Danmark og Europa SAMMENDRAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark og Europa SAMMENDRAG"

Transkript

1 Danmark U D V I D E L S E og G L O B A L I S E R I N G Europa F O L K E L I G F O R A N K R I N G SAMMENDRAG Hvidbog Juni 2001

2 Danmark Udvidelse og Globalisering Europa Folkelig forankring Sammendrag Hvidbog Juni 2001

3 Danmark og Europa Udvidelse Globalisering Folkelig forankring Juni 2001 ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Omslag, layout og illustrationer: Merete Allen Jensen Forsidebillede: Digital Imagery copyright 2001, Photodisc, Inc. Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Tlf: Fax: um@um.dk Internet: Publikationen er et sammendrag af regeringens hvidbog Danmark og Europa udvidelse, globalisering, folkelig forankring, udgivet juni 2001 Hvidbogen koster 20 kr. og kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf: Fax: eller afhentes hos Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade Købenahvn K eller hentes på følgende hjemmeside:

4 Indhold Forord Udfordringerne Udvidelse Globalisering Folkelig forankring Danmarks rolle Regeringens bud på det nye Europa Debat om Danmark og Europa Bilag

5

6 Et oplæg til debat Den 28. september 2000 sagde et flertal nej til Danmarks deltagelse i den fælles valuta. Men danskernes nej til euroen var ikke et nej til europæisk samarbejde. EU har bevist sit værd for Danmark gennem de næsten 30 år, vi har været et aktivt medlem. Danmark har forstået at udnytte de muligheder, som samarbejdet byder på til gavn for både Danmark og Europa. Den linje skal vi fastholde i de kommende år. Vi skal vise, at små lande kan gøre en forskel. Behovet for samarbejde i Europa bliver ikke mindre i fremtiden tværtimod. Der tegner sig en omfattende dagsorden for det europæiske samarbejde. Vigtigst er udvidelsen og udviklingen af EU som den progressive platform, når der skal kæmpes for en verden med mindre ulighed, gode sociale vilkår og bedre miljø. Derfor må samarbejdet i EU også udvikles. Det er nødvendigt at diskutere, hvordan vi i Danmark skal forholde os til de store spørgsmål, der tegner sig. Vi skal være med til at sætte dagsordenen med vore egne ønsker til Europas fremtid. Vi skal ruste os til den store opgave, som det vil være, når Danmark overtager formandskabet i EU i andet halvår af For at skabe grundlaget for denne debat har regeringen udarbejdet en hvidbog. I dette sammendrag præsenteres hvidbogens vigtigste analyser og vurderinger. 5

7 Udfordringerne EU står over for tre store udfordringer: EU skal udvides med de nye demokratier i Centralog Østeuropa samt Cypern og Malta. Det skylder vi både dem og os selv. Udvidelsen er en meget stor opgave, der kræver omstilling i Øst såvel som i Vest. Verden er blevet mindre. Globaliseringen betyder nye muligheder og nye udfordringer for os alle. EU udgør en meget væsentlig del af svaret på denne udvikling. Der er behov for mere demokrati og åbenhed i EU. EU-landene træffer mange vigtige beslutninger inden for rammerne af EU. Derfor har vi et berettiget krav om, at EU s folkelige forankring er i orden. Disse udfordringer er omdrejningspunktet for dette sammendrag. De vil hver især præge samarbejdets udvikling i de kommende år. 6

8 Udvidelse Udvidelsen af EU ligger i snæver forlængelse af det oprindelige sigte med det europæiske samarbejde: at sikre fred, stabilitet og velstand i Europa. For de nuværende EU-lande betyder udvidelsen stabilitet og nye markeder. For de kommende medlemslande er medlemskab en vej til at sikre deres genvundne frihed og at skabe stabile rammer for udviklingen af deres økonomier. Udvidelsen skal sikre fred, stabilitet og velstand i hele Europa For både dem og os er udvidelsen et afgørende grundlag for opbygning og videreudvikling af vores velfærdssamfund. Udvidelsen er et solidarisk projekt. Hvem omfatter udvidelsen? EU forhandler i øjeblikket om udvidelse med i alt 12 lande. De 12 lande fremgår af kortet på næste side. Hvor langt er vi nået med forberedelserne? Både de 12 kommende medlemslande og EU-landene har måttet forberede sig på udvidelsen. De kommende medlemslande skal leve op til en række politiske og økonomiske krav. De kaldes under ét Københavnskriterierne, fordi de blev vedtaget under det sidste danske formandskab for EU i Landene opfylder allerede de politiske krav, og de fleste af dem er godt på vej til også at opfylde de økonomiske. Med Nice-traktaten er EU s institutioner blevet gjort klar til udvidelsen. De er nu forberedt til et EU med helt op til 27 medlemslande. 7

9 EU-lande Lande som forhandler om optagelse i EU Finland Sverige Estland Letland Danmark Litauen Storbritannien Irland Holland Polen Belgien Tyskland Tjekkiet Luxemb. Slovakiet Østrig Frankrig Ungarn Slovenien Rumænien Spanien Portugal Italien Malta Bulgarien Grækenland Tyrkie Cypern Udvidelsen er stadig en stor udfordring Hvad er der tilbage at gøre? Selv om der er gjort store fremskridt, er udvidelsen endnu ikke på plads. De kommende medlemslande mangler stadig at gennemføre en del af de nødvendige reformer. Landene skal også være i stand til at overtage og gennemføre de fælles regler, som EU bygger på - f.eks. reglerne om miljø, det indre marked og konkurrencepolitik. 8

10 På nogle områder kan der være behov for at lave midlertidige undtagelser både for kandidatlandenes skyld og for de nuværende medlemslandes skyld. Det er et spørgsmål, der skal løses som led i udvidelsesforhandlingerne. I EU vil det være nødvendigt som konsekvens af udvidelsen igen at se på nogle af de fælles politikområder. Der er behov for flere tilpasninger i f.eks. landbrugspolitikken og i støtten til de dårligst stillede regioner. Det vil også være nødvendigt at lave om på de daglige arbejdsgange. Selv om samarbejdet kommer til at bestå af næsten dobbelt så mange medlemmer, må det ikke gå ud over evnen til at tage beslutninger. På længere sigt kan det ikke udelukkes, at udvidelsen vil føre til nye samarbejdsformer inden for EU eller nye måder at lave fælles regler på. Det næste store serviceeftersyn af landbrugspolitikken og støtten til de dårligst stillede regioner skal finde sted i Det er muligt, at man tager hul på nogle af spørgsmålene allerede i Hvis det sker, vil det være vigtigt ikke at lægge hindringer i vejen for udvidelsen. Udvidelsen er inden for rækkevidde De bedst forberedte kandidatlande vil snart kunne optages. Kommissionen har lavet en køreplan: Forhandlingerne med de lande, som er længst i deres forberedelser, skal afsluttes inden udgangen af Det betyder, at de første nye medlemsstater vil kunne deltage i det næste valg til Europa-Parlamentet i Der er håb om, at de første lande snart kan optages Køreplanen forudsætter en stor indsats og stor politisk vilje fra alle parter. 9

11 Globalisering Globalisering kræver tæt internationalt samarbejde ikke mindst i EU Globalisering er et udtryk for, at verden og Europa er blevet mindre. Verdens lande påvirker i stigende grad hinanden og er på mange områder blevet mere afhængige af hinanden. Det kan vi også mærke i hverdagen. Globaliseringen rummer mange muligheder. Den øgede handel er grundlag for den velstand og det velfærdssamfund, som vi har i dag. Den skærpede konkurrence betyder, at forbrugerne får bedre produkter til lavere priser. Vi får også flere valgmuligheder med hensyn til alt lige fra rejser til kulturelle tilbud. Men globaliseringen rummer også farer for større afstande mellem fattige og rige lande. Den kan føre til utryghed i vort eget samfund på grund af de hastige forandringer, den medfører i erhvervsliv og jobmuligheder. Derfor kan globaliseringen føre til social udstødelse og nye skel, hvis ikke der fastholdes og udvikles et stærkt velfærdssamfund. EU er det vigtigste svar på globaliseringen Globaliseringen er ikke noget, man kan vælge fra. Den er et grundvilkår i den verden, vi lever i i dag. Men vi kan styre globaliseringen og sikre, at den kommer alle til gode, hvis vi samarbejder med andre lande. For landene i Europa er EU den vigtigste ramme for dette samarbejde. Udveksling af erfaringer Samarbejde om hvordan medlemslandene bedst kan indrette sig hver for sig Det er i første række EU-landenes eget ansvar at indrette deres økonomi og deres samfund, så de står rustet til at møde globaliseringens udfordringer. Men i EU udveksler man erfaringer om, hvordan denne opgave bedst gribes an. Der er enighed om 10

12 at sigte mod en bæredygtig udvikling, der kombinerer en sund økonomi med sociale og miljømæssige hensyn. Samarbejde om hvordan man bedst kan indrette sig i Europa Kernen i EU er de fælles politikområder, som omfatter alle EUlandene. Gennem fælles politikker kan man finde løsninger på mange af de udfordringer, som landene ikke kan håndtere selv. EU-landene er meget afhængige af hinanden og har derfor mange problemer tilfælles. Fælles politikker og fælles handlinger De fælles politikker skal hele tiden videreudvikles, så de passer til de opgaver, vi står overfor. I de kommende år vil udviklingen gå særligt stærkt på følgende områder: Det økonomiske samarbejde i tilknytning til euroen. Den fælles valuta kommer på gaden den 1. januar Blandt andet derfor vil samarbejdet om den økonomiske politik blive stadig vigtigere. Krisestyring. EU skal i 2003 være i stand til at lede krævende fredsskabende og fredsbevarende operationer, når der opstår konflikter som f.eks. på Balkan. Asyl- og indvandringspolitik og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. I en mere åben verden, som den vi lever i, er der behov for større samarbejde om disse spørgsmål. Det indre marked, miljø, forbrugerpolitik og fødevaresikkerhed. På disse områder, som har særlig dansk interesse, er der ligeledes udsigt til en spændende udvikling. 11

13 Samarbejde om at fremme europæiske interesser og værdier på verdensplan Fælles indsats på verdensplan De europæiske medlemslande har på en række områder træk tilfælles og ser derfor ofte ens på tingene. EU gør det muligt at slå kræfterne sammen og søge at komme igennem med europæiske svar på globale spørgsmål. EU er den korteste vej til global indflydelse for det enkelte medlemsland. Kravene til EU s indsats på verdensplan vil vokse i de kommende år. EU skal ikke kun sikre en fri verdenshandel, som gavner europæiske virksomheder. EU har et særligt ansvar, når det handler om at fremme en økonomisk og social udvikling i de fattigste lande og om at tage hensyn til f.eks. miljøet og arbejdstagernes rettigheder. EU har sat sig i spidsen for dette arbejde. Det vil være en stor udfordring fortsat at varetage og udbygge denne rolle. Målet er en global bæredygtig udvikling. 12

14 Folkelig forankring De beslutninger, som tages i EU, har stor betydning for os alle. Derfor kan vi også kræve, at EU er forankret i de europæiske befolkninger. Derfor skal EU tage fat på de spørgsmål, som vi som borgere prioriterer højest, EU kun tage sig af de udfordringer, som kræver fælles svar. Beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, EU gøres mere demokratisk og åben. Disse emner vil stå centralt i det europæiske samarbejde i de kommende år. Debatten om EU s fremtid På topmødet i Nice besluttede EU s stats- og regeringschefer at lancere en bred debat om EU s fremtid. Formålet er at diskutere, hvordan EU bør indrettes, så samarbejdet forankres bedre i befolkningerne. Det er meningen, at debatten skal munde ud i en ny forhandling mellem medlemslandenes regeringer i Her skal der ske ændringer af de traktater, som samarbejdet bygger på. Debatten om EU s fremtid: åbenhed, nærhed, demokrati På topmødet blev der opstillet nogle spørgsmål, som indgår i debatten: 13

15 Hvordan gør man arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene mere klar, så det sikres, at beslutningerne tages så tæt på borgerne som muligt? Kan der gøres mere for at give borgernes grundlæggende rettigheder en endnu stærkere placering i samarbejdet? Kan EU s traktater forenkles, så de bliver nemmere at overskue og forstå? Kan de nationale parlamenters rolle styrkes, så borgernes folkevalgte nationale politikere får en mere central placering i EU-samarbejdet? Det er en omfattende dagsorden. Mange andre emner vil dukke op i løbet af debatten. Også emner, som ikke nødvendigvis knytter sig til folkelig forankring. EU er noget særligt ikke en trussel mod nationalstaten En europæisk forfatning? I den europæiske debat siges det ofte, at målet skal være en europæisk forfatning. Det skyldes, at fælles værdier, rettigheder, arbejdsdeling mellem institutioner osv. er noget, som normalt fremgår af forfatninger eller grundlove. Der er imidlertid ingen regeringer i Europa, som ønsker en europæisk forfatning, der erstatter medlemslandenes egne forfatninger eller grundlove. Derfor er det også mere præcist at tale om en grundtraktat. Debatten om en europæisk forfatning knyttes ofte sammen med en debat om, hvor udviklingen af EU vil ende. Her støder man 14

16 ofte på udtryk som Europas Forenede Stater, Staternes Forenede Europa eller En føderation af nationalstater. Det er en noget teoretisk debat. Ikke mindst fordi det er svært at putte EU ind i under de overskrifter, som man normalt bruger om stater. EU er mere end et normalt internationalt samarbejde, men EU er ikke en forbundsstat. EU er et historisk enestående tæt og handlekraftigt samarbejde mellem nationalstater om i fællesskab at løse de opgaver, der efter deres art ikke kan finde en tilfredsstillende løsning inden for nationalstatens ramme alene. Der er ingen regeringer i Europa i dag, der arbejder for et Europas Forenede Stater, som skal erstatte nationalstaterne. 15

17 Danmarks rolle Danmark kan og skal præge EU-samarbejdet Internationalt samarbejde og international stabilitet er afgørende for Danmarks sikkerhed og økonomi og for videreudviklingen af velfærdssamfundet. Det europæiske samarbejde står derfor helt centralt i dansk udenrigspolitik. Danmark har gode muligheder for at gøre sig gældende i EU-samarbejdet selv om vi er et lille land. Interessen i samarbejdet og mulighederne for indflydelse gør det naturligt, at Danmark involverer sig aktivt i det europæiske samarbejde. Danmark er imidlertid kendetegnet ved en splittet holdning til EU. På den ene side støtter et stort flertal, at Danmark skal være medlem af EU. Og langt de fleste er enige i, at medlemskab er til fordel for Danmark. På den anden side er der i store dele af den danske befolkning en udbredt skepsis over for udviklingen i EU. Nogle mener, at EU udvikler sig for hurtigt eller i en forkert retning. De danske forbehold Derfor er der sat nogle klare rammer for den danske indsats i EU. De kommer til udtryk ved de fire danske forbehold over for: Unionsborgerskabet Den fælles valuta Den forsvarspolitiske dimension Retlige og indre anliggender 16

18 Forbeholdet for unionsborgerskabet har ikke længere nogen praktisk betydning. De andre lande var enige i Danmarks forståelse af unionsborgerskabet og gik med til at skrive denne forståelse ind i Amsterdam-traktaten. De tre øvrige forbehold har til gengæld stor og stigende betydning. De dækker områder, hvor Danmark har store interesser. Hertil kommer, at de område, som er omfattet af forbeholdene, står helt centralt i EU-samarbejdet og er inde i en dynamisk udvikling. Forbeholdenes pris vil derfor stige i fremtiden. De danske forbehold gør det endnu vigtigere, at vi udnytter de muligheder, der er, og aktivt fremmer vore interesser og synspunkter vedrørende EU s udvikling. Danmark skal gå i spidsen på de områder, som ikke er omfattet af forbeholdene. Her er Danmarks gennemslagskraft større. Det danske formandskab Muligheden for at gå i spidsen vil være til stede, når Danmark i andet halvår 2002 overtager formandskabet for EU. Det bliver en meget stor opgave. Det vil være danske ministre og embedsmænd, som igennem et halvt år skal sætte dagsordenen, planlægge og afvikle møder og være EU s ansigt udadtil. Opgaven er vokset betydeligt, siden Danmark sidst var formand i første halvår Danmark står i spidsen i andet halvår af 2002 Alt tyder på, at Danmark vil komme til at stå med en omfattende dagsorden. Udvidelsen står i centrum. Men der vil også være mange andre vigtige opgaver, som vi skal bidrage til at løse. 17

19 Regeringens bud på det nye Europa Mere EU betyder ikke mindre Danmark Nej til Europas Forenede Stater Ja til et tæt samarbejde EU skal ikke udvikle sig til Europas Forenede Stater og erstatte medlemslandene. Det er heller ikke et realistisk perspektiv. Der er ingen seriøse politiske kræfter i Europa, som ønsker en sådan udvikling. Spørgsmålet er ikke på dagsordenen. Regeringen ser ikke nogen modsætning i forholdet mellem EU og nationalstaterne. Mere EU betyder ikke nødvendigvis mindre Danmark. Efter regeringens opfattelse skal EU også fremover bidrage til at løfte de udfordringer, som medlemslandene ikke selv kan håndtere. Dansk medansvar for Europas fremtid Danmark har store interesser i at placere sig centralt i EU-samarbejdet. Der er gode muligheder for at fremme danske mærkesager og at øve indflydelse i andre spørgsmål af dansk interesse. Derfor vil regeringen forfølge en aktiv linje på de områder, som har Danmarks og danskernes særlige interesse. Danmarks fremtid ligger i Europa og EU. Regeringen anser det derfor for naturligt, at Danmark påtager sig et medansvar. Det vil være til gavn for både Danmark og Europa. Danmark har meget at byde på og gode muligheder for at gøre sig gældende. Det gælder ikke mindst i andet halvår 2002, hvor Danmark overtager formandskabet for EU. 18

20 Regeringens holdning til Danmarks og Europas udfordringer Udvidelsen et solidarisk projekt til gavn for alle Regeringen vil følge op på de fremskridt, som er sket i udvidelsesprocessen, og som Danmark har været med til at skabe. Udvidelsen er til gavn for hele Europa og ikke mindst Danmark. Udvidelsen skal have højeste prioritet Derfor skal udvidelsen også have højeste prioritet under dansk formandskab. Der er en historisk mulighed for i København at sætte en ny milepæl for det arbejde, som blev igangsat under det danske formandskab i København i Globaliseringen nye muligheder og udfordringer for Danmark Bedre økonomi og velfærd Globaliseringen indebærer store muligheder for Danmark. Vi skal udnytte de fordele, som velfærdssamfundet indebærer. Velfærdssamfundet betyder større tryghed for den enkelte dansker. Det giver mod til at være fleksibel og vilje til at omstille sig i en verden, der forandrer sig hele tiden. Det er med til at sikre et højt og bredt uddannelsesniveau. Vi skal udnytte globaliseringens muligheder Velfærd Regeringen lægger derfor vægt på, at der i Danmark skabes en dynamisk økonomi, hvor social ansvarlighed og omsorg står centralt. Globaliseringen må ikke føre til nye skel. I dette arbejde kan vi også lære af de andre medlemslande. Derfor er udveksling af erfaringer vigtigt. 19

21 Tryghed Tryghed i hverdagen Regeringen vil arbejde for, at globaliseringen fører til mere ikke mindre - tryghed i hverdagen for den enkelte dansker. Derfor er det vigtigt at beskytte forbrugerne - også når de handler på tværs af grænserne, sørge for sikre fødevarer også når de ikke er produceret i Danmark, bekæmpe den kriminalitet, som spreder sig på tværs af grænserne. Regeringen er af den opfattelse, at denne målsætninger kun kan opnås gennem et tæt europæisk samarbejde. Bæredygtig udvikling En bæredygtig udvikling Regeringen vil arbejde for en bæredygtig udvikling både i Europa og globalt. I Europa går udviklingen i den rigtige retning. Globalt skal der gøres en ekstra indsats. Udviklingen viser, at der i dag er behov for, at EU udgør en modvægt til de lande, som ikke i samme grad prioriterer en bæredygtig udvikling. Regeringen ønsker, at EU skal være en progressiv kraft, som er med til at sikre, at der skabes en balance, hvor de rå markedskræfter ikke får frit spillerum. Der skal sikres en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling I Danmark, Europa og globalt. Formandskabet i 2002 er en oplagt mulighed for at fremme danske synspunkter på, hvordan globaliseringen kan udnyttes til alles fordel. 20

22 Folkelig forankring mod et mere gennemsigtigt og åbent Europa Der er allerede gjort meget for at forbedre EU s folkelige forankring. Regeringen lægger vægt på, at dette arbejde også fortsættes i de kommende år. Vi skal gøre EU mere demokratisk og åbent Regeringen finder, at debatten om EU s fremtid er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Regeringen vil engagere sig aktivt i arbejdet med at præcisere arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene. Borgernes grundlæggende rettigheder bør gives en endnu stærkere placering i samarbejdet. Det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at forenkle EU s traktater. De nationale parlamenters rolle bør styrkes. Regeringen er også indstillet på at drøfte andre spørgsmål end de fire, som er nævnt i erklæringen fra Nice. Regeringen ser formandskabet som en oplagt mulighed for at præsentere de særlige danske vinkler på de spørgsmål, som indgår i debatten om EU s fremtid. 21

23 Debat om Danmark og Europa Vi skal have en bred debat De kommende udfordringer gør det nødvendigt at igangsætte en bred debat om EU og fremtiden i alle EU-landene. Der skal skabes et folkeligt grundlag for de kommende forhandlinger om ændring af EU s traktater i Det er også muligt at deltage i en europæisk debat om EU's fremtid. Der kan hentes informationer og debatteres med andre på følgende hjemmeside: Også i Danmark er der behov for en sådan debat ikke mindst i opfølgning af folkeafstemningen den 28. september Vi må prøve at bygge bro mellem de forskellige holdninger til den europæiske udvikling. Vi må forsøge at formulere en fælles opfattelse af, hvad vi vil med EU. I en dansk debat må forbeholdene nødvendigvis spille en væsentlig rolle. Forbeholdene vedrører områder, som er helt centrale i det europæiske samarbejde i disse år. Regeringen vil selv følge udviklingen på forbeholdsområderne nøje. Regeringens bidrag til en bred debat Hvidbogen om Danmark og Europa Regeringen har udarbejdet hvidbogen om Danmark og Europa. Hvidbogen vil kunne købes ved henvendelse til Schultz Grafisk eler hentes på internettet. Yderligere eksemplarer af dette sammendrag kan findes på posthuse, biblioteker og på kommunekontorerne. Debat på internettet Regeringen vil åbne en hjemmeside om Danmark og Europa. 22

24 Her vil der være mulighed for at debattere, og relevante oplysninger og materiale vil være nemt tilgængelige. Hjemmesiden findes på følgende adresse: Folkehøringer Regeringen vil opfordre til folkehøringer forskellige steder i landet. Her vil der være mulighed for, at befolkningen kan indgå i en direkte dialog med politikerne. Regeringen opfordrer til, at der ligeledes tages initiativer fra anden side. Også Folketingets partier, organisationer og bevægelser, virksomheder osv. har et ansvar for at bidrage til en bred debat. Kun gennem en fælles indsats vil vi kunne skabe den debat, som skal til, for at Danmark kan finde sin rolle og placering i det udvidede EU. Hvidbogen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang DK-2620 Albertslund Tlf.: Fax: eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade 7 DK-1120 København K eller hentes på følgende hjemmeside: 23

25

26 Uddrag af statsminister Poul Nyrup Rasmussens indlæg i Folketingets afslutningsdebat den 31. maj 2001 Den internationale udvikling den såkaldte globalisering er her, som en ufravigelig realitet. En realitet, vi hverken kan lukke øjnene for, afspærre os fra eller rulle gardinerne ned for. Gjorde vi det, ville vi for alvor svigte. Hvis vi prøvede at lulle befolkingen ind i en illusion om, at vi i Danmark kunne forme vores liv og vores udvikling fuldstændig uafhængigt af omverdenen, så ville vi for alvor løbe fra vort ansvar. Vi skal tackle den nye tid åbent, klart og ambitiøst på vores værdigrundlag og vores omsorg. Der er ingen tvivl om, at globaliseringen har betydet, at frie markedskræfter i en række situationer har fået større råderum og større indflydelse. Enorme økonomiske summer kan på sekunder flyttes mellem verdensdele og søge nye gevinster. Det betyder på den ene side, at ressourcerne hurtigt kan flyttes derhen, hvor der skabes nye muligheder, og hvor de kan bruges bedst. Men det skaber også på den anden side en ny usikkerhed, hvis ikke vi i vort samfund griber den nye tid og former en klar politik. Det er samtidig en stor udfordring for alle samfund for alle folk. Hvis vi ikke samles i en ny global strategi, risikerer vi, at konsekvenserne vil være brutale for dem, der ikke er så privilegerede som os. Vi kan ikke bare lade stå til og tro, at markedet er et lukket kredsløb, der består af anonyme og usynlige hænder. Heldigvis er det ikke kommet så vidt, at markedet er gjort til den højeste moral i vort samfund. Markedet skal fortsat være menneskets tjener og ikke dets herre. Pendulet, føler jeg, har i for lang tid svinget i den forkerte retning globalt set. Internationalt er det nu tid at gøre en anstrengelse for, at det svinger i den rigtige retning igen. 25

27 Retfærdighed skal være nøgleordet både i Danmark og globalt set, og lige så stærkt nøglen til helhed i livet og fremtiden for den enkelte. Jeg tror mange husker, at bag de nye mange arbejdspladser, der er skabt i Danmark i de seneste otte år, skjuler der sig også meget store bruttobevægelser. Den nye verden er jo en verden, hvor gamle arbejdspladser udskiftes med nye. Og når et menneske på en fabrik får at vide, at nu skal der fyres så og så mange medarbejdere, så har jeg ofte set, hvor stor en afmagtsfornemmelse, det skaber hos folk. Hvem har besluttet det? Hvorfor lige mig? Hvorfor får vi ikke noget at vide i god tid, så vi kan forberede os? Hvornår bliver vi genansat? Mange spørger sig selv: Er det globalisering dette her? At vi med så kort varsel får at vide, at nu er det for resten vores job, der ikke længere er der? Jeg forstår godt den følelse. Det er vigtigt, at vi former de rigtige svar. Det sker jo i stadig større omfang i disse år, at gamle job udskiftes med nye job. Det er regeringens klare holdning, at der er brug for at etablere en ny form for politisk offensiv i forhold til globaliseringens internationale markedskræfter. Jeg føler også, at vi har gode muligheder derfor. Fordi vi er i gang med at opbygge et samarbejde med stor rækkevidde, ikke mindst på europæisk niveau. Det skal vi bruge som afsæt for at tage fat om de internationale udfordringer. Vi skal ruste mennesker til forandring gennem efteruddannelse og uddannelse, så man kan tage de nye job. Det er vores holdning, at det ikke alene fortsat skal ske i Danmark, men være en del af vores internationale strategi. Og jeg føler, at vi har gode muligheder herfor. At vi med det europæiske samarbejde har ekstra gode muligheder for at forme et nyt svar. Må jeg minde Folketinget om, at 25 internationale virksomheder globalt i dag kontrollerer over halvdelen af verdenshandlen. Tænk engang, at i disse 25 bestyrelseslokaler træffes der afgørende beslutninger, som berører millionvis og atter millionvis af menneskers og lønmodtageres fremtid. Der er brug for mere politik globalt set ikke mindre politik. Der er brug for, at vi på samme måde, som vi har gjort det i Danmark hvor vi jo igennem 100 år har opbygget et menneskeligt ansigt omkring vores 26

28 markedskræfter, der blev til vores velfærdssamfund også gør os en ny anstrengelse internationalt. Det skal ikke tage 100 år. Der er brug for, at vi anvender vores europæiske samarbejde som afsæt. Og jeg glæder mig til, sammen med den øvrige regering, at præsentere i form af vores Hvidbog om det europæiske samarbejde et bidrag til netop den ambition. Jeg ser for mig, at det europæiske samarbejde kan påtage sig et globalt lederskab både i forhold til USA, i forhold til Sydøstasien og i forhold til den 3. verdens skrigende behov for et stærkere, solidarisk samarbejde. Vi har brug for internationale aftaler. Aftaler, der kan gøre op med grådigheden, når det gælder vores finansielle markeder. Når det gælder de internationale skattely. Når det gælder misbruget af verdens ressourcer. Når det gælder solidariteten. Den største sikkerhedsrisiko i verden er såmænd ikke at finde hos os selv. Den største sikkerhedsrisiko i verden er, hvis vi glemmer den 3. verdens udviklingsvilkår. De fattige folks fremtid er i virkeligheden tæt forbundet med vores fremtid. Og må jeg understrege meget stærkt: Vi bliver ikke rigere af, at andre bliver fattigere. Vi bliver ikke rigere af, at andre forbliver fattige i den 3. verden. Vi bliver ikke rigere af, at forskellen mellem dem og os bliver større. I egen interesse, og først og fremmest i medmenneskelighedens og solidaritetens interesse, må vi fortsætte med det gode eksempel som de fremmeste, når det gælder vor ulandsbistand. Det er jo forudsætningen for, at vi kan tale med en høj og klar stemme om de andres ulandsbistand. Andet kan vi ikke være bekendt. Så længe der er hungersnød, katastrofer, sult, krigsofre, er der desperat brug for os. Så længe, der er børn, der sulter, er der desperat brug for en solidarisk ulandsbistand. Så længe der er markeder, der ikke er åbnet, så de fattige folk kan sælge deres varer, er der hårdt brug for os og for det europæiske samarbejde. Det er såmænd til syvende og sidst ikke så meget, vi skal give. 27

29 Og snart tager vi fat på det næste store træk i det internationale samarbejde. Den danske regering har allerede været i sving et stykke tid. Senest på OECD- samarbejdets topmøde i Paris under det danske formandskab. Det lykkedes os her at få vedtaget det første vigtige skridt på vejen i arbejdet for en ny Global Deal en ny international partnerskabsaftale. Et nyt internationalt håndslag mellem rige og fattige, mellem alle lande, som skal sætte dagsordenen i Johannesburg næste år, når vi mødes 10 år efter Rio og tager fat på den nye strækning. Denne nye globale aftale skal indeholde bistand, gældslettelse til de fattige samfund, frihandel med et menneskeligt ansigt. Det gælder i øvrigt også markedsadgang for ulandene, miljø- og arbejdstagerrettigheder og internationale miljøspørgsmål. Ambitionen er stor, men den er vigtig. Og folk skal være med. Ikke ved, at vi kommer og pådutter, men noget folk har medejerskab til. Vi har også taget skridt til at hjælpe ulandene med at udnytte de internationale patentregler for at skaffe livsvigtig medicin frem til HIV- og Aidsramte ofre. Det har ikke været kønt at se visse internationale medicinalselskaber operere. Men nu har vi trods alt fået skåret igennem. Og jeg håber, og jeg forventer, at se billigere medicin ført frem til de fattige i verden. Og fødevaresikkerheden er mange, mange familier med rette optaget af i deres hverdag. Vi fører en klar og en konsekvent linie herhjemme og i det europæiske samarbejde. Men det er naturligvis ligeså klart, at vi ikke kan kontrollere alt fuldt og helt og alene. Også her er der brug for et stærkere internationalt samarbejde. EU's landbrugsstøtte skal indrettes, så det ikke bevidstløst støtter produktionen, men støtter miljø, sundhed og dyrevelfærd. Jeg har lagt ud med dette tema her i Folketinget, fordi det er afgørende for forståelsen af Danmarks livsvilkår og den værditilvækst, vi lever af. Vi har jo altid deltaget aktivt på den internationale scene, og det skal vi blive ved med. 28

30 Danmark og Europa Europas udfordringer er også Danmarks udfordringer. Derfor er det vigtigt, at vi tager en bred debat om, hvordan Danmark står rustet til at møde disse udfordringer, og hvilken rolle vi ønsker, at EU-samarbejdet skal spille. Udviklingen i EU vil i de kommende år blive præget af tre store udfordringer: EU skal udvides med de central- og østeuropæiske lande samt Malta og Cypern. Det er en forudsætning for at sikre den fred og stabilitet, der er grundlaget for velstand og velfærd i vest såvel som i øst. Men det er også en kæmpe opgave for både dem og os. Verden er blevet mindre. Denne udvikling, som også kaldes globaliseringen, betyder både nye muligheder og nye udfordringer. EU er EU-landenes vigtigste redskab, når globaliseringen skal udnyttes til alles fordel. EU har stor betydning for medlemsstaternes borgere. Derfor skal samarbejdet være folkeligt forankret. Der er behov for et endnu mere demokratisk, gennemsigtigt og åbent EU. Regeringen har med hvidbogen om Danmark og Europa skabt et grundlag for en debat om det danske svar på disse udfordringer. Regeringen håber, at så mange som muligt vil bidrage og komme med bud på, hvordan den fremtidige danske europapolitik bør se ud.

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juli 2019 (OR. en) 10824/19 OJ CRP2 25 FORELØBIG GSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Offentlig Til: Dato: Udvalgets medlemmer 17. maj 2017 Kontaktperson: Morten Knudsen (3695) Baggrundsnote om debat

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Generelle oplysninger om respondenten

Generelle oplysninger om respondenten Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2018 COM(2018) 475 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1 Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE

Læs mere

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark ZA3933 Flash EB 140 European Union Enlargement Country Specific Questionnaire Denmark D1. Køn [1] mand [2] kvinde D2. Præcis alder: [ ][ ] år gammel [00] [NÆGTER/INTET SVAR] D3. Alder ved afslutningen

Læs mere

13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446

13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) 14. og 15. oktober

Læs mere

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\maj-2001\ost-a-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM Forhandlingerne om de østeuropæiske ansøgerlandes optagelse i EU skrider

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

SEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET

SEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2017 COM(2017) 622 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Den Europæiske Udviklingsfond (): Prognoser over forpligtelser, betalinger og bidrag fra medlemsstaterne

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser

Læs mere

dedicated 2015 Vælg sprog English dedicated 2015 OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN INITIATIVE 2018

dedicated 2015 Vælg sprog English dedicated 2015 OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN INITIATIVE 2018 Vælg sprog English OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN INITIATIVE 2018 Velkommen til webstedet for Dedicateds online undersøgelse. Den webbaserede metodologi garanterer fortroligheden af dit

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702

11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW

.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW 'DQPDUNRJHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW NRQRPLPLQLVWHULHWÃRJÃ)LQDQVPLQLVWHULHW Ã ÃÃÃÃ 'DQPDUNÃRJÃHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW $SULOÃ

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT. Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning

OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT. Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning Identifikation af interessenten - privatpersoner Efternavn: Fornavn: 1. Tillader du, at dit bidrag

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN Page 1 sur 10 Vælg sprog Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN INITIATIVE 2016 Velkommen til webstedet for Dedicateds online undersøgelse. Den webbaserede metodologi garanterer fortroligheden

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER Den Europæiske Unions L 172 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 9. juli 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/963 af

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) 5908/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 22 ENV 97 ENER 37 IND 25 Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet

Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Bruxelles, den 21. december

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås

Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås IP/07/584 Bruxelles, den 27 april 2007 Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om 25.000 færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås Målet for det europæiske

Læs mere

Digital forskning fylder meget lidt

Digital forskning fylder meget lidt Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere