nr. 10 DEC 2011 udgivet af HØrEfOrEningEn Heidi blev læge trods stort høretab Fællesskab på frederiksberg Læs om lydfølsomhed

Transkript

1 nr. 10 DEC 2011 udgivet af HØrEfOrEningEn Hidi blv læg trods stort hørtab Fællsskab på frdriksbrg Læs om lydfølsomhd

2 Hørlsn svigtr 1 ud af 2 ovr 50 år! Hvornår og hvor oft kan varir, og dt r ikk altid man vd, om man slv r dn n. Hvis du har n mistank om, at din hørls ikk r, hvad dn har vært, r dt vigtigt, at få dn tjkkt. Som i all andr sundhdsspørgsmål blivr rsultatt bdst, jo tidligr dr sætts ind. En rækk informationshæftr forklarr bl.a. om, hvordan man bskyttr sin hørls, hvad t hørtab r, hvordan man gnkndr d først tgn, og hvordan man kan hjælp sig slv til n bdr hørls. Hør bdr md to ørr Et liv md hørapparatr Hjælp dn, du holdr af, til bdr hørls Bskyt din hørls Find dn Om hørls rigtig hørløsning og hørtab Hvis du r intrssrt i diss hæftr, ntn til dig slv llr n du holdr af, kan du download dm på Hr kan du også bstill brochurrn, så sndr vi dm til dig. Dt kostr dig ikk nogt.

3 08 D båd på god fælls oplvlsr og politisk indflydls Ldr AF SØrN DalMark, landsformand Økonomisk vansklighdr Indhold 04 Hidi nåd målt trods hård odds 07 klag ovr licitation 08 Nytårskur, bridgkursr og fokus på tilgænglighd 14 lydfølsomhd 18 Brændstof til hørapparatr 24 Md hørapparat i folkskoln 28 Psykolog kan vær n hjælp 30 kursr 31 Bnforankrt hørapparat 18 D skal vær små, hold længst muligt og hold n konstant spænding Hvrt nummr: 34 Tknikkn 37 Mllm mdlmmr 39 aktivittr og adrssr Økonomisk problmr fyldr rigtig mgt i mdirn. Dn intrnational kris fyldr gnrlt, og hrhjmm har vi i flr år kunnt mærk ndskæringrn i kommunrn, hvor handicappd kommr i klmm, hrundr mnnskr md hørproblmr. Når dr gældr økonomisk problmr, kan vi lig så godt tag Hørforningns vansklighdr md. Dt r især indtægtssidn, som r faldt ovr nogl år, ikk mindst dn post som hddr arv og gavr. Undrsøglsr visr, at arv til dyrvlfærd r stignd, og arv til handicapområdr r faldnd, så dr r ikk aln Hørforningn, som kan mærk ndgangn. Vi har i flr år forsøgt at øg indtægtrn og samtidig fortagt årlig bsparlsr. Bl.a. har rigtig mang mdlmmr sagt ja til at hvr månd at btal t kstra bløb ud ovr kontingntt. Dt r mgt positivt og r n kstra tak værd. Mn vi har alligvl vært tvungt til ydrligr ndskæringr på skrtariatt md afskdigls af prsonal. Dt btydr ndgang i informationsvirksomhdn og vjldningn til d mang mdlmmr, som søgr hjælp i Hørforningn. Også tolkformidlingn r ramt af ndskæringrn. Næst år har vi så 100 års jubilæum og vil grn i dn anldning sørg for, at hørsagn kommr på dagsordn md forskllig arrangmntr rundt i landt, båd arrangrt cntralt, rgionalt og i lokalafdlingrn. For at få økonomi til sådann jubilæumsarrangmntr r vi i gang md at søg midlr mang stdr fra. Vi har lig afsluttt t landdækknd jubilæumslottri, og hr kan vi ign takk rigtig mang mdlmmr som har købt loddr. Dt visr, at dr r n god opbakning til forningns arbjd. 30 Mdlmskursr 2012 kursrn udbyds af DHO Rdaktion: kløvrprisvj 10 B, 2650 Hvidovr, horlsn@horforningn.dk, Tlf.: , Fax: , Tksttlfon: Ansv. rdaktør: Irn Scharbau (DJ) Aktivittsovrsigt: Mtt Lundgaard Layout: Michal Madsn Tryk: Scanprint a/s Annoncr: Dansk Mdiaforsyning: Dadlin for januar-nr: Annoncr: , Aktivittr: Oplag: ISSN Forsidfoto: alx Tran Blandd Kildr Produktgrupp fra vlforvaltd skov og andr kontrollrd kildr Crt no. SW-COC Forrst Stwardship Council Tryksag

4 UDDaNNlS Dt var først på mdicinstudit undr n psykologitim, at jg ikk længr kunn skjul, at mit hørtab faktisk var til std. Slv om jg skal arbjd md, at min hørls r blvt forringt så drastisk, så arbjdr jg i dag som læg, fortællr Hidi. Hidi nåd målt trods hård odds AF lisbth kristin CDray FOTO alx TraN 4 HøRLsn Nr. 10 NovMbr 2011

5 UDDaNNlS HIDI, 28, r læg. HNDS HØrTaB SkalrD kraftigt, Da HUN BGyNDT at læs MDICIN. FakTISk Så kraftigt at DT kunn måls ug FOR ug. Så DrØMMJOBBT OM at BlIV læg På N akutafdling r BlVT rdfinrt MD n ukulig OpTimism Og n stor, stor LivsAppTiT FOr SOM HIDI SIGr: SlV OM DT r GåT STærkT ND ad Bakk MD MIN HØrlS, Sr SITUaTIONN NU UD TIl at HaV STaBIlISrT SIG. OG SkUll DT VIS SIG, at FalDT af HØrlS Ikk r SlUT, Så VD JG NU, at JG aldrig BlIVr HlT DØV FOr Dr FINDS CI. Vi møds n ftrårsdag i Hidis lys købnhavnrljlighd, som hun dlr md kærstn kim. kaff på kandn og lækkrir i skåln og bhagligt placrt i blød møblr går snakkn livligt om d fascinrnd malrir hun og kærstn har på stuns vægg. Hidi har fri fra Glostrup Syghus, hvor hun r i turnus på mdicinsk afdling. Drømmn om at bliv læg r i hus n drøm som r blvt rdfinrt undrvjs. For Hidis hørtab har vært ind i n kraftig ndgang, og dt ovr flr år. Jg vill kun T, da jg startd md at læs mdicin. Nmlig at vær læg på n af d afdlingr, hvor dt bar r akut-akut. Dn drøm har jg omdirigrt lidt og ovrvjr i stdt nogl mr rolig hospitalsafdlingr llr n karrir som praktisrnd læg. Jg har dt sådan, at jg har færdiggjort mdicinstudit, trods dt stignd hørtab. Jamn, så r alt andt jo næstn bar n bonus. Sådan har jg valgt at s dt og dt kan lyd bvidst positivt dr r jo bar ikk andr valgmulighdr, for læg dt r jg. Og som læg VIl jg arbjd. Hørtabt blv konstatrt, da Hidi gik i børnhavklass. Først i andn klass fik hun hørapparatr. Nogn rigtig flott rød hørapparatr. D andr børn i klassn fik lov til at prøv dm, så d kunn hør, hvor mgt dt larmd ind i Hidis ørr, når d andr børn larmd i klassn. Og hun blv rykkt frm i klassn, så hun bdr kunn hør. Før apparatrn havd jg kompnsrt og følt aldrig, jg gik glip af nogt. Dt vd jg i dag, at jg slvfølglig gjord. Hidis apparatr blv skuffapparatr, altså nogn hun havd drhjmm, da hun i syvnd klass skiftd skol og mødt n drng, dr sagd Nåååh, dt r dig md hørapparatrn. Dn vill hun ikk som sårbar tnagr hav siddnd på sig og følt dt som n fordom, hvad dt st i voksnlivts skær nok ikk var og apparatrn blv lagt i n låst skuff. Dt blv værr I gymnasit tog Hidi på skifri og kom hjm md n mllmørbtændls, som rsultrd i, at vnstr ør aldrig blv sig slv ign. Og hun mått ign ty til hørapparatr. Jg brugt dm ikk altid faktisk var jg glad vd føllsn af ikk havd brug for dm. Dt havd jg mn jg synts som hlt ung, at dt hlt ærligt var usxt md hørapparatr, så jg mått bliv bdr og bdr til at kompnsr. Min blufærdighd fik som rgl ovrtagt, og jg tilbragt mang år md at bild mig slv ind, at jg hørt fint, og min forc r så også, at jg har t fint sprog, og at ingn kunn hør på min udtal, at jg havd problmr md hørlsn. Da Hidi så startd på drømmstudit, mdicin, skr dn drastisk forringls, og hun huskr n dag, hvor hun md n grupp mdstudrnd skull lav grupparbjd, hvor hun blv valgt til at stå opp vd tavln og skriv nd, hvad d sagd: Jg har altid haft dt sådan, at jg aldrig mått frmstå som mærklig på grund af mit hørtab. Dn dag blv n milpæl, for jg frmstod ikk bar som mærklig, jg virkd hlt bstmt MGT mærklig, sigr hun md t lill smil. Jg kunn slt ikk hør, hvad gruppn sagd, så jg lavd all mulig mærklig ovrspringshandlingr og ja, båd blufærdighd, mærklighdsfiltr og alt muligt andt kraklrd. Og i dag brugr jg hørapparatr konstant. Min stor skræk r at hørlsn faldr ydrligr. Jg tror, dn har stabilisrt sig, mn jg har imidlrtid indstillt mig mntalt på, at dt kan sk. Min vnindr har vist sig som d sødst vnindr i vrdn og bakkr mig op. Jg har dt bar sådan, at hvis jg n dag skull mist hørlsn hlt, så må jg hav CI (Cochlar Implant, rd.) lig nu r tankn slvfølglig skræmmnd mn da dt gik så stærkt md hørtabt som dt har gjort, ja, så har jg slvfølglig tænkt, hvordan dt værst scnari r. Frmtidn som læg Slv om Hidi i dag r afklart md sit hørtab og at hørlsn r blvt lidt dårligr og at fakta Hlt præcis hvad dr fik Hidis hørls til at fald så drastisk vd lægrn ikk hlt. Ellr hvorfor. D skønnr, at dt r nogt gntisk, som gør at hårcllrn langsomt r blvt ndbrudt. Hidi har valgt at mdvirk udn ftrnavn, da artikln i Hørlsn vil kunn ss på intrnttt og hun r ikk på nttt vil kunn finds af patintr og andr i arbjdsmæssig sammnhæng HøRLsn Nr. 10 NovMbr

6 UDDaNNlS dt skt så stærkt, ja, så har dr da også vært dag, hvor hun ikk så særligt lyst på dt hl: Dr var da dag, hvor jg havd dt hårdt. For ksmpl ftr t bsøg på audiologisk klinik, hvor dt ign vist sig, at jg mistd min hørls bid for bid. Slvfølglig tilrttlæggr jg min karrir indnfor d bgrænsningr, som følgr md mit hørtab. Og når jg siddr og læggr planr for frmtidn, r dt md hnblik på, at jg skal kunn klar at hav t liv vd sidn af jobbt llrs vil jg ikk kunn nyd dt. Dt bgrænsr mig så ikk mr, nd at dr i min frmtidsplanr båd indgår at vær læg på n hæmatologisk llr intrnmdicinsk afdling og slvfølglig også at vær praktisrnd læg. Dr står rigtig mang dør åbn i Hidis frmtidsplanr og n af dm r rigtig tæt på: 1. fbruar fortsættr Hidi sin turnus hos n praktisrnd læg, dr vist sig også at hav hørapparatr. Dt gav mig t positivt skub, han fungrr jo supr som læg i sin praksis dt kommr jg også til. Da jg var ud og sig hj først gang, havd jg sat hårt op så min apparatr var synlig. Dt var rt grænsovrskridnd for mig. Indtil dn n læg altså sagd, at han også havd hørapparatr. På hospitalt, hvor jg r nu, sigr jg hllr hvad 30 gang for mgt nd én gang for lidt. På t hospital kan dr vær så mgn larm, at md mit hørtab r dt svært at hold fokus på fx n morgnkonfrnc, hvor vi siddr rigtig mang i t rum og all talr i mundn på hinandn, ja, dn blivr hurtigt t hørhlvd, sigr hun. Md patintrn går dt jo fint jg har hørapparatr og n kstra lydfølsomt sttoskop. Og vnn til at sig hvad?. D små udfordringr dn stor forskl Hidi har altid vært dn nst i sin famili md hørtab dr var ikk nogn i omgangskrdsn, dr havd hørproblmr, hvilkt også var md til at gør hørapparatrn til n ikk særlig lskt vn i barn- og ungdommn. aln da jg mødt min kærst, var jg da blufærdig omkring dt hans raktion var dybst st, at hvis ikk dt var t problm for mig, ja, så var han altså rt ligglad. Dn holdning har da også vært md til at vnd bøttn for mig for mntalt har dt også vært svært at følg md, når hørlsn blv forringt så hurtigt, som dn blv. Jg har dt sådan, at da min hørls bgyndt at gå nd af bakk, så jg som t skrækscnari mig slv som døv og satt jg mig målt bar jg blivr færdig md studit og får min ksamn. I dag arbjdr jg faktisk som læg udn d stor problmr og jg fortsættr min turnus i n praksis og kan sagtns fungr md n karrir som praktisrnd læg så ja. Mon ikk dt hl går alligvl, sigr hun md t stålsat blik. Og fastslår: I lang tid vill jg ikk hav n idntitt som n kvind md hørapparat nu givr jg mig slv små udfordringr fx som at tag ud til min kommnd arbjdsplads md opsat hår, så apparatrn var synlig og hvr gang visr dt sig jo at gå godt og jg kan også lig så godt bliv vd md at arbjd md dn idntitt, ha-ha, for hørlsn blivr dsværr ikk bdr dt blivr til gngæld min idntitt som Hidi, dr har hørapparatr og så mgt andt ovni. Slvfølglig har jg da haft nogn dag, hvor dt påvirkd mig, at min hørls så hurtigt røg ndad og lig nu r jg i n procs, hvor jg tror mit stignd hørtab ER stoppt og jg vd også, at hlt døv blivr jg altså ikk, sigr Hidi. 6 HøRLsn Nr. 10 NovMbr 2011

7 HØraPParaTr Klag ovr licitation AF BNNy lauridsn lvrandørforningn FOr HØraPParaTr Har VIa advokat klagt OVr UDBUDSMaTrIalT OM LvRing AF HøRAppARATR TiL OFFnTLig AFDLingR Og klinikkr Dn 20. oktobr sndt lvrandørforningn for Hørapparatr (lfh) via advokat n forml klag til klagnævnt for Udbud t nævn undr rhvrvs- og Slskabsstyrlsn ovr dt udbudsmatrial vdrørnd lvring af hørapparatr til offntlig klinikkr og afdlingr, som amgros offntliggjord midt i sptmbr på vgn af kommunrns landsforning. Ud ovr kritik af slv udbudsmatrialt ønskr lfh klagn tillagt opsættnd virkning, så udbudsprocdurn kan suspndrs af klagnævnt indn tilbudsfristns udløb dn 25. oktobr 2011, kl allrhlst sr lfh, at kl annullrr udbudsprocudurn på grundlag af d i klagskriftt påpgd væsntlig udbudsrtlig ovrtrædlsr. 18 sidr langt klagskrift lfh s klag åbnd drmd n procs, hvor amgros og kommunrns landsforning snst dn 3. novmbr aflvrd drs svar på klagn til klagnævnt. Omkring to ugr snr vurdrs nævnt at hav bhandlt klagn. Da dt r ftr dadlin på dtt blad, vndr vi tilbag md mr om sagn i næst nummr af hørlsn. Vil du læs mr om udbuddt af hørapparatr nd i dt følgnd kan du gør dt i forrig nummr af hørlsn, hvor vi på sid 20 bringr artikln Dt lugtr af n ny ommr. Hr nævns bl.a. forlydndr om, at n advokat var i fuld gang md at udform t klagskrift. Mn i skrivnd stund r licitationn til n anslåt værdi i omgnn af n kvart milliard kronr altså sat i bro. Vi vil ikk gå i dtaljr md dt 18 sidr lang klagskrift md bilag, mn nogl lmntr r: Som matrialt r udformt nu, kan t nklt apparat vind i all d katgorir, dr r for hørapparatr til voksn. Tilbudsgivr, dr kun tilbydr t nklt apparat, r bdr stillt, nd d dr ønskr at tilbyd n vift af apparatr, og dt r konkurrncforvridnd. Tvungn privatisring ad bagdørn Ovrfor hørlsn påpgs også, at hørapparatbrugrn udsætts for nogt, dr lignr n tvungn privatisring: Jo mindr t avancrt apparat r i størrlsn, jo dyrr. Så dr r risiko for at stor, grimm klodsr af apparatr vindr, fordi prisn r afgørnd i d forskllig katgorir. Ønskr man ikk sådan n klods, må man ud på dt privat markd. Så dt lugtr af privatisring ad bagdørn, sigr kildn, dr ønskr at vær anonym. Vdkommnd, hvis navn r rdaktionn bkndt, pgr dsudn på, at når man i udbudsmatrialt vælgr at fokusr på to ovrordnd kritrir til vurdring af, hvilkt hørapparat, dr skal bvilgs til borgrn, så skabr dt også problmr. D to ovrordnd kritrir r dt hørhæmmd mnnsks kommunikativ bhov sat i forhold til hørtabts størrls. rsultatt blivr, at jo mr du kommunikr, jo bdr hørapparat får du. Dt kan vær rimligt, at når man r aktiv på arbjdsmarkdt, så har man bhov for t andt slags apparat, nd hvis man blot går rundt drhjmm og skal brug hørapparatt til langt færr samtalr og til at hør radio og tv. Mn hvr gang man på n audiologisk klinik llr afdling vælgr t hørapparat ud fra diss ovrordnd kritrir, skal valgt dokumntrs. Dt givr mr administraion til i forvjn trængt klinikkr og afdlingr md lang vntlistr, mnr Hørlsns kild. Fællskommunal virksomhd siddr på hændrn Hos amgros siddr man, hr i bgyndlsn af novmbr, på hændrn, mns advokatn for dn politisk ldd fælls indkøbsvirksomhd for kommunrn, sr på klagsagn. Indtil klagnævnt har vurdrt, om klagn hár opsættnd virkning, kommr man nmlig ikk vidr i procssn. r dt tilfældt, stoppr procssn hlt, og advokatr skal i gang md n omgang juristri, dr kan bliv båd dyr og langvarig. Hvis ikk lfh s klag har opsættnd virkning, vil man i amgros gå vidr i arbjdt md at vurdr d indkomn bud på at lvr hørapparatr til d offntlig klinikkr i Bud, dr sigtr ftr at vær blandt d tr billigst tilbud, dr blivr valgt i hvr af d mang bhandlingskatgorir for voksn hvoraf nklt dog givr afdlingr og klinikkr mulighd for at vælg mllm hl fm billig apparatr. læs mr om licitationn og klagsagn i næst nummr af hørlsn. HøRLsn Nr. 10 NovMbr

8 D BræNDr FOr HØrSaGN Nytårskur, r bridgkurs og fokus på d tilgængligh l rt rømr NG AF JOUrNalIST M ØNN FOTO CHrISTIaN Gr 8 HøRLsn Nr. 10 NovMbr 2011

9 D BræNDr FOr HØrSaGN I FrDrIkSBrG lokalforning SaTSr D BåD På GOD FællS OPlVlSr OG POlITISk INDFlyDlS. OG Så r DT lykkds at Få ny yngr kræftr md i bstyrlsn Boltt Østbrg og Hrdis lhmann supplrr hinandn godt i Hørforningns lokalforningsarbjd på Frdriksbrg. Hrdis r dn krativ. Hun r fantastisk til at find på og tal md mnnskr. Jg organisrr. Mn vi r jo mang andr aktiv, og du må lov mig, at artikln kommr til at handl om vors aktivittr og ikk om os, sigr formandn Boltt i tlfonn, da vi aftalr at møds. Og da vi siddr rundt om kaffbordt i Hrdis s lill hygglig ljlighd, får vi hnds udlægning: Jg lavr kun dt sjov. alt dt dr md at søg om png og kontakt politikr, dt ladr jg Boltt og d andr dygtig folk i bstyrlsn om. Mn ifølg d to kvindr på hnholdsvis 64 og 80 år r dt faktisk slt ikk nogt problm at få n hjælpnd hånd md dt lokal arbjd for hørsagn. Og da aktivittskalndrn for båd dt snst halv år og dt kommnd r fyldt md arrangmntr, r dt også nødvndigt at vær mang om båd at planlægg og udfør. Dr siddr nogl mgt aktiv folk i bstyrlsn, og vi har lig fåt to ny yngr ngagrd supplantr. Dsudn hjælpr mang andr mdlmmr grn til. Vi skal bar husk at uddlgrr opgavrn, sigr Boltt. Som formand har hun massr af rosr at dl ud til sin kollgr i bstyrlsn. arbjdt i bstyrlsn r simplthn prægt af dn holdning, at frivilligt arbjd skal gørs mindst lig så godt som alt andt tilføjr, sigr Boltt. nytårskur og politik Bstyrlsn uddlgrd fx på n bustur forbrdlsrn til dn årlig nytårskur. Og traditionn tro var dt n nytårskur md stil. Bordn r altid pyntt smukt md blomstr, dr r champagn i glassn og små kanapr og andr lækkrir på tallrknrn, fortællr Hrdis. Dt lydr måsk dyrt, mn dt r dt ikk, for dt mst af dt lavr vi slv, og champagnn r ikk Dn gul nk. Vi vil grn gør dt lidt fstligt og udnyttr så ljlighdn til målrttt grupparbjd, hvor all har mulighd for at komm til ord, forklarr Boltt. D to r ikk tidligr skollærr for ingnting. Nytårskurn blivr brugt til at indsaml ny idér til lokalforningns kommnd handlingsplan, som så vdtags på årsmødt i fbruar. Dt r mgt vigtig for lokalforningn at vær synlig for politikrn på Frdriksbrg og hl tidn mind dm om, at dr skal vær tilgænglighd for mnnskr md hørproblmr, så handlingsplanns omdrjningspunkt r ign i år tilgænglighd. Vors stor sjr r tlslynganlæggt i fstsaln på Frdriksbrg rådhus, som ndt md at bliv t såkaldt turguidsystm ftr at flr andr tknisk løsningr var afprøvt md t utilfrdsstillnd rsultat. Vors politikr r ikk uvillig til at lav forbdringr, mn vi skal hl tidn vær opp på mærkrn, llrs glmmr d vors særlig bhov, sigr Boltt. Mn hvor mang mdlmmr kommr til sådan n nytårskur og bidragr md forslag? Dr kommr omkring 25. Og til vors årsmød kommr dr omkring 35, sigr Boltt. Vi vil slvfølglig grn hav, at dr kom ndnu flr. Mn slv lokalforningn r jo også kun fm år gamml, så vi arbjdr på sagn. Aktivittskalndrn Mn indimllm har lokalforningn arrangmntr, hvor folk strømmr til. I forårt lykkds dt fx at få n lill artikl i lokalavisn sammn md annoncn for t tinnitusarrangmnt md n dygtig spcialist fra århus. Jg havd forindn ovrvjt, om jg skull køb 30 llr 40 fastlavnsbollr. Jg tog chancn og købt 40, mn dr kom næstn 80 mnnskr. Nogl stod op, og vi mått skær fastlavnsbollrn ovr, fortællr Boltt. Sådan n ftrmiddag kommr dr naturligvis også ny potntill mdlmmr, og hr r bstyrlssmdlmmrn god til at få talt md d ny og givt dm nogt matrial, som fx kan vær dn aktull aktivittskalndr. kalndrn r t mgt vigtig rdskab. Dr blivr lagt vægt på, at dn r pæn og ovrskulig. Dn finds båd på tryk og på nttt og blivr sndt ud til all mdlmmr hvrt halv år sammn md t følgbrv. Idén md følgbrvt r at hold n tæt kontakt til vors mdlmmr. D skal oplv, at d r md i t fællsskab, som har n mass rlvant tilbud til dm, sigr Boltt. I praksis kommr hun så også ftrfølgnd i kontakt md mang af mdlmmrn, når d tilmldr sig arrangmntr. Omkring 1/3 fortrækkr at gør dt ovr tlfon, 1/3 mailr til hnd og dn sidst 1/3 sndr hnd t brv md tilmldingsblankttn. Hrdis s bridgkursus I aktivittskalndrn findr man tilbagvndnd arrangmntr såvl som mr aktualittsprægd ting. Blandt d tilbagvndnd r Hrdis s bridgkursus. n gang om ugn slår hun bridgbordt md dt grønn filt op i sin lill ljlighd, lavr n stor kand t og får bsøg af først ftrmiddagsholdt og drnæst aftnholdt. Nogl r hlt nybgyndr, andr har måsk prøvt at spill t par gang. D r fir på hvrt hold og Hrdis svævr ovr vandn. Hun givr vnlig instruksr og hyggr sig gvaldigt md dt. HøRLsn Nr. 10 NovMbr

