Indholdsfortegnelse. 04 Boganmeldelse Når naturen helbreder. 07 Skematisk oversigt over sammenhænge mellem tænder og sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 04 Boganmeldelse Når naturen helbreder. 07 Skematisk oversigt over sammenhænge mellem tænder og sygdomme"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks København V Hjemmeside: Telefonsvarer: (045) Øvrige adresser og telefonnumre: se side 27 Blad nr 4/2008 udkommer ultimo december Deadline for indlæg til næste blad er Kære læser 04 Boganmeldelse Når naturen helbreder 07 Skematisk oversigt over sammenhænge mellem tænder og sygdomme 08 Kviksølvforsker uønsket på universitet 13 Tandhelsesekretærer har neurologiske symptomer 14 Isbjørne har kviksølv i hjernen 16 EU borgere bag politisk krav 19 Helsebringende krydderier 22 Fiskeolie bedre end dyr medicin 23 Mobiltelefoni og dit helbred 26 Adresser på andre foreninger, tidsskrifter 27 Foreningens formål og andre oplysninger 28 Navneliste, bestyrelsesmedlemmer m.fl. Bladet er udarbejdet af Trine Jørgensen og Inge-Lis Marchant (ansvarshavende) SD bladet nr. 3/2008 2

2 Kære læser Sommeren går på hæld, og jeg håber, at I har nydt sommerens mange solrige dage og fået masser af naturlige D-vitaminer. Her i bladet har vi kigget lidt på helsebringende krydderurter, som vi måske burde spise lidt mere af - for smagens og for helbredets skyld. Det er vist ikke generelt, at folk tænker over, at rodbehandlede tænder kan gøre skade på kroppen. Men når en tand bliver rod-behandlet, dør den, og langsomt udvikles der toksiner, der kan give sig udslag i helbredsproblemer. Mange hjertespecialister er opmærksom på tændernes eventuelle årsag til ødelagte hjerteklapper. Før en hjerteoperation bliver patienter med rodbehandlede tænder bedt om at kontakte tandlægen og få taget røntgenbilleder for at udelukke, at de går med en endnu ikke opdaget rodbetændelse. Det er ønskeligt, at de praktiserende læger og tandlæger tager ved lære af hjertelægerne. Ny dansk polarforskning viser, at isbjørnes hjernefunktion er påvirket af kviksølv. Vævsprøverne er indsamlet i Østgrønland, hvor belastningen er lavest. Forskerne undersøger, hvordan en lang række forureningsstoffer påvirker isbjørnen og andre dele af dyrelivet i Arktis. Den tyske læge og forsker Joachim Mutter har forsket på mulige sammenhænge mellem kviksølv og Alzheimers demens. Han fik afslag på yderligere forskningsmidler. Den 1. juli i år fik den 41 årige forsker og læge fyresedlen fra Klinik for Miljømidicin på Universitetet i Freiburg. Man dropper simpelthen amalgamforskning. Tankevækkende! Venlig hilsen Inge-Lis Marchant SD bladet nr. 3/2008 3

3 Boganmeldelse NÅR NATUREN HELBREDER af speciallæge Knut T Flytlie. Forlag: People s Press udgivet år 2004, ISBN Speciallæge Knut T. Flytlie beskriver almindelige sygdomme, deres symptomer og årsager, og giver bud på, hvordan man via kosten kan styrke organismen under sygdom. Knut T. Flytlie beskriver også, hvordan alternative metoder som akupunktur, zoneterapi og kiropraktik kan hjælpe til et bedre helbred. Her i SD bladet vil jeg gengive flere afsnit fra kapitel 5, der omhandler: SAMMENHÆNGE MELLEM TÆNDER OG SYGDOMME Fra klinikken En 54-årig kvinde med diagnosen skleroselignende sygdom har lige fået kørestol hjem, da hun ikke længere kan gå. Ved undersøgelsen ses der ud over gangbesværet normale forhold og fine blodanalyser. Tandrøntgen viser imidlertid, at tand nr. +6 (næst bagerste kindtand i venstre overmund) er rodbehandlet, og der er en lille betændelse ved rodspidsen. Tanden bliver trukket ud, og allerede på vej ud fra tandlægens klinik kan hun mærke lidt bedre styring af benene. Efter 4 uger kan hun begynde at gå ture i skoven nær hjemmet, men gangen er usikker. Efter 3 måneder er gangen næsten normal og efter 6 måneder, på en ferietur til Prag, går hun 20 km hver dag, som om hun aldrig har haft gangbesvær. Rodbehandlede tænder er dødt væv, som har fået lov at blive i kroppen for at udføre en tyggefunktion. Dødt væv afgiver kadaverproteiner, som kroppen prøver at beskytte sig imod: Merkaptan, indol, skatol og andre. Fx er indol kendt i forbindelse med udvikling af kræft. Skatol er fundet forhøjet hos patienter med sklerose. Merkaptan er en organisk forbindelse, der lugter af rådne æg. I en stærk krop kan en rodbehandlet tand ikke fremkalde sygdom. I en svækket organisme kan den blive dråben, som får bægeret til at flyde over og fremkalde sygdom. Enhver rodbehandlet tand er et fokus. Signalerne er svage i starten og bliver forstærket ved stumme eller smertefulde betændelser. Selv om SD bladet nr. 3/2008 4

4 rodkanalen omhyggeligt er fyldt op med rodfyldningsmateriale, kan der vokse bakterier i de små sidekanaler. Disse bakterier kan give en kronisk irritation i immunsystemet, som således lettere kan blive udmattet. Rodfyldningsmaterialet indeholder ofte stoffer som jodoform, formaldehyd og andre, der ligner antibiotika, cellegift eller kortison. Selv om dette materiale officielt ikke kan optages i kroppen, ses ofte store dele af materialet resorberet i kroppen og forsvundet fra rodkanalen. I skolemedicin tager man også hensyn til disse forhold. Før en hjerteoperation bliver patienter med rodbehandlede tænder bedt om at kontakte tandlægen og få taget røntgenbilleder for at udelukke, at de går med en endnu ikke opdaget rodbetændelse. Da nerven er taget ud af den rodbehandlede tand, mærker vi ikke smerte, når der går betændelse i rodspidsen. TANDIMPLANTATER Der har i den senere tid været sagt og skrevet meget om denne nye teknik. Den kunstige tand sættes på en skrue (implantat), der i forvejen er skruet ind i kæbeknoglen. De naturlige tænder er fæstnet til kæbeknoglen med en masse små bånd. Når vi tygger, kommer der et træk i knoglen. Dette træk stimulerer samtidig knoglen til at blive stærkere. Fra et implantat derimod kommer der et tryk på kæbeknoglen. Når knogler udsættes for tryk, kan det modsatte ske. Knoglen resorberes, og der kan opstå et hulrum, et fokus. Implantatet kan således med tiden blive årsag til en kronisk, steril betændelsesproces, der belaster sundheden. Om denne belastning kommer til udtryk som sygdom, afhænger af vore dispositioner, og hvor i kroppen vi har vores svage sted. Det kan afgøre, om meridianbanerne blokeres med risiko for fjernsymptomer. Se skemaet side 7. Den billigste løsning er de næsten usynlige delproteser. En bro er en kunstig tand, der hviler på de to nabotænder. Et implantat er den dyre løsning. ORAL GALVANISME Vælger man en bro, er det vigtigt, at det nye metal, man får i munden, kan forenes med det, man har i forvejen, enten det er guld, porcelæn eller amalgam. Hvis ikke, opstår elektricitet i munden, oral galvanisme, mellem det ædle (guld) og det uædle (porcelæn, amalgam) metal. Denne strøm kan variere med spyttes surhedsgrad, men kan ligge på mv. De strømme, vi måler fra hjertet, når vi tager elektrokardiogram, ligger til SD bladet nr. 3/2008 5

