KREDSLØBET. ytringsfriheden Sygehus har ondt i. TEMA Ytringsfrihed samt sundhedsaftaler mellem sygehuse og kommuner. 12 Sygehus har ondt i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREDSLØBET. ytringsfriheden. 12-16 Sygehus har ondt i. TEMA Ytringsfrihed samt sundhedsaftaler mellem sygehuse og kommuner. 12 Sygehus har ondt i"

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KREDSLØBET Marts ÅRGANG 7 Nr Sygehus har ondt i ytringsfriheden TEMA Ytringsfrihed samt sundhedsaftaler mellem sygehuse og kommuner 4 Sundhedsaftaler er et velskabt barn 10 Udskrivelse med komplikationer 12 Sygehus har ondt i ytringsfriheden

2 INDHOLD Sundhedsaftaler er et velskabt barn 4 Regioner og kommuner har aftalt fælles spilleregler for at sikre gode patientforløb på tværs af sektorer. Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen Kredsbestyrelsesmedlemmer: Dorte Ruge Psykiatrien i Haderslev Kirsten Hessellund Jensen Sygehus Lillebælt, Fredericia Rita Lund Hansen OUH Svendborg Sygehus Line Gessø Hansen 1. kredsnæstformand Hanne Damgaard Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark Frede Madsen, Journalist Ansvarshavende redaktør John Christiansen Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag Udgives fire gange om året i cirka eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR Kreds Syddanmark Næste nummer Deadline for indsendelse af artikler m.m. senest den 2. april 2013 Tema: Din arbejdstid Produktion PR Offset KREDSLØBET Mest mulig sundhed for pengene i Aabenraa 5 Bedre samarbejde med praksis, velfærdsteknologi og it-kommunikation er nogle af vejene til at opnå sammenhæng og kvalitet i sundhedstilbuddene i sønderjysk kommune. I Sønderjylland har de knækket koden 6 Joan Granerud elsker at arbejde i minefeltet mellem sygehus og kommune, hvor meget kan gå galt, hvis man ikke samarbejder tæt om den enkelte patient og borger. Saml alle sundhedsfolk 8 Sundhedsaftaler kan være udmærkede, men der er behov for en ny fælles myndighed med ansvar for området mellem sygehuse og ældreomsorg, mener formanden for Danske Pensionister. Udskrivelse med komplikationer 10 Mariane Villemoes bruger sit arbejdsliv på at sikre, at Esbjergs ældre borgere får den hjælp, de har behov for, når de vender hjem fra sygehuset. I de fleste tilfælde lykkes selv de komplicerede forløb. Sygehus har ondt i ytringsfriheden 12 Ledelsen på Sydvestjysk Sygehus har i en række tilfælde reageret kraftigt over for sygeplejersker, der fagligt har ytret sig kritisk om forhold på sygehuset. Dansk Sygeplejeråd vil føre en principiel sag. Du må gerne ytre dig 13 Birthe Mette Pedersen, sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus. Du har pligt til at ytre dig 14 Dorte Ruge, fællestillidsrepræsentant for ca. 800 sygeplejersker i psykiatrien, næstformand i Fælles-MED-udvalget og medlem af Hovedudvalget i Region Syddanmark. Hvordan kan det komme så vidt? 14 Helle Kruse Hansen, der repræsenterer sygeplejersker og radiografer på SVS, forstår ikke, at sygehusledelsen farer så hårdt frem over for medarbejdere, der ytrer sig. Visse ytringer kan få konsekvenser 15 Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen. Du har frihed til at ytre dig? 16 Ytringsfrihed er en grundlæggende frihed, du har som borger i Danmark også som offentligt ansat sygeplejerske.

3 Når elastikken er ved at sprænges LEDEREN Kære medlemmer Mens disse linjer skrives 21. februar, er nervekrigen mellem parterne i OK13 fortsat på sit højeste. Når du får Kredsløbet i hånden, vil der formentlig foreligge et forlig, og vi er i gang med fire medlemsmøder i Fredericia, Rødekro, Esbjerg og Odense om resultatet af forhandlingerne. Vi vidste på forhånd, at den økonomiske ramme på både statens, regionernes og kommunernes område ville blive historisk stram, og at vi skulle anstrenge os for blot at nå tørskoet i land med vores syddanske mærkesag om at bevare reallønnen, købekraften, for vores medlemmer. Men der har været langt mere end lønkroner på spil. Vi er blevet mødt af arbejdsgiverkrav om mere styring af vores arbejdstid og vilkår, som ville kunne afsætte skræmmende spor i det offentlige sundhedsvæsen. Arbejdsgiverne har nærmest villet fjerne mulighederne for overarbejde, de har nærmest villet fjerne vores indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, de har villet have fingre i den sjette ferieuge og meget mere. Den samlede pakke, der også omhandler reduceret indflydelse i MED-udvalg og svækkelse af tillidsrepræsentanters position, er ganske enkelt uspiselig for os. Det står klart, at vi og vore modparter har fundamentalt forskellige opfattelser af begrebet fleksibilitet. Vi føler, at elastikken allerede nu er trukket så langt ud, at det vil få smertelige konsekvenser for den enkelte sygeplejerske, hvis den bliver strammet yderligere. Arbejdsgiverne skal passe meget på ikke at forringe sygeplejerskers arbejdsvilkår, for så sætter vi hælene i. Selv om økonomien er stram, har vi en grænse. Du har kunnet følge dramaet om OK13 på dsr.dk, og ved at klikke videre til kredsens hjemmeside kan du få flere informationer og læse om aktiviteter i vores egen region. Dette nummer af Kredsløbet er fuldt af faglige vitaminer og vigtige emner. Det faglige hovedtema er de sundhedsaftaler mellem sygehuse og kommuner, som er så vigtige for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Dansk Sygeplejeråd og vores egen kreds var i slutningen af februar i offensiven for at sætte fokus på et af de ømme punkter i samarbejdet mellem sektorer, den medicinske afdeling og den medicinske patient. Et andet vigtigt tema i dette blad er sygeplejerskers ret til at ytre sig om forhold på deres arbejdsplads. Af artiklerne fremgår, at nogle af vore arbejdsgivere har svært ved at anerkende de ansattes rettigheder. Lad mig slå fast: Vi vil ikke finde os i, at sygeplejersker ikke kan udtale sig på egne vegne om deres arbejdssted uden at skulle frygte for deres job. Vi vil slå hårdt ned i sager, hvor ytringsfriheden trykkes under fode. Hvordan i alverden skulle sygeplejersker ellers kunne involvere sig i debatten om fremtidens sundhedsvæsen? God læselyst. John Christiansen Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 Sundhedsaftaler Sundhedsaftaler er et velskabt barn Regioner og kommuner har aftalt fælles spilleregler for at sikre gode patientforløb på tværs af sektorer. Fuldmægtig Lars Buch Hansen: Region Syddanmark er langt fremme. Sundhedsaftaler er et barn af sundhedsloven fra 2007 samme år som de fem regioner og 98 nye kommuner blev født. Aftalerne er redskaber til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen omkring patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommune. De første sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner blev indgået i 2007 og kan foruden seks obligatoriske indsatsområder indeholde en række frivillige indsatser med udgangspunkt i lokale forhold. Sundhedsaftaler skal udarbejdes minimum én gang i hver valgperiode og blev senest godkendt i Sundhedsstyrelsen i marts Næste runde forventes udarbejdet i begyndelsen af Der er sket en stor udvikling inden for området siden de første sundhedsaftaler, hvor det primært gjaldt om at lære hinanden at kende og få samarbejdet til at fungere i dagligdagen. Det er tydeligt, at aftalerne bliver vægtet højt både regionalt og lokalt, og at der er store visioner for samarbejdet, siger fuldmægtig Lars Buch Hansen, Forebyggelse & Borgernære Sundhedstilbud i Sundhedsstyrelsen. Syddanske udfordringer Hver region udarbejder et generelt udkast til sundhedsaftale med kommunerne i sit område, og i Region Syddanmark beskriver visionen Fælles Sundhed et sundhedsvæsen med store udfordringer. Kronisk syge patienter med behov for et livslangt behandlingsforløb lægger således beslag på procent af ressourcerne, sociale og uddannelsesmæssige forskelle har stor betydning for borgernes helbred, og der bliver stadig flere ældre og færre til at tage sig af dem inden for sundhedsområdet. Indlæggelser og udskrivninger er kritiske faser i samarbejdet mellem sektorerne, og de indgår som det første af de obligatoriske indsatsområder. - På det punkt er Region Syddanmark langt fremme med udvikling af gode kommunikationsveje, som har givet inspiration i andre regioner. Der bliver stadig flere patienter, og en god sundhedsaftale med arbejdsdeling og koordinering af indsatsen mellem sektorer er et godt middel til at undgå, at patienter falder ned mellem to stole i systemet, siger Lars Buch Hansen. I Region Syddanmark betegnes den nye regionale samarbejdsaftale om borger- og patientforløb SAM:BO. Sådan samarbejder sektorer Øverste politiske organ på det regionale niveau er Sundhedskoordinationsudvalget, der er sammensat af repræsentanter for regionsrådet, kommuner og praktiserende læger. Det Administrative Kontaktforum med ledere fra region og kommuner samt en repræsentant fra almen praksis er pendanten. I Syddanmark er desuden etableret VisInfoSyd, en fælles sundhedsfaglig informationsplatform på tværs af sektorer. På lokalt niveau foregår samarbejdet i lokale somatiske og psykiatriske samarbejdsfora mellem de enkelte sygehuse og de kommuner, sygehuset har hovedparten af sine patienter fra. Det er desuden muligt at nedsætte arbejdsgrupper og underudvalg efter behov. I dette nummer af Kredsløbet kan du læse artikler om, hvordan sundhedsaftaler fungerer i dagligdagen. 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

5 Sundhedsaftaler Mest mulig sundhed for pengene i Aabenraa Bedre samarbejde med praksis, velfærdsteknologi og it-kommunikation er nogle af vejene til at opnå sammenhæng og kvalitet i sundhedstilbuddene i sønderjysk kommune. Region Syddanmark og de 22 kommuner har en fælles interesse i at skabe bedre sammenhæng i sundhedstilbuddet til borgerne, så de oplever sygehuse, praktiserende læger og kommunernes social- og sundhedstilbud som et hele. Fælles Sundhed, hedder visionen. I Aabenraa Kommune er sundhedsplanlægger Pia Assenholm centralt placeret på det strategiske niveau, hvor tandhjulene i samarbejdet mellem de tre parter smøres, og de barske krav om at levere sundhed af samme kvalitet til lavest mulige pris er en del af dagligdagen. - Vi er både i kommuner, region og praksis under økonomisk pres og må optimere vores behandling og ydelser, så vi kan yde den bedst mulige kvalitet for pengene. Generelt synes jeg, det går rigtig godt. Jeg lytter mig til, at alle forsøger at gøre, hvad der er bedst for borgerne. Vi satser meget på nærhed, at borgeren kan få kontakt, når der er behov for det. Men vi vil heller ikke fratage borgerne de ting, de kan selv. De skal være herrer i eget liv og også selv tage et ansvar, siger Pia Assenholm. Lægerne er nøglepersoner Foruden de 11 grundaftaler i sundhedsaftalen med regionen har Aabenraa Kommune indgået aftaler om en række specifikke indsatsområder. Et af dem handler om værdier, samarbejde og organisering. Det lyder meget overordnet, men når det overføres på for eksempel det daglige samarbejde med kommunens cirka 34 praktiserende læger, bliver det mere jordnært. - Lægerne i praksis er helt centrale nøglepersoner, og da de jo er selvstændige med egen praksis, er det nødvendigt at gøre en indsats for at forstå hinandens arbejdsområder og -vilkår. Vi kigger ind i hinandens verden, og vi taler sammen om, hvordan vi for eksempel håndterer medicin, fordi det er et af de områder, hvor der sker forholdsvis mange fejl. Ikke fordi de ansatte ikke gør det godt nok, men fordi så mange er involveret, siger Pia Assenholm. It-kommunikation, herunder indførelsen af det fælles medicinkort, FMK, inden for det næste år, har stort fokus i Aabenraa. Videokonferencer anvendes allerede inden for både det somatiske og psykiatriske område, når fagfolk fra flere sektorer og undertiden også borgere skal tale sammen. Robotter og telemedicin Der er også stor bevågenhed om velfærdsteknologi, der på længere sigt vurderes at få en hel central rolle, lige fra robotstøvsugere til telemedicin. Sår i Syd-samarbejdet mellem Sygehus Sønderjylland og de fire kommuner i landsdelen om at behandle borgere med kroniske sår bygger på, at overlæger på ambulatorier i Sønderborg og Aabenraa kan få overført tv-billeder fra borgerens hjem. Pia Assenholm arbejder i dagligdagen tæt sammen med en sundhedsøkonom og kolleger, der arbejder med henholdsvis praksis og kvalitet. På psykiatriens område samarbejder hun med kommunens arbejdsmarkedsforvaltning og andre afdelinger. Uden for forvaltningen er samarbejdspartnerne mest kommunens ledere i social- og sundhedssektoren samt nøglepersoner i sygehusvæsenet. - Min opgave er at følge op, hvis der eksempelvis indføres nye procedurer for operationer, som giver længere genoptræningsforløb i kommunen, og opgaven derved forandrer sig. Også regionens nye fødeplan afføder nye opgaver for kommunerne, og det er måske ikke hensigtsmæssigt, at sundhedsplejersken først kommer på besøg på tredjedagen efter en ambulant fødsel. Når adfærden ændres et sted i systemet, får det konsekvenser et andet sted, og det skal vi hele tiden være vågne overfor, siger Pia Assenholm. Også økonomien kræver konstant et vågent øje. Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af indlæggelser på sygehuse blev i 2012 forhøjet betydeligt, og det er værd at gøre en indsats for at undgå unødvendige indlæggelser af borgere. Aabenraa Kommune servicerer på det somatiske område cirka borgere med behov for hjemmesygepleje og hjemmehjælp. Sundhedsplanlægger Pia Assenholm er uddannet sygeplejerske i 1990, kandidat fra Danmarks Sygeplejehøjskole i 2000 og Master of Public Health (MPH) fra Aarhus Universitet i DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

