ORGANISATIONSREGISTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORGANISATIONSREGISTER"

Transkript

1 2005 SOR SUNDHEDSVÆSENETS ORGANISATIONSREGISTER

2 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Sygehus-afdelingsklassifikation, Partnerskabstabel, Sundhedsdatanettet, GEPJ, FLPR, Institutionsejer, Sundhedsinstitution, Organisatorisk Enhed, SOR, SOR-kode Version: 1.0 Versionsdato: 5. juli 2005 Forsidefoto: Mikael Rieck Design: Sundhedsstyrelsen Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juli 2005 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse 2 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

3 Indhold 1 Resumé Indledning Terminologi Baggrund Sygehus- afdelingsklassifikationen Partnerskabstabellen Processen omkring udarbejdelse af SOR Overordnet beskrivelse af SOR Beskrivelse af SOR's datastrukturer Institutionsejer Sundhedsinstitution OrganisatoriskEnhed Relationen mellem Institutionsejer og Sundhedsinstitution Relationen mellem Sundhedsorganisation og OrganisatoriskEnhed Relation mellem OrganisatoriskEnhed og medicinsk speciale Organisationen omkring SOR Organisering Kravspecifikation, udvikling og drift Beskrivelse af funktionaliteter for SOR Læsning og udtræk Skrivning og opdatering Mapping til SKS Brug af data fra SOR Beskrivelse af migration til SOR Sammenhæng med national IT-strategi Migrationsprocessen Bilag A. SOR s afbildning af sundhedsvæsnets organisering A: Spørgsmål vedrørende institutionsejer B: Spørgsmål vedrørende sundhedsinstitution C: Spørgsmål vedrørende organisatorisk enhed Bilag B. Beslutningsdiagrammer - oprettelse af OrganisatoriskEnhed.31 Bilag C. UML-dokumentationen af SOR Bilag D. Tilvejebringelse af SHAK1-koder Algoritme A: Tildeling af unik SHAK1-kode til ny OrganisatoriskEnhed Algoritme B: Fremfinding af SHAK1-kode for given OrganisatoriskEnhed Bilag E. Kan Sygehus-afdelingsklassifikationen bruges meningsfuldt? 37 Klassifikationens enheder Begreberne Konklusion Bilag F: Typer af Institutionsejere Bilag G: Typer af institutioner Bilag H: Typer af enheder Bilag I: Lægefaglige specialer SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 3

4 1 Resumé En revision af den eksisterende Sygehus-afdelingsklassifikation har længe været et ønske, idet klassifikationen ikke længere kan tilfredsstille de behov, der stilles fra sygehusejere, institutioner og centrale sundhedsmyndigheder. Dette skyldes bl.a. at klassifikationen kun skelner mellem enheder på fire hierarkiske niveauer: Amt/sygehusejer, sygehus/institution, afdeling og afsnit. Disse niveauer afspejler nøje sygehussektoren, som den så ud for 30 år siden. I dag er der imidlertid mange steder sket en yderligere udvikling af organisationen i sygehusvæsenet, fx centre og funktionsbærende enheder. Herudover, er det i den nuværende klassifikation ikke muligt at angive geografisk og organisatorisk placering, hvis disse er spredt over flere fysiske adresser og muligheden for at registrere de lægefaglige specialer er ikke optimal. I dette dokument præsenteres - som en erstatning for Sygehusafdelingsklassifikationen - Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR), hvis formål er, at afspejle sundhedsvæsenets organisatoriske struktur - ikke blot organiseringen af sygehusene Formålet med Sundhedsvæsenets Organisationsregister rumme de oplysninger om organiseringen af sundhedsvæsnet, som kræves af GEPJ og FLPR - herunder sammenhængen mellem organisation og geografisk lokalisation rumme en række oplysninger om organiseringen af sundhedsvæsnet, som samtidig tilfredsstiller en række lokale behov - herunder kontaktadresser og lokale koder rumme oplysninger om organiseringen af sundhedsvæsnet på en måde, som tillader forskellige organisationsformer og kan afspejle organiseringens dynamik - herunder center- og regionsdannelse Partnerskabstabellen, som anvendes til EDI-meddelelser, og Sygehusafdelingsklassifikationen indeholder overlappende information. SOR skal erstatte dem begge, som illustreret i Figur 1. Dette vil indebære en betydelig udvidelse af de muligheder og funktionaliteter, som knytter sig til Sygehus-afdelingsklassifikationen uden at reducere de funktionaliteter, som er indeholdt i Partnerskabstabellen. 4 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

5 Sygehus- afdelingsklassifikationen Partnerskabs tabellen WEBadgang WEBadgang Sundhedsvæsnets Organisationsregister Figur 1. Sygehus-afdelingsklassifikationen og Partnerskabstabellen erstattes af SOR I og med at der sikres historik mellem den nuværende Sygehusafdelingsklassifikation og SOR, vil overgangen kunne forløbe uden væsentlige problemer i statistiske og forskningsmæssige sammenhænge. Herudover vil SOR give et bedre grundlag for korrekte organisatoriske og geografiske data. Sygehus-afdelingsklassifikationen og Partnerskabstabellen i én database - SOR-Databasen Modellen for SOR er testet i to pilotprojekter med Ringkjøbing Amt og Rigshospitalet/H:S og diskuteret på workshop 9. december 2004, hvor ARF, amter, H:S, Bornholms Regionskommune og MedCom var inviteret. Modellen for SOR har endvidere været i høring, jvf. den overordnede tidsplan skitseret i Figur 2: Projektkoordinering Fase 1 Modeludvikling Udvikling af model Opstart Dataind- pilotprojek samling og ter evaluering Endeligt modelforslag Endeligt forslag Hørings-svar indarbejdes Beslutning ARF/H:S Beslutning ARF/H:S Beslutning ARF/H:S Fase 2 Kravspecifikation Udvikling og test Fase 3 Projektetablering SOR- Database klar til testdata I drift (FLPR) Milepæle OK for det Workshop Høring Krav- SOR videre arbejde specifikation klar til testdata 1/ /6-04 1/8-04 1/9-04 9/ /1-05 1/5-05 1/7-05 Primo 2006 Medio 2006 Figur 2. Overordnet tidsplan SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 5

6 I dette dokument er der beskrevet en model for Sundhedsvæsnets Organisationsregister. Modellen afbilder organiseringen af sundhedsvæsnet som sammensat af tre "byggeklodser": - institutionsejer, - sundhedsinstitution og - organisatorisk enhed. Disse kan sammensættes på en måde, der tegner den faktiske organisation. Til en institutionsejer (fx H:S, et amt/region eller en privat organisation) kan der være tilknyttet sundhedsinstitutioner (fx et sygehus), som består af organisatoriske enheder (fx centre, afdelinger, afsnit m.v.) Enhederne refererer hierarkisk til hinanden via et "økonomisk ansvar" og modellen kan - i modsætning til Sygehus-afdelingsklassifikationen - rumme et fleksibelt antal niveauer, fx et hierarki på flere niveauer med de betegnelser som anvendes gængs i klinikken: sygehus, center, funktionsbærende enhed, afdeling, afsnit. Termer som center, klinik, afdeling, afsnit anvendes forskelligt på forskellige sygehuse. Termerne identificerer dermed ikke sikkert de aktiviteter, der foregår på de forskellige enheder, hvorfor deres funktioner ikke er sikkert sammenlignelige. Som en central del af SOR er derfor konceptet om, at hver "byggeklods" har nogle egenskaber - attributter - og at aggregering alene sker på grundlag af disse. Attributterne er formuleret som en række spørgsmål, hvis svar tegner den enkelte del af organisationen. Dette skal medvirke til at skabe grundlag for at optimere sundhedsstatistikkerne. Den fortsatte udvikling af redskaberne til takststyring mv. fordrer dannelse af et bedre takstgrundlag, herunder en mere systematisk afgrænsning af de ydelser, der produceres i sygehusvæsenet. SOR gør det muligt at afgrænse produktionsenheder. SOR s byggeklodser 6 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

7 2 Indledning Formålet med dette dokument er at foretage en overordnet beskrivelse af Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR). Projektets endelige leverance vil desuden indeholde en kravspecifikation. 2.1 Terminologi Terminologien i dokumentet er gennemgået nedenfor Termer, som er essentielle for SOR-konceptet Institutionsejer er en organisation/firma/person, som bærer det overordnede politiskøkonomiske ansvar for Sundhedsinstitution - fx Vejle Amt. Se evt. Figur 6 og Figur 7. Sundhedsinstitution er en (overordnet) institution, som er direkte økonomisk ansvarlig overfor Institutionsejer - fx Brædstrup Sygehus, som er ansvarlig overfor Vejle Amt. Se evt. Figur 6 og Figur 7. OrganisatoriskEnhed er en enhed, som er direkte økonomisk ansvarlig overfor en sundhedsinstitution eller en anden OrganisatoriskEnhed. Fx Medicinsk Ambulatorium, som er økonomisk ansvarlig overfor Medicinsk Center, som igen er økonomisk ansvarlig overfor sygehuset. Se evt. Figur 6 og Figur 7. Sundhedsorganisation er den fælles betegnelse for Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed - se disse. Se evt. også Figur 6 og Figur 7. fysisk adresse en adresse som er en beskrivelse af et sted eller adgangsvej til et sted udtrykt vha. vejnet, bygninger og etager. postadresse Entydig angivelse af den komplette, skrevne postadresse, baseret på de læsbare adressebetegnelser (vejnavn, bynavn, postnummer, postdistrikt m.m.) 1 besøgsadresse Adresse for personlig henvendelse. Entydig angivelse af danske "enhedsadresser" dvs. entredøren inkl. evt. etage og dørbetegnelse, til bygninger 1 aktivitetsadresse Adresse hvor aktiviteten udføres. Entydig angivelse af danske "enhedsadresser" dvs. entredøren inkl. evt. etage og dørbetegnelse, til bygninger 1 virtuel adresse fx lokationsnummer, , telefonnummer, faxnummer og hjemmeside. 1 Definition baseret på OIO-standard, se evt. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 7

8 2.1.2 Andre termer anvendt i dette dokument DRG - Diagnose-Relaterede Grupper - er et system til afregning og analyse af patientrelaterede ydelser. Se evt. FLPR Forløbsorienteret LandsPatientRegister se i øvrigt LPR. GEPJ - Grundstruktur for Elektronisk PatientJournal - er Sundhedsstyrelsens nationale specifikation af det kliniske indhold i en elektronisk patientjournal. Se evt. urnal/gepj.aspx LPR - LandsPatientRegister - er et nationalt register med oplysninger om alle patientkontakter til de danske sygehuse. Det gælder indlæggelser, deldøgn, ambulante og på skadestuer. Danner bl.a. grundlag for beregning med DRG - se i øvrigt DRG. normeret sengeplads Normerede sengepladser er antal sengepladser til indlagte patienter, hvor der ikke er medtaget pladser til ambulante patienter eller pladser vedr. evt. tidligere deldøgnspatienter. Der medtages senge på akut modtageafdeling, senge til intensiv behandling og kuvøser samt senge på neonatalafdeling, men ikke vugger til nyfødte på fødeafdeling eller kirurgisk afdeling og ikke senge på opvågningsafdeling. Partnerskabstabellen - database med oplysninger beregnet for driften af Sundhedsdatanettet. Partnerskabstabellen er nærmere omtalt i afsnit 3.2. PAS, PAS-systemer - PatientAdministrative Systemer. patientorienteret ydelse er en ydelse rettet mod en konkret patient, herunder også undersøgelse af laboratorieprøver etc. SKS - Sundhedsvæsnets KlassifikationsSystem - udgør kodegrundlaget for registrering i LPR. Se evt. erminologi/klassifikationer.aspx Sygehus-afdelingsklassifikationen - klassifikation over danske sygehuse og sygehusafdelinger. Er en del af SKS. Sygehus-afdelingsklassifikationen er nærmere omtalt i afsnit 3.1. UML, UML-dokumentation - Unified Modelling Language - et sprog til dokumentation og beskrivelse af IT-systemer. Se evt. 8 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

9 3 Baggrund Sundhedsvæsnets organisationsregister (SOR) skal kunne erstatte både Sygehusafdelingsklassifikationen og Partnerskabstabellen, som begge er beskrevet nedenfor. Dette skal ske uden tab af disse systemers funktionaliteter og skal samtidigt sikre, at man fremover kan spænde over en langt mere omfattende organisering end blot sygehusvæsnet. Årsagen til, at Sygehus-afdelingsklassifikationen og Partnerskabstabellen således sammenlægges er, at Sygehus-afdelingsklassifikationen har på flere punkter vist sig utidssvarende - specielt med hensyn til at afbilde reel økonomisk og lægefaglig organisering og at afbilde entydig geografisk placering. Sygehus-afdelingsklassifikationen kan ikke honorere de krav til validering, som GEPJ og FLPR rejser. Partnerskabstabellen rummer informationer om sundhedsvæsnets organisatoriske enheder - blandt andet om geografisk placering og kontakt - som det vil være hensigtsmæssigt at samkøre med Sygehusafdelingsklassifikationen. Til gengæld rummer Partnerskabstabellen ingen information om sammenhængen mellem de enkelte enheder. Organiseringen af Partnerskabstabellen med blandet central/decentral opdatering anses som en hensigtsmæssig måde at organisere Sygehusafdelingsklassifikationen. Det vil åbne for mere tidstro og mere nøjagtig information i klassifikationen. Derfor sammenlægges Sygehus -afdelingsklassifikation og Partnerskabstabel Med etableringen af SOR anvendes fordele fra begge systemer. 3.1 Sygehus-afdelingsklassifikationen Sygehus-afdelingsklassifikationen er en regelret klassifikation med termer og koder - se Figur 3. Klassifikationen er en del af SKS og bliver som sådan opdateret og udgivet af Sundhedsstyrelsen. Sygehus- afdelingsklassifikationen Figur 3. Sygehus-afdelingsklassifikationen Formålet med Sygehus-afdelingsklassifikationen er at kunne beskrive sygehusvæsnets organisatoriske enheder og deres indbyrdes sammenhæng på en struktureret måde. Koderne i Sygehus-afdelingsklassifikationen indeholder semantisk information. Fx er koden for 'Anæstesiologisk afdeling Y' angivet som jvf. Figur 3. Med kendskab til kodernes semantik kan man alene ud fra denne kode se, at sygehusejeren er Københavns Amt ('15xxxxx') og sygehuset er KAS-Glostrup ('1502xxx). SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 9

10 Denne måde at opbygge koder har betydelige fordele, men kræver, at koderummet er tilstrækkeligt. Som det fremgår af Bilag E er Sygehus-afdelingsklassifikationens på nuværende tidspunkt i områder løbet tør for koder. Sygehus-afdelingsklassifikationen blev oprindeligt lavet af Sundhedsstyrelsen for 30 år siden. Den anvendes i dag i flere sammenhænge. Først og fremmest anvendes klassifikationen til det påtænkte formål: sundhedsstatistisk og -økonomisk gruppering, herunder som datagrundlag ved registrering af ydelser i LPR. Med tiden har Sygehus-afdelingsklassifikationen desuden fået anvendelse i andre sammenhænge, som ikke er supporteret af centrale sundhedsmyndigheder, fx som datagrundlag for lokale systemers ledelsesværktøjer og logon-procedurer. Der er en række problemer forbundet med anvendelsen af Sygehusafdelingsklassifikationen. De er mere udførligt omtalt i Bilag E, men her skal kort sammenfattes: De organisatoriske forandringer i sundhedsvæsnet gør, at klassifikationens én-strengede forudsætning kommer til kort. Klassifikationens basale forudsætning om, at lægefaglighed, geografi, og budgetansvar følges ad, er ikke længere tilstede. Klassifikationens koderum er sprængt, og man kan derfor ikke længere stole på, at koder, som signalerer fx ambulatorium, rent faktisk er knyttet til ambulatorier. Klassifikationen er baseret på enheder, som det har vist sig vanskeligt at afgrænse og indpasse i den gængse kliniske opfattelse af organisation. Klassifikationens centrale vedligeholdelse giver anledning til, at opdateringsfrekvensen er begrænset. Dvs. organisatoriske ændringer er længe om at finde vej til klassifikationen. Problematikken omkring nuværende sygehusafdelingsklassifikation beskrevet yderligere i Bilag E De største fordele ved Sygehus-afdelingsklassifikationen i dens nuværende form er nok det semantiske indhold i koderne - en egenskab, som formodentlig udnyttes af de fleste PAS-systemer ved kodefremfinding og logon. 3.2 Partnerskabstabellen I samarbejde med MedCom arbejder Sundhedsstyrelsen på at fremme brugen af et nationalt sundhedsdatanet til udveksling af patientoplysninger mellem sygehuse, praktiserende læger, laboratorier, apotekere med flere. Siden etableringen af elektronisk kommunikation med sundhedsdatanettet i 1994 har Sundhedsstyrelsen varetaget opgaven omkring tildeling og administration af de unikke numre (lokationsnumrene), som indenfor sundhedsdatanettet anvendes til at identificere afsender og modtager af meddelelser. Med henblik på at lette tildelingen og administrationen af lokationsnumre etablerede Sundhedsstyrelsen i 1999 den Internet-baserede database "Partnerskabstabellen". 10 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

11 Figur 4. Partnerskabstabellen Lokationsnumrene - som altså funktionelt er sundhedsdatanettets telefonnumre - er lagret i Partnerskabstabellen sammen med oplysninger om sundhedsdatanettets brugere - herunder angivelse af navn, organisatorisk tilhørssted, adresse, geografi, systemleverandør og hvilke elektroniske meddelelser, der kan sendes og modtages (jvf. Figur 5). I Bilag B er vist et beslutningsdiagram for oprettelse af oplysninger om lokationsnummerindehavere i SOR. Figur 5. Data i Partnerskabstabellen Partnerskabstabellen administreres af Sundhedsstyrelsen, Sygehusejerne og systemleverandører på en sådan måde, at Sundhedsstyrelsen varetager oprettelsen af lokationsnumre, medens Sygehusejerne - gennem de amtslige MedComprojektledere og systemleverandørerne varetager ændring og vedligeholdelse af de til lokationsnumret knyttede oplysninger. Sundhedsdatanettet har i 2005 en udbredelse, så næsten alle sygehusafdelinger og praktiserende læger har et lokationsnummer. Lokationnumre med tilhørende data kan downloades fra Partnerskabstabellen i flere fil-formater, således er det muligt for systemleverandørerne at stille disse data til rådighed for deres kunder. På den måde indgår lokationsnummer-oplysninger i en lang række forskellige IT-systemer i det danske sundhedsvæsen. Der er ca aktive lokationsnumre medio Processen omkring udarbejdelse af SOR I april 2004 blev der etableret et projekt til udvikling af SOR-Databasen, se Figur 2, hvori relevante repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen medvirkede. Første fase af projektet var udarbejdelse af en behovsanalyse, hvori et tidligere analyse-arbejde fra H:S indgik. Herefter blev udkast til vision og model udviklet og præsenteret for en referencegruppe med deltagelse af H:S, Amtsrådsforeningen, Frederiksborg Amt, Fyns Amt, Vejle Amt og Århus Amt. Det blev aftalt, at modellen skulle testes SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 11

12 i to pilotprojekter med deltagelse af Ringkjøbing Amt og Rigshospitalet. Disse to pilotprojekter blev gennemført i løbet af sensommeren Resultatet af pilotprojekterne og en revideret udgave af modellen bag Sundhedsvæsenets Organisationsregister blev herefter fremlagt for og diskuteret med referencegruppen på nyt møde 3. november Det blev aftalt at afholde en workshop med deltagelse af alle amter, H:S, Bornholms Regionskommune samt MedCom. Workshoppen blev afholdt 9. december 2004 og resultatet heraf blev sendt i høring den 23. december 2004 med en måneds høringsfrist. Der blev afgivet 11 høringssvar med gode og kvalificerede input til den endelige udgave af Sundhedsvæsenets Organisationsregister. Idet Partnerskabstabellens indhold forandres meget lidt, har det ikke været nødvendigt at køre tilsvarende proces med lokationsnummer-brugerne. SOR-projektet er kort præsenteret på møde i foråret 2005 i regi af MedCom med Primærgruppen, hvor der blev nedsat en brugergruppe, der efterfølgende har gennemgået indholdet i Partnerskabstabellen i forhold til den kommende SOR- Databasen. I forbindelse med den endelige beskrivelse udarbejdes en kravspecifikation til grund for udviklingen af selve SOR-Databasen. Prototype af SOR- Databasen udviklet til pilotprojekterne 12 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

13 4 Overordnet beskrivelse af SOR Sundhedsvæsnets Organisationsregister er en database, som kan tilgås via Internettet. Det er essentielt en stor elektronisk adressebog over sundhedsvæsnets organisatoriske dele. Adresser for post og besøg, kontaktadresser for , telefon, fax og sundhedsdatanettet har en fremtrædende plads i SOR. For at kunne være registreret i SOR er man enten en Institutionsejer, Sundhedsinstitution eller en OrganisatoriskEnhed - jvf. Figur 6. Sundhedsorganisation Institutionsejer Sundhedsinstitution OrganisatoriskEnhed Figur 6. SOR's "byggeklodser" De tre begreber - Institutionsejer, Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed - er mere nøjagtigt beskrevet i den indledende termliste. De er karakteriseret ved Institutionsejer udfører ikke sundhedsydelser, men har typisk ansvar for udbuddet af sundhedsydelser. Sundhedsinstitution udfører kun sundhedsydelser på et overordnet niveau - således ikke patientorienterede ydelser. Sundhedsinstitution ejes af Institutionsejer, og er økonomisk ansvarlig direkte overfor denne. OrganisatoriskEnhed kan - men behøver ikke - udføre patientorienterede ydelser. OrganisatoriskEnhed står økonomisk til ansvar overfor en Sundhedsinstitution eller overfor en anden OrganisatoriskEnhed. Udover at være en adressebog, indeholder SOR desuden en række oplysninger om organiseringen af Sygehusvæsnet - dels oplysninger om, hvordan de enkelte "byggeklodser" indbyrdes er forbundet, dels oplysninger, som beskriver den enkelte "byggeklods". SOR Sundhedsvæsenets adressebog og meget mere Fx kan der i SOR være registreret en OrganisatoriskEnhed "Medicinsk ambulatorium". Om denne enhed vil der i SOR være oplysninger om enhedens navn - "Medicinsk ambulatorium" - samt eventuelle lokale betegnelser og koder enhedens fysiske kontaktadresser - post, besøg enhedens virtuelle kontaktadresser - telefon, lokationsnummer, , hjemmeside økonomisk overordnet sundhedsorganisation - fx "Hoved-orto-center" evt. lægefagligt overordnet sundhedsorganisation - fx "Medicinsk center M03" enhedens karakteristika, herunder angivelse af primær funktion og oplysninger om størrelse og ressourcer. I det ovenstående eksempel vil "Hoved-orto-center" også have en økonomisk overordnet, som igen vil have en økonomisk overordnet, etc. Det vil således være muligt med oplysningerne i SOR entydigt at knytte en OrganisatoriskEnhed til en Institutionsejer, se evt. Figur 7. Det samme gør sig gældende med lægefagligt ansvar. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 13

14 Oplysningerne i SOR tilvejebringes og ajourføres ved en kombineret central og decentral opdatering: Institutionsejer opdateres centralt (af Sundhedsstyrelsen) Sundhedsinstitution opdateres centralt (af Sundhedsstyrelsen) OrganisatoriskEnhed opdateres decentralt, ansvaret herfor påhviler Institutionsejer. Oplysningerne i SOR lagres med fuld historik - dvs. at selvom oplysninger ændres/rettes/slettes kan man til stadighed fremfinde de tidligere oplysninger. Oplysningerne i SOR er tilgængelige for læsning og opdatering via Internettet. SOR rummer ikke personhenførbare oplysninger, og indholdet af SOR er som udgangspunkt offentligt tilgængeligt. 14 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

15 5 Beskrivelse af SORs datastrukturer Som anført i Kapitel 4 er SOR bygget omkring tre essentielle begreber: Institutionsejer, Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed De oplysninger om Institutionsejer, Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed, som kan rummes i SOR, er tidligere eksemplificeret, jvf. eksemplet i kapitel 4. I dette kapitel beskrives disse oplysninger mere indgående, og der beskrives endvidere, hvordan der i SOR kan oprettes relationer mellem de essentielle begreber. OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit 1 Institutionsejer fx: Ribe Amt Sundhedsinstitution fx: Varde Sygehus OrganisatoriskEnhed fx: Medicinsk afdeling OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit 2 Figur 7. Eksempler på organisering OrganisatoriskEnhed fx: Mammaklinik OrganisatoriskEnhed fx: Senge/ambulant Institutionsejer fx: H:S Sundhedsinstitution fx: Rigshospitalet OrganisatoriskEnhed fx: Hoved-Orto-center OrganisatoriskEnhed fx: Operationsgang F På Figur 7 er vist, hvorledes man ved at kombinere de tre essentielle begreber, kan afbilde forskellig organisering i sundhedsvæsnet. Kombinationen af begreberne tilvejebringes ved at oprette relationer mellem begreberne. SOR kan indeholde oplysningen, at en Institutionsejer ejer en Sundhedsinstitution (på Figur 7 aftegnet med grøn streg) og oplysningen, at en Sundhedsorganisation er økonomisk ansvarlig overfor en anden Sundhedsorganisation (på Figur 7 aftegnet med blå streg). SOR er med disse relationer i stand til at afbilde en organisation uden begrænsninger i hierarkisk dybde. Præcis hvad gælder oplysningerne for? Det er centralt for SOR, at oplysninger knyttet til ét essentielt begreb er uafhængige af oplysninger knyttet til andre essentielle begreber. Når der fx om en OrganisatoriskEnhed er angivet antal normerede senge, er der ikke også for Sundhedsinstitution angivet denne oplysning. Hvis man ønsker at vide, hvor mange normerede senge en Sundhedsinstitution råder over, skal oplysningen findes ved at summere over alle de OrganisatoriskEnheder, som institutionen har. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 15

16 Hvis der fx (med reference til Figur 7) angives, at Varde Sygehus' Medicinsk afdeling Afsnit 1 råder over 20 senge og Afsnit 2 råder over 15 senge, skal det ikke samtidigt angives at enheden på niveauet oven over (her 'Medicinsk afdeling') råder over = 35 senge. Sengene skal registreres hvor de fysisk står. Hvis 'Medicinsk afdeling' er en organisatorisk konstruktion, skal denne registreres som havende 0 (ingen) senge for at undgå at samme seng bliver talt med to gange. Er organisationsdele sammenlignelige? Som det fremgår af Figur 7 kan samme essentielle begreb repræsentere ganske forskellige organisationsdele. Med reference til figuren er der uden tvivl forskel på Varde Sygehus' Medicinsk afdelings Afsnit 1 og Rigshospitalets Hoved-Orto- Center. De optræder begge i SOR som en OrganisatoriskEnhed, men vil på mange områder ikke være sammenlignelige. For at afgøre, om organisationsdele beskrevet i SOR er sammenlignelige, er der for hvert af de essentielle begreber medtaget en række egenskaber, som er nødvendige for at identificere og sammenligne forskellige organisationsdele. Relevante egenskaber er blevet identificeret ved en analyse foretaget af projektgruppen. Eksempler på sådanne egenskaber er: Institutionsejer-type - privat/amt/region? Er der i denne organisationsdel ansat læger/plejepersonale? Organisationsdelens primære funktion - køkken/vaskeri/klinik? Mulighed for at have patienter indlagt? Udfaldsrummene for egenskaberne findes i Bilag F til Bilag I. Disse klassificerede udfaldsrum kan udvides/ændres. Det er planen, at disse udfaldsrum skal vedligeholdes i den kommende sundhedsterminologi. For en OrganisatoriskEnhed kan man i SOR endvidere udtrykke, at den kan have lægefagligt ansvar indenfor et vilkårligt antal medicinske specialer (på Figur 8 aftegnet med fed sort). Det kræver dog, at der på dette organisatoriske niveau er ansat læger. Overordnede Sundhedsinstitutioner og OrganisatoriskeEnheder (uden begrænsninger) Speciale fx: endokrinologi Speciale fx: intern medicin OrganisatoriskEnhed fx:medicinsk afdeling Speciale fx: neurologi OrganisatoriskEnhed fx: Neurologisk afd OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit 1 OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit 2 OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit A OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit B Figur 8. Medicinske specialer Som udgangspunkt antages, at økonomisk underordnede OrganisatoriskEnheder kan udføre ydelser indenfor "egen" lægefaglig kompetence. Det er herudover i 16 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

17 SOR muligt at udtrykke, når en OrganisatoriskEnhed udfører ydelser under anvendelse af lægefagligt ansvar leveret af en anden OrganisatoriskEnhed (på Figur 8 aftegnet med stiplet rød). SOR indeholder i sig selv - som illustreret i Figur 8 - ingen begrænsning af, hvilke enheder, der kan levere lægefagligt ansvar. Konceptet om at anvende lægefaglig kompetence leveret af andre enheder er nærmere omtalt i afsnit 5.6. SOR indeholder dels oplysninger vedrørende de tre essentielle begreber - Institutionsejer, Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed - dels oplysninger om hvordan disse er indbyrdes relateret. De nedenstående afsnit udgør en overordnet gennemgang af disse oplysninger. En mere detaljeret omtale findes i UMLmodellen. SOR indeholder fuld historik på alle oplysninger. Den information, som er nødvendig for at kunne fremfinde historiske oplysninger, er kort omtalt nedenfor samt i UML-modellen. Fuld historik i SOR inkluderer såkaldt bitemporal historik der består af en transaktionstid samt en gyldighedsperiode. Gyldighedsperioden angiver et start- og et sluttidspunkt. Transaktionstiden er det tidspunkt en ændring bliver dokumenteret på. Sluttidspunktet i gyldighedsperioden kan være tom ("NULL") eller på anden måde angives som "ikke besluttet". Starttidspunktet kan være større end transaktionstidspunktet såfremt en ændring er planlagt. Fordelen ved bitemporal "historik" er således, at man med samme simple funktionalitet kan angive planlagte ændringer fx planlagt oprettelse af en afdeling. Herudover skal det i databasen være muligt at spore sammenlægninger eller opsplitninger af institutioner og enheder ved simple "var en" relationer m.v. 5.1 Institutionsejer SOR kan indeholde følgende oplysninger om Institutionsejer: Navn - fx 'Vejle Amt' SOR s entydige kode for Institutionsejer - fx ' ' Fysiske og virtuelle adresser Typen af Institutionsejer - privat/region/amt, etc. 5.2 Sundhedsinstitution SOR kan indeholde følgende oplysninger om Sundhedsinstitution: Navn - fx 'Brædstrup Sygehus' Ejer - fx 'Vejle Amt'. Denne oplysning rummes i SOR som et link til Institutionsejer - se nedenstående afsnit 5.4. SOR s entydige kode for Sundhedsorganisation - fx ' ' Fysiske og virtuelle adresser Kode i den tidligere Sygehus-afdelingsklassifikationen - fx '6002' Typen af Sundhedsinstitution SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 17

18 5.3 OrganisatoriskEnhed SOR kan indeholde følgende oplysninger om OrganisatoriskEnhed: Navn - fx 'Medicinsk ambulatorium I' Overordnet Sundhedsorganisation - fx 'Medicinsk Center'. Denne oplysning rummes i SOR som et link til Sundhedsorganisation - se nedenstående afsnit 5.5. SOR s entydige kode for Sundhedsorganisation - fx ' ' Fysiske og virtuelle adresser Kode i den tidligere Sygehus-afdelingsklassifikationen - fx ' ' Lokal kode - fx 'BBH-INTMED-MEDAMBI' Medicinske specialer, som enheden kan påtage sig lægefagligt ansvar for. For hvert speciale med angivelse af kompetence-niveau. OrganisatoriskEnhed, som leverer lægefaglige ydelser. Denne oplysning rummes i SOR som links til disse Sundhedsorganisationer - se nedenstående afsnit 5.6. Diverse oplysninger om enhedens størrelse og ressourcer. 5.4 Relationen mellem Institutionsejer og Sundhedsinstitution SOR rummer relationen: "Institutionsejer ejer Sundhedsinstitution" på følgende måde: En Sundhedsinstitution kan ikke på noget tidspunkt være uden en ejer. Der kan på et givent tidspunkt ikke være mere end én ejer. I høringsmaterialet var denne relation fremstillet således, at der på samme tid kunne være to eller flere ejere af Sundhedsinstitution. Denne mulighed med "flere mødre" har i høringen vist sig uhensigtsmæssig, og er frafaldet. Begrundelsen herfor er omtalt i det nedenstående afsnit Relationen mellem Sundhedsorganisation og OrganisatoriskEnhed SOR rummer relationen: "Sundhedsorganisation har økonomisk ansvar for OrganisatoriskEnhed" på følgende måde: En OrganisatoriskEnhed kan ikke på noget tidspunkt være uden en overordnet. Der kan på et givent tidspunkt ikke være mere end én overordnet organisation, som der refereres økonomisk til. I høringsmaterialet var denne relation ønsket fremstillet således, at en organisatorisk enhed kunne referere til flere overordnede organisationer - fx et ambulatorium der drives i fællesskab af to eller flere afdelinger. Denne mulighed med "flere mødre" har i høringen vist sig så uhensigtsmæssig, at den som konsekvens er frafaldet. Der er flere årsager hertil: Det reelle behov for at udtrykke delt økonomisk ansvar anses at være lille - se nedenfor. Konsekvenserne, derimod, er betydelige: At udtrykke delt økonomisk ansvar introducerer en så alvorlig risiko for inkonsistente oplysninger, at klassifikationen derved bliver uanvendelig. 18 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

19 At udtrykke delt økonomisk ansvar stiller krav om, at der foreligger forholdstal, hvis der skal foretages økonomisk aggregering. Tilvejebringelse af brugbare forholdstal forekommer ikke realistisk. At udtrykke delt økonomisk ansvar vanskeliggør sammenligning af produktivitet mellem institutioner og mellem institutionsejer. Man har vurderet behovet for at udtrykke en deling af økonomisk ansvar, og er kommet til konklusionen, at behovet kan dækkes på anden vis, fx i forbindelse med designet af forespørgslen. Situationer som den ovennævnte "et ambulatorium der drives i fællesskab af to eller flere afdelinger" vil meget sjældent - formodentlig aldrig - dække over fælles økonomisk ansvarlighed, men i stedet over, at en organisatorisk enhed anvender lægefaglig kompetence fra flere andre - en situation, som sagtens kan udtrykkes i nærværende model. Præcis de samme overvejelser gør sig gældende i forhold til delt ejerskab af Sundhedsinstitution, hvor der i høringsmaterialet var åbnet mulighed for, at flere institutionsejer i fællesskab kunne eje Sundhedsinstitution. Denne åbning var lavet for fx at kunne udtrykke Amager Hospitals delte ejerskab (Københavns Amt og H:S). I nærværende model er denne mulighed - med de ovenstående begrundelser - fjernet. I praksis drives Amager Hospital af H:S og refererer dermed til denne organisation. 5.6 Relation mellem OrganisatoriskEnhed og medicinsk speciale Som illustreret i ovenstående Figur 8 kan SOR rumme oplysninger om, at en OrganisatoriskEnhed anvender lægefaglig kompetence fra en anden OrganisatoriskEnhed. Oplysningen rummes på en sådan måde, at relationen er speciale-specifik. Det kan således udtrykkes, at en internmedicinsk afdeling indenfor netop det neurologiske speciale anvender lægefaglig kompetence fra en anden afdeling - måske fra et helt andet sygehus relationen er ikke obligatorisk. Med reference til Figur 8: Ydelser relateret til 'Afsnit 1' antages at være udført med "eget" lægefagligt ansvar dvs. med anvendelse af lægefagligt ansvar fra den overordnede 'Medicinsk afdeling'. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 19

20 6 Organisationen omkring SOR 6.1 Organisering I dag foretages administrationen af Sygehus-afdelingsklassifkationen løbende af Sundhedsstyrelsen på grundlag af henvendelser fra sygehusene gennem amternes centrale sygehusforvaltninger. Det nye organisationsregister vil kræve ændringer i den nuværende organisering omkring Sygehus-afdelingsklassifikationen og til dels Partnerskabstabellen. Praksis omkring opdatering vil i langt højere grad foregå decentralt. De to første niveauer, institutionsejer og sundhedsinstitution vil fortsat blive oprettet og vedligeholdt af Sundhedsstyrelsen, mens hver institutionsejer har adgang til at administrere alle organisatoriske enheder under den pågældendes institution. Det foreslås, at de kontaktpersoner, der i dag har kontakten til Sundhedsstyrelsen omkring Partnerskabstabellen og/eller Sygehusafdelingsklassifikationen, fortsat står for opdateringen. Det er dog helt op til de enkelte amter/regioner at vælge den organisation, der har ansvaret for den decentrale opdatering af databasen. I forbindelse med ibrugtagning af databasen vil der blive udarbejdet vejledningsmateriale. Derudover vil der blive udarbejdet nye administrations-procedurer, herunder aftale om regler for korrekt opdateringspraksis. En del af dette regelsæt fastlægges i forbindelse med kravspecifikationsarbejdet, men derudover skal aftaler og regler løbende koordineres med de relevante brugergrupper. I kapitel 7 beskrives nærmere hvilke funktionaliteter, der skal stilles til rådighed for de forskellige brugergrupper. 6.2 Kravspecifikation, udvikling og drift Kravspecifikation til SOR er under udarbejdelse og forventes afsluttet ultimo juni I forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationen indgår erfaringerne fra pilotprojekterne med Ringkjøbing og Rigshospitalet om brugen af prototypedatabasen og brugergrænsefladen samt relevante input fra høringssvarene. Herefter vil Sundhedsstyrelsen indgå aftale med leverandør om udvikling og drift af databasen, der forventes klar til test primo Implementering og ibrugtagning af databasen hænger sammen med FLPR, det forventes at ske i anden halvdel af De kommende udviklings- og driftsudgifter af SOR-Databasen påtages af Sundhedsstyrelsen. Figur 9. Skærmdump fra prototype brugt ved pilotprojekterne 20 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

21 7 Beskrivelse af funktionaliteter for SOR Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR) skal tilfredsstille behov rejst af flere parter. SOR indeholder ikke personhenførbare eller på andre måder kontroversielle data, og indholdet af SOR er principielt offentligt tilgængeligt. SOR skal stille en række portaler til rådighed tilpasset til de forskellige brugergruppers behov. De funktionaliteter, som SOR stiller til rådighed for brugerne, kan inddeles i flg. grupper: læsning og udtræk skrivning og opdatering mapping til SKS Der sondres i det nedenstående mellem følgende brugergrupper: Centrale sundhedsmyndigheder Institutionsejere Offentligheden 7.1 Læsning og udtræk for centrale sundhedsmyndigheder Centrale sundhedsmyndigheder har behov for dels at kunne læse i SOR gennem et web-baseret interface og dels at kunne foretage udtræk af hele eller dele af SOR. Dette gælder såvel udtræk af alle data inklusive historik som udtræk der fx afbilleder indholdet af SOR på et givet tidspunkt. Dvs. SOR skal kunne håndtere bitemporal historik. Formålet med dette er primært at kunne overføre data til andre systemer fx med henblik på anvendelse i lokale systemer. SOR skal derfor indeholde funktionalitet til, at der kan udtrækkes information i relevante formater og det skal være muligt at få udtræk af alle eller specificerede dele af data fra SOR. - for Institutionsejere Institutionsejere har samme behov, som centrale sundhedsmyndigheder, se ovenstående afsnit for offentligheden SOR skal stille en web-baseret portal til rådighed for offentligheden, som giver andre brugere og borgere mulighed for at slå op i SOR og søge efter institutioner, enheder og deres adresser m.v. 7.2 Skrivning og opdatering Den oprindelige forestilling om opdatering af SOR var, at Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for opdatering af oplysninger vedrørende Institutionsejer og Sundhedsinstitution SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 21

22 Institutionsejerne er ansvarlige for opdatering af information vedrørende OrganisatoriskEnhed. Alle parter foretager opdatering gennem et web-baseret interface, som sikrer tidstro opdatering af SOR. Oplysninger i SOR kan først anvendes én uge efter opdatering. I høringen er der fremkommet flg. indvendinger imod denne konstruktion: A. Det er utilfredsstillende for sygehusejerne at skulle vente op til en uge på, at information om nyoprettede enheder er anvendelig. B. Adskillige sygehusejere ønsker at opdatere SOR gennem lokale systemer i stedet for at anvende et centralt interface. Disse indvendinger behandles nedenstående. A. Utilfredsstillende forsinkelse af oplysningers anvendelighed Formålet med det oprindelige ønske om en uges respit var, at give FLPR og andre systemer tid til at replikere data fra SOR. Én uges respit for at tillade, at en given oplysning slår igennem i alle systemer, var et arbitrært valg, der kan ændres efter aftale mellem de involverede parter. Det er - uden for høringen - anført, at FLPR indtil videre kun er forpligtiget til at validere FLPR-data i forhold til oplysninger i SOR med 24 timers forsinkelse. Konsekvens af momentan oprettelse Hvis et system opretter en ny enhed, og SOR tillader momentan anvendelse, vil den ny enhed straks være anvendelig for det oprettende system. Enheden vil blive anvendelig for andre systemer - herunder FLPR - i takt med at disse læser SOR. Konsekvensen vil være, at der vil gå et tidsrum (max 24 timer) før FLPR kan acceptere indberetning af FLPR-data, som omhandler den nyoprettede enhed. Der vil desuden gå et ukendt tidsrum, før landets sidste system læser SOR, og i dette tidsrum vil systemer ikke kunne anvende enheden - de vil fx ikke kunne henvise patienter til enheden via det lokale system. Konsekvens af momentan nedlæggelse Hvis et system nedlægger en eksisterende enhed, og SOR tillader momentant ophør af anvendelse, vil den nedlagte enhed straks være uanvendelig for det nedlæggende system. Enheden vil blive uanvendelig for andre systemer - herunder FLPR - i takt med at disse opdaterer informationer fra SOR. Konsekvensen vil være, at der i et tidsrum - indtil landets sidste system har læst SOR - vil kunne optræde information, som fejlagtigt omhandler den nedlagte enhed. Dette kan endog gælde indenfor det lokale system. Konklusion Momentan oprettelse kan medføre informationsmangel; momentan nedlæggelse kan medføre fejlagtig information. Der er ytret ønske om, at man momentant kan oprette enheder. Der er imidlertid ikke samme behov for tidstro nedlæggelse af enheder. Den simple løsning vil 22 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

23 således være, at tillade momentan oprettelse, og belægge nedlæggelse med respit på fx en uge 2. Det skal dog bemærkes, at kravet om respit på nedlæggelse - som konsekvens af modellens forretningslogik - kan have indflydelse på muligheden for oprettelse. Hvis man fx ønsker at flytte enhed-c fra at være en del af enhed-a til at være en del af enhed-b, så kan fjernelsen af C-som-del-af-A først træde i kraft efter en uge. Da C kun kan være tilknyttet én enhed ad gangen, kan oprettelsen af C-som-del-af- B derfor også først ske om en uge. Hvis oprettelse af C-som-del-af-B skal foregå straks, kan man i stedet oprette Cxsom-del-af-B, hvorved der i en uge eksisterer både enhed-c og enhed-cx. B. Ønske om at opdatere SOR gennem lokalt interface Som anført var den oprindelige forestilling om opdatering af SOR, at alle parter foretager opdatering gennem et centralt web-baseret interface. Fordelen ved denne konstruktion er, at validering af data sker omgående. Der er principielt intet til hinder for opdatering gennem perifere batch-kørsler under én forudsætning: validering af den perifere batch sker i forbindelse med batchens commit til SOR. Der må således ikke i perifere systemer anvendes SORdata, som ikke er validerede i SOR jf. Figur 10 SOR A Manipulation A A B C KOPI Opdatering fejler! Lokalt system A Manipulation A B Korrektion! A Figur 10. SOR-data skal valideres i SOR C Risikoen er selvfølgelig, at et perifert system introducerer inkonsistens - fx ved at læse om enheden A i SOR, og på dette grundlag tilføje underliggende enheder B & C, samtidigt med at nogen gennem SOR er i gang med at lukke A-enheden. Konsekvensen vil være, at SOR nægter at tage imod enhederne B & C. Det perifere 2 Dette kan - med reference til den logiske model, se Bilag C - simpelt tilvejebringes ved for Sundhedsorganisation.Gyldig.GyldigTil at kræve, at Tidspunkt er mindst én uge større end Dokumenteret. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 23

24 system skal da annullere sin transaktion - enhederne B & C må herefter ikke forefindes i det perifere system. Der skal udarbejdes formater (evt. som XML-schemaer), som fastlægger syntaksen for bilateral udveksling af lokationsdata. Disse overvejelser giver anledning til at formulere funktionaliteter vedrørende skrivning og opdatering således: for centrale sundhedsmyndigheder Centrale sundhedsmyndigheder skal gennem en web-portal kunne opdatere SOR's oplysninger om Institutionsejere og Sundhedsinstitutioner. Nedlæggelse af Institutionsejere og Sundhedsinstitutioner i SOR kan først træde i kraft med en vis latenstid (se ovenfor), efter at oplysning om nedlæggelsen er tilført SOR for Institutionsejere Institutionsejere skal gennem en web-portal kunne opdatere SOR's oplysninger om de OrganisatoriskEnheder, som de ejer. Institutionsejere skal desuden have adgang til at opdatere SOR's oplysninger ved direkte udveksling med lokale systemer. Det bemærkes, at de lokale systemer i så fald skal underkaste sig SOR's validering af oplysninger. Nedlæggelse af OrganisatoriskEnhed i SOR kan først træde i kraft én uge efter, at oplysning om nedlæggelsen er tilført SOR. Der skal udarbejdes formater (evt. som XML-schema), som specificerer udveksling af SOR-data med eksterne systemer for offentligheden Offentligheden har ikke adgang til at opdatere oplysninger i SOR. 7.3 Mapping til SKS For at gøre det muligt at videreføre statistik efter oprettelsen af SOR, vil der i SOR være indeholdt en pendant til Sygehus-afdelingsklassifikationen. På denne måde sikres det, at der i en overgangsperiode vil eksistere koder ('SHAK1-koder') svarende til den nuværende Sygehus-afdelingsklassifikation. SOR skal for en given Sundhedsorganisation kunne præsentere en SHAK1-kode. Mekanismen herfor er anført i Bilag D. 7.4 Brug af data fra SOR Oplysningerne i SOR skal i høj grad anvendes i forbindelse med registrering og dokumentation. Hvis man anvender data fra SOR (inkl. SOR-koderne) til andet end registrering og dokumentation, skal man være opmærksom på at data i dette register ændres over tid. Det kan godt lade sig gøre at anvende data fra SOR til andre formål - fx i forbindelse med "logon" og planlægning. Man skal dog være opmærksom på, at de applikationer, der udvikles til sådanne formål, skal udnytte den bitemporale information i SOR. Herudover skal man være opmærksom på, at data fra SOR, som 24 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

25 sådanne applikationer benytter, enten skal opdateres hyppigt eller på anden måde verificere, at data er aktuelle. Hvis man "hardcode'r" oplysninger fra SOR ind i programmer, skal man være opmærksom på, at disse skal rekompileres og redistribueres, når tilsvarende data i SOR ændres. Hvis et lokalt system ikke udnytter den bitemporale information, eller hvis der er lang latenstid på opdateringer lokalt, kan dele af den lokale information blive uaktuel. Dette kan løses ved at lade ikrafttrædelse af opdaterede data afvente at alle lokale systemer er opdaterede. Det vil imidlertid kun være muligt at udsætte ikrafttrædelse af nye eller rettede dataværdier i SOR kortvarigt 1) idet registeret opdateres løbende decentralt og 2) fordi andre parter kan være afhængige af, at data til et givet tidspunkt er korrekt angivet. Parter, der i lokale applikationer benytter data fra SOR, har således selv ansvar for funktionalitet og organisation omkring dette. Samme forhold gør sig gældende for de værdilister, der er tilknyttet SOR ("lægelige specialer" osv.). Sidstnævnte er primært planlagt vedligeholdt som såkaldte "subset", der består af lister med koder fra den kliniske terminologi. Værdiindholdet koderne repræsenterer (fx tekststrenge som "ortopædkirurgi") er planlagt vedligeholdt i den kliniske terminologi. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 25

26 8 Beskrivelse af migration til SOR 8.1 Sammenhæng med national IT-strategi Etablering af Sundhedsvæsnets Organisationsregister indgår som en del af den nationale IT-strategi, hvorunder GEPJ og FLPR stiller krav til klassifikation og beskrivelse af sundhedsvæsnets organisationer, som ligger udover, hvad den nuværende Sygehus-afdelingsklassifikation kan honorere. I regi af Styregruppen for Dokumentation i Sundhedsvæsenet er der udarbejdet et notat som beskriver sammenhængen mellem FLPR, GEPJ og DRG, herunder SOR s rolle i den forbindelse. Notatet findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, se Migrationsprocessen Initiering af SOR (preload) Umiddelbart inden SOR tages i anvendelse, bliver registret fyldt med allerede kendte oplysninger fra den nuværende Sygehus-afdelingsklassifikationen, Partnerskabstabellen, Sygesikringen samt øvrige relevante oplysninger Sundhedsstyrelsen har adgang til. Dette medfører at navne på afdelinger m.v. og deres tilhørende SKS-koder overføres til SOR. Samtidigt genereres nye numeriske SOR-koder samt et hierarki, der svarer til hierarkiet i nuværende Sygehus-afdelingsklassifikation. Herefter overføres data fra Partnerskabstabellen og til slut overføres data vedrørende specialer m.v., hvor det er muligt. Oplysningerne vil være begrænsede, men tilstrækkelige til, at SOR fuldt ud kan erstatte den nuværende Sygehus-afdelingsklassifikation og Partnerskabstabel, som begge nedlægges, når SOR-Databasen ibrugtages Uddelegering af opdateringsansvar Efter initieringen af SOR påhviler opdatering og vedligeholdelse - som anført i kapitel 4 - både Sundhedsstyrelsen og Institutionsejerne. De adgange til SOR, som er nødvendige for opdatering og brugeradministration vil blive uddelt af Sundhedsstyrelsen. Med anvendelse af kravspecifikationens terminologi vil Sundhedsstyrelsen således uddele adgang modsvarende én nøgleansvarlig pr Institutionsejer. Det er herigennem sikret, at enhver Institutionsejer har mulighed for at holde sine institutioner og enheder opdaterede og at Institutionsejer har mulighed for at opbygge en decentral organisation af opdateringsansvarlige medarbejdere. Den ovennævnte løsning med én nøgleansvarlig adgang pr Institutionsejer henvender sig åbenlyst til store Institutionsejere med mange institutioner og enheder. SOR vil imidlertid også omfatte en række meget små Institutionsejere - lægehuse, tandlæger, fysioterapeuter, m.fl. Man kan på denne baggrund forudse, at mange små Institutionsejere vil ønske at uddelegere opdatering af SOR til tredjepart, fx Institutionsejers systemleverandør. Se notatet GEPJ FLPR DRG Fakta og sammenhænge 26 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

Nærværende notat udstikker retningslinjer for ændringer i sygehusafdelingsklassifikationen.

Nærværende notat udstikker retningslinjer for ændringer i sygehusafdelingsklassifikationen. N O T A T RETNINGSLINJER FOR SYGEHUS-AFDELINGSKLASSIFIKATION Sygehus-afdelingsklassifikationen skal, i det omfang det er muligt, afspejle de organisatoriske forhold der omgiver driften af sygehusene. Gennem

Læs mere

Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) EDI-applikationen

Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) EDI-applikationen Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) EDI-applikationen 2009 Indhold 1 Indledning 1 1.1 Konverterede data fra Partnerskabstabellen 1 1.2 Totaludtræk 1 1.2.1 Organisering i SOR 1 1.2.2 Administrationspraksis

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR

Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR Vedrører Sundhedsvæsenets organisationsregister, SOR version 1.2.1 30. januar 2009. Indhold 1 Introduktion 1 2 Forudsætninger 1 2.1 SKS-SHAK

Læs mere

Niveauangivelse for Regionale SOR koder gennem hierarki/type attribut

Niveauangivelse for Regionale SOR koder gennem hierarki/type attribut Niveauangivelse for Regionale SOR koder gennem hierarki/type attribut Et af tre centrale forretningsbehov fra RSI SOR projektet, i relation til endelig udfasning af SHAK Visionen bag SOR SOR indførtes

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR

Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR Vedrører Sundhedsvæsenets organisationsregister, SOR version 1.2.1 November 2008. Indhold 1 Introduktion 1 2 Forudsætninger 1 2.1 SKS-SHAK

Læs mere

Ny version af MedComs standard for genoptræningsplaner - fra DGOP til G-GOP Sundhedsfagligt indhold Teknisk del XML facitliste

Ny version af MedComs standard for genoptræningsplaner - fra DGOP til G-GOP Sundhedsfagligt indhold Teknisk del XML facitliste Fra DGOP til G-GOP Processen for ny version af kommunikationsstandard for genoptræningsplaner Dette notat beskriver processerne for at gennemføre implementeringen af ny version kommunikationsstandard for

Læs mere

Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING

Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark Poul Erik Hansen, peh@sst.dk Sunhedsstyrelsen, Sundhedsøkonomi, DRG Gennemgangsplan 1. Behandling

Læs mere

Bilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation.

Bilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation. HLA 11. juli 2012 Bilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation. Dette notat indeholder kravspecifikationen til offentligt udbud vedrørende Fuldt Digitale Planer og udgør således bilag

Læs mere

Projektkommissorium for den elektroniske genoptræningsplan.

Projektkommissorium for den elektroniske genoptræningsplan. Afdeling: Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Tove Charlotte Nielsen Journal nr.: 1.01.72./07/801 E-mail: Tove.C.Nielsen@regionsyddanmark.dk Dato: 21. juni 2007 Telefon: 76631321 Projektkommissorium for den

Læs mere

SHAK2-modellen. - struktur for en ny klassifikation. Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik

SHAK2-modellen. - struktur for en ny klassifikation. Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik SHAK2-modellen - struktur for en ny klassifikation Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik De basale problemer med SHAK1 Sygehusejer... 1..* Sygehus... 1..* Afdeling... 1..* Afsnit...

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

SEI Sengepladser og belægningstal. Indberetningsvejledning

SEI Sengepladser og belægningstal. Indberetningsvejledning SEI2 2019 Sengepladser og belægningstal Indberetningsvejledning Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

Gevinstpotentialer. Implementering af EDI/XML Partnerskabsoplysninger. MedCom 7-projekter

Gevinstpotentialer. Implementering af EDI/XML Partnerskabsoplysninger. MedCom 7-projekter . Implementering af EDI/XML Partnerskabsoplysninger MedCom 7-projekter 5. maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund og formål med EDI/XML Partnerskabsoplysninger 4 1.2 EDI/XML Partnerskabsoplysninger

Læs mere

Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) Regler i relation til Sygehus-afdelinger

Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) Regler i relation til Sygehus-afdelinger Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) Regler i relation til Sygehus-afdelinger Indhold 1 SghAfd-regler 2 1.1 Grundlæggende funktionalitet i SOR-applikationen 2 1.2 Anvendt terminologi 3 1.3 Regler

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Dokumentation af data for sengepladser og

Dokumentation af data for sengepladser og 22. december 2017 Dokumentation af data for sengepladser og belægning (SOB) Notatet beskriver og dokumenterer indikatorer for sengepladser og belægning. Særlige forhold ved indsamlingen af data for belægning

Læs mere

Vi vil derfor gerne opfordre til, for jeres individuelle kunder, at SOR-EDI er opdateret så:

Vi vil derfor gerne opfordre til, for jeres individuelle kunder, at SOR-EDI er opdateret så: Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø Informationsbrev www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Dato: 20. marts 2017 Informationsbrev vedr. elektroniske forsendelser og implementering af

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Har arketyper en plads i GEpj?

Har arketyper en plads i GEpj? Har arketyper en plads i GEpj? Gert Galster 2004 Dagens tekst GEpj - er der overhovedet et problem? Hvordan er GEpj lavet? Hvad er konsekvensen? Hvordan kan vi stabilisere GEpj? Hvad er arketypebaseret

Læs mere

Overgang fra LPR2 til LPR3 - Håndtering af overgang for private aktører. LPR3-projektet

Overgang fra LPR2 til LPR3 - Håndtering af overgang for private aktører. LPR3-projektet Overgang fra LPR2 til LPR3 - Håndtering af overgang for private aktører LPR3-projektet Version 1.2, d. 5-11-2018 1. Indledning Dette notat har til formål at beskrive, hvordan indberetning til LPR håndteres

Læs mere

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) 25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk

Læs mere

Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer

Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,

Læs mere

Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR)

Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) 2009 Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) Indhold 1 Indledning 1 1.1 Partnerskabstabellen 1 1.2 Sygehus-afdelingsklassifikationen 1 1.3 SOR sammensætning 1 1.3.1 Institutionsejer (IE) 1 1.3.2 Sundhedsinstitution

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation

15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation Kommenteringsskema 15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation BEMÆRK: Alle indsendte kommentarer offentliggøres (på arkitektur.digst.dk). Såfremt du ikke

Læs mere

LEVERANCE 1.3. Model for kvalitetssikring

LEVERANCE 1.3. Model for kvalitetssikring LEVERANCE 1.3 Model for kvalitetssikring Udarbejdelse af kvalitetssikringsmodel, krav til open source kode og dokumentation og godkendelsesprocedurer m.v. Samt fokus på understøttelse af CE-mærkning. 1

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

Notat om metadata om grunddata

Notat om metadata om grunddata Bilag 16 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Notat om metadata om grunddata 6. december 2013 SAR & PLACE Indledning Metadata data om data betegner ikke en entydig klasse af data. Anvendelsen af betegnelsen

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Adgang til NIV. Nyt system til indberetning af forventede ventetider. Version 1.2

Adgang til NIV. Nyt system til indberetning af forventede ventetider. Version 1.2 Adgang til NIV Nyt system til indberetning af forventede ventetider Version 1.2 Kolofon Adgang til NIV Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Notat om forsinkelsen af IT-system til registrering af behandlingssteder til det risikobaserede tilsyn

Notat om forsinkelsen af IT-system til registrering af behandlingssteder til det risikobaserede tilsyn Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 192 Offentligt Dato 31-01-2017 HKOU Sagsnr. 5-2610-78/1 Notat om forsinkelsen af IT-system til registrering af behandlingssteder til det risikobaserede

Læs mere

Projekt SOR services - MedCom. Torsdag 23. august 2018 Palle G. Petersen

Projekt SOR services - MedCom. Torsdag 23. august 2018 Palle G. Petersen Projekt SOR services - MedCom Torsdag 23. august 2018 Palle G. Petersen Nyt projekt : SOR services i samarbejde med CapGemini/So(r)geti Projektet har 3 delleverancer : Mapningsservice System system Browser

Læs mere

Analysen giver et overblik over, hvor det tværsektorielle samarbejde kan it-understøttes med de allerede eksisterende standarder.

Analysen giver et overblik over, hvor det tværsektorielle samarbejde kan it-understøttes med de allerede eksisterende standarder. Projekt 1 Analyse af udbredelse af MedCom standarder (7.2.1.f) Målet med analyseprojektet er at skabe et overblik over anvendelsesgraden af MedCom-standarder samt at komme med input til en mulig udbredelse

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Status DAP projekter. 20. december 2018

Status DAP projekter. 20. december 2018 Status DAP projekter 20. december 2018 2 Status Hurtigt patientoverblik og Bedre forberedelse Aktiviteter nu og i næste periode A-data har sat nyansat projektleder (dog med titel som kundechef) på begge

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) 25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR

Læs mere

.. Til afbureaukratisering af sundhedsvæsnet

.. Til afbureaukratisering af sundhedsvæsnet Sundheds-it-systemer systemer som strategisk løftestang... Til afbureaukratisering af sundhedsvæsnet Agenda Side 2 Godmorgen! Kortlægningsinitiativer det seneste år Initiativet Bedre dokumentation Formål

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Status om beregning af basislinierne for hospitalerne i Region Midtjylland. til Regionsrådets møde den 20.

Bilag. Region Midtjylland. Status om beregning af basislinierne for hospitalerne i Region Midtjylland. til Regionsrådets møde den 20. Region Midtjylland Status om beregning af basislinierne for hospitalerne i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 22 NOTAT Regionshuset Viborg Sundhedsøkonomi Skottenborg

Læs mere

Dokumentation af data for belægning

Dokumentation af data for belægning 16. august 2017 Dokumentation af data for belægning Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der er besluttet af arbejdsgruppen vedrørende indsamling af oplysninger om sengepladser. Særlige forhold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet. Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Rikke Viggers Journal nr.: E-mail: Rikke.Viggers@regionsyddanmark.dk Dato: 26. februar Telefon: 29201214 Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Læs mere

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør 1 Den politiske vision IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient oplever ét kontinuert

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Arne Kverneland 1

Arne Kverneland 1 291003 Arne Kverneland 1 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2003 To senarier i Danmark Effektiv understøttelse af patientbehandling 4 3 2 1? Optimistisk:

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2.6 2012-07-01 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet.

Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet. Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet. Version: 1.0, maj 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund... 2 2. Mål... 2 3. Definition

Læs mere

Projektgruppemøde #5 Forbedring af epikriser. Alice Kristensen, MedCom 20. Maj 2019

Projektgruppemøde #5 Forbedring af epikriser. Alice Kristensen, MedCom 20. Maj 2019 1 Projektgruppemøde #5 Forbedring af epikriser Alice Kristensen, MedCom 20. Maj 2019 2 Dagsorden Velkomst og beskeder Information fra møde ml. PLO og RLTN 30. april 2019 Status siden sidste møde LPS Testcamp

Læs mere

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev

Læs mere

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

UTH-rapportering for privathospitaler og speciallægeklinikker

UTH-rapportering for privathospitaler og speciallægeklinikker UTH-rapportering for privathospitaler og speciallægeklinikker En miniguide november 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: UTH-rapportering for privathospitaler og speciallægeklinikker Udgivet af: Styrelsen

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland (Godkendt Sundhedsstyregruppen,

Læs mere

Henvisning til kommunal forebyggelse

Henvisning til kommunal forebyggelse Henvisning til kommunal forebyggelse MedCom-temadag mandag d. 14. marts 2016 Bo Gandil Jakobsen, Bo.gandil@dadlnet.dk Lone Høiberg, lho@medcom.dk Historien Der sendes allerede henvisning til kommunal forebyggelse

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Akutfunktioner. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Akutfunktioner. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 April 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Akutfunktioner - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Nærværende dokumentet beskriver

Læs mere

Rettelsesblad/ Supplerende meddelelse nr. 16

Rettelsesblad/ Supplerende meddelelse nr. 16 Rettelsesblad/ Supplerende meddelelse nr. 16 Dato 21. december 2018 Sagsbehandler Per Krogsgaard Mail pkro@vd.dk Telefon 244 3359 Dokument 18/10743-9 Side 1/13 Til de bydende på Udbud af s IT-drift Herved

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Funktionsevne Sundhedsaftaler Plejepersonale E-kommunikation strategier Funktionsevne Sundhedsaftaler Hvem er MedCom MedCom er etableret i 1995 som et offentligt finansieret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

MEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018

MEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning 14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Oktober 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

Oktober 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Oktober 2011 Nye lokationsnumre Justeret udrulningsplan Booking implementeret i Skejby Indhold i RM8- opdateringen EPJ-stormødet for læger Adgang til e-journal Velkommen til

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 8. SUP-Styregruppen. Analyseudtræk. Udkast af 9. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 8. SUP-Styregruppen. Analyseudtræk. Udkast af 9. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 8 Analyseudtræk Udkast af 9. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Indholdsfortegnelse 1 Snitfladebeskrivelse...

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

7. maj 2012/Lars Hulbæk. Status på Sundhedsdatanettet (SDN)

7. maj 2012/Lars Hulbæk. Status på Sundhedsdatanettet (SDN) 7. 2012/Lars Hulbæk Status på Sundhedsdatanettet (SDN) Den nationale bestyrelse for sundheds-it har besluttet at igangsætte arbejdet med en ny digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsnet. Den nuværende

Læs mere