Nr. 1 Marts årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 Marts 2014 26. årgang"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts årgang I dette nummer bl.a.: Sven Aage Knudsen modtager af årets handicappris LEV København udkommet i 25 år Ny portrætserie Boligboom nyt bosted Albatros

2 LEV Københavns Kommunekreds B E S T Y R E L S E N Formand Medlem af Handicaprådet Næstformand Kasserer Sekretær Bladsekretær Webmaster Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem HB-medlem Bestyrelsesmedlem Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København NV Tlf Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj Tlf Eva Gjøe, Højmosevej 10, 2400 København NV Tlf Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby Tlf Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV Tlf Mobil Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby Tlf Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S Tlf Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby Tlf Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse Tlf Redaktør *) Kritisk revisor *) Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A 2100 København Ø. Tlf Mogens Rasmussen, Dublinvej 4, 2300 København S Tlf / * Er ikke medlemmer af bestyrelsen, men medlemmer af Kommunekredsen

3 I N D H O L D Lederen Af Danielle Pröschold side 5 25 års bladjubilæum Af Danielle Pröschold side 9 Portræt: Et liv med specialundervisning Af Lasse Rydberg side 13 Sven Aage Knudsen modtager Københavns handicappris 2013 Af Lasse Rydberg side 19 Boligboom 2 - Botilbuddet Albatros Af Lasse Rydberg side 23 Søskendekursus side 29 ANNONCER, SATS OG TRYK Rosengrenen ApS Hovedgaden 8 Postbox Låsby Tlf kl og Mail: hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Udgivelsesplan Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med oplysning om arrangementer og lign. Vi skal have dit bidrag senest Udgives Blad nr maj 2014 primo juni Blad nr august 2014 primo september Blad nr november 2014 primo december LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 3

4 Leder Af Danielle Pröschold formand for LEV København Indsatsområder i var kendetegnet ved, at vi i LEV København havde besluttet os for at arbejde med nogle helt specifikke indsatsområder. Det var et resultat af, at vi i 2012 havde haft fornemmelsen af, at vi ikke selv længere havde indflydelse på, hvad vi brugte kræfter på. Der kom alt for mange sager, som vi pludselig skulle tage stilling til, og det føltes som om vi hele tiden påpegede fejl og mangler. Vi satte ikke længere vores egen dagsorden, men måtte halse efter de sager, der opstod. Der var ingen områder, hvor vi syntes det gik fremad, og hvor vi kunne se et resultat af vores arbejde. Vi tog derfor en beslutning om, at det var os der, besluttede hvad vi ville arbejde med. Hvis der kom aktuelle sager, ville vi naturligvis arbejde på dem. Det første indsatsområde var Sundhed, kost og motion Vi afholdt to gå-hjem-møder i løbet af året. Det første møde blev afholdt i maj her for- talte omlægningsrådgiver Marianne Mollerup og fysioterapeut Charlotte Horshøj ansat i Madhuset, om sund mad og køkkenløft i botilbuddene. Det andet møde blev afholdt i september, hvor læge og forfatter Jerk Langer holdt foredrag om kost og motion, og hvilken betydning motion og sundere spisevaner, betyder for hjernen, indlæring og adfærd. En stor del af mødedeltagerne var pædagoger fra bostederne. Vi håber, at vi har sået et lille frø, som på sigt vil kunne mærkes på bostedernes holdninger til kost og motion. Et andet område var Alverdens modeller Det var en protest fra vores side mod de mange modeller, som bostederne skulle bruge tid på. I løbet af 2 år skulle bostedernes personale forholde sig til både VUM-udredninger, forandringskompas, CSC kompas (indtastningsmodul som pædagogerne skal udfylde dagligt) og en akkrediteringsmodel. Fortsættes side 7 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 5

5 Alt sammen hver især gode initiativer, men også værktøjer som næsten endte med at tage 70% af pædagogernes tid. Vores protester faldt sammen med at kommunen indførte en tillidsreform, som gik ud på at skære lidt ned på dokumentationen og give pædagogerne mere indflydelse på deres hverdag. Vi skrev bl.a. en artikel som blev bragt i Socialforvaltningens blad, og i april deltog nogle af bestyrelsesmedlemmerne i en konference arrangeret af SL, LFS og Socialpædagogerne Fagforening om tillidsreformen. Det er et emne, som vi forsat vil have fokus på i 2014, da vi fornemmer, at der fortsat bruges mange ressourcer på dokumentation på bostederne - ressourcer som går fra pædagogernes tid sammen med beboerne. Et tredje område var Visioner for bo- og dagtilbud Her deltog to bestyrelsesmedlemmer med et oplæg på konferencen d. 1. juni om visioner på dagtilbud området. Desuden har vi i løbet af året deltaget i fonden Bedre Boliger for at muliggøre byggeri til multiple funktionsnedsatte borgere. Det er et projekt, der ser ud til at lykkes i løbet af de kommende år. Andre emner Foruden disse indsatsområder har vi naturligvis beskæftiget os med andre emner bl.a. Handicapcentret, som vi har afholdt møder med, og som vi også planlægger at holde møder med i fremtiden. Vi har deltaget i møder med Børne- og Ungdomsforvaltningen om deres kommende strategiplan for børn og unge med handicap og deres familier. Desuden har to bestyrelsesmedlemmer holdt oplæg på pædagogseminariet i Sydhavnen om samarbejdet mellem pårørende og bosteder/dagtilbud. Sidst men ikke mindst har vi været de udviklingshæmmedes talerør i både Handicaprådet, centerrådet og i de mange andre udvalg vi er repræsenteret i. I 2014 planlægger vi at arbejde med: Visioner for bo- og dagtilbud. Overgang fra barn til voksen. Og hvad året end måtte bringe. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 7

6 25-års bladjubilæum I 25 år er der udkommet 100 numre af bladet. I år har LEV København udgivet sit kommunekredsblad i 25 år. Det er derfor blevet tid til at kaste et blik på årene der er gået, og hvad vi kan lære af de tidligere blade. Af Danielle Pröschold Når man sidder med det første nr. af LEV KK bladet fra februar 1989, så ses det at det er produceret fra en anden tid. Bladet er trykt på en fotomaskine i sort/hvid, det samme gælder naturligvis illustrationerne - der skal en ualmindelig god fantasi til at gætte sig frem til hvem billederne forestiller. En ting er hvordan det ser ud, noget andet er indholdet, og her er ikke noget at komme efter. I bladet fra 1989 går budskabet klart igennem. Man har flere mærkesager som får en fyldig omtale, eksempelvis: Aflastning for børn der mangler pladser. På dette tidpunkt var der kun aflastningspladser uden for Københavns Kommune. Fortsættes side 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 9

7 Manglende fritidshjemspladser. Skoleeleverne måtte blive i deres gamle børnehaver efter skoletid, fordi der ikke var fritidspladser nok. Manglende beskæftigelse f.eks. manglede 47 beboere på Sundbyvang et dagtilbud. Manglende botilbud til børn og unge. Der fandtes kun nogle meget store institutioner som alle var placeret uden for København. På den positive side kunne nævnes: Information om en kulturkonference for udviklingshæmmede, som blev afholdt i Nørrebrohallen med deltagelse af alle de daværende amter. I det hele taget virker det som om, at det er en meget aktiv bestyrelse, der holder kommunalpolitikerne og embedsmændene i kommunen i ørerne, og som sørger for, at kredsens mærkesager ikke bliver glemt. I 1980 erne nedlagde man særforsorgen, de store institutioners tid var forbi, nu skulle de udviklingshæmmede bo i mindre bofællesskaber, gerne tæt på deres familie og venner. De skulle have et liv så tæt på normalområdet som muligt, og de skulle ikke længere udskilles og gemmes af vejen i store institutioner et godt stykke uden for byen. Det var derfor med god ret, at LEV bestyrelsen i 1989 gjorde kommunen opmærksom på, at der skulle bygges nyt for at kunne leve op til den nye lovs intentioner. Nu havde kommunen haft ni år til at komme i gang. I de følgende numre er der artikler om nye botilbud og aflastningstilbud for voksne - oprettelsen af Stubmøllevej, det nyoprettede aflastningstilbud for voksne på Persillevej og indvielsen af værestedet Tusindfryd på Amagerbrogade, som blev indrettet og drevet af de udviklingshæmmede selv. De næste mange numre handler om, hvordan bestyrelsens arbejde bærer frugt, og flere nye tilbud dukker op. Ikke uden kamp, men der bliver bygget og indviet i stor stil. Det er tydeligt, at kredsen har lagt stor vægt på dialogen. Den gode dialog og de opnåede resultater træder især frem, når der skrives afskedstaler til politikere og embedsmænd der afgår. Her opremses talrige eksempler på, hvor mange resultater man har opnået ved hjælp af en fælles indsats. En overgang havde man en kredsbestyrelse, der var meget kritisk over for kommunens embedsmænd. I den periode havde kredsen svært ved at komme igennem med sine synspunkter, og alle bladets artikler bar præg af den negative holdning. Efter et formandsskift ændredes tilgangen, og dialogen blev langt mere konstruktiv og kredsen fik igen den indflydelse, som de ønskede. Som tidligere nævnt her i bladet, går jeg også ind for dialogen, og jeg tror på, at vi opnår bedre resultater ad den vej. I det hele taget er det interessant at se, at de kampe, vi tager i dag, minder en del om dem, der blev udkæmpet dengang. I 1993 blev myndighedsloven revideret - et emne der optog bestyrelsen meget. Der blev skrevet om den store magt, som personalet på bostederne havde over deres brugere. Når beboeren var fyldt 18 år, havde forældrene ikke længere ret til at have indflydelse på deres børns liv. Det var udelukkende personalet, der besluttede, hvad der var bedst for brugerne. Det er interessant, især set i forhold til hvilken kamp LEV København havde for et par år siden, da vi ønskede, at der blev oprettet et pårørenderåd på bofællesskaberne, bl.a. på baggrund af de mange sager om 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

8 Det første nummer af bladet trykt på en alm. kopimaskine. forholdene på bostederne. Det var en kamp, vi kom igennem med, men det tog tid. Og til at starte med var der stor modstand bl.a. hos pædagogerne. I dag er der oprettet pårørenderåd på mange bosteder, og vi har en klar fornemmelse af, at de er til gavn både for brugere, pårørende og personale. I 1993 efterlyser bestyrelsen unge forældre i bestyrelsesarbejdet. Foreningen havde behov for at få viden om, hvad der skete på børneområdet. Igen en aktuel problematik i nuværende bestyrelse. Hvis vi ikke ved, hvad der sker på børneområdet, er det svært at påpege problemstillinger i vores kommunikation med forvaltningens embedsmænd og politikere. Det skyldes nok, at mange af de aktive forældre deltager i skolebestyrelsesarbejdet, og derfor ikke har overskud til at deltage i LEV bestyrelsen. Eftersom det har været et problem i mange år, var det måske på tide at finde en løsning. Jeg mener, at vi bør afholde møder med skolebestyrelserne for at holde os ajour på den måde i stedet. Vi har af og til fået skudt i skoene, at vi fokuserer for meget på de voksne handicappedes vilkår, men vi glemmer ikke børnenes problemer bevidst, det skyldes derimod, at vi ikke er vidende om problemerne på området. I bladets første par år hed redaktøren Lasse Rydberg, lige som i dag. En post Lasse har beklædt de seneste 10 år. Lasse har igennem sin tid som redaktør været meget opsøgende i forhold til at afdække nye tilbud, nye metoder til at udføre det pædagogiske arbejde og til at fortælle livshistorier. Samtidig er Lasse meget lydhør over for bestyrelsen, hvis der er emner eller områder, vi har ønsket at formidle information om. Bestyrelsen sætter stor pris på Lasses indsats både før og nu. Og vi håber, at LEV-bladet med Lasse ved roret vil blive ved med at behandle de emner, som er vigtige for handicappolitik i København. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 11

9 Portræt Margit Banke ved sin afskedsreception (Foto: UiU). Et liv med specialundervisning Af Lasse Rydberg Ny portrætserie Vi har her i LEV København gennem mange år tegnet portrætter af personer der er udviklingshæmmet eller som har deltaget i arbejde med disse mennesker. Disse portrætter har alle drejet sig om personer, der med deres liv og/eller arbejde har gjort sig særlig synlige. Portrætterne har været fortællinger om mennesker med udviklingshæmnings liv og livsvilkår set gennem en persons egen livsfortælling. Mange gange er den, der er portrætteret en der har haft en særlig indflydelse. Med dette portræt vil vi indlede en ny serie, hvor vi møder mennesker der gennem et langt liv har ydet en stor indsats uden stor offentlig opmærksomhed, men med en indsats, der er stor opmærksomhed værd. Overlærer Margit Banke er lige gået på pension efter næsten 39 års arbejde som Fortsættes side 14 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 13

10 speciallærer. Skolens og hendes kollegaers afskedsfest var så storslået og velbesøgt, at man måtte forstå, at her var der en person på gulvet, som fortjente at blive set i en stjernes rampelys. Første job: Canada Margit Banke er spændende at møde bl.a. fordi hun har arbejdet med specialundervisning i to lande. Da hun som ung nyuddannet lærer med linjefag i fransk og biologi skulle have sit første job, tog hun over Atlanterhavet og slog sig ned i Canada. Sin særlige sproglige og naturvidenskabelige uddannelse fik hun ikke brug for, hun havnede i første omgang i en børnehave, hvor der blandt de mange børn var syv der havde forskellige handicap, et par af dem havde svær autisme. Autisme et nyt begreb Noget af det der fylder meget er, fortæller Margit Banke, at jeg stiftede bekendtskab med autisme, der var et temmelig ubekendt begreb herhjemme i midten af 1970erne, hvor man dengang talte om børn med psykose. Margit Banke lander så at sige midt starten på en særlig udvikling indenfor specialundervisningen, med forståelsen af børn med diagnosen autismen og pionerarbejdet med at udvikle undervisningsprogrammer og ikke mindst kommunikationsformer. Det bliver et livslangt projekt for Margit Banke, når jeg skriver projekt handler det om, at arbejde som speciallærer hele tiden er en vej med opdagelser, eksperimentering og ny orientering. Adfærdsbehandling I Canada var det tiden, hvor behavior management (dansk: adfærds modifikation) var en vigtig måde at arbejde på, altså at regulere barnet adfærd gennem straf og/ eller belønning, lidt som dressur, siger Margit Banke, det brød jeg mig ikke om, det var forfærdeligt, det kan man lære på en anden måde, hvad der er rigtig og hvad der er forkert. Jeg kan stadig erindre lærerens skingre stemme GOOD GIRL som metodens lydkullise. Tegn-til-tale Margit fortæller, at hun fik en fornemmelse af, at en pige i børnehaven med autisme var døv. Jeg blev imødegået af en standhaftig leder, en skrap dame der også var varm, men absolut ikke til at diskutere med, hun vidste det hele. Da jeg mødte pigen igen senere i skolen, hvor jeg nu arbejdede som lærer, var alle enige om, at hun var næsten total døv (kunne kun høre en bestemt frekvens). Da begyndte vi at benytte tegn til tale. Jeg kan ikke glemme første gang hun brugte et tegn. Vi var på skovtur, der var sandwich, og selv om hun havde fået rigeligt ville hun have mere. Da jeg sagde nej, du har fået nok, så stampede hun i gulvet og viste tegnet for sandwich. Hun der aldrig har lært at bruge tegn må have set tegnet blive brugt. Da jeg mødte pigen senere i livet kunne hun bruge tegn, så man kan faktisk komme langt med at kommunikere. Det er den slags oplevelser, der medvirker til at udvide og ændre synet på børn med handicap og udvikle specialundervisningen. Med sit arbejde med autisme og nu også med at udvikle kommunikationsmetoden tegn-til-tale arbejder Margit med noget, som på dette tidspunkt ikke er indarbejdet i dansk specialundervisning. Køleskabsmødre Margit fortæller: Dengang havde man en teori om, at årsagen til autisme skyldes at 14 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

11 mødrene var kolde det var deres skyld. På mit spørgsmål til, hvad man gjorde mod sådan en belastende opfattelse af forældre svarer Margit: Ikke så meget andet end at se det med en vis humoristisk indfaldsvinkel, og tro på, at der var andre årsager, som vi endnu ikke har fundet frem til det var absolut ikke disse mødres skyld, dem som fagfolk kaldte køleskabsmødre. Jeg havde f.eks. en pige med autisme, der hele sit liv havde boet hos sine bedsteforældre der begge var nogle af de varmeste mennesker man kan tænke sig. Udlægning på canadisk Margit Banke arbejdede i 11 år på en almindelig folkeskole med tre specialklasser. Medens Margit var i Canada sker der ændringer for forvaltningen af specialundervisning, som vi så det i store dele af den vestlige verden også i Danmark. Margit oplever, at det var en stor succes at normal- og specialundervisningen er under samme tag. Man praktiserede integrationen ved bl.a. at specialklassernes elever var sammen med normalklasserne i fagene som billedkunst, musik, værksted, gymnastik m.m. Normalklassernes børn blev utrolig interesseret i deres handicappede skolekammerater, blev mere hjælpsomme, tolerante og givende og tog dem faktisk i forsvar ude på legepladsen, når der var nogle der var grove over for dem. kom til at arbejde så længe, at hun der fik sit 25 års jubilæum. Da hun kom til skolen var det en relativ lille skole, der var ved at udvikle en særlig ungdomsuddannelse for unge med udviklingshæmning. Man lagde vægt på en personlig udvikling i det felt man kalder ungdomskultur, hvor man søger sin identitet som voksen, men også en almen kulturel uddannelse, inspireret af højskolebevægelsen. Margit Bankes arbejde er 25 års ungdomsskolehistorie. Den er der ikke plads til her, så vi koncentrerer os om nogle af tendenserne i udviklingen. Guldalder Margit Banke ser hendes indtræden i specialundervisningen og dens forløb som to perioder. Da hun starter kan specialundervisningen karakteriseres som åben, søgende og eksperimenterende. Meget skulle opfindes, nye metoder og systemer væltede ind over feltet. Holdningen var, at normalisere forholdene, man troede på det man gjorde, og der var respekt om arbejdet. Det var årtierne, hvor det danske samfund investerede i at undervise og uddanne mennesker med handicap, hvor man troede på, at alle kunne komme et sted hen, hvor det gav mening for dem selv og samfundet. Når vi taler om denne periode, og ser den med nutidens øjne, bliver vi enige om at kalde den periode, hvor Margit Banke indtræder i specialundervisningen for dens guldalder. Margit Banke siger: Det var tiden, hvor alle mennesker er noget værd og har ret til bedst mulige tilbud. Og det var det der var drivkraften. Da jeg startede fortæller Margit, da talte man groft sagt om retarderede mennesker og ikke så meget om de problemer Tilbage i Danmark Margit Banke komme tilbage til Danmark på det tidspunkt, hvor lærerarbejdsløsheden var på sin højeste, og hvor forestillingen om at få et job i specialundervisningen var, som at vinde i lotteriet. Margit Banke vandt, for hun fik job stort set med det samme, og havde endog mulighed for at vælge. Hun valgte Ungdomsskolen i Utterslev, hvor hun Fortsættes side 17 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 15

12 og behov de havde, de blev set på en meget lidt nuanceret måde. Igennem årene udvikler der sig med udgangspunkt i et individ baseret arbejdsmåde (individuelle planer), nye måder at fortolke handicap på og nye strategier i arbejdet. Det er tydeligt, at udviklingen vendte sig fra at fokusere på fejl og mangler til at se på potentialer og muligheder til, at fokusere på det de kan. Margit Banke slipper ikke arbejdet med mennesker med autisme, og da udviklingen nødvendiggøre at man ser sig nødsaget til at skabe rammer for b.la. mennesker med autisme, så står hun der med sine erfaringer, der blev grundlagt i Canada. Og sådan er hun medskaber af en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med autisme sammen med andre medarbejdere, der er værd at fremhæve. Bekymring for fremtiden Margit Banke ser med bekymring på de nye tendenser, der er med til at se specialundervisningen på nye måder, og styre den med forenklede redskaber. Det der bekymrer hende mest er, at man er begyndt at italesætte mennesker med handicap mere fleksibelt, så det giver adgang til at tale om udskillelse på nye måder, hvor nogle kan være mere værdifulde end andre. Margit Banke har de seneste år set med bekymring på, at meget mere i specialundervisningen skal gøres op i omkostninger med måling af specifikke resultater. Forestillingen om kundskaber om kompetence definerer sig mere mod det deciderede erhvervsrettede. Mennesket skal i højere grad måles ved den værdi de har for samfundet, synes Margit Banke at fortolke det. Tidligere i mit arbejdsliv besluttede man, at alle mennesker kan bidrage med noget værdifuldt min bekymring går på, at man fremover ville udskille mennesker i nogle der ikke eller kun i ringe grad kan bidrage til noget værdifuld. En langsom snigende ændring i menneskesynet, der tillader og gør det acceptabelt at udskille mennesker og yde dem mindre og færre tilbud. Overlærer Margit Banke Lærer 1975 med linjefag i fransk og biologi. Speciallæreruddannelsen times kursus i autisme. Ud over kortere ansættelser: Lærer i Canada 12½ år. Lærer på Ungdomsskolen i Utterslev 25½ år. EFTERLYSNING Mennesker der har ydet noget særligt I portrætserien om: Mennesker der har ydet noget særligt overfor mennesker med udviklingshæmning uden offentlighedens opmærksomhed efterlyser jeg forslag til en person du synes fortjener en portrætartikel. Det kan være en person med udviklingshæmning, en forælder, en søskende, en anden pårørende, en medarbejder, en frivillig (personen skal agere i København). Skriv en mail til mig eller ring: Tlf Venlig hilsen Lasse Rydberg, redaktør LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 17

13 Sven Aage Knudsen modtager handicapprisen af formanden for Københavns Handicapråd Janne Sander. Sven Aage Knudsen modtager af Københavns handicappris 2013 Af Lasse Rydberg Den 3. december på FN s Handicapdag modtog Sven Aage Knudsen Københavns Handicappris I al hemmelighed havde arrangøren KIFU (Københavns Idrætsforening For Udviklingshæmmet) inviteret revl og krat af alle de personer, der har været ramt af Sven Aages imponerende indsats, som frivillig i arbejdet med at skabe bedre og især nye vilkår for handicappede. Hemmeligheden beroede på, at for Sven Aage Knudsen skulle det være en overraskelse, den eneste af alle der ikke vidste, hvad mange syntes han fortjener. I 2012 havde LEV København indstillet Sven Aage Knudsen til handicapprisen. Men med priser er det ikke ualmindeligt, at indstillingen skal hvile lidt for måske at se, om der dukker en ny og velbegrundet opfordring op. Det gjorde der. KIFU, som har fået et langt og godt liv for handi capidrætten, har Sven Aage Knudsen som en afgørende og betydningsfuld frivillig inspirator og iværksætter. Da de fik øje på LEV s indstilling året før (som de troede var aktuel) bakkede de den op, og en portræt-artikel om Fortsættes side 21 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 19

14 Birthe Lynghøj fra LEV København holder tale til Sven Aage Knudsen. Sven Aage Knudsen i bladet LEV København fortalte hans historie på en sådan måde, at man fik øje på, hvor stor og lang en indsats der er tale om. Formanden for Københavns Handicapråd Janne Sander motiverede valget af Sven Aage Knudsen for at leve op til forudsætningerne for at modtage anerkendelsen, at være en person, eller en forening, eller en gruppe der gør en særlig indsats for mennesker med handicap. Med udgangspunkt i hans datters handicap medvirkede han i mere end 45 år for at forbedre forholdene for mennesker med udviklingshæmning, der har sat afsæt i nye tiltag i forvaltningen af livet for handicappede og sat rigtig mange spor, der historisk må bære hans navn. Sven Aage Knudsen har med et stort hjerte skabt stor glæde. Janne Sander afsluttede sin smukke tale med, at hun kunne ønske at Sven Aage og hans hustru Kates datter Christina kunne have været til stede, hun døde i 2012 af leukæmi lige før sin 45 års fødselsdag. Birte Lynghøj fra LEV gav i en hjertelig smuk tale sin tak for et livsnært bekendtskab som forældre og som en anden ihærdig frivillig, der har kunnet næres af Sven Aage. Dorthe Mørk, der er leder af KIFU i en menneskealder holdt en tale, hvor Sven Aage, uanset hvor han var før og i dag, stod som formanden, personen hvis virke havde skabt livslang respekt. Det blev en festlig dag, hvor rigtig mange af dem, der har fået glæde af Sven Aage Knudsens livsværk, var mødt op og gjorde deres tak synlig. Med prisen følger en gavecheck på kr. til en oplevelse. Læs artiklen i LEV København nr : Portræt af en frivillig - Sven Aage Knudsen i frivillighedens tjeneste. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 21

15 Boligboom 2 Det nye botilbud Albatros, indgangen. Albatros endnu et nyt bolighus til mennesker med udviklingshæmning i København Af Lasse Rydberg Sundbyvang på Amager, der var en kæmpe institution, er ved at blive delvist revet ned og delvist genanvendt til nye formål. Det er der en rigtig god mening med, dels var Sundbyvang som bolig utidssvarende og dels var tiden løbet fra store institutioner. Det har betydet af Københavns Kommune i samarbejde med boligselskaber har igangsat boligbyggeri flere steder i København. Et af byggerierne er huset Albatros, der er opført hvor Sundbyvang lå. På Sundbyvang grunden skal opføres boliger til alle, og Albatros er sammen med et tilsvarende hus, en del af et større samlet boligområde, hvor handicapboliger udgør en mindre del. Jeg mødtes med afdelingsleder Kirsten Knudsen og pædagog Lasse Rebild for at blive præsenteret for et bollighus med 36 sprit nye lejligheder. Det er et mørkegråt 3-etagers hus, bygget i vinkel. Hvor København i de senere år har prioriteret en arkitektonisk kvalitet og skabt seværdig og indbydende huse, skulle man tro, at kvoten for gode viljer til at skabe med fantasi her er opbrugt. Fortsættes side 25 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 23

16 En lejlighed i Albatros. Langt de fleste af de nye boliger til handicappede har valgt at kalde sig sin adresse. Man bor ikke på et sted med et eksotisk navn, nej man bor sammen alle andre københavnere på en konkret adresse. I dette her tilfælde på Løvstikkevej 67. Når man her trods den nye trend med ikke at hedde noget, alligevel har kaldt sig Albatros, skyldes det at mange af beboerne kom fra et tidligere bosted med dette navn, og gennem afstemning vandt forståelse for, at navnet skulle flytte med. Albatros er et bosted for udviklingshæmmede under Center for ældre. Navnet kan være lidt misvisende for det kan give en association om, at det er ældrebolig eller plejehjem. Selv om rigtig mange af beboerne har behov for hjælp til meget, så er de altså ikke gamle eller ældre (hvad man foretrækker at sige). Og der er også grænser for hvor plejekrævende man kan blive, for at kunne få den nødvendige hjælp i Albatros. Albatros rummer 36 lejligheder, fordelt på tre etager med hver 12 lejligheder. Hver etage udgør et selvstændigt afsnit. Lejlighederne ligger på begge sider af en bred og noget trist gang (som personalet har gjort meget for at peppe op med kunst på væggene). Når gangen skal være bred skyldes det krav fra brandmyndighederne. Opholdsstue i et afsnit / en etage. Men boligkomplekset giver minder om dengang man havde korridor-lejligheder, og understreger et institutionspræg, som det egentlig var hensigten at man skulle væk fra. Til hvert afsnit er der fælles TV- og dagligstue, en spisestue og et stort køkken med spisepladser. Det er med sin størrelse, der skal rumme 12 beboere og personale igen en indretningsmæssig foranstaltning, der giver mindelse om institution. Måske havde det været bedre at skabe fællesområder til afsnit med 6 beboere. Lejlighederne er mindre end man hidtidig har bygget. Normalt har beboeren, i tidligere byggerier, i princippet kunne ønske sin bolig opdelt med en skillevæg og skabt to mindre værelser. Det er der ikke mulighed for her, rummet er simpelthen for lille. Man fortæller mig da også, at der er beboere der er skuffede, de havde drømt om at få en lille lejlighed med et selvstændigt soveværelse og med en tv-stue. Lejlighedens udformning med bl.a. stor skydedør til det megastore toilet, gør det svært at finde den nødvendige vægplads til skabe, reoler, billeder m.m. Albatros giver trods sit institutionslignende fremtræden et indtryk af, at her er Fortsættes side 27 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 25

17 der rart at være. Der er en venlig og varm stemning. Jeg møder beboere, gamle bekendte, der ser ud til at have det rigtig godt. Hvert afsnit (etage) er opdelt i to team, der hver har tilknyttet tre pædagoger. Alle beboere har en fast kontaktperson, og i dennes fravær står det klart hvem det ellers er. Man gør meget ud af at samarbejde på tværs af team og afsnit. Den socialpædagogiske faglighed fylder meget, men en god evalueringskultur tør jeg skrive, for i samtalen med Kirsten Knudsen og Lasse Rebild, mødte jeg engagement og indsigt, der kunne blive til andre artikler. Livet i Albatros handler om, at medvirke til at skabe et hjemmeliv med godt fællesskab. Man laver mad sammen, og ret mange kan være med. Alle har en ugentlig hjemmedag, hvor man kan klare det man ellers ikke når; gå til læge og tandlæge, forny sin garderobe, gå på cafe eller i biografen, men også den dag, hvor man kan gøre lidt mere ud af sig selv. Antallet af medarbejdere i løbet af dagen overrasker mig, for det meste kun to, i morgentimerne tre på hvert afsnit (et afsnit lidt flere hænder på grund af beboernes særlige behov). For mig at se, kan det ikke være mindre, når der ud over det pædagogiske og støtten til den enkelte, skal laves mad, samles vasketøj ind m.m. (Man har valgt at den enkelte beboer kan få vasket alt ude i byen for ca kr. om måneden der er et mindre vaskeri på hvert afsnit, som beboere kan benytte, men det forudsætter at de kan håndtere vasketøjssortering og maskinbrug). LEV er dybt bekymret over, at der i øjeblikket bygges meget store bofællesskaber, som kan opleves som en tilbagevenden til dengang man havde de store anstalter. To boligblokke med i alt 72 beboere må siges at være stort selv om der tidligere på En gang med lejligheder til begge sider. området boede langt over det dobbelte. Jeg spørger Kirsten Knudsen om det for hende er stort, og hun svarer ja. Med 12 beboere på en etage kan der være megen uro. Hun så meget gerne huse eller afdelinger med 6 til 8 beboere. Hjertesuk og udfordring Fremtidens liv som beboer og borger støder på nye udfordringer. Man kan ikke mere gå i banken og hæve penge, det klares nu gennem et bureaukratisk system på centeret, hvor man et par dage før man skal bruge penge, skal bestille dem, spontaniteten der er så afgørende for ens humør er her kommet lidt i klemme. I løbet af kort tid skal vi alle have en E-postkasse, hvad gør man når det er forbudt andre at lukke postkassen op for en. Hvordan vil det gå fremover, hvis pædagogerne skal have penge med på arbejdet, fordi de selv skal betale den kop kaffe de nyder med beboeren på en nærliggende cafe, som led i et pædagogisk arbejde, at lære beboere at gå på cafe og vide og træne hvordan man agerer i dette miljø hvad gør man når man når til biografen, skal man så sige til beboeren, herfra må du klare det uden vores støtte. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 27

18 Søskendekursus 2014 Søskendekursus for børn, som har en bror eller søster med handicap Hvad er et søskendekursus? Har du også en bror eller søster med et handicap? Kender du det, at du nogle gange kan føle dig lidt klemt i en hver dag, hvor din bror eller søster bare fylder for meget? Har du også lyst til at møde og tale med andre børn, som oplever præ cist det samme som dig? Nu har du chancen for at komme afsted på et kursus sammen med 20 andre børn, der ligesom dig har en søster eller bror med et handicap. Du skal på et kursus, hvor du lærer nyt, får nogle nye venner og bliver forkælet. Hvad får du ud af det? Du møder andre søskende, som også har en bror eller søster med et handicap. Du lærer noget om forskellige handicaps, både synlige og mere usyn lige handicaps. Du får mulighed for at sætte ord på tanker, følelser, reaktioner og roller i forhold til at være søskende til et barn med handicap. Du deler erfaringer, oplevelser og vi den med andre børn i samme situa tion som dig. Du får svar på nogle af de spørgsmål, som du går med i dagligdagen. Hvem kan være med? Søskendekurserne er for dig, der er i alderen 9-12 år. På kurset arbejdes i mindre grupper, hvor der er en vok sen tilknyttet. Hvordan er det planlagt? Søskendekurset er planlagt over 3 lørdage, hvor vi den sidste lørdag tager på en fælles hyttetur med 1 overnatning. Kursuslørdagene bliver en blanding af oplæg fra undervise re, små film, dialog, øvelser, aktiviteter i gruppen, en masse sjov og rigtig godt sammenhold. Hvor foregår det? De 2 lørdage afholdes på Ådalskolen i Ringsted, overnatningen foregår i en nærliggende kursushytte. Fortsættes side 30 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 29

19 Hvem er de ansvarlige? Søskendekurset arrangeres og ledes af medarbejdere fra Ådalskolen med stor viden og erfaringer med mange forskellige handicaps. Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkom men. Særligt til forældre Det er vigtigt, at I som forældre er aktive med at give jeres barn det skub, som det kan kræve at tage afsted på et søskendekursus. Det er jer, som de voksne i fami lien, der skal få dem tilmeldt, ansøgt kommunen og sendt afsted. Det er måske et lidt usikkert barn I sender afsted, men I vil helt sikkert få et barn hjem, der gerne vil afsted igen, og som har oplevet et mærk bart løft. Det at være søskende I familier med et barn med handicap er belastninger og bekymringer ofte større end i andre familier. Der skal tages specielle hensyn, og der er ofte talrige besøg hos behandlere og offentlige instanser. Der er begræn sninger i udfoldelsesmulighederne. Dette betyder, at der er mindre over skud og tid til familiens øvrige børn. Søskende til børn med handicap kan føle sig udenfor og snydt for opmærksomhed. De tilpasser sig situationen og bliver den lille hjælper. Mange søskende prøver at und gå at være til besvær. Denne virkelighed søger vi at komme ind omkring ved at oprette søsken dekurser. Kurserne, som vi tilbyder, er ude lukkende for søskende. Her kan de i trygge rammer få et frirum, hvor de er helt i centrum, og hvor de kan tale om deres liv med andre i samme situation. Et rum hvor de kan blive klogere på sig selv og opleve anerkendelse af egne tanker og følelser. Hvornår foregår det? Kursus 2/2014: Lørdag d. 22. marts kl Lørdag d. 5. april kl Lørdag d. 3. maj kl til Søndag d. 4. maj kl Tilmelding og spørgsmål Kontakt os på eller på telefon Pris 4.250,00 kr. pr. deltager som dæk ker kursussted, kursusmaterialer, forplejning, undervisere og over natning. Der kan være mulighed for at få dækket kursus og opholdsud gifterne ifølge lov om social service 41, da kurset er handicaprettet. Se vores hjemmeside på 30 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

20 Medlemskontingent: sæt venligst X Pensionist/studerende *) Årligt med blad 300 kr. Årligt med blad 150 kr. Årligt for par med blad 425 kr. Årligt for par med blad 225 kr. Årligt uden blad 175 kr. Årligt uden blad 75 kr. Livsvarigt med blad (enkelt person) kr. Livsvarigt med blad (enkelt person) kr. Årligt for forening med blad 800 kr. Årligt abonnement 300 kr. Betal først, når girokortet modtages. Firmamedlemskaber Alm. med blad 800 kr. Guldmedlem med blad (pr. år) kr. Et Guldmedlem får ret til at bruge LEVs logo samt at blive nævnt på LEVs hjemmeside. Undertegnede ønsker at blive medlem af LEV København *) Angiv her hvilket år du forventer at afslutte dit studie: SKRIV VENLIGST MED BLOKBOGSTAVER: Navn: Evt. samlevers navn (parmedlemskab): Adresse: Postnummer: By: Telefon: Landsforeningen LEV er interesseorganisationen, der siden 1952 har arbejdet for at forbedre udviklingshæmmedes vilkår. Landsforeningen LEV Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Fax URL: Landsforeningen LEV Sjælland USF B Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev.

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. LEV Københavns Kommunekreds ordinære generalforsamling 2012. Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. Vi var 20 mennesker til spisning i UIUs dejlige kantine. Efter den lækre mad blev vi

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Nr. 3 September 2014 26. årgang

Nr. 3 September 2014 26. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2014 26. årgang I dette nummer bl.a.: Cafe Tusindfryd et værested i 25 år der også er et holdepunkt Portræt af en hverdagens engel Tour de Amager et motionscykelløb

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet Nu ligger der et helt nyt år foran os, et der ikke er brugt, men klar til at blive taget af. Lad

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat

Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen Dato: 9. september 2010 Tlf. dir.: 4477 3832 Fax. dir.: 4477 2771 E-mail: bib@balk.dk Kontakt: Bibi Lund Referat Fra

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem

Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej 97 2300 København S 2015 Kære pårørende se her! Vi har brug for dig i Bruger-Pårørenderådet, dig som vil være talerør for dine kære Vi mødes

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015 Beboerbladet Plejecenter Egely Maj 2015 1 Om dette nummer Kære beboere, pårørende, personale og frivillige Da vi netop er blevet adskilt fra Rosenhaven og fremtidigt hører sammen med Kirstinehaven, vil

Læs mere

Samtidig har vi efter evne bistået med rådgivning til en række medlemmer, der har henvendt sig, samt deltaget som bisiddere i en række tilfælde.

Samtidig har vi efter evne bistået med rådgivning til en række medlemmer, der har henvendt sig, samt deltaget som bisiddere i en række tilfælde. Landsforeningen Autisme Kreds København/Frederiksberg Beretning for 2015 Indledning 2015 var det andet år, hvor vi har været repræsenteret i såvel Handicapråd, Centerrådet for Handicapcenter København

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Synscenter Refsnæs

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Synscenter Refsnæs De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHD MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHDNORDSJÆLLAND SIDE 3 5 Nyt fra bestyrelsen 7 Fisketur med SKJOLD på Øresund 11 Café for voksne med ADHD 13 Besøg foreningens hjemmeside

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Årsberetning for året 2013.

Årsberetning for året 2013. Årsberetning for året 2013. Indledning. Vores landsforening har fået nyt medlemssystem og det har betydet at man har fået ryddet lidt op i medlemslisterne, så i år har vi her i Østjylland 1138 medlemmer

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet Bilag Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM

Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spadestik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 Jeg vil gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til 1. spadestik på havnefronten i Nørresundby. Det er

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i

En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i 2013-2015 Målgruppen består af tre teams: 1. sal, 2.-3. sal, Utterslev inc. de fire solistlejligheder.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg

Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg Kære forældre, skolekreds, støtteforening, samt personale på Mammen Friskole og nu også fribørnehave/frivuggestue Tak for sidst, ellers skulle jeg starte med at sige tusind tak for året 2012, hvor vi kan

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere