GILLELEJE SOGNEGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Menighedsråd ønskede at anlægge ny og større parkeringsplads syd for sognegården, samt at foretage en tilbygning til sognegården mod øst. Gilleleje Museum anbefalede en arkæologisk forundersøgelse på anlægsområdet, idet dele af det ældste Gilleleje har ligget i området omkring kirken Gilleleje Museum har undersøgt en velbevaret hustomt fra 1500-tallet umiddelbart syd for kirken (GIM 3678). Bygherre anmodede Museet at foretage forundersøgelsen. Forundersøgelsen fandt sted 18/ Museet stillede med en arkæolog (Kjartan Langsted) og entreprenøren stillede maskine til rådighed. Her blev konstateret en stor brøndlignende grube samt en stenbrolagt gangsti med fundførende lag under. Gilleleje Museum udfærdigede derpå et budget for en udvidet undersøgelse af disse fortidsminder. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen I brev af 30/ og af bygherre (Gilleleje Menighedsråd v. Henning Hørup) i note af 31/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden 31. august til 16. september Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Cand. mag. Kjartan Langsted medvirkede med totalstationsopmåling, hvor også praktikanten Mikkel NN fra Ramløse Skole medvirkede. Kasper NN fra entreprenørfirmaet NordKysten bidrog med maskinkraft til diverse udvidelser og profilgrøfter. Feltet blev med håndkraft og maskinkraft afgravet til undergrundens overflade og stenlægninger fotoafrenset. Felter og grøfter blev opmålt dels med totalstation, dels manuelt 1:20 (se fig. 2-4). Anlæg og strukturer blev bogstavnummereret (a, b, c.. o.s.v.). Fund blev først henført til anlægs- og lagnummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Der blev gravet udvalgte profilsnit gennem anlæggene, som blev opmålt 1:20. Af de fundførende lag blev der udtaget store jordprøver, der blev vandsoldet på Gilleleje Museum for at få et helhedsbillede af materialet med særlig henblik på fiskeknogler. En kvadratmeter af gruben anl. c blev udgravet lagvis og lagene vandsoldet for at se, om indholdet i de enkelte lag kunne sige noget om funktioner på stedet. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Fiskeknoglerne fra to store gruber er gennemgået af lektor Inge Enghoff, Zoologisk Museum (jfr. rapport af 25/6 2012). Keramikken fra undersøgelsen blev gennemgået af lektor Jette Linaa, som er ekspert i keramik fra middelalder og renæssance (jfr. rapport af 8/ ).

