Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
|
|
- Freja Karlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
2 Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk krise og udstødning Nye supersygehuse med større afstand for patienterne, stadig kortere indlæggelser, endagskirurgi og mere og bedre ambulant behandling Vi skal indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene!
3 Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse rehabilitering Tidlig indsats kronisk sygdom I N D L Æ G G E L S E Opfølgning efter udskrivelse Genoptræning og rehabilitering
4 Hvor er de kritiske områder? Forebyggelse af indlæggelser blandt ældre medicinske patienter Fastholdelse af kronisk syge borgere i et alm. Hverdagsliv (somatik) Borgere uden for eller på vej ud af arbejdsmarkedet med forskellige psykiske lidelser Strukturel forebyggelse gevinster på den lange bane - forebyggelsespakkerne
5 Kontakt til borgere med stort træk Grupperne af borgere på plejecentre og modtagere af personlig pleje i eget hjem har et sundhedsforbrug svarende til i alt 11,2 pct. af det samlede regionale sundhedsforbrug. Kommunen har via disse indsatser kontakt med omkring 45 pct. af de ældre (65+ årige), der indlægges med en forebyggelig diagnose og mere end 40 pct. af de ældre, der genindlægges.
6 Dråben, der får glasset til at. Tidlig opsporing er en helt afgørende forudsætning for at forebygge forværring hos kronisk syge og ældre medicinske patienter. Ofte er det relative banale problemer, såsom mindre infektioner, der udløser en indlæggelse Der er stor enighed blandt klinikere og i de gennemgåede studier om, at det kræver tidlig og systematisk opsporing af ændringer i hverdagsindikatorer og mere effektiv handling på observationer af ændringer. (DSI)
7 Effektiv forebyggelse? At kommunerne styrker og videreudvikler forebyggelsesindsatsen på følgende områder: Tidlig opsporing i ældreplejen, herunder systematisk opsporing, vurdering af handling og sikring af effektive handlemuligheder. Systematisk faldforebyggelse med fokus på de faktorer, som kan udløse fald, herunder manglende ernæring og væskeindtag, medicin, sygdom, boligindretning, adfærd og psykiske forhold. Opfølgende hjemmebesøg efter indlæggelse i et samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis hos de målgrupper, hvor opfølgende hjemmebesøg har vist effekt.
8 Effektiv forebyggelse? God medicinhåndtering i samarbejde med almen praksis og sygehus. Generel kompetenceudvikling af kommunalt frontpersonale, herunder indenfor udvalgte sygeplejefaglige områder, tidlig opsporing og medicinhåndtering. En hensigtsmæssig brug af akutte/subakutte kommunale tilbud, hvor kommunerne udarbejder en beskrivelse af grundindholdet i de kommunale akut- og aflastningstilbud, der bidrager til indsatser baseret på den bedste viden på området. Hjemmepleje og hjemmesygepleje organiseres, så tæt dialog og samarbejde mellem enhederne styrkes blandt andet for at understøtte tidlig opsporingog hverdagsrehabilitering. Tilbud i alle kommuner til borgere med de store kroniske folkesygdomme
9 Kommunernes implementering af indsatser, der forebygger indlæggelser Særlige indsatser for faldforebyggelse Særlige indsatser rettet mod medicinhåndtering Særlige indsatser til tidlig opsporing Ja har allerede særlig indsats Ja planlægger at etablere indsats Særlige initiativer til opkvalificering af medarbejdere 0% 50% 100%
10 Kommuner med patientrettede tilbud til personer med hjerte-karsygdom, diabetes eller KOL (pct.) hjerte-kar-sygdom diabetes Kilde: KL s dataindsamling september 2012, samt Patientrettet forebyggelse i kommunerne 2011, Statens Institut for Folkesundhed, KOL
11 Hverdagsrehabilitering Hjælp til selvhjælp blandt hjemmeboende ældre. Formålet er at gøre de ældre mindre afhængig af kommunale hjemmeplejeydelser Evalueret i Fredericia af DSI Stort dokumenteret potentiale: 45% af deltagerne afsluttet til ingen kommunal hjælp 40% til mindre hjælp end tidligere Formentlig en effekt på forbrug af regionale tilbud, men ikke dokumenteret.
12 Kommunernes implementering af hverdagsrehabilitering 2012 Andel, der har indført hverdagsrehabilitering
13 Vækst i ansættelse af sundhedspersonale i kommunerne Ergo Fys basis Sygeplejersker Sundhedsplejersker Sosu assistenter Ledere jan 12 jun 12 nov 12 Indeks 100 = 2007 Kilde: FLD
14 Akutpladser Midlertidige sengepladser med døgnbemanding og adgang til specialiseret sygepleje Formålet er både hurtig hjemtagning af færdigbehandlede patienter og forebyggelse af indlæggelser bland sårbare ældre. Lægedækningen er central/udfordring. Skævinge-projektet viste et stort potentiale for at nedbringe antallet af indlæggelser og forbruget af sengedage. Effekten af aflastningspladser er imidlertid uklar.
15 Akutteams Specialiserede sygepleje organiseret i hurtigt udrykkende teams. Viborg Helsingør I Viborg har 20% af forløbene fungeret som erstatning til en indlæggelse. Svagt belyst evalueringsmæssigt (DSI) Afhængigt af integrationen i det lokale netværk af aktører
16 Implementering af akuttilbud 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ja, vi har konkrete planer om etablering Vi har allerede etableret 20% 10% 0% I Akutpladser med sygeplejefaglig døgndækning Akutteam med specialiseret sygepleje
17 Subakutte tilbud Case: Etablering af tværsektoriel udredningsenhed (TUE) Tværsektoriel udredningsenhed (TUE) 14% af alle akutte indlæggelser er forebyggelige og kan klares ved hurtig diagnostisk som afklaring alternativ og/eller behandlingsstart til indlæggelse (Kilde: Bispebjerg Hospital) Accelereret udredning og diagnosticering af svage ældre som alternativ til indlæggelse Bispebjerg leverer speciallægekompetencer og de fysiske rammer København leverer den sygeplejefaglige indsats i kommunal enhed placeret på hospitalet Helhedsorienteret indsats hvor borgerens hele situation vurderes af kommunen, samtidig med at den lægelige udredning og indledende behandling foregår Bedre forudsætninger for koordineret hjemsendelse af borgeren til eget hjem eller midlertidig døgnplads 12. januar 2 17
18 Telesundhed fra forebyggelse til udlægning i eget hjem Støtte til ændret livstil, tryghedsskabende på distancen, støtte til ADL (forankring i kommunen) Telemedicinske løsninger (klinisk forankring) Kommunerne kan bistå borgere i deres eget hjem i forhold til måling af værdier og støtte til egen behandling. En større samfundsmæssig gevinst ved at bruge kommunale sygeplejerske, der kommer i borgernes hjem i forvejen.
19 Integrated care Tværgående organisationsformer med fokus på målgrupper, der trækker meget i flere kasser Går videre end koordination og samlokalisering, fx i form af sundhedshuse. Fælles governance og fælles ressourcer strømline incitamentet Odense frikommuneforsøg har sådanne elementer
20 Er på kanten af arbejdsmarkedet De raske syge Ambitioner for et Syg partnerskab om Max effekt Integrated Care De syge syge Sygehus/eksperter Sygdomsopbyggende Sygdomsaccelererende Meget syg og terminal Vækstfremmende Udgiftsstyrende De specialiserede kompetencer sættes tidligere i spil
21 Organisationsmodel Der etableres et tværsektorielt samarbejde på flere niveauer: Styregruppe udstikker rammer og retningslinjer for de tværsektorielle teams Kommune Almen praksis Sygehus Pivat prak. Psykologer og psykiatere m.fl. Tværsektorielle teams fx organiseret omkring den almen praktiserende læge
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale
Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune
Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune 1 Økonomiudvalget Direktørgruppen Direktør sundhedsområdet Sundhedssekretariat Strategisk
Sygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Handleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET
KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november
Opfølgningsproces på sundhedsområdet KKR-møder i november Et sundhedsudspil der forpligter Sygehusenes specialisering påvirker kommunerne Vi skal aflaste sygehusene det er god samfundsøkonomi og godt for
Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?
Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund
Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser
N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Organisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam
Organisation Sundhedschef Leder af sygeplejen Distrikt Fjord Distrikt Alssund Distrikt Sydals Distrikt Nordals Akutteam 1 Sygeplejedistrikter 2 Sygeplejedistrikterne Ca. 30 sygeplejersker i hvert distrikt
- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser
- 10 akutsygeplejersker - Opererer i tidsrummet 7.00-23.00 alle ugens dage - Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser 1 Akutteamet i Sønderborg
Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Artrose
Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Det kommunale sundhedslandkort
Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /
Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Tidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)
12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for
Tværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE)
Tværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE) - et effektivt og sammenhængende tilbud til ældre medicinske patienter/borgere SAMARBEJDSKONFERENCE 2016 5. december 2016 Oplæg ved Hanne Nygaard -
Integrated Care. Et innovativt partnerskabsprojekt mellem Region Syddanmark, almen praksis og Odense Kommune
Integrated Care Et innovativt partnerskabsprojekt mellem Region Syddanmark, almen praksis og Odense Kommune Udfordringerne er velkendte Den demografiske udvikling De ældre bliver ældre og der bliver flere
Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Tidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Vesthimmerlands Kommune, Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune
Strategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen
Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og
Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
Embedsmandsudvalget for sundhed 11. JANUAR 2016 UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen for kan -indsatser i rammepapir for somatik 2014-2015 Indledning I foråret
Ældre medicinske patienters værdighed
Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Status på implementering af det nære sundhedsvæsen
Status på implementering af det nære sundhedsvæsen KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er nu en kommunal realitet, der
Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts.
Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts. 15-03-2012 Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Patientrettet forebyggelse Tidlig indsats rehabilitering kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Indledning Siden kommunalreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse,
Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg
Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer Jakob Kjellberg Aalborg April 2018 Sundhedsøkonomi Flere Ældre 2016-2036 3 Udviklingen udvalgte sygdomme/behandlinger 4 Andel med flere kroniske
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
NOTAT KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes
v. Gitte Nørgaard Kom godt hjem -udskrivelse af de svageste ældre
Kom godt hjem - udskrivelse af de svageste ældre v. Gitte Nørgaard Projektets rammer Vestklyngen: 6 kommuner, Hospitalsenheden Vest og klyngens praktiserende læger 3 år (2017 2019) Støttet med 3,7 mio
1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Hvem er vi og hvor kommer vi fra?
Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Kjærgaard Sørensen, Chef for Sygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Christian Jørgensen, Ledende Oversygeplejerske, Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus
Sept % 98% 100% 97% 74% 79% 13% 8% Nov % 93% 100% 92% 67% - - -
Tabel 1 Patientrettet forebyggelse Rehabiliteringstilbud til kronikergrupper Systematisk opfølgning på effekt af indsats Diabetes Hjertekar KOL Kræft Muskelskelet Ja Nej Planlægger i 2015 Sept. 2014 100%
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?
E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen? Anders Kjærulff Direktør i Silkeborg Kommune Stor ændring af sundhedsvæsenet: Løkke skaber
Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning
Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation
Emner til drøftelse Praksisplanudvalget
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.
Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen
Danske Ældreråds Konference om Det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen Seminaroplæg ved sundheds-
KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient
KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den
Tidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune og Brønderslev Kommune
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget
Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018
Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Kommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Hjerte-kar KOL Type-2- diabetes Kræft Muskelskeletlidelser (fx lænderyg, artrose, osteoporose)
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 Mest meningsfuldt at snakke om det sammenhængende sundhedsvæsen Fru. Hansens almen tilstand Indlagt
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
SPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE
SPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE FAKTA OM SHS AKUTTEAM SHS akutteam startede i februar 2015 Åbent alle årets dage fra 7:30-23:00
FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi
FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.
TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.
Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Demensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi
Demensdagene Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi Jakob Kjellberg 23. Maj - København Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!! Den forventede pct.vise ændring i
Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over
TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.
TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Kommunal strategi for TELESUNDHED
Kommunal strategi for TELESUNDHED Danmark som Telemedicinsk foregangsland, IDA - 29. august 2013 Poul Erik Kristensen, Center for social og sundhed, KL Hvad er telesundhed? Telemedicin Telesundhed Velfærdsteknologi
Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018
Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen
2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,