ORGANISATIONSREGISTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORGANISATIONSREGISTER"

Transkript

1 2005 SOR SUNDHEDSVÆSENETS ORGANISATIONSREGISTER

2 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Sygehus-afdelingsklassifikation, Partnerskabstabel, Sundhedsdatanettet, GEPJ, FLPR, Institutionsejer, Sundhedsinstitution, Organisatorisk Enhed, SOR, SOR-kode Version: 1.0 Versionsdato: 5. juli 2005 Forsidefoto: Mikael Rieck Design: Sundhedsstyrelsen Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juli 2005 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse 2 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

3 Indhold 1 Resumé Indledning Terminologi Baggrund Sygehus- afdelingsklassifikationen Partnerskabstabellen Processen omkring udarbejdelse af SOR Overordnet beskrivelse af SOR Beskrivelse af SOR's datastrukturer Institutionsejer Sundhedsinstitution OrganisatoriskEnhed Relationen mellem Institutionsejer og Sundhedsinstitution Relationen mellem Sundhedsorganisation og OrganisatoriskEnhed Relation mellem OrganisatoriskEnhed og medicinsk speciale Organisationen omkring SOR Organisering Kravspecifikation, udvikling og drift Beskrivelse af funktionaliteter for SOR Læsning og udtræk Skrivning og opdatering Mapping til SKS Brug af data fra SOR Beskrivelse af migration til SOR Sammenhæng med national IT-strategi Migrationsprocessen Bilag A. SOR s afbildning af sundhedsvæsnets organisering A: Spørgsmål vedrørende institutionsejer B: Spørgsmål vedrørende sundhedsinstitution C: Spørgsmål vedrørende organisatorisk enhed Bilag B. Beslutningsdiagrammer - oprettelse af OrganisatoriskEnhed.31 Bilag C. UML-dokumentationen af SOR Bilag D. Tilvejebringelse af SHAK1-koder Algoritme A: Tildeling af unik SHAK1-kode til ny OrganisatoriskEnhed Algoritme B: Fremfinding af SHAK1-kode for given OrganisatoriskEnhed Bilag E. Kan Sygehus-afdelingsklassifikationen bruges meningsfuldt? 37 Klassifikationens enheder Begreberne Konklusion Bilag F: Typer af Institutionsejere Bilag G: Typer af institutioner Bilag H: Typer af enheder Bilag I: Lægefaglige specialer SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 3

4 1 Resumé En revision af den eksisterende Sygehus-afdelingsklassifikation har længe været et ønske, idet klassifikationen ikke længere kan tilfredsstille de behov, der stilles fra sygehusejere, institutioner og centrale sundhedsmyndigheder. Dette skyldes bl.a. at klassifikationen kun skelner mellem enheder på fire hierarkiske niveauer: Amt/sygehusejer, sygehus/institution, afdeling og afsnit. Disse niveauer afspejler nøje sygehussektoren, som den så ud for 30 år siden. I dag er der imidlertid mange steder sket en yderligere udvikling af organisationen i sygehusvæsenet, fx centre og funktionsbærende enheder. Herudover, er det i den nuværende klassifikation ikke muligt at angive geografisk og organisatorisk placering, hvis disse er spredt over flere fysiske adresser og muligheden for at registrere de lægefaglige specialer er ikke optimal. I dette dokument præsenteres - som en erstatning for Sygehusafdelingsklassifikationen - Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR), hvis formål er, at afspejle sundhedsvæsenets organisatoriske struktur - ikke blot organiseringen af sygehusene Formålet med Sundhedsvæsenets Organisationsregister rumme de oplysninger om organiseringen af sundhedsvæsnet, som kræves af GEPJ og FLPR - herunder sammenhængen mellem organisation og geografisk lokalisation rumme en række oplysninger om organiseringen af sundhedsvæsnet, som samtidig tilfredsstiller en række lokale behov - herunder kontaktadresser og lokale koder rumme oplysninger om organiseringen af sundhedsvæsnet på en måde, som tillader forskellige organisationsformer og kan afspejle organiseringens dynamik - herunder center- og regionsdannelse Partnerskabstabellen, som anvendes til EDI-meddelelser, og Sygehusafdelingsklassifikationen indeholder overlappende information. SOR skal erstatte dem begge, som illustreret i Figur 1. Dette vil indebære en betydelig udvidelse af de muligheder og funktionaliteter, som knytter sig til Sygehus-afdelingsklassifikationen uden at reducere de funktionaliteter, som er indeholdt i Partnerskabstabellen. 4 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

5 Sygehus- afdelingsklassifikationen Partnerskabs tabellen WEBadgang WEBadgang Sundhedsvæsnets Organisationsregister Figur 1. Sygehus-afdelingsklassifikationen og Partnerskabstabellen erstattes af SOR I og med at der sikres historik mellem den nuværende Sygehusafdelingsklassifikation og SOR, vil overgangen kunne forløbe uden væsentlige problemer i statistiske og forskningsmæssige sammenhænge. Herudover vil SOR give et bedre grundlag for korrekte organisatoriske og geografiske data. Sygehus-afdelingsklassifikationen og Partnerskabstabellen i én database - SOR-Databasen Modellen for SOR er testet i to pilotprojekter med Ringkjøbing Amt og Rigshospitalet/H:S og diskuteret på workshop 9. december 2004, hvor ARF, amter, H:S, Bornholms Regionskommune og MedCom var inviteret. Modellen for SOR har endvidere været i høring, jvf. den overordnede tidsplan skitseret i Figur 2: Projektkoordinering Fase 1 Modeludvikling Udvikling af model Opstart Dataind- pilotprojek samling og ter evaluering Endeligt modelforslag Endeligt forslag Hørings-svar indarbejdes Beslutning ARF/H:S Beslutning ARF/H:S Beslutning ARF/H:S Fase 2 Kravspecifikation Udvikling og test Fase 3 Projektetablering SOR- Database klar til testdata I drift (FLPR) Milepæle OK for det Workshop Høring Krav- SOR videre arbejde specifikation klar til testdata 1/ /6-04 1/8-04 1/9-04 9/ /1-05 1/5-05 1/7-05 Primo 2006 Medio 2006 Figur 2. Overordnet tidsplan SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 5

6 I dette dokument er der beskrevet en model for Sundhedsvæsnets Organisationsregister. Modellen afbilder organiseringen af sundhedsvæsnet som sammensat af tre "byggeklodser": - institutionsejer, - sundhedsinstitution og - organisatorisk enhed. Disse kan sammensættes på en måde, der tegner den faktiske organisation. Til en institutionsejer (fx H:S, et amt/region eller en privat organisation) kan der være tilknyttet sundhedsinstitutioner (fx et sygehus), som består af organisatoriske enheder (fx centre, afdelinger, afsnit m.v.) Enhederne refererer hierarkisk til hinanden via et "økonomisk ansvar" og modellen kan - i modsætning til Sygehus-afdelingsklassifikationen - rumme et fleksibelt antal niveauer, fx et hierarki på flere niveauer med de betegnelser som anvendes gængs i klinikken: sygehus, center, funktionsbærende enhed, afdeling, afsnit. Termer som center, klinik, afdeling, afsnit anvendes forskelligt på forskellige sygehuse. Termerne identificerer dermed ikke sikkert de aktiviteter, der foregår på de forskellige enheder, hvorfor deres funktioner ikke er sikkert sammenlignelige. Som en central del af SOR er derfor konceptet om, at hver "byggeklods" har nogle egenskaber - attributter - og at aggregering alene sker på grundlag af disse. Attributterne er formuleret som en række spørgsmål, hvis svar tegner den enkelte del af organisationen. Dette skal medvirke til at skabe grundlag for at optimere sundhedsstatistikkerne. Den fortsatte udvikling af redskaberne til takststyring mv. fordrer dannelse af et bedre takstgrundlag, herunder en mere systematisk afgrænsning af de ydelser, der produceres i sygehusvæsenet. SOR gør det muligt at afgrænse produktionsenheder. SOR s byggeklodser 6 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

7 2 Indledning Formålet med dette dokument er at foretage en overordnet beskrivelse af Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR). Projektets endelige leverance vil desuden indeholde en kravspecifikation. 2.1 Terminologi Terminologien i dokumentet er gennemgået nedenfor Termer, som er essentielle for SOR-konceptet Institutionsejer er en organisation/firma/person, som bærer det overordnede politiskøkonomiske ansvar for Sundhedsinstitution - fx Vejle Amt. Se evt. Figur 6 og Figur 7. Sundhedsinstitution er en (overordnet) institution, som er direkte økonomisk ansvarlig overfor Institutionsejer - fx Brædstrup Sygehus, som er ansvarlig overfor Vejle Amt. Se evt. Figur 6 og Figur 7. OrganisatoriskEnhed er en enhed, som er direkte økonomisk ansvarlig overfor en sundhedsinstitution eller en anden OrganisatoriskEnhed. Fx Medicinsk Ambulatorium, som er økonomisk ansvarlig overfor Medicinsk Center, som igen er økonomisk ansvarlig overfor sygehuset. Se evt. Figur 6 og Figur 7. Sundhedsorganisation er den fælles betegnelse for Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed - se disse. Se evt. også Figur 6 og Figur 7. fysisk adresse en adresse som er en beskrivelse af et sted eller adgangsvej til et sted udtrykt vha. vejnet, bygninger og etager. postadresse Entydig angivelse af den komplette, skrevne postadresse, baseret på de læsbare adressebetegnelser (vejnavn, bynavn, postnummer, postdistrikt m.m.) 1 besøgsadresse Adresse for personlig henvendelse. Entydig angivelse af danske "enhedsadresser" dvs. entredøren inkl. evt. etage og dørbetegnelse, til bygninger 1 aktivitetsadresse Adresse hvor aktiviteten udføres. Entydig angivelse af danske "enhedsadresser" dvs. entredøren inkl. evt. etage og dørbetegnelse, til bygninger 1 virtuel adresse fx lokationsnummer, , telefonnummer, faxnummer og hjemmeside. 1 Definition baseret på OIO-standard, se evt. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 7

8 2.1.2 Andre termer anvendt i dette dokument DRG - Diagnose-Relaterede Grupper - er et system til afregning og analyse af patientrelaterede ydelser. Se evt. FLPR Forløbsorienteret LandsPatientRegister se i øvrigt LPR. GEPJ - Grundstruktur for Elektronisk PatientJournal - er Sundhedsstyrelsens nationale specifikation af det kliniske indhold i en elektronisk patientjournal. Se evt. urnal/gepj.aspx LPR - LandsPatientRegister - er et nationalt register med oplysninger om alle patientkontakter til de danske sygehuse. Det gælder indlæggelser, deldøgn, ambulante og på skadestuer. Danner bl.a. grundlag for beregning med DRG - se i øvrigt DRG. normeret sengeplads Normerede sengepladser er antal sengepladser til indlagte patienter, hvor der ikke er medtaget pladser til ambulante patienter eller pladser vedr. evt. tidligere deldøgnspatienter. Der medtages senge på akut modtageafdeling, senge til intensiv behandling og kuvøser samt senge på neonatalafdeling, men ikke vugger til nyfødte på fødeafdeling eller kirurgisk afdeling og ikke senge på opvågningsafdeling. Partnerskabstabellen - database med oplysninger beregnet for driften af Sundhedsdatanettet. Partnerskabstabellen er nærmere omtalt i afsnit 3.2. PAS, PAS-systemer - PatientAdministrative Systemer. patientorienteret ydelse er en ydelse rettet mod en konkret patient, herunder også undersøgelse af laboratorieprøver etc. SKS - Sundhedsvæsnets KlassifikationsSystem - udgør kodegrundlaget for registrering i LPR. Se evt. erminologi/klassifikationer.aspx Sygehus-afdelingsklassifikationen - klassifikation over danske sygehuse og sygehusafdelinger. Er en del af SKS. Sygehus-afdelingsklassifikationen er nærmere omtalt i afsnit 3.1. UML, UML-dokumentation - Unified Modelling Language - et sprog til dokumentation og beskrivelse af IT-systemer. Se evt. 8 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

9 3 Baggrund Sundhedsvæsnets organisationsregister (SOR) skal kunne erstatte både Sygehusafdelingsklassifikationen og Partnerskabstabellen, som begge er beskrevet nedenfor. Dette skal ske uden tab af disse systemers funktionaliteter og skal samtidigt sikre, at man fremover kan spænde over en langt mere omfattende organisering end blot sygehusvæsnet. Årsagen til, at Sygehus-afdelingsklassifikationen og Partnerskabstabellen således sammenlægges er, at Sygehus-afdelingsklassifikationen har på flere punkter vist sig utidssvarende - specielt med hensyn til at afbilde reel økonomisk og lægefaglig organisering og at afbilde entydig geografisk placering. Sygehus-afdelingsklassifikationen kan ikke honorere de krav til validering, som GEPJ og FLPR rejser. Partnerskabstabellen rummer informationer om sundhedsvæsnets organisatoriske enheder - blandt andet om geografisk placering og kontakt - som det vil være hensigtsmæssigt at samkøre med Sygehusafdelingsklassifikationen. Til gengæld rummer Partnerskabstabellen ingen information om sammenhængen mellem de enkelte enheder. Organiseringen af Partnerskabstabellen med blandet central/decentral opdatering anses som en hensigtsmæssig måde at organisere Sygehusafdelingsklassifikationen. Det vil åbne for mere tidstro og mere nøjagtig information i klassifikationen. Derfor sammenlægges Sygehus -afdelingsklassifikation og Partnerskabstabel Med etableringen af SOR anvendes fordele fra begge systemer. 3.1 Sygehus-afdelingsklassifikationen Sygehus-afdelingsklassifikationen er en regelret klassifikation med termer og koder - se Figur 3. Klassifikationen er en del af SKS og bliver som sådan opdateret og udgivet af Sundhedsstyrelsen. Sygehus- afdelingsklassifikationen Figur 3. Sygehus-afdelingsklassifikationen Formålet med Sygehus-afdelingsklassifikationen er at kunne beskrive sygehusvæsnets organisatoriske enheder og deres indbyrdes sammenhæng på en struktureret måde. Koderne i Sygehus-afdelingsklassifikationen indeholder semantisk information. Fx er koden for 'Anæstesiologisk afdeling Y' angivet som jvf. Figur 3. Med kendskab til kodernes semantik kan man alene ud fra denne kode se, at sygehusejeren er Københavns Amt ('15xxxxx') og sygehuset er KAS-Glostrup ('1502xxx). SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 9

10 Denne måde at opbygge koder har betydelige fordele, men kræver, at koderummet er tilstrækkeligt. Som det fremgår af Bilag E er Sygehus-afdelingsklassifikationens på nuværende tidspunkt i områder løbet tør for koder. Sygehus-afdelingsklassifikationen blev oprindeligt lavet af Sundhedsstyrelsen for 30 år siden. Den anvendes i dag i flere sammenhænge. Først og fremmest anvendes klassifikationen til det påtænkte formål: sundhedsstatistisk og -økonomisk gruppering, herunder som datagrundlag ved registrering af ydelser i LPR. Med tiden har Sygehus-afdelingsklassifikationen desuden fået anvendelse i andre sammenhænge, som ikke er supporteret af centrale sundhedsmyndigheder, fx som datagrundlag for lokale systemers ledelsesværktøjer og logon-procedurer. Der er en række problemer forbundet med anvendelsen af Sygehusafdelingsklassifikationen. De er mere udførligt omtalt i Bilag E, men her skal kort sammenfattes: De organisatoriske forandringer i sundhedsvæsnet gør, at klassifikationens én-strengede forudsætning kommer til kort. Klassifikationens basale forudsætning om, at lægefaglighed, geografi, og budgetansvar følges ad, er ikke længere tilstede. Klassifikationens koderum er sprængt, og man kan derfor ikke længere stole på, at koder, som signalerer fx ambulatorium, rent faktisk er knyttet til ambulatorier. Klassifikationen er baseret på enheder, som det har vist sig vanskeligt at afgrænse og indpasse i den gængse kliniske opfattelse af organisation. Klassifikationens centrale vedligeholdelse giver anledning til, at opdateringsfrekvensen er begrænset. Dvs. organisatoriske ændringer er længe om at finde vej til klassifikationen. Problematikken omkring nuværende sygehusafdelingsklassifikation beskrevet yderligere i Bilag E De største fordele ved Sygehus-afdelingsklassifikationen i dens nuværende form er nok det semantiske indhold i koderne - en egenskab, som formodentlig udnyttes af de fleste PAS-systemer ved kodefremfinding og logon. 3.2 Partnerskabstabellen I samarbejde med MedCom arbejder Sundhedsstyrelsen på at fremme brugen af et nationalt sundhedsdatanet til udveksling af patientoplysninger mellem sygehuse, praktiserende læger, laboratorier, apotekere med flere. Siden etableringen af elektronisk kommunikation med sundhedsdatanettet i 1994 har Sundhedsstyrelsen varetaget opgaven omkring tildeling og administration af de unikke numre (lokationsnumrene), som indenfor sundhedsdatanettet anvendes til at identificere afsender og modtager af meddelelser. Med henblik på at lette tildelingen og administrationen af lokationsnumre etablerede Sundhedsstyrelsen i 1999 den Internet-baserede database "Partnerskabstabellen". 10 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

11 Figur 4. Partnerskabstabellen Lokationsnumrene - som altså funktionelt er sundhedsdatanettets telefonnumre - er lagret i Partnerskabstabellen sammen med oplysninger om sundhedsdatanettets brugere - herunder angivelse af navn, organisatorisk tilhørssted, adresse, geografi, systemleverandør og hvilke elektroniske meddelelser, der kan sendes og modtages (jvf. Figur 5). I Bilag B er vist et beslutningsdiagram for oprettelse af oplysninger om lokationsnummerindehavere i SOR. Figur 5. Data i Partnerskabstabellen Partnerskabstabellen administreres af Sundhedsstyrelsen, Sygehusejerne og systemleverandører på en sådan måde, at Sundhedsstyrelsen varetager oprettelsen af lokationsnumre, medens Sygehusejerne - gennem de amtslige MedComprojektledere og systemleverandørerne varetager ændring og vedligeholdelse af de til lokationsnumret knyttede oplysninger. Sundhedsdatanettet har i 2005 en udbredelse, så næsten alle sygehusafdelinger og praktiserende læger har et lokationsnummer. Lokationnumre med tilhørende data kan downloades fra Partnerskabstabellen i flere fil-formater, således er det muligt for systemleverandørerne at stille disse data til rådighed for deres kunder. På den måde indgår lokationsnummer-oplysninger i en lang række forskellige IT-systemer i det danske sundhedsvæsen. Der er ca aktive lokationsnumre medio Processen omkring udarbejdelse af SOR I april 2004 blev der etableret et projekt til udvikling af SOR-Databasen, se Figur 2, hvori relevante repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen medvirkede. Første fase af projektet var udarbejdelse af en behovsanalyse, hvori et tidligere analyse-arbejde fra H:S indgik. Herefter blev udkast til vision og model udviklet og præsenteret for en referencegruppe med deltagelse af H:S, Amtsrådsforeningen, Frederiksborg Amt, Fyns Amt, Vejle Amt og Århus Amt. Det blev aftalt, at modellen skulle testes SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 11

12 i to pilotprojekter med deltagelse af Ringkjøbing Amt og Rigshospitalet. Disse to pilotprojekter blev gennemført i løbet af sensommeren Resultatet af pilotprojekterne og en revideret udgave af modellen bag Sundhedsvæsenets Organisationsregister blev herefter fremlagt for og diskuteret med referencegruppen på nyt møde 3. november Det blev aftalt at afholde en workshop med deltagelse af alle amter, H:S, Bornholms Regionskommune samt MedCom. Workshoppen blev afholdt 9. december 2004 og resultatet heraf blev sendt i høring den 23. december 2004 med en måneds høringsfrist. Der blev afgivet 11 høringssvar med gode og kvalificerede input til den endelige udgave af Sundhedsvæsenets Organisationsregister. Idet Partnerskabstabellens indhold forandres meget lidt, har det ikke været nødvendigt at køre tilsvarende proces med lokationsnummer-brugerne. SOR-projektet er kort præsenteret på møde i foråret 2005 i regi af MedCom med Primærgruppen, hvor der blev nedsat en brugergruppe, der efterfølgende har gennemgået indholdet i Partnerskabstabellen i forhold til den kommende SOR- Databasen. I forbindelse med den endelige beskrivelse udarbejdes en kravspecifikation til grund for udviklingen af selve SOR-Databasen. Prototype af SOR- Databasen udviklet til pilotprojekterne 12 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

13 4 Overordnet beskrivelse af SOR Sundhedsvæsnets Organisationsregister er en database, som kan tilgås via Internettet. Det er essentielt en stor elektronisk adressebog over sundhedsvæsnets organisatoriske dele. Adresser for post og besøg, kontaktadresser for , telefon, fax og sundhedsdatanettet har en fremtrædende plads i SOR. For at kunne være registreret i SOR er man enten en Institutionsejer, Sundhedsinstitution eller en OrganisatoriskEnhed - jvf. Figur 6. Sundhedsorganisation Institutionsejer Sundhedsinstitution OrganisatoriskEnhed Figur 6. SOR's "byggeklodser" De tre begreber - Institutionsejer, Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed - er mere nøjagtigt beskrevet i den indledende termliste. De er karakteriseret ved Institutionsejer udfører ikke sundhedsydelser, men har typisk ansvar for udbuddet af sundhedsydelser. Sundhedsinstitution udfører kun sundhedsydelser på et overordnet niveau - således ikke patientorienterede ydelser. Sundhedsinstitution ejes af Institutionsejer, og er økonomisk ansvarlig direkte overfor denne. OrganisatoriskEnhed kan - men behøver ikke - udføre patientorienterede ydelser. OrganisatoriskEnhed står økonomisk til ansvar overfor en Sundhedsinstitution eller overfor en anden OrganisatoriskEnhed. Udover at være en adressebog, indeholder SOR desuden en række oplysninger om organiseringen af Sygehusvæsnet - dels oplysninger om, hvordan de enkelte "byggeklodser" indbyrdes er forbundet, dels oplysninger, som beskriver den enkelte "byggeklods". SOR Sundhedsvæsenets adressebog og meget mere Fx kan der i SOR være registreret en OrganisatoriskEnhed "Medicinsk ambulatorium". Om denne enhed vil der i SOR være oplysninger om enhedens navn - "Medicinsk ambulatorium" - samt eventuelle lokale betegnelser og koder enhedens fysiske kontaktadresser - post, besøg enhedens virtuelle kontaktadresser - telefon, lokationsnummer, , hjemmeside økonomisk overordnet sundhedsorganisation - fx "Hoved-orto-center" evt. lægefagligt overordnet sundhedsorganisation - fx "Medicinsk center M03" enhedens karakteristika, herunder angivelse af primær funktion og oplysninger om størrelse og ressourcer. I det ovenstående eksempel vil "Hoved-orto-center" også have en økonomisk overordnet, som igen vil have en økonomisk overordnet, etc. Det vil således være muligt med oplysningerne i SOR entydigt at knytte en OrganisatoriskEnhed til en Institutionsejer, se evt. Figur 7. Det samme gør sig gældende med lægefagligt ansvar. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 13

14 Oplysningerne i SOR tilvejebringes og ajourføres ved en kombineret central og decentral opdatering: Institutionsejer opdateres centralt (af Sundhedsstyrelsen) Sundhedsinstitution opdateres centralt (af Sundhedsstyrelsen) OrganisatoriskEnhed opdateres decentralt, ansvaret herfor påhviler Institutionsejer. Oplysningerne i SOR lagres med fuld historik - dvs. at selvom oplysninger ændres/rettes/slettes kan man til stadighed fremfinde de tidligere oplysninger. Oplysningerne i SOR er tilgængelige for læsning og opdatering via Internettet. SOR rummer ikke personhenførbare oplysninger, og indholdet af SOR er som udgangspunkt offentligt tilgængeligt. 14 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

15 5 Beskrivelse af SORs datastrukturer Som anført i Kapitel 4 er SOR bygget omkring tre essentielle begreber: Institutionsejer, Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed De oplysninger om Institutionsejer, Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed, som kan rummes i SOR, er tidligere eksemplificeret, jvf. eksemplet i kapitel 4. I dette kapitel beskrives disse oplysninger mere indgående, og der beskrives endvidere, hvordan der i SOR kan oprettes relationer mellem de essentielle begreber. OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit 1 Institutionsejer fx: Ribe Amt Sundhedsinstitution fx: Varde Sygehus OrganisatoriskEnhed fx: Medicinsk afdeling OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit 2 Figur 7. Eksempler på organisering OrganisatoriskEnhed fx: Mammaklinik OrganisatoriskEnhed fx: Senge/ambulant Institutionsejer fx: H:S Sundhedsinstitution fx: Rigshospitalet OrganisatoriskEnhed fx: Hoved-Orto-center OrganisatoriskEnhed fx: Operationsgang F På Figur 7 er vist, hvorledes man ved at kombinere de tre essentielle begreber, kan afbilde forskellig organisering i sundhedsvæsnet. Kombinationen af begreberne tilvejebringes ved at oprette relationer mellem begreberne. SOR kan indeholde oplysningen, at en Institutionsejer ejer en Sundhedsinstitution (på Figur 7 aftegnet med grøn streg) og oplysningen, at en Sundhedsorganisation er økonomisk ansvarlig overfor en anden Sundhedsorganisation (på Figur 7 aftegnet med blå streg). SOR er med disse relationer i stand til at afbilde en organisation uden begrænsninger i hierarkisk dybde. Præcis hvad gælder oplysningerne for? Det er centralt for SOR, at oplysninger knyttet til ét essentielt begreb er uafhængige af oplysninger knyttet til andre essentielle begreber. Når der fx om en OrganisatoriskEnhed er angivet antal normerede senge, er der ikke også for Sundhedsinstitution angivet denne oplysning. Hvis man ønsker at vide, hvor mange normerede senge en Sundhedsinstitution råder over, skal oplysningen findes ved at summere over alle de OrganisatoriskEnheder, som institutionen har. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 15

16 Hvis der fx (med reference til Figur 7) angives, at Varde Sygehus' Medicinsk afdeling Afsnit 1 råder over 20 senge og Afsnit 2 råder over 15 senge, skal det ikke samtidigt angives at enheden på niveauet oven over (her 'Medicinsk afdeling') råder over = 35 senge. Sengene skal registreres hvor de fysisk står. Hvis 'Medicinsk afdeling' er en organisatorisk konstruktion, skal denne registreres som havende 0 (ingen) senge for at undgå at samme seng bliver talt med to gange. Er organisationsdele sammenlignelige? Som det fremgår af Figur 7 kan samme essentielle begreb repræsentere ganske forskellige organisationsdele. Med reference til figuren er der uden tvivl forskel på Varde Sygehus' Medicinsk afdelings Afsnit 1 og Rigshospitalets Hoved-Orto- Center. De optræder begge i SOR som en OrganisatoriskEnhed, men vil på mange områder ikke være sammenlignelige. For at afgøre, om organisationsdele beskrevet i SOR er sammenlignelige, er der for hvert af de essentielle begreber medtaget en række egenskaber, som er nødvendige for at identificere og sammenligne forskellige organisationsdele. Relevante egenskaber er blevet identificeret ved en analyse foretaget af projektgruppen. Eksempler på sådanne egenskaber er: Institutionsejer-type - privat/amt/region? Er der i denne organisationsdel ansat læger/plejepersonale? Organisationsdelens primære funktion - køkken/vaskeri/klinik? Mulighed for at have patienter indlagt? Udfaldsrummene for egenskaberne findes i Bilag F til Bilag I. Disse klassificerede udfaldsrum kan udvides/ændres. Det er planen, at disse udfaldsrum skal vedligeholdes i den kommende sundhedsterminologi. For en OrganisatoriskEnhed kan man i SOR endvidere udtrykke, at den kan have lægefagligt ansvar indenfor et vilkårligt antal medicinske specialer (på Figur 8 aftegnet med fed sort). Det kræver dog, at der på dette organisatoriske niveau er ansat læger. Overordnede Sundhedsinstitutioner og OrganisatoriskeEnheder (uden begrænsninger) Speciale fx: endokrinologi Speciale fx: intern medicin OrganisatoriskEnhed fx:medicinsk afdeling Speciale fx: neurologi OrganisatoriskEnhed fx: Neurologisk afd OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit 1 OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit 2 OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit A OrganisatoriskEnhed fx: Afsnit B Figur 8. Medicinske specialer Som udgangspunkt antages, at økonomisk underordnede OrganisatoriskEnheder kan udføre ydelser indenfor "egen" lægefaglig kompetence. Det er herudover i 16 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

17 SOR muligt at udtrykke, når en OrganisatoriskEnhed udfører ydelser under anvendelse af lægefagligt ansvar leveret af en anden OrganisatoriskEnhed (på Figur 8 aftegnet med stiplet rød). SOR indeholder i sig selv - som illustreret i Figur 8 - ingen begrænsning af, hvilke enheder, der kan levere lægefagligt ansvar. Konceptet om at anvende lægefaglig kompetence leveret af andre enheder er nærmere omtalt i afsnit 5.6. SOR indeholder dels oplysninger vedrørende de tre essentielle begreber - Institutionsejer, Sundhedsinstitution og OrganisatoriskEnhed - dels oplysninger om hvordan disse er indbyrdes relateret. De nedenstående afsnit udgør en overordnet gennemgang af disse oplysninger. En mere detaljeret omtale findes i UMLmodellen. SOR indeholder fuld historik på alle oplysninger. Den information, som er nødvendig for at kunne fremfinde historiske oplysninger, er kort omtalt nedenfor samt i UML-modellen. Fuld historik i SOR inkluderer såkaldt bitemporal historik der består af en transaktionstid samt en gyldighedsperiode. Gyldighedsperioden angiver et start- og et sluttidspunkt. Transaktionstiden er det tidspunkt en ændring bliver dokumenteret på. Sluttidspunktet i gyldighedsperioden kan være tom ("NULL") eller på anden måde angives som "ikke besluttet". Starttidspunktet kan være større end transaktionstidspunktet såfremt en ændring er planlagt. Fordelen ved bitemporal "historik" er således, at man med samme simple funktionalitet kan angive planlagte ændringer fx planlagt oprettelse af en afdeling. Herudover skal det i databasen være muligt at spore sammenlægninger eller opsplitninger af institutioner og enheder ved simple "var en" relationer m.v. 5.1 Institutionsejer SOR kan indeholde følgende oplysninger om Institutionsejer: Navn - fx 'Vejle Amt' SOR s entydige kode for Institutionsejer - fx ' ' Fysiske og virtuelle adresser Typen af Institutionsejer - privat/region/amt, etc. 5.2 Sundhedsinstitution SOR kan indeholde følgende oplysninger om Sundhedsinstitution: Navn - fx 'Brædstrup Sygehus' Ejer - fx 'Vejle Amt'. Denne oplysning rummes i SOR som et link til Institutionsejer - se nedenstående afsnit 5.4. SOR s entydige kode for Sundhedsorganisation - fx ' ' Fysiske og virtuelle adresser Kode i den tidligere Sygehus-afdelingsklassifikationen - fx '6002' Typen af Sundhedsinstitution SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 17

18 5.3 OrganisatoriskEnhed SOR kan indeholde følgende oplysninger om OrganisatoriskEnhed: Navn - fx 'Medicinsk ambulatorium I' Overordnet Sundhedsorganisation - fx 'Medicinsk Center'. Denne oplysning rummes i SOR som et link til Sundhedsorganisation - se nedenstående afsnit 5.5. SOR s entydige kode for Sundhedsorganisation - fx ' ' Fysiske og virtuelle adresser Kode i den tidligere Sygehus-afdelingsklassifikationen - fx ' ' Lokal kode - fx 'BBH-INTMED-MEDAMBI' Medicinske specialer, som enheden kan påtage sig lægefagligt ansvar for. For hvert speciale med angivelse af kompetence-niveau. OrganisatoriskEnhed, som leverer lægefaglige ydelser. Denne oplysning rummes i SOR som links til disse Sundhedsorganisationer - se nedenstående afsnit 5.6. Diverse oplysninger om enhedens størrelse og ressourcer. 5.4 Relationen mellem Institutionsejer og Sundhedsinstitution SOR rummer relationen: "Institutionsejer ejer Sundhedsinstitution" på følgende måde: En Sundhedsinstitution kan ikke på noget tidspunkt være uden en ejer. Der kan på et givent tidspunkt ikke være mere end én ejer. I høringsmaterialet var denne relation fremstillet således, at der på samme tid kunne være to eller flere ejere af Sundhedsinstitution. Denne mulighed med "flere mødre" har i høringen vist sig uhensigtsmæssig, og er frafaldet. Begrundelsen herfor er omtalt i det nedenstående afsnit Relationen mellem Sundhedsorganisation og OrganisatoriskEnhed SOR rummer relationen: "Sundhedsorganisation har økonomisk ansvar for OrganisatoriskEnhed" på følgende måde: En OrganisatoriskEnhed kan ikke på noget tidspunkt være uden en overordnet. Der kan på et givent tidspunkt ikke være mere end én overordnet organisation, som der refereres økonomisk til. I høringsmaterialet var denne relation ønsket fremstillet således, at en organisatorisk enhed kunne referere til flere overordnede organisationer - fx et ambulatorium der drives i fællesskab af to eller flere afdelinger. Denne mulighed med "flere mødre" har i høringen vist sig så uhensigtsmæssig, at den som konsekvens er frafaldet. Der er flere årsager hertil: Det reelle behov for at udtrykke delt økonomisk ansvar anses at være lille - se nedenfor. Konsekvenserne, derimod, er betydelige: At udtrykke delt økonomisk ansvar introducerer en så alvorlig risiko for inkonsistente oplysninger, at klassifikationen derved bliver uanvendelig. 18 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

19 At udtrykke delt økonomisk ansvar stiller krav om, at der foreligger forholdstal, hvis der skal foretages økonomisk aggregering. Tilvejebringelse af brugbare forholdstal forekommer ikke realistisk. At udtrykke delt økonomisk ansvar vanskeliggør sammenligning af produktivitet mellem institutioner og mellem institutionsejer. Man har vurderet behovet for at udtrykke en deling af økonomisk ansvar, og er kommet til konklusionen, at behovet kan dækkes på anden vis, fx i forbindelse med designet af forespørgslen. Situationer som den ovennævnte "et ambulatorium der drives i fællesskab af to eller flere afdelinger" vil meget sjældent - formodentlig aldrig - dække over fælles økonomisk ansvarlighed, men i stedet over, at en organisatorisk enhed anvender lægefaglig kompetence fra flere andre - en situation, som sagtens kan udtrykkes i nærværende model. Præcis de samme overvejelser gør sig gældende i forhold til delt ejerskab af Sundhedsinstitution, hvor der i høringsmaterialet var åbnet mulighed for, at flere institutionsejer i fællesskab kunne eje Sundhedsinstitution. Denne åbning var lavet for fx at kunne udtrykke Amager Hospitals delte ejerskab (Københavns Amt og H:S). I nærværende model er denne mulighed - med de ovenstående begrundelser - fjernet. I praksis drives Amager Hospital af H:S og refererer dermed til denne organisation. 5.6 Relation mellem OrganisatoriskEnhed og medicinsk speciale Som illustreret i ovenstående Figur 8 kan SOR rumme oplysninger om, at en OrganisatoriskEnhed anvender lægefaglig kompetence fra en anden OrganisatoriskEnhed. Oplysningen rummes på en sådan måde, at relationen er speciale-specifik. Det kan således udtrykkes, at en internmedicinsk afdeling indenfor netop det neurologiske speciale anvender lægefaglig kompetence fra en anden afdeling - måske fra et helt andet sygehus relationen er ikke obligatorisk. Med reference til Figur 8: Ydelser relateret til 'Afsnit 1' antages at være udført med "eget" lægefagligt ansvar dvs. med anvendelse af lægefagligt ansvar fra den overordnede 'Medicinsk afdeling'. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 19

20 6 Organisationen omkring SOR 6.1 Organisering I dag foretages administrationen af Sygehus-afdelingsklassifkationen løbende af Sundhedsstyrelsen på grundlag af henvendelser fra sygehusene gennem amternes centrale sygehusforvaltninger. Det nye organisationsregister vil kræve ændringer i den nuværende organisering omkring Sygehus-afdelingsklassifikationen og til dels Partnerskabstabellen. Praksis omkring opdatering vil i langt højere grad foregå decentralt. De to første niveauer, institutionsejer og sundhedsinstitution vil fortsat blive oprettet og vedligeholdt af Sundhedsstyrelsen, mens hver institutionsejer har adgang til at administrere alle organisatoriske enheder under den pågældendes institution. Det foreslås, at de kontaktpersoner, der i dag har kontakten til Sundhedsstyrelsen omkring Partnerskabstabellen og/eller Sygehusafdelingsklassifikationen, fortsat står for opdateringen. Det er dog helt op til de enkelte amter/regioner at vælge den organisation, der har ansvaret for den decentrale opdatering af databasen. I forbindelse med ibrugtagning af databasen vil der blive udarbejdet vejledningsmateriale. Derudover vil der blive udarbejdet nye administrations-procedurer, herunder aftale om regler for korrekt opdateringspraksis. En del af dette regelsæt fastlægges i forbindelse med kravspecifikationsarbejdet, men derudover skal aftaler og regler løbende koordineres med de relevante brugergrupper. I kapitel 7 beskrives nærmere hvilke funktionaliteter, der skal stilles til rådighed for de forskellige brugergrupper. 6.2 Kravspecifikation, udvikling og drift Kravspecifikation til SOR er under udarbejdelse og forventes afsluttet ultimo juni I forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationen indgår erfaringerne fra pilotprojekterne med Ringkjøbing og Rigshospitalet om brugen af prototypedatabasen og brugergrænsefladen samt relevante input fra høringssvarene. Herefter vil Sundhedsstyrelsen indgå aftale med leverandør om udvikling og drift af databasen, der forventes klar til test primo Implementering og ibrugtagning af databasen hænger sammen med FLPR, det forventes at ske i anden halvdel af De kommende udviklings- og driftsudgifter af SOR-Databasen påtages af Sundhedsstyrelsen. Figur 9. Skærmdump fra prototype brugt ved pilotprojekterne 20 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

21 7 Beskrivelse af funktionaliteter for SOR Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR) skal tilfredsstille behov rejst af flere parter. SOR indeholder ikke personhenførbare eller på andre måder kontroversielle data, og indholdet af SOR er principielt offentligt tilgængeligt. SOR skal stille en række portaler til rådighed tilpasset til de forskellige brugergruppers behov. De funktionaliteter, som SOR stiller til rådighed for brugerne, kan inddeles i flg. grupper: læsning og udtræk skrivning og opdatering mapping til SKS Der sondres i det nedenstående mellem følgende brugergrupper: Centrale sundhedsmyndigheder Institutionsejere Offentligheden 7.1 Læsning og udtræk for centrale sundhedsmyndigheder Centrale sundhedsmyndigheder har behov for dels at kunne læse i SOR gennem et web-baseret interface og dels at kunne foretage udtræk af hele eller dele af SOR. Dette gælder såvel udtræk af alle data inklusive historik som udtræk der fx afbilleder indholdet af SOR på et givet tidspunkt. Dvs. SOR skal kunne håndtere bitemporal historik. Formålet med dette er primært at kunne overføre data til andre systemer fx med henblik på anvendelse i lokale systemer. SOR skal derfor indeholde funktionalitet til, at der kan udtrækkes information i relevante formater og det skal være muligt at få udtræk af alle eller specificerede dele af data fra SOR. - for Institutionsejere Institutionsejere har samme behov, som centrale sundhedsmyndigheder, se ovenstående afsnit for offentligheden SOR skal stille en web-baseret portal til rådighed for offentligheden, som giver andre brugere og borgere mulighed for at slå op i SOR og søge efter institutioner, enheder og deres adresser m.v. 7.2 Skrivning og opdatering Den oprindelige forestilling om opdatering af SOR var, at Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for opdatering af oplysninger vedrørende Institutionsejer og Sundhedsinstitution SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 21

22 Institutionsejerne er ansvarlige for opdatering af information vedrørende OrganisatoriskEnhed. Alle parter foretager opdatering gennem et web-baseret interface, som sikrer tidstro opdatering af SOR. Oplysninger i SOR kan først anvendes én uge efter opdatering. I høringen er der fremkommet flg. indvendinger imod denne konstruktion: A. Det er utilfredsstillende for sygehusejerne at skulle vente op til en uge på, at information om nyoprettede enheder er anvendelig. B. Adskillige sygehusejere ønsker at opdatere SOR gennem lokale systemer i stedet for at anvende et centralt interface. Disse indvendinger behandles nedenstående. A. Utilfredsstillende forsinkelse af oplysningers anvendelighed Formålet med det oprindelige ønske om en uges respit var, at give FLPR og andre systemer tid til at replikere data fra SOR. Én uges respit for at tillade, at en given oplysning slår igennem i alle systemer, var et arbitrært valg, der kan ændres efter aftale mellem de involverede parter. Det er - uden for høringen - anført, at FLPR indtil videre kun er forpligtiget til at validere FLPR-data i forhold til oplysninger i SOR med 24 timers forsinkelse. Konsekvens af momentan oprettelse Hvis et system opretter en ny enhed, og SOR tillader momentan anvendelse, vil den ny enhed straks være anvendelig for det oprettende system. Enheden vil blive anvendelig for andre systemer - herunder FLPR - i takt med at disse læser SOR. Konsekvensen vil være, at der vil gå et tidsrum (max 24 timer) før FLPR kan acceptere indberetning af FLPR-data, som omhandler den nyoprettede enhed. Der vil desuden gå et ukendt tidsrum, før landets sidste system læser SOR, og i dette tidsrum vil systemer ikke kunne anvende enheden - de vil fx ikke kunne henvise patienter til enheden via det lokale system. Konsekvens af momentan nedlæggelse Hvis et system nedlægger en eksisterende enhed, og SOR tillader momentant ophør af anvendelse, vil den nedlagte enhed straks være uanvendelig for det nedlæggende system. Enheden vil blive uanvendelig for andre systemer - herunder FLPR - i takt med at disse opdaterer informationer fra SOR. Konsekvensen vil være, at der i et tidsrum - indtil landets sidste system har læst SOR - vil kunne optræde information, som fejlagtigt omhandler den nedlagte enhed. Dette kan endog gælde indenfor det lokale system. Konklusion Momentan oprettelse kan medføre informationsmangel; momentan nedlæggelse kan medføre fejlagtig information. Der er ytret ønske om, at man momentant kan oprette enheder. Der er imidlertid ikke samme behov for tidstro nedlæggelse af enheder. Den simple løsning vil 22 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

23 således være, at tillade momentan oprettelse, og belægge nedlæggelse med respit på fx en uge 2. Det skal dog bemærkes, at kravet om respit på nedlæggelse - som konsekvens af modellens forretningslogik - kan have indflydelse på muligheden for oprettelse. Hvis man fx ønsker at flytte enhed-c fra at være en del af enhed-a til at være en del af enhed-b, så kan fjernelsen af C-som-del-af-A først træde i kraft efter en uge. Da C kun kan være tilknyttet én enhed ad gangen, kan oprettelsen af C-som-del-af- B derfor også først ske om en uge. Hvis oprettelse af C-som-del-af-B skal foregå straks, kan man i stedet oprette Cxsom-del-af-B, hvorved der i en uge eksisterer både enhed-c og enhed-cx. B. Ønske om at opdatere SOR gennem lokalt interface Som anført var den oprindelige forestilling om opdatering af SOR, at alle parter foretager opdatering gennem et centralt web-baseret interface. Fordelen ved denne konstruktion er, at validering af data sker omgående. Der er principielt intet til hinder for opdatering gennem perifere batch-kørsler under én forudsætning: validering af den perifere batch sker i forbindelse med batchens commit til SOR. Der må således ikke i perifere systemer anvendes SORdata, som ikke er validerede i SOR jf. Figur 10 SOR A Manipulation A A B C KOPI Opdatering fejler! Lokalt system A Manipulation A B Korrektion! A Figur 10. SOR-data skal valideres i SOR C Risikoen er selvfølgelig, at et perifert system introducerer inkonsistens - fx ved at læse om enheden A i SOR, og på dette grundlag tilføje underliggende enheder B & C, samtidigt med at nogen gennem SOR er i gang med at lukke A-enheden. Konsekvensen vil være, at SOR nægter at tage imod enhederne B & C. Det perifere 2 Dette kan - med reference til den logiske model, se Bilag C - simpelt tilvejebringes ved for Sundhedsorganisation.Gyldig.GyldigTil at kræve, at Tidspunkt er mindst én uge større end Dokumenteret. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 23

24 system skal da annullere sin transaktion - enhederne B & C må herefter ikke forefindes i det perifere system. Der skal udarbejdes formater (evt. som XML-schemaer), som fastlægger syntaksen for bilateral udveksling af lokationsdata. Disse overvejelser giver anledning til at formulere funktionaliteter vedrørende skrivning og opdatering således: for centrale sundhedsmyndigheder Centrale sundhedsmyndigheder skal gennem en web-portal kunne opdatere SOR's oplysninger om Institutionsejere og Sundhedsinstitutioner. Nedlæggelse af Institutionsejere og Sundhedsinstitutioner i SOR kan først træde i kraft med en vis latenstid (se ovenfor), efter at oplysning om nedlæggelsen er tilført SOR for Institutionsejere Institutionsejere skal gennem en web-portal kunne opdatere SOR's oplysninger om de OrganisatoriskEnheder, som de ejer. Institutionsejere skal desuden have adgang til at opdatere SOR's oplysninger ved direkte udveksling med lokale systemer. Det bemærkes, at de lokale systemer i så fald skal underkaste sig SOR's validering af oplysninger. Nedlæggelse af OrganisatoriskEnhed i SOR kan først træde i kraft én uge efter, at oplysning om nedlæggelsen er tilført SOR. Der skal udarbejdes formater (evt. som XML-schema), som specificerer udveksling af SOR-data med eksterne systemer for offentligheden Offentligheden har ikke adgang til at opdatere oplysninger i SOR. 7.3 Mapping til SKS For at gøre det muligt at videreføre statistik efter oprettelsen af SOR, vil der i SOR være indeholdt en pendant til Sygehus-afdelingsklassifikationen. På denne måde sikres det, at der i en overgangsperiode vil eksistere koder ('SHAK1-koder') svarende til den nuværende Sygehus-afdelingsklassifikation. SOR skal for en given Sundhedsorganisation kunne præsentere en SHAK1-kode. Mekanismen herfor er anført i Bilag D. 7.4 Brug af data fra SOR Oplysningerne i SOR skal i høj grad anvendes i forbindelse med registrering og dokumentation. Hvis man anvender data fra SOR (inkl. SOR-koderne) til andet end registrering og dokumentation, skal man være opmærksom på at data i dette register ændres over tid. Det kan godt lade sig gøre at anvende data fra SOR til andre formål - fx i forbindelse med "logon" og planlægning. Man skal dog være opmærksom på, at de applikationer, der udvikles til sådanne formål, skal udnytte den bitemporale information i SOR. Herudover skal man være opmærksom på, at data fra SOR, som 24 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

25 sådanne applikationer benytter, enten skal opdateres hyppigt eller på anden måde verificere, at data er aktuelle. Hvis man "hardcode'r" oplysninger fra SOR ind i programmer, skal man være opmærksom på, at disse skal rekompileres og redistribueres, når tilsvarende data i SOR ændres. Hvis et lokalt system ikke udnytter den bitemporale information, eller hvis der er lang latenstid på opdateringer lokalt, kan dele af den lokale information blive uaktuel. Dette kan løses ved at lade ikrafttrædelse af opdaterede data afvente at alle lokale systemer er opdaterede. Det vil imidlertid kun være muligt at udsætte ikrafttrædelse af nye eller rettede dataværdier i SOR kortvarigt 1) idet registeret opdateres løbende decentralt og 2) fordi andre parter kan være afhængige af, at data til et givet tidspunkt er korrekt angivet. Parter, der i lokale applikationer benytter data fra SOR, har således selv ansvar for funktionalitet og organisation omkring dette. Samme forhold gør sig gældende for de værdilister, der er tilknyttet SOR ("lægelige specialer" osv.). Sidstnævnte er primært planlagt vedligeholdt som såkaldte "subset", der består af lister med koder fra den kliniske terminologi. Værdiindholdet koderne repræsenterer (fx tekststrenge som "ortopædkirurgi") er planlagt vedligeholdt i den kliniske terminologi. SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister 25

26 8 Beskrivelse af migration til SOR 8.1 Sammenhæng med national IT-strategi Etablering af Sundhedsvæsnets Organisationsregister indgår som en del af den nationale IT-strategi, hvorunder GEPJ og FLPR stiller krav til klassifikation og beskrivelse af sundhedsvæsnets organisationer, som ligger udover, hvad den nuværende Sygehus-afdelingsklassifikation kan honorere. I regi af Styregruppen for Dokumentation i Sundhedsvæsenet er der udarbejdet et notat som beskriver sammenhængen mellem FLPR, GEPJ og DRG, herunder SOR s rolle i den forbindelse. Notatet findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, se 8.2 Migrationsprocessen Initiering af SOR (preload) Umiddelbart inden SOR tages i anvendelse, bliver registret fyldt med allerede kendte oplysninger fra den nuværende Sygehus-afdelingsklassifikationen, Partnerskabstabellen, Sygesikringen samt øvrige relevante oplysninger Sundhedsstyrelsen har adgang til. Dette medfører at navne på afdelinger m.v. og deres tilhørende SKS-koder overføres til SOR. Samtidigt genereres nye numeriske SOR-koder samt et hierarki, der svarer til hierarkiet i nuværende Sygehus-afdelingsklassifikation. Herefter overføres data fra Partnerskabstabellen og til slut overføres data vedrørende specialer m.v., hvor det er muligt. Oplysningerne vil være begrænsede, men tilstrækkelige til, at SOR fuldt ud kan erstatte den nuværende Sygehus-afdelingsklassifikation og Partnerskabstabel, som begge nedlægges, når SOR-Databasen ibrugtages Uddelegering af opdateringsansvar Efter initieringen af SOR påhviler opdatering og vedligeholdelse - som anført i kapitel 4 - både Sundhedsstyrelsen og Institutionsejerne. De adgange til SOR, som er nødvendige for opdatering og brugeradministration vil blive uddelt af Sundhedsstyrelsen. Med anvendelse af kravspecifikationens terminologi vil Sundhedsstyrelsen således uddele adgang modsvarende én nøgleansvarlig pr Institutionsejer. Det er herigennem sikret, at enhver Institutionsejer har mulighed for at holde sine institutioner og enheder opdaterede og at Institutionsejer har mulighed for at opbygge en decentral organisation af opdateringsansvarlige medarbejdere. Den ovennævnte løsning med én nøgleansvarlig adgang pr Institutionsejer henvender sig åbenlyst til store Institutionsejere med mange institutioner og enheder. SOR vil imidlertid også omfatte en række meget små Institutionsejere - lægehuse, tandlæger, fysioterapeuter, m.fl. Man kan på denne baggrund forudse, at mange små Institutionsejere vil ønske at uddelegere opdatering af SOR til tredjepart, fx Institutionsejers systemleverandør. Se notatet GEPJ FLPR DRG Fakta og sammenhænge 26 SOR - Sundhedsvæsenets Organisationsregister

Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR

Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR Vedrører Sundhedsvæsenets organisationsregister, SOR version 1.2.1 30. januar 2009. Indhold 1 Introduktion 1 2 Forudsætninger 1 2.1 SKS-SHAK

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR

Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR Eksterne Sundhedsinstitutioners import af sundhedsenheder til SOR Vedrører Sundhedsvæsenets organisationsregister, SOR version 1.2.1 November 2008. Indhold 1 Introduktion 1 2 Forudsætninger 1 2.1 SKS-SHAK

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) Regler i relation til Sygehus-afdelinger

Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) Regler i relation til Sygehus-afdelinger Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) Regler i relation til Sygehus-afdelinger Indhold 1 SghAfd-regler 2 1.1 Grundlæggende funktionalitet i SOR-applikationen 2 1.2 Anvendt terminologi 3 1.3 Regler

Læs mere

SHAK2-modellen. - struktur for en ny klassifikation. Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik

SHAK2-modellen. - struktur for en ny klassifikation. Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik SHAK2-modellen - struktur for en ny klassifikation Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik De basale problemer med SHAK1 Sygehusejer... 1..* Sygehus... 1..* Afdeling... 1..* Afsnit...

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark Poul Erik Hansen, peh@sst.dk Sunhedsstyrelsen, Sundhedsøkonomi, DRG Gennemgangsplan 1. Behandling

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet.

Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet. Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet. Version: 1.0, maj 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund... 2 2. Mål... 2 3. Definition

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

Oktober 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

Oktober 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Oktober 2011 Nye lokationsnumre Justeret udrulningsplan Booking implementeret i Skejby Indhold i RM8- opdateringen EPJ-stormødet for læger Adgang til e-journal Velkommen til

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

.. Til afbureaukratisering af sundhedsvæsnet

.. Til afbureaukratisering af sundhedsvæsnet Sundheds-it-systemer systemer som strategisk løftestang... Til afbureaukratisering af sundhedsvæsnet Agenda Side 2 Godmorgen! Kortlægningsinitiativer det seneste år Initiativet Bedre dokumentation Formål

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2.6 2012-07-01 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 Den 22. december 2009 J.nr.: 4000-V1074-09 CSC Scandihealth A/S P.O.

Læs mere

National AK løsning NSP. AK klient

National AK løsning NSP. AK klient National understøttelse af AK behandling - Overordnet projektbeskrivelse Dato: 30.06.2014 Version: 1.0 Udarbejdet af: NSI (TSO) Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT www.nsi.dk Artillerivej

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Funktionsevne Sundhedsaftaler Plejepersonale E-kommunikation strategier Funktionsevne Sundhedsaftaler Hvem er MedCom MedCom er etableret i 1995 som et offentligt finansieret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011

FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB J.nr.: 4000-V1248-10 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Skaderegistrering ny kontaktårsagskode...3

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...

Læs mere

EDI kvalitetssikring af den elektroniske kommunikation

EDI kvalitetssikring af den elektroniske kommunikation EDI kvalitetssikring af den elektroniske kommunikation Kommune Lægepraksis Hospital Udkastet er udarbejdet af; Thomas Koldkur Bitsch Konsulent Kvalitet og Sundhedsdata, Strategisk kvalitet Skottenborg

Læs mere

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital December 2011 Året der gik Årsafslutning KAS EPJ-manual Rekvisitionshotel Datatab Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Året

Læs mere

0. Administrative oplysninger om registeret

0. Administrative oplysninger om registeret Registerdeklaration Register over anvendelse af tvang i psykiatrien Opdateret januar 2015 0. Administrative oplysninger om registeret 0.1 Registernavn Dansk: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Information til nye kunder

Information til nye kunder Indhold I denne mini- guide finder du svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, når pleje.net skal implementeres. Guiden er inddelt i seks afsnit, som indeholder: 1. Oprettelse af brugere og brugergrupper

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

F-LPR som en del af G-EPJ

F-LPR som en del af G-EPJ F-LPR som en del af G-EPJ Klinisk dokumentation med flere formål... Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden kommunikere over tid kommunikere i

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt N O T A T Notat vedrørende interne ventetider for 8 udvalgte kræftoperationer, 1. halvår 2007* (foreløbig opgørelse). I dette notat vises

Læs mere

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013 RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse

Læs mere

Markedshøring vedrørende indkøb af sundhedskort

Markedshøring vedrørende indkøb af sundhedskort Markedshøring vedrørende indkøb af sundhedskort 1. Baggrund Af finanslovsaftalen for 2014 fremgår det, at den offentlige rejsesygesikring ophæves. Den offentlige rejsesygesikring indebærer, at danske borger

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Erfaringer med CPR-replikering

Erfaringer med CPR-replikering Erfaringer med CPR-replikering Dette dokument beskriver en række overvejelser vi har gjort os i forbindelse med at vi har udviklet en Proof of Concept (PoC) af en CPR-replikeringstjeneste for KOMBIT. CPRs

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Bilag 11. Kommunikation mellem flere SUP-databaser. Udkast af 12. juni 2003. Udarbejdet for. SUP-Styregruppen

Bilag 11. Kommunikation mellem flere SUP-databaser. Udkast af 12. juni 2003. Udarbejdet for. SUP-Styregruppen Kan med fordel udskrives på en farveprinter, idet figurerne er i farver. SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 11 Kommunikation mellem flere SUP-databaser Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen

Læs mere

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION Dokumentets versioner (revisionshistorie) Version Dato Ansvarlig Beskrivelse 0.1 17-06-2014 MST Oprettelse af krav 0.2 18-05-2014 MST Tilretning af tabeller 0.3 18.06.2014 PKR

Læs mere

Projektlinie 5 Konsolidering og udbredelse Ib Johansen

Projektlinie 5 Konsolidering og udbredelse Ib Johansen Projektlinie 5 Konsolidering og udbredelse Ib Johansen Opgaverne i relation til konsolidering og udbredelse MedCom 5 perioden 2006-2007 dækker bl.a. følgende: 5.1 Henvisninger - Fra primærsektoren til

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

DPSD2 Guide 3: - og samspillet med SOR og SEB. Initialmodtagelse og mapninger i DPSD2

DPSD2 Guide 3: - og samspillet med SOR og SEB. Initialmodtagelse og mapninger i DPSD2 DPSD2 Guide 3: Initialmodtagelse og mapninger i DPSD2 - og samspillet med SOR og SEB. Denne guide henvender sig til brugere af DPSD2 der ønsker at vide mere om initialmodtagelse og mapninger i DPSD2 og

Læs mere

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase Indholdsfortegnelse 5. Administrationsdatabase... 2 5.1 Metadata... 2 5.2 Administrationsdata... 3 5.2.1 Indstillingsmuligheder... 3 5.2.2 Webside... 4 5.2.3 Klikafgift (Udgået)... 4 5.2.4 Modtageboks...

Læs mere

DKAL Snitflader REST Register

DKAL Snitflader REST Register DKAL Snitflader REST Register 1 Indholdsfortegnelse A2.1 INTRODUKTION 3 A2.1.1 HENVISNINGER 3 A2.1.2 LÆSEVEJLEDNING 4 A2.1.2.1 SÅDAN LÆSES EN REST GRAF 4 A2.1.2.2 SÅDAN LÆSES EN RESSOURCE OG EN TYPE 4

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat. Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012

Læs mere

Boligportal.dk s kravspecifikation til XML-feed

Boligportal.dk s kravspecifikation til XML-feed Boligportal.dk s kravspecifikation til XML-feed Introduktion I forbindelse med automatisk import af lejeboliger til Boligportal.dk skal der udarbejdes en XML-feed, som Boligportal.dk kan hente på en URL.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

DaTelTek ApS ich 4 SpAPI Telenor Serviceprovider API

DaTelTek ApS ich 4 SpAPI Telenor Serviceprovider API DaTelTek ApS ich 4 SpAPI Telenor Serviceprovider API Release 4.0.0 DaTelTek ApS Birkevej 4 DK-4640 Faxe Denmark CVR: 31 06 05 59 +45 32 22 22 22 www.dateltek.dk info@dateltek.dk Indholdsfortegnelse Ændring

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Begrebsmodellen i G-EPJ

Begrebsmodellen i G-EPJ Denne side er en arkiveret version af M-IT Online. Den eksisterer kun som reference, og links vil ikke blive opdateret. Begrebsmodellen i G-EPJ Hjælp Af Gert Galster Kliniske oplysninger skal struktureres

Læs mere

International Terminologiservice

International Terminologiservice International Terminologiservice Oversigt Syntaktisk og semantisk interoperabilitet Internationale semantiske udfordringer epsos projektet epsos s semantiske udfordring HealthTerm - epsos s centrale server/tool

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

Notat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere 27.06.2012 JL

Notat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere 27.06.2012 JL Notat Vedrørende: Skrevet af: Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere Jesper Lund Version: 1.4: rev. af Ankestyrelsen, januar 2014 27.06.2012 JL I

Læs mere

Det Fælles Medicinkort

Det Fælles Medicinkort Det Fælles Medicinkort 1.4 Adviseringer 2013-09-18 Trifork A/S Margrethepladsen 4 DK-8000 Århus C Denmark 45 8732 8787 Fax: 45 8732 8788 DK20921897 www.trifork.com Indhold Formål...3 Workflows...3 Workflow:

Læs mere

Midttrafik TRAFIKADMINISTRATION. Brugermanual august-2013 vers. 1.2

Midttrafik TRAFIKADMINISTRATION. Brugermanual august-2013 vers. 1.2 Midttrafik TRAFIKADMINISTRATION 2 34 Brugermanual august-2013 vers. 1.2 1 intro! På de følgende sider vil du finde en lille og hurtig gennemgang af Midttrafik Trafikadministration. Med Midttrafik Trafikadministration

Læs mere