10 D BræNDr FOr HØrSaGN Jg har slv spillt bridg i mang år. Dt r t djligt spil og givr mulighd for hyggligt samvær, hvor man ikk talr hl tidn. Dt r rart, når man ikk hørr så godt, sigr hun. I bridg visr man nmlig sin mlding md mldkortn. Undr spillt r dr rt still, mn så r dr jo slvfølglig pausr, hvor snakkn går. Dt r n væsntlig dl af samvært. Og t par gang om årt arrangrs n turnring, hvor flr garvd bridgspillnd fra lokalforningn dukkr op. Fælls oplvlsr n andn tilbagvndnd bgivnhd r Mtrokoncrtn i Dr s koncrthus. Dt r n koncrt på bar n tim undr afslappd forhold, og så r dn billig. Sidst år købt jg 30 billttr, mn dt var ikk nok, så i år har jg købt 40, fortællr Boltt. Også rundvisningr på fx kastllt, kunstmusr og hos hørapparatfirmar md forningns turguidsystm r tilbagvndnd og mgt populær arrangmntr. 10 HøRLsn Nr. 10 NovMbr 2011 Turguidsystmt, hvor guidn talr nd i n mikrofon, og vi all sammn har tlslyngr rundt om halsn, kan virklig anbfals, sigr Hrdis. Hun har dsudn ntop tagt initiativ til n hlt ny aktivitt nmlig n læskrds. Dt kan vær svært at dltag i læskrds md normalthørnd, fordi folk talr i mundn på hinandn. Så jg mgt spændt på, om vi kan få n god læskrds for mnnskr md hørproblmr op at stå, sigr Hrdis. bdr akustik på caférn nhvr forning må hav t drømmprojkt, og i Hørforningns lokalforning på Frdriksbrg hddr dt akustikpris. Dt handlr om at få nogl cafér og rstaurantr til at gå i front, når dt gældr dn god akustik. at fortæll d god historir og drmd få sat fokus på mulighdrn. Pngn skal hovdsagligt komm fra kommunn og forskllig fond, og målt r at få flr mnnskr, dr har problmr md hørlsn og md Mdlmstal Hørforningns lokalafdling på Frdriksbrg har ignnm d snst år haft t mdlmstal, som liggr nognlund konstant på /3 af d nuværnd mdlmmr r kommt til sidn 2007, og mdlmstallt r lidt for opadgånd, så bstyrlsn sr positivt på frmtidn. for mgt støj til at brug kommunns kultur- og fritidstilbud. Vi har først lig sndt dt til kommunn og r i gang md at hnvnd os til fond, så dt r spændnd, om dt kan lykks at få gjort cafér, rstaurantr og kundr mr bvidst om akustik. n god akustik btydr jo nogt for all, mn ikk mindst for mnnskr md hørproblmr, sigr Boltt. Og Hrdis siddr hr til sidst på spring md t ksmpl på, at dt ikk bhøvr at kost n hrrgård at forbdr akustikkn. Hos konditori nglhardt på Frdriksbrg allé, hvor d også har n lill café, har d sat stor akustikpladr md fotos fra købnhavn op. Dt fungrr glimrnd og så r dt ndda pænt, konstatrr Hrdis. n ting r drømmprojktt. Nogt andt r d to kvindrs drivkraft for at lav frivilligt arbjd. Dr siddr alt for mang mnnskr rundt i ljlighdrn, som har haft t spændnd liv, mn nu r nsomm pga. drs dårlig hørls. Dm vil vi mgt grn hav i tal, sigr Hrdis. Ja præcis, og dr r alt for mang mnnskr, dr går rundt md t hørtab og ikk anr, at dr r massr af hjælp og støtt at hnt, sigr Boltt.

11 kort NyT Glædlig jul og godt nytår! HØrlSN ØNSkr all SIN læsr N GlæDlIG JUl Så r dt sidst Hørlsn i 2011 på gadn. Dt blv årt, hvor Hørforningn blandt andt kunn præsntr sin ny ung-guidr, og hvor vi konstatrd, at tilbuddn om rhabilitring dsværr r blvt færr. Dt har også vært årt, hvor vi vntd forgævs på kulgravningsgruppns rapport om hørområdt, og hvor forsøgt md fjrntolkning gik i luftn bød dsudn på t godt landsmød og mang diskussionr om forningns skrantnd økonomi. Tak til d mang, dr uljligd sig md at bidrag til dbattn hr i bladt. Jg håbr, at ndnu flr vil dl drs mning om hørområdt md os hr til næst år. For n livlig dbat r n vigtig dl af Hørforningn. rigtig glædlig jul og t forrygnd nytår! Irn Scharbau, rdaktør NB! Hørforningn holdr lukkt i ugn mllm jul og nytår dvs. i hvrdagn dcmbr. Bøj dig i støvt Dyk nd i Phonak s støv- og vandafvisnd sortimnt M H2O r ikk bar lill, støv- og vandafvisnd. Dn har tlspol og mulighd for dsignintgrrt FM-modtagr. Vlkommn til vors ny små støv- og vandglad hørapparatr; Ambra M H2O, Solana M H2O og Cassia M H2O. Phonak Danmark A/S Tlfon: info@phonak.dk Intrnt: HøRLsn Nr. 10 NovMbr

12 kort NyT tak for støttn I år Takkr VI FØlGND FOr VIrkSOMHDSMDlMSSkaB forningn til frmskaffls af Boligr Hør- og Ør, næs- og Halsklinikkn, Skiv Doro ab Privathospitalt Hamlt thill andrsn Caludan Hørtknik Dansk Hørtknik aps ida institut auditiva aps Hør Bdr i/s Widx DK a/s Døvs højskol og kursuscntr Castbrggård troldtkt a/s advancd Bionics nordic PhonicEar a/s audionova gn rsound Danmark Virkomsomhdr kan støtt Hørforningn via t virksomhdsmdlmsskab Samtidig kan d få hjælp til at fasthold mdarbjdr md lyd- og hørproblmr. Dr r mang fordl vd t virksomhdsmdlmskab af Hørforningn: Hjælp til at fasthold mdarbjdr md hørproblmr gnnm gratis bsøg på virksomhdn af n uddannt hørguid til f.ks. t fyraftnsmød llr mdlmsmød Fm ksmplarr af mdlmsbladt 'hørlsn' tilsndt 10 gang årligt 12 HøRLsn Nr. 10 NovMbr 2011 Fast visning af virksomhdns navn og logo på Hørforningns hjmmsid virksomhdn nævns i mdlmsbladts dcmbr nummr md tak for støtt. Hørlsn snds til mr nd mdlmmr samt hørklinikkr, kommunikationscntr, ørlægr, apotkr og bibliotkr ovr hl landt. Dt nklt virksomhdsmdlmskab kan tilpasss, så fordln passr til virksomhdns bhov. støt hørforningn når du brugr strøm all skal brug strøm. Nu har du mulighdn for at støtt Hørforningn, hvr gang du tændr for kontaktn. Udn at dt kostr dig én nst ør vl at mærk. Tilmld dig Forningsl hos nrgi Nord, så modtagr Hørforningn 2 ør pr. kilowatttim strøm, du brugr, og din l-rgning blivr også lidt billigr. Vi har indgåt t samarbjd md nrgi Nord, dr md drs produkt Forningsl støttr små og stor forningr. all kan støtt os via Forningsl, man bhøvr ikk at vær mdlm af Hørforningn, og dt gør hllr ikk nogt, at man allrd r kund hos nrgi Nord. Så fortæl om dt til famili, vnnr, nabor og andr, som har lyst til at støtt n god sag udn at skull hav pungn op af lommn. Du risikrr ikk nogt Forningsl har d snst tr år vært nrgi Nords billigst lprodukt. Hvis dt mod forvntning ikk kan btal sig for dig at få strøm via Forningsl, vil nrgi Nords kundsrvic ring dig op og gør dig opmærksom på dtt. Du risikrr altså ikk, at din l-rgning blivr dyrr, når du tilmldr dig Forningsl. Når du skiftr til Forningsl, ovrtagr nrgi Nord llvrancn på din bopæl. Bmærk at du dog stadig skal btal statslig afgiftr og afgiftr til drift af lnttt til dt slskab, dr har forsyningspligtn i dit områd. sådan tilmldr du dig Du tilmldr dig Forningsl via hjmmsidn Ønskr du at skift til Forningsl, skal du blot udfyld tilmldingssidn md din kontaktoplysningr, så klarr nrgi Nord rstn for dig. Vil du grn vid mr om Forningsl, indn du bsluttr dig, kan du ring til nrgi Nords kundsrvic på tlf Hr hjælpr d også grn md at tilmld dig. S også

13 Aquaris r dt først vandtætt hørapparat fra Simns Simns Aquaris. Nyd livt udn bgrænsningr. 100 % vandtæt, suprpålidligt og smart hørapparat. Få lydn fra mobiltlfon og musik dirkt i din hørapparatr uanst hvor du r. Nyd livt udn bgrænsningr. S mr på Answrs for lif.

