Fremsat den 12. november 2008 af Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL)
|
|
- Kjeld Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2008/1 BSF 41 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af mulighederne for etablering af en jernbanetunnel under Lillebælt, udarbejdelse af en handlingsplan for bedre vedligeholdelse af jernbane- og vejbroerne samt stillingtagen til, hvad der skal ske med Lillebæltsbroen, inden den falder for aldersgrænsen Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte en grundig undersøgelse af mulighederne for at etablere en jernbanetunnel under Lillebælt, udarbejde en handlingsplan med henblik på bedre vedligeholdelse af jernbane- og vejbroerne, tage stilling til, hvad der skal ske med Lillebæltsbroen, inden den falder for aldersgrænsen. 1
2 Generelle bemærkninger Bemærkninger til forslaget Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med og suppleres af Enhedslistens tidligere fremsatte beslutningsforslag i folketingsåret : B 115, jernbanepakke for Sønderjylland, jf. Folketingstidende, tillæg A side B 136 og B 137, jernbanepakke for Fyn, jf. Folketingstidende, tillæg A side 7336 og Dertil kommer følgende beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat i folketingsåret , 2. samling: B 48, jernbanepakke for strækningen Fredericia-Aalborg (den østjyske længdebane), jf. Folketingstidende, tillæg A side B 75, jernbanepakke for Nordjylland, jf. Folketingstidende, tillæg A side Desuden kommer følgende beslutningsforslag, som Enhedslisten vil fremsætte i folketingsåret : Jernbanepakke for Vestjylland. Jernbanepakke for Vestsjælland, herunder opgradering af strækningen København-Kalundborg. Forslag om etablering af nærbaner i Trekantområdet. Med den engelske økonom Nicholas Sterns rapport»stern Review on the Economics of Climate Change«fra efteråret 2006 (findes på hjemmesiden er transportsektorens bidrag til klimaforandringerne atter kommet i fokus. Senere er der kommet talrige rapporter fra FN s klimapanel, der bekræfter billedet fra Sternrapporten. Sternrapporten fastslår bl.a., at»transport sammen med energiproduktion kræver en helt særlig opmærksomhed. Således tegner transportsektoren sig for 14 pct. af de globale udledninger, fordi det er den hurtigst voksende udleder af drivhusgasser som følge af den fortsatte vækst i vej- og flytrafikken«. Sternrapporten baserer sig på et overvældende antal indikationer af, hvor fremskredne klimaforandringerne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske endog meget store, snarlige reduktioner i transportsektorens udledning af drivhusgasser. I og med at klimaforandringerne er et globalt problem, må reaktionen også være global. Den skal baseres på den indsigt og viden, der er alment tilgængelig. Den skal endvidere bygge på foranstaltninger, der fremskynder handling i løbet af de næste årtier handlinger, der skal være gensidigt forstærkende på såvel nationalt som regionalt og internationalt niveau. Tages der ingen skridt til at nedbringe transportsektorens udledninger af drivhusgasser, vil koncentrationen af disse i atmosfæren så tidligt som i 2035 kunne nå det dobbelte af det førindustrielle niveau fra 1700-tallet og give en temperaturstigning på over 2 grader. I det lange løb vil der være mere end 50 pct. mulighed for, at temperaturstigningen vil overskride 5 grader. En sådan stigning vil være overordentlig farlig, idet den vil svare til den temperaturstigning, der er sket fra sidste istid og frem til i dag. Alle lande vil blive påvirket, det gælder også Danmark. De mest sårbare lande de fattigste og de mest befolkningstætte vil dog blive ramt først og hårdest, til trods for at de har ydet og yder det mindste bidrag til klimaforandringerne. Udledning af drivhusgasser kan reduceres gennem øget energieffektivitet, forandringer i efterspørgslen, øget anvendelse af ren energi og forandringer i transportteknologien, herunder teknologisk fornyelse. De investeringer, der i dag foretages i transportsektoren, vil få dybtgående virkninger på klimaet allerede om 2-3 generationer. Det vil sige, at effekterne i høj grad vil være en håndgribelig realitet for vore børnebørn og oldebørn. 2
3 En så radikal forandring af verdens fysiske geografi må medføre voldsomme forandringer af den menneskelige geografi, dvs. af de områder, hvor mennesker lever, og af de måder, hvorpå de lever deres liv. Selv ved mere moderate opvarmningsniveauer viser alle data fra detaljerede undersøgelser af vejrmønstres regionale og sektorielle indvirkninger til økonomiske modeller for de globale effekter at klimaforandringer vil få alvorlige følger for verdens produktion, for den menneskelige civilisations vilkår og for miljøet. Omkostningerne ved ekstremt vejr, herunder orkaner, oversvømmelser og lange tørkeperioder, stiger allerede, også i de rige lande. Der findes allerede en række handlemuligheder for at reducere udledningerne. Resolut og omfattende politisk handling er nødvendig. Ved at styrke togtrafikken kan der bidrages til en samlet nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsektoren og dermed hjælpes til med at undgå klimaforandringerne. Det kræver generelt mindre energi og forurener mindre pr. kilometer at transportere en person eller et ton gods med jernbane end med bil eller fly. Større markedsandele til den kollektive trafik giver samtidig en bedre belægning på de enkelte afgange og dermed en mere effektiv udnyttelse af energien. Set i et sikkerhedsmæssigt perspektiv er der desuden store fordele ved at flytte trafik fra vej til bane. Antallet af ulykker er således markant lavere på bane end på vej. Det danske jernbanenet trænger til investeringer Det danske jernbanenet trænger generelt til milliardinvesteringer. Jernbaneinvesteringer har i årevis haltet bagefter, mens trafikproblemer er blevet»løst«på ad hoc-basis ved fortsatte motorvejsbyggerier. Enhedslisten har i mange år stået for en politik, der offensivt vil investere i de mest miljøvenlige transportformer og stoppe investeringer i de mest miljøbelastende transportformer. Af den grund er Enhedslisten også fortaler for et motorvejsstop (et 10-årigt moratorium for motorvejsbyggeri). Der er efter Enhedslistens opfattelse ikke brug for at anlægge flere motorveje, før alle andre alternativer er blevet undersøgt. Derfor er andre løsninger påkrævet, og her spiller skinnebåren trafik en vigtig rolle som alternativ til flere biler og flere motorveje. For at forhindre, at togtrafikken stagnerer, og for desuden at kunne tiltrække nye passagerer især dem, der i dag benytter de mest forurenende trafikmidler: biler og fly er det nødvendigt, at der investeres betydelige midler i togtrafikken med henblik på at øge skinnekapaciteten og med henblik på at gøre skinnenettet langt mere robust over for trængsel, nedbrud og uforudsete hændelser. En opgraderet jernbaneinfrastruktur forsynet med den nyeste signalteknologi til såvel regionale- som hurtige tog vil betyde mærkbare tidsbesparelser for de rejsende. Kortere rejsetid er imidlertid ikke det eneste parameter, når der vælges transportmiddel. Også god korrespondance til andre transportmidler, komfort, takster, frekvens m.v. spiller en afgørende rolle. Ikke kun de rejsende får glæde af, at jernbaneinfrastrukturen opgraderes. Også togoperatørerne vil kunne drage nytte deraf. Kortere rejsetider vil tiltrække flere rejsende og flere godskunder, og det betyder større indtægter. De kortere rejsetider betyder også, at togene har en hurtigere omløbstid. Det vil sige, at der ikke skal bruges nær så mange tog(sæt) for at køre en given strækning, og det fører til lavere udgifter til materiel, vedligehold og personale for operatøren. De øgede indtægter vil i det omfang selskaberne er ejet af det offentlige kunne reinvesteres i nye jernbaneaktiviteter, som så vil kunne gøre togtrafikken endnu mere attraktiv for endnu flere rejsende. Det er denne positive opadgående spiral, Enhedslisten stræber efter at sætte i gang med dette beslutningsforslag. 3
4 Infrastrukturens kapacitet ved Lillebælt Ifølge DTU Transport kan der ventes en fordobling i vejtrafikken frem til For godstrafikkens vedkommende vil den internationale lastbiltrafik stå for hovedparten af stigningen. Det kan det nuværende vejnet og de igangværende klimaforandringer ikke klare. For at forebygge et forventeligt sammenbrud på vejene skal jernbanenettet opgraderes, og desuden skal der etableres et finmasket net af decentrale terminaler til omladning af gods fra bane/skib til lastbil. Nogle vejstrækninger er i dag hårdt belastede. Det gælder bl.a. strækningen Odense-Trekantområdet- Århus. Som»løsning«på trængselsproblemerne havde Infrastrukturkommissionen kun ét svar: mere asfalt. Og den fremlagde tre forslag til en ny passage af Lillebælt. Kun ét forslag inkluderer togtrafik. To af forslagene skulle endda føres gennem relativt uforstyrrede naturområder, der hidtil har været friholdt for større trafikanlæg. Uanset hvilken linjeføring der vælges, vil den være en miljø- og landskabsmæssig belastning for den nordlige del af Lillebæltområdet. Infrastrukturkommission peger på disse tre muligheder for en ny Lillebæltsforbindelse: Ny vejbro parallelt med den nye Lillebæltsbro og eventuelt en ny vejbro over Vejle Fjord. Vej- og togforbindelse Bogense-Juelsminde (højbro) (ca. 18 km), vej plus bane Nordvestfyn-Bogense (20-25 km) og vej/bane Juelsminde-Hedensted (20-30 km). Vejforbindelse fra Middelfart Syd til Kolding Syd (25-30 km). (Kilde: Infrastrukturkommissionens betænkning fra januar 2008:»Danmarks Transportinfrastruktur 2030«, side ). Ingen af de tre forslag vil imidlertid kunne løse trængselsproblemerne på lang sigt, for uanset hvor mange broer og vejbaner der anlægges, er det ikke muligt at bygge sig ud af problemerne. Snart vil de nye og/ eller bredere motorveje atter være fyldt op, og så er vi lige vidt. Nye veje betyder i realiteten blot, at de nuværende flaskehalse skubbes rundt til andre lokaliteter i trafiksystemet. Kun en kraftig udvidelse af skinnekapaciteten kan tilgodese behovet for kapacitetsudvidelse, hensynet til bæredygtighed og klimaforandringer, areal- og ressourceforbrug samt de krav, som naboerne til de store trafikanlæg stiller vedrørende støj, emissioner, barriereeffekter m.v. Jernbanebroernes tilstandsniveau De fleste danske jernbanebroer er opført i årene omkring første verdenskrig og i 1930 erne. Broerne har en levetid på ca. 100 år, og det betyder, at der i perioden vil blive stillet krav om anlæg af mange nye jernbanebroer. Det er anlægsarbejder, der ikke alene vil være ganske omfattende, men tillige vil få en enorm indflydelse på, hvordan togtrafikken afvikles, og på mulighederne for at forbedre denne med flere afgange og en bedre regularitet. Indtil da skal broerne fortsat vedligeholdes, og der er med tiden opstået et betydeligt efterslæb. Gennem flere år er der blevet overført midler, der var øremærket til vedligeholdelse af broerne, til andre sektorer inden for Banedanmarks ressort. Broerne har med andre ord fungeret som en slags stødpude for Banedanmarks knebne budgetter, hvilket har resulteret i dårlig vedligeholdelse. Indtil nu har dette kun haft ringe indflydelse på togdrift og regularitet, men det vil formodentlig næppe kunne vare ved. Undlades den løbende vedligeholdelse af jernbanebroerne, vil der ske en forværring af tilstanden, restlevetiden vil blive reduceret, og vedligeholdelsesomkostningerne vil hobe sig op. Banedanmark betegner i rapporten»beslutningsgrundlag for sporområdet m.v «(september 2006, ) tilstanden for de store jernbanebroer som værende»god«. Det er dog en stakket frist, idet investeringsefterslæbet snart vil vise sig i form af en hastigt eskalerende nedbrydning af broernes tilstand. 4
5 Medvirkende til nedbrydningen er dels almindelig slitage på grund af de stigende trafikmængder (mange tog, lange tog og stedse flere biler). Men også ændret vejrlig i form af mere nedbør, højere luftfugtighed m.v. har en negativ indflydelse på broernes tilstand og levetid. Visse delelementer er særlig udsatte; det gælder bl.a. fugtisoleringen på brodækket, og her vil utilstrækkelig vedligeholdelse øge vandgennemtrængning til den indvendige armering, og dermed vil der kunne ske en hurtigere nedbrydning af selve konstruktionen. Manglende vedligeholdelse fører desuden til, at broernes sikkerhed ikke kan opretholdes, og det kan resultere i hastighedsnedsættelser og/eller reduktioner i godstogenes vægt og længde og kan i værste fald føre til lukning af broer. Skal der være sikkerhed for, at togdriften kan opretholdes i dens nuværende omfang, skønner det engelske konsulentfirma Parsons Brinckerhoff, at der skal investeres mindst 700 mio. kr., dvs. ca. 100 mio. kr. hvert år frem til (»Beslutningsgrundlag for sporområdet m.v «, side 132) Dette er imidlertid blevet modgået af Banedanmark i ovennævnte rapport,»da det vil være forbundet med en stor risiko for alvorlige trafikale påvirkninger som følge af broernes tilstand, og tillige vil investeringsniveauet være forbundet med en markant forringelse af værdien af den samlede bromasse i aftaleperioden«. I stedet vil der»kun blive udført helt essentielle, sikkerhedskritiske og levetidsbevarende arbejder, som det p.t. er muligt at forudsige behovet for. Det betyder, at der ikke er afsat midler til finansiering af eventuelle akut opståede skader eller til fornyelse af broer eller broelementer, der overskrider den teoretiske levetid. Der vil desuden ikke blive foretaget vedligeholdelse og fornyelse af mindre anlægselementer (støttemure, stenkister, kabelrender m.m.). (»Beslutningsgrundlag for sporområdet m.v «, side 132) Det er bekymrende, at der reelt sker en udskydelse af den nødvendige vedligeholdelse, idet dette logisk nok indebærer dels en forværring af broernes sikkerhedsstand, og dels at der efter 2014»vil være oparbejdet et betydeligt efterslæb, beregnet til mindst ca. 1,8 mia. kr. og sandsynligvis mere, idet nogle broer muligvis vil skulle ombygges som følge af, at vedligeholdelsesarbejder ikke er blevet udført i tide.«(»beslutningsgrundlag for sporområdet m.v «, side 133) Enhedslisten finder det utilfredsstillende, at en så vigtig del af jernbaneinfrastrukturen, som broerne er, forfalder, uden at der bliver gjort, hvad der er nødvendigt for at bevare deres funktionalitet. Forbindelsen over Lillebælt Den gamle Lillebæltsbro er fra 1935, og med den middellevetid på ca. 100 år, som er de fleste broers, må det påregnes, at den har en restlevetid til omkring 2035 under forudsætning af, at den nødvendige løbende vedligeholdelse gennemføres, hvilket ikke har været tilfældet indtil nu. Således viser Banedanmarks analyser, at der er behov for udskiftning af isoleringslaget, der som nævnt har afgørende betydning for broernes levetid. En sådan udskiftning er meget omkostningstung. Medmindre tempoet i vedligeholdelsesarbejdet med jernbanebroerne sættes markant i vejret, vil den gamle Lillebæltsbro næppe kunne holde tiden ud. Et synspunkt, der bakkes op af Banedanmark! I ugebladet Ingeniøren (oktober 2007) hedder det, at der er et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på vore broer, og at Lillebæltsbroen faktisk er den værste og trænger til aflastning. (»Danske jernbanebroer smuldrer«, Ingeniøren 9. oktober 2007) Med ovenstående in mente er det efter Enhedslistens opfattelse derfor ikke for tidligt at tage fat på en diskussion af, hvad der skal ske med jernbanebroerne, og at der allerede nu ses på de kommende alternativer til den gamle Lillebæltsbro. Med forslaget om en 4-sporet jernbanetunnel under Lillebælt ønsker vi at pege på et alternativ, der opfylder de krav, der skal stilles til fremtidens infrastrukturprojekter. At sætte sin lid til, at en fast forbindelse over Femern Bælt kan bidrage til at løse togtrafikkens fremkommelighedsproblemer omkring Lillebælt og i øst-vest-trafikken, er ikke tilstrækkeligt. Under forudsætning af, at broen over Femern Bælt bygges, vil den allertidligst kunne tages i brug i Forinden er togtrafikken mellem København og Østjylland for længst endt i kaos. 5
6 Det havde været oplagt, at Infrastrukturkommissionen havde taget den udfordring op, som de aldrende jernbanebroer udgør. Da dette imidlertid ikke var tilfældet, ønsker Enhedslisten at sætte jernbanebroernes fremtid til debat og på Folketingets dagsorden. Logisk nok må man prioritere den jernbanebro højest, hvor behovet for at tilvejebringe mere skinnekapacitet er størst, dvs. den gamle Lillebæltsbro. Konkret mener forslagsstillerne, at når der tages stilling til Lillebæltsbroen, bør der igangsættes en grundig undersøgelse af mulighederne for at etablere en jernbanetunnel under Lillebælt efter følgende retningslinjer, som vil være Enhedslistens tilgang til forhandlingerne: Anlæg af en 4-sporet jernbanetunnel fra et område beliggende øst for Middelfart Station til baneudfletningen ved Snoghøj. De lange op- og nedkørsler betinges af, at vanddybden i Lillebælt på det sted, hvor tunnelen skal placeres, er ca. 40 m, og at godstog har brug for sådanne lange op- og nedkørsler. Den præcise linjeføring, og hvorvidt der anlægges en boret tunnel eller en sænketunnel, afgøres af de tekniske undersøgelser. Fra et miljøsynspunkt bør en boret tunnel foretrækkes. Tunnelen dimensioneres efter de principper for tunnelbyggeri, der er anvendt ved anlæg af Storebæltsog Øresundsforbindelserne, og med anvendelse af den teknologi og de forbedrede sikkerhedsforanstaltninger, der siden da er kommet til. Anlæg af en jernbanetunnel kan nødvendiggøre, at der anlægges en ny station i Middelfart. Tillige vil en jernbanetunnel give Middelfart et bedre miljø, når trafikstøjen og luftforureningen reduceres. 6
7 Per Clausen (EL):: Skriftlig fremsættelse Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af mulighederne for etablering af en jernbanetunnel under Lillebælt, udarbejdelse af en handlingsplan for bedre vedligeholdelse af jernbane- og vejbroerne samt stillingtagen til, hvad der skal ske med Lillebæltsbroen, inden den falder for aldersgrænsen. (Beslutningsforslag nr. B 41). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 7
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af nærbaner i Trekantområdet
Beslutningsforslag nr. B 154 Folketinget 2009-10 Fremsat den 16. marts 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)
2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereFremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL)
2007/1 BSF 22 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om anlæg
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereTØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen
TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt
Læs mereStatus for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet
Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,
Læs mereEtablering af ny midtjysk motorvej
Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg
2010/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg samt åbning af station i Esbjerg øst
2010/1 BSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. oktober 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereStatus for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet
Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens
Læs mereFremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL)
2007/1 BSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om anlæg
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af den østjyske længdebane fra Lillebælt til Aalborg
2007/2 BSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. januar 2008 af Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om udbygning
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDanmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan
Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mere2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereVæksten forsvandt men trængslerne fortsatte
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mere2007/2 BSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016
2007/2 BSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. marts 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereEn attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab
Beslutningsforslag nr. B 82 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. marts 2011 af Jørgen Poulsen (RV), Marianne Jelved (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV). Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereResultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014
Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter
Læs mereTrekantområdet og trafikplanlægning. Susanne Krawack
Trekantområdet og trafikplanlægning Susanne Krawack 6 store kommuner Ca. 350.000 indbyggere Et pulserende erhvervsliv International lufthavn Det vigtigste vejkryds i Danmark Man kan nå hele landet på 2
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af nærbaner i Trekantområdet
2008/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mere2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017
2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereToget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima
Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund
Læs mereInfrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse
Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs merePotentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.
Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk
Læs mereJernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport
Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs mereBanedanmarks kommende projekter
Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
Læs mereHH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport
Læs mereOplæg til Syddansk banestrategi
Oplæg til Syddansk banestrategi Perspektiver, muligheder og udfordringer Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 25. august 2015 Baggrund/mål Forventninger til banen afhænger af Bred politisk ambition om at sikre
Læs mereBanedanmarks arbejde i Lundby
Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereTogfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September
Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning
2015/1 BSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereDebat Værktøjer oplæg til debat - Svend Tøfting, Region Nordjylland
DANMARKS STØRSTE DORTE STIGAARD, REGION NORDJYLLAND DANMARKS STØRSTE FREMKOMMELIGHEDSUNDERSØGELSE Baggrunden for projektet det overordnede Koncept Svend Tøfting, Region Nordjylland. Spørgeskema undersøgelsen
Læs mereMOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde
MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereFælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur
Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019 Indledning Region Midtjylland
Læs mereTRAFIKALE UDFORDRING PÅ FYN BEHOV FOR NYE LØSNINGER
NOTAT 19. december 2018 TRAFIKALE UDFORDRING PÅ FYN BEHOV FOR NYE LØSNINGER Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark er central for det danske samfund. I dag udgør den fynske motorvej den primære forbindelse,
Læs mereSTATE OF THE NATION 2012
Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?
Læs mereBROERNE OVER LILLEBÆLT
Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mereHøringssvar til Trafikplanen fra Ringkøbing-Skjern Kommune
Returadresse Viden & Strategi Politisk Administrativt Sekretariat Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen via mail: info@tbst.dk Sagsbehandler Mads Laursen Direkte telefon 99741275
Læs mereDe Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet
De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige
2013/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. marts 2014 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF) og Villum Christensen (LA)
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om annullering af planlagte besparelser i SKAT
2016/1 BSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. marts 2017 af Rune Lund (EL), Pelle Dragsted (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) Forslag til
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereLetbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik
Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed
Læs mereForeningen Als-Fyn Broen
Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard Henrik Juul Nielsen
Læs mereBorgernes holdning til trafik
Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereA7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs
A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereVejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande
Vejdirektoratet De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande Statsvejnettet 1/1-2017 Udgør 3.803 km* 1.205 km er motorveje Det svarer til ca. 5% af det samlede offentlige vejnet i Danmark (74.558 km)
Læs mereDerfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser
Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser GRØN, JA TAK! VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i
Læs mereNOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København
NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region
Læs mereMangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Læs mere50 procent flere skal med busserne i 2019
NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år
Læs mereGods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren
Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug
2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereEnhedslistens Forslag til. Bedre og billigere. Offentlig transport på Fyn
Enhedslistens Forslag til Bedre og billigere Offentlig transport på Fyn for passagerer og miljø Den offentlige transport på Fyn er i store problemer. Priserne på din tog- og busillet stiger, afgangene
Læs mereDerfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser
Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i
Læs mereVidere med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser
Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er
Læs mereSjælland baner vejen frem
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mere