3 4 jerngenstande fra undersøgelsen blev udvalgt til konservering. Konserveringen blev foretaget af Bevaringscenter Øst v. Simon Botfeldt. Frederiksborg Amts Avis skrev to artikler om undersøgelsen med udgangspunkt i fundet af en skifer-tagsten med inskription (29/9 og 6/10) (se fig ). Det affødte en henvendelse fra Gribskov TV, der lavede et indslag om emnet, som blev sendt november 2011 (se fig. 15). ANLÆGSBESKRIVELSER Stenlægning anl. a Mod øst blev afdækket en stenlægning af cm store sten (anl. a) (se plantegning fig. 3 og fotos fig. 9-11). Stenlægningen lå noget uregelmæssigt men havde en tendens til at løbe SV-NØ. Stenlægningen tolkes som et stenunderlag/syldsten for den bygning, der optræder på Original 1- kortet fra 1809, idet orientering og beliggenhed passer ganske nøje. Denne bygning har som det eneste hus i Gilleleje, uvist af hvilken grund, to korte sidelænger, som har en markant stump vinkel i forhold til hovedhuset (se fig. 31). Der blev ikke i profilet mod øst ind mod nabogrunden iagttaget nogen lergulvslag eller lignende. Stenbrolagt gangsti anl. b Tværs over udgravningsfeltet blev afdækket en gangsti brolagt af cm store sten (anl. b) (se plantegning fig. 3 og fotos fig samt forside). Brolægningen var mod sydvest forstyrret af en recent kloak og i midten gennemgravet af et telefonkabel, men var i øvrigt meget velbevaret. Brolægningen er 80 cm bred og kunne følges i ca. 9,5 meters længde. Den har fortsat mod syd helt ud til hovedgaden. Gangstien er smukt kantet af 20 cm lange aflange sten en smule hævet over den øvrige brolægning. Et karakteristisk træk ved brolægningen var, at man typisk havde udvalgt aflange pølseformede sten, som var lagt i stiens længderetning. Gangstien har en markant afslutning mod nord af en række aflange sten lagt i en skæv vinkel i forhold til stien (se foto fig. 13). Denne række fortsætter mod øst ud i et stenunderlag belagt med en bræmme af helt smuldrende teglsten. Dette har sikkert dannet underlag for sydmuren i det hus, som stien har ført op til. På Original 1- kortet fra 1809 ses en bygning med ganske den samme beliggenhed og orientering (se fig ). Dette må være det hus, vi har fundet murrester af og som gangstien anl. b har ført op til. Huset er revet ned i slutningen af 1800-tallet. Grube anl. c Mod syd ud mod hovedgaden fandtes en stor rektangulær grube, anl. c (se plantegning fig. 3 og fotos fig ). Gruben er ca. 5 x 5 m stor (den er ikke præcist afgrænset mod øst og syd) og ligger parallelt med hovedgaden. Gruben er fladbundet og nedgravet ca. 90 cm i undergrunden. Profilet (fig. 18) viser, at gruben er opfyldt ad mange omgange, idet lagfølgen for en stor del består af mindre linser med forskelligt indhold af kulturspor. Der er ingen lag, der afspejler grubens primære funktion. En kvadratmeter af fylden blev vandsoldet lagvis dels for at se, om opfyldningens indhold kunne fortælle noget om aktiviteterne omkring gruben, dels for at få et keramikmateriale til datering. Keramik (se fig. 21): Gruben indeholdt bl.a. en stjertpotte med flæserand, som er en klar 1700-talstype, formentlig 2. halvdel af 1700-tallet. Hertil en lys lervare, muligvis Hafnervare fra Nederlandene, også en forholdsvis klar 1700-talstype. Der var et vandret håndtag til en tepotte ell. lign., sandsynligvis fajance. Hertil skår af fade og stjertpotter.

4 Knogler: Der fandtes i alt ca. 400 fiskeknogler og en mindre mængde knogler fra fugle og pattedyr. Fiskeknoglerne er løseligt gennemgået af lektor Inge Enghoff. Hun oplyser, at der, mod forventning for undertegnede, faktisk er bedre bevaringsforhold for fiskeknogler her end i nedennævnte grube anl. d, selv om der ikke her var nogen muslinger, der ofte er den bevarende faktor i sådanne anlæg. Endvidere var der flere repræsenterede arter her end i anl. d. Kridtpiber: Fylden indeholdt en del stumper af kridtpiber, heraf tre med indstemplet ornamentik. Kridtpiberne var i 1700-tallet et efterspurgt masseprodukt, som ret let gik itu. Til gengæld var de ret billige, og kunne derfor betragtes som en brug-og-smid-væk-genstand. Man skønner, at det årlige danske forbrug af kridtpiber i de år var over 6 millioner! Jern: Af jern fandtes nagler, et muligt dørbeslag, samt to aflange genstande, som muligvis kan være redskaber. Det kan kun et røntgenfoto afsløre. Glas: Enkelte skår af vinduesglas samt et sideskår fra en flaske. Tagsten af skifer: (fig. 20) I fylden fandtes et brudstykke af en tagplade af skifer med gennemboringer til fastgørelse. Pladen kan måske have siddet på kirkens tag, idet sognekirke ligger på nabogrunden og almindelige fiskerhuse har normalt haft stråtag. Tagstenen udmærkede sig ved at indeholde en indridset inskription: bogstaverne SMS. Dette pudsige navnesammenfald med vore dages telefonbeskeder gjorde, at Frederiksborg Amts Avis kunne bruge historien under overskriften En SMS fra fortiden (fig. 33). En interesseret læser mente sågar at der var tale om runer fra det gamle runealfabet, nemlig bogstaverne JEJ, hvilket dog ikke giver mening (fig. 34). Mere sandsynligt er det, at der er tale om en persons initialer, måske taglæggeren, eller en person, som først har gjort det efter at tagpladen er gået i stykker. Det sidste er nok det sandsynligste, da inskriptionen sidder centralt på brudstykket. Hvem personen har været, kan ikke afgøres, men fornavnet må have begyndt med S og efternavnet med M. Det afsluttende S markerer formentlig blot det afsluttende -sen i efternavnet. At man opdelte det på den måde ses på en seglstampe fra 1800-tallet fundet i Østergade, Gilleleje (fig. 20), hvor fiskeren Hans Christian Petersen forkortede sit navn HCPS. Inskriptionen er i hvert fald en kærkommen personlig hilsen fra fortiden. Grubens tolkning er ikke entydig. Dens størrelse og rektangulære form parallelt med vejen viser, at den må have indgået i bebyggelsen. Måske har den været en lav kælder under et hus eller alternativt en mødding ud til gaden flere af byens huse havde ved siden af fiskeriet også et mindre dyrehold. Grube anl. d 4 meter NØ for anl. c og stratigrafisk under stenlægningen anl. b fandtes en anden grube, anl. d. Gruben blev snittet med maskine (se profil fig. 19). Gruben er ca. 220 cm i diameter og nedgravet ca. 160 cm i undergrunden, en anselig dybde. De nederste 110 cm er fyldt op ad én omgang med homogent leret muld uden kulturspor. Den øverste halve meter, derimod, er opfyldt af en del tyndere lag med affald og knogler fra fiskerbebyggelsen. Store dele af dette materiale blev vandsoldet i sin helhed, idet der var gode bevaringsforhold for fiskeknogler. Et af opfyldningslagene bestod nemlig for en stor del af muslingeskaller, hvilket erfaringsmæssigt har en præserverende virkning på knogler. Fiskeknogler: Der fremkom et stort materiale på alt 1475 fiskeknogler (fig. 26), som alle er forsøgt bestemt af lektor Inge Enghoff under anvendelse af referencesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Der blev fundet i alt 12 forskellige arter af fisk, se tabellen fig. xx. Alle arter er saltvandsfisk og almindeligt forekommende i danske farvande i dag. Materialet er domineret af fladfisk, hvoraf pighvarre/slethvarre, håising, ising, rødspætte og skrubbe er repræsenteret. Fladfisk er vanskelige at bestemme til art. Det kan kun lade sig gøre på nogle af skelettets knogler. Selv om der kun er bestemt 9 knogler til ising, er det faktisk et usædvanligt højt

5 antal for et dansk subfossilt materiale. Denne art er ikke påvist i ret mange knoglematerialer, og alle disse er mig bekendt af yngre dato (ældste danske fund er fra Germansk Jernalder i Ribe). Knoglerne bestemt til håising er også interessante, idet denne art kun er påvist i ét andet dansk fund, nemlig i materialet fra kulturværftet i Helsingør (GIM 3920) dateret til årene. Der er fundet adskillige knogler fra torskefisk (227 i alt), og arterne torsk og kuller er påvist. Af sidstnævnte er der dog kun to knogler. Det er helt usædvanligt, at der er bevaret så mange knogler af bruskfisk (i alt 194) som pighaj og sømrokke. Bruskfisk ikke har store chancer for at blive bevaret i jorden p.gr. af. deres bruskede skelet. Af pighaj er der udelukkende fundet hvirvler, mens der af sømrokke er fundet mange hudtorne (søm), som er udformede på forskellig måde alt efter, hvor på fiskens krop, de har siddet, se et udvalg af søm på fig. 27. Som et resultat af den omhyggelige soldning af materiale gennem finmasket net er der fundet 2 små tænder fra sømrokkens kæber. Dette er meget usædvanligt! Der er også fundet i alt 74 hvirvler, som formodentlig stammer fra sømrokke, men hvirvler fra rokker er desværre ikke særligt arts-karakteristiske. Fundet af stenbider er særligt spændende, fordi det er første gang denne art er fundet subfossilt i Danmark. Stenbidere har pergamenttynde knogler og bevares kun under usædvanligt gode bevaringsforhold. Der er fundet en enkelt hudtorn samt 2 hvirvler. Der er kun fundet 5 sildeknogler selv om der er anvendt sigter med en maskevidde på kun 1 mm. Materialet har en stor værdi som referencemateriale i forhold til materialet fra 1500-tallet, som Gilleleje Museum gennem de senere års udgravninger i Gilleleje har erhvervet en betragtelig mængde af: her vil man kunne se afspejlet, hvilke ændringer der er sket i fiskeriet i den mellemliggende periode mht. arter, sæson og vanddybde. Muslingeskaller: Et lag indeholdt talrige muslingeskaller. Muslingerne er enten indsamlet som menneskeføde eller som agn til fiskeriet. Artsfordelingen var en helt anden, end man kunne iagttage i de tykke skallag fra 1500-tallet, som stort set kun indeholdt én art: konksnegl (buccinum undatum). I dette lag var stort set ingen af de små konksnegle, derimod en del store hjertemuslinger, kammuslinger og store konksnegle (se fig. 28). Fiskekrog: I fyldlaget fandtes en fiskekrog af jern (fig. 29), som er af en anden mere buet type end den meget ensartede lige type, der findes i renæssancematerialet. Keramik (fig. 25) Her fandtes bl.a. et orangeglaseret fad med klinkehul, som er ret typisk for årtierne omkring 1800, samt div. porcelænsskår med dekoration af overføringsbilleder, hvilket daterer dem yngre end ca Hertil en stentøjshank fra en kande eller tepotte, en udvendigt bemalet stjertpotte, et karmfad m.m. Samlet set peger det mod en datering til årtierne lige før eller omkring Hertil fandtes en bronzering (uvis funktion), en jernnål (fig. 30) samt enkelte skår af vinduesglas. Gruben kan ikke klart tolkes den er næppe dyb nok til at være en brønd. Snarest er den vel et lille kælderrum under et hus, måske en kartoffelkule ell. lign.?

6 KONKLUSION På undersøgelsen fandtes en velbevaret stenbrolagt gangsti, der førte op til det hus, der blev nedrevet i slutningen af 1800-tallet. En del af underlaget for husets sydmur blev også fundet. Endvidere blev undersøgt to store gruber, stratigrafisk ældre end ovennævnte hus og gangsti, hvis opfyldning ud fra keramikken kan dateres til 2. halvdel af 1700-tallet. Det passer godt med, at man har sløjfet ældre gruber på stedet, før man har opført det hus, som ses på Original 1-kortet fra Grubernes funktion kan ikke afgøres med sikkerhed: den største, sydlige af dem kan være en mødding ud til gaden eller en lav kælder under et hus. Den nordlige, ret dybe, grube kan evt. også tolkes som et kælderrum, en kartoffelkule ell. lign. Øverst i denne grube fandtes ved vandsoldning et meget velbevaret fiskeknoglemateriale, der er velegnet som referencemateriale til at belyse fiskeriets udvikling fra 1500-tallet til 1700-tallet. Fiskeknoglematerialet er gennemgået zoologisk og har givet interessante resultater: Fiskeknoglematerialet fra Sognegården i Gilleleje, som er dateret til 1700-tallet, indeholder 12 forskellige arter af fisk, som alle er fanget i saltvand og almindeligt forekommende i danske farvande i nutiden. Det ser ud til, at fiskene er et resultat af fiskeri på både lavt og dybt vand, da der f.eks. er knogler fra både små og store torsk (op til 1 m). Sidstnævnte må være taget med krog og line på dybt vand mens de små torsk kan være fanget i net eller stationære fiskefælder nær kysten. Fundet af håising er overraskende, da denne art i nutiden ikke regnes for en god spisefisk, fordi den er tynd og har vandet kød. Repræsentationen af knogleelementer tyder på, at der generelt er tale om husholdningsaffald. Det er meget interessant, at der er fundet knogler af stenbider, som aldrig før er påvist i et dansk subfossilt materiale. Stenbider fanges om foråret (i nutiden foregår det med bundgarn eller nedgarn), hvor arten yngler på lavt vand og er let at få fat på. Fundet af stenbiderknogler giver altså en sæson for fiskeriet fra Gilleleje. Rokker, som f.eks. sømrokke, har haft forskellig status gennem tid. I nogle perioder var rokker forbeholdt overklassen, til andre tider var det kun fattigfolk, som spiste denne fisk. Materialet fra Sognegården i Gilleleje minder meget om materialerne fra Kulturværftet i Helsingør, GIM 3902, 3907 og 3920, alle daterede til årene, bortset fra, at der er fundet en hel del færre arter ved Sognegården, bl.a. mangler der helt det indslag af ferskvandsfisk, som blev fundet ved Kulturværftet. Dette kan dog skyldes, at der kun er analyseret materiale fra en enkelt grube ved Sognegården, som måske ikke er repræsentativ for aktiviteterne generelt i området. Et hurtigt kik i materialet fra en anden grube med fiskeknogler udgravet ved Sognegården styrker denne antagelse. Her blev der foruden de arter, som er påvist i den analyserede grube, også fundet knogler fra ferskvandsfisk som aborre og karpefisk. Desuden er der knogler fra de marine fisk savgylte (for første gang påvist subfossilt i materiale netop fra Kulturværftet) og bruskfisk. Af sidstnævnte er der en enkelt hvirvel, som det kunne være interessant at få sat et artsnavn på, da den hverken stammer fra sømrokke eller pighaj. I en af gruberne fandtes en del af en skifer-tagplade med indridset inskription, SMS, der antagelig er initialerne fra en mandsperson. Gilleleje 26. september 2012 Tim Grønnegaard arkæolog, Gilleleje Museum

7 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er indsat på et topografisk kort. Fig. 1

8 OVERSIGTSPLAN SØGEGRØFTER OG UDGRAVNINGSFELT Søgegrøfter og udgravningsfelt er markeret med rødt på luftfotoet. Fig. 2

9 PLANTEGNING Plantegning med div. anlægsspor: Anl. a: Stenlægning. Anl. b: Brolagt gangsti med murrest mod nord. Anl. c: Grube (tværprofil indtegnet). Fig. 3 Plantegning anl. c Omtrentlig udbredelse af grube anl. d. Gruben er stratigrafisk ældre end den brolagte sti anl. b. Tværprofil indtegnet. Fig. 4

10 FOTOS Byggepladsen ved undersøgelsens start 15/ Fig. 5 Opmåling med totalstation. Fig. 6 Vestlige prøvegrøft, set fra S. Fig. 7 Prøvegrøft øst for sognegård, set fra N. Fig. 8

11 STENSTRUKTUR ANL. A Stenstruktur anl. a, set fra S. Fig. 9 Stenstruktur anl. a, set fra Ø. Fig. 10 Stenstruktur anl. a, set fra N. Fig. 11

12 STENBROLAGT STI ANL. B Th.: Stenbrolagt sti, anl. b, set fra N. Fig. 12 Herunder: Stenbrolagt sti, anl. b, detail nordlige del med rest af teglunderlag til mur. Fig. 13

13 ANL. B, TVÆRSNIT Tværsnit af brolægning anl. b, lagbeskrivelse Fig Stenbrolægning til gangsti. 2 Lysebrunt muldblandet sand uden kulturspor. 3 Gult ler (undergrund). 4 Gult sand (undergrund). Indslag i Gribskov TV 21-22/ (tv.: Niels Winther). Fig. 15

14 GRUBE ANL. C, FOTOS Grube anl. c i fladen, fra Ø. Fig. 16 Grube anl. c: Tværprofil og kvadratmeterfelt hvorfra der er udtaget jordprøver. Fig. 17

15 ANL. C, PROFIL Grube anl. c, lagbeskrivelse Fig Brunt muld (bortgravet). 22 Hvidt sand. 2 Mørk sortbrun sandet muld m. spr. trækul. 23 Heterogen opfyldning af gult leret sand og. 3 Horisont af hvid kalkmørtel. gråbrunt leret muld. 4 Heterogent sortbrunt leret muld med klatter af 24 Gråt sand. gulliggråt ler + spr. trækul. 25 Gult leret sand (undergrund). 5 Sortbrunt tørvemuld. 6 Lyst brungråt muldbl. sand, som mod N bliver gradvist mere tørveblandet. 7 Heterogent gulligt gråbrunt sandet muld m. en del trækulsnister. 8 Hvidt sand. 9 Brungråt sandet muld. 10 Sortbrunt tørvemukld med en konc. af teglstumper. Indeholdt en jerngenstand (hjemtaget). 11 Som Linse af rødbrændt ler. 13 Sort trækuklslinse. 14 Mørkebrunt sandet muld. 15 Grågult, let muldbl. leret sand. 16 Sortbrunt leret muld m. en del trækulsnister. 17 Grågult ler. 18 Sort trækulsstribe. 19 Gråbrunt leret muld. 20 Grågult leret sand. 21 Gulbrunt leret muld m. en del trækulsnister.

16 GRUBE ANL. D Grube anl. d, lagbeskrivelse Fig Lyst brungråt muldblandet sandet ler samt gult ler. 2 Mørkt brungråt sandet muld m. en del trækulsnister. Jordprøve udtaget til soldning s.m. lag 3. 3 Mørkt gulligt gråbrunt sandet muld fyldt med knuste muslingeskaller, en del dyre- og fiskeknogler samt enkelte keramikskår (1700-T). Jordprøver udtaget til soldning. 4 Homogent lyst grågult sand. 5 Mørkt brungråt sandet muld m. en del trækulsnister. 6 Horisont af knuste muslingeskaller. 7 Brungråt sandet muld m. spr. trækulsnister + en enkelt teglstump. 8 Homogent brungråt leret muld m. enkelte trækulsnister, men ellers ingen kulturspor. Formentlig opfyld ad én omgang. 9 Brungult ler (undergrund).

17 GENSTANDSFOTOS x4 Fragm. tagsten af skifer med inskription SMS. Fra grube anl. c. Forneden ses en spejlvendt seglstampe fra Østergade 7b med gillelejefiskeren Hans Christian Petersens initialer. Fig. 20 Genstande fra grube anl. c: Herover: Keramik x26 Fig. 21 Øverst th.: x25 Jernbeslag. Fig. 22 Forneden tv.: x27 Jern. Fig. 23 Forneden th.: x30 Kridtpiber. Fig. 24

18 GENSTANDSFOTOS Genstande fra grube anl. d Th.: x32 Keramik. Fig. 25 I midten tv.: x34 Fiskeknogler. Fig. 26 I midten th.: Sømrokkeknogler fra x34. Fig. 27 Forneden tv.: x35 Muslinger og konksnegle. Fig. 28 Forneden i midten: x37 Fiskekrog. Fig. 29 Forneden th.: x38 Jernnål. Fig. 30 Sømrokke

19 FISKEKNOGLER Artsliste over fiskeknogler fra grube anl. d (bestemt af lektor Inge Enghoff). Fig. 31

20 JÆVNFØRING MED GAMLE KORT Tv.: Udsnit af Original 1-kort over Gilleleje fra Den røde pil foroven markerer det hus, hvis sydvæg blev påtruffet på udgravningen (anl. b). Den røde pil forneden markerer hjørnet af den bygning, hvis syldsten antagelig blev fundet på undersøgelsen (anl. a). Fig. 32 Herunder: Den nedrevne bygning fra 1800-tallet indprojiceret på moderne luftfoto. Gangstien anl. b er ligeledes indsat. Som det fremgår, er bygning og gangsti antagelig sammenhørende. Fig. 33

21 PRESSEOMTALE Herover: Frederiksborg Amts Avis 29/ Fig. 34 Herunder: Frederiksborg Amts Avis 6/ Fig. 35

22 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Grube anl. c, profil lag 2 (solderest) Keramik 6 skår fra fajance, stjertpotte og porcelæn. 2 Grube anl. c, profil lag 2 (solderest) Knogle Ca. 20 knoglestumper fra pattedyr og fugle. 3 Grube anl. c, profil lag 2 (solderest) Fiskeknogle Ca. 200 fiskeknogler. 4 Grube anl. c, profil lag 2 (solderest) Skifer Fragm. tagplade af skifer med indridset inskription SMS. 5 Grube anl. c, profil lag 2 (solderest) Jern Ca. 20 jerngenstande, overvejende nagler, men også et muligt dørbeslag. 6 Grube anl. c, profil lag 2 (solderest) Kridtpibe 5 stumper af kridtpibe. 7 Grube anl. c, profil lag 2 (solderest) Glas Ca. 20 skår fra vinduesglas og et enkelt skår fra en skål ell. lign. 8 Grube anl. c, profil lag 3-4 (solderest) Keramik 1 skår. 9 Grube anl. c, profil lag 3-4 (solderest) Knogle 7 knoglestumper fra fugle og pattedyr. 10 Grube anl. c, profil lag 3-4 (solderest) Fiskeknogle Ca. 70 fiskeknogler. 11 Grube anl. c, profil lag 3-4 (solderest) Jern 1 jernnagle. 12 Grube anl. c, profil lag 3-4 (solderest) Glas 8 skår af vinduesglas. 13 Grube anl. c, profil lag 3-4 (solderest) Kridtpibe 2 stumper af kridtpibe. 14 Grube anl. c, profil lag 5-6 (solderest) Keramik 6 små skår. 15 Grube anl. c, profil lag 5-6 (solderest) Knogle Ca. 30 knoglestumper fra fugle og pattedyr. 16 Grube anl. c, profil lag 5-6 (solderest) Fiskeknogle Ca. 100 fiskeknogler.

23 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 17 Grube anl. c, profil lag 5-6 (solderest) Jern 6 jernnagler. 18 Grube anl. c, profil lag 5-6 (solderest) Glas 5 skår af vinduesglas. 19 Grube anl. c, profil lag 5-6 (solderest) Kridtpibe 1 stump af kridtpibe. 20 Grube anl. c, profil lag 10 Keramik 4 skår fra stjertpotte. 21 Grube anl. c, profil lag 10 Knogle Ca. 20 knoglestumper fra fugle og pattedyr, heraf 4 brændte. 22 Grube anl. c, profil lag 10 Fiskeknogle Ca. 40 fiskeknogler. 23 Grube anl. c, profil lag 10 Glas 1 lille skår af vinduesglas. 24 Grube anl. c, profil lag 10 Jern 3 jernnagler. 25 Grube anl. c, profil lag 10 Jern Aflang genstand med skafthul i den ene ende, uvis funktion. Konserveret. 26 Grube anl. c, løsfund. Keramik 12 skår fra stjertpotter, skåle, fajance m.m. (1700-T). 27 Grube anl. c, løsfund Jern Aflang genstand, uvis funktion. Konserveret. 28 Grube anl. c, løsfund. Glas 2 skår af vinduesglas. 29 Grube anl. c, løsfund. Glas 1 stort sideskår fra flaske. 30 Grube anl. c, løsfund. Kridtpibe 13 stumper af kridtpiber, heraf 3 med ornament. 31 Grube anl. c, løsfund. Musling Muslingeskal, uvis art. 32 Grube anl. d (solderest) Keramik Ca. 30 skår fra fade, fajance og porcelæn.

24 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 33 Grube anl. d (solderest) Knogle Ca. 30 knoglestumper fra pattedyr og fugle. 34 Grube anl. d (solderest) Fiskeknogler Ca fiskeknogler, heraf en del pigge fra sømrokke. 35 Grube anl. d (solderest) Muslinger Div. skaller fra muslinger og konksnegle. 36 Grube anl. d (solderest) Bronze Ring af kobberlegering, uvis funktion. 37 Grube anl. d (solderest) Jern Fragm. fiskekrog. Konserveret. 38 Grube anl. d (solderest) Jern Fragm. jernnål. Konserveret. 39 Grube anl. d (solderest) Glas 8 skår af vinduesglas.