14 lydfølsomhed Når hattn faldr Nd Når jg sr tv, skrur jg mgt nd for lydn og slår altid undrtkstr til via sid 399 på tksttv. Så r dr ingn larm. I stdt får jg frd og ro på lydsidn som jg trængr til og jg kan stadig følg md i udsndlsrn via tkstrn, sigr Karn Ransby, dr har lært at tag hnsyn til hnds lydfølsomhd. blivr dr lukkt for All tankr i HoVEDEt på KAREn RAnSBy. SÅ KAn JEg ikke KonCEntRERE Mig om At SnAKKE EllER lytte, FoRtællER Hun om lydfølsomhedens KRAFtigE påvirkning Af BEnny lauridsen foto lars AARø Karn Ransby på 67 år ladr sig ikk slå ud af, at hun r lydfølsom, har tinnitus og mistt hørlsn i t omfang, så hun skal brug hørapparatr. Man må lv ftr d omstændighdr, dr nu ngang ér og så håb på dt bdst, fastslår hun, dr bstræbr sig på at hold t højt aktivittsnivau på trods af lydfølsomhdn. Blandt andt undrvisr hun i glasformning i dt nærliggnd lokal kulturhus i Århus V. Dt vil, fornklt sagt, sig opvarmning af glas, så dt kan læggs hn ovr alvrdns gipsafstø- 14 hørlsn nr. 10 novmbr 2011 bingr, så afstøbningns form ovrførs til glasst. Dt r nogt, jg lært på kursuscntrt for døv og hørhæmmd, Castbrggård, hvor jg kommr to-tr gang om årt. Elvrn på mit glas-kursus kndr mig, og d vd, at jg først svarr dm, når jg kommr i nærhdn af dm md mit FM-anlæg. Dt r lidt hårdt at undrvis, og jg r også færdig i tr-fir timr ftr. Mn dt lvr jg md. Så går jg hjm, sættr mig i min lænstol og tagr dt roligt, mns hovdt r stgt af. Dt føls som r n hat trukkt nd ovr mit hovd. En hat, dr lukkr af for all tankr. Så kan jg ikk koncntrr mig om at lytt llr snakk i nogl timr. Mn bagftr virkr øvrst tag ign. fortællr hun og fortsættr: Jg accptrr dt. For jg vil hllr btal prisn for at vær i gang og i aktivitt, nd gå still og roligt rundt hl tidn. Dt syns jg ikk r nogt liv for mig. Arvlig gn-dfkt Hnds bsvær md hørlsn mnr hun bgyndt omkring 50-års-aldrn i n priod, hvor hun blv skilt ftr 32 års ægtskab, og hvor hørlsn bgyndt at vær i aftagnd og lydfølsomhdn stignd. Jg fik bsvær md at hør børnbørnn. Jg har også altid vært mgt aktiv i forningr, hvor jg bgyndt at få bsvær md at hør, hvad dr blv sagt i forsamlingr. Mn ansigt til ansigt går dt fint. At dt stammr fra n arvlig gndfkt, fandt jg dog først ud af snr, da min søn fik konstatrt sukkrsyg og

15 lydfølsomhd drfor gnnmgik n gn-undrsøgls. Dn afslørd n gn-mutation, dr går vidr fra mor til barn, og som ud ovr hørproblmrn også mdførr n mindr mængd nrgi nd andr, fortællr karn ransby, dr ntop havd sønnn md svigrdattr og drs dattr på bsøg i wkndn indn, hørlsn kom på bsøg. Familin btalr også prisn Han har dt som jg og kan bliv lig så træt og slåt ud af dt, som andr sr som hlt almindlig social aktivitt, forklarr hun og fortsættr: r jg hos familin, og dr r lidt larm på, tænkr jg imns oft på at komm hjm. Mit hovd r ødlagt t par timr bagftr, mn dt r ikk nogt, børnn tænkr ovr, for jg går jo oft udnfor og får nogt luft samtidig md, at jg slappr lidt af i hovdt. D pausr fra støjn gør, jg kan hold lidt længr. Larmnd maskin i hovdt lydfølsomhdn visr sig også på n rækk andr områdr af tilværlsn. Når jg skal sov, kommr dr n maskin indn i mit hovd. Dn larmr, så jg har svært vd at sov. Dr kan godt gå op mod tr timr, indn jg faldr hn. Så lavr jg sudoku r i stdt for, og dm r jg blvt rigtig god til, fortællr hun. karn ransby bstræbr sig altså på at få dt bdst ud af slv d mst trættnd situationr. Mn dr ér dog ting, hun gansk nklt vælgr fra llr kun udsættr sig for i mgt bgrænsd mængdr. Jg går aldrig til koncrtr md høj musik. Dt r simplthn ikk til at klar. Dt samm gældr tatrstykkr md høj musik. Dt ødlæggr og kørr mig nd. Skal jg ind til cntrum af aarhus, r jg rt målrttt. Jg r dr kun for at handl dt ind, jg har bsluttt mig for i forvjn, og bagftr r dt dirkt tilbag ign. god råd om hørproblmr For dr r godt nok mgn støj i byns cntrum. I stdt tagr jg typisk i Storcntr Nord, som liggr tæt på mit hjm. Dr r af n llr andn grund til at hold ud at vær, og dr r altid t lill std, man kan sætt sig nd og slapp af md n kop kaff udn man blivr ovrdængt md larm, fortællr hun, dr absolut ikk mnr, dr r nogn grund til at hav ondt af hnd, for dt har hun ikk slv. Slv om man r lydfølsom, bhøvr man ikk sidd hjmm og hav ondt af sig slv. Dt, tror jg, r nok nognlund dt værst, man kan gør for sig slv uanst hvad man fjlr. Når jg skal ud i byn for at handl, må jg skru nd for hørapparatrn. Skal jg på rstaurnt, skal dt vær n lill n, for llrs kan jg slt ikk saml min tankr i al dn støj. Så må jg gå ign ftr fm-ti minuttr. brttr Karn Ransby, dr ud ovr lydfølsomhdogså har tinnitus og hørtab. På basis af karn ransby s mang års rfaring md rdusrt hørls, tinnitus og lydfølsomhdbringr vi hr nogl af hnds råd til andr md hørproblmr i social sammnhæng: Til privat sammnkomstr, må man gå udnfor ftr bhov. Man skal ikk bliv siddnd for at s pæn ud, mn gå udnfor så ørr og hovd kan få lidt ro imns. På dn måd holdr man længr til sammnkomstrn. koncntrr dig om d mnnskr, dr siddr vd din sid. Du skal ikk forvnt, at andr som n slvfølg gør hvad d kan for at kompnsr for dit problm. Du må slv sig til og fra og slv tag d pausr, du har brug for. Så givr du dig slv n ralistisk chanc for at vær sammn md andr også udn dt hl bhøvr handl om dig og hnsynt til din problmr. Siddr jg f.ks. i n grupp og snakkr, og dr pludslig kommr nogn og brydr ind ovr, kan jg godt bliv tmmlig fast i tonn. Så bdr jg dm lad vær md dt, for når folk snakkr i mundn på hinandn, kan jg ikk vær md. HøRLsn Nr. 10 NovMbr

16 lydfølsomhd lydfølsomhd Tankn om n fingrngl nd ovr n tavl r nok til at få d flst af os til at føl os ubhaglig til mod, mn lydfølsomm folk blivr også ubhaglig tilpas, når d lyttr til almindlig lyd. Dt kan bliv så slmt, at lydfølsomm vælgr at gå hlt udn hørapparatr. lydfølsomhd rammr flr nd man umiddlbart tror, da dt r n almindlig følglidls vd flr formr for hørtab og ørproblmr. Dykkr vi dybr i problmt, skal vi s på bgrbt dynamikområdt bliggnd i områdt mllm dn akurat hørbar lyd til dn maksimal lyd, du kan klar at hør. På skrivr man følgnd om dynamikområdt: Når hørtabt indtrædr, mindsks dynamikområdt, sålds at dr skal mr lyd til, før prsonn kan opfatt dn, samtidig md at dr skal mindr lyd til, før prsonn ikk kan hold dn ud. Udovr at mist d svag tonr i lydopfattlsn, kan prsonn sålds hav mgt svært vd at håndtr stærk lyd. Dynamikområdt indsnævrs drmd båd fra bundn og toppn. Dt btydr, at prsonn ikk blot kan skru op for hørapparat, tv m.v. lydfølsomhdn r altså t lmnt, dr kan komm til at præg ns dagligdag hl vjn ignnm, fordi man, billdligt talt, bfindr sig mllm n stor stn og t klippstykk. På dn n sid skal man hav lyd nok til at skab forståls mn på dn andn sid må dn altså ikk bliv for kraftig. Dt givr slvfølglig problmr i forhold til støjnd omgivlsr og gruppr af mnnskr uanst om dt r i fritidn llr på arbjd. I værst fald kan dn rsultr i social isolation: Ingn mnnksr = Ingn larm = Ingn problmr md dn nrgislugnd lydfølsomhd. bla tinnitusbhandling Kan hjælp på lydfølsomhd Forskr vd univrsittrn i alabama og Maryland har tstt, om n lydtrapi til bhandling af tinnitus Tinnitus rtraining Thrapy (TrT) kan hjælp folk md lydfølsomhdtil bdr at tolr højr lyd. Tidligr har man jo påvist, at TrT til tinnituspatintr dr bar t lydapparat i hvrt ør, som afspillr n blød, bølgagtig lyd, som dn fra n konkyli, og også fik rådgivning gjord dm i stand til at tolrr højr lyd nd før, d gnnmgik bhandlingn. I t randomisrt, dobblt-blind, placbo-kontrollrt klinisk forsøg afprøvd forskrn forskllig kombinationr af lydtrapi på folk md hørskadr. Diss folk havd lav lydtolranc mn havd 16 HøRLsn Nr. 10 NovMbr 2011 ikk ringn i ørn som drs primær problm. Nogl af tstprsonrn fik rådgivning sammn md d rigtig lydapparatr, andr fik rådgivning sammn md placbolydapparatr, nogl fik lydapparatr udn rådgivning, mns andr fik placbo-lydapparatr udn rådgivning. Forskrn fandt, ifølg dt amrikansk National Institut on Dafnss and Othr Communications Disordrs, ud af, at lydfølsomm md langt størr sandsynlighd øgd drs tolranc for højr lyd, når d fik dn fuld bhandling lydgnratorr plus rådgivning. Dt næst skridt for forskrn r at vurdr t lydapparat i kombination md t hørapparat for at s, om d kan for- bdr ydvnn hos hørapparatbrugr vd at øg drs tolranctærskl i forhold til forstærkt lyd. Så n grundig snak md n fagprson, dr formidlr rlvant information om årsagr og virkningr vd lydfølsomhd, kombinrt md lydtrapi gnnm såkaldt lydapparatr, kan altså ltt d problmatisk konskvnsr af lydfølsomhd. Vil du læs mr om lydfølsomhd, kan du gør dt i hørlsn s oktobrnummr fra i år, hvor vi på sid 9 bringr artikln Bhandl hl prsonn. bla

17 STIlHD støjsart savnr stilhd N Ny FOrNING FTrlySr Mr STIlHD I SaMFUNDT AF BNNy lauridsn Hn ovr dn dansk sommr blv n ny forning født: Vi lskr stilhd. Initiativtagrn til og formand for forningn r psykotraput, cand.thol og forfattr Ils Sand fra Sabro lidt udn for aarhus. Hun har som traput arbjdt mgt md snsitiv mnnskr og også skrvt n bog om dnn typ mnnskr. Dt var også i dtt arbjd, at kimn til dn ny forning bgyndt at voks. Ils Sand lavd i april n hjmmsid for støjsart, og omtalt dn i hnds gt nyhdsbrv, dr når ud til omkring mnnskr. Hurtigt var dr 100 tilmldt til forningn. Sidn blv dr afholdt stiftnd gnralforsamling i juni, og i skrivnd stund, primo oktobr, r mdlmstallt nåt ovr 400. still-opgang ftrlyss Du kan godt sig, at dt tgnr til at bliv n svær kamp at få mr stilhd ind i samfundt, når udviklingn visr, at vi i d snst mang år r blvt stadig mr støjnd på samfundsplan. Mn dr ér allrd god tndnsr i gang. F.ks. har vi fåt still-kupér i togn, så hvorfor ikk også stræb ftr at lav rgulær still-opgang i boligforningr, hvor man ns om, at tv, radio og musikanlæg ikk må skrus højr op nd n vis græns, og hvor fstlighdr forgår i forningns fællslokalr i stdt for i ljlighdrn? Dt, tror jg, vil fald i mang mnnskrs smag. Ikk mindst ældr mnnskrs for d blivr jo mr og mr trængt af støj fra all sidr, sigr Ils Sand og fortsættr: Vi lvr i t samfund, hvor mang blivr skadt på hørlsn af støjn på f.ks. arbjdspladsr. Dn udvikling bør modvirks, og dt håbr vi, at vi kan vær md til for dt r jo t faktum, at støj strssr og gør syg og i sidst nd kan isolr mnnskr. smily for støjsart Forningn har bl.a. som mål at profilr sig ovr for politikr og producntr. Dt kan, mnr jg prsonligt, f.ks. handl om lovgivning forbundt md nytårsfyrværkri så dt ikk knaldr løs i hl dcmbr og januar og dt kan handl om f.ks. producntr af plænklippr, som vi godt kunn tænk os producrd støjsvag klippr i stdt, så man ftr n hård, larmnd arbjdsug ikk bhøvr at få sin wknd spolrt af støj, fordi naborn skal hav klippt plænn, uddybr Ils Sand. Hun nævnr, at forningn også vil forsøg at lav n slags smily-ordning for butikkr, cafr, arbjdspladsr o.l, som visr, at man dt pågældnd std tagr hnsyn til støjsart. Dt skal følgs op md, at virksomhdrn omtals på hjmmsidn, så mdlmmrn nmt kan find frm til f.ks. n café, hvor man ikk ovrbbyrds md støj. Forningn bydr også på t forum mdlmmrn imllm, hvor man kan giv hinandn moralsk opbakning. For dr r ikk mgn ansls i at vær støjsart i n kultur, dr findr dt prisværdigt at vær synlig og hørbar. s forningns hjmmsid: Udviklingn hidtil visr, at vors forning still og roligt voksr sig størr og størr, så dt r tydligt, at dt r nogt, dr har folks intrss. Vi har også fåt n god profilring i prssn hidtil uanst om vi talr radio, ntmdir, ugblad llr avisr, sigr Ils Sand, formand for n ny forning vd navn Vi lskr stilhd. Støjsart og hørhæmmd dn n typ støjsart søgr stilhdn. dn andn typ hørhæmmd kan sigs at hav for mgt stilhd. vi spurgt formandn for dn nyslåd forning vi lskr stilhd, ils sand, om hnds syn på skismat. jg vd ikk nogt om hvordan, dt r at vær hørhæmmt. mn dt må vær træls ikk at kunn hør n sagt susn i trætoppn. jg tror, dr r plussr og minussr vd alting og jg kunn da til tidr godt tænk mig at vnn til at skru nd for hørlsn. når jg vl at mærk har mulighdn for at skru op ign for jg tror ikk, nogn ønskr hørlsn ndsat på prmannt basis, sigr ils sand, dr slv har mang slags hørproppr liggnd, som jævnligt brugs til at rducr hørlsn frivilligt. i forningn ønskr vi ikk total stilhd. vi vil grn vær fri for unødvndig mnnskskabt støj. mn vi vil grn hør fuglsang, vindns susn, rgn på rudn osv, sigr ils sand. HøRLsn Nr. 10 NovMbr

18 BaTTrIr f o t s d N æ br til pparatr a r ø h S N. M U S S N y l aurid as AF BNNOTOs TINI W. r F v i k AR R AT R A p p A T il HøR R i R T al Vær k AT S b å D M. S IG D b F Or S A k O l D s H n G O D i v GT R n S T M U li G Skr N æ k l k I D r l S M å, HO NG, S å D I D N æ P STaNT S N ko N ratrn a P P a I HØr UDFalD 18 HøRLsn Nr. 10 NovMbr 2011

19 BaTTrIr I Danmark brugs dr årligt mllm ti og llv millionr battrir til hørapparatr. Udn diss battrir vill hørhæmmd md bhov for hørapparatr vær ild stdt. Vi har st nærmr på diss små knapcllr, som d også kalds i branchn, og talt md ingniør Ol Toft fra rsarch- og udviklingsafdlingn hos Widx. Han har, ifølg gt udsagn, rodt md battri-gnskabr og -kvalittr i mr nd 30 år. t battri til t hørapparat skal kunn hold n passnd høj og stabil spænding i hl lvtidn. Drfor brugr vi luft-zinkbattrir. D indholdr stort st kun aktivt stof zink, som vd n iltningsprocs dannr dn strøm, t hørapparat skal brug. Dt smart r, at clln trækkr vjrt ilt fra dn omgivn og riglig luft, da dr r små hullr i battrirn. at d trækkr vjrt btydr dsværr også, at tknologin har dn bgrænsning, at man, når clln først r aktivrt, skal brug hl kapacittn i løbt af tr til fm ugr. Dt fungrr fint i forhold til hørapparatr mn ikk til rt mgt andt. n andn ulmp r, at kontaktn md dn omgivn luft gør cllrn mgt afhængig af vjrt, forklarr Ol Toft. Dt r almindligt kndt, at tmpraturn påvirkr t battris gnskabr d flst har oplvt, at dt kan vær vanskligt at få liv i bilns motor om vintrn. t luft-zink battri r mgt afhængig af luftfugtighdn, idt båd høj og lav luftfugtighd påvirkr battrirns gnskabr. Dn tørr luft, som man kndr indn dør om vintrn, vil ftrhåndn udtørr cllrn, mns n mgt høj fugtighd vil giv risiko for, at cllrn druknr. og så opstår dr risiko for lækag. Dt r alvorligt, for cllrns lktrolyt lktrokmisk procss r mgt aggrssiv. Man oplvr dsværr, at d kmisk stoffr fra t battri ødlæggr båd battrifjdr og i værst fald også andr vital dl i t hørapparat. Dt r drfor mgt vigtigt at husk at fjrn battrirn fra sin apparatr, så snart cllrn r opbrugt. liglds bør man ikk opbvar sin apparatr md battrirn i. D mr almindlig battri-typr r all hlt lukkd. D skal drfor vær slvforsynnd md ilt. Man kan også sig, at d skal hav to kamr, t til aktivt stof, og t til dn kmi, dr skal lvr iltn. t normalt battri skal drfor vær størr, for at yd dt samm. n andn ulmp r, at ffktivittn faldr i t normalt battri, ftrhåndn som iltn opbrugs. Drfor r spændingn ikk konstant nok til at driv t hørapparat hnsigtsmæssigt, fortællr Ol Toft, og fortsættr: D først knapcllr til hørapparatr var ntop af dn lukkd typ. Dt var d såkaldt kviksølv-cllr kviksølv-oxid, som kunn indhold hlt op til 1 gram rnt kviksølv pr. cll. D langt mindr miljøblastnd luft-zink battrir, llr zinc-air cllr, som vi normalt kaldr dm, ovrtog markdt fra ngang midt i 70 rn. Diss typr indholdr i gnnmsnit kun 6,5 milli-gram kviksølv pr. cll, og dt r mr nd 150 gang mindr. Til sammnligning indholdr modrn l-spar-pærr op til 9 milligram kviksølv. bgg produktr skal naturligvis indsamls og gnanvnds, mn n tabt spar-pær udløsr n væsntlig Ingniør Ol Toft fra rsarch- og udviklingsafdlingn hos Widx har arbjdt md battrir i mang år. størr forurning, når pærn går i stykkr, og frigivr sit kviksølv-indhold. spændingn faldr ndr typr battrir indholdr n anodandr og n katoddl, dr igangsættr dn ilt iltningsprocs, som skabr dn nødvndig spænding. Dt forgår i t lukkt krdsløb, intrnt i battrit. Mn ftrhåndn som iltdln i battrit rducrs, faldr spændingn. Dt r uaccptablt i t hørapparat, dr for at kør upåklagligt skal hav n rt konstant spænding tilført løbnd, fortællr Ol Toft og fortsættr: Vd zink-luft-battrir, llr som vi kaldr dm: zink-air-battrir, har skalln hullr ud til atmosfærn, hvorfra dn kan trækk al dn ilt, dr r bhov for. Dt mdførr n mgt flad spændingskaraktristik. Så dt holdr mgt længr st i forhold til størrlsn, og holdr dn samm spænding hl vjn gnnm lvtidn. Han oplysr, at zink-air-battrir står på n tknologi, som blv udviklt for mang år sidn til brug for d først satllittrs flyvningr rundt om jordn. Tknologin blv også brugt til d først bmandd flyvningr i rummt. battrir trækkr slv vjrt Dr r fir størrlsr af battrir til hørapparatr i dag: D mindst battrir brugs i d mindst kraftig af d mindst hørapparatr, og d hlt stor battri-cllr brugs til d allrkraftigst hørapparatr. Holdbarhdn på t battri svingr fra mllm tr til fir dag for d små battrir til d mindst kraftig hørapparatr, mns dm til katgorin md d næstkraftigst hørapparatr holdr i syv til 12 dag. Battrir til allrkraftigst apparatr kan hold op til to dag hvis dr r tal om kstrm udnyttls mn kan vd normal brug hold op mod tr ugr. t plus vd d hr zink-air-battrir r, at d, så at sig, trækkr vjrt. Dt gør dm så også mgt følsomm ovr for vjrt. Jo mindr fugtigt vjr, jo hurtigr tørrr battrit ud. Jo mr fugtigt vjr, jo størr risiko for n rgulær ovrsvømmls indn i battrit, som i forvjn har n produktionshørlsn Nr. 10 NovMbr

20 BaTTrIr STOr amrikansk frivillig aftal i usa PrODUCNTr Har lavt FRiviLLig AFTAL Om at SæTT kursn MOD produktion AF kviksølvfri battrir TIl HØraPParaTr AF BNNy lauridsn balanc på cirka 50 procnts fugtighd. n sådan ovrsvømmls r nogt aggrssivt nogt, som kan få n battriskuff i t hørapparat til at gro sammn md båd battri og apparat, fordi clln, så kan udvid sig. Dt r også hovdårsagn til, at man skal fjrn cllrn fra hørapparatt, hvis man ikk skal brug dm i n priod nmlig at d kan vær modtaglig for vjrt på n uhnsigtsmæssig måd, forklarr Ol Toft uddybnd og hastr md at slå fast, at dr ikk r grund til, at man som brugr bgyndr at frygt fugtigt vjr. Battrirn i høraparatrn siddr jo t varmt std, så d blivr aldrig for fugtig, når man har dm på, bmærkr han. Før zink-air-battrir brugt man kviksølvoxid-battrir, som ikk var særlig holdbar, da iltningsdln i battrits lukkd krdsløb hurtigt løb tør for ilt. Md n lill rst kviksølv tilbag. miljøvnlig battrir Slv om vi i Danmark sidn bgyndlsn af 2010 har kunnt bryst os af, at brug såkaldt miljøvnlig battrir til hørapparatr, så ér dr dog n gansk lill-bitt mængd kviksølv i dm. Dt r md til at stabilisr clln, øg dns vn til at lvr strøm, og r md til at forhindr dannls af uhnsigtsmæssig gassr i rlation til zinkns forbindn sig til ilt, som jo r dt, dr skabr dn spænding, dr drivr hørapparatrn til gavn og glæd for d omkring brugr af hørapparatr i Danmark, forklarr Ol Toft. 20 HøRLsn Nr. 10 NovMbr 2011 Størr amrikansk producntr af battrir til hørapparatr indgik i juni n frivillig aftal om på sigt at ovrgå til produktion af miljøvnlig battrir totalt udn kviksølv. anldningn var, at t par af d amrikansk statr vd lov har forbudt andr slags battrir. Dt r startn på n udvikling, som udn tvivl vil voks sig stærkr d kommnd år og ikk kun i USa. D amrikansk producntr lvrr jo også til rstn af vrdn, så miljøvnlig battrir hlt udn kviksølv vil ovr tid givt sprd sig ud ovr rstn af klodn. Mn at ovrgå til battrir hlt udn kviksølv r ikk udn problmr, vurdrr ingniør Nikolai Bisgaard. Han r vicdirktør i GN rsounds afdling for industrirlationr, og har i omkring tyv år siddt md i HIMa s tknisk komit, mn r dog for nylig blvt mdlm af komitn for markdsbarbjdning i stdt. HIMa står for uropan Haring Instrumnt Manufacturrs association, hvis mdlmmr udviklr og producrr instrumntr til hørbranchn og producrr op mod 90 procnt af all hørapparatr frmstillt i uropa. Forskll i holdbarhd Battrir udn kviksølv har vært kndtgnt vd bgyndrvansklighdr. D affødt n dl klagr fra forbrugr ovr, at hørapparatrn mått vær dfkt, sidn battrirn ikk holdt rt læng. Dt vist sig, at dt typisk var d kviksølvfri battrir, dr ikk kunn stå distancn, spcilt i forhold til hørapparatr md kraftig forstærkning. Dr var forskll mllm kvalittn hos d forskllig producntr af miljøvnlig battrir, og indn for dn nklt producnts battrir, kunn dr vær forskll i holdbarhd, alt ftr hvilkn produktionsomgang, battrit var lavt i. Sådan var dt i n priod, mn jg tror ikk længr, dt r så slmt, som dt hár vært, sigr Nikolai Bisgaard og fortsættr: Når man går ovr til miljøvnlig tknologi, givr dt nogl udfordringr. Så hvis brugrn får problmr md n typ battrir, kan vi kun opfordr dm til at prøv md n andn typ battrir. miljøvnlig marginal markdsandl Dr r nu t mgt stort fokus på kviksølv som n alvorlig forurningskild, og d nuværnd battrir til hørapparatr skal drfor på sigt vær hlt kviksølvfri. Dt stillr mgt stor tknologisk krav til battrirn, og dt r svært i dag at s t rlt altrnativ, som lvr op til kvalittn i d nuværnd typr. Spændingn r ikk nær så stabil i altrnativrn, og dt mdførr n væsntlig lavr battrilvtid for brugr af mr llr mindr kraftig typr af hørapparatr. Dsudn indholdr t nyt, såkaldt grønt battri stadig t naturligt bly-indhold, som r størr nd dt tilladt og dt r drfor dr på mballagn stadig r t billd af n skraldspand md t kryds ovr, fortællr ingniør Ol Toft fra rsarch- og udviklingsafdlingn hos Widx. Han har, ifølg gt udsagn, rodt md battri-gnskabr og -kvalittr i

21 BaTTrIr mr nd 30 år og givr grn t bud på frmtidns løsning hvad angår battrir til hørapparatr: Vi kan kun håb, at d ny battrir, hlt udn kviksølv, vil bliv lig så god som d nuværnd typr. t altrnativ r opladlig battrir, mn d r hllr ikk optimal ndnu. Drs lvtid, holdbarthd, r typisk kun n tinddl af luft-zink-typrn, og dt opstår hurtigt dt problm, at cllrn ikk ngang kan trækk t hørapparat n hl dag. Dt r problmatisk for brugrn, når opladtidn typisk r på fm-sks timr. t hlt andt altrnativ r n såkaldt brændslscll i mikro-format. Vi har t samarbjd i gang md blandt andr Tknologisk Institut, dr skal udvikl n cll, som brugr mthanol som brændstof. Dt r t komplicrt projkt, så dr vil nok gå tr-fir år, før n praktisk anvndls r indn for rækkvidd Mn hvis dt lykks, vil brændslsclln kunn gnopfylds md mtanol på mindr nd 30 skundr. Ponto Pro Powr - Nyt digitalt bnforankrt hørapparat Ponto Pro Powr r vrdns først digital bnforankrd hørapparat til brugr md kraftig hørtab. Tknologin i Ponto Pro Powr r konstrurt til at gør dt lttr for dig at forstå tal i støjnd omgivlsr og til at rducr forstyrrnd tilbagkobling (pibnd lyd) og vindstøj. Et bnforankrt hørsystm kan anvnds af dig, hvis du har problmr ntn i dt ydr ør, i mllmørt llr hvis du r døv på dn n sid. Ponto Pro Powr har ntop vundt ifs produktdsign pris 2012, som givs for nstånd gnskabr og kvalitt i dsign, grad af innovation, funktionalitt og rgonomi. Tal md din hørspcialist om Ponto Pro Powr r n løsning for dig. Lydkvalittn r så tydlig, at jg ikk længr bhøvr at anstrng mig for at følg md. Lydn kommr bar til mig i n jævn strøm. Irn Holm-Nilsn, Ponto Pro Powr brugr Kontakt produkt spcialist Tina Andrsn for ydrligr information: Tlf Kongbakkn Smørum Mail: info@oticonmdical.dk HøRLsn Nr. 10 NovMbr

22 kort NyT tinnitus hjrnns mislykkd rparation bdr forståls af arvlig hørtab Tinnitus r andt og mr nd konskvnsn af skadr i ørt dt r konskvnsn af hjrnns mislykkd forsøg på at rparr sig slv. Dt frmgår af n undrsøgls på Gorgttown Univrsity Mdical Cntr, offntliggjort på dt amrikansk univrsitts hjmmsid. Når nogt af hørlsn forsvindr, forsvindr nogt af lydbilldt. Dt får hjrnn til at producr lyd til rstatning for d forsvundn dl af lydbilldt. Forskrn fandt ud af, at tinnitus opstår, når n andn dl af hjrnn, dt limbisk systm, ikk vnr at stopp diss hjrnproducrd lyd fra at nå frm til dn bvidst bhandling af lyd i hjrnns cntr. Ifølg forskrn vil n dybr forståls for dnn dysfunktion id t limbisk systm og hjrnns hør-ntværk vær n nødvndig forudsætning for fuld forståls af tinnitus og drmd i sidst nd også for n hhandling af tinnitus. D flst tilfæld af tidlig hørtab r udløst af arvlig, gntisk faktorr, mn dm r dr mang forskllig slags af. Dt har gjort dt mgt svært at idntificr dt gn, dr r ansvarlig for hørtabt, fordi dr r forskll i d gntisk mutationr hos forskllig bfolkningsgruppr og land. n gntisk tstmodl kaldt xom skvnsring analysrr, fornklt sagt, kun på d dl af gnt, dr kodr rstn af gnt. Via dnn form for undrsøgls har forskr fåt størr forståls for d gn-mutationr, dr r mdvirknd til arvlig hørtab og døvhd, og dt r blvt nmmr at sammnlign mutationr på tværs af land og bfolkningsgruppr. Ny forskning offntliggjort i Gnom Biology har f.ks. idntificrt sks kritisk gn-mutationr, som man har fundt båd hos isralsk jødr og palæstinnsisk arabr. t af gn-mutationrn fandt man også hos 38 procnt af børn md arvlig hørtab blandt marokkansk jødr. ydrligr var man i stand til at dfinr viss variationr på d nklt gnmutationr til at vær hjmmhørnd hos spcifikk familir. Profssor karn avraham fra univrsittt i Tl aviv i Isral forklarr: Vors to-strngd tilgang gjord dt muligt for os at analysr gnrns xons d dl af t DNa molkyl dr kodr for protinr samt d omkringliggnd gndl, som vi tror r involvrd i arvlig hørtab. Dt btød, at vi hurtigt var i stand til at idntificr spcifikk gnr og find mang mutationr ansvarlig for hørtab. Dnn form for analys af dl af gnrn vil kunn hjælp undr tidlig diagnosticring af hørtab til at forudsig hvordan, hvrt barns hørtab vil udvikl sig. Dt vil også vis forskrn hvor, d skal s ftr d biologisk mkanismr, dr r involvrt i hørtab. aboriginr plagt af mllmørbtændls Mr nd 80 procnt af børn af dn oprindlig bfolkning aboriginrn i australin ramms af mllmørbtændls, før d r blvt 12 måndr gaml. Dt r n af vrdns højst forkomstr i n nklt bfolkningsgrupp, frmgår dt af Mdical Journal of australia. Gntagn btændlsr, som forårsagr ophobning af væsk bag trommhindn, har mdført at tyv procnt af diss børn har lidt af sprængt trommhindr. Dt får folkn bag undrsøglsn til at ftrlys hurtig indsats i forhold til at rducr mængdn af ørsygdomm blandt indfødt bfolkningr. Blandt andt ftrlyss undrsøglsr af ffktr af hygijn, amning, udsættls for tobaksrøg, og for mang mnnskr i dn nklt husholdning i forhold til infktionr, hrundr ørbtændls. Folkn bag undrsøglsn gør opmærksom på, at jo længr man vntr md diss ftrlyst undrsøglsr, jo flr børn blivr dr, som får alvorlig skadr på drs hørls. Dt vil nagativt påvirk drs frmtidig uddannls, bskæftigls og livskvalitt. vd du for lidt om Ci Vd du for lidt om cochlar Implant? Så klik ind på Danaflx-hjmmsidn Hr kan man bl.a. læs sidst nyt om udviklingn på CI-områdt og p.t. om forældrs mulighdr for vjldning vdrørnd drs børns gnoptræning ftr n CI-opration. 22 HøRLsn Nr. 10 NovMbr 2011