Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden 2012

Transkript

1 Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden

2

3 Forord Den grønlandske bygge- og anlægssektor er og har været kraftig medvirkende til den generelle fremgang i Grønlands økonomi. For at opretholde væksten i bygge- og anlægssektoren investeres der store beløb i fremtiden. Fokusområderne er kollegie - og skolebyggeri, boliger og forsyning af el, vand og varme. For at styrke sektorerne yderligere er der behov for store investeringer indenfor uddannelses-, boligområdet, havne, lufthavne og vandkraftværker. Specielt boligbyggeriet har været i rivende udvikling. Med udgangspunkt i koalitionsaftalen, skal der dog være afbalanceret boligforsyning, således at nybyggeri vil omfatte såvel offentlige udlejningsboliger som ejerboliger. Også i blev der ibrugtaget en del boliger selvom der er tale om en vis afmatning, der forvente at fortsætte ind i Et uddrag af byggeprojekter som blev afleveret i, kan nævnes udvidelsen af Ilulissat sygehus, Nyt Patienthotel i Nuuk, GU Nuuk etape 2 & 3, Genopførelsen af Kirken i Alluitsup Paa og Kollegium 2.2 i Aasiaat. Mange faktorer spiller ind i anlægs- og renoveringsarbejdet. Vejret, arbejdsstyrken og konkurrenceforholdene ved de enkelte projekter spiller ind, både før der indgås kontrakter og efter. Derfor er det vigtigt med grundige undersøgelser og overvejelser af de enkelte projekter, før de optages i Anlægs- og Renoveringsfonden. De mange faktorer er medvirkende til, at der på nogle konkrete projekter står relativ mange midler i Anlægs- og Renoveringsfonden. Men man skal være opmærksom på, at alle disse midler er øremærket til konkrete projekter. Midlerne kan således ikke allokkeres til andre projekter. I Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden præsenteres et samlet overblik over udviklingen i Anlægs- og Renoveringsfonden i det forløbne år. Mette Lynge Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Natur og Miljø 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Sammenfatning Indledning Formålet med fonden Opgørelse over AR-fonden Bevægelser i AR-fonden Aflyste projekter Status på anlægsprojekter Aktiviteter fordelt på renovering og nyanlæg Projekter i AR-fonden Formålsopdeling Projekttyper Færdiggørelsesgraden Ansvarsområder Geografisk opdeling Årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Typer af årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Status på de enkelte konti Aktivitetsområde 01 Inatsisartuts Formandsskab Formålskonto Miljø, anlæg Aktivitetsområde 81 Formanden for Naalakkersuisoq, anlæg Formålskonto 82.2 IT-systemer Formålskonto Sociale anliggender Formålskonto Kultur og uddannelse Formålskonto Kirken Formålskonto Erhvervsområdet Formålskonto Sundhedsvæsenet Formålskonto Særlige formål Formålskonto Infrastruktur Formålskonto Offentlig arbejder, tilskud og Offentlige arbejder, udlån (el, vand og varme) Formålskonto Boliger, tilskud og Boliger, udlån Opfyldelse af målsætninger for Målsætninger for Generelle målsætninger for Selvstyrets anlægsarbejde

6 Bilag: Bilag 1: Aflyste projekter Bilag 2: Afsluttede projekter Bilag 3: Oversigt over samtlige projekter i hovedkontoorden Bilag 4: Projekterne sorteret efter projekttyper, dvs. anlægssager, udlån, køb, udstyr mv. Bilag 5: Projekterne sorteret efter ansvarsområder Bilag 6: Projekterne sorteret efter stedkoder Bilag 7: Redegørelse fra Nukissiorfiit 4

7 Sammenfatning Denne redegørelse for finanslovsåret er nr. 13 i rækken af redegørelser om bevægelserne i Anlægs- og Renoveringsfonden (herefter AR-fonden). Fra 2011 blev der overført 756 mio. kr. af uforbrugte midler til. I blev der tilført anlægsområdet yderligere mio. kr. til fortsættelse af projekter og igangsætningen af nye projekter. I var der dermed mio. kr. til disponering på de konkrete projekter. Af disse blev forbruget i på mio. kr. AR-fonden blev således reduceret med 288 mio. kr. i løbet af. Ultimo udgjorde fonden således 727 mio. kr. på i alt 263 igangværende projekter. I løbet af blev der udtaget 1 aflyst projekt og 92 afsluttede projekter fra fonden. Tilsammen har disse 93 projekter medført en nedskrivning af fonden med 38 mio. kr. De disponible bevillinger i udgør primært kultur-, uddannelses-, forsknings- og kirkeområdet med 613 mio. kr. Boligområdet, som omfatter både renovering, sanering og erstatningsbyggeri, udgør med 488 mio. kr. El-, vand- og varmeområdet ved Nukissiorfiit udgør med, 441 mio. kr. Disse områder havde således 87 % af den samlede disponible bevilling i. Overførslen af 727 mio. kr., som var uforbrugte i, til brug i 2013 omfatter anlægsopgaver, som endnu ikke er blevet udført, og andre projekter, f.eks. køb af maskiner, udstyr, bygninger samt udlån. Af de overførte 727 mio. kr. udgør rene anlægsopgaver 653 mio. kr. og tilskud til kommunale boligbyggeri udgør 40 mio. kr. Projekterne i AR-fonden varetages af mange aktører, som er A/S Boligselskabet INI, Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, kommunerne og Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Projekterne er fordelt over hele Grønland, og der er store forskelle mht. gennemførelsen af disse. De største gennemførelsesprocenter findes i Qaanaaq med 120 % og i Qasigiannguit med 101 %. At der er uforbrugte midler i AR-fonden skyldes endvidere, at en række projekter ikke er udbudt, eller er udbudt meget sent i. 5

8 6

9 1. Indledning Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik er ansvarlig for overholdelsen af reglerne om AR-fonden (herefter AR-fonden), som det er fastsat i Landstingslov nr. 8 af den 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget 1. 1 I Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget 24 er det fastsat, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfondens aktivitet, herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter 7

10 8

11 2. Formålet med fonden Formålet med oprettelsen af AR-fonden var at gøre procedurerne omkring bevilling af midler til anlægsopgaver mere smidige. Selvstyret afsætter hvert år et beløb til anlægs- og renoveringsopgaver på Finansloven, den såkaldte anlægsramme. Anlægsrammen er delt ud til konkrete anlægsopgaver, til køb af maskiner, udstyr og bygninger, tilskud til opgaver der administreres af kommunerne eller private samt byggesæt til medbyggerhuse 2 og udlån til vedligeholdelse og forbedring af boligstøttehuse (se afsnit 4.2). I var anlægsrammen således samlet på mio. kr. Disse midler udgør bevillingerne til igangværende projekter, der havde bevilling i, samt nye projekter der opstartes i. Tabel 2.1 Fordeling af anlægsrammen, i kr. Inatsisartuts formandskab (01) 0 Anlægsområdet, miljø (75) 0 Anlægsområdet, tilskud (80-87) Anlægsområdet, udlån (89) Lånesagsområdet Anlægsrammen i alt Det skal understreges at AR-fonden er en budgetteknisk fond, der ikke kan søges midler fra. De midler, der er registeret i fonden, er bundet til konkrete projekter. Skal der rokeres midler fra fonden, skal dette ske ved at aflyse eller ændre et givent projekt, hvilket kræver politisk godkendelse af Inatsisartut eller Inatsisartuts Finans og Skatteudvalget. 2 Før 2008 var det selvbygger. 3 Hovedkonto Støttet privat boligbyggeri er fjernet fra AR-fondens redegørelse. 9

12 10

13 3. Opgørelse over AR-fonden Tallene i nærværende redegørelse bygger på udtræk fra Selvstyrets Økonomisystem (XAL), og havde således identiske med de tal, der registreres i Landskassens Regnskab. I Landskassens Regnskab bliver der opgjort, hvor meget der er overført til AR-fonden, og hvor stort et forbrug der har været i AR-fonden. Dermed kan arbejdet med redegørelse af AR-fonden først starte, når Landskassens Regnskab er revideret og godkendt af den eksterne revision. Tabel 3.1 AR - fondens overførsler fra 2011 og i kr. Overført fra 2011 Overført fra Iflg. Landskassens Regnskab Iflg. Bilag 3: Samtlige projekter Hovedkonto Hovedkonto Forskel Kilde: Egne tal og Landskassens Regnskab og AR - redegørelsen Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik har i samarbejde med Departementet for Finanser og Revisionsfirmaet Deloitte besluttet i 2010, at Hovedkonto Støttet privat boligbyggeri fjernes fra AR-fonden. Baggrunden for beslutningen var, at man styrede aktiviteterne i denne hovedkonto via lånesagsmodulet, som gjorde det meget vanskeligt at afstemme med Landskassens regnskab via AR-fonden. Tillige får Inatsisartut samme oplysninger om aktiviteterne ved, at Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik hvert år udarbejder en orientering om Fordeling af midler til boliger til Finans og Skatteudvalget, hvor bevillingen og forbruget redegøres. Tekniske udfordringer i : Mellem det i anlægsredegørelsen opførte og det i landskasseregnskabet opførte, er der en forskel på 11.9 mio. Forskellen optræder som følge af at et stort antal lån skifter status fra rente og afdragsfrie til renteberegnede løbende gennem året. Afgørende for om status på lånene på et givet tidspunkt er rente og afdragsfrit eller renteberegnet er behæftet med lidt usikkerhed og er medvirkende til forskellen. Afslutning af projekter Når projekter afsluttes regnskabsmæssigt, må der jf. Landstingsfinanslov, Bilag 2, tekstanmærkninger, aktivitetsområde 80-89, nr. 3 være mindre afvigelser mellem forbruget og bevillingen. Tabel 3.2 Reglerne for mindre og overforbrug Og merforbruget er mindre Projektbevillingen er: end: Eller mindreforbruget er mindre end: Under kr kr kr kr kr. 10 % 20 % kr kr kr kr kr kr. 5 % 10 % kr kr kr kr kr kr. 2 % 10 % *) Der skal dog altid søges bevillingsændring, hvis merforbruget overstiger 1 mio. kr. 11

14 Som eksempel vises her to konkrete afsluttede projekter med henholdsvis mindreforbrug og merforbrug. Begge projekter er regnskabsmæssigt afsluttet i. Tabel 3.3 Eksempel på mindreforbrug i tusind kr Afsluttet / I alt Bevilling Forbrug Resultat 38 Kilde: XAL udtræk. Tabel 3.4 Eksempel på merforbrug. I tusind kr Afsluttet / I alt Bevilling Forbrug Resultat -14 Kilde: XAL udtræk. Når et projekt efter aflæggelse af byggeregnskab er revideret, udtages projektet fra AR-fonden. Projektet udtages ved, at bevillingerne i de enkelte år bliver reduceret med det bevilgede beløb. Samtidig reduceres forbruget i de enkelte år med det aktuelle forbrug. I Landskassens Regnskab vil der således, jf. Tabel 3.3 blive optaget en indtægt på kr. i på grund af mindreforbrug på det konkrete projekt. Der vil også blive optaget en udgift på kr., jf. Tabel 3.4, idet der er et merforbrug på det konkrete projekt Bevægelser i AR-fonden Nedenstående tabel viser de overordnede bevægelser i AR-fonden. AR-fonden blev oprettet i Af Landskassens Regnskab og nærværende redegørelse fremgår det, at der ved udgangen af er registeret 727 mio. kr. i AR-fonden mod 795 mio. kr. ultimo Tabel 3.5 AR-fonden, resultat (mio. kr.) Bevilling Forbrug Mer-/mindreforbrug Afsluttede/aflyste projekter Overføres til AR-fonden Samlet registrering i AR-fonden Kilde: Egne tal, Landskassens Regnskab,

15 Figur 3.1 Udviklingen i AR-fonden For at kunne sammenligne udviklingen over årene er tallene fra Redegørelsen om AR-fonden for 2011 i denne redegørelse videreført. I kan man se, at der er et rekordstort forbrug på mio. kr. Større henlæggelser I er der sket en række større overførsler til brug i Dette skyldes nogle forsinkelser i bolig- og kollegieområdet pga. manglende udbud eller opstart af projekterne. I afsnit 5 gennemgås Årsager til registreringer i AR-fonden på konkrete projekter med under forbrug på under 10 % af totalbevillingen. Tabel 3.6 Større overførsler (over 5 mio. kr.) Projekt Antal Projekttitel Bevilling Bevilling Forbrug i Forsinkelse 13 Kultur og Uddannelse Boliger Sociale anliggender Energi, vand- og fjernvarme Sundhedsvæsenet Anlægsstrategi for bygder og yderdistrikt Infrastruktur og Trafik Pisariillisaaneq-projektet, ERP Total Kilde: Egne tal og XAL-udtræk Som det kan ses af Tabel 3.6, er der på disse 39 projekter ud af 263 projekter, overført 603 mio. kr. til AR-fonden, hvilket er 83% af de samlede overførsler til AR-fonden. I 2011 blev der overført 13

