Højstrupposten. Jubilæums udgave maj Højstrupparken 50 år. Højstrupparken februar 1965

Transkript

1 Højstrupposten Jubilæums udgave maj 2015 Højstrupparken 50 år Højstrupparken februar 1965 Højstrupparken maj

2 Det første almene byggeri i Vallensbæk kommune. I det daværende sogneråd i Vallensbæk kommune, blev der den 7. oktober 1959 afholdt konstituerende møde i det der blev den selvejende byggevirksomhed Vallensbæk kommunes Boligselskab, VkB, hvor der valgtes en bestyrelse og en beslutning om at Københavns Almindelige Boligselskab, det der senere blev til KAB, skulle stå for byggeriet, og udlejning af lejlighederne. Grunden Højstrupparken ligger på blev købt af VkB den 7. november Kommunen blev forpligtet til at have udført forlængelsen af Højstrupvej senest 1. oktober 1963, der den gang kun gik til hvor spærringen er i dag, og gravearbejdet skulle være påbegyndt senest 2 måneder efter, det forventedes at de første beboer skulle flytte ind 15. december 1965, som det også blev, og de sidste i juni Højstrupparken var fra start det yderste byggeri på denne side af Ringvejen, Højstrupvej sluttede ved skellinjen, der går ved Højstruphave og Centervejen, her var der et trådhegn og mark på den anden side, vi havde vores egen postkasse for enden af vejen, tilkørslen foregik af Højstrupvej, hvor der stadig lå sommerhuse på nogle af grundene og afdelingen måtte betalte vejpenge til grundejerforeningen. På den anden side af Ringvejen, der dengang var en 2 sporet vej, lå der kun de lave røde rækkehuse, Vejlegårdsparken blev først bygget nogle år efter og Vallensbæk Torvevej eksisterede ikke. For dem der kom fra København, var det som at flytte på landet til en landsby, der var kun ca indbygger i kommunen i Skulle man ind til København med offentlig trafik, var det med de røde DSB busser linje 121, der havde stoppested på Bækkeskovsvej, på det tidspunkt var der ingen busforbindelse på ringvejen. Den 1. oktober 1972 blev Vallensbæk stationsby, da S-banen mod syd blev taget i brug og fik endestation her, der var stor festivitas med besøg af dronningen. 2

3 På grunden hvor plejehjemmet Højstruphave ligger, blev der anlagt en grusbelagt pendler parkeringsplads. Højstrupparken fik samtidig en udkørsel mere, da vejen blev forlænget og åbnet til Centervejen, men det gav en masse uvedkommen trafik fra stationen og ned mod Køgevejen, der dengang var hovedvejen mod syd, til gene for beboerne i Højstrupparken, den daværende bestyrelse fik en del klager fra beboerne, og sammen med grundejerforeningen blev der klaget til kommunen, herefter havde bestyrelsen megen dialog med kommunen gennem næsten 2 år, for at få spærret for gennemkørsel, man indgik en aftale om en prøve periode på 1 år, i juli 1974 blev spærringen så opsat, afgørelsen om den skulle blive permanent trak ud, ved en beboerafstemning på afdelingsmødet 31. maj 1977 besluttede beboerne endeligt at spærringen blev permanent. 3

4 Historisk gennemgang af beboer demokratiet Højstrupparken blev fra start styret af VkB s bestyrelse, der bestod af 5 medlemmer fra sognerådet, 1 fra KAB, beboerne var ikke repræsenteret. Højstrupparken gik under navnet Højstrupvej fra byggeriets start, og fik først sit navn den 27. januar 1967, efter forslag fra beboerne, forlagt af den daværende beboer-repræsentant, der havde fået foretræde for boligselskabets bestyrelse. En ny lov gav ret til, at en godkendt lejerforening, har ret til en plads Boligselskabets bestyrelses, den 11. marts 1968 blev Højstrupparkens lejerforening stiftet, 93 af beboerne var medlem, den 5. juni 1968 deltager lejerforeningens formand i et bestyrelsesmøde for første gang. En vedtægtsændring fra Boligministeriet i 1970, giver rammen til øget selvstyre i de enkelte afdelinger, hvilket krævede at der var en valgt afdelingsbestyrelse, den 6. december 1971 blev der valgt en afdelingsbestyrelse, og beboerdemokratiet hermed indført, vedtægtsændringen medførte også at sammensætningen i VkB s bestyrelse blev ændret så kommunen gik fra 5 til 4, KAB 1 og afdelingen fik 2 pladser i selskabsbestyrelsen. Daværende Borgmester Poul Hansen indtræder som formand for Vallensbæk Boligselskab 5. maj I 1985 fik vi 3 pladser i selskabsbestyrelsen, i 1990 blev VB s vedtægter ændret til at kommunen fik 3 medlemmer, Højstrupparken 3 og KAB 1 medlem. I 1997 blev loven om almene boliger ændret så beboerne fik fuld bestemmelse over boligorganisationen, og kommunen har herefter kun tilsynspligt med boligorganisationen. Rønnebækhus blev taget i brug i 1983, hvilket bevirker at kommunen opsiger deres ret til 9 pensionist lejemål i Højstrupparken, pensionisterne blev flyttet til Rønnebækhus. 4

5 Et tilbageblik på livet i Højstrupparken Ved indflytningen i 1965, var det en blandet gruppe der flyttede ind, der var pensionister fra Vallensbæk, 9 lejligheder var reserveret til dem, andre der boede i Vallensbæk, nogle var saneringsramte og resten var fra København og omegn. De små lejligheder var forbeholdt enlige, de store til børnefamilier. Det var dengang et krav, at et par der ikke var gift, der fik tildelt en lejlighed fra 2 værelser og opefter, skulle være gift senest 6 uger efter indflytning. I de første år var der en del udskiftning, for nogle var huslejen for høj, og andre flyttede til parcelhus, siden blev beboerne forholdsvis stationære, med få fraflytninger om året. Der blev født en del børn her, der voksede op i gode og trygge omgivelser, med masser af legekammerater og kort vej til Egholmskolen, der blev bygget på samme tid som Højstrupparken. Der var en del hjemmegående husmødre dengang, så der var en del børn der ikke kom i institution før de kom i skole, og mange skolebørn kom hjem efter skoletid. Her var mange drenge der spillede fodbold, derfor blev der i 1970 bygget en boldgård ved frivilligt arbejde ved nr. 33, der hvor der er tørregård i dag, den blev brugt rigtigt meget, hvilket gjorde at afdelingen fik klager fra en villa ejer i 1984, og efter megen skriverier mellem bestyrelsen, kommunen og grundejerforeningen, blev vi tvunget til at nedtaget den i efteråret Kommunen stillede som erstatning et areal til rådighed for boldspild ved det daværende regnvandsbassin kaldet Højstrupsø, på stedet hvor det grimme regnvandsbassin ligger i dag. Bestyrelsen havde til gengæld på den tid, en del klager fra beboerne over grundejerforeningens beboer luftede deres hunde på Højstrupparkens arealer. I 1970 var der nedsat et legepladsudvalg, der skulle komme med forslag til forbedring af legepladserne, udvalget kom bl.a. med et forslag om at etablere 2 soppebassiner, hvilket blev vedtaget med et spinkelt flertal. Projektet med soppebassinerne var ikke særligt godt gennemtænkt, for i de 5

6 år var der vandmangel i Vallensbæk, hvilket gjorde at vandet kun måtte skiftes en gang om måneden, hvilket ikke var særlig hygiejnisk, men værre var det, at når vandet skulle lukkes ud af bassinerne, blev der oversvømmelse i kælderen i nærmeste blok, hvorfor de blev opgivet. Bassinerne henlå herefter i en årrække hvor de revnede mere og mere, de blev herefter ophugget og der blev anlagt have med bor/bænke pladser der var tiltænkt beboerne der ikke havde terrasser. Højstrupparken havde fra start sit eget oliefyr, under oliekrisen i 1973/74, hvor der var mangel olie, måtte vi undvære det varme vand i på hverdagene, fra 1. april 1974 blev det nødvendigt at hæve varmeacontobeløbet med 130 % på grund af de høje oliepriser. Vi blev tilsluttet fjernvarme i TV i Højstrupparken. Fra start havde vi fællesantenne på taget, en på hver side af Højstrupvej, program udvalget var DR og svensk TV, der blev siden sat et forstærkeranlæg op, så vi fik udvidet med tysk TV, i starten af firserne var antenneanlægget nedslidt og vores TV signal efterhånden meget ringe. Den daværende bestyrelse brugte rigtig meget tid på at undersøge mulighederne, og det daværende KTAS i dag TDC, kom med tilbud på noget nyt kaldet Hybridnet, det vi i dag kalder Kabel TV. Efter mange møder mellem bestyrelsen og KTAS, og ekstraordinære beboermøder, blev det den 30. april 1985 vedtaget på et afd. møde, at vi skulle have Hybridnet, det gav os flere programmer og væsentlig bedre TV signal, det blev taget i brug i marts Højstrupparken skrev hermed Danmarks historie, da det var det første anlæg af sin art der blev taget i brug i Danmark. Fra byggeriets start havde stuelejlighederne med terrasse, kun en størrelse som de gl. altaner, de fik senere lov til at udvide ud til 3 m., men kun i samme bredde med stuen, senere ændret til lejemålets bredde. Nogle beboer i stuelejlighederne med altan, brugte flittigt græsplænerne, de fik derfor den idé at der kunne etableres terrasser nedenfor altanerne, efter samme regler som dem med terrasse, mod selv at stå for etableringen og sætte en trappe op, efter behandling på 2 afdelingsmøder og kommunal 6

7 godkendelse, fik vi i 1987 ret til at etablere altanterrasser omkranset med ligusterhæk. Gennem tiderne er der fortaget en række forbedring af Højstrupparken. Vi gik fra vores eget oliefyr til fjernvarme. De gamle dobbelte vinduer er udskiftet til termovinduer. Det oprindelige betontegl tag, som gennem årene havde krævet mange reparationer, var sidst i halvfemserne så medtaget, at der i regnvejr støvregnede gennem det, taget blev udskiftet i I 2009 fik vi udskiftet opgangsdørene, nyt nøglesystem og fik dørtelefon, hvilket havde været et beboer ønske gennem flere år. Altanernes konstruktion, gjorde at der en del steder sivede regnvand ned i kældrene fra stuelejlighedernes altaner, hvilket ville ødelægge armeringen, ved en beboer afstemning blev det besluttet at vælge den løsning at udvide altanerne, med en bærende stålkonstruktion og fiberbeton plade, da bestyrelsens forslag om at glaslukke alle altaner og terrasser blev nedstemt, blev der fremsat et nyt forslag om at benytte råderetsreglen, så de der ønskede at få lukket kunne vælge det, arbejdet blev afsluttet februar SC.

8 8