag er den musik, han tidligere hadede. Mathias er blevet et helt anden dreng efter et år i Slusen, synes hans far Jørgen Dahl Hedegaard. Foto: Jens Hasse INKLuSION I KLASSERNE skal FuNGERE. OG FORÆLDRE- NE skal MED. DET BETyDER, AT SKOLEN KAN STILLE KRAV TIL DEM, SIGER NÆSTFORMANDEN FOR SKOLEBESTyRELSEN Som Jørgen siger: Han er blevet et helt andet menneske efter et år i Slusen. Tidligere var han tit i konflikt med andre i klassen. Eller med nye lærere, han ikke havde respekt for. Nu er han gået fra at være en usikker til at være en sikker dreng, der er glad for at gå i skole. Han er også efter skoletid kommet med i en legegruppe, som skolen har organiseret. Faderen, der er taxavognmand, har undervejs været i tæt kontakt med skolen. Og han har næsten altid bakket op, bl.a. om at SKOLEBøRN NR

10 Foto: Jens Hasse Gydesen ud i klasserne. Det vil typisk ske, når han skal observere en bestemt elevs adfærd eller spillet mellem flere elever. I en situation som den skal han optræde som fluen på væggen. Hans inklusionsteam skal på baggrund af hans iagttagelser eventuelt komme med en indstilling til skoleafdelingens koordinationsudvalg, der er besluttende organ. Undervejs vil en række fagfolk og hjemmet blive involveret, og der laves en handleplan. I slemme tilfælde må skolen trække på hjælp udefra, måske PPR, måske et af komåbenhed ER MEGET VIGTIG Det er fint med inklusion. Men under to forudsætninger. Den ene er, at lærerne kan håndtere udfordringen. Den anden, at forældrene viser åbenhed og bakker op. Vurderingen her kommer fra Merete Rehde Sørensen. Hun er medlem af Skole og Forældres hovedbestyrelse og mor til to børn i østbirk Skole. Den ligger i Horsens Kommune, som har et stort og ambitiøst inklusions-projekt kørende på Horsens Byskole. Steder, hvor det fungerer, bl.a. på østbirk Skole, kan man opleve det fantastiske, at et inkluderet barn bliver en del af fællesskabet. Men på andre skoler har jeg indtryk af, at der mangler personale, der er uddannet i at inkludere børn. Det hele er også relativt nyt, og lærernes erfaringer fra at arbejde med inklusion er begrænsede. Der hviler et tungt ansvar på dem. Ellers kan indsatsen komme til at skade det inkluderede barn og de andre i en klasse, siger Merete Rehde Sørensen. Det er samtidigt enormt vigtigt, at der er åbenhed mellem skolen og forældrene til et barn, der skal inkluderes i en klasse, men også mellem disse forældre og de andre forældre i klassen. Risikoen er misforståelser. Intet barn i en klasse skal hjemme høre sine forældre snakke om den møgunge, der ikke kan opføre sig ordentligt. Tværtimod skal barnet opmuntres til at hjælpe ham eller hende, som igen skal træde ind i klassen. knytte Mathias til Slusen, et af skolens to mindre hold, hvor elever med forskellige udfordringer eller særlige problematikker i en afgrænset periode kan gå, indtil de sluses tilbage i deres klasse. Eneste uenighed har handlet om, hvornår Mathias har ret til at slå tilbage, hvis han bliver overfaldet. ro og fast struktur Slusen og Dokken er et led i et omfattende projekt for inklusion, som den nye Horsens Byskole har søsat fra sommerferien. De knap elever kommer efter en samtidig skolefusion fra Søndermarksskolen, Midtbyskolen og Slotsskolen. De har alle gennem flere år arbejdet med rummelighed og inklusion. Slusen er overtaget fra den tidligere Slotsskole og har her til huse i et mindre klasserum. Vi arbejder meget med at give de børn, der er her i Slusen, ro og en fast struktur. Et særligt ur og et piktogram, der kan indstilles på skiftende humør, er blandt hjælpemidlerne. Men det handler meget om at få barnet dæmpet ned, siger Jens Gydesen. Han er pædagog i Slusen, men også med i det såkaldte inklusionsteam i sin skoleafdeling. Lige nu er der tre elever i Slusen, en af dem på fuld tid, de andre en del af skoletiden. De følger så vidt muligt samme læseplan som den klasse, de kommer fra. Og målet er at få dem fuldt inkluderet igen som det netop er sket med Mathias. Udover at arbejde i Slusen tager Jens HANS ERFARING ER, AT DE ALLERFLESTE FORÆLDRE ER positive, NåR DE OpDAGER, AT SKOLEN IKKE ER ude på AT DuNKE DEM I HOVEDET munens videnscentre. Jens Gydesen har kun været ude for positive forældre, fordi de mærker, at deres barn får ro og tryghed. økonomiske og sociale udfordringer Det er ikke tilfældigt, at en del af den store indsats for inklusion af Horsens Kommune er placeret på Horsens Byskole. Projektet kan bidrage til at binde tre tidli- 10 SKOLEBøRN NR

11 TiLbud gere selvstændige skoler i ældre dele af byen sammen. Men først og fremmest har skoledistriktet en særlig social og økonomisk profil. I gennemsnit scorer de hjem, som børnene kommer fra, relativt lavt uddannelsesmæssigt og med hensyn til indkomst. Og Horsens Byskole har som følge deraf bl.a. modtageklasser, familieklasser og erhvervsklasser. En del børn, der har det svært på andre skoler i kommunen, ender her, bl.a. fordi det vurderes, at vi har en vis erfaring med at hjælpe børn i vanskeligheder. Nogle af vore børn har faktisk store problemer socialt og indlæringsmæssigt. Men vi har også meget begavede og dygtige børn. De skal have et tilbud, der passer til deres niveau, siger Erik Mønster, skolens leder. Horsens Byskole, kommunens største, løser klart en stor kommunal inklusionsopgave. Og der er mange penge at spare, hvis færre børn skal udskilles måske sendes i specialklasser eller på specialskoler. For at arbejdet med inklusion skal lykkes, er det afgørende, at alle involverede det vil efterhånden sige alle på Horsens Byskole forstår det samme ved inklusion og sørger for, at de forskellige indsatser hænger godt sammen. Man skal arbejde med hele barnet og bruge megen tid på efteruddannelse, specialisering, samarbejde og gensidig rådgivning. ejerskab vigtigt Det lokale ejerskab er vigtigt, siger Erik Mønster. Vores ambition er at give en bred vifte af tilbud, som passer til hvert enkelt barn. Han fortæller, at arbejde med inklusion den kommende tid skal understøttes af en indsats for sundhed blandt eleverne og reduktion af elevfraværet. Desuden går skolen fra nytår ind i et projekt, Perspekt. Det handler om at gå fra ydre til indre styring. Børnene skal trænes i at handle hensigtsmæssigt i dagligdagen. Det kan betyde, at de undgår at ende i situationer, hvor det kun handler om at slå fra sig. forældrene skal med Søren Asmussen har som formand for bestyrelsen på Slotsskolen og nu næstformand på Byskolen fulgt arbejdet med inklusion tæt. Han siger: Inklusion i klasserne skal fungere. Og forældrene skal med. Det betyder, at skolen kan stille krav til dem. Vi er i skolebestyrelsen ikke særligt blødsødne på det punkt. Hvis forældrene ikke bakker op, hjælper indsatsen for inklusion slet ikke. Forældrene skal ikke fratages retten til at bidrage. Hans erfaring er, at de allerfleste forældre er positive, når de opdager, at skolen ikke er ude på at dunke dem i hovedet. Og nøglen til succes for inklusionen er, at de opdager, hvad deres aktive medvirken betyder. aktuelt Det gode skole/hjem-samarbejde Det gode skole/hjem-samarbejde Klassens netværk af forældre og lærere Det gode skole/hjem-samarbejde Klassens fælles aftaler Det gode skole/hjem-samarbejde God og gensidig information Det gode skole/hjem-samarbejde Samarbejde om forældremøder Det gode skole/hjem-samarbejde Respekt for hinanden Hvilke forventninger har du som forælder? Hvilke forventninger har de andre forældre? Og hvilke forventninger har lærerne? Det gode skole/hjem-samarbejde Klassens kontaktforældre Det gode skole/hjem-samarbejde Samarbejde om det enkelte barn Forældreorganisationen Skole og Samfund Kvægtorvsgade København V Telefon Fax post@skole-samfund.dk det gode skole/hjemsamarbejde Samarbejdet mellem hjem og skole påvirker på mange måder børnenes hverdag. Flere undersøgelser viser, at forældrenes opbakning i skolen har stor betydning for den enkelte elevs læring, såvel fagligt som socialt. I spillet Det gode skole/hjem-samarbejde lægges der op til at klassens voksne får debatteret nogle væsentlige spørgsmål om samarbejdet mellem skole og hjem, og hvilke områder klassens forældre og lærere i fællesskab skal sætte fokus på. Det er vigtigt, at I som klassens forældre og lærere får taget hul på debatten om, hvilke forventninger I gensidigt har til hinanden. Spillet er også velegnet til skole-hjem-samarbejde i klasser med flere kulturer. Spillematerialet er beregnet til 4 grupper hver bestående af 4-6 personer. Tilbud så længe lager haves - sælges til langt under 1/2 pris medlemspris: kr. 200,- ikke-medlemspris: kr. 500,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Mathias og Jens Gydesen, pædagogen, har fået et godt og tæt forhold i det år, drengen kom i Slusen. Nu er han tilbage i sin klasse på fuld tid. Foto: Jens Hasse Telefon butik SKOLEBøRN NR

12 organisation i Tre Lag AF KARL jack Horsens Byskole er en nyoprettet skole fra 1. august og har i den forbindelse opbygget en organisation for inklusion. Den består af tre lag: En styregruppe fælles for de tre afdelinger, skolen består af. I den sidder ledere. Opgaverne er bl.a. at definere mål og strategi, foretage ressourcemæssige prioriteringer og sparre omkring helt særlige elevsager. I hver af de tre skoleafdelinger er der et koordineringsudvalg. I det sidder ledelse, PPR-psykolog, koordinator for inklusionsteamet og ad hoc personer. Opgaverne er at sætte en indsats i gang efter indstilling fra inklusionsteamet og overlade opgaven til teamet og eller eksterne samarbejdspartnere. Hver skoleafdeling har et inklusionsteam. I det sidder AKT-koordinatoren, den koordinerende specialundervisningslærer, tosprogs-koordinatoren og læringsvejlederen. Teamet udarbejder handleplaner, evaluerer, følger op, sparrer og står for særlige indsatser i kortere perioder i et tæt samarbejde med personalet omkring de enkelte børn. I praksis prøver man i første omgang at klare problemer med et barn inden for klassens rammer. Måske laves der en LPanalyse, måske tages særlige pædagogiske redskaber i brug. Forældrene kontaktes, typisk af klasselæreren. Derpå kan inklusionsteamet eventuelt blive inddraget, måske for at sparre, måske for at aftale, at barnet placeres i tilbuddet Slusen. I denne fase, hvor barnet delvist eller helt er borte fra sin klasse, er der en meget tæt kontakt med hjemmet, i nogle tilfælde en halv times dialog hver uge. For intet i inklusions-processen må kommer som en bombe for forældrene. Byskolen har desuden et udviklings- og strategiudvalg. Udvalget består af skolens ti ledelsespersoner, og det har til opgave at bestyre en lang række aktiviteter, der kan bruges i arbejdet med inklusion, bl.a. modtageklasser, specialklasser, læringscentre og erhvervsklasser. HORSENS BySKOLE HAR ELEVER I TRE AFDELINGER En fælles styregruppe for inklusion Et koordineringsudvalg i hver skoleafdeling Et inklusionsteam i hver skoleafdeling Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand Fra 2 haner samtidig! Meget sikre skole-løsninger hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken Morud Tlf Fax Mobil vp@vpconsult.dk Meget høj kapacitet kan klare et stort pres på kort tid Direkte fra hanen 100% gennemstrømskøler Ingen risiko for bakterieudvikling ingen skjult vandtank i anlægget Minimal vedligeholdelse ingen rensninger eller skift af filtre Meget billig i drift ingen udgifter til serviceaftale lavt strømforbrug Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) VA-godkendte opfylder danske lovkrav 12 SKOLEBøRN NR

13 børn, der Trives, er glade AF LONE BøyE ThUESEN smilene er store Hos både elever og Lærere på østervangsskolen i randers. Tre dage med glæde og Leg virker bedre end at snakke om TrivseL. skolens TrivseLsambassadører Tog initiativet og det Lykkedes små og store at komme TæTTere på Hinanden I værkstedet Leg, overraskelse og latter fik eleverne besked på at lave en kuglebane. En pige fra 4. klasse fandt på den kreative løsning med sjippetovene. Foto: Søren Holm På Østervangsskolens gange er der næsten helt stille. Hist og her sidder grupper af både store og små elever. En af de store læser højt, og de små sidder opslugt af at lytte til historien, mens de tegner. Da døren til hallen åbner, hører stilheden op. Hiphop-musikken pumper ud af højtaleren, og i en kreds af store og små elever viser Anton fra 9. klasse nogle af de hiphop-moves, som kammeraterne skal prøve at gøre efter. Selv da han gør det i slow-motion trin for trin, volder det mildest talt besvær, og eleverne har nær aldrig fået sig selv kludret ud igen. Latteren genlyder, da musikken stopper et øjeblik. Anton hjælper en af de mindste med at få kroppen lagt i de rette folder. Vi har haft nogle dansere udefra den første dag, men så har Anton ellers påtaget sig opgaven at lære de andre elever at danse hiphop. Det har været fantastisk at se, hvordan eleverne vokser og bliver hundrede gange større, når de får sådan et ansvar, fortæller lærer Carsten Mikkelsen, som er tovholder på de tre trivselsdage i uge 40. grupper på Tværs af aldre Men ikke kun dem, der er blevet spurgt, om de vil påtage sig en særlig opgave, har overrasket lærerne positivt. Det har de store elever generelt. Til daglig er skolen delt op på tværs, så elever og lærere primært er sammen med elever i samme aldersgruppe. I trivselsdagene var ét af målene, at små og store skulle få mere kendskab til hinanden, så de ni aktivitetsgrupper er delt lodret med børn fra 0. til 9. klasse. Det har været en fornøjelse at se, hvordan de store virkelig har taget ansvar, og DET HAR VÆRET FANTASTISK AT SE, HVORDAN ELEVERNE VOK- SER OG BLIVER HuNDREDE GANGE STøRRE, NåR DE FåR SåDAN ET ANSVAR SKOLEBøRN NR

14 Store og små elever har stor glæde af at være sammen til trivselsdage på Østervangsskolen. De store er flinke til at hjælpe og de små er begyndt at hilse på de store på gangene. Foto: Søren Holm TRIVSELSAMBASSADøRER Trivselsambassadørerne blev til i 2008 i forbindelse med den landsdækkende kampagne Sammen mod mobning og fungerer i dag på en lang række skoler landet over. Trivselsambassadørerne er en arbejdsgruppe under skolebestyrelsen og refererer direkte til den. Et af skolebestyrelsens medlemmer fungerer som koordinator mellem ambassadørerne og skolebestyrelsen. Trivselsambassadørerne flytter fokus fra deres eget barn og klasses trivsel til hele skolens trivsel. Deres opgave er først og fremmest at forebygge mistrivsel og mobning på skolen i samarbejde med forskellige parter. Det kan ske ved aktivt at iværksætte og foreslå forskellige aktiviteter og ordninger til den enkelte klasse, årgange eller hele skolen. Fra skole og Forældres Inspirationshæfte til Trivselsambassadører. Find hæftet på under menuen Forældre Trivselsambassadører. 14 SKOLEBøRN NR

15 hvordan de små heller ikke er bange for at henvende sig til dem. Nogle af de store hårde 9. klasses drenge har båret rundt på de små piger ude i skoven, og de her dage er simpelthen et pragteksempel på, at når man bliver sat sammen med nogen, som er mindre end én selv, bliver man en helt anden, siger Carsten Mikkelsen. stort gå-på-mod I gymnastiksalen er en meget lang rød snor spændt ud på kryds og tværs som et kæmpe zigzag-mønstret edderkoppespind. Opgaven for holdet er at få flest deltagere igennem en bestemt rute på tyve minutter uden at røre ved snorene. På sin vej gennem banen kommer Magnus fra børnehaveklassen til kort, da han skal kravle op på hesten. Straks står Daniel fra 9. klar til at give en løftende hånd. Resten af holdet hujer, da Magnus er igennem, for han var lille og vågen, hvilket gav ham en hurtig tid gennem de snorlige forhindringer. Børnehaveklassedrengen bliver lige ti centimeter højere og storsmiler. Vi var lidt bekymrede for, om nulterne nu kunne klare det, men de har vist sig at kunne ti gange mere, end vi forventede. Både med hensyn til at indgå i relationer og med gå-på-mod. Det har været rigtig fedt. Børnehaveklasselederne er også ret imponerede, griner tovholderen. Tre dage med glade børn østervangsskolens TRIVSELSAMBASSADøRER pia Rasmussen tog initiativ til at oprette en gruppe af trivselsambassadører, fordi hendes egen datter ikke trivedes. Hun søgte viden på Skole og Forældres hjemmeside og fik her inspiration til at starte. på ForældreIntra søgte hun deltagere, men de blev kun fire i alt. Det er færre, end Skole og Forældre anbefaler, men de besluttede at begynde alligevel. De stod bag etablering af venskabsklasser på den nationale trivselsdag i marts og har været iværksættere af trivselsdagene i oktober. De tre trivselsdage er blevet til på foranledning af Østervangsskolens trivselsambassadører. De stod bag aktiviteterne på den nationale trivselsdag i marts, hvilket gav dem blod på tanden til at lave flere tiltag på skolen. Vi lavede et oplæg til trivselsdagene, hvor grundstenen var, at børnene skulle være sammen på tværs. På den måde skulle de små opleve, at de store ikke er farlige, og de store skulle finde ud af, at de små ikke bare er irriterende. Det skulle gerne betyde, at de kommer til at trives bedre, fordi de finder ud af, at de kan være der alle sammen også selvom de ikke er ens, fortæller Pia Rasmussen, som var initiativtager til at oprette trivselsambassadører på skolen for halvandet år siden. Personalet tog godt imod gruppens idé og brugte det som baggrund for planlægningen af de tre dage med fokus på trivsel. Men der bliver hverken talt om mobning eller trivsel, det handler om ganske enkelt at mærke, hvordan det føles, når man har det sjovt og er glad. TrivseL et voksent ord Vi har omdøbt det fra trivsel til glæde, fordi trivsel er sådan et voksent ord. Det er meget lettere at sige til børnene: At trives er at være glad. Oplægget til personalet har været, at vi skal have tre dage med glade børn og smil på læben. Det var et bedre udgangspunkt, end at vi skal sidde og snakke om, hvordan nogen har det, hvis de er kede af det og hvorfor må man ikke drille? mener Carsten Mikkelsen. Duftsporet af søde tyrkiske småkager fra Izmir ender i et køkken. Her er der også livlig aktivitet blandt store og små. En af dem er Isabella fra børnehaveklassen, og hos hende har dagenes målsætning i hvert fald ramt plet. Det har været sjovt at bage. Jeg var også i skoven. Vild med dans var rigtig meget godt. Det var det sjoveste at danse, og jeg blev også rigtig god til det, siger hun. Det er Isabella ikke den eneste, der synes. Hun bliver bakket op af en stor pige, som kommer løbende fra musiklokalet, hvor hun har danset salsa, mens hun råber til Carsten i forbifarten: Det var bare helt vildt fedt! aktuelt skolebestyrelsens Håndbog Dette er håndbogen, som er udarbejdet af skolebestyrelsernes egen organisation, Skole og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og en opslagsbog, og har til formål på en let og overskuelig måde at give jer information om, og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den beskriver skolebestyrelsens forskellige roller samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver til, eksempel på skolens årsplan og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres. medlemspris: kr. 164, - ikke-medlemspris: kr. 245, - Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon butik SKOLEBøRN NR

16 kort nyt nordisk ja TiL nyt nordisk skolesamarbejde De nordiske børne- og undervisningsministre er blevet enige om et nyt nordisk samarbejdsprojekt, der skal udvikle den røde tråd i de nordiske landes arbejde med børns og unges faglighed. Et nyt nordisk samarbejdsprojekt om den nordiske børne- og uddannelsesvej til høj faglighed og stærke færdigheder for alle børn og unge uanset baggrund er født. Formålet er at finde frem til de særlige karakteristika og den bedste praksis, som Nordens dagtilbud, grundskoler og uddannelser kan tilbyde. Der afholdes en nordisk konference i 2013, hvor blandt andet de asiatiske lande også inviteres med, så succesfulde nordiske og internationale erfaringer kan deles. Projektet vil også tilbyde udvekslingsmuligheder for pædagoger, lærere og ledere. Det kommende samarbejde bliver samtidig et selvstændigt internationalt spor i det danske projekt Ny Nordisk Skole. Efter at jeg har igangsat udviklingsprojektet Ny Nordisk Skole i Danmark, har interessen været overvældende pædagoger, lærere og ledere har deltaget i stormøder, hvor der er blevet sat fokus på styrkesiderne såvel som de faglige udfordringer for børn og unge i daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser - med det klare formål at skabe rammerne for, at vores børn og unge bliver så dygtige, de kan, i tæt samarbejde med institutionerne. Med den nordiske opbakning til et nyt nordisk udviklingsprojekt i Nordisk Ministerråd er der kommet yderligere kraft bag arbejdet med styrket faglighed, der bygger på den bedste professionelle viden og praksis, som vi har igangsat i Danmark, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Projektet vil blive udfoldet i den kommende tid, og der vil blive udviklet en fælles platform for projektet. fordi du skal! kærlige spark fra skolelederen Hvis vi ikke stiller krav til hinanden og vores børn, falder vores familier og vores samfund ganske enkelt fra hinanden. Lise Egholms valgsprog er Kys, Krav og Kommunikation. Og så enkelt er det faktisk. Hun elsker børn, men er ikke bange for stille klare krav til dem - eller til deres forældre og skolens lærere. Hun er en passioneret pragmatiker, som vil have resultater. Lærerne skal gøre deres arbejde, børnene skal lære noget også dem, som ikke har det hele med hjemmefra og mor og far skal være ordentlige forældre. Lise Egholm siger tingene lige ud nogle gange uden at være særlig politisk korrekt, for hun er ikke bange for at træde andre over tæerne, hvis det er nødvendigt. Og målet er altid det samme: At give børnene de allerbedste muligheder her i livet. Denne bog er til inspiration for alle os, som indimellem mangler mod og vilje til at stå ved det, vi mener og gøre noget ved det, vi synes, er forkert. Det er en bog til forældre, til lærere og ledere. Det er en bog om kærlighed, engagement, opdragelse og ledelse af børn og voksne, lyshårede og mørkhårede og det er en bog om, hvordan man trods modstand bevarer energien og viljen til at tage kampene, når de skal tages. Lise Egholm er leder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København og har i flere år været en markant stemme i debatten om bl.a. folkeskolen, integration og socialt belastede familier. I 2011 blev hun kåret som Årets leder. Bogen Fordi du SKAL! Kærlige spark fra skolelederen er skrevet af Lise Egholm i samarbejde med Anette Vestergaard. Den er netop udkommet på Gads Forlag, er på 276 sider og koster 269,- kr. Bogen kan købes i boghandlen samt på ISBN:

17 REDIGERET AF LIZZI EGE johansen aktive pedeller gør en forskel Praktiske arbejdspladser til eleverne og en god opstilling til smartboards. Det har de fået på Søndervangskolen i Hammel takket være tre aktive pedeller. Personale og skolebestyrelse ønsker et godt læringsmiljø, og den tanke har pedellerne grebet og arbejdet videre med sammen med andre ansatte på skolen. Pedellerne har designet møbler, købt materialer, bygget og indrettet praktisk, som det kan ses på billederne. Vores pedeller har et solidt fagligt fundament, stort engagement og innovationsevne, så takket være dem er det lykkedes os at få nogle møbler, som er med til at skabe et godt læringsmiljø, og som vi også har råd til at betale, siger Birgit Bach- Valeur, formand for skolebestyrelsen. Læs mere på bagsiden af Skolebørn. laj indeklima i klasseværelset Støj, lugt, dårligt lys og temperaturer, der er for høje eller for lave det er en del af hverdagen i mange danske klasselokaler. Det dårlige indeklima går ud over koncentrationen og børnenes trivsel. Panelrapporten Indeklima i klasseværelset bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel, hvor 927 børn fra 5. og 6. klasse fordelt over hele landet har besvaret et spørgeskema om indeklima. varme, Larm og dårlig LufT er HverdagskosT i 5. klasse Træk, rod og dårlig luft opleves fx af henholdsvis 44 procent, 28 procent og 36 procent flere gange om ugen. 49 procent oplever, at det er for varmt hver dag eller et par gange om ugen. når indeklimaet er dårligt, falder koncentrationen Dårlig koncentration er den negative konsekvens, som flest oplever ved forskellige ringe indeklimaforhold. Knap halvdelen af børnene (42 procent) har svært ved at koncentrere sig, hvis klasseværelset er for varmt eller koldt. man Har ikke LysT TiL at være i klassen, når indeklimaet er dårligt 25 procent har ikke lyst til at være i klasseværelset, når det er beskidt og 29 procent har ikke lyst til at være der, når det lugter dårligt. Flere piger end drenge får ondt i hovedet og bliver sure eller irriterede, når der er meget larm i klassen: 54 procent af pigerne får hovedpine tit eller engang imellem mod 39 procent af drengene. Børn med lav social selvtillid har sværere ved at koncentrere sig, får ondt i hovedet og andre steder (fx maven) og bliver sure og irriterede, når der er meget larm i klassen, end børn med større social selvtillid. Flere børn med dårlig faglig selvtillid har sværere ved at følge med eller lave noget og/eller får ondt i maven, når der er meget larm i klassen, end børn med større faglig selvtillid. ansvar uden indflydelse Børnene føler ansvar for en række indeklimaproblemer og oplever, at læreren lytter og tager dem alvorligt, hvis de tager problemer op. Elevrådet er uden særlig betydning og indflydelse for langt størstedelen af børnene, som heller ikke synes, at der sker noget, når de siger det læreren. En del børn føler ansvar for rod, og 82 procent svarer, at hvis der ikke bliver gjort ordentligt rent i klassen, så er det fordi, børnene ikke har ryddet op efter sig selv. Larm er HverdagskosT i 5. klasse 77 procent oplever meget larm mindst et par gange om ugen, og 1/3 oplever meget larm hver dag. Næsten alle børnene kan have svært ved at koncentrere sig, når der er meget larm i klassen. forskellige behov Signifikant flere piger end drenge svarer, at de har svært ved at koncentrere sig, hvis klasseværelset er rodet, varmt/koldt, indelukket, er dårligt belyst og/eller der er meget larm. 38 procent af drengene oplever koncentrationsbesvær, når klasseværelset er varmt/koldt, mod 45 procent af pigerne. fælles regler Børnene betragter læreren, som deres nærmeste klageinstans. Hvis de skulle klage, ville størstedelen (40 procent) klage til læreren. 23 procent ved ikke hvem, de skal klage til, 13 procent ville klage til elevrådet og 13 procent til skoleinspektøren. Læs hele rapporten. Rapporten Indeklima i klasseværelset kan downloades eller bestilles via Rapporten er gratis. Dog betales ved forsendelse et ekspeditionsgebyr på 25 kr. og porto, hvis forsendelsen overstiger 16,50 kr. ISBN: Søndervangskolen har fået indrettet praktiske arbejdspladser til eleverne, og pedellerne har udført en stor del af arbejdet. Foto: Søndervangskolen. SKOLEBøRN NR