16 222 mio. kr. fra projekter med over 5 mio. kr. i hensatte midler, svarende til 37% af de samlede overførelser til AR-fonden. Tillægsbevillinger Hjemlerne: I Landstingslov om Grønlands Hjemmestyrets budget fra 1999, står der i kap. 1, Bevillingsprincipper 1 følgende; Stk. 2. Landstingets Finansudvalg kan på Landstingets vegne i løbet af finansåret godkende nye og eller ændrede bevillinger til uforudsete formål, som efterfølgende optages på en tillægsbevillingslov. Stk. 3 Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling. Der står desuden i Budgetregulativet under kap. 4, Tillægsbevillinger, at Landsstyremedlemmer, der ansøger om ekstra bevillinger, skal samtidig forestå kompenserende besparelse indenfor deres Landsstyreområde Normalt er bevillingsniveauet på hovedkontoniveau, men ikke på anlægsområdet, idet bevillingsniveauet er på det enkelte anlægsprojekt. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik følger disse retningslinjer, når der udarbejdes tillægsbevillinger indenfor anlægsområdet. Tillægsbevillingstyper Der er flere typer tillægsbevillinger, såsom udmøntning (rokering) af øremærkede midler til konkrete anlægsprojekter. Derudover er der forsikringssager samt eksterne fondsmidler, som også kræver en udarbejdelse af tillægsbevilling og dermed skal indarbejdes i AR-fonden. Begge typer oprettes med 0 kr. men udgifterne registreres i AR-fonden, som reguleres, når eksterne midler modtages. Der skal også udarbejdes en tillægsbevilling, når der afleveres et byggeregnskab, som har en restbevilling under eller over de tilladte regler i tekstanmærkning til aktivitetsområde Anlægsog Renoveringsområdet, nr. 3, før det kan afsluttes. Se i øvrigt Tabel 3.2. Det skal også nævnes, at der er projekter som er bundet til EU-midler. Disse kan kun rokeres indenfor den samme hovedkonto f.eks. på hovedkonto , Uddannelsesbyggeri. Da anlægsprojekter er meget afhængige af markedspris for byggematerialer samt konkurrence i den pågældende by, kræver det ofte tilpasning af de bevilgede midler på et anlægsprojekt. Procedure ved tillægsbevillinger Ved merbevillingsbehov på et anlægsprojekt, kontakter projektlederen Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik med henblik på igangsættelse af en tillægsbevillingsansøgning. Projektlederen skal i første omgang kigge på sine anlægsprojekter, det kan f.eks. være, at projektlederen har hele den kommunale skole som sit område, for at finde midler. Dermed skal projektlederen vurdere på hvert enkelt projekt om de kan afgive midler til det anlægsprojekt der har over- 14

17 forbrug. Hvis dette ikke er muligt, skal de andre projektledere kontaktes og igangsættes med at finde midler. Da anlægsprojekter er tidsmæssigt dynamiske vil de disponible midler tilsvarende kunne variere over tid. Dette medfører at der i perioder ikke er disponible midler, som efterfølgende kan ændres til at der igen bliver disponible midler. Tilbageførsler i løbet af I var der ved vedtagelsen af tillægsbevillingsansøgninger tilbageført, ca.80 mio. kr. fra konkrete projekter. Der er tale om aflysninger af projekter samt tilpasning af bevillingerne til udgifterne på de resterende projekter. I den følgende Tabel 3.7 er de større tilbageførsler specificeret. Tabel 3.7 Tilbageførsler af bevillinger i i kr. Projekt navn Totalbevilling Tilbageført i Ny bevilling FU-afgørelse 12 boliger, etape 6, Stenbrud Boligprogram for bygder og yderdistrikter Støttet kommunalt udlejningsbyggeri DIH 3. fløj, Nuuk Patienthotel Skolehjem med 50 værelser, Uummannaq Andre (under 2 mio. kr.) I alt Kilde: Egne tal og XAL udtræk. 15

18 3.2. Aflyste projekter Af Bilag 1 fremgår, at der blev aflyst 1 projekt i. Projektet havde en forsinkelse fra på 0 kr. i AR-fonden Status på anlægsprojekter Af Bilag 2 fremgår det, at der blev afsluttet 92 projekter i. Projekterne er afsluttet med reviderede byggeregnskaber og udtaget af AR-fonden. Projekterne havde et samlet mindreforbrug på omkring 38 mio. kr., hvilket forbedrer DAU-resultatet for. I Tabel 3.8 kan man se projekternes status i AR-fonden fordelt på igangværende projekter, færdige projekter (mangler et-års eftersyn), afventer kommunerne, afventer byggeregnskab (et-års eftersyn er foretaget), byggeregnskab afleveret (kan ikke udtages fra AR-fonden, når der har været forbrug i afleveringsåret, først året efter) og Forsikrings- og Fondsmidler (eksternt finansierede projekter). Tabel 3.8 Status på projekter i Projektets fase Antal i 2011 Antal i I Procent % i Igangværende projekter Færdige projekter Afventer kommunerne Afventer byggeregnskab Byggeregnskab afleveret Forsikrings- og Fondsmidler Total Kilde: Egne tal Siden 2004 har et af målene indenfor anlægsområdet været, at få regnskabsafsluttet de færdiggjorte projekter og udtage disse fra AR-fonden hurtigst muligt. Dermed vil det kun være de aktive projekter, der henstår i AR-fonden. I fortsatte dette arbejde, og i alt 92 projekter er udtaget af AR-fonden som afsluttede. Derudover er der udtaget 1 projekt fra AR-fonden som følge af aflysning. Det er en udfordring for Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik at lukke projekter ned og dermed fjerne projekterne fra AR-fonden. Som følge af dette er der indarbejdet Tabel 3.8, Status på projekter i for at give en realistisk billede af AR-fonden. Der er i princippet kun 68 projekter som er igangværende samt 8 projekter som er forsikringssager eller projekter, der er finansieret af eksterne fondsmidler. Samlet er der således 138 projekter, som er afsluttet, men hvor byggeregnskab endnu ikke er afleveret. Der kan være flere årsager til at der ikke er afleveret byggeregnskab. Det kan være følgende: 1. Afventer 1-års eftersyn 2. Der kører en retssag på projektet 3. De eksterne projektledere prioriterer ikke aflevering af byggeregnskab 4. Projektledere har mistet bilag vedr. byggeriet og dermed ikke kan få projektet revideret 16

19 5. Ressourcemangel hos projektledere. Der er i alt afleveret 49 byggeregnskaber. Intern Revision skal kontrollere og dermed godkender byggeregnskabet, før de kan fjernes fra AR-fonden. Der er dog flere årsager for, at projekter ikke er fjernet fra AR-fonden og det kan være, at der har været forbrug i afleveringsåret og Intern Revision kan først nulstille projekterne året efter, derudover kan Intern Revision returnere byggeregnskaber, som følge af mangelfuld informationer. Tabel 3.9 Antal byggeregnskaber der er afleveret i følgende år: År Kilde: Egne tal 3.4. Aktiviteter fordelt på renovering og nyanlæg Af de samlede disponible midler i AR-fonden var der i brugt 59 % jf. Tabel Som det fremgår af tabellen andrager renovering 67 % af de disponible midler i. Projekterne i AR-fonden havde indtil 2005 været opdelt på nyanlæg (aktivitetsområde 80) og renoveringsopgaver (aktivitetsområde 90). Denne skelnen blev gennemført af hensyn til MIFRESTAaftalen med den danske stat. 4 MIFRESTA-aftalen udløb ved udgangen af 2003, og fra 2004 var de projekter, der indeholder både nyanlæg og renovering, optaget som et projekt, som indtil denne redegørelse har været betegnet som nyanlæg. Tabel 3.10 Fordeling mellem anlæg og renovering (mio. kr.) Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Antal projekter Nyanlæg Renovering Nyanlæg/renovering Andet I alt Kilde: Egne tal 4 MIFRESTA aftalen indebar, at den danske stat ydede et beløb på 50 mio. kr. pr. år i til renovering. Samtidig forpligtede daværende Grønlands Hjemmestyre sig til at bruge mindst 200 mio. kr. til renovering pr. år Da der i en del projekter, specielt på boligområdet og skoleområdet, indgik både en renoveringsdel og en nyanlægsdel, blev disse projekter delt op med en bevilling på aktivitetsområde 80. Nyanlæg og en bevilling på aktivitetsområde 90, Renovering. Dette var nødvendigt, for at kunne opgøre det samlede forbrug til renovering. 17

20 18

21 4. Projekter i AR-fonden 4.1. Formålsopdeling Opdelingen af projekter på hovedkonti som i bilag 3 er meget hensigtsmæssigt. For at skabe et større overblik, har vi nedenfor samlet projekterne i Tabel 4,1 på aktivitetsområder. Tabel 4.1 Disponibel bevilling og forbrug fordelt på aktivitetsområder (mio. kr.) Aktivitetsområde Overføres til Disponibel. Forbrug Overføres til 2013 Forbrug i %, Antal projekter Kultur, uddannelse og kirke Boliger El, vand og varme Infrastruktur Sociale anliggender Sundhedsvæsenet Andet Miljø og Natur I alt Kilde: Egne tal, AR - redegørelsen 2011 I Tabel 4.1 kan det ses, at aktivitetsområdet vedrørende Boliger havde haft det største forbrug i forhold til disponible midler i efterfulgt af El, vand og varme. Af Figur 4.1 kan det ses, hvorledes forbruget på mio. kr. har fordelt sig i på aktivitetsområder. 5 Bl.a. Inatsisartuts projekter, IT - systemer, projekter finansieret af fondsmidler, forundersøgelser og køb af skib. 19

22 Figur 4.1 Forbrug fordelt på aktivitetsområder i 4.2. Projekttyper Som det fremgår af Bilag 4, var bevillingerne til de enkelte projekter fordelt på en lang række konti i Finansloven. Der er imidlertid behov for at kunne skelne mellem de forskellige typer af projekter, som registreres i AR-fonden. De samlede midler i AR-fonden kan opdeles på følgende projekttyper: 1. Egentlige bygge- og anlægsopgaver som administreres og udbydes af Selvstyrets anlægsorganisationer. 2. Opgaver, der får tilskud fra Landskassen, og som administreres og udbydes af kommunerne. 3. Opgaver, der får tilskud eller lån fra Landskassen, og som administreres og udbydes af private. 4. Byggesæt til medbyggeri og tilskud eller udlån til vedligeholdelse og forbedringer af boligstøttehuse. 5. Køb af bygninger, udstyr, maskiner og materiel. 6. Analyser og forundersøgelser m.v. Som det fremgår af overstående Tabel 4.1, var der i samlede disponible midler på mio. kr. til anlægsopgaver og andre opgavetyper. 20

23 Tabel 4.2 Bevillinger og forbrug fordelt på projekttyper (mio. kr.) Projekttype 6 Disponibel Forbrug Overføres til 2013 Forbrug i %, Antal projekter 1 Anlægsopgaver Tilskudsopg. adm. af kommunerne Tilskudsopg. adm. af private Byggesæt, boligstøttehuse Køb af bygninger, udstyr mm Analyser og forundersøgelser mm Andre opg. I alt (type 2-6) I alt Kilde: Egne tal Tabel 4.2 viser forholdet mellem forbrug og bevilling i fordelt på projekttyper. Af de mio. kr., der var disponible i AR-fonden, er 90 % af anlægsopgaverne administreret af Selvstyret (projekttype 1). De resterende disponible midler i AR-fonden (projekttype 2-6) udgør således 10 % Færdiggørelsesgraden I nedenstående tabel er færdiggørelsesgraden fordelt på projekter, der er igangsat før og projekter igangsat ved Finanslov eller ved en tillægsbevilling i. Der er et samlet forbrug på mio. kr., hvilket svarer til 103 % af den planlagte (bevilgede) aktivitet i. Tabel 4.3 Færdiggørelsesgraden af projekter Projekter optaget før Projekter optaget i I alt Antal projekter Bevilling Disponibel Forbrug Forbrug i % af bevilling 131% 51% 103% Forbrug i % af disponible 61% 51% 59% bevilling Kilde: Egne tal Af Tabel 4.3 fremgår det ligeledes, at der ultimo var 263 igangværende projekter i ARfonden. Af de 263 projekter stammer de 246 fra tidligere finansår, mens der i var kommet 17 nye projekter i AR-fonden. I forhold til tidligere optages der færre projekter, hvilket skyldes, at der indenfor flere områder nu arbejdes med rammer/pulje bevillinger. Blandt andet indenfor el, vand og varme (Nukissiorfiit). Tidligere blev en sådan bevilling delt ud til mange underprojekter. 6 Tilskudsopgaverne i tabellen er udelukkende Selvstyrets andel af det kommunale og private byggeri. 21

