Modul 4 - studieguide. Bevægelsesmiljøer. og aktivitetsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 4 - studieguide. Bevægelsesmiljøer. og aktivitetsudvikling"

Transkript

1 Modul 4 - studieguide Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling

2 Indholdsfortegnelse Del I Studieguiden dit orienteringskort... 3 Studieordning og studieguides... 3 Struktur på Bachelorstudiets Basisår... 3 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter... 3 Kompetencebeskrivelser... 4 Professions kompetenceniveauer... 4 Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer... 5 Læringsmiljø... 5 Mødepligt og aktiv deltagelse... 6 Evaluering af modulet... 6 Del 2 - Modul 4:... 7 Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling... 7 Fire historier fra det virkelige liv... 7 Overordnet om modulet... 9 Formål Kompetencer Forudsætninger Vidensformer Struktur og forløb Kontekstfase (uge 5) Vidensopbygning (uge 6 11) Projektfase (uge 9 12) Modulets struktur og forløb Arbejdsredskaber, kommunikation og vejledning E-learn Arbejdsportefølje Fagligt-pædagogisk udviklingsmøde Vejledning Litteratur Prøver Læringsprøver Seminar Synopsis Afsluttende prøve Praktisk information Arbejdsbelastning i modulet Nøglepersoner i modulet Beskrivelse af undervisningens delelementer Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (LAD) Rum og idrætskultur Aktiviteter i boldhallen

3 Aktiviteter i svømmehallen Aktiviteter i byens rum Aktiviteter i skoven Aktiviteter på vinterfjeldet Skriftlig formidling

4 Del I Studieguiden dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Du kan altid finde den på nettet - Studieguiden består af to hovedafsnit først et afsnit med generelle informationer og dernæst et specifikt afsnit med beskrivelse af modul 4 bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling. Studieordning og studieguides Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i Studieordning af 2008 UH (.pdf) - HUhttp://www1.sdu.dk/health/studieinformation/idraet/ I studieordningen er opført alle de regler og bestemmelser, som gælder for Bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Kort sagt, studieordningen angiver hvilken bane vi spiller på. Læs den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er en uddybning af studieordningens generelle rammer. Den angiver hvad vi spiller og hvordan. Struktur på Bachelorstudiets Basisår Det første år Basisåret er opdelt i 4 kvarterer på hver 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet herunder. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. Start og slutdatoer for Basisårets kvarter Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Fridage aug nov. Uge 42 efterårsferie Kvarter okt. 2. Kvarter 8. nov dec jan Jan dec jan. juleferie jan. vinterferie 3. Kvarter 31. jan marts 28. marts 1. April 4. Kvarter 04.april juni juni Fridage April Optagelsesprøve Maj St. Bededag d. 20. Maj Kr. Himmelfart Juni 2. pinsedag d. 13. Juni 3

5 Kompetencebeskrivelser Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser. De er vigtige for dig, idet de fortæller, hvad du skal kunne, når du har gennemført undervisningen. Med andre ord fortæller kompetencebeskrivelserne, hvad du skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Som du vil se er kompetencebeskrivelsen delt i to: Teoretiske og akademiske kompetencer Professionskompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal den studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. Hvert niveau angiver en række kompetencer de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencebeskrivelser på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål. Professions kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i praksis idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. 4

6 Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Kompetencebeskrivelserne angiver hvad du skal kunne og dermed hvad du bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun dette, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Læringsmiljø Læringsmiljøet på studiet er både tilrettelagt af instituttet og studenterstyret. Det tilrettelagte miljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø er undervisning, E- learn, gruppelog og arbejdsrapporter. Undervisning er organiseret som: Forelæsninger for hele årgangen Holdundervisning på 3 hold á ca. 25 studerende (Hold A, B og C) Studiegrupper á 8-10 studerende fra samme hold og Arbejdsgrupper á 4-5 studerende. E-learn er en virtuel læringsplatform, som er specifik for det enkelte modul. Her findes alle informationer om modulet samt kommunikationsplatform til udveksling af opgaver, besvarelser, refleksioner, feedback m.m. På E-learn afleveres alle arbejdsrapporter og gruppelogger. Gruppeloggen er et skriftligt hjælpemiddel og produkt, der skal støtte gruppens refleksioner og tilegnelse af læring. I loggen reflekterer den eller de studerende over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Refleksionerne finder sted både individuelt og i grupper. Det studenterstyrede læringsmiljø har naturligvis en vis tilknytning til det tilrettelagte læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. Det består typisk af forskellige læsegrupper eller samarbejdsgrupper i forhold til opgaver, prøver m.v. 5

7 Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet. I studieguidens specifikke afsnit præciseres disse prøver og eksamen. Udover den afsluttende prøve stilles der i visse fag, typisk de praktisk pædagogiske fag, diverse laboratorieøvelser og skriveøvelser krav om mødepligt og aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse betyder, at du er fysisk aktiv i de praktisk pædagogiske timer og deltager i de forskellige øvelser. I tilfælde af mindre skader kan den fysiske aktivitet erstattes af en anden funktion efter aftale med den enkelte underviser. Mødepligten opfyldes ved aktiv deltagelse i mindst 80 % af fagets planlagte lektioner. I tilfælde af, at du ikke opfylder disse betingelser, skal det aftales med den pågældende underviser, hvordan du kan indhente det forsømte. Modulsekretæren skal orienteres og notere aftalen mellem underviser og studerende samt tidspunktet for, hvornår aftalen skal være opfyldt. Evaluering af modulet Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi opfordrer kraftigt alle studerende til at deltage i dette arbejde. Evalueringen foretages elektronisk ved at du får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Uddannelsen vil løbende blive justeret bl.a. efter de studerendes ønsker. 6

8 Del 2 - Modul 4: Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling Fire historier fra det virkelige liv I mit arbejde som idrætsentreprenør har jeg fået til opgave at udvikle gadeidrætten i Fredericia by. Gadeidræt skal ose af "street". Et centralt element i gadekulturen er jargonen, attituden - identiteten og tilhørsforholdet. Gadeidræt skal være der, hvor børn, unge og voksne mødes. Nye venskaber knyttes - integrationen finder sted. Det skal være idræt uden trænere og dommere - det er vi selv, faste træningstider er en by i Rusland.Legen - eksperimenterne med bolden, kampen og konkurrencen mod andre hold er elementer, der karakteriserer dette tiltag. Her foruden gælder det om at acceptere forskelligheden og ikke nødvendigvis fokusere på det tekniske/taktiske, men være i aktiviteten og udvikle sig sammen med aktiviteten. Gadeidrætten kan således betragtes som løssluppen i forhold til den traditionelle foreningsidræt - vi går i clinch med idrætskulturen. For at kunne have succes med dette projekt er det således afgørende at jeg har en forståelse og viden om de eksisterende foreningsbaserede idrætsgrene og de traditioner der er knyttet til dem. Dette er vigtigt fordi jeg skal bruge denne viden til at udvikle nye aktiviteter. Min viden om og erfaring med aktivitetsudvikling samt evnen til at stille spørgsmål til de forskellige idrætsmiljøer: "hvorfor gør vi egentlig således?" er derfor centrale kompetencer i mit daglige arbejde. Kristoffer Riddersholm Idrætsentreprenør, Fredericia Kommune Planen for dagens lektion er printet ud og ligger i lommen på mine træningsbukser. Lektionen er den første i et boldspilsforløb med et 1.g idrætshold. Jeg har gjort mig adskillige pædagogiske overvejelser omkring undervisningens indhold og opbygning; herunder hvilke øvelser, der skal indgå og rækkefølgen de skal komme i. Jeg er forberedt til fingerspidserne, men samtidig klar over, at lektionen næppe kommer til at følge min plan til punkt og prikke. Og hvorfor gør den så ikke det? Det er et grundvilkår for mig som idrætsunderviser i gymnasieskolen, at elevernes idrætslige engagement og færdigheder er meget forskellige. Nogle idrætshold er hurtige til at indlære nye færdigheder, mens andre hold kræver flere for-øvelser og gentagelser for at nå det samme niveau. Det er derfor ofte umuligt for mig præcist at 7

9 planlægge, hvilke krav og udfordringer jeg skal stille eleverne inden undervisningen. Evnen til at justere og udvikle øvelser og spil i undervisningen betyder, at jeg løbende kan tilpasse udfordringerne til elevernes niveau og derigennem nå målet om udvikling af elevernes idrætslige færdigheder. Julia Guldhammer Dalgaard Gymnasielærer Skanderborg Et idrætstilbud til alle uanset deres funktionsevne, er den klare vision jeg som udviklingskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund arbejder med. Det er i mødet mellem idrætsmiljø, aktivitet og målgruppe der skal udvikles og tænkes muligheder, ofte i nye sammenhænge eller strukturer. Udfordringen er det fri rum, hvor idrætten ofte udøves på uformelle vilkår. Her skal jeg arbejde med de involveredes mulighedstænkning og fantasi, der ofte er begrænsede til rene idrætter og ikke tilpasset idræt og bevægelse og leg. Jeg arbejder primært ud fra tre zoner for bevægelse: 1) I det eksisterende (ikke handicap)idrætsmiljø, hvor vi etablerer et parallelt idrætstilbud. 2) I egne handicapidrætsmiljøer og aktiviteter baseret udelukkende på målgruppen af mennesker med funktionsnedsættelser. 3)I det nære lokalmiljø i samarbejde med eks. specialskoler eller bofællesskaber. Mine erfaringer fra aktivitetsudvikling har betydet, at jeg kan arbejde ind i de mange zoner for bevægelse og knytte disse til aktiviteter, målgrupper, rekvisitter, sikkerhed, motivation, inklusionsperspektivet, konkurrenceperspektivet, og mest af alt glæden ved aktiv deltagelse og bevægelse. Opgaven er at støtte og påvirke kommunerne til at gøre politikkerne handlingsorienterede og aktive for vores foreninger og aktive. Min viden til at arbejde mulighedsorienteret ind i det politiske rum for at skabe relation mellem politik, aktiviteter og mennesker er derfor afgørende for resultatet. Peter Kock Hansen Udviklingskonsulent, Dansk Handicap Idræts-Forbund Jeg er ansat som sundhedskoordinator på sundhedsområdet i Kolding Kommune. Min primære opgave er at udvikle, igangsætte, koordinere og lede indsatser, der på kort eller langt sigt skal fremme borgernes muligheder for fysisk aktivitet. Jeg arbejder tæt sammen med andre fag- og forvaltningsområder i kommunen om indsatser lige fra idræts for sindslidende til stole-motion for ældre. Et vigtigt fokus i vores sundhedspolitik og kommunens fysiske planlægning er at sikre borgerne nogle gode fysiske rammer, der er fremmende for leg, motion og selvtransport gang og cykling. En vigtig opgave er at anlægge, vedligeholde og optimere stisystemer, sikre bolignære grønne og trygge legeområder og tilbyde borgerne fleksible, billige og åbne motions- og idrætsfaciliteter. Den 8

10 opgave forsøger jeg at løse sammen med de kolleger der sider med kommune- og lokalplaner. Her bruger jeg min viden om bl.a. borgernes idræts- og motionsvaner, barriere for fysisk aktivitet i det fysiske miljø og forskelligheden i behov i forhold til køn, alder og socioøkonomisk status. En væsentlig udfordrende opgave er også at inspirere og motivere borgerne herunder måske specielt børnene og de unge til at bruge de eksisterende muligheder i og uden for deres nærområde. Hvordan kommer de unge væk fra computerskærmen og ud i naturen og ind i de grå og grønne byrum? Nye og flotte aktivitetsanlæg i skolegården er dyre i anskaffelse og vedligeholdelse hvordan gives lærere og elever viden og inspiration til at bruge og udnytte de grønne og grå rum mere end de gør i forvejen? Mads Kyed Sundhedskoordinator for fysisk aktivitet, Kolding Kommune Kristoffer, Julia, Peter og Mads er alle uddannet fra Institut for Idræt og Biomekanik, SDU inden for de seneste 5 år og alle har i dag en jobfunktion, hvor det handler om at tænke nyt i forhold til bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling. Deres beskrivelser og jobfunktioner kan ses som inspiration for modul 4 og som meget konkrete professionsorienterede argumenter for at arbejde med bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling på uddannelsen i Idræt og Sundhed. Odenses vision - At lege er at leve At lege er at leve Vi vil arbejde og lege os til vækst for at skabe rammerne for et bedre liv i Odense. Vi tænker nyt, når det handler om at skabe læring, innovation, udvikling og vækst. Det lyder sjovt. Det er alvor. Vi vil øge børn og voksnes mulighed for udfoldelse i livet. Vi udviser udstrakt socialt ansvar. Vi vil styrke alle relationer, og støtte hvor nye ideer fødes og udvikles. Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø. Det hele handler om vores indsats for det gode liv. Det skal leves i Odense. Det betyder, at Odense i 2017 er kendt som den legende by, hvor vi tør eksperimentere. En by, som skaber stærke partnerskaber mellem alle, som vil bidrage til livskvalitet og vækst. I de krydsfelter, som opstår, vokser nye ideer og skæve indfald. Og vi er Danmarks mest bæredygtige by. Odense er en by, du mærker. Det er en leg at være med. Det giver mening. Det er sjovt. Som vi siger og gør: At lege er at leve. Odense Kommune har en vision, som handler om samme tematik, og som viser at der er brug for uddannede mennesker med kompetence indenfor bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling - til at virkeliggøre visionen. Det overordnede tema for dette modul er sammenhængen mellem bevægelsesmiljøer og idrætsaktiviteter samt spørgsmålet om, hvordan man udvikler idræts- og friluftsaktiviteter til særlige bevægelsesmiljøer. Overordnet om modulet Modul 4 bygger videre på de tidligere moduler og ligger parallelt med modul 3. De to moduler kører sideløbende og har hver deres fokus og tematik, men samarbejder om en fælles tur til Norge. 9

11 I modul 4 er der fokus på de humanistiske, samfundsvidenskabelige og praktisk pædagogiske vidensformer. Det handler om krops- og idrætskultur samt didaktik og praktisk idrætsaktivitet. Modulet rummer, jvf. historierne fra det virkelige liv, vigtige perspektiver både i forhold til undervisning i idræt, i gymnasiet eller på højskole, og i forhold til udvikling af sundhedstiltag i en organisation eller en kommune. Formål Målet er at opnå praktisk og teoretisk kompetence til at udvikle idræts- eller friluftsaktiviteter til specifikke formål og målgrupper i forskellige bevægelsesmiljøer. Det handler om at undersøge sammenhænge mellem rummet og aktiviteten fx. i form af de forventninger og traditioner, som knyttes til særlige bevægelsesmiljøer. Herudover er det målet, at udvikle færdigheder i forhold til at udvikle og igangsætte aktiviteter med fokus på forskellige oplevelsesmæssige kvaliteter, fx. leg og læring. Modulet tager udgangspunkt i samspillet mellem bevægelsesmiljøer og idrætsaktiviteter med kobling til didaktik samt teorier om idrætskultur, arkitektur samt by- og landskabsplanlægning. Centrale spørgsmål for modulet er: Hvilke idrætsaktiviteter og bevægelser knyttes traditionelt til hvilke rum og bevægelsesmiljøer? Hvilke begrænsninger og muligheder udgør det fysiske miljø i forhold til bevægelse og idræt? Hvordan kan man tænke utraditionelt i forhold til aktivitetsudvikling med udgangspunkt i særlige bevægelsesmiljøer? Et bevægelsesmiljø forstås som et fysisk rum, som dels rummer nogle traditioner, eller forventninger i forhold til bevægelse, og dels rummer nogle muligheder i forhold til aktivitetsudvikling. Typiske bevægelsesmiljøer er bold- eller svømmehallen, som er bygget og indrettet til idræt og bevægelse dvs. bevægelsesintenderet. Et bevægelsesmiljø kan imidlertid også være mindre planlagt og indrettet til idræt (ikkebevægelsesintenderet?) fx. byens rum og skoven. Modulet sætter fokus på fire velkendte bevægelsesmiljøer: svømmehallen, boldhallen samt byens rum (pladser og parker) og naturen (skoven). Hertil kommer sne- og fjeldlandskabet i Norge. Kompetencer Professionskompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udvikle, planlægge, organisere, igangsætte og justere idræts og friluftsaktiviteter i forskellige bevægelsesmiljøer (niveau 2 og 3) Reflektere over idræts- og friluftsaktiviteter med fokus på legens kvaliteter i spændet mellem oplevelse og læring (niveau 2). Diskutere didaktisk og pædagogisk teori i forhold til idræts og friluftsaktiviteter (niveau 2-3). Udføre skriftlig formidling i form af en synopsis (niveau 1). 10

12 Teoretisk, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Identificere og beskrive et bevægelsesmiljø i relation til idrætskultur og friluftstradition (niveau 1). Redegøre for forskellige bevægelsesmiljøers kvaliteter og deres betydning for fysisk aktivitet (niveau 2). Analysere og diskutere udvalgte bevægelsesmiljøer samt aktiviteter knyttet til disse (niveau 3). Forudsætninger Modulet bygger videre på elementer fra de tidligere moduler. Ved dette moduls start forventes det, at den studerende: Har viden om og erfaring med PBL som metode Kan arbejde effektivt med problemløsning i arbejdsgrupper, herunder udvikle samarbejdet i gruppen Kan anvende e-learn og har kendskab til studieteknik Kan arbejde med logbog som arbejdsredskab Kan opsøge og inddrage relevant litteratur Har viden om de tre idrætsfaglige vidensformer Kan reflektere over praksis med inddragelse af relevant teori Har kendskab til kropskultur i relation til samfund og historie samt til konfigurationsanalysen som metode Vidensformer De to gennemgående vidensformer på modulet er den humanistisk samfundsvidenskabelige vidensform og den praktisk pædagogiske vidensform. Indenfor den humanistisk samfundsvidenskabelige er der fokus på kropskultur og idrætskulturer samt bevægelsesmiljøer og arkitekturpsykologi. I forhold til den praktisk pædagogiske vidensform handler det om didaktik, leg og aktivitetsudvikling, samt idrætsaktiviteter med fokus på boldspil, vandaktiviteter og friluftsliv i byen, skoven og på vinterfjeldet. Struktur og forløb Modulets overordnede struktur bygger på PBL (Pettersen 2001) som læringsform og er kraftigt inspireret af Kubus-konceptet (Herlau & Tetzschner 2006), hvor et projektforløb ideelt set består af 3 faser: kontekstafklaring, vidensopbygning og projektfase. 11

13 Kontekst Vidensopbygning Projekt Modellen fisken intenderer grafisk at vise arbejdsform og perspektiv i de tre faser. Det er vigtigt at forstå, at der er en glidende overgang mellem de enkelte faser og delvis overlap i forhold til trinnene i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). Kontekstfase (uge 5) I kontekstfasen kridtes banen op, og modulets tema præsenteres og arbejdsgrupperne forbereder sig på at arbejde tæt sammen. Den overordnede problemstilling med modulet præsenteres i en startforelæsning og vi skitserer mål, indhold og arbejdsformer for modulet. Arbejdsgrupperne er dannet inden modulets start, og vi arbejder i kontekstfasen med at udvikle gruppen, hvor kompetencer, gensidige forventninger og spilleregler for samarbejdet diskuteres og aftales. I kontekstfasen arbejder grupperne intensivt med udvikling af aktiviteter i forhold til en særlig målgruppe og med udgangspunkt i specifikke bevægelsesmiljøer. Formålet er at få konkrete erfaringer med modulets tematik med henblik på at identificere gruppens udgangspunkt, kompetencer og forforståelse samt lægge en plan for det videre arbejde med vidensopbygning (fase 2) Som afslutning på kontekstfasen udarbejder hver arbejdsgruppe en kontekstbeskrivelse/arbejdsplan, hvori de beskriver: Arbejdsgruppens udgangspunkt, kompetencer og forståelse i forhold til det overordnede tema (hvad ved vi og hvad kan vi?) Arbejdsgruppens styrker, svagheder samt spilleregler og arbejdsdeling (i forhold til gruppearbejde og proces hvordan anvende styrker og svagheder?) Plan, normer og regler for samarbejdet i gruppen Arbejdsgrupperne skal i kontekstfasen arbejde med trin 1 og 2 i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). 12

14 Vidensopbygning (uge 6 11) I den næste fase - vidensopbygning - er det formålet at indhente viden og tilegne sig kompetencer i forhold til den overordnede tematik. Arbejdsformen i fasen vidensopbygning er divergent, idet man ud fra et problemfelt åbner op og indsamler viden og opbygger kompetence på forskellig vis. Det betyder, at arbejdsgrupperne i fasen med vidensopbygning skal udvide deres viden og opbygge deres kompetence i forhold til modulets overordnede tema og formål. Arbejdsgruppernes vidensopbygning vil overordnet ske på to måder: Der vil være tilrettelagt undervisning i form af forelæsninger og holdundervisning med såvel teoretiske som praktiske temaer Herudover forventes det, at arbejdsgrupperne arbejder selvstændigt med relevante problemstillinger i forhold til deres udgangspunkt og behov (jvf. kontekstafklaring). Der vil i denne periode være undervisning med forelæsninger og holdundervisning indenfor temaerne didaktik, leg og aktivitetsudvikling samt rum og idrætskultur. Der vil være praktisk pædagogisk undervisning med bl.a. leg og aktivitetsudvikling i de fire forskellige bevægelsesmiljøer: boldhallen, svømmehallen, byens rum samt skoven. Undervisningen i de fire bevægelsesmiljøer sætter fokus på, at udvikle aktiviteter og diskutere det specifikke rums muligheder og eventuelle begrænsninger i relation til idræts- og friluftsaktiviteter. Hvilke bevægelser og idrætsaktiviteter hører traditionelt til dette rum eller miljø, og hvad er det særlige ved dette rum (set i forhold til andre)? Hvilke muligheder og evt. begrænsninger findes i rummet i forhold til leg og aktivitetsudvikling? Hvilke aktiviteter kan udvikles og igangsættes i de forskellige bevægelsesmiljøer? For en nærmere beskrivelse af den planlagte undervisning (se side 15) I fasen med vidensopbygning skal arbejdsgrupperne overordnet set arbejde sig igennem trin 2 5 i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). Vinteraktivitetstur til Norge (uge 10) Som afslutning på fasen med vidensopbygning rejser hele årgangen til Skarslia i Hallingdalen i Norge. Vinteraktivitetsturen er et fælles projekt mellem modul 3 og 4. Formålet er at afprøve, diskutere og reflektere over den opbyggede viden og de erhvervede kompetencer i et nyt og helt andet bevægelsesmiljø samt undersøge dette miljøs muligheder og begrænsninger. I Norge vil der derfor blive arbejdet med udvikling af basale skifærdigheder, samtidigt med at der eksperimenteres med aktiviteter tilpasset forskellige målgrupper 13

15 i det særlige miljø og rum, som vinterfjeldet repræsenterer. Friluftsliv og friluftsaktiviteter vil naturligt være centrale aktiviteter i det nye bevægelsesrum. Arbejdsformen vil veksle mellem lærerstyret undervisning, eksperimentering og udvikling i arbejdsgrupperne samt opsamling og diskussion på holdene. Projektfase (uge 9 12) Projektfasen rummer flg. dele: Udarbejdelse af projektbeskrivelse Arbejdsgruppernes selvstændige arbejde med eget projekt Mulighed for vejledning Aflevering af synopsis Præsentation på seminar I projektfasen arbejder arbejdsgrupperne selvstændigt med en valgt problemstilling og retter således fokus ind mod et mere afgrænset problemfelt. Der arbejdes her målorienteret og konvergent frem mod et konkret produkt. Det betyder, at fokus for arbejdsgruppen bliver mere snævert og konkret sammenlignet med fasen med vidensopbygning. Projektfasen starter med, at hver gruppe (via lodtrækning) får tildelt et bevægelsesmiljø. Herefter vælger gruppen et tema og en specifik målgruppe og arbejder med aktivitetsudvikling i forhold til det særlige bevægelsesmiljø. Aktivitetsudviklingen skal tage udgangspunkt i og kunne diskuteres og argumenteres i forhold til teori om didaktik, leg og aktivitetsudvikling samt rum og idrætskultur. I denne fase kan arbejdsgrupperne rekvirere vejledning fra undervisergruppen (se side 20) X I projektfasen skal arbejdsgrupperne arbejde sig igennem trin 5 og 7 i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). Onsdag i uge 9 d. 03. marts, foretages der lodtrækning, hvor arbejdsgrupperne bliver fordelt på bevægelsesmiljøer. Herefter udformer arbejdsgrupperne en projektbeskrivelse, som diskuteres med vejleder. Projektbeskrivelsen skal indeholde flg.: En karakteristik af bevægelsesmiljøet Problemformulering Fastsættelse og overvejelser over målgruppe Formål Litteratur Arbejdsplan Projektperioden afsluttes med et seminar, hvor arbejdsgrupperne præsenterer deres projekter. 14

16 11B Studieguide modul 4 Bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling Hver arbejdsgruppe præsenterer i praksis - eget aktivitetsprogram samt de overordnede didaktiske overvejelser (målgruppe, mål og kontekst). Arbejdsgruppen får feedback fra holdet samt fra underviser. Til brug på seminaret udfærdiger arbejdsgruppen et aktivitetsprogram med oversigt og beskrivelse af aktiviteter samt organisering. Torsdag i uge 12 d. 25.marts kl skal aktivitetsprogram være uploaded på e-learn. Arbejdsgruppen afleverer en synopsis med teoretiske overvejelser knyttet til praksis (se under prøver - side18 XX). Tirsdag i uge 14, d.06. april kl , skal synopsis være uploaded på e-learn. Seminar og synopsis kan ses som trin 7 i syvtrinsmodellen i PBL (Pettersen 2001). Modulets struktur og forløb Uge Undervisning Projekt Information! 5 Kontekstfase Leg, aktivitetsudvikling og didaktik 6 Vidensopbygning Leg, aktivitetsudvikling og didaktik Aktiviteter i byen, boldhallen og svømmehallen Rum og Idrætskultur Arbejdsgrupperne udarbejder en kontekstbeskrivelse/arbej dsplan Mindre arbejdsopgaver i tilknytning til undervisningstemaer 7 Vidensopbygning Leg, aktivitetsudvikling og didaktik Aktiviteter i byen, boldhallen og svømmehallen Rum og Idrætskultur 8 Vidensopbygning Leg, aktivitetsudvikling og didaktik Aktiviteter i boldhallen og svømmehallen Mindre arbejdsopgaver i tilknytning til undervisningstemaer Mindre arbejdsopgaver i tilknytning til undervisningstemaer 9 Vidensopbygning/Projekt fase Leg, aktivitetsudvikling og didaktik Aktiviteter i byen, skoven, boldhallen og Arbejdsgrupperne fordeles på bevægelsesmiljøer (onsdag d.03.03) Arbejde i Fagligt pædagogisk udviklingsmøde arbejdsgrupper med 15

17 svømmehallen Rum og idrætskultur vejledning 10 Vidensopbygning Vinteraktivitetstur til Norge 11 Vidensopbygning/ Projektfase Aktiviteter i skoven Arbejde i arbejdsgrupper evt. med vejledning (Norge) Arbejde i arbejdsgrupper med vejledning Fagligt pædagogisk udviklingsmøde 12 Projektfase Arbejde i arbejdsgrupper med vejledning Seminar (fredag d ) Aflevering af aktivitetsplan (torsdag d ) 13 Påske 14 Mundtlig eksamen Aflevering af synopsis (tirsdag d ) 15 Mundtlig eksamen (mandag) Arbejdsredskaber, kommunikation og vejledning E-learn På e-learn vil de studerende kunne finde information om modulet, fx. studieguide og skema. Herudover vil der være en knap med undervisningsmateriale og der vil være en med vidensbank med anbefalet og relevant litteratur. Begge disse knapper er opdelt efter de forskellige undervisningstemaer (se side 20). Der vil endvidere, som i de tidligere moduler, være en knap med kommunikation, hvor arbejdsgrupperne kan kommunikere med hinanden og hvor opgaver til aflevering skal uploades i arbejdsgruppens fileexchange. Det er her vigtigt at vide, at en afleveret opgave ikke kan trækkes tilbage. Arbejdsportefølje Det anbefales, at arbejdsgrupperne fører arbejdsportefølje gennem hele forløbet. Arbejdsporteføljen er et skriftligt hjælpemiddel og produkt, der skal støtte gruppens refleksioner og tilegnelse af læring. I arbejdsporteføljen reflekterer arbejdsgrupperne over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis og formulere læringsspørgsmål. 16

18 Arbejdsporteføljen skal anvendes som udgangspunkt for den skriftlige prøve. Arbejdsporteføljen anvendes på forskellige måder: Til besvarelse af konkret læringscase stillet i forbindelse med undervisningen. Denne form følges op af feedback til arbejdsgruppen fra enten underviser eller instruktorer. Til besvarelse af mindre refleksionsspørgsmål stillet i forbindelse med undervisningen. Denne form følges op af dialog mellem studerende (fx. tvillingssamtaler ) og evt. instruktorer/undervisere. Gruppens egne notater og refleksioner over arbejdsprocesser og produkter. Denne form kan følges op af samtaler med undervisere og andre studerende med arbejdsgruppen som initiativtagere. Fagligt-pædagogisk udviklingsmøde To gange i løbet af modulet afholdes fagligt-pædagogisk udviklingsmøde, hvor vi drøfter aktuelle problemstillinger i forhold til modulet, fx. koblinger mellem teori og praksis, arbejdsprocessen, arbejdsbelastningen, kommunikation eller logistik. Vejledning I projektfasen kan arbejdsgrupperne rekvirere vejledning fra undervisergruppen. Vejledningen dækker både det faglige indhold i projektet og den skriftlige formidling (form). Der tildeles 3 timers vejledning pr. arbejdsgruppe. Vejlederen noterer efter hver vejledning gruppens forbrug af vejledning i Excel regneark på e-learn, som således fungerer som et klippekort. Modulsekretær Kirsten Munch er ansvarlig for regnskabet over vejledning. Flere grupper kan gå sammen om en vejledningstime og derved spare klip (hvis to arbejdsgrupper har fælles vejledning med en underviser i 1 time tæller det ½ time pr. gruppe etc.). Underviserens eventuelle forberedelse til vejledningsmødet tæller med i timeregnskabet. Vejledning kan dels foregå i mødelokale (om fx teori, skriftligt materiale) eller i et bevægelsesmiljø (typisk om praksis, aktivitetsudvikling m.m.). Vejledning forestås af de gennemgående undervisere på modulet (jf. listen se side 20?X) og aftales ved at tage kontakt (mail, tlf., personlig henvendelse). Litteratur Anbefalet litteratur i form af bøger, artikler og websites vil blive lagt op på e-learn for hvert af undervisningens delelementer. Denne liste er vejledende og det forventes at den studerende og arbejdsgrupperne selv opsøger og inddrager relevant litteratur både i fasen med vidensopbygning og i projektfasen. På e-learn vil der desuden være en vidensbank, hvor supplerende tekster knyttet til undervisningen lægges. På biblioteket vil der endvidere være en semesterlånshylde hvor relevante bøger vil være samlet og opstillet. 17

19 Prøver Læringsprøver Den studerende skal: Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i den praktisk pædagogiske undervisning. Mødepligten opfyldes ved at have mindst 80 % fremmøde, der kan karakteriseres som aktiv deltagelse. Fremlægge projekt på seminar (i arbejdsgruppen) Aflevere synopsis i arbejdsgruppen Disse prøver bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Seminar Projektperioden afsluttes med et seminar, hvor arbejdsgrupperne præsenterer deres udviklede aktiviteter for hinanden. Seminaret ligger fredag d. 26 marts. Hver arbejdsgruppe skal på seminaret præsentere, igangsætte og argumentere for deres udviklede aktiviteter i det tildelte bevægelsesmiljø. Torsdag i uge 12 d. 25.marts kl skal aktivitetsprogram være uploaded på e- learn. Arbejdsgrupperne præsenterer deres aktiviteter for resten af seminargruppen der fungerer som kaniner. Det forventes at arbejdsgruppen præsenterer og igangsætter samt justerer aktiviteterne efter behov. Arbejdsgruppen har 30 min. til deres praktiske præsentation. Herefter spørgsmål og opsummering fra holdet og underviser. Synopsis Med udgangspunkt i en problemformulering skal synopsis indeholde overordnet beskrivelse af den eller de udviklede aktiviteter, samt diskussion og argumentation med udgangspunkt i relevant teori indenfor didaktik, leg og aktivitetsudvikling samt rum og idrætskultur. Detaljeret beskrivelse af lege/aktiviteter, illustration(er), justeringsmuligheder etc. kan lægges i synopsens bilagsmateriale. Synopsis skal fremstå som en samlet skriftlig fremstilling, som skal godkendes både i forhold til fagligt indhold og skriftlig fremstilling. Synopsis må have et omfang på max anslag, excl. forside og bilag, og skal uploades på e-learn (i arbejdsgruppens fileexchange) senest tirsdag d. 06. april kl Afsluttende prøve Mundtlig prøve. Bedømmelse efter 7-trins skalaen. Intern censur. Den mundtlige eksamination varer 25 minutter inkl. votering. Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i den udarbejdede synopsis, og det forventes at den studerende kan reflektere og diskutere i forhold til modulets teoretiske temaer samt perspektivere til flere bevægelsesmiljøer og formidlingskontekster. 18

20 Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og den afsluttende prøve skal være bestået hvor for sig for at bestå modulet. Praktisk information Arbejdsbelastning i modulet I tabellen vises de enkelte temaer og dele af modulet samt omfang og arbejdsbelastning. K-Timer er forkortelse for konfrontationstimer og henviser til timer med en underviser eller instruktor. A-timer er forkortelse for arbejdstimer og er det samlede antal timer faget eller temaet indeholder dvs. både konfrontationstimer, egen forberedelse og arbejde i arbejdsgruppen. Tema Antal K-timer Antal A-timer Kontekstfase Leg, aktivitetsudvikling og didaktik Rum og idrætskultur 8 14 Aktivitet i boldhallen Aktivitet i svømmehallen Aktivitet i byens rum Aktivitet i skoven Vinteraktivitetskursus Skriftlig formidling og synopsis 4 34 Seminar 8 26 Eksamen 18 I alt

21 Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig: Søren Andkjær, , , Modulsekretær: Kirsten Munch: Tlf Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Undervisere: Søren Andkjær Jan Arvidsen Torben Hansen Undervisningsområder Aktiviteter i by og skov, rum og idrætskultur, skriftlig formidling samt vinteraktiviteter Aktiviteter i by og skov samt vinteraktiviteter Aktiviteter i boldhallen, didaktik, leg og aktivitetsudvikling samt vinteraktiviteter Mail Thomas Christiansen Aktiviteter i svømmehallen Mads Hovgaard Aktiviteter i boldhallen, didaktik, leg og aktivitetsudvikling Beskrivelse af undervisningens delelementer De følgende afsnit er en specificering af forudsætninger, læringsmål og indhold i forhold til undervisningen i fasen med vidensopbygning (se sidex13x). Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (LAD) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik er et forløb, hvor du får mulighed for at tilegne dig viden og færdigheder til at udforme, planlægge og justere idræts- og friluftsaktiviteter. En aktivitet skal altid tilpasses i forhold til den kontekst man befinder sig. Derfor er det vigtigt, at have viden om, hvorledes du kan tilpasse en aktivitet i forhold til det formål og den dagsorden du har med et forløb eller en undervisning. Aktivitetsudvikling er således et af de mest basale og grundlæggende værktøjer du får med dig fra studiet. Koblingen mellem didaktik og aktivitetsudvikling skyldes, at en aktivitet altid skal relateres til et givent forløbs formål eller mål med lektionen. Den didaktiske værktøjskasse giver dig basalt kendskab til idrætsdidaktik og vil kvalificere din planlægning og analyse af såvel enkelte lektioner/træninger som længevarende forløb. 20

22 Det kan umiddelbart godt se ud som om, dette forløb har størst relevans for kommende undervisere. Forløbet er imidlertid i lige så høj grad relevant for kommende sundhedskonsulenter eller projektarbejdere, idet du i dette forløb får værktøjer til at reflektere over forskellige idræts- og friluftsaktiviteter og deres fordele og ulemper i relation til forskellige målgrupper. For eksempel kan det være, at du kommer til at undre dig over, hvorfor Chris McDonald udelukkende vælger fitnessrelaterede aktiviteter? Hvilke fordele og ulemper er der fx. forbundet med dette? I forlængelse heraf vil vi i forløbet have lidt ekstra fokus på leg, for at du kan få en modpol til, at idræt for tiden ofte sættes i forbindelse med sundhed. Hvad sker der således med aktiviteter, hvis vi tager afsæt i, at det skal være leg eller legende? Kan man i det hele taget planlægge leg? Dette er nogle af de spørgsmål, vi kommer til at diskutere. Forløbet i LAD relaterer sig til følgende af modulets kompetencemål Udvikle, planlægge, organisere, igangsætte og justere idræts og friluftsaktiviteter i forskellige bevægelsesmiljøer (niveau 2 og 3) Reflektere over idræts- og friluftsaktiviteter med fokus på legens kvaliteter i spændet mellem oplevelse og læring (niveau 2). Diskutere didaktisk og pædagogisk teori i forhold til idræts og friluftsaktiviteter (niveau 2-3). Forud for modulet I modul 1 har du allerede berørt nogle af de temaer, vi kommer til at gå i dybden med. Helt konkret har du allerede kendskab til den didaktiske relationsmodel (Hiim og Hippe), du er blevet præsenteret for Lars Qvortrups fire vidensniveauer, samt er blevet præsenteret for modeller til aktivitetsudvikling som fx spilhjulet. Grundlæggende informationer Forløbet i LAD består af fem workshops, som er organiseret som teori-praksis lektioner. Det vil sige, at vi arbejder med idrætspraksis og relaterer praksis til den teori, der er relevant i de enkelte workshops. Undervisningen relaterer sig til nogle tværgående og dybdegående læringsmål. De tværgående læringsmål går igen fra workshop til workshop. Disse teorier præciserer vi fra gang til gang via de dybdegående læringsmål. Det vil sige, at der i hver workshop både er noget kendt fra de tidligere workshops og noget nyt teori, som vi supplere det kendte med. For at få maksimalt udbytte i LAD, opfordrer vi til, at du reflekterer over, hvorledes vores LAD kommer til udtryk i de andre praksisfag i modulet, boldhallen, vandaktiviteter, aktiviteter i by, aktiviteter i skov og turen til Norge. Deltagerne i workshopperne er to hold af gangen (A og B sammen, C og D sammen) og to undervisere. Workshopperne foregår primært i Hal 1 og Hal 2. Informationer om de enkelte workshops og de dybdegående læringsmål finder du på e-learn. Læringsmål tværgående i forløbet Redegøre for den didaktiske relationsmodel (Hiim og Hippe) samt diskutere workshopperne og udvalgte aktiviteter med udgangspunkt i denne. 21

23 Redegøre for Qvortrups fire videns- og læringsniveauer (ud fra Engell og Hansen), samt diskutere workshopperne og udvalgte aktiviteter med udgangspunkt i disse. Anvende, reflektere over og diskutere Engströms syv idrætspraktikker i relation til konkrete workshops og aktiviteter. Beskrive aktivitetshjulet (Hovgaard) og dennes kategorier samt anvende denne til udvikling af, justering af og refleksion over aktiviteter. Redegøre for forskellige didaktiske værktøjer (uddybes i de dybdegående læringsmål, se på e-learn), samt analysere og diskutere workshoppernes form, indhold og formidling med udgangspunkt i disse. Koble og diskutere den didaktiske relationsmodel, de fire videns- og læringsniveauer, legekategorier, de syv idrætspraktikker, aktivitetshjulet og forskellige didaktiske værktøjer i forhold til hinanden - på baggrund af konkrete erfaringer fra workshops og aktiviteter. Indhold Der vil være udspecificerede lektionsplaner på e-learn kurset Rum og idrætskultur I Danmark er der tradition for, at idrætten dyrkes under velordnede forhold, og der findes et udbygget foreningsnetværk med gode faciliteter til idrætsaktivitet. Der er en tydelig forståelse af hvilke idrætter der praktiseres hvor, og i hvilke sammenhænge. Hvis man tænker på at begynde at spille fodbold, vil man søge mod fodboldbanen. Handler det om sundhed og fitness, vil man ofte kontakte det lokale fitnesscenter. Samtidigt hermed opleves der indenfor idrætten i stigende grad nytænkning i forhold til såvel aktiviteter som bevægelsesmiljøer, og man eksperimenterer med ny arkitektur og nye anlæg. Nutidens idræt dyrkes således ikke blot i de traditionelle idrætsmiljøer, der etableres vandkulturhuse og multi-idrætshaller med en langt større grad af fleksibilitet. Mulighederne for idrætsudfoldelse udvides, og går ofte i andre retninger end den traditionelle konkurrence- og præstationsidræt. Samtidigt hermed opleves en stigende interesse for natur og landskab som bevægelsesrum, og for friluftsliv som en mulighed i relation til idræt og sundhed. Det fysiske rum har stor betydning for motivation, stemning og oplevelse og man har særlige forventninger til forskellige rum og miljøer. Rummet eller miljøet påvirker os på forskellig vis, og har relation til sanser, opvækst og tidligere erfaringer. Forstået på den måde repræsenterer det fysiske rum både muligheder og begrænsninger i forhold til krop, bevægelse og aktivitet. Rummet eller miljøet kan fx. motivere til leg og bevægelse eller til det modsatte! Aktiviteter kan opstå og igangsættes p.g.a. rummet eller på trods! Forud for modulet De studerende har kendskab til konfigurationsanalysens begreber, til forståelse af kropskultur og idrætsaktiviteter, og har grundlæggende historisk forståelse for udviklingen i idræt og kropskultur i Danmark Læringsmål Forstå sammenhængen mellem idrætskultur og det fysiske rum 22

24 Indhold Kende til og kunne diskutere udviklingen i idrætten og kropskulturen i relation til bevægelsesmiljø, med udvikling af nye bevægelsesmiljøer og med inddragelse af naturen som bevægelsesmiljø Kunne analysere og diskutere et bevægelsesmiljø i forhold til arkitekturpsykologiske teorier og forestillinger, samt i forhold til dets muligheder og begrænsninger set i relation til idræt og aktivitetsudvikling Idrættens rum i et historisk perspektiv - idrætskulturer og deres (traditionelle) rumlige iscenesættelse Kritik af idrættens traditionelle rum Nye rum og bevægelsesmiljøer i idrætten Naturen som bevægelsesmiljø Arkitekturpsykologi oplevelse af arkitektur og rum Analyse af konkrete bevægelsesmiljøer. Aktiviteter i boldhallen Idrætshallen lægger typisk op til, at der skal spilles bold, så du har sikkert en forestilling om, at nu skal du spille fodbold, badminton, volleyball basketball eller måske floorball fordi DET er jo boldspil! Men spørgsmålet er, om boldspil også kunne være noget andet end de spil vi ser på TV. Uden at sige for meget kan vi allerede nu afsløre: JA, det kan det! Og det er de spil, der kommer til at være i fokus når du møder op i boldhallen. Du skal nemlig lære at udvikle nye spil helt fra bunden og reflektere over hvilke kvaliteter disse spil har i forhold til forskellige målgrupper. Forud for modulet Du har som studerende, på modul 1 stiftet bekendtskab med boldspil og planlægning af aktiviteter til Ilia. Vi forventer derfor, at du har viden om forskellige forhold, der er vigtige at tage højde for i forbindelse med planlægning af undervisningen (Didaktiske relationsmodel), har kendskab til spiludviklingsmodeller (spilhjul og aktivitetscirkel), har kendskab til de fire boldspilkategorier samt kendskab til didaktisk boldspilmodel. Læringsmål Indhold Kunne deltage i boldspilaktiviteter Anvende legeteori og spiludviklingsmodel(ler) til udvikling af nye boldspilaktiviteter Reflektere over forskellige boldspilaktiviteter i relation til kontekst (målgrupper, rammer) Introduktion til boldspilkategorierne 23

25 Leg og boldspil Udvikling af boldspilaktiviteter Aktiviteter i svømmehallen Forudsætninger De studerende har stiftet bekendtskab med vandaktiviteter i Modul 1 i alle tre cases. Fx har næsten alle studerende været på svømmetur i Odense Havn i forbindelse med eventyrløbet i Klods-Hans-casen. En tredjedel af de studerende har arbejdet indgående med vandaktiviteter i forbindelse med case Ilia, hvor alle studerende tillige var med til både introducerende, afviklende og evaluerende praksis i svømmehallen. Aktiviteterne i undervisningen tager udgangspunkt i, at den studerende besidder et basalt niveau i forhold til De fire grundlæggende færdigheder, hvilket fx indebærer, at den studerende kan svømme på dybt vand uden hjælpemidler, opholde og orientere sig i kortere tid undervandoverfladen samt springe på hovedet i vandet fra bassinkanten. Læringsmål Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Definere og identificere samt anvende og redegøre for De fire grundlæggende færdigheder Elementskift, Vejrtrækning, Balance og Bevægelse i vandaktiviteter. Indhold Anvende og redegøre for færdighedernes afhængighed og metoderne til udvikling af færdighederne. Lave fagspecifikke koblinger fra Aktivitetscirklens faktorer til anvendelsen heraf i vandaktiviteter. Udvikle og anvende relevante og tilpassede vandaktiviteter med udgangspunkt i modeller til aktivitetsudvikling, De fire grundlæggende færdigheder, leg og sanseoplevelser i svømmehallens rum. Planlægge, organisere og igangsætte begrundede og tilpassede vandaktiviteter i svømmehallen med udgangspunkt de udviklede aktiviteter jf. punktet herover. Diskutere og reflektere over vandaktiviteters kvaliteter, muligheder og begrænsninger med udgangspunkt i det særegne ved ophold og bevægelse i svømmehallens rum og vand. Stadig med udgangspunkt i De fire grundlæggende færdigheder og med særligt fokus på sansning og oplevelser i og omkring vandet. De fire grundlæggende færdigheder og metoderne til udvikling heraf 24

26 Sanseoplevelser i svømmehallens rum og vand blandt andet særlige stemninger og oplevelser gennem lys og projektion samt lyd og musik over og under vandet. Aktivitetsudvikling i og til vandaktiviteter Aktiviteter i byens rum For de fleste er byen traditionelt et sted man transporterer sig igennem for at nå et mål eller et rum, hvor man promenerer eller shopper. Man bevæger sig overvejende i roligt tempo og uden vilde bevægelsesudsving medmindre man er ved at komme for sent til bussen eller der er udsalg! Igennem de sidste år er man imidlertid i stigende grad blevet opmærksom på byrummet som bevægelsesmiljø, og man taler bl.a. om byens friluftsliv i relation til sundhedsfremme. Byens grønne områder og parker anvendes til forskellige former for idræt, ofte med fokus på motion, frisk luft og sociale oplevelser. Mange steder i byen findes pladser og mødesteder, hvor man kan bevæge sig og dyrke uorganiseret idræt, og hvor identitet og tilhørsforhold ofte er centrale elementer. Streetbasket, hiphop, skating, klatring på klatrevægge og skulpturer samt parkour er eksempler på nyere aktiviteter og idrætskulturer i byens rum. Måske kan man med fordel tænke nyt og anderledes og skabe rum for aktivitet i byen samt ikke mindst udvikle nye aktiviteter til leg og idræt i byens rum akkurat som man i Odense har ambitioner om med mottoet at lege er at leve! (jvf. historierne fra det virkelige liv,(se side 7). Forud for modulet Har stiftet bekendtskab med adventure race og basisfærdigheder i friluftsliv i modul 1 samt med parkour i modul 2. Læringsmål - Beskrive og analysere byen som bevægelsesmiljø, samt diskutere byens kvaliteter og betydning for fysisk aktivitet - Udvikle, planlægge, organisere og igangsætte leg og fysiske aktiviteter i byens rum - Begrunde aktiviteterne i forhold til didaktiske overvejelser og teorier Indhold - Afprøvning af forskellige aktiviteter knyttet til byens friluftsliv - Diskussion og analyse af forskellige bymiljøer - Udvikling af egne aktiviteter tilknyttet særlige lokaliteter i byen Aktiviteter i skoven Skoven og naturen bruges i udstrakt grad til friluftsliv af den almindelige dansker. Bevægelses- og aktivitetsmønsteret er imidlertid ofte relativt begrænset og består overvejende af traditionelle motionsaktiviteter samt rolige rekreative aktiviteter med fokus på sociale oplevelser i naturen. Skoven fremstår ofte som et overvejende ikke bevægelsesintenderet rum som imidlertid ofte opleves mere udfordrende sammenlignet med det 25

Modul 5 - Studieguide

Modul 5 - Studieguide Modul 5 - Studieguide Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling Opdateret d. 22.01.2015 km Indholdsfortegnelse Studieguide dit orienteringskort... 2 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter... 2 Kompetencemål...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen

Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker i forlængelse af deres Fritidsstrategi at skabe ny inspiration til hallernes og foreningernes idrætstilbud. På den baggrund har

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Studieguide. Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed

Studieguide. Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed Studieguide Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed Institut for Idræt og Biomekanik 2014 19. august 2014 Velkommen til idrætsstudiet... 4 Studieguide dit orienteringskort... 4 Studieordning og studieguides...

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studiepakken. Syddansk Universitet 2015-2016

STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studiepakken. Syddansk Universitet 2015-2016 STUDIEGUIDE for studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Syddansk Universitet 2015-2016 Side1 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme... 3 Studiepakkens profil...

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø.

Modulbeskrivelse. Modul 10. Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø. Modulbeskrivelse Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Oktober 2014 ASLD

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 3 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 3 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere