Nr. 4 Maj årgang

Transkript

1 Nr. 4 Maj årgang

2 REDDERNES Indhold Leder... 3 LANDSKLUB REDDEREN udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil moa@falck.dk Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil kyster@frederiksen.mail.dk Selvsikker region går foran i udviklingen... 4 Helikopter kom fint i luften... 6 Konkurrenter og kolleger... 8 Paramedicinere på nye opgaver ATV: Vigtigt med den rette disponering Massiv indsats hjalp Erik ud af mørket Udvikling i Næstved - og andre steder ATV-folk glade for smart mini-tester Farvel til en faglig frontkæmper Livlig debat om overenskomsten Rakel og Sine driller pressen Annoncer og Produktion: PE Offset A/S, Varde Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Noter Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! 2

3 Leder Tak tillidsmand Den 22. april gik Ebbe Vang, sekretær i Reddernes Landsklub, bort efter længere tids sygdom. Den tidligere fællestillidsmand og formand for Reddernes Faglige Klub København blev kun 58 år gammel. Man siger, at ingen er uundværlig. Men Ebbe Vang bliver svær at undvære, lige som hans store viden og indsigt i det faglige arbejde har været savnet, efterhånden som sygdommen gjorde ham stedse mere uarbejdsdygtig. Ebbe Vang var ikke en mand, der gik 12 af på dusinet. I al fald ikke i de fagforenings- og redderkredse, han tjente gennem hele sit arbejdsliv. Han var talknuser, analytiker, spindoktor og strateg. Med sin fremsynethed påpegede han tidligt, at opkvalificering og uddannelse af redderne var den bedste måde at bevare, beskytte og udvikle faget på. Med en enorm ildhu lykkedes det ham og andre gode kræfter at få Christiansborg med på tanken. Senere kæmpede han også stædigt for paramediciner-konceptet, selv da det så ud til at glide ud i sandet. Og det var en stor glæde for ham, at han nåede at se paramedicinere i stort tal blive væsentlige brikker i regionernes præhospitale setup. Det er ikke nogen naturlov eller gudgiven rettighed, at reddere skal bemande ambulancer, akutbiler med mere (bare se på Sverige). Nej, det skyldes, at nogen har kæmpet for det, og få hvis nogen har kæmpet hårdere og mere intelligent end Ebbe Vang. Derfor kan vi reddere i dag kun istemme en af de sange, der lød ved Ebbe Vangs bisættelse: Tak tillidsmand. Æret være Ebbes minde. Noter Slut m e d Audi i Aalborg Gennem en årrække har Region Nordjylland og før det Nordjyllands Amt haft tradition for at have unikke køretøjer som lægebiler i Aalborg. I dag er lægebilen således en fire år gammel Audi S6 Avant 5.2 V10 quattro (4x4) med 435 HK og en topfart på 250 km/t, mens dens forgænger, en Audi Allroad Quattro fra 2001, fungerer som reservekøretøj. De første lægebiler var finansieret af en fond, men i dag ejes lægebilerne af Region Nordjylland, mens Falck står for vedligeholdelsen. Audi erne er imidlertid meget dyre at vedligeholde, og derfor synger de nu på sidste vers, skriver beredskabsinfo. Falck vil i stedet indsætte en lægebil af samme mærke som anvendes de fleste andre steder i landet, nemlig en Mercedes-Benz ML 320 CDI, og det kan ske uden merudgifter for regionen. Planen er at sætte Audi en fra 2006 til salg, mens køretøjet fra 2001 skrottes. Skrotningen skyldes, at et videresalg af Audi'en ikke anses for at være en realistisk mulighed, blandt andet på grund af køretøjets alder, beskaffenhed og høje udgifter til omregistrering. Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). 3

4 Driftschef m e d rødder i Falck Benny Jørgensen, 53 år, blev 1. januar 2009 ansat som driftschef for Region Sjællands nyoprettede Præhospitalt Center Benny Jørgensen har en lang karriere i Falck bag sig. Han startede som redder, blev så stationsleder og områdechef, og sluttede sin karriere i Falck som redningschef for region Sjælland. Han har i sine 24 år i Falck blandt andet været med til at udvikle lægeambulancetjenesten i Vestsjælland, været ambulancefaglig leder i de gamle Roskilde, Vestsjælland og Storstrøms Amter, og har i sin stilling som redningschef haft ansvaret for alle Falcks operative opgaver i regionen. Paramedicinere kommer til at spille en nøglerolle i det præhospitale setup, som driftschef Benny Jørgensen (billedet) og Region Sjælland barsler med. Selvsikker region går foran i udviklingen Region Sjælland har rystet Samariten-balladen af sig og går nye veje anført af tidligere Falck-chef Benny Jørgensen Af Flemming F. Kyster Benny Jørgensen nærmede sig sit 25 års jubilæum i Falck, da han i slutningen af 2008 fik et tilbud, han ikke kunne afvise: Jobbet som præhospital driftschef i Region Sjælland. - Det var så spændende en udfordring, at jeg ikke kunne sige nej, fortæller den tidligere redningschef i Falcks Region Sjælland. Hans første uger i jobbet blev nok en anelse mere spændende, end han havde regnet med. For midt i januar 2010 fik regionen et brev fra Samariten Ambulans, hvor svenskerne bad sig fritaget for den ambulancekontrakt, de havde vundet ved udbuddet i Det betød, at regionen måtte strikke et nyt udbud sammen, og det fik Benny Jørgensen i høj grad sat sine fingeraftryk på. Udarbejdede kontrolbud Med sin baggrund som ambulancefaglig leder i de gamle Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter udarbejdede han i samarbejde med rådgivningsfirmaet Carl Bro regionens kontrolbud, som viste sig at ramme særdeles præcist. 4

5 Desuden var han med til at lave et oplæg til den fremtidige ambulancestruktur, herunder antal beredskaber og deres placering. Ud fra det kunne aktørerne så byde på opgaverne. Derved adskilte Region Sjællands udbud sig fra de andre regioner, der primært udstak nogle responstidsmål, og så var det op til entreprenørerne at organisere sig, så målene kunne overholdes. - Byderne SKULLE ikke følge den struktur, vi havde opsat. Men hvis de fandt en anden ambulancestruktur mere hensigtsmæssig, skulle de forklare hvorfor, siger Benny Jørgensen. Ufortjent Farcen omkring Samariten og regionens alternative udbudsform fik i flere lejre hårde ord med på vejen. Hele forløbet var amatøragtigt og mislykket, mente nogle. Accepten af Samariten som byder, som skete før hans tid i regionen, var set i bakspejlet åbenlyst uheldig, og det måtte andre regioner som bekendt også sande. Men ellers er det ifølge driftschefen aldeles ufortjent, hvis Region Sjællands udbud har ry for at være lidt forklumret. - Vi havde i anden omgang tre seriøse bydere (Falck, Roskilde Brandvæsen og Responce, red.), som intet havde at udsætte på udbudsbetingelserne. Vi har haft en implementering, som er forløbet stort set gnidningsfrit. Og så har vi i modsætning til flere andre fået skabt reel konkurrence, idet Roskilde Brandvæsen som bekendt driver to af de seks delområder, påpeger Benny Jørgensen. et forbilledligt samarbejde med Sean Bisgaard (regionschef hos Falck, red.) og Carsten Iversen (beredskabschef hos Roskilde Brandvæsen), konstaterer Benny Jørgensen. Kan visitere Et eksempel på nye tiltag i eksperimentariet er, at alle behandlere for nylig har fået større visiteringskompetence. Det betyder, at de får øget mandat til at afvise ture, som åbenlyst er unødvendige. - Det er et stort ønske hos ambulancepersonalet, som imødekommes. Det er utilfredsstillende både for redderne og samfundsøkonomisk at køre måske 60 kilometer med en patient, som sagtens kunne køres med siddende patienttransport eller vente, til egen læge åbner, påpeger driftschefen. I det hele taget er det ifølge Benny Jørgensen oplagt at skabe udvikling i dansk ambulancetjeneste ved at give ambulancebehandlerne øgede kompetencer. Således kan de sydsjællandske behandlere se frem til at få øgede beføjelser vedrørende blandt andet blodpropsmedicin, smertestillende midler med videre. Store planer Hvad angår paramedicinerne har Benny Jørgensen og den præhospitale ledelse i regionen meget vidtgående planer. Hvis politikerne nikker til konceptet, vil det indebære den hidtil mest omfattende brug af paramedicinere herhjemme. - Jeg kan endnu ikke komme nærmere ind på planerne. Men jeg kan blot sige, at vi ser enormt store muligheder i bru- Er blevet frontløber Han mener, at Region Sjælland faktisk er blevet frontløber herhjemme hvad angår præhospital udvikling. Blandt andet er delområde fem og seks, Sydsjælland og Lolland-Falster, i et samarbejde mellem Falck og Region Sjælland blevet et slags eksperimentarium : - Falck var eneste byder i disse områder. Så vi satte os med helt åbne bøger på begge sider, og i stedet for at presse hinanden på vilkårene, aftalte vi sammen at investere tid og ressourcer på nytænkning, udvikling og forsøg. Det var en meget givende proces, og det understreger, at vi opfatter Falck og Roskilde Brandvæsen som værdifulde partnere, ikke bare leverandører. Vi har Ambulancebehandlernes kompetencer skal styrkes, blandt andet mht. medicin og ret til visitering. Det mener Region Sjælland, som i øvrigt i modsætning til andre regioner har fravalgt de grønne tern til sine ambulancer. 5

6 gen af paramedicinere i fremtidens præhospitale setup, lyder den interessante melding fra driftschefen. Han tilføjer, at sundhedsminister Bertel Haarder var dybt imponeret, da han på sin landsturne besøgte akutbilen i Kalundborg og hørte om paramedicinernes virke. Akut siddende Også hvad angår den siddende transport er der nyskabelser på vej, nemlig Akut siddende i hele regionen, samt Aflastende siddende, som foreløbig er et forsøg i område 5 og 6. - Akut siddende er et nyt produkt, hvor vi stiller med en taxa indenfor 30 minutter i tilfælde, hvor patienten kan køres siddende til for eksempel sygehuset. Dette afgøres enten i meldingen (112 eller ambulancevagtcentral), ved en opringning til bestiller, eller efter vores ambulancepersonale har tilset patienten. Patienten køres herefter siddende til enten egen læge, lægevagt, skadeklinik/sundhedscenter eller akutsygehus, forklarer Benny Jørgensen. Ved aflastende siddende kan patienten sidde i en god Stressless stol og bedre finde hvile end i en traditionel taxa. Denne patientgruppe, som bare skal tilses, men ikke behøver overvågning eller ambulancehjælp, er ganske stor, oplyser driftschefen. Han tilføjer, at regionen også har fire spritnye patientbusser på vej, der blandt andet skal varetage patienttransport til og fra sygehusene i hovedstaden. Og så er der jo lige den nok så omtalte lægehelikopter, der foreløbig skal operere i 18 måneder. Stor fleksibilitet Mens der således er mange nye projekter på bedding, så går Region Sjælland også sine egne veje ved IKKE at ændre et bestemt område. Regionen har nemlig ikke opdelt den akutte kørsel og den liggende sygetransport, omend det kan komme på et senere tidspunkt. At kunne køre akut og liggende i samme køretøj har den fordel, at det giver stor fleksibilitet, ikke mindst ved store ulykker. - På ethvert tidspunkt af døgnet vil vi i løbet af minutter kunne sende omkring 25 ambulancer. Så vi vil ikke opleve mangel på ambulancer, selv hvis der sker helt ekstraordinære hændelser, påpeger driftschefen. Kan sagtens måle sig Benny Jørgensen medgiver, at der går noget national sammenhængskraft og overblik tabt, fordi de fem regioner har indrettet deres præhospitale arbejde på fem forskellige måder. - Til gengæld får vi nu afprøvet fem forskellige modeller og kan på et tidspunkt sætte os sammen og konkludere på, hvad der fungerer bedst, siger Benny Jørgensen. Han opfatter det ikke som en konkurrence mellem de fem regioner, men han er overbevist om, at Region Sjælland vil stå sig godt i fremtidige sammenligninger. Helikopter kom fint i luften Festlig indvielse af den nye akutlægehelikopter på Sjælland Presse, politikere og fagfolk var mødt talstærkt frem, da Region Sjælland og Region Hovedstadens nye akutlægehelikopter blev indviet den 28. april på flyvepladsen i Ringsted. - Det er en historisk dag, sagde indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder med henvisning til, at det er den første rent danske lægehelikopter i landet. En donation fra Trygfonden på 50 millioner kroner holder projektet flyvende i en forsøgsperiode på foreløbig 18 måneder. - Så nu bliver borgerne på Sjælland forsøgskaniner på den gode måde, idet de som de første i Danmark får en akutlægehelikopter, sagde ministeren. Man forventer, at akutlægehelikopteren i gennemsnit vil komme i brug fem til seks gange i døgnet. Akutlægehelikopteren flyver normalt 240 kilometer i timen, men kan nå op på 270 kilometer i timen, hvis det virkelig skal gå stærkt. Den kan flyve 500 kilometer på en tank, og den når de fleste kroge af de to regioner på maks minutter. Samme tryghed Blandt andre Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (Region Sjælland) 6

7 fik en tur i helikopteren, og han erklærede sig meget tilfreds med oplevelsen. Han glædede sig over at have den nye helikopter som et supplement til det nuværende beredskab i regionerne: - Vi skal sikre, at alle borgere har den samme tryghed. Det gælder både dem, der bor som naboer til Rigshospitalet, og det gælder dem, der bor i landlige omgivelser langt fra større byer. Vi har brug for den bedste behandling, når ulykken rammer, sagde han. Fem plus to De fem paramedicinere fra Falck, som på skift gør tjeneste på helikopteren, er Brian Knudsen, Tom Mikkelsen, Jan Petersen, Lars Jørgensen og Mark Harvey. De understøttes af to meget erfarne helikopter-paramedicinere, nemlig Keld Clausen og Ronny Jørgensen, som har stor erfaring fra den dansk-tyske lægehelikopter i Niebøl syd for grænsen. Den nye helikopter, der drives af Falck DRF Luftambulance, skal operere i alle døgnets lyse timer. Erfaringerne med den sjællandske helikopter vil blive nøje fulgt, idet disse vil danne grundlag for et kommende landsdækkende helikopterberedskab, sagde sundhedsministeren. Blandt andet bliver projektet genstand for en ph.d.- opgave, som nøje vil analysere resultaterne. 7

8 Vagtmester Rasmus Munch fra Roskilde Brandvæsen i aktion på vagtcentralen i Slagelse. Konkurrenter og kolleger Vagtcentralen i Slagelse bemandes af folk fra Falck og Roskilde Brandvæsen Af Flemming F. Kyster De var konkurrenter, da der skulle bydes på ambulancekørslen i Region Sjælland. Men på vagtcentralen i Slagelse er de repræsenteret side om side: Falck og Roskilde Brandvæsen. Regionen har nemlig udliciteret vagtcentralarbejdet til entreprenørerne selv, så medarbejdere i Falckuniform sidder side om side med kollegaen i RB-uniform og styrer hver deres tropper ude på landkortet. - Falck og Roskilde Brandvæsen har ekspertisen i at disponere beredskaberne, så det var oplagt at lave et samarbejde, hvor vi drager nytte af den ekspertise, og i princippet bare stiller de overordnede rammer til rådighed. Vi skal som region ikke lave drift på noget, vi ikke har forstand på, når andre kan 8

9 gøre det bedre, lyder det fra Benny Jørgensen, præhospital driftschef i Region Sjælland. Den lidt usædvanlige konstruktion på vagtcentralen som i øvrigt ledes af den tidligere Falck-medarbejder Tommy Jonasson er foregået overraskende problemfrit, selv om det naturligvis er to forskellige kulturer, der mødes. Positiv indgangsvinkel - Hvis folk går til opgaven med et positivt sind, så BLIVER det positivt og det har det absolut været, fortæller vagtmester Rasmus Munch fra Roskilde Brandvæsen. Han tilføjer, at de to medarbejdergrupper naturligvis har lidt forskellige måder at gøre tingene på og forskellige måder at kalde vognene på. Så der kan der godt blive lidt forvirring ude i bilerne over jargonen, hvis en af parterne midlertidigt skal passe den andens bord. - Men vi har et suverænt samarbejde, konstaterer Rasmus Munch, som har fået god hjælp fra Falck-kollegerne med at lære EVA 2000 som jo er et Falcksystem at kende. På et senere tidspunkt, i forbindelse med indførelsen af SINE, kommer der et nyt system, men indtil da gør EVA 2000 god fyldest. Logoerne på uniformerne er forskellige, men samarbejdet fungerer godt. Paramedicinere på nye opgaver Paw Hofgaard Møller er sundhedsfaglig visitator på Region Sjællands vagtcentral Af Flemming F. Kyster hele april har fem paramedicinere og I fire sygeplejersker været under uddannelse på Præhospitalt Center i Slagelse, 112 alarmcentralen samme sted samt på region Midts vagtcentral. De skulle nå at blive klar til 1. maj, hvor Region Sjælland startede med at have såkaldte sundhedsfaglige visitatorer på regionens vagtcentral i Slagelse. En af dem er Paw Hofgaard Møller, og han er glad for at være blandt de første paramedicinere i landet, der rykker ind på vagtcentralen. - Det er spændende at være blandt pionererne på dette område, siger Paw Hofgaard Møller, som i øvrigt også var med på det allerførste paramedicinerhold i De ni visitatorer arbejder på skift, og hver paramediciner får cirka to vagter om måneden. Vagten går i øjeblikket fra klokken til Det hænger sammen med, at vi i vid udstrækning skal hjælpe med at disponere den nye lægehelikopter, som jo flyver i dagtimerne, forklarer Slagelseredderen. Super dygtige Paw Hofgaard Møller understreger, at han og kollegerne går ydmyge til opgaven, og at de ikke skal ind og revolutionere disponeringen. - Politifolkene på 112 er super dygtige. 9

10 De er eminente til at stedfæste opgaverne og spørge ind til, hvad situationen er. Ligeledes har jeg stor respekt for folkene på vagtcentralen at holde så mange bolde i luften kræver stor dygtighed og erfaring. - Sygeplejerskernes og paramedicinernes rolle er at være et supplement til det eksisterende system. Vi kan eksempelvis ringe til anmelderen for at høre nærmere om en skade, støttet af Dansk Indeks, som er et arbejdsredskab med faste spørgsmål/retningslinjer. Herved kan vi måske konstatere, at en anden transportform end akut ambulance er fuldt forsvarlig og afmelde ambulancen. God kombination - Sygeplejerskerne har kæmpe rutine med behandling af sygdom og tilskadekomst på sygehuset. Og vi paramedicinere har jo stor erfaring fra marken og et indgående kendskab til de strenge, der er at spille på i det præhospitale: Ambulance, akutbiler, lægebiler og nu også helikopteren. Dermed kan begge faggrupper hjælpe med at få den mest hensigtsmæssige ressource afsted, forklarer Paw Hofgaard Møller. I det nuværende set-up er enten paramedicinere eller sygeplejersker på vagt, men på længere sigt kunne han godt se perspektivet i, at begge grupper og dermed begge gruppers forcer var repræsenteret samtidig. Den rigtige hjælp Paramedicineren understreger, at de ni visitatorer ikke sættes ind for udelukkende at spare på kørsler og flyvninger. - Det fornemste mål er at sende den rigtige hjælp til de rigtige tilfælde hverken mere eller mindre, siger han. Faktisk viser norske erfaringer, at sundhedsfaglig hjælp kan give øget aktivitet, fordi visitatorerne måske er for gode til at forestille sig, hvad der KAN være galt, når symptomer beskrives. - Men som jeg forstår det, finder det efterhånden et leje, og det vil det også gøre her, mener Paw Hofgaard Møller. Han betoner, at han og de øvrige visitatorer lægger stille og roligt ud, inden de på længere sigt kommer mere ind over med hensyn til disponeringen. - Men det er enormt spændende at få indblik i dette område, og at være med til at præge det, slutter Paw Hofgaard Møller. 10

11 ATV: Vigtigt med den rette disponering Enighed om, at vagtcentral og meldingsmodtagelse skal klædes endnu bedre på Der er ingen grund til, at en ladvogn transporterer en personbil fra Midtsjælland til Sønderjylland, hvis bilen kunne have været fikset på stedet på minutter. Omvendt er der heller ikke ræson i at sende en ATV-mand ud til en ødelagt køler eller et defekt forhjulsleje, for det kan han ikke stille noget op over for. - Der er meget at vinde ved at disponere de rigtige køretøjer til de rigtige tilfælde. Men der kniber det i mange tilfælde, fordi man på vagtcentralen ikke har den fornødne tekniske viden til at disponere mest hensigtsmæssigt, siger ATV-mand Bjarne Hansen, Næstved. Han har tilbudt at tage en dag på vagtcentralen i Holbæk, hvor han kigger medarbejderne lidt over skulderen hvad autohjælpsopgaverne angår og får startet en god dialog om, hvad der er ladvogns- og hvad der er ATV-ture. Både ledelse og reddere mener, der er gevinster at hente ved en mere præcis disponering af ladvogne og ATV. (Arkivfoto). Brug hinanden Ifølge Bjarne Hansen er der et par medarbejdere, der ind i mellem ringer til ham og siger, at en bil holder med det og det problem, og hvad hans vurdering er. - Det er rigtig godt, for så kan vi sammen spore os ind på at afsende den rigtige hjælp, inden det er for sent. Vi skal jo bruge hinanden til det, vi er gode til, påpeger Bjarne Hansen. Bør arbejde med - Der er ingen tvivl om, at de er dygtige til deres job, men man kan ikke forlange, at de ved lige så meget som en gammel mekaniker. Derfor skulle de måske spørge os andre lidt til råds, eller også skulle der sidde én med teknisk baggrund på vagtcentralen og sortere lidt i turene. - Jeg tror, jeg kunne tjene min løn hjem fire gange, hvis jeg sad som konsulent på vagtcentralen, så der ikke blev sendt forkerte eller forgæves ture ud på assistanceområdet. Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, men jeg mener virkelig, at det er et område, vi bør arbejde med. Enighed om målet Den opfordring ser ud til at blive hørt. I al fald falder Næstved-redderens opfattelse helt i tråd med et projekt, ledelsen har gennemført på VC Kolding og autoområde Fyn. Her har man som man kan læse på midtsiderne konstateret, at der kan hentes gevinster ved at visitere opgaverne bedre i kunde-/meldingsmodtagelsen, ved kompetenceudvikling på vagtcentralerne samt ved en større inddragelse af teknisk tjeneste i selve visitationen. Så noget tyder på, at Bjarne Hansen og andres ønsker på området er nærmere virkeliggørelse. Se i øvrigt også side

12 Falcks autohjælp er på vej Sådan har det lydt i rigtig mange år i Falck og i medierne, når der skulle adviseres til borgene/lytterne om en hændelse. Reflekterer man lige lidt over indholdet er der ingen tvivl om, at ordet Falck signalerer tryghed, hvilket også er et væsentligt element i hele Falcks virke, renommé og omdømme. Det skaber berettiget også forventninger hos de mennesker vi skal hjælpe. Det gælder naturligvis også når vi snakker autohjælp Historikken. Gennem tiderne har Falck primært leveret autohjælp til vore abonnenter, og efterhånden som bilen fik mere og mere indflydelse på vores dagligdag ligesom bilerne har udviklet sig ja, så har Falcks virke på området også udviklet sig. I starten var det næsten kun transport af køretøjer fra punkt A til B eller til et værksted. Det ændrede sig markant i slutningen af 60 erne og begyndelsen af 70 erne, hvor bl.a. FDM sammen med Falck udviklede vejservicekonceptet, som løftede hele autohjælpsområdet ind i en ny verden. Køretøjerne var anderledes, ligesom chaufføren/ redderen skulle være mekaniker-uddannet. Det var startskuddet til, at man i Falck fik gang i en ny æra på autohjælpsområdet vejservicebegrebet var født. I 80 erne og 90 erne udviklede området sig begrebsmæssigt fra vejservice til ATV (Auto Tekniker Vogn), og det var ikke længere et must, at disse enheder blev bemandet med reddere med en mekanikeruddannelse, om end man fortsat gerne så det. ATV-vognen blev et kombikøretøj, idet de blev opbygget på basis af en grill-vogn m/kabine + skabe med et ret stor indhold af værktøj. Nogle enkelte steder var ATV-vognen en mindre kassevognsmodel (VW transporter e.l.) primært indsat grundet lave P-hus, P-kældre m.m. I december 2008 var jeg på tillidsmandskonferencen på Langsøhus og havde et indlæg med overskriften: En rejse med Falcks autohjælp, som også indeholdt vore tanker og planer. Siden er der gået 2 år og der har ikke, erkendt, været så meget at fortælle om. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er sket noget på autohjælpsområdet, samtidig har vi haft meget travlt med at få ambulancekontrakterne i hus samt efterfølgende at få dem implementeret men nu kridter vi skoene og sætter mere skub i vores autohjælpsområde. Kunderne Vi gør det primært for kundernes skyld, men også for at fastholde Falcks position på road side assistance (vejservice) i Danmark og sidst også for at effektivisere vores autohjælp. Vi har gennem årene jævnligt spurgt kunderne om hvad de mente om vores produkter og ydelser på autoområdet. Det bliver nu mere systematiseret sammen med Assistance. Vi får altid rigtig gode tilbagemeldinger om ydelsen ude ved kunden (redderdelen), vi får oftest gode tilbagemeldinger om vores telefonservice (vagtcentraldelen), og vi får altid at vide at vi skal gøre det lidt hurtigere! De tilbagemeldinger, vi har fået, tilsiger således, at vi skal fokusere mere på komme videre begrebet, hvilket vi tidligere har arbejdet med, men vi skal nu forsøge at hjælpe kunderne endnu hurtigere på vej enten ved at komme ud og fixe bilen, fortsat leve op til ATV konceptet med 9 ud af 10 kører videre - eller ved at sikre den videre færd på anden vis hurtigst muligt. Her kommer bl.a. vores nye Falck-bilen ind i billedet idet vi i Falck har valgt, at indsætte egne Falcklånebiler til brug for kunderne og det har de taget vel imod. Samtidig arbejdes der i Assistance med at sikre at kunderne får more value for money både på produkt- som på rådgivningssiden. Altså ønsker vi i assistancedelen i Redning at give kunderne en hurtigere, bedre og mere kvalitetsorienteret ydelse, og vi har derfor haft gang i flere ting siden december Rørdelingen Rørdelingen er ikke etableret på grund af ovenstående, men det burde komme autoområdet til gode, at vi i Falck har implementeret rørdelingen. Det betyder nemlig, at assistanceområdet i Redning og i de 5 regioner har fået deres eget liv. Der er kommet dedikerede chefer, dedikerede stationsledere og på tværs af regionerne samles trådene i Assistanceudvalget, som undertegnede er tovholder på. Før rørdelingen blev effektueret var der igangsat analyser af autohjælpsområdet i de enkelte regioner, og det har siden bl.a. medført centraliseringer i forskellig omfang. Også det har været nødvendige tiltag i en verden, der konstant er i forandring og bevægelse. Vi har siden sensommeren 2009 været i gang med at få struktureret og planlagt nye KPI er til Datawarehouse, TOP-aftalen implementeret, samlet op på forskellige forsøg f.eks. auto testere, fået faste med møder med Asstanceledelsen (vores ultimative storkunde) og i det hele taget fået sat fokus på vores autohjælp og i særdeleshed på vejservice begrebet. 12 redderen nr

13 Autosupervisor (ASV = Auto Supervisor Vogn) ASV har været i støbeskeen gennem et par år. Jeg nævnte det faktisk på tillidsmandssamlingen på Langsøhus i december 2008 som en overvejelse vi havde dengang. Vi har med ASV-konceptet taget udgangspunkt i ambulancespor modellen med N1, N2 og N3 kompetencer (se figuren), fordi vi tror det giver både forståelse og mening. Hvis man ser forlængelsen af LSS projektet på VC Kolding så er dette next step. Vi har også fået tilrettet vores mødestruktur så Autogruppen som er vores faglige og tekniske udvalg på autohjælpsområdet - nu referer til Assistanceudvalget, ligesom vi i begge udvalg har fået deltagelse af den nye materielchef Niels E. Jensen, som har såvel den faglige som tekniske baggrund. Disse ændringer forventer vi os meget af. Så vi har etableret en organisation der gerne på sigt skal give auto- og assistanceområdet sit eget liv på godt og ondt, jeg tror mest på det gode Medarbejderne På medarbejdersiden her tænkes såvel på VC erne som på redderne - er der også sket noget. I sommeren 2009 blev der igangsat et LSS projekt (Lean Six Sigma) i regi af Driftsafdelingen på VC Kolding og med autoområdet på Fyn som forsøgsområde. Projektet afsluttes ultimo maj 2010 men hardcore delen som omfattede noget vagtcentralpersonale og nogle autoreddere på Fyn er afsluttet. I projektet har alle processer i en given autohjælpsopgave været analyseret ned til mindst detalje fra opgaven ringes ind til redderen afslutter den. Det har givet mange hints til, hvordan vi kan forbedre vores tilgang til såvel kunderne som til at løse selve opgaven. Vi har med dette projekt identificeret potentialer ved at få visiteret opgaven bedre i kunde-/meldingsmodtagelsen og her skal vi arbejde med bedre kompetenceudvikling på VC erne ligeledes skal vi inddrage Teknisk Tjeneste i selve visitationen, hvilket også er et ønske fra Assistance, som gerne ser en tættere kontakt til kunderne, når disse kontakter vore kundecentre/vagtcentraler. Derfor kommer vi til arbejde med disse ting, og i forlængelse af dette har vi bl.a. søsat : Vi har set på processerne, vi har identificeret potentialer, vi har mulighed for at forbedre hurtigheden, hvormed vi servicerer kunderne, og samtidig vil vi prøve tankerne om en hot-line på autohjælp af. Derfor har det også været en del af planen at de nye autosupervisorer, afhængig af deres ansættelsesområder, udover at deltage i driften vil være tilknyttet et kundecenter/en vagtcentral for at deltage i såvel intern oplæring af VC-personale, som være hot-line for f.eks. ATV-kolleger ude i marken. De første ASV er starter op den 1. juni, og i skrivende stund er der sat navn på de første autosupervisorer i forsøget, og det skal nødigt blive de sidste. Jeg tror på projektet til gavn for kunderne, medarbejderne og Falck. Når vi har høstet de nødvendige erfaringer, data o.s.v. samt fået evalueret konceptet er det planen, at vi vil udrulle det i resten af landet. Samtidig er det vigtigt at understrege, at ATV-konceptet forsat vil være en stor del af Falcks autohjælp - det er ikke enten eller, men både og! Så Autohjælpsområdet i Falck er ikke gået i hi vi har måske sovet lidt længere end normalt, til gengæld er vi også mere fit for fight nu, hvor vi er vågnet. God sommer til alle Erik Møberg Petersen Regionsdirektør, Region Syd Assistance-ressort ansvarlig redderen nr

14 Ambulancebehandler Erik Fredensborg blev sendt i tovene med et posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), men takket være hurtig og kompetent hjælp fra station Slagelse og andre er han i dag ovenpå igen. Massiv indsats hjalp Erik ud af m ø r k e t Beredskabet på station Slagelse virkede perfekt, da redder gik psykisk ned med flaget Af Flemming F. Kyster Ambulancebehandler Erik Fredensborgs mentale bæger var sandsynligvis allerede fyldt op for fem år siden. Det mener i al fald hans psykolog i dag, som har stillet diagnosen PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Men det var først i oktober sidste år, at ballonen sprang. Det gjorde den til gengæld også så eftertrykkeligt, at hverken redderen selv eller omverdenen kunne være i tvivl om, at noget var helt galt. Heldigvis blev 57-årige Erik Fredensborg fanget af et fintmasket net og hjulpet på benene igen, så han i dag kan arbejde og fungere helt normalt. Det vender vi tilbage til. PTSD Som nævnt har redderen uden at erkende det sandsynligvis døjet med PTSD i en håndfuld år. - Jeg anede det ikke. Jeg kunne godt 14

15 mærke, at jeg ikke rigtig var glad. Men jeg passede mit arbejde og syntes, at jeg fungerede ret normalt, fortæller Erik Fredensborg. Set i bakspejlet var der dog flere tegn på, at noget ikke helt var, som det skulle. - Jeg kunne ikke tåle at se tåreperserfilm. Alle kan nok have en tåre i øjenkrogen over visse film, men min reaktion var meget voldsommere. - Desuden kunne jeg ikke længere gå på jagt, som jeg ellers har gjort, siden jeg var 12 år. Jeg kunne ikke holde ud at skyde dyr, og jeg måtte stoppe som Falck-skytte. Så du det som advarselstegn? - Nej. Jeg tænkte bare, at jeg var blevet en gammel, sentimental idiot, siger Erik Fredensborg med et smil. Flere faktorer Ambulancebehandleren kan ikke pege på én enkelt faktor eller hændelse, som er årsagen til det mentale kollaps. Men der er næppe tvivl om, at summen af oplevelser på jobbet har trukket veksler. - Jeg har været ambulancemand siden 1976, så jeg har jo set min del af sygdom og ulykker, påpeger Erik Fredensborg. I en periode var der usædvanligt mange indsatser, der på den ene eller anden måde involverede døde børn. Erik Fredensborg kan også sagtens blive berørt af voksnes ulykke, men flere af de nævnte indsatser var bare særligt grumme. Blandt andet var han to gange ude til familietragedier, hvor forældre havde myrdet deres egne børn. En dreng fastklemt under en lastbil, og en pige brændt ihjel i en bil og ikke mindst deres familiers afgrundsdybe sorg og frustration var også blandt de hændelser, der nev. - Jeg formåede ikke rigtig at få læsset af med alle disse oplevelser. Og efterhånden kunne jeg slet ikke tale om dem, fordi jeg var bange for at reagere mere kraftigt, end jeg brød mig om. Det er først i dag og efter psykologhjælp, at jeg kan fortælle om de grimme ture, siger Erik Fredensborg. Facaden faldt Det var i forbindelse med en forestående uddannelse til paramediciner, at den berømte dråbe fik bægeret til at flyde over, og det hele kortsluttede for Slagelse-redderen. - Jeg havde fået chancen på afbud, og jeg var meget opsat på at klare det godt, siger Erik Fredensborg. På selve dagen, hvor han skulle afsted til skolen i Aalborg, kunne han mærke, at han var helt ved siden af sig selv. Han tog hjem til en god kollega og fik en snak med ham om, hvad der kunne være los. Samtalen åbnede efterhånden døre til de mørke rum i hans sind, og han kunne ikke opretholde den normale facade længere. Sygemeldt samme dag - Tårerne trillede, og jeg var helt ulykkelig. Men jeg vidste ikke, hvorfor jeg var så ked af det, og jeg kunne ikke forstå, hvad der skete med mig. Kollegaen var ikke i tvivl om, at Erik Fredensborg havde brug for hjælp. Den ambulanceansvarlige leder og stationslederen kom til samme konklusion, og allerede samme dag blev Slagelseredderen sygemeldt. - Hele min verden faldt sammen, da jeg fik beskeden. For hvad nu med paramedicineruddannelsen jeg følte, jeg havde svigtet den tillid, jeg var blevet vist ved at blive valgt til uddannelsen. Og hvad med mit job i det hele taget ville jeg blive fyret? Samme aften ringede stationsleder Hans Henrik Madsen til Erik Fredensborg og bad ham kigge forbi til et møde næste dag. - Det var jeg ærligt talt noget ked af. Jeg havde det skidt, var flov over min situation, og så skulle jeg møde op og se folk i øjnene?, siger han om sin reaktion dengang. Men han fik med opbydelsen af alle fysiske og mentale kræfter slæbt sig hen på stationen og det viste sig at være en god ide. Vigtige meldinger Stationsleder Hans Henrik Madsen og tillidsmand Morten Andersen (som også er fællestillidsmand i Vestsjælland) tog imod, og de gjorde det hurtigt klart for Erik Fredensborg, at de var der for at hjælpe ham, ikke for at bebrejde ham situationen, tale om fyring eller andre ubehageligheder. De gjorde tre ting klart for ham: Hans job stod klar til ham, når han var ovenpå igen Han ville ikke blive trukket i løn Han ville stadig kunne få paramedicineruddannelsen - At få de tre meldinger lettede lige min situation med 50 procent, hvis man kan sætte procent på den slags. Nu kunne jeg koncentrere mig om at finde ud af, hvad der var galt med mig, uden at skulle have job-spekulationer oveni, siger redderen. Det at bevare tilknytningen til arbejdspladsen, om det så bare er et par timer om ugen, betyder utroligt meget. Fællestillidsmand Morten Andersen, Slagelse To gange om ugen På mødet blev det også aftalt, at Erik Fredensborg skulle kigge forbi stationen et par timer to gange om ugen. - Alle erfaringer viser, at langvarigt fravær gør det svært at vende tilbage, siger fællestillidsmand Morten Andersen. - Hvis fraværet er over seks måneder, er der omkring 25 procent, som ikke kommer tilbage. Så det at bevare tilknytningen til arbejdspladsen, om det så bare er et par timer om ugen, betyder utroligt meget, siger Morten Andersen, som efterhånden har mange succeshistorier med hensyn til at hjælpe fraværs- eller sygdomsramte kolleger tilbage til jobbet. Rædselsfuldt På trods af det beroligende møde, og på trods af den kompetente psykologhjælp fra Falck Healthcare, var der endnu lang vej op til overfladen for redderen. - Det var rædselsfuldt. Det er svært at forklare, men jeg følte, jeg ikke kunne være inden i mig selv. Jeg sov elendigt, og nogle nætter vågnede jeg med et sæt, sprang ud af sengen og var virkelig bange, som om et tog kørte gennem huset. - Og så var jeg bare så utroligt ked af det. Der var ikke noget ved noget, og bare det at rejse sig og gøre simple ting kunne være en kæmpe kraftanstrengelse. - Som ambulancebehandler var jeg vant til at være handlekraftig, have overblik og finde løsninger i en fart. Og nu var jeg helt til rotterne det var ikke sjovt, fastslår Erik Fredensborg. Det gik fremad Men som ugerne gik, skete der stille og roligt fremskridt. 15

16 - Sådan oplevede Erik det ikke, men vi kunne tydeligt se, at det gik fremad. Hans fremtoning og humør viste, at han langsomt fik det bedre, beretter Morten Andersen. Også opgaverne på stationen blev langsomt udvidet. I starten kunne Erik Fredensborg dårligt tåle at høre udrykningshorn, men han gik til hånde med småting, hentede ambulancer fra værksted med videre. Siden fulgte en langsom tilbagevenden til jobbet, først som tredjemand, så som andenmand, og sidst som behandler med en erfaren tidligere behandler som assistent. Jeg har fået en fantastisk opbakning fra samtlige kolleger Erik Fredensborg Undervejs blev han grundigt vurderet af en supervisor, som konkluderede, at Fredensborg var helt klar til almindelig tjeneste. Så siden 1. marts i år har han kørt på helt almindelige vilkår. - Jeg har fået en fantastisk opbakning fra samtlige kolleger. Og jeg er meget taknemmelig for det store arbejde, som stationsleder og tillidsmand her i Slagelse har lagt i opgaven. Alt har bare fungeret som en velsmurt maskine, lyder det fra Erik Fredensborg. Værdifuldt netværk Eneste malurt i bægeret var det indledende møde med det lokale jobcenter. Tonen både i den skriftlige indkaldelse og på det første møde var, følte han, noget forfejlet. Det handlede meget om kontrol, regler og sanktioner og var nok nærmere henvendt til et andet klientel. I første omgang havde centret også en ganske firkantet tilgang til det forløb, der skulle gen-indsluse ham til ambulancetjenesten. - Heldigvis er Falck Slagelse og Slagelse Kommune, herunder Jobcentret, begge med i et netværk, som skal fremme social ansvarlighed. Så vi forelagde problemet for vores kontakt i netværket, og vedkommende fik trådene redt ud. Det er i sådan nogle situationer, at et godt netværk viser sin styrke, påpeger Morten Andersen, som normalt har et fint samarbejde med det lokale jobcenter. Også Erik Fredensborg påskønner, at jobcentret endte med at spille en meget god og konstruktiv rolle i hans sag. Afgørende hjælp I dag er ambulancebehandleren overbevist om, at han uden den massive hjælp ikke var kommet så godt og hurtigt igennem det svære forløb. Og spørgsmålet er, om han var kommet tilbage i ambulancetjenesten igen uden indsatsen. - Så jeg kan kun opfordre både A- og B-side på alle stationer til at tage ved lære af det beredskab, der er her i Slagelse. Både menneskeligt og økonomisk er der kæmpe gevinster at hente, mener Slagelse-redderen, som håber at kunne hjælpe og inspirere andre med sin personlige beretning. En glad mand Han kan i dag sove normalt om natten, og han kan se sentimentale film og reagere ganske som de fleste andre. - Og så kan jeg igen glæde mig over dagligdags ting, som at solen skinner, og jeg skal hjem og slå græs. Jeg er en glad mand igen. Social ansvarlighed er et hjertebarn for fællestillidsmand Morten Andersen, som også er tillidsmand på station Slagelse. Han har flere gange i årenes løb i samspil med A-siden haft held til at hjælpe kolleger, så de ikke gled ud af beskæftigelse. 16

17 Udvikling i Næstved og andre steder Der sker ingen udvikling, og området nedprioriteres. Sådan har en del ATV-folk i flere år senest i forrige nummer af bladet sagt om Falcks ageren på ATV-området. Men i Næstved hersker der faktisk en positiv og optimistisk stemning hos ATV-folkene Bjarne Hansen og Jan Pedersen, der i øvrigt begge er uddannede mekanikere. - Jeg synes faktisk, vi har fået større bevågenhed på det seneste. Der er vilje til at teste ny teknologi, og vi får lov til at køre rigtig ATV kun sjældent har vi biler i grillen, oplyser Bjarne Hansen. Han tilføjer, at ATV-folkene jævnligt tilkaldes som back-up til kollegerne i ladvognene. - Eksempelvis blev jeg en lørdag kaldt ud til en Ford Mondeo, der ikke kunne køre. Familien var på vej på skiferie i Norge, og moderen var grædefærdig over, at bilen tilsyneladende skulle på værksted og først blive klar op af mandagen. Men kollegaen i ladvognen vurderede, at vi måske kunne få den i gang. Og det lykkedes faktisk at få løst problemet: Den kunne ikke lade. - Familien var lykkelige og vil sikkert fortælle vidt og bredt om det, de oplevede som super service fra Falck, konstaterer Bjarne Hansen. Seks nye ATV-vogne Det er ikke kun i Næstved, at der tilsyneladende blæser friske vinde på området. Falck indsætter således seks nye VW ATV-folkene i Næstved mener, at området har nydt større bevågenhed på det seneste. Transporter ATV-vogne, der placeres i Ringsted, Holbæk, Fredensborg samt tre i Hvidovre. - Vi har pakket vognene med blandet håndværktøj, reservedele, måleværktøj og en kompressor, så vi vil kunne udføre de fleste, mindre reparationer på stedet, så vores kunder selv kan køre videre, siger stationsleder Leif Hald, Hvidovre, til VW-bladet Bilsnak. - Vognene er ligeledes udstyret med en autotester, så vi kan fejlsøge og nulstille koder på bilernes computere. Hvis vi ikke kan rette fejlen med vores tester, vejledes kunden med hvilken fejl, bilen har, så kunden kan underrette sit værksted om den fundne fejl, tilføjer Leif Hald. - I vognen er installeret en pc, som styrer radioforbindelsen til vagtcentralen, virker som vejviser og har en internet forbindelse, så vi kan koble os op på vores autohjælps håndbog samt hente autodata hos vores leverandør af autotesteren. På vognene er placeret en antenne, som sender signal til vagtcentralen, så vi altid ved, hvor ATV-vognen befinder sig og dermed altid kan sende den nærmeste vogn til en forestående opgave, siger Leif Hald til bladet. Se også Falcks indlæg vedr. ATV side Ribe Karosseri Center ApS Industrivej 35a 6760 Ribe Tlf Fax Mobil mail@ribekaros.dk - har i 30 år samarbejdet med Falcks Redningskorps omkring renovering og opbygning af korpsets forskellige køretøjer. Autoopretning Pladearbejde Specialopbygninger Redningskøretøjer Varevognsindretning Busser/Handicapbusser Hydraulik Montageopgaver Salg & Service af Gaffeltrucks 17

18 Bjarne Hansen sætter den blå adapter i diagnosestikket, og så sendes motordata trådløst til mobiltelefonen. ATV-folk glade for smart mini-tester Billigt og enkelt system hjælper ATV-folk i Næstved Af Flemming F. Kyster Den er ikke meget større end en tændstikæske, men alligevel er den såkaldte OBD adapter fra MobilScan blevet et hit hos ATV-folkene i Næstved og enkelte andre steder i landet. Systemet fungerer på den måde, at man sætter den lille blå adapter i bilens såkaldte OBD-stik (diagnosestik). Via Bluetooth sender den lille boks så en række motordata til mobiltelefonen, hvor man ved hjælp af den medfølgende software kan aflæse resultaterne på en nem og overskuelig måde. - Man kan blandt andet aflæse motortemperatur, manifoldtryk, tænding, indsugningstemperatur, gasspjældsåbning med videre, fortæller Bjarne Hansen, ATV-mand i Næstved. Fejllampe På den måde kan han i mange tilfælde præcist påpege, hvad der er galt med abonnentens motor, og enten selv udbedre det, eller give en indikation af, hvad der skal laves på værkstedet (og hvad det cirka kan ventes at koste). - Desuden kommer vi ofte ud til abonnenter, som er stoppet på grund af en fejllampe i displayet. Her kan systemet bruges til at identificere den pågældende fejlkode. Det kan også dokumentere, hvis der IKKE er noget galt, og så kan vi gennem MobilScan slukke fejllampen, forklarer Bjarne Hansen. Den gule motor-kontrollampe kan ifølge Næstved-redderen være lidt 18

19 Så lidt fylder de to elementer i MobilScan-systemet en adapter og en almindelig mobiltelefon. hurtig til at tænde, eksempelvis hvis man i en periode har et ændret kørselsmønster. - Men når vi kan konstatere, at der ikke er noget galt, og samtidig slukke lampen, så sparer abonnenten en tur på værkstedet og en regning, der godt kan løbe op i nærheden af 1000 kroner, påpeger Bjarne Hansen. Hurtig, enkel og billig Der findes naturligvis mange andre motortestere på markedet, men der er ifølge Bjarne Hansen især tre ting, der udmærker MobilScan-konceptet: - Det er hurtigt, enkelt og billigt. Det kan tage et minut eller to at finde diagnosestikket, men herefter er det bare at sætte adapteren i, og så kigge på udlæsningerne på mobiltelefonen. - Vi har tidligere haft et andet system på prøve, som måske havde lidt flere funktioner. Til gengæld fyldte det noget mere, og man skulle bruge op til minutter på at montere diverse kabler og så kostede det 10 gange mere end MobilScan, der uden mobiltelefon står i et par tusinde kroner. Virker overbevisende Ifølge Bjarne Hansen er abonnenterne også noget benovede over det fikse system, som blandt andet kører med let forståelige grønne og røde smileys på mobiltelefonskærmen. - Jeg viser dem det, så de rent grafisk tydeligt kan se, at dét er i orden (grøn smiley), mens dét udgør et problem (rød smiley). Det fremstår meget troværdigt og overbevisende, lyder det fra Bjarne Hansen. ATV-manden lægger ikke skjul på, at han ind i mellem kobler systemet på, selv om det måske ikke er strengt nødvendigt. Det kan eksempelvis være, mens der bliver kørt strøm på batteriet. - Det giver kunden en ekstra oplevelse, og det signalerer, at vi er nytænkende med ny teknologi. Det synes jeg ikke gør noget, siger Bjarne Hansen med et smil. I øvrigt kan man sende sine scanninger til en server, hvor de kan bruges som dokumentation eller til erfaringsopsamling. Man kan også tilknytte kommentarer, eksempelvis om hvordan man har løst et bestemt problem på en specifik bilmodel, så kolleger via firmaets hjemmeside kan logge ind og trække på de erfaringer, andre har gjort sig. Godt supplement MobilScan-systemet virker på langt de fleste benzinbiler fra og frem, og på de fleste dieselbiler fra 2004 og frem. Bjarne Hansen understreger, at han bestemt ikke er modstander af større og mere avancerede motortestersystemer som det, der i øjeblikket afprøves to steder i regionen. Han vil blot gøre opmærksom på, at MobilScan er et rigtig godt og billigt supplement, som han varmt kan anbefale til kolleger landet over. 19

20 Der blev taget afsked med Ebbe Vang ved en meget stemningsfuld ceremoni i Skanse Kapellet i Hillerød. Farvel til en faglig frontkæmper Sekretær i Reddernes Landsklub, Ebbe Vang, afgik ved døden den 22. april efter længere tids sygdom Af Flemming F. Kyster Tak tillidsmand. Det var titlen på en af sangene, da RL-sekretær Ebbe Vang, 58, blev bisat fra Skanse Kapellet i Hillerød. Og der er bestemt meget at takke for. Det er alle, der har kendt Ebbe Vang gennem hans årtier som faglig frontkæmper, rørende enige om. - Ebbe opnåede mange resultater. Men hans største bedrift var at være den stædige drivkraft bag indførelsen af den moderne ambulancelovgivning. Sådan siger Frank Pheiffer Madsen, der som tidligere brancheformand i Chaufførernes Fagforening i København gennem en snes år kørte et tæt parløb med Ebbe Vang. Sidstnævnte var dengang fællestillidsmand i Falck København og formand for Reddernes Faglige Klub København. Dygtig lobbyist En af Ebbe Vangs kampfæller i arbejdet med at sikre faste regler og et højere uddannelsesniveau i ambulancetjenesten, var tidligere tillidsmand Lars Thræn. Han fremhæver blandt andet Ebbe Vangs evne til at manøvrere i poli- 20

21 tiske farvande: - Han var meget politisk aktiv i Socialdemokratiet og fik skabt mange gode kontakter, blandt andet til Ingrid Rasmussen og Lone Møller (hhv. tidligere og nuværende MF for Soc.dem., red.). Netop det politiske spil var en af hans store forcer. Han kunne gennemskue det politiske spil, forholde sig til det og spille det, bemærker Lars Thræn, der i dag er udrykningsleder i Lyngby. Frank Madsen beskriver også Ebbe Vang som en eminent lobbyist. Han tilføjer, at Vang sagtens kunne forhandle og netværke med andre end vennerne i Socialdemokratiet, så længe det gavnede hovedformålet: At skaffe redderne bedre vilkår. Enorm viden Et andet nøgleord i Ebbe Vangs virke var ifølge Frank Madsen viden. - Han havde utrolig stor viden, han holdt af at skaffe sig viden, og han var eminent til at finde oplysninger. Der var ikke den rapport, undersøgelse eller bekendtgørelse, som han ikke havde eller kunne lokalisere på kort tid. Hvis man manglede en oplysning, eksempelvis i en forhandlingssituation, kunne man ringe til Ebbe og være stensikker på at få et svar straks eller inden for ret kort tid. Det var guld værd, understreger den tidligere brancheformand. Ny teknologi Ebbe Vang var hurtig til at tage den nye computerteknologi til sig, og også det gav Frank Madsen med flere ekstra ammunition i forhandlinger. - Til overenskomstforhandlinger i 87 havde Ebbe to store tasker med, fyldt med tungt computerudstyr. Når der så kom tal på bordet inde i forhandlingslokalet, gik jeg ud til Ebbe, der kunne regne konsekvenserne af tallene ud på et regneark. Det er ikke noget særligt i dag, men det var bestemt ikke udbredt dengang, og slet ikke i fagbevægelsen. - Men resultatet var, at hvor vi tidligere brugte et par timer på at efterprøve arbejdsgivernes forslag på lommeregnere, kunne jeg nu overraske ved at vende tilbage efter tre-fire minutter og sige De her tal holder jo overhovedet ikke, griner Frank Madsen. Lidt Poul Nyrup Både Frank Madsen og Lars Thræn bemærker, at Ebbe Vang som person på mange måder adskilte sig fra andre ledende skikkelser i fagbevægelsen. - Han var ikke så folkelig og kunne ofte virke reserveret. Der var lidt Poul Nyrup over ham, siger Lars Thræn med henvisning til den tidligere statsministers ry som en lidt kejtet teknokrat. Også Palle Thirstrup, mangeårig RL-formand, husker Ebbe Vang som en lidt sær snegl, da Thirstrup som fællestillidsmand i Vestsjællands Amt stødte på sit københavnske modstykke. Men de to umage størrelser udviklede efterhånden et nært kammeratskab, som fortsatte lige til Ebbe Vangs død. Ifølge Palle Thirstrup havde Ebbe Vang faktisk ikke det store behov for at være frontfigur og stå i spotlyset. Det var en rolle, han havde påtaget sig, fordi han mente (givetvis helt korrekt), at det tjente kollegernes interesser bedst. Men da RL og RFK i 2002 blev lagt sammen, opstod muligheden for noget nær et drømmejob for Ebbe Vang. Han blev sekretær i RL, og kunne bruge sine betydelige intellektuelle ressourcer på at lave undersøgelser, indsamle og formidle viden, tænke strategisk og langsigtet på redderfagets vegne Perfekt partnerskab - Det var et perfekt partnerskab. Ebbe elskede alt det tunge embedsmandsagtige arbejde, som var meget vigtigt for fagets udvikling, men som jeg hverken havde evner eller interesse for. Til gengæld slap han så for at tegne butikken udadtil, for det gjorde jeg som formand, og det passede ham glimrende. Palle Thirstrup betegner Ebbe Vang som myreflittig og dybt engageret. Han stillede store krav til sine omgivelser, men endnu større krav til sig selv. - Og så var han 100 procent loyal. Derfor blev han også dybt skuffet og meget berørt, hvis nogen svigtede ham. I den henseende kan fagbevægelsen godt være en barsk verden, konstaterer Palle Thirstrup. Han tilføjer, at Ebbe Vang var eminent til at kigge i krystalkuglen og vejre, hvilken vej udviklingen gik og agere derefter. Desuden havde han et udsyn og en solidaritet, der bogstaveligt talt rakte langt ud over landets grænser. Han var således primus motor bag en international medarbejderorganisation inden for Falck-koncernen, som blandt andet fik udvirket en Code of Conduct altså nogle retningslinjer for, hvordan koncernen skal opføre sig overfor medarbejdere i andre lande. Falck-cheferne Allan Søgaard Larsen og Lars Vester - her i samtale med tidligere formand for 3F's Transportgruppe Orla Petersen - samt tidligere bestyrelsesmedlem Lars Nørby Johansen var mødt op som et tydeligt tegn på, at Ebbe Vang også var meget respekteret "på den anden side af bordet". Et stort tab - Ebbe Vangs død er et stort tab for mig personligt og for Reddernes Landsklub, som har mistet en strategisk begavelse, der uden at fornærme nogen ikke sådan lige lader sig erstatte, slutter Palle Thirstrup. 21