24 4.4. Ansvarsområder Administrationen af de projekter, der er registreret i AR-fonden, er fordelt på forskellige departementsområder og anlægsorganisationer, afhængig af, hvad bevillingen skal anvendes til (se Bilag 5). Prioritering af anlæg Fagområderne prioriterer de anlæg, som skal igangsættes i den næstkommende Finansår. Opdeling af fagområderne kan ses i Finansloven. Fagområdernes beslutningsgrundlag kan være afhængig af de informationer, som de modtage fra de underliggende enheder. Følgende informationer er vigtige for fagdepartementerne: - Formålet med byggeri - Nuværende situation - Målgruppen - Befolkningstal samt udvikling - Personalesituation evt. ved nyanlæg af en institution - Om byggeriet er lovkrav - Byggeriets størrelse f.eks. i antal pladser, kvm. m.m. - Om det kræver byggemodning - Om der er økonomi til drift, når byggeriet er udført Når fagområdet vælger at igangsætte et anlæg, kontaktes de underliggende enheder for yderligere informationer m.m. For at igangsætte et anlæg, skal finansiering af anlægget i første omgang godkendes af Naalakkersuisoq for Finanser (herefter AN). Når AN har godkendt prioriteringen af anlægget, overdrages det videre arbejde til Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik som har ansvar for anlægsområdet på de anlæg, der er besluttet som skal igangsættes. I tabel 4.4 er bevillingerne og forbruget fordelt på de enkelte anlægsorganisationer. 22

25 Tabel 4.4 Bevillinger og forbrug fordelt på ansvarsområder (mio. kr.) Ansvar Disponi bel Forbrug Rest % fordeling af disponibel % fordeling af forbrug Forbrug i % Antal projekter Boliger Bolig Anlæg Anlæg Miljø og Natur Miljø Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Nukissiorfiit NUK Sundhed Sund Mittarfeqarfiit GLV A/S Boligselskabet INI INI Andre Andre I alt Kilde: Egne tal og AR- redegørelsen 2011 Af tabel 4.4 kan det aflæses, at den største overførsel (436 mio. kr.) sker for anlægsområdet administreret af A/S Boligselskabet INI. 23

26 Figur 4.2 Forbrug i % fordelt på ansvarsområder i 24

27 4.5. Geografisk opdeling Et aspekt, der ofte er i fokus, er den geografiske fordeling af Selvstyrets anlægsinvesteringer. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel 4.5 og bilag 6. Tabel 4.5 Selvstyrets anlægsinvesteringer, geografisk fordelt (mio. kr.) Stedkode Sted/Kommune Disponibel Forbrug Rest % fordeling af disponibel % fordeling af forbrug Forbrug i % Antal projekter 01* Nanortalik * Qaqortoq * Narsaq * Paamiut * Nuuk * Maniitsoq * Sisimiut * Kangaatsiaq * Aasiaat * Qasigiannguit * Ilulissat * Qeqertarsuaq * Uummannaq * Upernavik * Qaanaaq * Ammassalik * Ittoqqortoormiit Diverse steder /999 Diverse byer/bygder I alt Kilde: Egne tal og AR-redegørelsen 2011 * Byer og tilhørende bygder Geografisk var der store forskelle. Den største gennemførelsesprocent findes i Qaanaaq (120 %), Qasigiannguit (101 %) og Nuuk (84 %). Som det kan aflæses af tabel 4.5 var der i under kategorierne Diverse steder og Div. byer/bygder registreret 436 mio. kr. (415 mio. kr. hhv. 21 mio. kr.) svarende til 25 % (23 % hhv. 1 %) af Selvstyrets anlægsinvesteringer. 25

28 Figur 4.3 Disponibel bevilling og forbrug, fordelt geografisk, 26

29 5. Årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Af de 756 mio. kr. som overføres til AR-fonden i 2013, kan de 210 mio. kr. henføres til 21 projekter, hvor der i blev brugt under 10% af den totale bevilling. De resterende 546 mio. kr. var afsat til projekter, der havde et forbrug på over 10% af totalbevillingen, og som derfor betragtes som igangværende Typer af årsager til registrering af anlægsmidler i AR-fonden Manglende udbud Projekterne defineres som ikke udbudt, når der ikke er registreret et forbrug på projektet, eller når egentlig udbud/licitation ikke er foretaget, men projekteringsmidler er forbrugt/i gang med at blive forbrugt. Manglende opstart Projekter falder under kategorien Manglende opstart, når der i løbet af året har været et forbrug på under 10 % af totalbevillingen, men projektet er igangsat (udbudt). Kommunale projekter Projekter falder under kategorien Kommunale projekter, når de styres af kommunerne. Grunden til, at der ikke er forbrug kan skyldes, at kommunerne afholder projekternes udgifter selv i første omgang og søger om refusion, hvert kvartal. Dermed kan et projekt virke som om, at den ikke er igangværende, men faktisk er igangværende. Desuden er der projekter der har fået midler, hvor halvdelen skal finansieres af kommunerne selv. Hvis kommunerne ikke har afsat midler til projektet, kan der være risiko for, at midler til et projekt lægger passivt i AR-fonden. Eksternt styret projekter Projekter falder under kategorien Eksternt styret projekter, når de styres af f.eks. af Mittarfeqarfiit, Sundhed m.m.. Grunden til, at der ikke er forbrug kan skyldes, at de eksterne afholder projekternes udgifter selv i første omgang og søger om refusion. Dermed kan et projekt virke som om, at den ikke er igangværende, men faktisk er igangværende. 27

30 28

31 6. Status på de enkelte konti I dette kapitel gives der forklaring på status i de enkelte konti. Forklaringerne er i de fleste tilfælde givet på formålskontoniveau, idet der hermed gives et overblik over status på de enkelte områder. I enkelte tilfælde er det dog fundet hensigtsmæssigt at give forklaringen på aktivitetsniveau eller hovedkontoniveau. Talmaterialet bygger på de igangværende projekter ultimo. Bevilling er opgjort på de igangværende projekter som har bevillinger i Finanslov og budgetoverslagsårene, samt de godkendte tillægsbevillinger Aktivitetsområde 01 Inatsisartuts Formandsskab Aktivitetsområdet omfatter 3 projekter. Et projekt på hovedkonto , Reserve til ny Landstingssal og to projekter på hovedkonto , Inatsisartuts ombudsmand, anlæg. Tabel 6.1 Bevilling og forbrug, aktivitetsområde 01 (mio. kr.) Inatsisartuts formandskab Totalbevilling Rest 2011 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 12,2-0,7-0,7 0,0-0,7 0,0% 0,0 3 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal Naalakkersuisut skal ikke kommentere disse afvigelser, da det er Inatsisartuts Formandskab, der har ansvaret for anvendelsen af disse bevillinger Formålskonto Miljø, anlæg Formålskonti omfatter på 75-området tilskudsopgaver, som i praksis forvaltes af kommunerne. Kommunerne er blevet tilskyndet til i fællesskab at standardisere projekterne for at kunne genbruge disse og dermed opnå billigere priser. På området er der en ekstern finansieret projekt Miljøafbødende foranstaltninger, Dundas og Ny skib til Naturinstitut som er 100% Selvstyre finansieret. Tabel 6.2 Bevilling og forbrug, Formålskonto (mio. kr.) Miljø Totalbevilling Rest 2011 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 98,1 33,0 40,2-21,2 61,4-52,8% 0,0 8 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal 6.3. Aktivitetsområde 81 Formanden for Naalakkersuisoq, anlæg Aktivitetsområdet 81 omfatter 2 projekter. Et projekt på hovedkonto Renovering af Bygning B, B-1307 og et på hovedkonto Indretning af serverrum. 29

32 Tabel 6.3 Bevilling og forbrug, Aktivitetsområde (mio. kr.) Formanden for Naalakkersuisoq Totalbevilling Rest 2011 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 8,6 0,0 8,6 5,1 3,5 59,5% 0,0 2 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal 6.4. Formålskonto 82.2 IT-systemer Formålskonto 82.2 omfatter 2 projekter. ET projekt på hovedkonto Pisariillisaaneq - projektet ERP og et på hovedkonto Nyt IT- system til skat. Tabel 6.4 Bevilling og forbrug, Formålskonto 82.2 (mio. kr.) ITsystemer Totalbevilling Rest 2011 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 51,3 1,3 7,6 2,2 5,4 28,8% 13,3 2 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal 6.5. Formålskonto Sociale anliggender Formålskonto omfatter to hovedkonti, den ene er hovedkonto Ældreinstitutioner med 8 projekter og hovedkonto Landsdækkende institutioner med 13 projekter. Tabel 6.5 Bevilling og forbrug, Formålskonto (mio. kr.) Sociale anliggender Totalbevilling Rest 2011 Disponibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 210,7 16,1 47,3 12,0 35,3 25,4% 55,9 21 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal 6.6. Formålskonto Kultur og uddannelse Projekterne indenfor denne formålskonto omfatter Erhvervsuddannelsesområdet på hovedkonto , Kommunale skoler på hovedkonto , Uddannelsesbyggeri på hovedkonto , Universitetsparken i Nuuk / Ilimmarfik på hovedkonto , Kultur- og idrætsbyggeri på hovedkonto , Kollegiebyggeri på hovedkonto , Institutioner for børn og unge på hovedkonto og Øvrige skolebyggerier på hovedkonto Tabel 6.6 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Kultur og uddannelse Totalbevilling Rest 2011 Rest Disponi bel Forbrug Forbrug i % Bevilling Antal projekter 1.986,8 353,0 610,7 251,1 359,6 41,1% 117,6 67 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal 30

33 6.7. Formålskonto Kirken Bevillingen omfatter etablering, renovering og vedligehold af kirker. Tabel 6.7 Bevilling for forbrug, Formålskonto (mio. kr.) Kirken Totalbevilling Rest 2011 Disponi bel Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling ,2 2,1 2,0 2,3-0,3 114,0% 0, Formålskonto Erhvervsområdet På dette formålsområde findes to hovedkonti. Hovedkonto Servicehuse med 1 projekt og hovedkontoen NUKA, renovering af freonanlæg med 1 projekt. Tabel 6.8 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Erhverv Totalbevilling Rest 2011 Antal projekter Disponi bel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling ,5-0,2-0,2 0,0-0,2 0,0% 0,0 2 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal 6.9. Formålskonto Sundhedsvæsenet Underformålskonto findes også fondsprojektet vedrørende DIH. Projektet har en bevilling på 0 kr. og er oprettet for at styre projektet økonomisk. Tabel 6.9 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Rest 2011 Antal projekter Sundhedsvæsenet Totalbevilling Dispon ibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 197,7 65,8 97,1 83,3 13,8 85,8% 0,0 12 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal Formålskonto Særlige formål Formålskonto har følgende projekter. Hovedkonto Tilskud til vejanlæg, Nuuk, hovedkonto års eftersyn, hovedkonto, Handicaptilgang, forundersøgelser og hovedkonto Transportkommissionen forundersøgelser. Tabel 6.10 Bevilling og forbrug, Formålskonto (i mio. kr.) Særlige formål Rest 2011 Totalbevilling Dispon ibel Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 49,3 0,0 5,5 1,1 4,4 19,4% 20,0 4 31

34 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal Formålskonto Infrastruktur Formålskontoen indeholder 2 områder under forskellige hovedkonti: Havneområdet og Flyvepladser mm. (dækkende både lufthavne og heliports). Den samlede forsinkelse på havneområdet er på 0,6 mio. kr. Tabel 6.11 Bevilling og forbrug Hovedkonto og (mio. kr.) Havne Totalbevilling Rest 2011 Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling ,2 6,2 6,2 5,6 0,6 90,1% 0,0 6 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal Under havneområdet er der 2 hovedkonti. Hovedkonto Havneanlæg med 4 projekter og hovedkonto Havnerelaterede anlæg med 2 projekter. Antal projekter Tabel 6.12 Bevilling og forbrug; Hovedkonto (i mio. kr.) Flyvepladser mm. Totalbevilling Rest 2011 Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 376,3 5,4 8,4 1,2 7,2 14,7% 3,0 31 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal Under flyvepladser er der 4 hovedkonti. Hovedkonto Udbygning af landingsbanestruktur med 2 projekter, hovedkonto Grønlands Luftfartsvæsen Mittarfeqarfiit, helistops med et projekt, hovedkonto GLV Landingspladser med 27 projekter og hovedkonto Grønlands Lufthavnsvæsen Mittarfeqarfiit, personaleboliger med et projekt Formålskonto Offentlig arbejder, tilskud og Offentlige arbejder, udlån (el, vand og varme) Bevillingerne på denne formålskonto administreres af Nukissiorfiit, undtagen et enkelt projekt, Vandkraftsundersøgelse, som står på en særskilt hovedkonto ; Vandkraftsundersøgelser. Der er ingen forsinkelse på dette projekt. Tabel 6.3 Bevilling og forbrug, Formålskonto og (bortset fra ) (mio. kr.) Offentlige arbejder (NUK) Rest 2011 Disp. Forbrug Rest Totalbevilling Forbrug i % Bevilling Antal projekter 1.727,8 66,5 441,4 324,0 117,4 73,4% 236,0 14 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal Se afsnit 3 om henlæggelser og bilag 7, Nukissiorfiits redegørelse. 32

35 6.13. Formålskonto Boliger, tilskud og Boliger, udlån Formålskonto omfatter 14 hovedkonti med i alt 60 projekter og omfatter 2 hovedkonti med 21 projekter. Tabel 6.13 Bevilling og forbrug, Formålskonto og (mio. kr.) Boliger Totalbevilling Rest 2011 Disp. Forbrug Rest Forbrug i % Bevilling Antal projekter 2.724,5 204,5 488,1 376,6 111,6 77,1% 811,4 81 Kilde: Redegørelse om AR-fonden 2011, egne tal 33

36 34

37 7. Opfyldelse af målsætninger for I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for 2010, blev der opstillet en række fremadrettede generelle målsætninger for AR-fonden og Selvstyrets anlægsarbejde. Herunder opsummeres målsætningerne, og der gives en status på gennemførelsen af de enkelte målsætninger: Målsætning 1. Registrering af vedligeholdelsesniveau på boliger. På efterårssamlingen 2011 blev der udarbejdet Boligstrategi - Faktarapport byer og bygder. I rapporterne blev der for hver by og bygd oplistet sammenlignelige data om: befolkningens størrelse, dens aldersmæssige sammensætning, husstandsindkomsterne på stedet, samt samlede antal boliger. Der indgår også en grafisk oversigt over befolkningsudviklingen over 20 år. I rapportens bilagsdel er endvidere der en oversigt over flerfamilieboliger i hver by. Hver ejendom er ud fra vedligeholdelsesniveauet inddelt i 4 behovskategorier; Lavt vedligeholdelsesniveau (under 25% af pris på nybyggeri) - boligen er i god stand Middel vedligeholdelsesniveau (25 50 % af pris på nybyggeri) lidt dårlig stand Stort vedligeholdelsesniveau (50 75 % af pris på nybyggeri) dårlig stand Meget stort vedligeholdelsesniveau (>75 % af pris på nybyggeri) meget ringe stand På baggrund af faktarapporten udkom i Boligpolitisk redegørelse. Under forhandlingen i Inatsisartut var der stor opbakning til hele redegørelsen og de beskrevne principper. I boligredegørelsen er der beskrevet en Proces for renoveringsprojekter. Det fremgår heraf, at renoveringsmidlerne prioriteres til de ejendomme, som er i bedst stand for at kunne sikre, at de ikke forfalder yderligere. Det betyder også, at man med færre midler kan redde flere boliger. Man kan eksempelvis sikre vedligeholdelsesniveauet for 10 boliger for 1 mio. kr., hvis boligerne er i god stand, mens man kun kan renovere 1 bolig med meget stort vedligeholdelsesefterslæb for mindst 1 mio. kr. På baggrund af Faktarapport for byer og bygder samt Boligpolitisk redegørelse og ønsket om at sprede renoveringsindsatsen, er A/S Boligselskabet INI påbegyndt en tilstandsregistrering og renovering af ejedomme, som har et behov for lavt eller middel vedligeholdelsesniveau i byerne Tasiilaq, Nanortalik, Qaqortoq og Aasiaat. Målsætning 2. Aflægge regnskab på afsluttede projekter. I er der afsluttet 92 anlægsprojekter og dermed fjernet fra AR-fonden, det er en stigning på 79 projekter i forhold til I er der afleveret 11 byggeregnskaber til Intern Revision. Målsætning 3. Undgå nye forsinkelser i AR-fonden for Selvstyrets anlægsopgaver gennem en forbedret planlægning og budgetlægning. Det er hensigten at implementere bygherrevejledningen og i forbindelse med FL 2013, har man oprettet en projekteringskonto til at tilvejebringe projektforslag og B-overslag, så der kan komme realistiske bevillinger til byggesagerne. 35

38 Målsætning 4. Forbedrer samarbejdet mellem Selvstyret og Kommunerne. Det blev konstateret at der havde været vanskeligheder i kommunikationen og samarbejdet mellem Selvstyret og kommunerne på anlægsområdet. På denne baggrund nedsatte Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik og Formanden for KANUKOKA en arbejdsgruppe i 2011 som skulle arbejde mod en ny procedure omkring anlægsområdet mellem Selvstyret og Kommunerne. Arbejdsgruppen fortsatte arbejdet i for at smidiggøre og effektivisere samarbejdet for begge parter. Nogle af målene har været, at sagsbehandlingerne skulle forenkles og formaliseres. I løbet af har arbejdsgruppen bl.a. forbedret procedurerne omkring anlægsønsker, refusionsbegær og bygherreoverdragelser. Målsætning 5. Overdrage flere projekter til de 4 nye storkommuner. Der er allerede kutyme at overdrage anlægssager iht. tekstanmærkning 4 for aktivitetsområde Dette er specifikt for hovedkonto Ældreinstitutioner, hovedkonto Kommunale skoler og hovedkonto Institutioner for børn og unge. For hovedkonti hvor Selvstyret yder op til 50 % tilskud, som hovedkonto Ældreinstitutioner og hovedkonto Institutioner for børn og unge, må det anses for at være en vellykket proces at overdrage anlægsopgaver og midler til kommunerne. Til gengæld må det være med blandet succes at have overdraget hovedkonto Kommunale skoler til kommunerne. Det skyldes primært to ting. Først og fremmest at udbygnings-/renoveringsplanen for folkeskole området ikke længere er retvisende mht. beløbene der er afsat, den andet ting er at skolerenoveringer oftest er større sager, og er vedhæftet med en vis økonomisk risiko for bygherren. Derfor føler nogle kommuner ikke længere, at de har den økonomiske kapacitet til at løbe den risiko, der er ved at renovere ofte meget de nedslidte skoler. 36

39 8. Målsætninger for 2013 I Finanslov var hovedindsatsområder indenfor Selvstyrets anlægsinvesteringer for -2015: boliger, kollegier og forsyningsområdet. Derudover er anlægsreserven reserveret til anlæg på social-, videreuddannelse, folkeskole- og sundhedsområdet i Finanslov. Ressortdepartementerne er ansvarlige for, at der er udarbejdet sektorplaner/udbygningsplaner. A/S Boligselskabet INI s som har en aftale med Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik yder støtte og rådgivning til udarbejdelsen af disse. På nuværende tidspunkt er der sektorplaner/ udbygningsplaner indenfor følgende områder: Folkeskoler Udbygnings- / Renoveringsplan Kollegier Løbende udbygningsplanlægning Havneudbygningsplan Forsyningsområdet (Nukissiorfiit s 10-års plan) Der planlægges at reformere hvordan anlægsprojekter i fremtiden planlægges og budgetteres. Det forventes at være indført for FL2015, og det vil allerede for hovedkonto Kommunale skoler blive implementeret i FL2014. Formålet med denne reform af planlægning og budgetlægning af anlægssager, skyldes først og fremmest at man vil efterleve tekstanmærkning nr. 3 i aktivitetsområde Derudover vil denne reform også være med til at sikre at projekter kan blive gennemført og ikke ender i stilstand pga. bevillingsoverskridelser som hidtidig har tilfældet for mange projekter pga. alt for urealistiske øremærkede bevillinger i et for tidlig stadium af projektets levetid. Det er pålagt de enkelte departementer af finansdepartementet at skulle udfærdige sektorplaner for de enkelte sektorer til FL2015. Disse skal gerne indeholde anlægsplaner, som kan implementeres i finansloven. Disse sektorplaner understøtter den vedtagne sektorstrategi som bliver vedtaget af Naalakkersuisut for de enkelte områder. Dvs. fordelingen af anlægsrammerne til de enkelte sektorer og prioritering af de enkelte sektorer. Anlægsplaner inderholder en fordeling af anlægsrammen i årlige puljer på enten formålskonto- eller hovedkontoniveau. Herudover skal de indeholde en prioriteret udbygningsplan for sektoren uden øremærkede midler. Disse udbygningsplaner vil have den store forskel i forhold til tidligere sektorplaner i FL, idet der ikke vil være afsat et bestemt beløb af til de enkelte projekt, men i stedet vil man køre med en samlet anlægspulje for enten formålskontoen eller hovedkontoen. Fremadrettet vil der i udbygningssplanerne i FL kun fremgå en prioriteret liste af anlæg for den enkelte sektor, samt midler der er udmøntet på de enkelte projekter. Man vil derfor fremadrette ikke kunne udlede hvor mange midler der er afsat til de enkelte projekter i FL længere, idet man ikke afsætter et specifikt beløb til projektet, til forskel fra hidtig praksis, før man har tilvejebragt et projektforslag og et B-overslag iht. teksanmærkning nr.3 for hovedkonto 80-37

40 89 i finansloven. Man vil kun kunne læse hvilke projekter der ligger i pipelinen, og hvilken rækkefælge de forventes udført efter. Det har været ofte været en hindring at man har bevilliget midler til projekter, inden man kender til det fulde økonomiske omfang af hele projektet, hvilket har givet en del kritik fra Finans- og Skatteudvalget. Midlerne fra anlægspuljerne vil kun blive udmøntet med ca. 3 % af den forventede anlægssum i FL per projekt. Efterfølgende, når man har tilvejebragt et økonomisk overblik over projektet, vil man øremærker og udmønte resten af bevillingen. Dert vil så fremgå i FL de efterfølgende år, når projektet er blevet konkret og godkendt af Finans- og Skatteudvalget. Som projekter afsluttes, kan nye igangsættes iht. den prioritering der i udbygningsplanen for sektoren, som der bliver frigjorte midler i anlægspuljerne. Dvs. at man i FL først kan se anlægssummen for de enkelte projekter efter at Finans- og Skatteudvalget har øremærket og udmøntet efter et projektforslag og B-overslag. Derfor skal man i fremtiden i stedet til at anvende den årlige redegørelse for AR-fonden, for at se hvordan anlægsmidlerne fordeles indenfor de enkelte sektorer, geografisk, kommunalt eller på de enkelte projekter, for at kunne få et retvisende billede af fordelingen af anlægsmidlerne i Selvstyret, da der kun i AR-fonden figurerer de endelige vedtagne projekter med dertilhørende overslag. 38

41 8.1. Generelle målsætninger for Selvstyrets anlægsarbejde Naalakkersuisut har defineret følgende målsætninger for den generelle anlægsadministration. o o o o Undgå nye forsinkelser i AR-fonden for Selvstyrets anlægsopgaver gennem en forbedret planlægning og budgetlægning. Fortsætte med at intensivere aflæggelsen af byggeregnskaber, så antallet af projekter i ARfonden nedbringes. Forbedrer samarbejdet mellem Selvstyret og Kommunerne. Overdrage flere projekter til de 4 nye storkommuner. 39

42 Bilag 1 Aflyste projekter

43

44 Bilag 1. Aflyste projekter Hovedkonto Sted P.nr. Projekttitel Totalbevilling (projektbevilling i alt) Forsinkelse 2011 FL TB Samlet bevilling Disponibel i Forbrug i Akkumulleret forbrug Genopbygning af vaskeri, DIH I alt aflyste projekter /1

45 Bilag 2 Afsluttede projekter

46

47 Bilag 2: Afsluttede projekter Hovedkonto Sted P.nr. Projekttitel Totalbevilling (projektbevillin g i alt) Forsinkelse 2011 Samlet bevilling Disponibel i Forbrug i Akkumulleret forbrug Forbrug i % af totalbevil lingen Rest ift. totalbevilling Forsinkelse Bevilling Renovering af olieberedskab ,0% Indkøb af olieberedskab ,4% Forbrændingsanlæg, Saarloq ,1% Forbrændingsanlæg, Arsuk ,0% Forbrændingsanlæg, Attu ,5% Forbrændingsanlæg, Niaqornaarsuk ,9% Forbrændingsanlæg, Qasigiannguit ,0% Forbrændingsanlæg, Oqaatsut ,0% Forbrændingsanlæg, Qeqertaq ,0% Forbrændingsanlæg, Ukkussissat ,0% Forbrændingsanlæg, Savissivik ,9% Forbrændingsanlæg, Isortoq ,2% Renovering af bygdeforbrændingsanlæg ,1% Byforbrændingsanlæg, Qaqortoq ,0% Modtagestation, Qaqortoq ,0% Modtagestation for affald, Nuuk ,0% Affaldsforbrændingsanlæg, Aasiaat ,2% Modtagestation, Aasiaat ,0% Modtagestation for affald, Ilulissat ,0% Beboerindflydelse på renoveringen ,9% Alderdomshjem Maniitsoq, 1. etape ,0% Alderdomshjem 12 pladser, Kangaatsiaq ,0% Renovering alderdomshjem Qeqertarsuaq ,0% R/O/U af Gertrud Rask Minde, Sisimiut ,1% Fisker- og fangerskole, Uummannaq ,5% Renovering/ombygning/udvidelse skolen Eqalugaar ,3% Ren./ombygn./udv. skole, Itilleq ,9% Fjordskolen i Kangerlussuaq ,0% Ren/ombygning/udvidelse skolen Uummannaq ,2% Renovering ombygning udvidelse skolen Uummann ,4% Renovering/ombygning skole, Saattut ,0% Ren./ombygn./udv. skole, Naajaat ,7% Ren./ombygn./udv. skole, Isortoq ,2% Renovering skole, Tiniteqilaaq ,0% Tilstandsregisering, bygdeskoler ,9% Minihal/aktivitetshus, Kangaatsiaq ,6% Aktivitetshus, Upernavik ,0% Kollegiebyggeri, 3. Etp. Sisimiut ,0% Aldersintegreret, Energibesparende foranstaltninger ,0% Vuggestue, Kangaatsiaq ,9% Vuggestue, 40 pladser Upernavik ,0% Aldersintegreret, 40 pladser Qaanaaq ,4% /3