6 Sundhedsaftaler, Casemanager Joan Granerud: Sundhedsaftalen er et fælles projekt, som vi har bidt os fast i. I Sønderjylland har de knækket koden Joan Granerud elsker at arbejde i minefeltet mellem sygehus og kommune, hvor meget kan gå galt, hvis man ikke samarbejder tæt om den enkelte patient og borger. Ved siden af stillingen som oversygeplejerske på øjenklinikken på Sygehus Sønderjylland har Joan Granerud i de senere år haft en funktion som casemanager, hvor opgaven er at understøtte samarbejdet med de fire kommuner i Sønderjylland ved indlæggelser og udskrivelser. Fra årsskiftet er hun en af to centerchefer ved det nye sammedagscenter i Sønderborg, som omfatter klinikker inden for øjen-, øre-næse-hals- og dagkirurgi, og hun skal egentlig afgive ekstrajobbet. - Det er dog blevet et hjertebarn for mig, og jeg har svært ved at give det fra mig. Jeg arbejder med at implementere sundhedsaftaler på det organisatoriske, administrative og praktiske niveau, og netop ved at være med helt nede i det enkelte patientforløb, kan jeg bringe virkeligheden omkring patienten med ind i de beslutninger, vi overordnet skal træffe, siger Joan Granerud. Hun arbejder således med sundhedsaftaler på tre niveauer - i regionen, på sygehuset og i forhold til den enkelte patient - og får dermed indsigt i, hvor de kritiske punkter i samarbejdet kan være. Sundhedsaftalerne med de enkelte kommuner omfatter både en række indsatsområder og en række 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 underaftaler, og i kraft af en daglig tæt kontakt med kommunernes nøglepersoner fungerer de. Fælles heldagsmøder Sygehus Sønderjylland og kommunerne gjorde fra begyndelsen fælles sag, da sundhedsaftalerne skulle omsættes i dagligdagen. Ved fire heldagsmøder stod nøglepersoner fra sygehus og kommune skulder ved skulder og underviste hold a personer fra de to sektorer, som skulle til at arbejde endnu tættere sammen om det enkelte patientforløb. Når aftalerne skal revideres i dette forår, vil fremgangsmåden blive den samme, dog med kortere møder. - Det tætte samarbejde om implementeringen af sundhedsaftaler har givet stor respekt for hinandens arbejdsområder. Det er et fælles projekt, som vi har bidt os fast i, og hvis vi ikke lever op til bedste standard på et punkt, reagerer vi på det. Vi har tæt fokus på de forløb, der kan gøres bedre, og vi er gode til at gribe bolde sammen med kommunerne, for eksempel om patienters ernæring. Det er vigtigt, at opsamlet viden i begge sektorer kommer videre via den elektroniske rapport, siger Joan Granerud. Borgere er indlagt så kort tid på et sygehus, at personalet ikke kan nå at reagere ret meget, hvis det observerer forkert ernæring hos en patient. Men når denne viden om den enkelte patient bringes videre til kommunens hjemmepleje, virker den fælles indsats. Færre patienter venter Medicin ved overgangen mellem de to systemer er et andet kritisk punkt. Hvis listerne med medicin ikke videregives korrekt, er der fejlmuligheder, og dem gør parterne alt for at udrydde. Der er udsigt til, at sygehus og hjemmepleje inden for et års tid har adgang til et fælles, elektronisk medicinkort på samme it-system, hvilket vil forebygge fejlmedicinering yderligere. Joan Granerud afliver myten om, at sundhedsaftaler gør samarbejdet mellem sygehus og kommuner dyrere. Samarbejdet ved indlæggelser og udskrivelser foregår nu langt mere systematisk, elektronisk i stedet for pr. telefon og med klare aftaler mellem parterne. Tidsforbruget er ikke højere tværtimod. - Vi har heller ikke situationer med færdigbehandlede patienter, der ikke kan komme hjem, idet kommunerne praktisk taget altid er klar til at tage imod en patient. Dialogen begynder ved indlæggelsen, så kommunens folk kan forberede sig så tidligt som muligt på at få borgeren hjem. Tidligere kunne de ligge i op til flere uger på sygehuset og vente, siger Joan Granerud. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7

8 Sundhedsaftaler Arne Rolighed Saml alle sundhedsfolk Sundhedsaftaler kan være udmærkede, men der er behov for en ny fælles myndighed med ansvar for området mellem sygehuse og ældreomsorg, mener formanden for Danske Pensionister. Arne Rolighed, Danske Pensionister: Siloopbygningen gør det svært at samarbejde. Den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister, Arne Rolighed, har deltaget i diskussioner om de problemer, overgangen mellem sektorerne giver, lige siden han begyndte i sundhedsvæsenet i Og udfordringen er stort set den samme som for snart 30 år siden. - Problemet er, at vores sundhedsvæsen er siloopbygget. Kommunernes folk er i deres hierarkiske pyramide, hvor de tager sig af ældreomsorgen, og sygehusene har deres hierarkiske struktur omkring behandlingen. De mange øer med hver sin opbygning giver en kæmpeudfordring, når der skal samarbejdes på tværs, siger Arne Rolighed. Han er efter sin afsked med direktørposten i Kræftens Bekæmpelse nu formand for organisationen Danske Pensionister, hvis medlemmer i høj grad oplever virkningerne af, at det ofte kniber med det tværgående samarbejde. Ensomhed og forkert medicin Arne Rolighed har tre hovedpointer: Ældre indlægges i stigende grad på medicinsk afdeling, uden at det er nødvendigt. Mange kunne med fordel have været undersøgt og behandlet, hvor de er. En tredjedel af indlæggelserne kunne spares med en stærkere primær sektor. Ensomhed slår lige så mange ældre ihjel som tobak og fedme. Selv om der er mange aktører omkring ældre, bliver de ofte ved med at være ensomme. Aktørerne i ældreomsorg og det øvrige sundhedsvæsen må rykkere tættere sammen og også inddrage frivillige. Bankospil, foredrag og stavgang forebygger bedre end gulerødder. Tusinder af ældre dør på grund af fejlmedicinering. Læger, apoteker og hjemmepleje og skal være bedre til at arbejde sammen og at ordinere og håndtere piller, så de ender i den rigtige mund. Kompetencerne i primærsektoren skal løftes, aktører skal påtage sig mere ansvar på tværs af sektorer, og de skal have den rette holdning til omsorgen. Alle skal under samme hat - Sundhedsaftaler mellem kommuner og sygehuse er et lille redskab til at forbedre kørslen ad knortede veje. Men dybest set tror jeg ikke, man når noget, før man ved en reform får lagt hele området ind under samme autoritet. Alle autoriserede sundhedsfolk, apoteker, læger og sygeplejersker, skal arbejde under én ansvarlig politisk myndighed, siger Arne Rolighed. Han henviser til det amerikanske Kaiser Permanente-system, hvor lægehjælp og pleje koordineres via et avanceret elektronisk system, der dækker langt hovedparten af alle sundhedsopgaver. Herhjemme gjorde strukturreformen med 98 kommuner og fem store regioner ifølge Arne Rolighed ikke noget godt for målet om en bedre overgang mellem sygehus og kommune. Han havde hellere set enheder over hele landet med ansvar for det autoriserede sundhedspersonale. Fakta Ny stærk organisation for svage ældre Danske Pensionister tager på et fælles møde med Pensionisternes Samvirke og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark 18. juni skridt til at danne en mere slagkraftig organisation, Ældremobiliseringen, der skal have fokus på sårbare, svage og fattige gamle. Ældremobiliseringen får cirka medlemmer fordelt på 650 lokalforeninger. 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

9 Er du tilmeldt Nyt i Syd? Er du tilmeldt Nyt i Syd? Kredsens nyhedsbrev bliver sendt direkte til din fire gange årligt og indeholder nyheder fra kredsen, omtale af kommende arrangementer og omtale af aktuelle problemstillinger. Du kan tilmelde dig ved at gå ind på: > klik på Nyhedsbrev Nyt i Syd >Tilmelding eller scan QR-koden. Sæt STORT kryds i kalenderen Torsdag den 24. oktober er der generalforsamling i DSR Kreds Syddanmark. Den årlige generalforsamling afholdes i Messe C, Vestre Ringvej 101, Fredericia. I år har vi valgt at kombinere mødet med en faglig dag om Sygepleje i forandring. Efter den faglige dag er der pause, hvorefter generalforsamlingen begynder klokken cirka 17. Man kan dog godt komme til generalforsamlingen uden at have været til den faglige dag. Nærmere information om faglig dag, generalforsamling og transportmuligheder følger. Kom billigt på kursus Du kan stadig nå at tilmelde dig, hvis du vil benytte dig af tilbuddet om at komme på kursus til halv pris på Folkeuniversitetet i Odense, Kolding eller Esbjerg. DSR Kreds Syddanmark har atter i år lavet aftale med Folkeuniversitetet så kredsens medlemmer kan komme billigt på kursus. Men skynd dig for undervisningen, på de hold som ikke allerede er begyndt, ligger i april og/eller maj. Kursernes længde varierer fra en enkelt dag og op til seks undervisningsgange, og der er mere end 25 spændende emner at vælge mellem. Her er et lille udvalg: Hjernens gåder. Etiske dilemmaer i sundhedsvæsenet. Menneske, kend dine gener. Stress og coaching. Ledelse og dialog. Multipel sklerose. Evaluering i teori og praksis. Psykologiske grunddiscipliner. Sådan tilmelder du dig Gå ind på og klik på medlemstilbud, eller scan QR-koden. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

10 Sundhedsaftaler Udskrivelse med komplikationer Mariane Villemoes bruger sit arbejdsliv på at sikre, at Esbjergs ældre borgere får den hjælp, de har behov for, når de vender hjem fra sygehuset. I de fleste tilfælde lykkes selv de komplicerede forløb. Når en borger udskrives efter at have været indlagt på sygehus i nogen tid, er det ikke sikkert, hun magter det samme som før indlæggelsen. Ofte vil hun opleve, at funktionsevnen er nedsat, og at hun har behov for mere hjælp og måske rehabilitering i en periode for atter at kunne klare sig. Mariane Villemoes har siden 2006 været en af fire udskrivelseskoordinatorer i Esbjerg Kommune. Deres primære fokus er på de komplicerede forløb, hvor en borger har været indlagt i over 48 timer og har fået et funktionstab, der ændrer behovet for hjælp væsentligt i forhold til før. Især udviklingen med accelererede patientforløb på sygehuse øger behovet for nøje at tilrettelægge den rehabilitering, der følger efter sygehusopholdet. - Alle kan mærke, at borgere kun er indlagt, så længe behandlingen kræver døgnophold på sygehuset. Rigtig mange patienter og deres pårørende synes ikke, de er rigtig raske, når de udskrives, og det er de heller ikke. De skal hjem og blive raske, og hjemmeplejen skal være gearet på en anden måde for at kunne koordinere genoptræning og rehabilitering, siger Mariane Villemoes. Visitationsenheden i Esbjerg er placeret på Jerne Torv i den østlige bydel, hvor 23 sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter arbejder tværfagligt med at bevilge den hjælp, borgerne har brug for. Udskrivelseskoordinatorerne arbejder overordnet inden for sundhedsaftalen mellem Esbjerg Kommune og Region Syddanmark, og i dagligdagen er SAM:BO, den regionale samarbejdsaftale om borger- og patientforløb, biblen, der beskriver samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger i detaljer. Sådan foregår udskrivelsen Der er udskrivelsesaftaler for ambulante forløb, indlæggelser under 48 timer, skadestueforløb og de indlæggelser over 48 timer, som kræver størst opmærksomhed. De lidt længere indlæggelser er opdelt i ukomplicerede og komplicerede forløb, hvor borgeren vender tilbage til plejecentret eller hjemmet eventuelt med øget behov for hjælp. - Når vi modtager en sag på en borger, der i forvejen er kendt i hjemmeplejen, ser vi på funktionsevnen før indlæggelsen og sammenholder den med den skriftlige beskrivelse fra sygehuset om den aktuelle funktionsevne. I nogle tilfælde arrangerer vi en udskrivelsessamtale den kan foregå som videosamtale med sygehus, borger og pårørende. I andre tilfælde klarer vi det ved at gå i dialog med borgeren, de pårørende og det lokale distrikt, borgeren hører under. Vi har meget fokus på at give en rehabiliterende hjælp, så de udskrevne bliver så selvhjulpne som muligt, siger Mariane Villemoes. Afhængig af borgerens sygdom og specialer på sygehuse samarbejder Visitationen med de fleste sygehuse i Region Syddanmark, men Sydvestjysk Sygehus (SVS) i Esbjerg fylder 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

11 Fakta Titel og navn: Udskrivelseskoordinator Mariane Villemoes Arbejdssted: Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune i praksis meget som samarbejdspartner. Ved indlæggelser og udskrivninger foregår it-kommunikationen mellem sygehuset og de otte lokale distrikter, der hver gang vurderer, om en sag er så kompleks, at specialisterne, udskrivelseskoordinatorerne, skal inddrages. Den ekstra mulighed Ofte består bevillingen til den udskrevne borger af både kompenserende hjælp, der skal opveje funktionstabet, og en rehabiliteringsplan. Hvis der er behov, sender sygehuset en genoptræningsplan ved udskrivelsen, og i de senere år har Visitationen i Esbjerg haft en yderligere mulighed. Hvis udskrivelseskoordinatoren vurderer, at genoptræning ikke kan foregå i eget hjem, kan borgeren henvises til Esbjerg Døgnrehabilitering, der råder over nu 27 midlertidige boliger med fokus på genoptræning/rehabilitering. SVS fik tidligt et veludbygget it-system, der letter samarbejdet med Esbjerg Kommune ved indlæggelser og udskrivelser. Når en borger, der i forvejen er registreret i hjemmeplejens system, indlægges, får det lokale distrikt straks besked om indlæggelsen. Distriktet kvitterer ved at sende data om borger, pårørende og kontaktpersonen i kommunen. Når der er indhentet samtykke fra borgeren, får sygehuset adgang til indlæggelsesrapporten, der rummer oplysninger om, hvilken hjælp borgeren får. Inden for 24 timer sendes en supplerende indlæggelsesrapport med uddybning af borgerens funktionsniveau og den hjemmehjælp, der er bevilget. Ved indlæggelsesforløb over 48 timer sender sygehuset inden for 48 timer en forløbsplan med en vurdering af patientens forventede funktionsevne ved udskrivelsen og det forventede færdigbehandlingstidspunkt, så det lokale distrikt så tidligt som muligt kan begynde at forberede hjælpen ved udskrivelsen. Hjemmet er ikke altid tryg havn I forhold til tidligere, da kommunikationen mellem sygehus og kommune foregik telefonisk, og meldingen om udskrivelse ofte kom med kort varsel, er den digitale udveksling af oplysninger et stort fremskridt. Men der er fortsat faldgruber. - Det er vigtigt at få alle relevante oplysninger om borgerens tilstand med. Et sygehus er indrettet med optimale forhold til at færdes, og rigtig mange borgere vender tilbage til smalle døre og trappetrin i ikke handicapegnede hjem. Hertil kommer den psykiske dimension, når de ikke længere er omgivet af faguddannet personale i alle døgnets 24 timer. Det kræver dialog med borger og pårørende om at få beskrevet problemstillingerne ved at komme tilbage i hjemmet og med sygehuset om at få beskrevet borgerens funktionsniveau så præcist som muligt, siger Mariane Villemoes. Sammen med sine kolleger arbejder hun hver dag for at skabe rammer for vellykkede udskrivelser, og i langt de fleste tilfælde lykkes det. Den tværfaglige indsats skal helst gøre borgeren til mester og i stand til at sætte egne mål. Nogle borgere genvinder deres tidligere funktionsevne, andre lærer at acceptere en ny livssituation, hvor de magter mindre. Professionel og privat Mariane Villemoes er uddannet sygeplejerske fra Ribe Amts Sygeplejeskole i 1982 og arbejdede derefter 13 år på intensivafdelingen på det daværende Centralsygehuset i Esbjerg. Så fulgte fire år som hjemmesygeplejerske, og da kommunen oprettede en central visitation i 1999, var hun med fra starten som visitator. I 2006 blev hun udskrivelseskoordinator. Hun er gift og har to voksne børn. Fritiden med ægtemanden Erik tilbringes ofte i sommerhuset på Fanø, og parret holder af at rejse. Tidligere var rejseformen mest skiferier og camping, i de senere år er langdistanceferier til Thailand og andre oversøiske rejsemål kommet på programmet. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

12 Ytringsfrihed Sygehus har ondt i ytringsfriheden Ledelsen på Sydvestjysk Sygehus har i en række tilfælde reageret kraftigt over for sygeplejersker, der fagligt har ytret sig kritisk om forhold på sygehuset. Dansk Sygeplejeråd vil føre en principiel sag. 1. kredsnæstformand Line Gessø Hansen: Det er meget kritisabelt på SVS. Sygeplejersker på Sydvestjysk Sygehus (SVS) i Esbjerg oplever at blive irettesat og ultimativt få en advarsel, når de ytrer sig kritisk om forhold på deres arbejdsplads. Senest har en sygeplejerske og klinisk vejleder fået en advarsel for at skrive en klumme i Sygeplejersken i efteråret 2012, hvor hun i en let satirisk form kritiserer nogle studerendes tilgang til praktikken. Klummen fører til en reaktion fra sygeplejerskeuddannelsen på UC Syddanmark og de studerendes organisation, SLS. Direktionen på SVS skriver efterfølgende på sygehusets intranet, at vejlederens synspunkter ikke er dækkende for SVS tilgang til studerende. Hun må stå skoleret for direktionen. Direktionens kritik og sanktioner over for sygeplejersken imødegås på intranettet af hendes chef. Overlægen vurderer, at klummen giver et ganske godt billede af de studerendes holdning. 1. kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, Line Gessø Hansen, oplyser, at DSR vil føre en principiel sag om ytringsfrihed. - Det er meget kritisabelt, hvad der er foregået. Medlemmet har brugt sin ytringsfrihed og taler tydeligvis på egne vegne. Alligevel får hun en advarsel for at overtræde sygehusets pressepolitik. Formen kan altid diskuteres, men så længe man forholder sig fagligt og sagligt til et emne, har man ret til at ytre sig. Vi rejser en sag for at få direktionen til at trække advarslen tilbage og for at få medlemmets navn renses. Hun bør han en undskyldning, siger Line Gessø Hansen. Arbejdsstedet er hemmeligt Fællestillidsrepræsentant for knap sygeplejersker og radiografer på SVS Helle Kruse Hansen rejste sagen på det næste møde i Fælles-MED den 13. december. Hun ønskede under punktet eventuelt at få at vide, hvor grænsen går for, hvad man må ytre sig om. Konklusionen på mødet var, at der er ytringsfrihed, når man udtaler sig på egne vegne som privat person. Herved forstås, at man må nævne navn, profession og stillingsbetegnelse, men ikke samtidig anføre, at ansættelsesstedet er SVS. Det sidste vækker forundring hos jurist i FTF Helle Hjorth Bentz, der har beskæftiget sig med ytringsfrihed siden 2003 og aldrig har været ude for, at en arbejdsgiver har forbudt medarbejdere at nævne deres ansættelsessted, når de udtaler sig på egne vegne. - Det er noget vrøvl. Selvfølgelig må man skrive, hvor man er ansat. Det er blandt andet med til at understøtte fagligheden i det budskab, man har. I det konkrete tilfælde signalerer klummeskribenten: Jeg er ansat som sygeplejerske på SVS, men jeg skriver på egne vegne og dermed som privatperson om forhold på min arbejdsplads, siger Helle Hjorth Bentz. Usikkerhed i krisetider Helle Hjorth Bentz tilføjer, at et sygehus har ret til i sin pressepolitik at bestemme, hvem der må sige noget på sygehusets vegne, og at Fakta Fire sager om ytringsfrihed på SVS 1. En sygeplejerske lader sig interviewe til pressen om det dårlige arbejdsmiljø på sygehuset. Hun udtaler, at aktuelle effektiviseringer der kan risikere at gå ud over behandlingen og plejen af patienterne. Hun bliver kaldt til samtale hos direktøren og irettesættes kraftigt. Herefter udtaler hun sig ikke igen. 2. En sygeplejerske skriver en klumme i fagbladet Sygeplejersken, hvor hun udtaler sig kritisk om nogle problematikker omkring et af sine fagområder. Det medfører en påtale fra direktionen. 3. En sygeplejerske skriver til en kollega på et andet sygehus, at hun desværre ikke kan deltage i en konference, da hun er sygemeldt med arbejdsbetinget stress. Hun kaldes til samtale hos sin leder, da man mener, at hun er illoyal overfor sin arbejdsplads og giver den et dårligt ry. Sagen tilbagevises, efter at Dansk Sygeplejeråd har været inddraget. 4. En sygeplejerske skriver et kritisk brev til regionsformand Carl Holst omkring ansættelsesprocedurerne i en afdeling. Ledelsen ser meget strengt på det. Hun kan ikke længere arbejde på den afdeling og har fundet et andet sygehus at arbejde på. 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 Ytringsfrihed man skal cleare med ledelsen, inden man udtaler sig. Det er dog ikke alle arbejdsgivere, der stiller krav om at blive orienteret, idet det i den sidste ende handler om tillid til den enkelte medarbejder. Helle Hjorth Bentz betegner det som en art censur, hvis udtalelser til medier skal godkendes af ledelsen først, men det er tilladt at stille det som krav, når man udtaler sig på arbejdspladsens vegne. - Derimod kan en pressepolitik ikke indskrænke den enkeltes ret til at udtale sig på egne vegne. Ledelsens reaktion i sagen fra SVS er uacceptabel. Jeg bliver så ærgerlig over, at den slags sager bliver ved med at dukke op. Det er jo typisk engagerede medarbejdere med en konstruktiv tilgang til forholdene på deres arbejdsplads, som ytrer sig. Når ledelsen slår ned og giver medarbejdere mundkurv på, udløser det en usikkerhed, som hurtigt breder sig til det øvrige personale. Vi kan mærke, at det især i krisetider som disse går den forkerte vej med lysten til at ytre sig, siger Helle Hjorth Bentz. Ytringsfrihed under pres Line Gessø Hansen er ligesom FTF-juristen uenig i SVS konklusion om, at ansatte ikke må nævne, hvor de er ansat, når de ytrer sig offentligt. Hun understreger på DSR s vegne, at man som sygeplejerske skal have lov til at deltage i en faglig debat og fortælle, hvor man kommer fra, uden at blive forfulgt, hverken personligt eller på sin ansættelse. Hun har mange eksempler på, at sygeplejersker har udtalt sig positivt om SVS, uden at det har fået negative konsekvenser. Men når de forholder sig kritisk, er ledelsen anderledes håndfast. - Ytringsfriheden har trange kår på SVS. Vi har flere gange oplevet sygeplejersker bliver urimeligt irettesat efter at have udtalt sig kritisk om sygehuset eller faglige problematikker. Det har meget store konsekvenser, personligt og fagligt, for de implicerede sygeplejersker, og derfor er det svært at få nogen til at stå frem med kritik. Offentlige arbejdspladser skal kunne rumme medarbejdernes konstruktive kritik. Det er i offentlighedens interesse, at de ansatte har mulighed for at ytre sig, så det ikke kun er ledelsen og politikernes synspunkter, der bliver belyst, men også de faglige, siger Line Gessø Hansen. Brug de interne fora Line Gessø Hansen forstår udmærket, at en ledelse ikke ønsker at tage sig dårligt ud udadtil, og at den kan være uenig i synspunkter fra medarbejdere. Hun anerkender også, at mange sager har bedst af at blive behandlet internt frem for i offentligheden, og opfordringen fra DSR er, at man først bruger de udmærkede interne fora, hvor medarbejdere kan få indflydelse og fremsætte klager. Men når de interne muligheder er udtømte, skal enhver kunne ytre sig åbent og frit, uden at det får negative konsekvenser personligt eller karrieremæssigt. Sygeplejedirektør: Du må gerne ytre dig Birthe Mette Pedersen, sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus, hvad er sygehusets overordnede holdning til, at medarbejdere ytrer sig om sygehusets forhold? Det må de meget gerne. Det eneste forbehold er, at man skal huske, hvilken kasket man har på. Ellers må man ytre sig om hvad som helst, også om kritiske forhold. Det giver os anledning til at kigge på det. I har haft nogle sager, hvor ledelsen har påtalt, irettesat eller givet advarsler til medarbejdere for at udtale sig. Hvorfor har det været nødvendigt? Det er ikke ytringsfriheden, vi har klandret. Det er, hvis de ikke kender til pressepolitikken eller ikke bruger den, og så er det det, vi har en dialog om. Vi har kigget på pressepolitikken, efter at DSR er begyndt at interesse sig for den, og vi vil nok præcisere, at det er nærmeste leder, man skal orientere, når man udtaler sig. Derefter er det lederens opgave at gå videre til direktionen. Det er vigtigt, at vi ved det, så vi kan være forberedte. Hvorfor må man ikke nævne, at man er ansat på SVS, når man udtaler sig på egne vegne? Det må man også meget gerne. Man skal blot tilkendegive, om det er på vegne af SVS, eller man giver udtryk for egne holdninger. Af en konklusion efter et møde i Fælles-MED 13. december fremgår det, at man ikke må nævne arbejdsstedet, når man udtaler sig? Jeg var ikke med til mødet. Det vil jeg gerne lige undersøge og vende tilbage. Birthe Mette Pedersen ringer tilbage tidligt næste morgen. Det er meget vigtigt, at man gør opmærksom på, at man ikke udtaler sig på SVS vegne. Man skal følge husets pressepolitik. Det er ikke forkert, hvad der står i referatet efter mødet, men det skal ses i sammenhæng med pressepolitikken. Har du et godt råd til medarbejderne på SVS? Hvis du er utilfreds, er den rigtige vej at gå til ledelsen eller din tillidsrepræsentant, så vi kan tale om tingene internt. Hvad hvis man oplever træghed i systemet, og der ikke sker noget? Det skal man ikke gerne gøre. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 Ytringsfrihed Du har pligt til at ytre dig FTR i psykiatrien Dorte Ruge: Vi skal presse opad i systemet ikke nedad. Sygeplejersker har en pligt til at fortælle omverdenen, hvilke konsekvenser det får for fagligheden og patienter/borgere, når der sker omstruktureringer og nedskæringer i såvel den kommunale som den somatiske og psykiatriske del af sundhedsvæsenet. Dorte Ruge, fællestillidsrepræsentant for ca. 800 sygeplejersker i psykiatrien, næstformand i Fælles-MED-udvalget og medlem af Hovedudvalget i Region Syddanmark, har oplevet, hvordan åbenhed om tvang, vold og trusler i psykiatrien kan have en gunstig effekt. - Foregår det fordækt, kan vi ikke gøre noget ved det, hvorimod vi kan handle, når vi ytrer os om forholdene. Som patient er man prisgivet et stort system og er sårbar, og derfor er også patient- og pårørendeforeninger vigtige som talerør. Det er lige vigtigt at ytre sig i både det somatiske og psykiatriske system, siger Dorte Ruge. Både den politiske og daglige ledelse i Region Syddanmark opfordrer de ansatte til at ytre sig om, hvad de oplever i dagligdagen, også når budskabet er kritisk. Af en pjece udarbejdet efter drøftelser i Hovedudvalget fremgår, at alle medarbejdere må ytre sig, blot det foregår på egne vegne. De er ikke forpligtede til at orientere ledelsen, men det kan i de fleste tilfælde være en god idé. - Ofte kan det knibe med ytringsfriheden internt i en organisation, fordi ledere kan være klemt af pålæg ovenfra. Men der skal være mulighed for at udtale sig om arbejdsforhold, og vi skal hjælpe hinanden med at presse opad i systemet og ikke nedad, for det går ud over arbejdsmiljøet og i yderste konsekvens omsorg og pleje af patienterne. Det er vigtigt at have en kultur, hvor der er plads til at ytre sig, siger Dorte Ruge. Hun tilføjer, at muligheden for at komme af med sin holdning kan være en vigtig ventil og et værn mod frustrationer blandt de ansatte. Når en ledelse forsøger at forhindre det ved at udøve censur, kan det være fordi, den selv er under pres. FTR Helle Kruse Hansen: Som offentligt ansat er man endnu mere forpligtet til at fortælle, hvad man oplever i dagligdagen. Fællestillidsrepræsentant for næsten sygeplejersker og radiografer på Sydvestjysk Sygehus (SVS) Helle Kruse Hansen ærgrer sig. Grundlæggende mener hun ikke, at SVS har noget at skjule, og alligevel er det i flere tilfælde endt med, at ledelsen har reageret kraftigt over for hendes kolleger, når de udtaler sig kritisk offentligt. Hvordan kan det komme så vidt? Helle Kruse Hansen, der repræsenterer sygeplejersker og radiografer på SVS, forstår ikke, at sygehusledelsen farer så hårdt frem over for medarbejdere, der ytrer sig. - Det er rigtig ærgerligt, for det er faktisk muligt at fortælle om også rigtig trælse ting på en god måde, uden at nogen bliver krænket. Som offentligt ansat er man endnu mere forpligtet til at fortælle, hvad man oplever, så befolkningen kender de vilkår, vi arbejder under. Vi ønsker at yde den bedste pleje og service til borgerne, men de skal vide, at vi ofte arbejder under stort arbejdspres, og at eksempelvis overbelægningen på de medicinske afdelinger ikke gør vores arbejdsvilkår bedre, siger Helle Kruse Hansen. Voldsom reaktion Hun blev først fællestillidsrepræsentant (FTR) i august 2012 og blev ligesom mange kolleger i organisationen rystet over den voldsomme reaktion, en klumme i Sygeplejersken i november 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 Ytringsfrihed afstedkom fra SVS-ledelsen. Hvorfor kunne man ikke have taget den pågældende ind til en dialog og uddybning af hendes synspunkter, så der kom noget konstruktivt ud af det, i stedet for at irettesætte hende, har Helle Kruse Hansen spurgt sig selv. Hun har ikke selv været opsøgende over for medier i det halve år, hun har været FTR. Når medier har henvendt sig, og hun har udtalt sig om aktuelle problemstillinger til P4 Syd og fagblade, har hun ikke fået reaktioner fra direktionen. Men hun sporer nervøsitet blandt TR-kolleger, der er i vildrede om, hvordan de kan udtale sig. Pressepolitik til eftersyn - Sygehuset har en pressepolitik, hvor det udførligt er beskrevet, hvem man skal kontakte, hvis man udtaler sig offentligt. Jeg kan godt se en fordel i, at man skal orientere sin leder, så hun ved, hvad der er blevet sagt. Vi er jo samarbejdspartnere i dagligdagen. Men er det rimeligt, at jeg skal orientere tre instanser, nærmeste leder, direktion og kommunikationsafdeling, hvis jeg udtaler mig? Lever vi op til, hvad vi gerne vil? Er der behov for at justere på vores pressepolitik, så lad os få kigget på det i Fælles-MED-udvalget. Jeg er overbevist om, at ledelsen også har interesse i at debattere det, siger Helle Kruse Hansen. Hun opfordrer kolleger til at sige eller skrive, hvad de har på hjerte, og samtidig have for øje ikke at svine nogen til. Vigtige emner kan sagtens debatteres offentligt, uden at det hele behøver at gå op i en spids hver gang. Visse ytringer kan få konsekvenser Regionsdirektør: FAKTA Du har en vidtgående frihed til at udtale dig om nedskæringer eller andre ressourcespørgsmål, som kan have konsekvenser for arbejdspladsen. Afsnit i Region Syddanmarks folder om Ytringsfrihed. Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen: Vi vil gerne have kritik, ideer og forslag. Så længe, du udtaler dig som privatperson, har du en vidtgående frihed til at udtale dig. For alle borgere og medarbejdere gælder dog visse begrænsninger i ytringsfriheden. Udtaler du dig som medarbejder på vegne af et af regionens arbejdssteder, gælder der andre regler. Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen står vagt om den grundlovssikrede ytringsfrihed for regionens medarbejdere. Men han understreger, at den ikke giver ret til at sige hvad som helst, da man som medarbejder også har et ansvar over for arbejdspladsen. Ingen må fremsætte freds- og ærekrænkende udtalelser, og offentligt ansatte er også begrænset af reglerne om tavshedspligt om fortrolige oplysninger. Dette gælder uanset, om man udtaler sig på egne eller arbejdspladsens vegne. - Jeg håber, alle tør bidrage med konstruktiv kritik til at gøre Region Syddanmark til en bedre arbejdsplads. Vi vil gerne have kritik, ideer og forslag. Men hvis man fremkommer med åbenbart urigtige oplysninger, udtaler sig injurierende eller ærekrænkende eller i øvrigt udtaler sig i en urimelig grov form, må man være klar til at tage konsekvenserne, siger Mikkel Hemmingsen. Hvis man udtaler sig på egne vegne om faglige emner, kan man så risikere at få en advarsel eller på anden vis blive truet på sin ansættelse? - Lovlige ytringer kan i nogle tilfælde have følgevirkninger for samarbejdet på en arbejdsplads. Hvis der som en følgevirkning af en lovlig ytring opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder, vil ledelsen have mulighed for at håndtere sagen som enhver anden sag om alvorlige samarbejdsvanskeligheder. Hvis man ytrer sig inden for grænserne også i forhold til tavshedspligten, har man som alle andre sin ytringsfrihed, siger Mikkel Hemmingsen. Han ønsker ikke at gå i detaljer omkring den aktuelle sag på Sydvestjysk Sygehus. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

16 Du har frihed til at ytre dig? Ytringsfrihed er en grundlæggende frihed, du har som borger i Danmark også som offentligt ansat sygeplejerske. Princippet for ytringsfrihed i Danmark er, at du kan sige, hvad du vil. Men du skal være parat til at stå ved dine udtalelser bagefter. Det står i Grundlovens 77. Er du sygeplejerske? Du har som sygeplejerske ret til at udtale dig til eller skrive i pressen om emner, der vedrører din arbejdsplads. Det kræver dog, at du udtaler dig som enkeltperson - og ikke som repræsentant for din arbejdsplads. Du må heller ikke udlevere personfølsomme oplysninger, der vedrører konkrete patienter eller borgere (tavshedspligt). De oplysninger, som videregives, skal være korrekte. Det er ulovligt at viderebringe ukorrekte oplysninger, hvis man i kraft af sit arbejde ved bedre. Retningslinjer fra ledelsen vedrørende pressekontakt må ikke have en karakter, der kan virke som censur. Er det tilfældet, skal du kontakte Dansk Sygeplejeråd, som kan vurdere sagen. Ledelsen kan ikke nægte en medarbejder adgang til at tale med pressen og kan heller ikke afskedige en medarbejder på baggrund af, at vedkommende har udtalt sig til pressen. Du er ikke forpligtet til at gå til din leder eller tillidsrepræsentant, før du fremfører kritik offentligt. Men det er som regel det mest hensigtsmæssige at gøre det, både i forhold til at gøre noget ved problemet og af hensyn til det fortsatte samarbejde. Er du leder Ytringsfrihed gælder for dig som for alle andre. Men som leder skal man være loyal over for de beslutninger, der bliver truffet på arbejdspladsen. Det vil sige, at du som leder er forpligtet til loyalt at efterleve de beslutninger, der bliver truffet på ledelsesplan, og som du via din ledelsesrolle har et medansvar for. Hvis du bliver orienteret af en medarbejder om, at vedkommende har skrevet et læserbrev eller udtalt sig kritisk i pressen, anbefaler vi dig som leder at gøre følgende: Tjekke med medarbejderen, at tavshedspligten er overholdt, og at der ikke er tale om at videregive personfølsomme oplysninger Hvis der er tale om en sag af særlig alvorlig eller politisk karakter, kan det være, du skal orientere videre op i dit bagland om, at medarbejderen har udtalt sig eller planlægger at udtale sig, så du ikke selv risikerer at komme i klemme i processen. Er du som ledende sygeplejerske i tvivl om rammerne for din ytringsfrihed, kan du kontakte Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, der vil hjælpe med at undersøge din sag. Der er ikke begrænset ytringsfrihed for tillidsrepræsentanter og medlemmer af samarbejdsudvalg. Gode råd inden du ytrer dig Orientér eventuelt først din tillidsrepræsentant og/eller ledelsen om dine eventuelle kritiske holdninger eller forslag til forandringer. Nogle gange er det mest hensigtsmæssigt og fornuftigt først at rejse kritikken via de interne systemer. Præciser i artiklen, læserbrevet, på Twitter, mv., at du ikke udtaler dig på vegne af din arbejdsplads, men som privatperson. De faktuelle oplysninger skal være korrekte. Arbejdsgiveren må ikke straffe ytringer Du må gerne udtale dig om dit arbejdsområde, også selv om du ikke har kendskab til ulovligheder. Faktisk er det vigtigt at udtale sig om for eksempel ressourcespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for forhold så som nedskæringer. Når du ytrer dig, behøver du ikke først at anvende interne systemer som ledelses- og samarbejds-/tillidsrepræsentantsystemet. Du har altid ret til at fremføre kritik offentligt uden at spørge nogen om lov. Når en lovlig ytring er fremsat, kan den ikke give anledning til, at du bliver pålagt ansvar, eller at ledelsen i kraft af sin almindelige ledelsesret afskediger dig eller udfører andre direkte eller indirekte sanktioner. For eksempel ændrer dit arbejdsområde, degraderer dig eller lader være med at forfremme dig. Og den må heller ikke lade være med at give dig løntillæg, irettesætte dig eller give advarsler. Kilde: Dansk Sygeplejeråd og FTF

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013 Ytringsfrihed RegionsTRmøde 28. maj 2013 Start Hvornår har du sidst været i tvivl om din ytringsfrihed? Hvornår har du sidst stået med et politisk problem? Summegruppesnakketing Det er februar måned. Fire

Læs mere

SIG DET HØJT OG FAGLIGT. Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed

SIG DET HØJT OG FAGLIGT. Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed F O A f a g o g a r b e j d e SIG DET HØJT OG FAGLIGT Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed 1 Grundloven giver dig ytringsfrihed Den danske grundlov beskytter retten til at

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private DM en fagforening for højtuddannede Ytringsfrihed for ansatte i det private Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Hovedudvalget i Region Syddanmark Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Udviklingsplan for psykologhjælp.

Udviklingsplan for psykologhjælp. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen Afdeling: Praksisafdelingen E mail: Joergen.marinus.madsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/3062 Telefon: 76631393 Dato: 30. oktober 2012

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig!

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig! Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune Den 21. september 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: Uddannelse koster men det betaler sig! Der har i den seneste periode

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering 1. Formål Sundhedsaftalens parter i Region Syddanmark har valgt at udarbejde en grundaftale om værdier, samarbejde og organisering, fordi parterne mener, at et værdibaseret samarbejde er grundforudsætningen

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Revidering af to forløb, samt aftale om et nyt skadestueforløb!

Revidering af to forløb, samt aftale om et nyt skadestueforløb! 1 Følgenotat SAM:BO Revidering af to forløb, samt aftale om et nyt skadestueforløb! Baggrund I forbindelse med indgåelsen af Sundhedsaftalerne for 2011-14 er det besluttet at se på forløbene i SAMBO. Det

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb Fra hidtil til fremover Hvad går ud? Sund Dialog (Fyn) Patientens vej (Ribe) Samarbejdsaftale Sønderjyllands

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

FAGLIG FORSVARLIGHED

FAGLIG FORSVARLIGHED FAGLIG FORSVARLIGHED Faglig forsvarlighed Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-179 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere