Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder
|
|
- Ella Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder 1
2 Denne publikation indeholder et resumé af hovedresultaterne fra litteraturstudiet For at dykke ned under overfladen på litteraturstudiet, download venligst den fulde rapport fra God rejse! 2 3
3 OM LITTERATURSTUDIET Dette er sammenfatningen af en gennemgang af forsknings- og policyrettet litteratur om samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder. Målet med litteraturstudiet var at identificere og formidle nyeste viden om kanaler, motivation og barrierer for samarbejde mellem den offentlige forskning og erhvervslivet. Litteraturstudiet blev udarbejdet af Tænketanken DEA på foranledning af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR). Studiet blev finansieret af DFiR og DEA. I udarbejdelsen af dette studie har vi lagt vægt på at præsentere de væsentligste temaer, konklusioner og implikationer fra litteraturen for politiske beslutningstagere og universitetsledere, som ønsker at fremme og understøtte samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet. Litteraturstudiet bygger på en bred søgning på forsknings- og policyrettet litteratur, primært fra de seneste ti år, og suppleret med relevante tidligere bidrag, særligt fra forskningslitteraturen. I litteratursøgningen har vi lagt særlig vægt på forskningspublikationer i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, suppleret med nogle af de mest omfattende eller relevante policyrettede publikationer inden for feltet. Selv om de temaer og problemstillinger, som litteraturstudiet handler om, kan genfindes i hele verdenen, så er den primære målgruppe for studiet medlemmerne af DFiR samt politiske beslutningstagere og andre relevante interessenter i Danmark. Det er afspejlet i både udvælgelsen og gennemgangen af litteratur. Eksempelvis er nogle sektioner i studiet helliget til en præsentation af nylige danske analyser. Vi anerkender, at en betydelig del af universiteternes samspil med det omgivende samfund finder sted med den offentlige sektor. Dette studie har dog udelukkende fokus på samspillet mellem den offentlige forskning og den private sektor. Vi er også opmærksomme på, at offentlige forskningsinstitutioner omfatter forskellige typer af institutioner; dette litteraturstudie fokuserer primært på universiteter, dels fordi de dominerer den offentlige forskningssektor i Danmark, dels fordi de har været genstand for flest forskningsprojekter og analyse. Den fulde rapport, inklusiv en udvidet sammenfatning og liste over kildehenvisninger, kan downloades fra 4 5
4 SAMMENFATNING Universiteter forventes i stigende omfang ikke blot at levere forskning og højtuddannede dimittender, men også at yde et mere direkte bidrag til økonomisk vækst, primært gennem samarbejde med erhvervslivet og en aktiv indsats for at fremme kommercialiseringen af forskning. Det positive afkast af investeringer i offentlig forskning er veldokumenteret og konservativt estimeret til mellem 20 og 40 procent. Gevinsten for virksomheder, som indgår i samarbejde med universiteter, er også veldokumenteret, i form af både øget innovation og økonomisk performance. Samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet er ikke et nyt fænomen, men er i de seneste årtier vokset i både volumen og typer af samarbejdskanaler. Litteraturen påviser en stærk sammenhæng mellem forskning af høj kvalitet og samarbejde med erhvervslivet. Det indikerer, at uafhængig forskning af høj kvalitet er en forudsætning for effektivt samarbejde med erhvervslivet, og understreger betydningen af støtte til langsigtet, excellent forskning. Politikere har fokuseret for snævert på patenter, spinout-virksomheder og formelt FoU-samarbejde som kanaler for nyttiggørelse af forskning. Disse mekanismer udgør kun toppen af isbjerget og har skygget for andre, mindre synlige kanaler fx rekvireret forskning, konsulentydelser, uformelt samarbejde og jobmobilitet som kan være effektive kanaler for overførsel af tavs viden og teknologi til erhvervslivet. Der er desuden væsentlige indbyrdes afhængigheder mellem typer af samarbejdskanaler, hvorfor det fx ikke giver mening at forsøge at øge fx antallet af patenter uden samtidig at stimulere kanaler for formelt eller uformelt samarbejde, samt de bagvedliggende personlige netværk. Politikeres (og nogle universiteters) håb om, at teknologioverførsel ville generere økonomisk overskud for universiteter er blevet gjort til skamme. Kun en håndfuld af verdens universiteter lykkes med at tjene penge på deres patenter. Indtægter kan desuden tilskrives ganske få, men exceptionelt lukrative patenter. Selv de universiteter, som tjener mest, kæmper for at tjene et overskud: blandt de 20 amerikanske universiteter, som tjener mest i licensindtægter, formår kun fem at høste et overskud. For de fleste universiteter bør teknologioverførsel derfor ses ikke som en indtægtskilde, men snarere som en investering i videnspredning til erhvervslivet. Spinouts er ikke altid en effektiv kanal for kommercialisering af forskning. De fleste spinouts fra universiteter forbliver små og vokser mindre end andre højteknologiske 6 7
5 virksomheder. Forskere har dog argumenteret, at profit og vækst ikke nødvendigvis er de eneste succeskriterier for universitetsspinouts: på grund af deres forskningsbaserede natur kan selv tabsgivende virksomheder stadig yde et betydeligt bidrag ved at oversætte banebrydende forskning og stille den til rådighed for andre virksomheder. Kvantitative indikatorer har forstærket det enfoldige fokus på forskningsresultater, som er nemt målbare. Kvantitative indikatorer for videnudveksling kan give universiteter uhensigtsmæssige incitamenter til at levere målbare resultater (fx patenter), og reelt straffe mere værdiskabende tiltag for at fremme den erhvervsmæssige nyttiggørelse af forskning (fx gennem uformelt samarbejde eller konsulentydelser). Brugen af kvantitative indikatorer bør derfor kvalificeres gennem kvalitativ indsigt i videnudveksling. Erhvervsorientering og god forskning går hånd i hånd: forskere, som indgår i samarbejde med den private sektor, er tilbøjelige til også at udvise stærk videnskabelig performance, målt på antallet og gennemslagskraften af deres videnskabelige publikationer. Forholdet mellem erhvervsorientering og videnskabelig performance er dog kurvelineært; det indikerer, at forskere kan arbejde for tæt sammen med erhvervslivet. Derudover er årsagssammenhængen uklar: er samarbejdende forskere bedre forskere, fordi de samarbejder med erhvervslivet, eller er de bedre til at samarbejde, fordi de er bedre forskere? Forsinkelser og begrænsninger på adgang til offentlige forskningsresultater som følge af samarbejde med erhvervslivet lader ikke til at udgøre et betydeligt eller udbredt problem. Dog peger litteraturen på tilfælde, hvor adgang forsinkes eller begrænses. Der er brug for mere viden om, hvornår og hvorfor dette sker, samt om problemets omfang og konsekvenser. Bedre indsigt i forskeres prioriteringer er væsentlig for at opnå øget universitets-erhvervssamarbejde, fordi samarbejde i sidste ende afhænger af, hvordan den enkelte forsker beslutter at prioritere sin tid; denne beslutning afhænger i høj grad af forskerens opfattelse af omkostninger og gevinster forbundet med samarbejde med erhvervslivet. Dette kalder på større opmærksomhed på individuelle forskeres opfattelser af barrierer og incitamenter for samarbejde. Derudover påvirkes forskeres opfattelse af erhvervssamarbejde blandet andet af deres videnskabelige performance, anciennitet, alder og motivation for at indgå i erhvervssamarbejde. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan nye tiltag for at fremme samarbejde med erhvervslivet kan forventes at påvirke forskellige undergrupper af forskere på forskellig vis. Forskere, som indgår i samarbejde med erhvervslivet, er typisk ikke motiveret af personlig økonomisk gevinst, men af muligheden for at tilgå værdifulde input til deres forskning og undervisning, fx forskningsmidler, ideer til nye forskningsprojekter eller adgang til materialer og udstyr. En vigtig nøgle til at motivere flere forskere til at indgå i samarbejde med erhvervslivet er derfor at hjælpe dem med at realisere fordele for deres forskning og undervisning. Væsentlige barrierer for samarbejde med erhvervslivet er manglende prioritering/anerkendelse fra ledelsen samt forskellige tidshorisonter og målsætninger i forskningsverdenen og erhvervslivet; disse barrierer bør derfor adresseres, hvad enten de er reelle eller oplevede. FoU-samarbejde kan ende i skuffede forventninger eller decideret fiasko. Faktorer, som øger chancen for succes i samarbejdsprojekter, er: tidligere samarbejdserfaring, anvendelse af flere forskellige kanaler for samarbejde mellem de samme partnere, opbygning af tillid mellem partnere, øget FoU-intensitet (hos erhvervspartnere), øget forskningskvalitet (hos universitetspartnere), geografisk nærhed og professionel (snarere end ad hoc) ledelse af samarbejdet. Universiteter forventes ofte at yde et væsentligt bidrag til vækst i regionale/lokale innovationssystemer, selv om der er relativt lidt dokumentation for, at universiteter er effektive i at etablere sådanne systemer. Som minimum bør politikere undgå generiske tilgange og i stedet skræddersy deres politik i lyset af særlige ressourcer og specifikke udfordringer for det pågældende universitet og i det pågældende område. Forskning peger også på fordelene ved en mere selektiv tilgang, der tillader universiteter at fokusere deres ressourcer i lokalområdet på virksomheder, som både har en tilstrækkelig intern FoU-kapacitet og absorptionskapacitet og tilstrækkeligt specialiserede FoU-behov til at kunne indgå i et værdiskabende samarbejde med universitetsforskere. Den offentlige forsknings bidrag til økonomisk vækst afhænger også af virksomheders vilje og evne til at omsætte forskning til nye produkter og processer. Offentlig forskning er blot én af mange kilder til innovation i erhvervslivet, og en som meget få virksomheder trækker direkte på. Derudover er private investeringer i FoU stagneret siden At stimulere yderligere private investeringer kræver enten øget økonomisk råderum i virksomheder eller offentlige bevillinger, som kan geare deres interne FoU-midler. 8 9
6 Virker offentlige ordninger for FoU-samarbejde mellem virksomheder og universiteter? Der er ingen klar dokumentation for, at offentlige FoU-subsidier skulle fortrænge private investeringer; til gengæld finder forskningen heller ikke overbevisende dokumentation for, at offentlige FoU-ordninger har betydelig additionalitet. Hvorfor viser analyser af effekterne af offentlige FoU-ordninger ikke bedre resultater? En del af forklaringen kan ligge i den høje grad af variation inden for de aktiviteter, som disse ordninger støtter; projekter er ikke lige succesfulde, og mange projekter er ganske enkelt ikke så godt tilrettelagt eller styret, som de kunne være. Forskning viser desuden, at subsidier til forskning har større sandsynlighed for at stimulere private FoU-investeringer, mens subsidier til udvikling ser ud til at substituere privat investering, hvilket tyder på, at offentlig støtte bør fokuseres til forsknings- snarere end udviklingsprojekter. Proof of concept -funding: det manglende led mellem forskning og innovation? Litteraturen peger på et behov for at vurdere, om der i dag findes tilstrækkelige midler til at bringe lovende, universitetsopfindelser sikkert over Dødens Gab, dvs. til et punkt, hvor de er attraktive for private investorer. Litteraturstudiet peger på behov for mindre fokus på kvantitet og mere fokus på kvalitet i den videnudveksling, der finder sted mellem universiteter og virksomheder. Det understreger også behovet for fleksible tiltag, som i højere grad end i dag tager højde for variation på tværs af geografiske områder, videnskabelige hovedområder, og endda individuelle forskere. Sidst, men ikke mindst forudsætter bedre politikudvikling mere systematiske, bedre evalueringer af samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv - og af de ordninger og tiltag, som søger at styrke dette samarbejde. Kanaler for direkte samspil mellem universiteter og virksomheder Teknologioverførsel (handel med IPR; spinouts) FoU-samarbejde Rekvireret forskning Konsulentopgaver Samarbejde om uddannelse og træning Jobmobilitet; delestillinger; medarbejderudveksling Forskningsmidler, gaver og donationer Uformelle møder, rådgivning og udveksling Øvrig videnspredning og forskningsbaseret uddannelse 10 11
7 12
Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?
Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereDCE ERHVERVSSAMARBEJDE
DCE ERHVERVSSAMARBEJDE INDHOLD Formål med erhvervssamarbejde Typer af erhvervssamarbejde Udfordringer Initiativer i DCE FORMÅL MED ERHVERVSSAMARBEJDE Universitetet: Eksternt krav om videnoverførsel til
Læs mereEffektmålinger giver ofte misvisende resultater
Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år
Læs mereINNOVATIONDANMARK FORSIDE
INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik
Læs mereDansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk
Dansk Erhverv IT-Branchen Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Videnudveksling 140 120 100 80 60 40 Spinout-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereViden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark
Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad
Læs merePersonlig kontakt som investering
Personlig kontakt som investering Nogle gange kan selv den bedste IT-løsning kan ikke oversætte love, regler og procedure til borgerens egen livssituation lige så effektivt som det personlige møde med
Læs mereFAQ Innovationsfondens Priser
FAQ Innovationsfondens Priser Q: Hvad er det allervigtigste udvælgelses kriterium for de tre priser? A: Der er ikke noget enkeltstående kriterium man kan pege på derimod er det kombinationen af forsknings-og
Læs mereStore og små virksomheders innovation
Store og små virksomheders innovation Hellere lille og vågenv gen? Oplæg g til Teknologirådets workshop om Innovationsprocessens tandhjul 6. juni 2008 v/ Torben Vad, Partner i DAMVAD København Århus Temaerne
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereAarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mere14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereHøjteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.
Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereProduktivitetsudvikling i Region Sjælland
1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse
Læs mereDanmark - Klar til fremtiden
Danmark - Klar til fremtiden Regeringens mål for dansk forskning og innovation Oplæg på DARMA s årsmøde d. 18. maj 2018 Forskningspolitik - Seneste samlede bud på en forskningspolitik - Et relativt nyt
Læs mereFem mål for en ny dansk forskningspolitik
Fem mål for en ny dansk forskningspolitik 1 Universiteternes samfundsrolle skal skærpes for at skabe bedre rammer for den grundlagsskabende forskning 2 Der skal frigøres flere ressourcer til forskning
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereVidenstærke erhvervsakademier
Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering
Læs mereVision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.
Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereAARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE
1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereHjælp til tilskudsjunglen
Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mere#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereForebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet
Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet 1 Indhold 1. Hvorfor har vi en forebyggelsesstrategi? 2. Målsætninger for forebyggelse 3. Udfordringer i relation til efterlevelse 4. Hvad skal der til for at
Læs mereTEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch
TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereCHEFØKONOM TIL TÆNKETANKEN DEA
København september 2018 Job- og personprofil CHEFØKONOM TIL TÆNKETANKEN DEA GENITOR KØBENHAVN & AARHUS WWW.GENITOR.DK TLF. 3141 0178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER: 3552 4258 1. INDLEDNING Tænketanken
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereVIDENUDVEKSLING PÅ AU
VIDENUDVEKSLING PÅ AU J. MICHAEL HASENKAM PRODEKAN FOR VIDENUDVEKSLING præsen TATION 1 TÆT SAMARBEJDE MELLEM HOVEOMRÅDER OG TVÆRGÅENDE BÅND 2 VIDENUDVEKSLING - bygger på forskning og udnytter viden og
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereMatchmaking. Rune Heiberg Hansen. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel
Lydteknologisk Matchmaking Rune Heiberg Hansen Chefkonsulent og daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Kommercialisering af viden 140 120 100 80 60 40 Spinout virksomheder
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs merehaslund & alsted www.haslundalsted.dk ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer
ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer ErhvervsPhD Et erhvervsorienteret forskningsprojekt. Et samarbejde mellem en virksomhed eller offentlig institution, en ErhvervsPhD-studerende og et dansk eller
Læs mereBorgerintegration. Resume
Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes
Læs mereForskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden
LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres
Læs mereLangsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder
-- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs merePrivate rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige
ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har
Læs mereHøjvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret
Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret IPR-profil af europæiske SMV'er med stort potentiale Maj 2019 Et fælles projekt mellem Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Den Europæiske Unions Kontor
Læs mereBetydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet
Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereSamfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater
Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær
Læs merepå en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne
10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet
Læs merei to i fokusområder 2010 foredrag kurser performance mentoring +45 2190 9999 sh@itoi.dk www.itoi.dk
i to i fokusområder 2010 foredrag kurser performance mentoring +45 2190 9999 sh@itoi.dk www.itoi.dk Foredrag: Jeg ser ingen begrænsninger gør du? Få en uforglemmelig og forrygende dag eller aften med både
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereProjekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i ledelsessystemer
Projekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i er Hans Jørgen Limborg - Teamarbejdsliv Bureau Veritas Konventum Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden Certificeringsudvalget indgår som følgegruppe
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereUniversitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport
Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport 2 3 Forord Regeringen har det mål, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentligt finansieret forskning.
Læs mereEFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK
EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereKontakter, kontrakter og kodeks. Forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder
Kontakter, kontrakter og kodeks Forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder September 2004 Udgivet af Dansk Industri og Rektorkollegiet Redaktion: Nikolaj Burmeister, Rektorkollegiet og Morten
Læs mereVidensmedarbejdere i innovative processer
Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund
Læs mereRESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST
RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM OG VÆKST FORORD OM UNDERSØGELSEN DEAs undersøgelse er baseret på et spørgeskema sendt ud til alle uddannelseschefer på de erhvervsskoler,
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereStyrket kommercialisering af forskningsresultater. En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 15 Offentligt Styrket kommercialisering af forskningsresultater En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation > Styrket kommercialisering
Læs mereNetværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker
Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2017-2019 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2017-2019 Side 2 DDV strategien for 2017-2019 er en opdatering af strategien fra 2015, revideret
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereSikre gevinstrealisering
White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt
Læs mereANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?
ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer
Læs mereNår offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer
Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer 31.10.2016 Motivation I dag risikerer udviklingsprojekter at ende blindt, fordi det ikke lykkes for virksomhederne at skaffe
Læs mereEFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.
EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR
Læs mereAFTALE OM DANMARKS INNOVATIONSFOND - Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregåe Uddannelser, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 107
Læs mereJOB-/ROLLEBESKRIVELSE. Senior Konsulent med ansvar for analyser, monitorering og tilhørende database/it-systemer. Fondenes Videnscenter
JOB-/ROLLEBESKRIVELSE Senior Konsulent med ansvar for analyser, monitorering og tilhørende database/it-systemer Fondenes Videnscenter Funktion: Placering: Refererer til: Senior konsulent med ansvar for
Læs mereNOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] AUGUST 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark Side 1 af 10 ATV Vidensbarometer
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereRammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne
Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mere