Den ældres daglige liv på plejehjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den ældres daglige liv på plejehjem"

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Den ældres daglige liv på plejehjem Et studie af egenomsorg, relationer og livskvalitet hos den ældre The Daily Life of Elders in Nursing Homes A studie of elders self-care, relationships, and quality of life BACHELOROPGAVE MODUL 14 Guro Ørstavik Hollund S 2009 H Michelle Feltendahl Thostrup S 2009 H Vejleder: Jens M. Taleman Anslag: Afleverings dato: Denne opgave må gerne lånes ud

2 "I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Guro Ørstavik Hollund _ Michelle Feltendahl Thostrup _ Side 2 af 37

3 Resumé Opgavens formål er at belyse, hvordan plejehjemsbeboernes livskvalitet bliver påvirket ved inddragelse i det daglige liv på plejehjemmet, og hvilken indflydelse relationerne mellem beboer og plejepersonale har på dette. Der er benyttet en hermeneutisk tilgang, og der tages udgangspunkt i ph.d.-afhandlinger af Jens Kofod og Mette Andresen. Kari Martinsen og Katie Eriksson udgør den teoretiske referenceramme. Ældre ønsker en pleje, der tager udgangspunkt i dem som individ. Beboere, der ikke får den rette træning, og hvis deltagelse i det daglige liv bliver forringet, oplever en svækkelse af deres livskvalitet. Ansvaret for relationen bliver i høj grad lagt over på de ældre, på trods af, at de er svage med svækkede resurser. Manglende relation påvirker kvaliteten af plejen. Det konkluderes, at ved manglende relation og forståelse for de ældres ønsker om træning, oplever de ældre flere former for lidelse. Hvis personalet ikke griber den tillid, der bliver givet, bliver magt en del af plejen. Side 3 af 37

4 Summary The object of this paper is to shed light on how the quality of life of nursing home residents is influenced by including them in the daily life in nursing homes, and what influence the relationships between residents and staff has on this matter. A hermeneutic approach is used and the base is two PhD-theses by Jens Kofod and Mette Andresen. Kari Martinsen and Katie Eriksson form the theoretical frame of reference. Elders seek a care that has its foundation in them as individuals. Residents who does not receive correct exercise, and whose participation in daily life is weakened, experience a lower quality of life. Often, the elderly residents are imposed the responsibility for the relationships, despite their lack of resources, which affect the quality of care. In conclusion, a lack of relations and understanding for the goals of elders for exercise imposes several kinds of suffering on the elderly. If staff does not accept and respect the trust they are given, authority, and force becomes a part of care. Side 4 af 37

5 Indholdsfortegnelse 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Baggrund Demografi Egenomsorg Livskvalitet Relationer Afgrænsning Problemformulering Begreb, Metode og teori Begrebsafklaring Videnskabsteoretisk position Forforståelse Metode Litteraturstudie Litteratursøgning Empiri Teori Katie Eriksson Kari Martinsen Analyse Relationernes betydning for beboerens liv (Michelle F. Thostrup) Delkonklusion Egenomsorg som en del af det daglige liv (Guro Ø. Hollund) Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1 Søgeprotokol Side 5 af 37

6 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling 1.1 Baggrund Under vores uddannelse har vi været i praktik samt arbejdet på forskellige plejehjem. Gennem dette har vi udviklet en stor interesse for arbejdet med den ældre borger, og ønsker at være med til at forbedre deres vilkår, for dermed at fremme deres livskvalitet. I undervisningen lærer vi, at plejehjemsbeboere skal udøve egenomsorg, og at man skal støtte dem i dette. Vi har dog oplevet, at beboere på plejehjem ikke får muligheden til at udøve egenomsorg, blandt andet fordi plejehjemmene har visse tidsrammer, der skal overholdes, samt en manglende indsigt i hvilke resurser beboeren besidder. Det ses også, at der er uafklarede forventninger mellem beboere og plejepersonalet, til hvilken omsorg der skal ydes. Tidsrammerne er som regel sat af ledelsen, og de gør at beboernes liv har en rytme, men dette kan i den daglige pleje medføre begrænsninger i forhold til kreativ og individuel pleje. Tidsrammer og fast struktur, har vi oplevet, medfører at daglige gøremål som beboerne kan have været vandt til at gøre i mange år, bliver taget fra beboeren, da plejepersonalet vil hjælpe beboeren. Men ligeledes fordi beboerne kan være langsommere til at udøve de forskellige gøremål der er. På flere forskellige plejehjem har vi oplevet, at beboerne ikke har mulighed for at rede sin egen seng og lægge sit tøj på plads, da det bliver gjort for dem. En anden erfaring er, at beboerne ikke selv må være med til at lave mad, da dette kan være uhygiejnisk. Dog udtrykker ældrekommissionen og fødevaredirektoratet, at de ældre kan have gavn af deltagelse i madlavning og at deltagelse i nogen grad ikke påvirker hygiejnen i godkendte køkkener (Ældrekommissionen 2012; Fødevaredirektoratet 2002). Disse begrænsninger, har vi oplevet, efterlader den ældre tilbage med en hverdag uden daglige gøremål, og at de derfor ofte placeres foran fjernsynet. Dette har vi oplevet som et problem, da der foreligger undersøgelser om, at beboere med mulighed for at udøve egenomsorg er med til at vedligeholde de funktioner, de har, samt at de oplever at deres livskvalitet fremmes (Willemann & Hanak 2006). 1.2 Demografi I Danmark lever vi i dag længere og er mindre svækket end tidligere, dog ses det, at hovedparten af de ældre, der kommer på plejehjem, er stærkt fysisk eller psykisk svækkede (Ældrekommissionen 2012; Danmarks Statistik 2012; Christensen 2009). Antallet af ældre over 65 år er i dag mennesker, og det vil blive en stadig større gruppe i den danske befolkning (Danmarks Statistik 2012). I Danmark udgjorde de ældre over 65 år 9 % i 195,0 Side 6 af 37