5 sammenligning på 1mV. Værdier over 100mV i munden regnes for skadelige for sundheden. PROTESEBÆRERE Nu kunne man få den tanke, at protesebærere har en fordel her. Det er desværre ikke tilfældet. En undersøgelse af den svejtsiske læge Thomas Rau viste følgende resultat: Årsager til betændelse i kæben hos patienter med fuld protese: Efterladte rodsplinter 12,3 % Fortykket knoglestruktur 10,5% Fremmedlegeme 8,8% Ændret knoglestruktur 1,8% Visnede tandkim 0,9 % Ændret knoglestruktur er i dette tilfælde udtryk for en sløv betændelsestilstand (ostit). Den omtales i engelsk litteratur som cavtitation Referencer og forskningsresultater findes på internettet ved at søge på på fx root canal syndrome og focal dental infection /im SUNDE TÆNDER Sunde tænder er en følgevirkning af en sund livsstil med optimal næring for den enkelte. De fleste ved ikke, at de mest tandvenlige tidspunkter at drikke vand på er lige efter måltiderne, Et glas vand efter et måltid vil skylle madrester og visse bakterier bort og generelt rengøre munden. Drik ikke kulsyreholding vand, da kulsyren skader tænderne. SD bladet nr. 3/2008 6

6 ERFARINGSMÆSSIGE SAMMENHÆNGE MELLEM TÆNDER OG SYGDOMME BYGGER PÅ ARBEJDER FRA KRAMER, VOLL, SOLLMANN, ADLER, ANGERER, HOLLMANN, VOLKMER. Overmund (1 er fortand, 8 er visdomstand): TÆNDER SYGDOMSRISIKO LED SOM KAN BLIVE RAMT MUSKLER SOM ORGAN/ KAN BLIVE MERI- RAMT DIAN 1 fortand Sterilitet,humør,impotens,kreativitet Fod, knæ,kors- og haleben Ben Blære 2 Blodtryk,immunsystem, Fod, knæ,kors- og haleben Ben Nyre 3 hjørnetand Øjne,hjerte,blodpropper,koncentration Fod, hofte, knæ Kroppen Galdelever 4 kindtænder Øjne,psyke,fordøjelse Hånd,fod,skulder,albue Krop,arme,ben Tyktarm 5 Blodtryk,migræne,fordøjelse Hånd,stortå,skulder,albue Krop,arme,ben Lunge 6 Gigt,Stendanner,bryster,strube Kæbe, knæ Krop Mave 7 Skuldergigt,blære,bryster Kæbe,knæ,skulder Krop ** 8 visdomstand Hjerne,psyke,epilepsi,tinnitus, Alle undtagen knæ og hofte Alle Hjerte migræne,iskias,gigt,eksem ** tand 7 Højre side: Bugspytkirtel - Venstre side: Milt Undermund (1 er fortand, 8 er visdomstand): TÆNDER SYGDOMME LED MUSKLER ORGAN/ MERI-DIA- N 1 fortand Urogenitalområdet, hormoner Fod, knæ,kors- og haleben Ben Blære 2 Bindevæv,immunsystem,genital Fod, knæ,kors- og haleben Ben Nyre 3 hjørnetand Åreknuder,blodpropper,infarkt Fod, hofte, knæ Ingen Galde-lever 4 Fordøjelse,bindevæv,maveluft Kæbe, knæ Krop Mave kindtænder 5 Fordøjelse,gigt,bryster Knæ,kæbe,fod,hofte Krop ** 6 Gigt,Stendanner,lumbago,ben Korsben,stortå,haleben Krop,arme,ben Tyktarm 7 Lumbago,søvnrytme,blodtryk Fod,knæ,skulder,arm Alle Lunge 8 visdomst. Hjerne,psyke,epilepsi,tinnitus, Alle undtagen knæ og hofte Alle Tyndtarm migræne,iskias,gigt,eksem ** tand 5 Højre side: Bygspytkirtel Venstre side: Milt Kilde: Fra bogen: NÅR NATUREN HELBREDER, af Knut T. Flytlie, SD bladet nr. 3/2008 7

7 KVIKSØLVFORSKER MÅTTE FORLADE TYSK UNIVERSITET Af Ulla Danielsen, journalist På Miljømedicinsk Klinik ved Universitetet i Freiburg i Sydtyskland afgiftede læge Joachim Mutter tungmetalforgiftede patienter. Han forskede også i en sammenhæng mellem kviksølv og Alzheimers demens. Men nu skal den miljømedicinske klinik ikke længere fokusere på amalgam Den 1. juli i år fratrådte læge Joachim Mutter, 41, sin stilling ved Klinik for Miljømedicin på Universitetet i Freiburg i Tyskland. Han havde da været ansat i mere end syv år. Joachim Mutter er kviksølvforsker og arbejder med afgiftning af tungmetalforgiftede patienter herunder patienter med Alzheimers demens, patienter med autisme og patienter med mange andre alvorlige sygdomme. Det er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom. Samtidig med hans fratrædelse ophørte de angiveligt succesrige afgiftninger af patienter også ved klinikken. Sammenlagt 300 breve og protest-underskrifter fra Mutters patienter kunne ikke rokke ved klinik-ledelsens beslutning. Min seneste chef vil sige, at jeg ikke er blevet afskediget. Men jeg gik ikke frivilligt, siger Joachim Mutter til Mat & Helse. OPBAKNING BLEV AFLØST AF MODSTAND Under sin tidligere chef, professor Franz Dascher, havde Joachim Mutter, fuld opbakning til at forske i det neurotoksiske tungmetals hjerneskadende virkninger, fortæller han. Ja, den nu pensionerede chef, professor Franz Dascher, havde endda selv forsøgt at få et forbud imod brugen af kviksølv i tænder igennem i Tyskland, men det mislykkedes. Der var for stor modstand og det helt op på regeringsniveau, siger Joachim Mutter. Da Joachim Mutter i oktober 2007 fik professor Volker Mersch-Sundermann som ny chef på universitetets miljømedicinske klinik, oplevede han pludselig modstand. Min nuværende chef har aldrig udtalt sig offentligt SD bladet nr. 3/2008 8

8 imod amalgam. Men han har fået besked på at få mig fjernet, vurderer Joachim Mutter, som dog agter at fortsætte både med sin forskning og med sine afgiftninger. Den store forskel er, at det fremover ikke bliver i offentligt men kun i privat regi. Ifølge Joachim Mutter har både professor Franz Daschner, og han selv haft kontakt til den tyske sundhedsminister Ulla Schmidt (SPD) uden at der hidtil er kommet noget ud af det. -Den tyske sundhedsstyrelse hænger tæt sammen med tandlægerne og de anser amalgam for ufarligt. Samtidig tjener tandlægerne mange penge på amalgam og de forsøger at tie problemet ihjel, siger Joachim Mutter. DØDSSYG AF AMALGAM Når den sydtyske læge forsker i kviksølvs skadevirkninger har det afsæt i hans egen personlige historie. Som 18-årig fik han udboret sine egne amalgamfyldninger. Dem havde han 40 af - ca. to i hver tand. Udboringerne skete helt uden beskyttelse, og han blev alvorligt syg. Jeg var ved at dø, fik hjerteproblemer, infektioner, tabte 30 kg og havde diarre i to år. Jeg genvandt siden mit helbred, da jeg begyndte at spise råkost. Mens sygdommen stod på, mistænkte Joachim Mutter på ingen måde de udborede kviksølv-fyldninger. De brikker faldt først på plads, da han 13 år senere hørte et foredrag af læge og ph.d. Dietrich Klinghardt fra USA om amalgam. Siden vidste han imidlertid, hvilken retning hans læge- og forsker-karriere skulle tage, og i 2002 udgav Joachim Mutter på tysk en bog om amalgam og om hvilken risiko denne metalblanding udgør for menneskeheden. Den har gjort ham til en farlig person for den tyske tandlægestand, vurderer han. Som læge på klinikken for miljømedicin i Freiburg har Joachim Mutter mødt mange tungmetal-forgiftede patienter, som han har afgiftet. Blandt de syge har også været mange smertepatienter. Generelt er der fremgang i sygdomsbillederne, når patienterne bliver afgiftet og det gælder også dem med Alzheimers demens, siger Joachim Mutter. SD bladet nr. 3/2008 9

9 BEHANDLER ALZHEIMERS SOM HJERNE-FORGIFTNING På baggrund af deres erfaringer med at behandle Alzheimers demens ud fra en hypotese om, at sygdommen skyldes hjerne-forgiftning med kviksølv, søgte læge Joachim Mutter og hans daværende chef om offentlige forskningsmidler til et projekt, der kunne kaste nyt lys over denne problemstilling. Men de fik ingen penge. I den sammenhæng kan det være relevant at erindre om, at store internationale medicinal-virksomheder satser mange millioner på engang i fremtiden at kunne forgylde deres aktionærer med fortjenesten på et lægemiddel mod Alzheimers. Ifølge den danske avis Børsen satsede den danske medicinproducent Lundbeck f.eks. en halv mia. danske kroner på udvikling af et lægemiddel til Alzheimers. I løbet af mindre end to måneder viste det sig imidlertid, at pengene var tabt på gulvet. TRANSATLANTISK DIALOG Tværs over Atlanten har tyske Joachim Mutter haft tæt kontakt med sin amerikanske forskerkollega, professor i kemi ved Universitetet i Kentucky, Boyd Haley. Han er den første forsker, der ud fra dyreforsøg pegede på en sammenhæng mellem kviksølv og Alzheimers, siger Joachim Mutter. Den amerikanske professors forskningsresultater faldt imidlertid ikke i god jord, og siden har han heller ikke kunnet få flere offentlige penge til forskning. Dybest set er tyske Joachim Mutter ikke forbavset over, at han ikke får lov til at fortsætte i sit job ved den arbejdsmedicinske klinik i Freiburg, selvom han har været meget glad for denne ansættelse. Der er tale om et mønster. Ifølge tysk miljømedicin er amalgam ikke et miljøproblem. Der findes i det hele taget ikke miljøbetingede sygdomme, kun psykiske sygdomme, siger Joachim Mutter, der vurderer, at hans forfatterskab har gjort ham til en kontroversiel person i Tyskland. Det har dog ikke fået ham til at indstille skriveriet. I år udgiver han på tysk en bog om, hvad der gør os syge i dag og om veje til helbredelse. LÆGE JOACHIM MUTTERS BEHANDLINGSMODEL Den tyske miljømediciner Joachim Mutters behandlingsmetode omfatter bl.a. en meget aggressiv afgiftning med keleringspræparaterne DMPS og DMSA. SD bladet nr. 3/

10 DMPS og DMSA er gammelkendte lægemidler udviklet til tungmetalforgiftede. Mine patienter får fra sprøjter DMPS, siger han. Desuden består afgiftnings-behandlingen af kostanvisninger med fokus på råkost og anden frisk mad samt orthomolekylær medicin. Det begreb dækker over, at patienterne gennem indtag af mad og kosttilskud får alle de byggesten til rådighed i deres kroppe, som organismen skal bruge til at forny væv og organer. Patienterne får rigtig meget selen, og eksempelvis bruger jeg også Chlorella og mange andre ting, siger Joachim Mutter. Patienterne får endvidere infusioner med base det vil sige stoffer, der har en ph-værdi over den syre-base neutrale værdi syv. I forbindelse med afgiftningerne foreskriver den tyske læge også et strålingsfrit miljø, dvs ingen mikrobølgeovn, hverken mobil- eller trådløs telefon og heller ikke trådløst internet. FRARÅDER SINE PATIENTER MEDICINBEHANDLET KØD Endelig fraråder Joachim Mutter sine patienter at spise medicinbehandlet kød. I den industrialiserede produktion af kød er der ofte behov for at vaccinere f.eks. svin. Og en pæn andel af de veterinære vacciner er konserveret med det kviksølvholdige thiomersal eller med lignende kviksølvholdige konserveringsmidler. Ifølge den danske dyrlæge, Hanne Koplev, er det et overset problem, at man bruger et tungmetalholdigt konserveringsmiddel i dyr, der ender med at blive spist. SD bladet nr. 3/

11 ARBEJDSMEDICINSK KLINIK I FREIBURG DROPPER AMALGAMFORSKNING Ifølge professor Volker Mersch-Sundermann, der er chef for den miljømedicinske universitetsklinik i Freiburg vil man på klinikken fremover ændre fokus fra amalgam og tungmetaller til forskning i lungesygdomme og andre åndedrætssygdomme. Ifølge klinikchefen er der ikke noget odiøst ved læge Joachim Mutters fratræden. - Hans stilling var tidsbegrænset og ved udløbet af perioden blev den ikke forlænget. Vi er et stort institut og mange stillinger bliver ikke bliver forlænget. Nogle ansatte forlader os og andre kommer til. Det er som på så mange andre store arbejdspladser, siger Volker Mersch-Sundermann til Mat & Helse. Kilde: nr 09/2008 Mat&Helse/matoghelse.no SD bladet nr. 3/

12 TANDHELSESEKRETÆRER HAR NEUROLOGISKE SYMPTOMER En sammenligning mellem norske tandhelsesekretærer og norske sygehjælpere viser, at tandhelsesekretærerne har mange flere neurologiske symptomer end en tilsvarende gruppe af sygehjælpere. Samtidig med at den miljømedicinske klinik i Freiburg i Sydtyskland dropper sit fokus på amalgam og kviksølv, offentliggør norske arbejdsmedicinere som jo altså befinder sig udenfor EU - ny dokumentation for amalgams skadelighed. De samme norske forskere har allerede tidligere været langt fremme i skoene på dette forskningsfelt. Men senest har læge, Bente Moen, der er arbejdsmediciner på Universitetet i Bergen sammen med to kolleger påvist, at norske klinikassistenter, som tidligere har været udsat for kviksølv, har flere neurologiske symptomer end en kontrolgruppe af sygehjælpere. Det nye studie er gennemført i Hordaland i Norge. En fagforening havde gode medlemsarkiver over begge grupper af helsepersonale, og der er på grundlag af disse arkiver gennemført en spørgeskemaundersøgelse. I den rapporterer klinikassistenterne markant og betydningsfuldt flere neurologiske symptomer, psykosomatiske symptomer, hukommelsestab, vanskeligheder med at koncentrere sig, udmattelse og søvnforstyrrelser end kontrolgruppen af sygehjælpere. Hukommelsesbesværet var mest udtalt, skriver forskerne. De peger på, at den højere forekomst af neurologiske symptomer blandt klinikassistenterne kan have forbindelse til den eksponering for kviksølv, de har været udsat for i deres tidligere arbejde med kviksølvholdige amalgamfyldninger. Ifølge de tre forskere bør der laves yderligere undersøgelser for at få den kliniske betydning af de rapporterede symptomer vurderet. Forskerne brugte spørgeskemaet EUROQUEST, der er udformet med henblik på at udforske forskellige neuropsykiatriske symptomer forårsaget af nervegiftige stoffer i store arbejdsmiljøundersøgelser. EUROQUEST, der blev designet i 1992, synes at være særligt velegnet til at undersøge hukommelsessymptomer, skriver forskerne. Den norske pionerforskning har været offentliggjort i Journal of Occupational Medicine and Toxicology i maj i år. Kilde: nr 09/2008 Mat&Helse/matoghelse.no SD bladet nr. 3/

13 ISBJØRNE HAR KVIKSØLV I HJERNEN Af Ulla Danielsen, journalist Ny dansk polarforskning viser, at isbjørnes hjernefunktion er påvirket af kviksølv. Vævsprøverne er indsamlet i Østgrønland, hvor belastningen er lavest. Ny forskning viser, at isbjørne i Arktis har kviksølv i hjernen. I de egne af Grønland, hvor niveauerne er lavest, kan man også måle, at bjørnenes hjernefunktion er påvirket. Jo højere niveau af kviksølv, desto lavere niveau af stoffet NMDA, som er den vigtigste modtager for neurotransmitterstoffet glutamat, der er ansvarlig for 40 procent af hjernens aktivitet. Selv på Grønlands Østkyst, hvor kviksølvniveauet er ret lavt, synes der at være nogen effekt, siger den danske biolog, Rune Dietz. Han deltager i forskningsprojektet BearHealth sammen med blandt andre norske videnskabsfolk. Forskerne undersøger, hvordan en lang række forureningsstoffer påvirker isbjørnen og andre dele af dyrelivet i Arktis. Det sker ved, at man år for år - måler indholdet af en lang række forureningsstoffer, man kan finde i dyrenes væv herunder også i det fedtholdige hjernevæv. Målt over mere end hundrede år kan forskerne se, at niveauerne af kviksølv i isbjørnene falder øst for Grønland, mens de viser en stigning på Grønlands vestkyst og i Canada. Et lignende mønster er påvist i en lang række andre arktiske dyregrupper. Det afspejler formentlig, at man i Europa er holdt op med at fyre med kul, som er den største kilde til forurening med kviksølv, mens kviksølvet i Nordvestgrønland og Canada formentlig stammer fra kulfyrede kraftværker i Kina, vurderer Rune Dietz. Han siger, at de stigende niveauer af kviksølv i Vestgrønland og Canada er foruroligende, da 95 procent af alt det kviksølv, man på nuværende tidspunkt kan måle i dyrene, skyldes menneskeskabte aktiviteter. Når niveauet af kviksølv stiger i isbjørnenes hjernevæv, falder indholdet af receptorstoffet NMDA tilsvarende. Dette stof er et af de fire biomarkører, SD bladet nr. 3/

14 som forskerne undersøger. Når koncentrationen af disse biomarkører falder, betyder det, at funktionen i hjernen bliver nedsat. På baggrund af fundet af kviksølv i isbjørnenes fedtholdige hjernevæv skal forskerne over de kommende to år undersøge problemstillingen yderligere. Det kommer til at ske ved at undersøge otte forskellige dele af hjernen fra et større antal dyr, herunder bjørne fra det Nordvestlige Grønland, hvor koncentrationen af det nervegiftige tungmetal er endnu højere. Ligeledes vil sælerne fra de højest belastede områder blive undersøgt. Biolog, Rune Dietz, der er seniorforsker ved Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) i Roskilde har netop forsvaret en doktorafhandling om forureningsstoffer i de Grønlandske havpattedyr. Rune Dietz er også leder af den danske del af forskningsprojektet BearHealth, der udføres under det Internationale Polarår. I samme projekt deltager blandt andre norske forskere, der har udført et omfattende arbejde på blod og spækprøver af isbjørne. Det er sket i forbindelse med mærkningsprojekter med satellitsendere. Herunder har norske forskere set på, hvordan forureningsstoffer påvirker isbjørnenes hormoner, immunitet og vitaminindhold. Kilde: nr 08/2008 Mat&Helse/matoghelse.no ANNONCE Et anderledes samfund stem på Visions-Partiet. Se SD bladet nr. 3/

15 EU-BORGERE BAG POLITISK KRAV Af Ulla Danielsen, journalist En indsamling af underskrifter er i gang på internet. Miljøfolk i 10 lande vil have EU's myndigheder til at trække en rapport tilbage. Borgere i 10 EU-lande forlanger med en indsamling af underskrifter på tværs af grænser, at en officiel EU-rapport trækkes tilbage. Forfatterne til den omstridte rapport anklages for at have tætte bånd til dentalindustrien. Derfor er deres budskab farvet, når de i rapporten slår fast, at det kviksølvholdige amalgam ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko, mener miljøfolkene. Rapportens amalgamvenlige konklusion har bl.a. været formidlet via et globalt nyhedsmedie. Også Tandlægebladet har trykt EU-rapportens konklusioner om, at amalgam er ufarligt. Borgerprotesten vedrører den såkaldte SCHENIHR-rapport, der handler om sikkerheden ved dental amalgam. Kommiteen bag rapporten består af syv medlemmer, heraf er fire tandlæger og de har alle deklareret, at de har tilknytning til dentalindustrien. Leder af gruppen, professor D.F. Williams fra Storbritannien, hvis CV kan findes på internet, kan imidlertid næppe heller deklarere at være uden tilknytning til dentalindustrien. Det vurderer praktiserende læge Helge Volkmann, Amager, der har sat sig ind i SCHENIHR-rapporten. Helge Volkmann er med i det internationale foum, som nu med en indsamling af protester vil sætte pondus bag kravet om, at EU trækker sit skrift tilbage. Underskriftindsamlingen finder sted i regi af den almennyttige Luxembourgbaserede miljøorganisation AKUT. SD bladet nr. 3/

16 Det er vores erfaring, at det offentlige sundhedsvæsen i EU-landene ikke har tilegnet sig kompetent viden om diagnosticering og behandling af amalgam- og kviksølvforgiftning, skriver miljøfolkene på AKUTs hjemmeside. De peger på, at forfatterne til den omstridte rapport hverken besidder kompetent lægelig viden, som det udtrykkes, eller har amalgamforgiftede patienter i behandling. Vi protesterer hermed mod indholdet og konklusionerne i EU-rapporten, skriver AKUT bl.a. på hjemmesiden, hvor der fremsættes krav om, at rapporten trækkes tilbage, så den kan blive skrevet om af en ny ekspertgruppe af uvildige og kompetente personer. Miljøorganisationen AKUTs underskriftindsamling finder sted i henholdsvis en fransk, engelsk, tysk, dansk, norsk, svensk, hollandsk, italiensk, portugisisk og spansk version. Derudover har ni navngivne eksperter, der enten er læger eller forskere fra henholdsvis Sverige, Tyskland, Frankrig, Norge, USA og Danmark klaget til EU over SCHENIHR-rapportens konklusioner og kvalitet. SCHENIHR er en forkortelse for rapportens titel på engelsk: Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks: The safety of dental amalgam and alternative dental restoration materials for patients and users. SCHENIHR-RAPPORT FORTIER OBDUKTIONSRESULTATER EU-rapport kritiseres for udeladelser og for at være 30 år bagud i forhold til gyldig videnskab. I en klage til EU's myndigheder over SCENIHR-rapporten, der frikender det kviksølvholdige tandmateriale amalgam, undrer en af klagerne, dr. Joachim Mutter fra Freiburg Universitetshospital i Tyskland sig over, at rapportens forfattere undlader at referere til resultater fra obduktioner. Dental amalgam er uden sammenligning hovedkilden til den totale menneskelige belastning med kviksølv. Det er bevist med mange SD bladet nr. 3/

17 obduktionsrapporter. Her har man fundet 2-12 gange mere kviksølv i kropsvæv fra individer med amalgam. Obduktionsstudier er de vigtigste og mest værdifulde, når det handler om at undersøge for kviksølvbelastning forårsaget af amalgam. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor netop SCHENIHR ikke refererer til obduktionsresultater, skriver den tyske læge. Docent Mats Hanson, Sverige, udtrykker en lignende undren over SCHENHIR-rapporten, der i højere grad gør sig bemærket ved, hvad den har udeladt end ved, hvad den indeholder. Rapporten afspejler ikke nuværende viden om kviksølv og amalgam og synes at være 30 år bag ud for sin tid. Den synes at reflektere industriens og tandlægeskolernes meninger og ønsketænkning, skriver docent Mats Hanson. Den britiske professor D.F. Williams og hans seks medforfattere til SCHENHIR-rapporten fraråder på deres side EU at iværksætte yderligere forskning omkring sikkerheden ved tandfyldninger med amalgam. UNDERSKRIFTSINDSAMLING Protest mod EU-rapport udgivet af SCHENIHR Rapporten påstår, at amalgam/kviksølv ikke udgør en risiko for menneskers helbred. Her er webadressen: SD bladet nr. 3/

18 HELSEBRINGENDE KRYDDERIER Af Trine Jørgensen Krydderier har altid været betragtet som værdifulde. Allerede omkring 3500 f. kr. blev krydderier brugt af de gamle ægyptere til at sætte smag på deres mad, til kosmetik og til at balsamere deres døde. Handelen med de kostbare krydderier blev i mange tusinde år styret af araberne, som bragte varerne fra primært Indien og Sri Lanka (Ceylon) til Mellemøsten og Europa. I middelalderen bliver krydderierne delvist glemt kun munkene dyrkede urter som lægemidler. Med Marco Polos lange rejse til Østasien og senere Columbus rejse til Amerika, sker der en genoplivning af interessen for og handelen med krydderier. I dag bliver flere og flere forskere interesseret i virkningerne af krydderier og urter, specielt indenfor behandlinger mod kræft og diabetes. Her har interessen mest koncentreret sig om chili, ingefær, kanel og hvidløg. Men mange krydderier er rigtig gode for sundheden. Generelt indeholder de mange antioxidanter, især vitamin C og E, carotenoider, flavonoider, terpener, der modvirker de skadelige virkninger af frie radikaler. Smagen af krydderier skyldes indholdet af en række organiske stoffer, som i mange tilfælde fungerer som et forsvar mod dyr, der vil spise planterne, eller som antibiotika over for bakterier eller svampe, der kan angribe planten og dræbe den. En lang række af de smagende stoffer i krydderier har ved forsøg vist sig at have virkning over for sygdomsfremkaldende bakterier og svampe. Men krydderierne har desuden en række særlige virkninger. CHILI er det mest undersøgte og dokumenterede krydderi. Der findes ca 200 sorter i forskellige styrker den stærkeste er Habanero sorten. Capsaicin er det stof, der giver den stærke smag i både chili og cayennepeber og menes at have antibiotiske egenskaber. Nogle teorier går ud på, at capsaicinet fremmer dannelsen af endorphiner i hjernen kroppens egen morfin. Chili er meget rig på C-vitamin, men har mange helseeffekter, bla. menes det at modvirke blodpropper og stimulere kredsløbet og udskillelsen af fordøjelsesenzymer. Desuden renser det luftvejene ved hoste og forkølelse og øger energiforbrændingen. SD bladet nr. 3/

19 Chili kan også bruges udvortes som creme chilicreme, der stimulerer blodtilførslen til huden. Denne creme skulle også have gavnlig virkning på muskelsmerter og muligvis en mild lokalbedøvende virkning. Allerede i 1996 har forskere fra Singapore rapporteret, at stærk, knust chili måske kan være en bedre kur mod mavesår end medicin. Mens medicin kan virke generende på maven og skade "beklædningen", øger chili gennemstrømningen af blod i maven, hvilket er med til at reparere maven. INGEFÆR er Østens foretrukne husmiddel mod en række symptomer og sygdomme og er i årtusinder blevet betragtet som nærmest et universalmiddel mod de fleste skavanker. Den modvirker kvalme, køresyge og andre maveproblemer, modvirker morgenkvalme hos gravide og svimmelhed. Immunsystemet styrkes, og ingefær beskytter mod bakterier og svampe. Desuden fremmes sundheden i hjertet og kredsløbet. Den menes at kunne mindske risikoen for blodpropper, virke inflammationshæmmende og lindre smerter og stivhed. Der findes undersøgelser der viser, at ingefær kan have en kræfthæmmende effekt. I American Association for Cancer Research har forskere fremlagt forsøg, der viser at ingefær og chilipeber kan hæmme væksten i visse kræftceller. De indiske krydderier ingefær og bukkehorn kan være en vigtig hjælp for personer med diabetes eller sygdomme i hjertets kranspulsårer, viser en ny undersøgelse foretaget af danske og indiske forskere. Forfatterne til undersøgelses-rapporten konkluderede, at regelmæssig brug af bukkehorn og ingefær kan give en vis grad af beskyttelse mod sygdom i hjertets kranspulsårer. KANEL er en gammel medicinsk plante. Den blev tidligere anset for at kunne give evigt liv. Blev traditionelt brugt sammen med ingefær mod forkølelse og influenza. Kanel styrker kredsløbet og modvirker blodpropper. Den stimulerer blodcirkulationen især i fingre og tæer. Kanel er godt for fordøjelsen, mod smerter og stivhed i muskler og led, mod menstruationsbesvær, forebygger tandkødsbetændelse og blærebetændelse samt dræber colibakterier og andre bakterier. Ekstrakt af barken har bakterie- og svampehæmmende virkning. SD bladet nr. 3/

20 Japanske undersøgelser fra 1980'erne hævder at kanel virker beroligende, smertestillende og sænker blodtrykket. Helt nye undersøgelser viser, at kanel har en gavnlig virkning på type2 diabetes - at den sænker kolesteroltallet samt nedsætter blodsukkeret og blodfedtet hos type 2 diabetikere. En lille smule kanel kan sænke blodsukkeret hos sukkersyge og nedsætte niveauet af triglycerider og cholesterol, og forskeren bag opdagelsen, Richard Andersen, kalder det for den mest opsigtsvækkende opdagelse, som han har set inden for kostområdet i de sidste 25 år. Blot en halv teske kanel om dagen kan give virkninger, som i nogle tilfælde er næsten lige så dramatiske som de, der ses ved brug af lægemidler, som kaldes statiner, og som millioner af amerikanere tager for at sænke deres kolesterolniveau. Kilder og for yderligere info: Krydderier og kokkerier, af Torsten Vildgaard og Carl Th. Pedersen Læs om flere krydderier i næste nummer. /red Ved adresseændring: Venligst husk at give foreningen besked, idet vi ikke modtager besked fra postvæsenet SD bladet nr. 3/

21 FISKEOLIE BEDRE END DYR MEDICIN Et lille gram fiskeolie om dagen redder hjertepatienters liv. Dyr kolesterolsænkende medicin har derimod ingen effekt. Det viser en ny stor undersøgelse, som er offentliggjort i det ansete lægevidenskabelige tidskrift The Lancet.»Fiskeolien vandt over den kolesterolsænkende medicin. Omega-3-fedtsyre har nærmest en medicin-lignende effekt på hjertet. Det stabiliserer hjertets rytme, så man ikke får pludselig hjertedød,«siger Steen Stender. Han er professor i forebyggelse af hjerte-karsygdomme og ledende overlæge på Gentofte Sygehus. De meget anvendte kolesterolsænkende lægemidler af typen statiner viste sig ifølge undersøgelsen ikke at gøre nogen forskel ved hjertesvigt. Kapsler med fiskeolie sørgede derimod for, at ni procent færre døde af hjertesvigt. Omkring danskere er ramt af hjertesvigt, og danskere dør årligt af tilstanden. Hvis de tog en enkelt kapsel fiskeolie om dagen, ville cirka 100 af dem redde livet hvert år, hvis man overfører det nye forskningsresultat til danske forhold. Det forklarer læge Jerk W. Langer, som er en af landets førende eksperter i fiskeolie.»patienter med hjertesvigt tager ofte fem-syv forskellige slags medicin, så på baggrund af den nye undersøgelse er det bestemt relevant at tale med sin læge om, hvorvidt man skal fortsætte med den kolesterolsænkende statin. Man bør ikke selv stoppe med pillerne,«siger læge Jerk W. Langer. Klip fra Metroxpress 4. september 2008 /im Der henvises også til foregående artikel om kanel, hvor der bl.a. står: Blot en halv teske kanel om dagen kan give virkninger, som i nogle tilfælde er næsten lige så dramatiske som de, der ses ved brug af lægemidler, som kaldes statiner, og som millioner af amerikanere tager for at sænke deres kolesterolniveau. SD bladet nr. 3/

22 MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt indhyllet i en usynlig sø af diverse radiobølger og elektromagnetiske felter med diverse elektriske hjemmemaskiner køkkenmaskiner, computere, tv, radioer og mobiltelefoner. Indenfor de seneste år har vi haft en eksponentiel stigning i udsættelsen for disse frekvenser. Det tog tyve år fra 1984 til 2004 at nå til den første milliard mobiltelefoner, den næste milliard tog det kun 18 måneder at nå, den tredje milliard ni måneder, den fjerde milliard 6 måneder... for ikke at tale om den øgede stråling fra f.eks. trådløse routere og hotspots. Det er svært at helgardere sig mod skadelig stråling, men her følger et par gode anbefalinger: 1. Begræns den tid du anvender med mobiltelefonen. 2. Begræns din udsættelse for WiFi routere trådløse sendere. Find ud af hvor de befinder sig og hold dig langt væk fra dem. 3. Slå højtaleren til i stedet for at sætte mobilen op til øret det næstbedste efter slet ikke at bruge mobilen. 4. Brug et headset, ideelt et luftbårent, som leder lyden uden nogen form for stråling, men ellers vær sikker på at ledningen er skærmet, så den ikke fungerer som antenne og leder de informationsbærende bølger direkte til hjernen. Nogle test har vist, at headset til mobiltelefonen kan øge strålingen med mere end 300 procent! 5. Begræns opkald indenfor bygninger, men brug den udendørs hvor det er muligt. 6. Begræns børn og teenageres brug af mobilen. 7. Hvis du er i besiddelse af trådløse telefoner, så brug kun dem der kører på 900 Mhz, da gigahertz telefoner altid er tændt og bombarderer dig med informations-bærende radiobølger døgnet rundt. 8. Undgå trådløse babyalarmer. Strålerne gennemtrænger meget lettere et barns kranie. SD bladet nr. 3/

23 Hvordan er disse bølger i stand til at skade kroppen? Radiofrekvenser (RF), elektromagnetiske felter (EMF) og røntgenstråler produceres af elektromagnetiske kilder og er del af det elektromagnetiske spektrum. Forskellen mellem dem er deres frekvenser. Frekvens måles i hertz (Hz), som er antallet af bølger pr sekund - 1 Hz er derfor en bølgecyklus (op og ned) pr sekund. 1 megahertz (MHz) svarer til Hz pr sekund. Al elektromagnetisk energi ligger et sted på det elektromagnetiske spektrum, varierende fra ekstremt lave frekvenser (ELF) til mikrobølger, røntgen og gamma stråler. ELF felter inkluderer husholdningsapparater og højspændingsledninger. Videnskabsfolk er enige i, at ELF felter er problematiske for menneskers helbred. De bliver betragtet som muligt kræftfremkaldende og har været forbundet med tilfælde af leukæmi hos børn. Selvom ekstremt lave frekvenser og ekstremt høje frekvenser vides at være kræftfremkaldende, tøver videnskaben med at forbinde nogen som helst risiko med de mellemliggende frekvenser, hvor netop mobiltelefoner opererer. Problemet er, at mange af din krops processer netop arbejder i dette frekvens område. Faktisk er vores celler fyldt med receptorer som specifikt reagerer på disse signaler. Når du udsættes for disse informationsbærende radiobølger stimuleres receptorerne, og de skrøbelige forbindelser og dermed kommunikationen mellem cellerne bliver svækket. Hvis de først begynder at fejle, låser cellerne op og bliver mere modtagelige for f.eks. tungmetaller og frie radikaler, som skaber forvirring i kroppen og kan begrunde en række patologiske konsekvenser, som kan kulminere i f.eks. træthed, angst og ultimativt cancer. Det anerkendte lægetidsskrift The Lancet har publiceret en undersøgelse Physics and biology of mobile telephony. Den udtrykker alvorlig bekymring omkring det faktum, at nogle af de frekvenser der anvendes i moderne GSM mobiltelefon teknologi ligger meget tæt på nogle af de elektrokemiske/-biologiske processer i menneskets krop. Præcis som en radio kan vores biologiske processer påvirkes af svingninger fra udefrakommende stråling. Et godt eksempel på hvor sårbare nogen er for elektromagnetisk påvirkning, er hvordan stroboskoplys kan fremkalde anfald hos epileptikere. Mange af disse biologiske aktiviteter påvirkes af stofskiftet, hvilket betyder, at effekten af strålingen vil være forskellig fra person til person. Effekten påvirkes ligeledes også af hvilken type mobiltelefon der bruges. SD bladet nr. 3/

24 Mange forskere fra forskellige lande finder samstemmende foruroligende resultater, der antyder langt større implikationer for helbredet. I dag er forskerne i stand til at påvise de molekylære ændringer, der sker i kroppen ved udsættelse for informationsbærende radiobølger som f.eks. dem fra mobiltelefonen, hvor tidligere forsøg kun har været udført på dyrkede celler. ALLE tilgængelige data peger på en bred vifte af sundhedsrisici på langt sigt. Desværre forbinder de færreste deres helbredsproblemer med påvirkning fra mobil- og anden radiostråling. Så selvom cancer og hjernetumor ofte nævnes som den største risiko ved brug af mobiltelefon, er det altså hverken den eneste eller mest almindelige risiko. Følgende sygdomme og lidelser er videnskabeligt kædet sammen med mobiltelefonens radiobølger: Alzheimers, senilitet og demens Parkinsons Autisme Træthed Hovedpiner Søvnforstyrrelser Forandret hukommelsesfunktion, svigtende koncentrationsevne Børn og mobiltelefoni Et stort problem ved mobilen er, når den bliver holdt op ved øret ved brug. Da de elektromagnetiske stråler bliver skudt ud i alle retninger med lysets hastighed kan denne stråling gennemtrænge kraniet. Denne stråling kan trænge næsten hele vejen igennem hjernen på et 5-årigt barn, hvorimod kraniet hos en voksen er tykkere og yder bedre beskyttelse. Af en eller anden grund er nogle mennesker mere intolerante overfor disse stråler, men især børn er udsatte. En undersøgelse fra Universitet i Helsinki, Finland fra 2006 fandt, at EMF fra mobil telefoner på 902 Mhz har en ugunstig effekt på børns hukommelse. Visse andre stråler fra mobilen ligger i området for alfa og delta hjernebølger. Hos børn er deltabølgerne ikke stabilt erstattet af alfabølger før omkring 12-års alderen. Børns immunsystem bliver også forringet af denne stråling, hvilket gør dem mere modtagelig for alle slags sygdomme. Hjernetumor har nu passeret leukæmi som største dræber blandt børn mht cancer. I det seneste årti er der f.eks i Australien konstateret en stigning på 21 procent i hjernecancer hos børn. Til sammenligning viser undersøgelser for Europa og UK en stigning på 40 % i hjernetumorer indenfor de seneste 20 år. Kilde: SD bladet nr. 3/

25 Andre foreninger, tidsskrifter, hjemmesider m.v. Nordiske patientforeninger: Norge: Forbundet Tenner og Helse: v/ffo, Postboks 4568 Torshov, No-0404 Oslo Hjemmeside: tlf Sverige: Tandvårdsskadeförbundet, Kungsgatan 29, 2tr, SE Trollhättan Hjemmeside: tlf Fax: Finland: Föreningen för tanpatienter i Finland (Suomen Hammaspotilasyhdistys): PB213, FIN Helsingfors tlf: Tidsskrifter: Danmark: Mit helbred - medlemmer af FmSD kan tegne abonnement til favørpris. Norge: Sverige: USA: Tenner &Helse(Forbundet Tenner og Helse) Nordisk Tidsskrift for Biologisk Medisin (VitalPress, Bjørklund Pharma AS, Toften 24, NO-8610 Grubhei) Hjemmeside: Tf-bladet (Tandvårdsskadeförbundet) Bio-Probe Newsletter, (Bio-Probe, Inc., P.O. Box , Orlando,,FL Andre Internetsider Lichtenberg Heavy Metal Bulletin, (Monica Kaupp): IAOMT: IAOMT, Sweden: Kvicksilversidan: Vitalpost, Bjørklund Pharma AS: Hugnet (Hal A. Huggins DDS, MS): Talk International.com: The Doctors Medical Library (Ron Kennedy, M.D.): The Institute for Health Realities (H.L. Sam Quenn): Mat og Helse, Månedsmagasin grupper Hg-listan: Nordisk diskusjonsgruppe for biologisk medicin (nordbiomed): The AMALGAM list: Metals & Human Health Discussion Forum: SD bladet nr. 3/

26 Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Bankkonto: , Kreditornummer: Foreningen er en nonprofit, uafhængig og selvstændig patientforening med det humanitære sigte at få giftige materialer fjernet fra tandplejen. Foreningens formål er: 1. At fremme kendskabet til skadeligt dentalmateriale og tungmetalforgiftning, f.eks. fremkaldt af amalgamfyldninger. 2. At opnå anerkendelse hos social- og sundhedsvæsenet af tandplejeskader. 3. At formidle ny viden og nye behandlingsmuligheder. 4. At støtte og vejlede medlemmerne via kontaktpersoner. 5. At opnå tilskud til andet dentalmateriale end amalgam. 6. At opnå social- og sundhedsvæsenets godkendelse og økonomisk støtte til behandling og tandskader. Kontingent 2008 Enkeltpersoner kr. 180,00, ægtepar kr. 250,00 pr. år. Erhvervskontingent kr ,00 pr. år. Kontingentet gælder for et kalenderår og opkræves i januar måned. For nye medlemmer, indmeldt efter 1. oktober, gælder kontingentet også det efterfølgende år. Gaver til foreningen modtages gerne. Henvendelser af økonomisk art rettes til kassereren eller til formanden for foreningen. Adresseændringer og indmeldelser Til foreningens adresse. Har du idéer til fremme af foreningens virke, så send dem til foreningen! Artikler til medlemsbladet Manuskripter modtages meget gerne, helst skrevet i tekstbehandlingssystemet WORD, men også håndskrevne artikler har interesse. Materialet kan sendes som fil til formanden, eller som almindelig post til formandens postadresse, gerne på diskette eller på Cd-rom. Personlige beretninger kan skrives under mærke, blot foreningen har navn og adresse på indsenderen. BØGER: 150 år med amalgamfyldninger kr. 50,00 SD bladet nr. 3/

27 Navne og adresser Formand Næstformand Inge-Lis Marchant, Sandstumpvej 9, 8500 Grenaa Tlf Peter Johansen, Ryparken 76, 2. th., 2100 København Ø Kasserer: Karen Hjarsen, Mellemstræde 3 st Grenaa Tlf Bestyrelsesmedlem Peter Damgaard, Stubbum Landevej 64, 6070 Christiansfeld Tlf/fax: Bestyrelsesmedlem Lise Langberg, Egevænget 76, 8310 Tranbjerg Tlf Bestyrelsessuppleant Inge Marcuslund Langengevej 1, 2 tv 8240 Risskov Tlf Bestyrelsessuppleant Anne-Birte Rasmussen, Ålborggade 19, 4. tv., 8000 Århus C Tlf Foreningens telefonsvarer: ( +45 ) Revisorer: Jens Peter Udsen, Herman Bangs Vej 28, 8500 Grenaa Aase Kruse Kukkebækvej 2B, Pederstrup, 8560 Kolind Revisorsuppleant: Poul Chr. Andersen, Ericaparken 57, st.tv., 2820 Gentofte.. Kontaktpersoner: Poul Chr. Andersen København Tlf. : Birthe Mikkelsen (MCS,el-) Ikast Tlf.: Esther Nielsen Ans by Tlf.: Åse Nielsen Rønne Tlf.: René Lehmann Pedersen Odense Tlf.: Hugo Svarrer (psyk.) København Ø Tlf.: Lizzy & Bent Poulsen Nørre Sundby Tlf.: Tegninger og illustration: Lis Sinding, Tryk: Off-set Service, Odense SD bladet nr. 3/

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Det er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom.

Det er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom. KVIKSØLVFORSKER MÅTTE FORLADE TYSK UNIVERSITET Af Ulla Danielsen, journalist På Miljømedicinsk Klinik ved Universitetet i Freiburg i Sydtyskland afgiftede læge Joachim Mutter tungmetalforgiftede patienter.

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Guide: Sådan snyder du influenzaen

Guide: Sådan snyder du influenzaen Guide: Sådan snyder du influenzaen Lige nu skyller den anden bølge af influenzaepidemien ind over os. Og selvom det er for sent på sæsonen at blive vaccineret, kan vi med forholdsvis simple råd slippe

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.

Læs mere

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Der kan på forskellige måder fra tele- og elektronikbranchen side tages forskellige beskyttende forholdsregler imod radiofrekvent strålings sundhedsskadelige

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Din tarmflora er vigtigere end du tror

Din tarmflora er vigtigere end du tror Din tarmflora er vigtigere end du tror Af: Ingrid Spilde, forskning.no 25. december 2011 kl. 03:59 Mange vidt forskellige sygdomme, som autisme og kronisk træthed, kan måske spores til menneskets tarmflora.

Læs mere

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok Af Torben Bagge, januar 2012 03 D-vitamin virker mod Alzheimer 05 Demens og Alzheimer 06 Har du Alzheimer? 07 Sådan sikrer du dig nok D-vitamin 07 Tilskud

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Med venlig hilsen Hong

Med venlig hilsen Hong Kære læser Du sidder nu med materialet fra mit foredrag. Venligst kontakt mig, hvis du ønsker at kopiere eller gengive tekst og/eller billeder da alt materiale er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

33 gode råd til at blive 100 år

33 gode råd til at blive 100 år 33 gode råd til at blive 100 år En række nye studier øger vores viden om, hvad der kan gøre os tudsegamle. Vi giver her 33 råd til, hvordan du kan leve til de 100 og længere. Af Torben Bagge og Jacob Carlsen,

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne TRYK DIG SUND k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. HUGO NIELSEN TRYK DIG SUND Hovedland Tryk dig sund Hugo Nielsen og Forlaget Hovedland 2003 Illustrationer: Hugo Nielsen

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere