Alle tiders Nordsjælland MUSEUM NORDSJÆLLANDS ÅRBOG 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle tiders Nordsjælland MUSEUM NORDSJÆLLANDS ÅRBOG 2015"

Transkript

1 Alle tiders Nordsjælland MUSEUM NORDSJÆLLANDS ÅRBOG 2015

2 Kulturhavn Gilleleje voldsomme havstigninger for 7700 år siden AF TIM GRØNNEGAARD, ÉVA DAVID, PETER STEEN HENRIKSEN, CATHERINE JESSEN OG AOIFE DALY Havstigninger op til en meter på 100 år! Det lyder som et af skrækscenarierne i klimadebatten. Men for de nordsjællandske indbyggere for år siden var det ikke en katastrofe, men et livsvilkår. Omtrent samtidig med at man i Jeriko byggede høje mure som forsvar mod højvande, indrettede den hjemlige befolkning sig efter, at åer blev til fjorde og søer til havarme. Anlægget af den nye Kulturhavn Gilleleje har givet en række øjebliksbilleder fra denne tid med et vandskab i hastig forandring. I fire artikler præsenteres både de arkæologiske og de naturvidenskabelige resultater fra den udgravning, der fandt sted inden byggeriet af kulturhavnen. De to første artikler beretter om den arkæologiske undersøgelse og et sjældent fund af en velbevaret spydspids, et såkaldt flintægspyd. Dernæst gøres der rede for de naturvidenskabelige undersøgelser, som belyser havstigningen og naturmiljøet. Den sidste artikel handler om fundene af væltede egetræer, og hvordan træernes død kan tidsfæstes helt præcist ved hjælp af årringene. Den arkæologiske udgravning ved Kulturhavn Gilleleje AF TIM GRØNNEGAARD I efteråret 2013 begyndte man at anlægge den nye Kulturhavn Gilleleje få hundrede meter fra kysten og Gilleleje Havn. Da man havde gravet ud til fundamentet for de nye dagligvareforretninger, som udgør første etape af Kulturhavnen, udførte museets arkæologer en forundersøgelse på bunden af det tre meter dybe hul. Der var nemlig en chance for, at der nede i denne dybde stadig kunne findes aflejringer fra stenalderhavet, som var urørte af mo- derne byggeri og veje. I prøvehullerne dukkede der minsandten også et sandlag med muslingeskaller op, et lag, som måtte stamme fra bunden af en fossil stenalderfjord. De fortsatte undersøgelser viste, at der i et 3-4 cm tykt lag med muslingeskaller var bevaret spor af menneskelig aktivitet i form af flintredskaber og dyreknogler. Nationalmuseets naturvidenskabelige eksperter blev tilkaldt, og de udtog prøver for at undersøge 87

3 de forskellige lags aflejringshistorie og ændringerne i den omgivende vegetation det beretter Peter Steen Henriksen og Catherine Jessen om i en følgende artikel. Samtidig koncentrerede vi arkæologer os om at undersøge muslingelaget, der blev afdækket over et større areal ved hjælp af en gravemaskine. Kongemosekulturen Vi fik hurtigt en idé om, hvor vi befandt os i tid: i muslingelaget lå væltede egetræer, der havde groet langs fjordbredden, men højere oppe var træernes rødder stadig bevaret, så de må i sin tid have stået på nogenlunde tørt land. Ved at måle højderne med en GPS kunne vi nu regne os frem til, at kystlinjen på muslingelagets tid lå omtrent 3,5 meter over den nuværende. Ud fra tidligere undersøgelser af stenalderens havstigninger, som Nationalmuseet har udført ved bl.a. Søborg Sø, Villingebæk og Vedbæk, ved vi, at dette forhold mellem land- og havniveau indtraf ved Gilleleje omkring 5700 f.kr., på den tid, man kalder for Kongemosekulturen. Kongemosekulturen hører hjemme i den klimaperiode, der kaldes Atlantisk tid. Navnet skyldes, at perioden havde et atlantisk klima, som det i dag findes i lande ud mod Atlanterhavet, f.eks. Irland og Frankrig, hvor nærheden til Golfstrømmen giver et mildt og fugtigt klima. Det var den varmeste periode efter istiden, hvor juli måneds døgnmiddeltemperatur var ca. 3 grader højere end i dag. I denne periode blev landet dækket af urskov en tæt og mørk skov domineret af eg, lind, elm og ask. Både dyr og mennesker blev derfor i nogen grad fortrængt til skovens yderområder ude ved kysterne. Navnlig fjordområderne, som Nordsjælland Udgravningen til fundamentet for butikkerne i Kulturhavn Gilleleje. Stenalderens kystlinje ses som en mørk stribe gennem fladen. T.v. for striben var der tørt land, t.h. ses sandaflejringerne på stenalderfjordens bund. 88

4 dengang var så rig på, var populære levesteder, især nær fjordmundingerne, hvor man kunne kombinere udnyttelsen af biotoperne: skoven, fjorden og det åbne hav. Menneskene langs fjorden Menneskenes boliger fandt vi ingen spor af, da vi kun kunne undersøge de undersøiske lag. Undersøgelser ved Nivå har vist, at Kongemosekulturens mennesker her boede tæt ved kysten i små runde hytter med forsænket gulv. Fundene fra disse udgravninger kan man se udstillet på Museum Nordsjællands afdeling i Hørsholm. Jægernes eneste husdyr var hunden, som var en vigtig ledsager på jagt. Fjorden bød på rige muligheder for fiskeri, som bl.a. foregik med store gærder af fletværk fæstnet til bunden med tilspidsede hasselstager, som ledte fiskene ind i ruser af flettede pilegrene. En sådan ruse er fundet ved Villingebæk og er udstillet på Nationalmuseet. Affald i fjordbredden At stenalderjægerne også boede tæt ved kysten ved Kulturhavn Gilleleje kunne ses af, at de havde smidt affald ud i fjordbredden foran bopladsen. Dels var der stumper af brændt træ fra deres bål, Profilsnit gennem stenalderens fjordaflejringer. Muslingelaget med fund fra Kongemosekulturen er vist med en pil. T.h. ses en væltet egestamme. 89

5 pile og knive. Flækkerne fra Kulturhavnen er stadig skarpe som barberblade, fordi de hurtigt blev aflejret i beskyttende bundslam. Af flintredskaber fandt vi to kerneøkser. De er, som navnet antyder, tildannet af en flintkerne. De er lettere at opskærpe end en skiveøkse, der er lavet på et stort afslag: når æggen blev slidt, kunne man skærpe den op med et ægafslag på tværs, så den blev skarp igen. Kerneøkserne var ikke egnet til at fælde større træer, snarere blev de brugt til at tilhugge stager til fiskegærder eller tildanne pæle til hyttebyggeri. Kronhjort og øresvin I fjordens gytjeaflejringer var knogle og træ meget velbevaret. Her kunne vi derfor finde konkrete spor fra menneskets jagt i form af dyreknogler. Det gjaldt bl.a. et skulderblad fra skovens højprestigeresurse, kronhjorten. Ud over store mængder kød gav kronhjorten mange råmaterialer til redskabsproduktion i form af ben og tak. Som fødeemne var kronhjorten imidlertid et usikkert kort med spredt forekomst og uvist afkast. Derfor må man forestille sig, at langt hovedvægten af kosten stammede fra fiskeri og fangst langs kysten. Et vidnesbyrd herom er en ryghvirvel fra et øresvin et 2-4 meter langt medlem af delfin-familien, som åbenbart boltrede sig omkring Gillelejefjorden i Kongemosetid. Muslingelaget blotlagt i fladen. For oven ses rødder fra egetræer, der voksede langs fjordbredden. dels flintaffald fra produktion af redskaber. Her fandtes også flintblokke, som blev kasseret, når man ikke længere kunne hugge materiale ud af dem. Kongemosekulturen er kendt for sin sofistikerede fremstilling af lange slanke flækker til brug for Drømmefundet Når man som arkæolog graver i lag med gode bevaringsforhold, kan man godt tillade sig at skrive en ønskeliste over drømmefund. På ønskelisten for udgravningen ved Kulturhavnen stod der: Danmarks ældste stammebåd, en ornamenteret padleåre, et økseskaft eller en ruse. At drømmefundet, da det så kom, ikke stod på listen, gjorde det ikke dårligere: I skallaget fandtes under udgrav- 90

6 Rekonstruktion af stenalderfjorden ved Gilleleje ca f.kr. Bopladsen lå på et næs i fjordmundingen. ningen et helt flintægspyd med isiddende skærper af flint, der har fungeret som skærende ægge og modhager. Spyddet blev optaget med påsiddende jord og bragt til konservering, for at flintskærperne ikke skulle falde ud. Eftersom spyddet er helt og ubeskadiget, er det næppe kasseret, men snarere mistet under brug. Seniorforsker ph.d. Éva David fra Paris, som er ekspert i jægerstenalderens benredskaber, har foretaget en grundig beskrivelse og analyse af flintægspyddet, som man kan man læse om i den følgende artikel. Flintægspyd af denne type findes udelukkende i Kongemosekulturen og tidligste del af den efterfølgende Ertebøllekultur. Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet oplyser, at der i Nationalmuseets samling findes ca. 128 fund af et eller flere flintægspyd (og flintægdolke), og de fleste stammer fra Nordsjælland. Sidstnævnte forhold behøver ikke have en kulturhistorisk forklaring: dels ligger Nordsjælland nærmere Nationalmuseet end andre egne af landet, dels har Nordsjælland som følge af senere landhævninger lettere tilgængelighed til Kongemosekulturens havorienterede bopladser end i Syddanmark, hvor de ligger på havets bund. Langt de fleste flintægspyd er fundet som løsfund, f.eks. under tidligere tiders tørvegravning. Meget få fund er sikkert daterede flintægspyddet fra Kulturhavnen er et af dem, hvor vi har en sikker datering, fordi det er fundet i forseglede lag, der kan tidsfæstes. Derfor har spyddet fra Kulturhavnen en særlig arkæologisk værdi. Skallaget, og dermed flintægspyddet, kan dateres ad flere forskellige veje. Som nævnt kunne vi i felten, ud fra det datidige havniveau, ret nøjagtigt beregne, hvor på stigningskurven for Nordsjælland vi befandt os tidsmæssigt, nemlig omkring 5700 f.kr. Efterfølgende blev der udført kulstof 14-dateringer af trækulsprøver, som Nationalmuseet udtog fra lagene henholdsvis over og under skallaget. Dateringerne viste, at skallaget var aflejret engang Kerneøkse af flint fundet i Kulturhavnen. Øksen er ca. 9 cm lang. Flintægspyddet fra Kulturhavnen. Stykket er 27 cm langt. 91

7 Ryghvirvlen fra øresvinet, et medlem af delfin-familien. mellem 5900 og 5200 f.kr. En tredje dateringsmetode er årringsdateringen af træstammer, som kan give nogle meget præcise årstal, men en væltet træstamme kan være svær at henføre til et specifikt lag. To af stammerne i forbindelse med skallaget er dateret til årene omkring 5675 f.kr., hvilket også er et godt bud på en datering af flintægspyddet. Flintægspyddet fra Kulturhavn Gilleleje AF ÉVA DAVID Forstørret udsnit af flintægspyddet hvor marvkanalen ses. Foto: Éva David. Der findes arkæologiske genstande, som er så originale, at de fortjener vores fulde opmærksomhed. Det er tilfældet med det flintægspyd, som blev fundet ved udgravningen til Kulturhavn Gilleleje. Fundet viser, hvordan forhistoriske mennesker var i stand til at fremstille meget effektive projektiler ved at kombinere ben og sten: systemet med ind- satser. Det er en teknologi, som kendes fra mange verdensdele, og bl.a. i Asien går den mere end år tilbage i tiden. Teknologien blev brugt til fremstilling af skarpkantede værktøjer og våben ved, at man limede små skærper eller indsatser af sten eller flint på en understøtning af organisk materiale som kunne være træ, ben, elfenben eller hjortetak. De skarpe sten blev anbragt den ene efter den anden i en rille skåret i det organiske materiale og limet fast med klæbemiddel. Dermed kom stenene til at danne en mere eller mindre sammenhængende skærende æg. Klæbemidlet var fremstillet af bivoks og trætjære, og når det blev opvarmet til en blød pasta, kunne man fjerne og udskifte de skærper, som blev defekte under brugen. Netop fordi indsatserne var nemme at udskifte, nærmest ligesom vi i dag skifter barberblade, tog stenalderens jægere teknologien til sig for på den måde kunne de både spare resurser 92

8 og arbejdstid. Den organiske del af projektilet tog nemlig lang tid at fremstille, mens produktionen af skærperne var anderledes hurtig. Den organiske del af flintægspyddet fra Kulturhavn Gilleleje er fremstillet af knoglen fra et pattedyrs underben. Det kan være vanskeligt at artsbestemme sådan en bearbejdet knogle, men de kraftige dimensioner tyder på, at den stammer fra et stort dyr, nok en kronhjort (knoglestykkets længde er 27 cm, bredden 0,8 cm og knoglebarkens tykkelse 0,7 cm). I forbindelse med fremstillingen har man spaltet knoglen, og på den ene side ses aftrykket af marvkanalen, altså, der hvor knoglemarven har siddet. Marvkanalen viser tydeligt, at der er tale om en lemmeknogle. Efter at knoglen var spaltet, skrabede man siderne og enderne glatte med et værktøj af sten, indtil de blev lige. Det var vigtigt, at knoglen var helt ret og havde en ensartet tykkelse, så projektilet opnåede en ret bane og havde stor slagkraft, når det ramte sit mål. Både når man ser flintægspyddet forfra og bagfra, er formen perfekt symmetrisk. Med en vinkel på kun 8 grader er odden nærmest sylespids. Skærperne er fremstillet af små skarpe blade af flint, såkaldte mikroflækker, der blev indsat i riller, som var skåret på langs i hver side af knoglen. I dag sidder der kun syv hele flintskærper tilbage i knoglen, oprindeligt har der været 16. Skærperne var anbragt med otte på hver side af knoglen. Hver skærpe har en størrelse, der præcis modsvares af størrelsen på skærpen overfor igen af hensyn til en perfekt symmetri. Flintskærpernes tykkelse svinger mellem 1 og 2,3 mm. De korteste skærper (1,5 cm) er anbragt ved knoglens ender, mens de længere (2,5 cm) sidder på den midterste del. Når knoglen ses i tværsnit, er flintskærperne i begge sider placeret i knoglens nederste halvdel. Skærperne, og dermed også vægten, var jævnt fordelt langs stykkets sider. Som stykket foreligger nu, efter konservering, er den samlede vægt 14 gram. Tilføjer man de ni manglende indsatser, kan den oprindelige vægt anslås til ca. 23 gram. Med alle skærperne til stede har balancepunktet ligget i den bagerste 2/3 af stykket, som det er karakteristisk for spyd og pile. Udformningen af stykkets bagende antyder, at det har været fastmonteret til et skaft, og at det ikke blev adskilt fra skaftet ved anslaget sådan, som det var tilfældet med visse typer forhistoriske harpuner. Selvom stykkets gamle danske betegnelse En af flintskærperne fra flintægspyddet. Skærpen er 2 cm lang. Foto: Éva David. Flintægspyddet fra Kulturhavnen set fra tre sider. De bevarede flintskærper er markeret med sort, de manglende med grå. Tegning: Éva David. 93

9 Forstørret udsnit af flintægspyddet, hvor to af flintskærperne og noget af klæbemidlet ses. Foto: Éva David. På det forstørrede udsnit af flintægspyddet ser man tydeligt forvitringen af spyddets bagerste del. Foto: Éva David. Flintægspyddet i tværsnit. Tegning: Éva David. er flintægspyd, blev det heller ikke anvendt som spydspids der er derimod helt klart tale om en pilespids knyttet til bueskydning. Når stykket ses forfra, udgøres venstre sides skærekant af mikroflækker, der er indsat med rygsiden opad. På den højre side vender flækkerne derimod mavesiden opad (maven er den side af flækken, der vendte indad, da den blev slået af flintblokken, mens rygsiden vendte udad). Flækkerne er alle orienteret i samme retning med basen (slagbuleenden) vendt mod pilespidsens bagende. Da jægeren fremstillede pilespidsen, har han formentlig først monteret alle mikroflækkerne i knoglens ene side, derefter har han vendt knoglen og gentaget monteringen på knoglens modsatte side på nøjagtig samme måde. Denne specifikke montering af indsatserne sikrede både pilens ballistiske dynamik under fremdriften og den sårende effekt, når den ramte sit mål: pilen roterede om sig selv under flyvningen og havde en høj hastighed, når den ramte sit mål. Pilens ergonomiske kvaliteter i luften blev sikret af spidsens symmetri og balance og viser os, at den forhistoriske jæger til fulde beherskede den komplekse teknik i forbindelse med bueskydning. Brugsmærker på pilen fra Kulturhavnen vidner om, at den blev brugt flittigt. Den del af pilen, der trængte ind i byttedyret, har blankslidte partier som følge af brug, og de indsatte skærper har beskadigede kanter, ligesom der findes afbrækkede stumper af skærperne i klæbemassen. Spidsen blev tydeligvis affyret flere gange, før den gik tabt. Sandsynligvis mistede jægeren pilen under jagt. Og noget peger på, at pileskuddet ikke var en forbier, men at pilen rent faktisk ramte byttedyret som alligevel undslap jægeren. At det var det, der hændte, antydes af, at pilespidsens knogledel har en uensartet bevaringstilstand: den forreste 2/3 af knoglen er meget velbevaret, mens den bagerste 94

10 del har en forvitret overflade. Den forskellige bevaringstilstand kan forklares med, at den velbevarede del af knoglen var beskyttet mod nedbrydning, fordi den sad i kroppen på det døde dyr, indtil kadaveret relativ kort tid efter blev skyllet i havet og indlejret i skallaget. Pilens koniske base har været fastgjort i et hult rørformet skaft. Denne montering gjorde det nemt at udskifte eller genbruge delene, hvis de blev skadet. Begge ender af pilen, altså både dens od og base, er fuldstændig identisk udformet. Hvis odden blev skadet, kunne jægeren ganske enkelt vende pilespidsen, så basen nu fungerede som od, mens den skadede spids blev sat ind i skaftet. Det krævede dog, at også flintskærperne blev vendt 180 grader, ved at jægeren opvarmede klæbemassen, så skærperne kunne løsnes og remonteres. Med sine langstrakte koniske ender er flintægspyddet anderledes udformet end de, der ellers kendes fra Danmark. Det udgør derfor en selvstændig type, vi nu kalder for Gilleleje-typen. Teknologien med indsatte skærper blev anvendt af jægere i det østlige Europa allerede nogle århundreder før, den kom til Nordsjælland. Måske var det ligefrem en gruppe forhistoriske jægere østfra, der bragte teknologien med sig. De naturvidenskabelige undersøgelser af kystaflejringer ved Kulturhavn Gilleleje AF PETER STEEN HENRIKSEN OG CATHERINE JESSEN I forbindelse med udgravningerne ved Kulturhavn Gilleleje blev der fundet en fossil bredzone med rødder fra træer, der havde stået i vandkanten og træstammer, der var væltet ud i vandet. Langs bredzonen kunne man finde bearbejdet flint fra jægerstenalderen. For at kunne beskrive landskabsudviklingen og vegetationen i perioden omkring tidspunktet, hvor stenalderfolket boede på stedet, blev der udtaget en prøvesøjle på lidt over en meter til naturvidenskabelige analyser fra den gamle havbund tæt på bredzonen. Midt i prøvesøjlen var der et ca. 35 cm tykt lag af organiske aflejringer med mange muslingeskaller og det var heri, at sporene efter menneskelig aktivitet blev fundet. Over og under de organiske lag bestod prøvesøjlen af sand. Området, hvor prøvesøjlen blev udtaget, lå i stenalderen lidt ude i en fjord lige øst for et lavt næs, der fra vest strakte sig ud i den nordlige ende af smeltevandsdalen, der afvandede Søborg Sø-området. På Nationalmuseet blev der lavet makrofossil- og pollenanalyser af prøvesøjlen. Ved makrofossilanalysen bestemmer man planterester som frø, kviste og blade, disse vil typisk komme fra planter, der har vokset tæt på fundstedet. Ved pollenanalysen får man et billede af vegetationen fra et større område, idet pollen er så små, at de spredes med vinden. Ud over analyserne blev der også udtaget ma- 95

11 Udtagning af prøvesøjlen til naturvidenskabelige analyser. Foto: Catherine Jessen, Nationalmuseet. teriale til kulstof 14-dateringer fra søjlen, så det kunne fastlægges, hvilken tidsperiode søjlen repræsenterede. Resultaterne fra makrofossilog pollenanalyserne Den nederste del af prøvesøjlen bestod af kystaflejret sand og silt med en del frø og andre plantedele fra eg, birk og lind samt en del frø fra strandplanter. Der var kun et mindre antal pollen, primært fra skovtræer som el, birk, ask, lind, elm og især eg. Et stykke af en egefrugt fra den nedre del af dette lag blev dateret til omkring 5900 f.kr., og egeknopper fra toppen af laget var omkring 50 år yngre. Den midterste del bestod af gytje med varierende silt -og lerindhold samt kompakte lag af skaller i top og bund. Dette lag er afsat under beskyttede forhold, dog afbrudt af enkeltbegivenheder, hvor havet skyllede ind over og aflejrede skallagene. Makrofossilerne i gytjelaget var helt domineret af kviste, knopper mm. fra egetræer. I laget fandtes også nogle strandplanter, en del frø fra ferskvandsplanter og mange frø fra brakvandsplanter med den største forekomst i de øverste dele af laget. I dette lag var der mange pollen igen domineret af skovtræer, men der var også en del pollen fra vådbundsarter og bregner samt ferskvandsalger. Fra toppen af dette lag blev nogle egeknopper dateret til omkring 5200 f.kr. Over gytjelaget fulgte et kystaflejret sand- og siltlag med meget få planterester, bl.a. fra eg. I den øvre del optrådte rester af tang og trekantpolyp, et polypdyr, der lever på tang tæt ved kysten. Indholdet af pollen faldt igen i dette lag og var stadigvæk domineret af skovtræer og vådbundsarter. Til gengæld var der en hel del trækulsstøv i laget. De øverste lag bestod af sand med lidt tang i de mørke lag. Dette lag må være aflejret på en åben kyst. Landskabsudviklingen De nedre lag af prøvesøjlen er afsat i havet ganske 96

12 7700 år gamle knopper, kvist og frugt fra eg fundet i gytjelaget. Foto: Peter Steen Henriksen, Nationalmuseet. tæt på kysten i første halvdel af atlantisk tid, startende et par hundrede år før sporene efter mennesker på stedet. Laget består af silt og finsand, hvilket viser, at der må have været en forholdsvis beskyttet kyst, formodentligt en dyb vig på dette tidspunkt. Skoven har vokset helt ud til kysten, idet frø, blade og kviste er endt på havbunden. Skoven var en blandet løvskov domineret af eg og en del lind og måske med enkelte fyrretræer. På kysten voksede der dog også en del lyskrævende strandplanter. Enkelte frø fra ferskvandsarten langbladet vandaks må være transporteret ud med vandløbet fra Søborg Sø. De gytjeholdige lag med skallag midt i lagsøjlen er afsat i en periode, hvor området har været mere beskyttet, idet marin gytje kun kan aflejres på lavt vand ved rolige strømforhold. De kraftige lag af marine skaller er formodentligt aflejret i forbindelse med storm eller kraftigt højvand. Sådanne skallag kan være aflejret over meget kort tid, måske ved en enkelt begivenhed. Prøverne fra laget var helt domineret af frø fra almindelig havgræs og stor najade, to arter der vokser i beskyttede fjorde eller vige med brakt vand. Aflejringen er altså præget af fersk- og brakvandsarter på trods af, at der i perioden foregik en havstigning, så man ellers kunne forvente mere marin påvirkning. Dette tyder på, at der har været dannet en beskyttende barriere i form af en oddedannelse længere ude mod nord, således, at området har været en lagune. Det var ved denne lagune, at stenalderfolket boede. Området på land var stadig dækket af løvskov domineret af eg og en del lind, som det også kunne ses af de hele træstammer, der lå i laget. Over gytjelaget er der igen aflejret marint silt og finsand, hvilket fortæller, at det stigende havniveau har gennembrudt barrieren mod nord. Lagene indeholder kun få planterester, heraf en smule fra eg og mange fragmenter af tang. Kystlinjen lå nu længere væk fra prøvetagningsstedet, og det passer med, at dateringen af lagets begyndelse er samtidig med det maksimale havniveau i atlantisk tid. Pollenanalyserne viser, at skoven stadig dominerer landskabet, men den stigende andel af pollen fra planter, der vokser på fugtig bund viser, at der også findes en del lysåbne arealer langs kysten og åen. Forekomsten af ferskvandsalger viser, at der er en del materialetransport ud fra åløbet. Trækul i flere prøver kan indikere øget menneskeligt aktivitet i området. De øverste dele af profilen består af sand, hvilket viser, at prøvetagningsstedet på dette tidspunkt lå udfor en åben ubeskyttet kyst. De eneste planterester, der fandtes i prøven, var tang. Pollen transporteret fra tørt land viser, at de nærliggende landområder stadig var dækket af løvskov, men at mere lysåbne områder med urtevegetation fyldte mere i landskabet. Profilen, hvor prøvesøjlen blev udtaget. Den sorte aftegning i skal- og gytjelaget i midten er en af træstammerne, der lå i laget. Foto: Catherine Jessen, Nationalmuseet. 97

13 Mennesket og landskabet I hele perioden, som denne undersøgelse dækker, var landskabet dækket af skov domineret af egetræer. Sporene efter mennesker dukker op på et tidspunkt, hvor landet har hævet sig så meget efter istiden, at kysten kun lå ganske få meter fra, hvor prøvesøjlen blev udtaget. Der var dannet en barriere lidt længere ude mod havet, så stenalderfolket boede ned til en beskyttet lagune, hvor de kunne fiske og samle muslinger. Barrieren var dog ikke større end, at der flere gange skyllede vand ind over ved stormvejr, hvorved de massive skallag blev aflejret. Landhævningen kunne dog ikke følge med det stærkt stigende havniveau i denne periode, så området blev overskyllet af havet. Da måtte stenalderjægerne flytte længere ind i landet, og vi finder derfor ikke længere spor efter dem i lagene fra Kulturhavn Gilleleje. Egestammer fra Kulturhavn Gilleleje AF AOIFE DALY En decemberdag i 2013 kørte jeg til Gilleleje med min motorsav for at skære skiver af de gamle træstammer, som dukkede op i den arkæologiske udgravning ved Kulturhavnen. De naturvidenskabelige undersøgelser, som Peter Steen Henriksen og Catherine Jessen fra Nationalmuseet havde udført på stedet, viste, at træerne havde groet i vandkanten og senere var væltet i vandet for at blive bevaret i omkring 8000 år. Motorsaven kan lyde som en barsk måde at behandle disse urgamle fund på, men for at bestemme træernes præcise alder gennem dendrokronologi (årringsanalyser), skal man kunne se og tælle træets årringe, helt ude fra barkkanten og ind til træets marv. Dendrokronologi er baseret på studiet af variationerne i træets årringe. Afhængig af de årlige variationer i klimaet, f.eks. vekslende nedbørsmængder eller temperatursvingninger, danner træet tykke eller tynde årringe. I den nordeuropæiske tempererede zone kan træets vækst være påvirket af en kompliceret kombination af disse klimatiske faktorer. Det gør, at mønsteret af smalle og brede årringe i to træer, som har vokset samtidig i samme region, ligner hinanden meget. Efterhånden er årringe fra tusindvis af træer i Nordeuropa (både levende træer og træ fra historiske bygninger og fra arkæologiske fund) blevet målt, og deres årringskurver sammenlignet med hinanden og dateret. Dette materiale er i mange nordeuropæiske regioner lagt sammen til grundkurver, som år for år viser den gennemsnitlige årringsbredde. For at datere et nyfundet træ skal rækkerne af årringe måles i én lang uafbrudt serie. Den resulterende målesekvens sammenlignes med årringsreferencer, som allerede er blevet dateret, for at se, om vækstmønstrene ligner hinanden. Hvis der findes en tidsmæssig placering, hvor de smalle og brede årringssekvenser er sammenfaldende, så har vi fundet træets datering. Stammerne fra Kulturhavn Gilleleje, blev fundet umiddelbart over eller under skallaget med arkæo- 98

14 logiske fund. Stammerne var alle fra egetræer af varierende størrelse. Én af dem var kæmpestor, og den havde splintved bevaret yderst. Alle stammer var i dårlig bevaringstilstand. Med motorsaven blev der udskåret prøver af syv træstammer til undersøgelse. Det kunne umiddelbart ses, at alle stykker indeholdt mange ret smalle årringe. Det viser at træerne, der oprindeligt groede i vandkanten, voksede meget langsomt gennem deres levetid. Nu var det spændende at finde ud af, om træerne havde samme alder eller ej: var de f.eks. væltet af en stormflod, eller gik de ud efterhånden, som havet steg? Og kunne træstammerne overhovedet dateres? Når det handler om træer, der er så gamle, er det vanskeligt at datere dem, for i Danmark har vi ikke ret mange præcist daterede årringsdata fra forhistorisk tid. En kollega, Kjeld Christensen, har længe arbejdet på at opbygge forhistoriske grundkurver for eg. Det er efterhånden lykkedes ham at opbygge en del, og der foreligger nu referencer for perioderne f.kr., f.kr., f.kr. samt fra 352 f.kr. og frem til nutiden. Der var potentiale for, at egetræerne fra Kulturhavn Gilleleje kunne dateres ved hjælp af Christensens ældste grundkurve, og at havstigningerne i området dermed kunne placeres præcist i tid. Den store stamme indeholdt hele 176 årringe helt ud til barkkanten. Årringene udviste stor variation i tykkelsen med årringe på op til 3 mm og helt ned til kun 0,3 mm. Stammens omkreds voksede med et gennemsnit på lige over 1 mm om året. Årringskurven fra denne stamme kunne dateres med de ældste af Christensens grundkurver således, at vi kan fastslå, at træet døde 5675 f.kr. En anden stamme indeholdt 108 årringe. Dette træ voksede lidt hurtigere end det store, for årringene En af egestammerne løftes op fra udgravningen ved Kulturhavnen. Tabellen viser den tidsmæssige placering af de tre træstammer, der kunne dateres. 99

15 Forfatteren i gang med at skære prøver ud af en af egestammerne. Udskåret prøve af en egestamme. Stykket måler ca. 15 cm i tværmål. Foto: Aoife Daly. havde en gennemsnitstykkelse på 1,35 mm. Der var splintved bevaret på stammen, men ingen barkkant. Årringskurven fra denne stamme kunne også dateres, ligeledes ved hjælp af Christensens ældste egetræsgrundkurve for Danmark. Den yngst bevarede årring i prøven er dannet 5679 f.kr., og dette egetræ kan være dødt samtidig med den føromtalte 5675 f.kr. En tredje stamme indeholdt 159 årringe, og også her var de bevaret helt til barkkanten. Årringene var ret smalle i denne prøve med en gennemsnitstykkelse på kun 0,7 mm. Årringskurven fra prøven kunne også dateres. Kurven dækker perioden f.kr. Træet døde i vinteren 5079 f.kr., dvs. næsten 600 år senere end de to føromtalte træer. Tre mindre stammer havde kun kerneved bevaret. Årringskurverne fra disse tre stammer kan krydsdateres indbyrdes og sammenregnes til en middelkurve, der dækker 156 år. De tre kurver ligner hinanden så meget, at de muligvis repræsenterer dele af det samme træ måske er prøverne fra forskellige storgrene på et væltet træ. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at datere disse prøver. Den sidste stamme indeholdt 218 årringe, alle kerneved. Desværre kunne årringskurven fra den stamme heller ikke dateres, og den opviser heller ingen lighed med de øvrige prøver fra fundet. Hvis de udaterede egestammer fra Kulturhavn Gilleleje viser sig at være ældre, end grundkurverne rækker, så bidrager undersøgelsen til at forlænge grundkurven bagud i tid. Der kan gøres et nyt forsøg på at datere stammerne, når der i fremtiden findes yderligere materiale fra perioden rundt om i landet. Der er altså tre træer fra kulturhavnen, der kan årringsdateres. Træet, der døde 5079 f.kr., er helt klart yngre end skallaget med de arkælogiske fund, når der sammenholdes med kulstof 14-dateringen af den prøve, der lå højere end laget. Kulstof 14-dateringen viser nemlig, at skallaget er aflejret før 5200 f.kr. De to ældre træer kan derimod være døde omtrent samtidig med, at skallaget blev aflejret. Derfor er det sandsynligt at skallaget, og dermed flintægspyddet, der blev fundet i laget, stammer fra tiden omkring 5675 f.kr. 100

GILLELEJE KULTURHAVN GIM 3891

GILLELEJE KULTURHAVN GIM 3891 PRØVEUNDERSØGELSESBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Kulturhavn Gilleleje, der er et datterselskab af Gilleleje Brugsforening,

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

PRIVATSAMLING FRA DRONNINGMØLLE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

PRIVATSAMLING FRA DRONNINGMØLLE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Erik og Annie Andersson, Rørsangervej 13 i Dronningmølle har deltaget

Læs mere

GILLELEJE KULTURHAVN GIM 3891

GILLELEJE KULTURHAVN GIM 3891 GILLELEJE KULTURHAVN UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard GILLELEJE KULTURHAVN UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Kulturhavn Gilleleje, der er et

Læs mere

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

SIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754)

SIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754) SIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754) Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra trækonstruktion ved Papirtårnet, Silkeborg Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Overgade, Odense midtby (FHM 4296/2889)

Overgade, Odense midtby (FHM 4296/2889) Overgade, Odense midtby (FHM 4296/2889) Dendrokronologisk undersøgelse af trævandrør fra Overgade i Odense midtby (VandCenter Syd A/S) Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

PRIVATSAMLING FRA HOLLØSE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

PRIVATSAMLING FRA HOLLØSE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, afholdt maj 2012 et arrangement i

Læs mere

Grundkurve Projekt 2005

Grundkurve Projekt 2005 Børup Sandevej 58-7000 Fredericia - Tlf. 75 51 49 15 marinearkgruppe@mail.dk www.marinearkgruppe.dk Rapport for Grundkurve Projekt 2005 Udført af i samarbejde med WM Trædateringslaboratoriet Undersøgelsesområder:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

NATURVIDENSKABELIG ANALYSE OG KONSERVERING

NATURVIDENSKABELIG ANALYSE OG KONSERVERING AR TI KE L Ma ÅN j 2 ED 01 E 5 NS NATURVIDENSKABELIG ANALYSE OG KONSERVERING M håndtering og udvælgelse af fund fra Femern Bælt udgravningerne Af: Rikke Lund Pedersen, arkæolog og fundansvarlig på Femern

Læs mere

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. af Niels Bonde no NNU rapport nr. 14 2005 NNU Rapport 14 2005 2 Bjerggården

Læs mere

SIM 5307, Søtorvet (FHM 4296/2869)

SIM 5307, Søtorvet (FHM 4296/2869) SIM 5307, Søtorvet (FHM 4296/2869) Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Søtorvet, Silkeborg Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 10

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder Introduktion Stenalder Rejs med tilbage til en tid hvor klimaforandringer virkelig ændrede forholdene for datidens befolkning. Gennem årtusinder ændrede forholdene mellem land og vand sig uafbrudt, hvilket

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder

Læs mere

HEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697)

HEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697) HEM 5339, Grønbæksminde IV (FHM 4296/1697) Vedanalyse af trækul fra en gravhøj dateret til neolitikum og ældre romersk jernalder Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11, 2018

Læs mere

STRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

STRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard STRANDGADE 87 BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Besigtigelsens forhistorie Ejerforeningen den Fenwickske Gård, Strandgade 85-87 i Helsingør

Læs mere

HBV 1778, Kraggård III (FHM 4296/2848)

HBV 1778, Kraggård III (FHM 4296/2848) HBV 1778, Kraggård III (FHM 4296/2848) Dendrokronologisk undersøgelse af bygningstømmer fra Kraggård III, Skodborg Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. 1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København.

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København. # Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København. af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 18 199 NNU rapport nr. 18!

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland.

Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland. NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland. af Thomas Bartholin NNU rapport

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

Naturvidenskabelige undersøgelser af mesolitiske kystaflejringer ved Kulturhavn Gilleleje

Naturvidenskabelige undersøgelser af mesolitiske kystaflejringer ved Kulturhavn Gilleleje Naturvidenskabelige undersøgelser af mesolitiske kystaflejringer ved Kulturhavn Gilleleje Peter Steen Henriksen og Catherine Jessen NNU J-nr A9265 Miljøarkæologi og Materialeforskning Bevaring og Naturvidenskab

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra kanoner fundet ved Anholt

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra kanoner fundet ved Anholt # Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra kanoner fundet ved Anholt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 10 1993 NNU rapport nr. 10! 1993 1 ANHOLT

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse: Lindegården, Ribe

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse: Lindegården, Ribe Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse: Lindegården, Ribe AD910 AD1080 1 af Niels Bonde NNU rapport nr. 12 2009 NNU Rapport

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr.

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

HEM 5500, Borup VI (FHM 4296/2374)

HEM 5500, Borup VI (FHM 4296/2374) HEM 5500, Borup VI (FHM 4296/2374) Analyse af trækul fra en grube fundet i nærheden af et middelalderlanghus. Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 25 2017

Læs mere

Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011

Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011 FHM5260 Ceres Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011 Moesgård Museum har d. 4. og 11. april 2011 udført arkæologisk forundersøgelse i form af prøveboringer i to udvalgte

Læs mere

ÅLEKISTEBRO GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

ÅLEKISTEBRO GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Ålekistevej, Mogens Kruse Petersen og Lisbeth Schou Pedersen,

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt. # Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt. af Orla Hylleberg Eriksen NNU

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.

Læs mere

FREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra Christian IV s bryghus, København

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra Christian IV s bryghus, København # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra Christian IV s bryghus, København af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 32 C 2012 NNU rapport nr. 32 2012

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af bygningstømmer fra Vestergade og Bleggårdsstræde, Kolding

Dendrokronologisk undersøgelse af bygningstømmer fra Vestergade og Bleggårdsstræde, Kolding # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af bygningstømmer fra Vestergade og Bleggårdsstræde, Kolding af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 14 1994 NNU rapport

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

FUNDHÅNDTERINGSPROCESSEN

FUNDHÅNDTERINGSPROCESSEN TI KE L M Fe ÅN br ED ua E r2 N 01 S 4 AR FUNDHÅNDTERINGSPROCESSEN - på Femern Bælt udgravningerne Af: Rikke Lund Pedersen, arkæolog og fundansvarlig på Femern Bælt udgravningerne Når et arkæologisk fund

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)

Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) udarbejdet af Christian Nørgård Nielsen, dr.agro, cand.silv, HD www. Skovbykon.dk 30. april 2013 1 Resultater fra prøvegravningen den

Læs mere

Præliminær dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra brønde, Holing.

Præliminær dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra brønde, Holing. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser og NEDL - Nord Europæisk Dendro Lab Præliminær dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra brønde, Holing. af Claudia Baittinger NEDL REPORT MARCH

Læs mere

Arkæologisk udgravnings Rapport

Arkæologisk udgravnings Rapport Arkæologisk udgravnings Rapport HOM2751, Spildevandsledning Voervadsbro Vestbirk Åstrup. Etape 1.3 Tidl. Skanderborg Amt, Tyrsting Herred, Sønder Vissing Sogn Sted-SBnr.: 160404-252 KUAS: 2011-7.24.2/HOM-0015

Læs mere

MÅNEDENS GENSTAND UROKSE-KRANIUM JSH 3578

MÅNEDENS GENSTAND UROKSE-KRANIUM JSH 3578 MÅNEDENS GENSTAND Kraniet i sin montre i jagtudstillingens intro-område. Montren viser nogle af de fund, som fortæller os hvordan naturen så ud i stenalderen og hvordan menneskene udnyttede den. UROKSE-KRANIUM

Læs mere

GIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

GIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Ferring kirke, Ringkøbing amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Ferring kirke, Ringkøbing amt # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Ferring kirke, Ringkøbing amt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 7 C 2011 NNU rapport nr.

Læs mere

Årringsundersøgelse af prøver fra lindetræer i Brede Allé, Fredensborg Slotshave.

Årringsundersøgelse af prøver fra lindetræer i Brede Allé, Fredensborg Slotshave. Årringsundersøgelse af prøver fra lindetræer i rede Allé, Fredensborg Slotshave. NNU Rapport 7 203 Niels onde Næroptagelse af de sidste to årringe dannet i 200 og 20 - i prøve tre samt del af den bevarede

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 Besigtigelse og opmåling af træstammer fra jernalder sejlspærring ved ekstremt lavvande ved Stevelt Strand/Haderslev Næs (Maynav). Af Silke Eisenschmidt Æ Lei

Læs mere

CLAUS CHRISTENSEN PRIVATSAMLING GIM 3820

CLAUS CHRISTENSEN PRIVATSAMLING GIM 3820 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Claus Christensen foran Pudsagergård med en af genstandene fra privatsamlingen. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2008 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand.

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Lille Kregme, Frederiksborg amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Lille Kregme, Frederiksborg amt. # Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Lille Kregme, Frederiksborg amt. af Orla Hylleberg Eriksen Lille Kregme, skibsvrag Grundkurver Vestdanmark

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af brøndtræ fra jernalderbebyggelsen Kærgård ved Daugbjerg, Viborg amt

Dendrokronologisk undersøgelse af brøndtræ fra jernalderbebyggelsen Kærgård ved Daugbjerg, Viborg amt # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af brøndtræ fra jernalderbebyggelsen Kærgård ved Daugbjerg, Viborg amt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 31 2011

Læs mere

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10

SMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10 Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3561 Lokalplan 40.10 PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav med sin stratigrafi en

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af pæl fra Vordingborg Borg

Dendrokronologisk undersøgelse af pæl fra Vordingborg Borg # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af pæl fra Vordingborg Borg af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 36 2012 NNU rapport nr. 36 2012 2 PRÆSTØ AMT Vordingborg

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion m.m. i Vrigsted kirke, Vejle amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion m.m. i Vrigsted kirke, Vejle amt # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion m.m. i Vrigsted kirke, Vejle amt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 20 C 2010 NNU rapport nr.

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr

Lisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Skibbrogade II i Tønder, Tønder amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Skibbrogade II i Tønder, Tønder amt MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Skibbrogade II i Tønder, Tønder amt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 21 C 2015 NNU

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Fabjerg kirke, Ringkøbing amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Fabjerg kirke, Ringkøbing amt # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Fabjerg kirke, Ringkøbing amt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 19 C 2009 NNU rapport nr.

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra veggstokke i bryggerhuset på Vimmervåg, Hidrasund, Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra veggstokke i bryggerhuset på Vimmervåg, Hidrasund, Vest-Agder, Norge Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra veggstokke i bryggerhuset på Vimmervåg, Hidrasund, Vest-Agder, Norge Bryggerhuset på Vimmervåg, Hidra.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion over Ubberud kirke, Fyn

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion over Ubberud kirke, Fyn # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion over Ubberud kirke, Fyn af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 25 C 2013 NNU rapport nr. 25 2013

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse ved Henne Kirkeby, Ribe amt

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse ved Henne Kirkeby, Ribe amt Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser AD530 Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse ved Henne Kirkeby, Ribe amt AD950 1 af Niels Bonde NNU rapport nr. 25 2008

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs

Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra vadested ved Mojbøl i Sønderjyllands amt. af Orla Hylleberg Eriksen SØNDERJYLLANDS AMT

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra vadested ved Mojbøl i Sønderjyllands amt. af Orla Hylleberg Eriksen SØNDERJYLLANDS AMT NNU rapport nr. 2 2004 1 Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra vadested ved Mojbøl i Sønderjyllands amt af Orla Hylleberg Eriksen SØNDERJYLLANDS AMT Mojbøl 20.01.08 Øster-Lindet sogn Haderslev Museum

Læs mere