7 og i 2000 var dette tal steget til 15 % (Christensen 2009). Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger vurderes det, at den ældre del af befolkningen vil stige yderligere over de næste 32 år og det forventes at der i 2044 vil være mennesker over 65, hvilket svarer til 25 % af den danske befolkning (Danmarks Statistik 2012). I 2009 boede der mennesker i pleje- og ældreboliger i Danmark, og i 2010 var dette tal steget med 3 % til , hvorefter man i 2011 ser et fald til mennesker. Andelen af mennesker der kommer på plejehjem stiger i takt med, at man bliver ældre, og det ses, at de er langt mere svækkede end tidligere (Ældrekommissionen 2012). Dette skyldes bland andet, at man i ældresagen arbejder for at ældre forbliver længst muligt i eget hjem (Ældresagen 2012). I 2011 boede således 42 % af de ældre over 90 år og 23 % af de årige på plejehjem. Sammenlignet med dette er der 13 % af de årige og 6 % af de årige, der bor på plejehjem (Danmarks Statistik 2010; Danmarks Statistik 2011). 1.3 Egenomsorg Egenomsorg er en sundhedsaktivitet som en borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (Sundhedsstyrelsen 2012). Der findes flere teorier omkring egenomsorg, blandt andet ses Dorothea Orems (1971) egenomsorgsteori. Denne teori kan underinddeles i tre selvstændige teorier; teorien om egenomsorg, hvor der fokuseres på de målrettede aktiviteter en person udfører; teorien om egenomsorgssvigt, der beskriver hvorledes mennesker, på grund af manglende egenomsorg, får brug for sygepleje; og teorien om sygeplejesystemer, der omhandler hvilke måder sygeplejersken kan kompensere for mangelfuld egenomsorgsevne (Orem 1971). Et andet begreb Orem arbejder med er egenomsorgsbehov, hvor hun inddeler dette i tre kategorier. Det første er de universelle egenomsorgsbehov, der blandt andet omfatter et sufficient indtag af vand og mad, opretholdelse af balancen mellem aktivitet og hvile, samt at forebygge risici mod liv og trivsel. De udviklingsmæssige egenomsorgsbehov er det andet begreb, og det er den udvikling man gennemgår fra fødsel til død. Det tredje og sidste, er de sundhedsafvigende egenomsorgsbehov, der forekommer når et menneske bliver sygt, kommer til skade, bliver invalideret eller er i medicinsk behandling (ibid.). Egenomsorg har en stor betydning i rehabilitering. Begrebet rehabilitering rummer internationalt set forståelse, principper og metodiske tilgange, som samler flere tværfaglige Side 7 af 37

8 indsatser, heriblandt medicinsk, psykologisk og pædagogisk, der skal hjælpe den syge og svækkede til at genvinde eller bibeholde den bedst mulige funktionsevne (Jensen et al. 2004). I Danmark er rehabilitering et diffust begreb, som mangler en fastere og mere entydig sammenhæng. Forståelsen af begrebet vil variere alt efter hvilken faggruppe man hører til. Dette er derfor et begreb, som har mange betydninger, afhængig af den kultur det findes i (ibid.). I Hvidbogen om rehabilitering (2004), bliver det dog defineret som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Jensen et al. 2004, s. 4) Rehabilitering handler om at have fokus på borgerens hverdagsliv, og at man har et helhedsorienteret billede. Man bruger indsatser, der inddrager borgeren, men også rettes mod borgerens omgivelser. Målet er, at borgeren skal opnå et selvstændigt og meningsfyldt liv, der tager udgangspunkt i dennes livsverden. Et nyt begreb der er dukket op, er hverdagsrehabilitering. Målet med hverdagsrehabilitering er, aktivt at støtte den ældre til at være længst og bedst muligt i eget liv. Dette har Ergoterapeutforeningen (2011) udarbejdet 10 principper for, blandt andet at det er aktivitetstræning før passiv hjælp og hverdagsrehabiliteringens fundament er at udvikle et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle (ETF, 2011). Ældre der bor på plejehjem har plejepersonalet til at hjælpe sig. Plejepersonalet hjælper som regel ved at udføre opgaven for beboerne, i stedet for at støtte dem i selv at gøre opgaverne (Engelman et al. 2003; Resnick et al. 2011). Tidsperspektivet er et stort aspekt i denne sammenhæng, da plejehjemspersonale skal have fokus på effektivitet. Engelman et al. (2003) har lavet et studie, hvor deres intervention er et specielt udviklet program, hvor man giver korte beskeder, før man går ind og fysisk hjælper med opgaven. Resultaterne viser, at dette forkorter plejetiden hos beboerne og samtidig styrker beboernes egenomsorgskapacitet. Forskning viser ydermere, at institutionalisering har en depersonaliserende effekt og fremmer passivitet. At udføre opgaverne for beboerne, kan fratage dem muligheden for at vedligeholde deres resurser og mindske følelsen af indhold i hverdagen. Plejehjemmene giver ikke de ældre mulighed for at deltage eller bidrage til, hvordan deres liv og levevilkår skal være. Dette kan føre til at deres fysiske mobilitet og Side 8 af 37

9 mentale sundhedstilstand forværres, samt at deres mulighed for sociale relationer falder (Abma et al. 2012; Resnick et al. 2011). En artikel af Resnick et al. (2008), beskriver at de i deres undersøgelse bruger restorative care, der er et program, hvor man bruger en selfefficacy orienteret pleje, til at implementere en rehabiliterende pleje på plejehjem. Dette gøres for at vedligeholde ældres funktion, gang og balance, og dermed vedligeholde de ældres livskvalitet (ibid.). Problemstillingen er også kendt i den østlige verden. I en undersøgelse af Chang, Crogan & Wung (2007) findes der, at det i Kina er et problem at de ældre ikke får muligheden til at udøve egenomsorg. Deres plejepersonale går ind og gør alt for dem, da de føler, at dette er en måde at vise den ældre respekt på. Ved at ændre kulturopfattelsen, kan man fremme egenomsorgen hos den kinesiske ældre og dermed fremme dennes sundhedstilstand (Chang, Crogan & Wung 2007). Der er fundet begrænset litteratur om emnet i Danmark, men den litteratur der er fundet, antyder at der er et problem med manglende viden omkring egenomsorg og genoptræning på de danske plejehjem (Andresen 2009; Kofod 2008). Samtidig ses det, at man forsøger at ændre denne tendens i plejen (Ældrekommissionen 2012). Man kan udlede fra dette, at mulighed for at udøve egenomsorg er med til at forbedre menneskers livskvalitet. 1.4 Livskvalitet Livskvalitet er en betegnelse for det gode liv, hvor vurderingen heraf kan ske ud fra en persons subjektive, eller andres objektive bedømmelse af dennes livsvilkår (Gyldendal 2012). Der er igennem de sidste år kommet et øget fokus på livskvalitet, specielt indenfor de sundhedsfaglige fag, og livskvalitet bliver i stadig større grad, målet for behandlingen i det danske sundhedsvæsen (Ventegodt 1995). Anton Aggernæs (1989) har forsøgt at lave livskvalitetsmålinger, hvor han tager udgangspunkt i fire fundamentale menneskelige behov, der hvis de ikke er tilfredsstillet, betyder at man lider. Det er 1) elementære biologiske behov, 2) behov for varme menneskelige kontakter, 3) behov for meningsfuld beskæftigelse og 4) behov for et varieret, spændende og engageret handle- og oplevelses liv. Disse punkter bliver af Haaning (2009) viderebygget, og livskvalitet ses som et paraplybegreb, hvor subjektive og objektive vurderinger indgår. Søren Ventegodt (1995) mener derimod, at livskvalitet ikke kun er en række opstillede punkter, der puttes ind i et paraplybegreb, men at det derimod er noget overordnet og generelt. Han beskriver, at ét element ikke bliver påvirket uden, at de andre også bliver det, og at livskvalitet derfor Side 9 af 37

10 er en samlet proces (Ventegodt 1995). Ifølge Kane (2001) er det en nødvendighed, at livskvalitet bliver ophøjet i plejen. Ved hjælp af målinger af livskvalitet kan plejen vurderes, og man kan dermed se om tiltag virker og ikke tage standarder for pleje forgivet. 1.5 Relationer Relation kan beskrives som et forhold, en kontakt eller forbindelse, hvor der indgår mindst to parter. Disse parter påvirker gensidigt hinanden gennem verbal og nonverbal kommunikation (Lyngaa & Jørgensen 2007). En relation kan være symmetrisk, asymmetrisk eller komplementær. En symmetrisk relation er, hvor forholdet er baseret på gensidig respekt og lige delt kontrol, og en asymmetrisk relation er, hvor en af parterne i forholdet har mere viden, autoritet eller magt end den anden. Den komplementære relation er, hvor der er et asymmetrisk forhold, men parterne i forholdet kan supplere hinanden (ibid.). Flere studier undersøger relationernes betydning for plejen, og beskriver at relationerne er af betydning for plejehjemsbeboernes livskvalitet (Kane 2001; Chang, Crogan & Wung 2007; Ældrekommissionen 2012; Kofod 2008). 2. Afgrænsning Denne bacheloropgave tager udgangspunkt i den ældre beboer på plejehjem. I Danmark ses der en udvikling, hvor vi bliver flere ældre, samt at de ældre der kommer på plejehjem er langt mere svækkede end tidligere (Ældrekommissionen 2012). Denne patientgruppe vil derfor være relevant at søge mere viden indenfor, da denne gruppe udgør en betydelig del af det danske sundhedsvæsen. Forskning viser, at det at blive beboer på plejehjem har en depersonaliserende effekt, hvor ens individualitet svækkes (Abma et al. 2012; Resnick et al. 2011). Dette er blandt andet fordi man ikke længere har mulighed for at byde ind med hvad der skal ske i ens eget liv. Livskvalitet er i løbet af de sidste tre årtier blevet et begreb, der bliver brugt i større og større omfang i sundhedsvæsenet. Livskvalitet bliver påvirket af flere faktorer, og der er forskellige teorier om, hvilke faktorer der spiller ind. Gennem arbejdet med problemstillingen, har vi fundet frem til, at egenomsorg ses som en vigtig del af plejen på plejehjem, både internationalt og nationalt. Begrebet egenomsorg favner bredt. Det indeholder de universelle egenomsorgsbehov, de udviklingsmæssige egenomsorgsbehov og sundhedsafvigende egenomsorgsbehov (Orem 1971). I denne opgave vælger vi at fokusere på egenomsorg i forbindelse med de universelle og de sundhedsafvigende egenomsorgsbehov. På plejehjem skal beboere indgå i mange Side 10 af 37

11 relationer, dog har vi i denne opgave valgt, at fokusere på relationen mellem beboer og plejepersonalet. 3. Problemformulering På baggrund af vores afgrænsning, udledes derfor følgende problemformulering: Hvordan påvirkes beboernes livskvalitet ved at inddrage dem i det daglige liv på plejehjemmet? Og hvilken indflydelse har relationerne mellem beboeren og plejepersonale på dette? 4. Begreb, Metode og teori I det følgende afsnit vil vi forklare de begreber vi bruger. Vi vil derefter begrunde vores valg af videnskabsteoretisk position, hvor vi ligeledes vil redegøre for den forforståelse, vi besidder. Vi vil beskrive og begrunde vores valg af metode, samt beskrive vores litteratursøgning, og den empiri der blev valgt ud fra søgningen. Til sidst vil vi kort beskrive vore valgte teori, der skal bruges til at analysere empirien. 4.1 Begrebsafklaring Egenomsorg er et begreb, der bliver brugt meget indenfor sygeplejen. Orem (1971) har i sin behovsteori defineret egenomsorg, som menneskers evne til at varetage funktioner, der er nødvendige for både at leve og overleve. Sundhedsstyrelsens begrebsdatabase (2012) definerer egenomsorg som en sundhedsaktivitet som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Vi forstår på baggrund af disse, egenomsorg som en handling et individ selv kan udføre i det daglige til at fremme eller opretholde eget liv. Pleje- og ældreboliger består i Danmark af plejehjem, beskyttede boliger, plejeboliger, almene ældreboliger og friplejeboliger (Danmarks Statistik 2011). Vi anvender i denne opgave plejehjem som en fællesbetegnelse for pleje- og ældreboliger. Statens Institut for Folkesundhed (2007) angiver, at der ikke er en fast definition på ældre, men at betegnelsen meget sjældent anvendes for personer under 60 år. Der ses også en Side 11 af 37

12 tendens til at inddele ældre i yngre ældre, år, og ældre ældre, 75 år og opefter (ibid.). Vi har i denne opgave valgt at bruge betegnelsen 60 år og opefter til at dække over begrebet ældre plejehjemsbeboere. 4.2 Videnskabsteoretisk position Hermeneutik betyder læren om forståelse. Som metode har hermeneutikken sin oprindelse i 1500-tallet og har siden udviklet sig til tre metodetilgange; Den klassiske hermeneutik, Schleiermacher og Dilthey samt Heidegger og Gadamer (Birker 2010; Dahlager & Fredslund 2011). Den klassiske hermeneutik, opstod som et forsøg på at skabe en metode til at tolke tekster, hvor målet var at finde sandhedsindholdet i antikke og bibelske tekster. I 1800-tallet udvides hermeneutikken af Friedrich Schleiermacher og Wilhelm Dilthey, så genstandfeltet også inddrager menneskers forskellige udtryksformer. Disse traditioner bygger på at subjektet, der søger at fortolke, befinder sig udenfor den hermeneutiske cirkel og fortolker dele og helheder som et objekt. Fælles for den klassiske hermeneutik og Schleiermacher og Dilthey er, at det fortolkende subjekt står uden for den hermeneutiske cirkel, og det fortolkede objekt befinder sig inde i den hermeneutiske cirkel (Dahlager & Fredslund 2011). Disse traditioner udfordrer Martin Heidegger og hans arvtager Hans- Georg Gadamer (herefter Gadamer), der mener at forforståelse er en betingelse for forståelse, og ikke blot en metode (Birkler 2010). Her er subjekt og objekt uadskillige og befinder sig begge inde i den hermeneutiske cirkel (Dahlager & Fredslund 2011). Der vil i det følgende blive taget udgangspunkt i Gadamers udlægning indenfor hermeneutikken, da den findes relevant til belysningen af den valgte problemformulering. Indenfor Gadamers hermeneutik er der to begreber, der er helt centrale, hvilket er forståelse og forforståelse. Gadamers syn på begrebet fordom var, at det er en fordom, hvilket betyder en forforståelse vi har, inden vi prøver at forstå noget nyt. Ordet fordom har i dagligdagen en betydning af en negativ forudindtaget holdning, men Gadamer ser fordomme som en nødvendighed for forståelse (ibid.). Vores fordomme vil altid være til stede, da de omfatter alt om det, vi på forhånd ved eller tror om det, eller den man prøver at forstå (Birkler 2010). Gadamer mener, at man ikke kan eller bør udviske sin forforståelse, da man uden den ikke ved noget om det, man ønsker at undersøge, og derfor ikke ved hvilke spørgsmål man skal stille. Vores forforståelse kommer ud fra den situation, vi befinder os i. Dette betyder, at vi er født ind i en tradition, som vi er en del af, og hvis påvirkning vi ikke kan frigøre os fra (Dahlager & Fredslund 2011). Situationen er således Side 12 af 37

13 det udgangspunkt, hvorfra vi forsøger at forstå, og vores forforståelse er den rækkevidde vores forståelse har. Situationen vi befinder os i, og vores forforståelse, bestemmer derfor, hvorvidt vores horisont er snæver eller vid (ibid.). Horisonten er ifølge Gadamer ikke fastlåst, men undergår en konstant forandring, når forforståelse sættes på spil. Forståelse sker når to horisonter møder hinanden og forforståelse sættes på spil. I dette møde sætter man sig i den andens sted, og medbringer sin egen forforståelse, for at der dermed kan ske en horisontsammensmeltning og ny forståelse dannes (Birkler 2010). Dette betyder ikke, at man skal opnå enighed med den andens horisont, men opnå en fælles forståelse inden for horisonterne. Ligesom horisonten, er forståelse en evigt forandrende proces, der opstår som et øjebliksbillede i vores forforståelse. Denne øjebliksforståelse vil altid blive bragt videre til den næste forståelseshandling som en forforståelse (Dahlager & Fredslund 2011). Til at belyse vores problemformulering, vil vi benytte en hermeneutisk tilgang ud fra Gadamers udlægning, og der vil til dette blive brugt Dahlager og Fredslunds (2011) metodiske principper. Når man påbegynder en forskningsproces er det vigtigt, at man forholder sig til sin egen forforståelse, da det er denne forforståelse, der påvirker forståelsesprocessen (Dahlager & Fredslunds 2011). Derefter skal man, som forsker, sætte sin forforståelse på spil og gennem dette starte en udvikling i horisonten. Det betyder, at man ved et hvert spørgsmål man stiller, må forholde sig til den forforståelse, der ligger bag og samtidig prøve at udfordre denne ved at spørge, om det kunne forholde sig modsat, end hvad der antages (ibid.). Når forforståelsen er gjort klar, er det i en analyse proces vigtigt, at man forsøger at forstå det fænomen, man ønsker at studere. Dette betyder, at man som forsker skal forsøge at forstå den situation, der tales ud fra, for dermed at kunne forstå, hvad der siges (ibid.). Til at analysere en tekst opstiller Dahlager & Fredslund (2011) fire trin. I første trin skal forskeren forsøge at læse teksten og tilsidesætte sin forforståelse, selvom dette skrider imod hermeneutikken. Dette skyldes, at man dermed lader teksten komme til orde, og det giver et helhedsindtryk af teksten. Derefter skal man i det andet trin organisere teksten i en meningskategorisering. Her inddeles efter, hvad der siges, uden at der stilles spørgsmålstegn eller analyseres. Dette giver et reduceret og struktureret overblik over teksten. Tredje trin er at gennemgå kategoriseringen grundigt igennem, da man ofte efter andet trin sidder tilbage med mange kategorier der til tider overlapper hinanden, eller kan defineres som underkategorier. Det sidste trin består af en rekonteksttualisering, hvor det Side 13 af 37

14 ikke er, hvad teksten siger, men hvordan den kan forstås som svar på problemformuleringen, der ønskes besvaret (Dahlager & Fredslund 2011) Forforståelse Ud fra den hermeneutiske tilgang skal man gøre sin forforståelse klar, før man fortsætter. Ved opgavens start har vi, ud fra klinisk erfaring, en forforståelse om, at beboere på plejehjem ikke bliver inddraget, og ikke har medbestemmelse over det daglige liv på plejehjem. Beslutninger bliver ofte taget for beboerne, i stedet for at de selv bliver hørt. Vores forforståelse er ligeledes, at selv om der tales meget om motion og egenomsorg, og det gode ældre liv på plejehjem, er der mange af beboerne der lever et passivt liv. Ydermere har vi en forforståelse om, at plejepersonalet gerne vil relationen til beboerne, men at nogle relationer blev prioriteret mere end andre, hvor personalet har personlige præferencer. Alt dette har vi en forforståelse om, vil påvirke den ældres livskvalitet i en negativ retning. Vi ønsker ved dette litteraturstudie at udvide denne forforståelse og opnå en bredere forståelseshorisont indenfor det valgte emne. 4.3 Metode I det følgende afsnit vil der blive redegjort og begrundet for valg af metode. Derefter vil søgeprocessen blive beskrevet Litteraturstudie Ifølge Forsberg og Wengström (2008) bestemmer problemformuleringen metoden. Problemformuleringen i denne opgave, er baseret på hvilken viden der allerede er, og som kan være med til at ændre praksis på plejehjem i forhold til egenomsorg. Ved at lave et litteraturstudie kan man samle resultater fra flere forskellige videnskabelige studier og sammen analysere disse, og der ved opnå ny evidensbaseret viden på området (ibid.). Forsberg og Wengström (2008) har opstillet nogle kriterier som et systematisk litteraturstudie skal indeholde. Der skal være en systematisk litteratursøgning, hvor man søger efter studier, ved udvalgte søgeord. Man skal have en søgestrategi, og herefter skal man videre beskrive de udvalgte studier. Disse studier skal kritisk vurderes i forhold til deres kvalitet. Videre skal studierne analyseres og diskuteres med henblik på resultaterne. Ud fra dette fremkommer en sammenfatning og en konklusion (ibid.). I denne opgave er det valgt at følge disse trin. Vi startede med en usystematisk søgning, for derefter at lave Side 14 af 37

15 systematiske litteratursøgninger, hvilket beskrives mere indgående i det følgende afsnit. Alle artikler blev vurderet i forhold til deres kvalitet. Videre i opgaven vil vi analysere og diskutere den udvalgte empiri i sammenhæng med den teori, der er valgt. Ud fra dette vil der komme en konklusion på opgavens problemformulering Litteratursøgning Som beskrevet er første trin at formulere et problemområde, hvor ud fra man stiller tydelige spørgsmål. I starten af opgaven stod det klart, at området ville være den ældre på plejehjem og egenomsorg i primærsektoren. Ud fra områdeafgrænsningen blev der lavet en søgeprotokol. Ved udarbejdelse af søgeprotokollen, tog vi udgangspunkt i vores problemområde, hvorfra vi fandt fire elementer, som vi ville starte en begyndende søgning ud fra. Disse elementer var livskvalitet, relation, ældre, plejehjem og egenomsorg. Disse fandt vi flere synonymer til både på dansk, norsk og engelsk (bilag 1). Vi havde også en bibliotekar fra et hospitalsbibliotek, der var inde over protokollen, og godkendte den. Denne brugte vi til at søge i databaserne Cinahl og PubMed. Når alle søgeord blev brugt, kom der et uoverskueligt antal artikler. Vi valgte derfor at fjerne nogle synonymer, og prøvede med forskellige kombinationer af søgeordene. Dog kom der stadig mange artikler, hvorfor artiklernes overskrifter blev læst og vurderet i forhold til inklusionskriterierne, for derefter at vurdere, om de kunne have en relevans for opgaven. Hvis de havde, fortsatte vi med at læse abstraktet, for derefter at vurdere om hele artiklen skulle læses. Da vi havde fundet frem til et overskueligt antal artikler, valgte vi at kædesøge i de artikler vi fandt relevante, og det er på denne måde vi har fundet de fleste artikler der er brugt til at belyse problemstillingen. Vi prøvede som kontrol at inddrage de nøgleord, der blev opgivet i de anvendte artikler til at finde andre relevante undersøgelser. Ved dette, kom der enten ingen artikler, eller der kom igen uoverskuelig mange ved brug af flere af nøgleordene. Alle artikler er dog lokaliseret i PubMed eller Cinahl, før de blev vurderet. Som empiri har vi valgt at bruge to Ph.d. afhandlinger, som vil beskrives i næste afsnit. 4.4 Empiri De to Ph.d.-afhandlinger, der bliver brugt i denne opgave, er to afhandlinger, der blev ved med at komme op, når vi usystematisk søgte artikler. Disse blev derfor også vurderet, og deres empiri fandt vi relevante, da de omhandlede ældre på danske plejehjem og hver havde forskellige elementer, der passede med vores søgekriterier. Den ene afhandling er Becoming a nursing home resident, som er en antropologisk Ph.d.-afhandling af Jens Side 15 af 37

16 Kofod. Den anden afhandling er af Mette Andresen, Ph.d. i ergoterapi, med navn The effect of individually tailored programmes on perceived autonomy in physically disabled older nursing home residents. Becoming a Nursing Home Resident har som formål at undersøge, hvordan 16 ældre personer oplevede overgangen fra hjem til plejehjem. Metoderne der blev anvendt var etnografiske (Kofod 2008). Afhandlingen er hovedsageligt et kvalitativt studie, men der er også suppleret med kvantitative vurderinger for at identificere, hvordan de ældres mentale og fysiske status udviklet sig. I sit feltarbejde brugte Kofod hovedsageligt gentagne interviews og observationer til at belyse problemstillingen. For at identificere de ældres oplevelser, har han anvendt fænomenologien. Han har delt overgangen ind i tre faser. Den tredje fase er specielt relevant for vores problemstilling, da han blandt andet undersøger hvad en god plejehjemsbeboer er, og livskvalitet på plejehjem (Kofod 2008). Undersøgelsen er dansk, og kan derfor nemmere relateres til andre danske plejehjem, end hvis det var en udenlandsk undersøgelse. Mette Andresens afhandling er et studie, hvor hun bruger mixed methods, hvilket vil sige, at hun bruger både kvalitative og kvantitative metoder, til 1) at evaluere den kortsigtede (0-12 uger) og langsigtede (12-24 uger) effekt af at tilbyde ældre plejehjemsbeboere med fysisk funktionsnedsættelse, deltagelse i et individuelt tilrettelagt program, baseret på selvdefinerede meningsfulde aktiviteter, målt på deres opfattelse af autonomi. 2) at evaluerer en mulig effekt, målt på fysisk funktion og selvvurderet velbefindende, og 3) at belyse og beskrive henholdsvis deltagernes ønsker til meningsfuld aktivitet i hverdagen, samt indholdet i de individuelt tilrettelagte programmer (Andresen, 2009). Hendes resultater viser, at der var en lille forskel på kontrolgruppen og interventionsgruppen, men at denne forskel ikke var statistisk signifikant. Hverken på lang eller kort sigt, var der signifikante ændringer i selvvurderet velbefindende eller fysisk funktion. Den fysiske funktion, viste kun små udsving. Både ved 12 og 24 uger var opfattelsen af autonomi højere end ved baseline. 4.5 Teori I det følgende afsnit vil Katie Erikssons teori om det lidende menneske blive beskrevet, og derefter vil Kari Martinsen omsorgsteori beskrives. Side 16 af 37

17 4.5.1 Katie Eriksson Katie Eriksson har et omfattende forfatterskab som består af blandt andet forskningsrapporter, artikler og flere bøger. Af disse bøger er to oversat til dansk. Opgaven vil beskæftige sig med Erikssons teori Det lidende menneske. Her taler hun om lidelsens univers, da lidelsen er grænseløs. At leve indebærer at lide. Lidelsen er noget ondt, og den har ingen mening i sig selv, men ved at gå gennem sin lidelse, har det enkelte menneske mulighed for at give den mening. Liv og død, lidelse og lyst er kernen til alt i menneskeligt liv (Eriksson 1995, Overgaard 1997). At lide er ifølge Eriksson: 1) Noget negativt eller ondt der angriber mennesket. 2) Noget mennesket er nødt til at leve med, noget det bliver udsat for. 3) En kamp. 4) Noget konstruktivt eller meningsbærende, en forsoning (Eriksson 1995 s 24). Hun beskriver at lidelse i sygeplejen har tre forskellige former: sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse (ibid., s 76-77). Sygdomslidelse er den lidelse, man oplever i relation til sygdom og behandling. Denne lidelse kan være fysisk, men ligeledes være en sjælelig og åndelig lidelse (Eriksson 1995, s 76-77). Eriksson (1995) inddeler sygdomslidelse i to kategorier, fysisk smerte, og sjælelig og åndelig lidelse. Den fysiske smerte kommer af sygdommen og behandlingen. Smerten er sjælden kun fysisk, men opleves af mennesket som en helhed. Sygdom fører ikke nødvendigvis til smerte, men relationen mellem smerte og lidelse er central. Fysisk smerte er ikke identisk med lidelse, men fysisk smerte kan være uudholdelig og drive mennesket til psykisk og åndelig død. Derfor skal fysisk smerte lindres med alle midler der er til rådighed. Sjælelig og åndelig lidelse forårsages af de oplevelser af for nedring, skam og/eller skyld mennesket oplever i forhold til sygdom eller behandling (Eriksson 1995, s 78). De kan komme fra patienten selv, dels på grund af fordømmende holdning fra plejepersonalet eller i den sociale sammenhæng. Denne lidelse ligger tæt op ad plejelidelse. Plejelidelse er den lidelse der opleves i relation til selve plejesituationen. Denne kan sammenfattes i fire overordnede kategorier: krænkelse af patientens værdighed; fordømmelse og straf; magtudøvelse; og manglende pleje (Eriksson 1995). Krænkelse af patientens værdighed er den mest almindelige form for plejelidelse, og alle øvrige former kan egentlig føres tilbage til den (Eriksson 1995, s. 81). Ved at krænke et menneske, fratager man ham muligheden for helt og fuldt at være menneske, og dermed mindsker dennes muligheder for at bruge de inderste helseressourcer. Krænkelsen kan foregå direkte Side 17 af 37

18 og konkret, som eksempel overlegen tiltale, pleje der berører intime zoner eller personlige spørgsmål. Den kan også være mere abstrakt, gennem en manglende etisk holdning eller ved ikke at se personen eller give vedkommende plads (ibid.). Ved fordømmelse og straf mener Eriksson (1995) at man i plejen ofte møder fordømmelse. Sygeplejersken har en faglig viden, som hun med inddragelse af forskning, bruger til at bedømme, hvad der er bedst for patienten og kan komme til at dømme patienten ufrivilligt. En sygeplejerske kan ligeledes dømme en patient besværlig og ud fra dette straffe ham. Straffen kan komme til udtryk ved, at man giver manglende pleje eller ignorer patienten. Magtudøvelse er at påføre den anden lidelse, at berøve en andens hans frihed, fordi man tvinger ham til noget, han ikke gør af egen fri vilje (ibid.). Dette kan komme til udtryk blandt andet ved, at plejepersonalet fastholder sine vedtagne rutiner, og har svært ved at forstå patientens tankeverden (Eriksson 1995, s. 86). Den sidste kategori er manglende pleje, eller ikkepleje. Manglende pleje kan skyldes en manglende evne til at se og bedømme, hvad patienten har brug for. Ikke-pleje er, hvor man slet ikke udfører omsorg eller, hvor den plejende dimension mangler, og har ofte sin baggrund i grundholdningen og i oplevelsen af motivet for pleje. Livslidelse er den lidelse, der opleves i relation til ens eget, enestående liv at leve og at ikke leve. Det er bevidstheden om den absolutte afsondrethed og dermed ensomhed (Eriksson 1995, s ). Livslidelsen kan indebære alt, fra en trussel om ens eksistens, til tab af muligheden for at fuldføre forskellige sociale opgaver. Det er livslidelsen, der har relation til alt hvad det at leve indebærer, at være menneske blandt mennesker (Eriksson 1995, s. 88) Kari Martinsen Kari Martinsens (2006) tidlige fremstillinger var påvirket af Heideggers nationalsocialistiske ideologi. Dette gjorde hun dog senere op med, hvorefter hun introducerer K. E. Løgstrups fænomenologiske arbejde som grundlag for hendes omsorgstænkning (Kirkevold 2006). Martinsen skelner mellem tre forskellige aspekter inden for omsorg. Det første er det relationelle begreb, der betyder et åbent forhold mellem to mennesker. Det andet begreb er det moralske, hvilket henviser til princippet om ansvar for de svage. Det sidste og tredje begreb er det praktiske, der betyder konkrete handlinger baseret på en forståelse af, hvad Side 18 af 37

19 der er til den andens bedste (Martinsen 2006). Der kan ifølge Martinsen ikke ydes omsorg, hvis der ikke er et samspil mellem disse tre omsorgsaspekter (Kirkevold 2006). Et vigtigt begreb indenfor Martinsens (2006) omsorgsteori er livsytringer. Disse livsytringer er uundværlige for mennesker og uden dem ville vores liv gå til grunde. Martinsen (2006) beskriver livsytringer som noget spontant og umiddelbart, og de vil altid være til stede mennesker imellem, og indebærer blandt andet tillid, håb, åben tale og barmhjertighed. Tillid er et andet centralt begreb hos Martinsen (2006), der mener, at dette er en vigtig del af sygeplejen. Normalt er tillid noget man som udgangspunkt møder andre mennesker med, da mistillid er funderet ud fra specifikke omstændigheder og grunde. Mødte mennesker hinanden med mistillid ville vores liv blive ødelagt. Martinsen (2006) beskriver, at det at vise tillid, er at udlevere sig til en anden. Med denne udleverethed, kan sygeplejersken gøre den andens liv trygt eller truende. Vi stilles altså over for et valg, når vi bliver mødt med tillid, enten at tage vare på den anden, eller nedbryde tillidsforholdet (ibid.). Sker det, at der skabes et mistillidsforhold, kan det ifølge Martinsen (2006) være nødvendigt at opstille nogle regler og normer for handlingerne. Disse regler skal sikre, at livsytringerne bliver mødt i en relation, hvor tilliden kan være blevet svækket, og sikre at den person omsorgshandlingerne er rettet imod, ikke bliver reduceret til et middel (ibid.). Ifølge Martinsen (2006) findes der tre typer af omsorg. Den ene er sentimental omsorg, hvor sygeplejersken tilsidesætter sit faglige ansvar, og det primære fokus bliver på patientens følelser og lidelser. Paternalisme er Martinsens anden type af omsorg, der er betegnet som en bedreviden omsorgsudøvelse. Her handler sygeplejersken udelukkende ud fra egne vurderinger om, hvad der er for patientens bedste, uden at tage hensyn til patientens ønsker (ibid.). Fælles for disse to typer er, at Martinsen ser disse som uprofessionelle omsorgsydelser, og som et direkte overgreb fra sygeplejerskens side (Kirkevold 2006). Den tredje type er svag paternalisme, hvor der tages hensyn til patientens livs ytringer og dermed inddrager patienten i dennes behandling, på baggrund af sygeplejerskens viden. Det er denne type, der for Martinsen er den ønskværdige for sygeplejersker at handle ud fra (Martinsen 2006). Side 19 af 37

20 5. Analyse I det følgende afsnit vil relationerne mellem beboerne og personalet blive analyseret, samt hvor ansvaret for den gode relation kan findes. Derefter vil der blive lavet en analyse omkring vedligeholdelse og genoptræning af funktioner, efter de ældre er flyttet på plejehjem. Dette gøres ud fra ph.d.erne af hhv. Kofod (2008) og Andresen (2009) og analysen vil tage afsæt i Martinsens (2006) teori om tillid og svag paternalisme, samt Erikssons (1995) teori om lidelse. 5.1 Relationernes betydning for beboerens liv (Michelle F. Thostrup) Beboere, der flytter ind på plejehjem, har en forventning om at blive anerkendt som et unikt individ (Kofod 2008). Denne opfattelse bliver af plejehjemmene bekræftet, da de ældre inden indflytningen, modtager brochurer, hæfter og anden information om, hvad de kan forvente sig på plejehjemmet. En sætning der går igen på flere plejehjem, er at plejehjemmets pleje starter med beboerens resurser og ikke beboerens svagheder. Der informeres ligeledes om, at beboerne vil have indflydelse på det daglige liv på plejehjemmet, f.eks., at de kan spise morgenmad når de selv vil. Der lægges vægt på, at plejepersonalet er der for at assistere beboerne med deres behov (ibid.). De forventer derfor, at plejen vil tage udgangspunkt i det særegnede ved dem, samt at personalet vil give sig tid til at introducere til det nye hjems daglige gang. Personalet udtrykker derimod en forventning til, at beboeren kommer med en forståelse for det nye liv de skal indgå, og at de er opsøgende og deltagende i det daglige liv (ibid.). Denne forventning fordrer, at beboere har et vist niveau af resurser ved indflytningen, hvilket ikke stemmer overens med gennemsnittet af ældre, der flytter på plejehjem (Ældrekommissionen 2012). Personalet lægger et stort ansvar over på beboeren, når det handler om at danne relationer (Kofod 2008). De skal ikke blot lære nye rutiner og regler, de skal også vise forståelse og interesse for personalet, for at få deres opmærksomhed. De ældre har allerede, inden indflytningen på plejehjem, taget afsked med mange aspekter af deres liv, og det er for flere beboere en meget hård proces. En proces personalet sjældent anerkender eller tager i betragtning i de første møder med beboeren (ibid.). Efter indflytningen oplever flere ældre, at deres følelser af at være en byrde, manglende kontrol følelse, og hjælpeløshed øges. På trods af gode intentioner fra personalet, formår disse ikke at gå ind i relationen og dermed tilpasse plejen (Andresen 2009). Martinsen (2006) siger, at mennesker altid møder hinanden med tillid. Tillid er en livsytring, der er knyttet til vores grundlæggende livsforudsætning. Med Side 20 af 37

21 tilliden udtrykker hun, at man udleverer noget af sig selv, og lægger noget af sit liv i den andens hånd for at blive imødekommet. Når en udviser tillid, står man overfor to muligheder; man kan enten tage vare på den anden, eller nedbryde tillidsforholdet (ibid.). Martinsen (2006) beskriver, at beboeren møder plejepersonalet med en forbeholden tillid. Denne tillid er forbeholden, da de står i et dilemma mellem åbenhed eller beskyttelse i nye sociale relationer, hvilket plejepersonalet må vise respekt overfor for ikke at skabe mistillid. Hvis personalet ikke viser denne respekt, kan det være en form for magtudøvelse (Eriksson 1995). Magtudøvelse ser Eriksson (1995) som en plejelidelse, hvor personalet påfører beboeren lidelse, ved ikke at respektere deres udleverethed. Ved ikke at vise forståelse for det, de har medbragt til det nye hjem, eller det de har måtte efterlade, bliver det liv de har levet ikke anerkendt som en del at livet på plejehjemmet (Martinsen 2006; Eriksson 1995). Beboerne udtrykker en stor tillid til personalet og lægger deres livsforudsætninger i personalets hænder. Personalet kan herefter vælge, om de vil tage den tillid, der bliver givet og møde beboerens ønske om et godt liv, eller misbruge den magtposition, de besidder, og tilsidesætte beboerens ønsker (Martinsen 2006; Eriksson 1995). Formår de at tage tilliden, skaber man en komplementær relation, hvor plejepersonalet og beboerens forskelligheder gensidigt kan supplere hinanden og dermed tilrettelægge en beboercentreret pleje (Lyngaa & Jørgensen 2007). Dette formår plejepersonalet ikke altid, og denne uoverensstemmelse mellem personalet og beboernes forventninger gør, at beboerne er i risiko for ikke at modtage den pleje, de ønsker, hvis de ikke formår at skabe en relation til personalet (Kofod 2008). Beboernes daglige liv bliver ofte bestemt ud fra de daglige rutiner, hvor fastlagte programmer og procedurer bliver udgangspunktet, hvilket for flere beboere hæmmer deres deltagelse i livet der leves (Andresen 2009). Flere beboere på plejehjemmene formår dog at tilpasse sig plejehjemmenes daglige rytmer og vise forståelse for personalets arbejde, hvilket hos personalet bliver forstået som et ønske om at ville relationen. Dette resulterer i at personalet bruger meget tid hos disse beboere, og relationen mellem dem og beboerne bliver prioriteret (Kofod 2008). Selvom de fleste beboere skaber en relation med deres kontaktpersoner, så er der nogle som ikke formår dette og hvis pleje derfor lider herunder. Et eksempel på dette er et ældre ægtepar, der inden indflytningen har høje forventninger til standarden på plejehjemmet og de muligheder, der ville være for dem. De ønskede, at personalet ville inddrage dem og havde en klar forventning om, at personalet ville tage ansvaret for at skabe en fælles relation (ibid.). Ægteparret havde dog taget et initiativ, ved Side 21 af 37

22 at have en skål bolsjer og en flaske portvin stående, som en invitation til at personalet kunne tage en pause i deres hverdag, og komme ind og lære parret at kende. Efter en måned står skålen med bolsjer dog urørt. Der er stadig ikke skabt en relation og parrets pleje tager form herefter. Ingen fra personalegruppen havde givet sig tid til at introducere dem for de andre beboere ved indflytningen. De var blevet vist rundt i det nye hjem og i stedet for en ordentlig introduktion, blev de tildelt en plads ved middagsbordet for derefter at sidde i stilhed. Efter denne indledede skuffelse havde ægteparret ikke vist personalet den forståelse, de forventede at få vedrørende deres arbejde i form at tidspres og fysisk stress, og dette resulterede i at der ikke blev vist megen interesse i deres livshistorie. Manden udtrykker stor skuffelse og føler sig tilsidesat, samt at han måske havde været for hurtig til at rose stedet, han var blevet en del af. De blev ikke inddraget i de daglige beslutninger vedrørende deres daglige pleje, og når de forsøgte at ringe på personalet blev de ikke altid hørt, eller de blev mødt med en hård tone (ibid.). På plejehjemmene er der forskellige påtvungne plejeforanstaltninger, som beboerne bliver pålagt (Eriksson 1995). Eriksson (1995) siger, at når personalet vil holde fast i de vedtagne rutiner, og ikke forstår beboerens tankeverden, er det en magtudøvelse. Denne magtudøvelse ser Eriksson (1995) som en berøvelse at beboerens frihed, og tvinger dem til at handle mod deres vilje. Ifølge Martinsen (2006), bliver det beboerens ansvar at skabe en relation, og derved skabe et tillidsforhold mellem parterne. Ved dette kan der opstå en pleje, som har afsæt i normer og regler, men tager udgangspunkt i beboerens ønsker og livsverden. Formår beboeren og plejepersonalet derimod ikke at indgå et tillidsforhold eller der opstår konflikter mellem parterne, beskriver Martinsen (2006) at det her kan være nødvendigt at opstille regler og normer for plejen. Reglernes funktion er at hindre destruktion af værdien. De kan hjælpe os til at udføre omsorgens handlinger, selv om kvalitet i relationen udebliver. Ægteparrets pleje bliver grundet uoverensstemmelser med deres og personalets forventninger til hinandens ansvar, ikke en pleje funderet i tillid, men snarere en pleje der er baseret på de normer og regler der ligger inden for det plejehjem de er kommet til (ibid.). At deres klokker ikke bliver taget, og at de ikke inddrages i beslutninger vedrørende deres pleje, samt at ingen indgår en relation med dem gør, at der er en fare for at opleve lidelse, da de mister deres identitetsfølelse og bliver stillet udenfor det sociale fællesskab de lever i (Eriksson 1995; Martinsen 2006). Forventningen der er om, at beboerne skal arbejde aktivt for at skabe en relation, kommer også til udtryk ved måltiderne på plejehjem. Her forventer personalet at beboerne, der kan Side 22 af 37

23 bidrage til samtaler, deltager og udtrykker sjældent forståelse for at spise på stuerne (Kofod 2008). Personalet udtrykker en forventning om, at beboerne selv tager initiativ til samtaler med de andre, dog finder samtaler sjældent sted under måltiderne. Beboerne oplever ved måltiderne, at relationen til deres plejepersonale bliver svækket, da personalet diskuterer beboernes private anliggender og fremhæver deres problemstillinger med hinanden under måltiderne. Dette kommer til udtryk i Kofods undersøgelse, hvor beboere der ikke længere er i stand til at skære deres mad, fik dette gjort af plejepersonalet uden diskretion. Dette medførte at beboerne følte, at personalet fremstillede deres svagheder for de andre beboere (ibid.). Martinsen (2006) siger, at plejepersonalet bryder den tillid, beboeren har givet dem ved at tale om deres intime informationer, mens andre er til stede, hvilket kan have konsekvenser for den relation de har sammen. Ved at fremstille den andens udleverethed, stiller man sig ligegyldig overfor den tillid man er blevet givet. Martinsen (2006) mener, at hvis man pålægger beboeren at skulle handle ud fra plejepersonalets egen overbevisning i form af ekspertise og bedrevidenhed, vil plejen blive paternalistisk og beboeren fratages muligheden for at deltage i beslutningerne vedrørende egne livsmuligheder. Der bliver altså ikke taget hensyn til, hvad den enkelte måtte ønske, og hvad der for denne giver måltidet værdi (Martinsen 2006). Eriksson (1995) beskriver, at mennesket kan opleve en krænkelse af værdighed, hvis man bliver mødt med overlegen tiltale eller sjuskeri. Beboerens svagheder bliver af plejepersonalet gjort til skue for alle under måltiderne, og kan dermed ses som en krænkelse at den enkeltes værdighed (ibid.). Beboere der ikke indledningsvis formår at danne en relation til plejepersonalet, erkender ofte efter noget tid, at de må tage ansvar for at danne denne relation (Kofod 2008). De oplever, at personalet kræver en forståelse for deres arbejde, og at der er en forventning om, at de tager et ansvar for at starte en relation (ibid.). Beboerne oplever dette som en nødvendighed for at få den pleje de forventer, og den menneskelige kontakt som flere ønsker. Personalets tid har en afgørende betydning for plejen, og dette har konsekvenser for forholdet til beboeren. Har plejepersonalet travlt, undlader flere at ringe efter hjælp da de ikke vil være til gene for dem. Den tid personalet har til rådighed, når de daglige gøremål er udført, er den tid beboerne har til at danne en stærkere relation til personalet. Dette skaber en konkurrence om personalets opmærksomhed imellem beboerne, hvilket kan påvirke de relationer, der er mellem beboerne i negativ retning (ibid.). Martinsen (2006) ser, at magten i denne relation bruges til, at den anden ikke bliver gjort til deltager i sit eget liv. Eriksson (1995) beskriver udtrykket livslidelse, hvor ens tilvante liv bliver Side 23 af 37

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM

MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM København & Odense 19 november & 6. december 2012 Mette Andresen Ergoterapeut & PhD Meningsfuld aktivitet ALLE aktiviteter, som tillægges mening af det enkelte menneske

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 PSYKISK SYGE PATIENTER/BORGERE OG UDSATTE GRUPPER Indhold 1. PRÆSENTATION AF ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN (ÆHF) 2 1.1 REHABILITERINGSFORLØB I ÆHF 3 1.2 FORLØB SINDSLIDELSE

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Bilag - Praktikmål trin 1

Bilag - Praktikmål trin 1 Bilag - Praktikmål trin 1 Vejledning vedr. praktikmål Overordnet set, er alle praktikmål i spil i de tre praktikperioder. I forbindelse med bedømmelsen, anvendes taksonomi fra hhv. karakterskala og præstationsstandarder.

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Delprojektbeskrivelse Meningsfuld hverdag for dig - rehabilitering på plejecentre. Baggrund

Delprojektbeskrivelse Meningsfuld hverdag for dig - rehabilitering på plejecentre. Baggrund Delprojektbeskrivelse Meningsfuld hverdag for dig - rehabilitering på plejecentre Baggrund Der er en generel opfattelse af, at der sker et fald i funktionsniveau hos ældre borgere umiddelbart efter indflytning

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere