Vinding Skoles læsepolitik Maj Vinding Skole. Læsepolitik

Transkript

1 Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Overgangen mellem børnehave, førskole og skole:... 4 Læsning på hvert klassetrin... 5 Læsning i børnehaveklassen... 5 Formål for læsning i børnehaveklassen:... 5 Læsning i 1. klasse... 6 Læsning i 2. klasse... 8 Læsning i 3. klasse... 9 Læsning i 4. klasse Læsning i 5. klasse Læsning i 6. klasse Læsning i 7. klasse Læsning i 8. klasse Læsning i 9. klasse Ordforklaringsliste Litteratur om læsning Hjemmesider om læsning BILAG Eksempel på læsehuskeliste til brug i udskolingen

2 Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen Læsekonferencer: Hvert skoleår afholdes der læsekonference for alle klasser i foråret. Læsekonferencerne afholdes afdelingsvis, og læsevejlederen deltager på afdelingsmødet. Eleverne gennemgås klassevis med særlig henblik på de elever, der har læsevanskeligheder og har brug for særlige hjælpemidler eller tiltag. Det er dansklæreren, der kommer med udspillet omkring elevernes læseniveau. Faglærerne supplerer. Dansklæreren skriver referat og lægger det i læsekonferencen på intranettet under Arkiv - Dokumenter - Læsekonference. Kommende faglærere, der ikke deltager i læsekonferencen, skal orientere sig i konferencen. Læsebånd: Der afholdes læsebånd hver morgen fra kl Herefter er der morgensang for de yngste elever. Læsebåndet kører hele året som almindeligt læsebånd og der kan indlægges perioder med f.eks. motion. Tiden til læsebåndet tages fra de fire første lektioner, som hver afkortes med fem minutter. Når klassen læser en fagtekst, skal de læseforståelsesstrategier*, som klassen har lært, anvendes (se under afsnittet: Forforståelse og læseforståelse. Læsebåndet kan med fordel bruges til at træne og arbejde med forskellige læseforståelsesmodeller/skemaer. Foldere: Der er udarbejdet foldere til forældre med børn i børnehaveklassen og første klasse (klar august 2012). Folderne indeholder gode råd til forældrene om, hvordan de kan hjælpe og støtte deres børn i forhold til læsning. Det er vigtigt, at forældrene gøres opmærksomme på, at de har en stor rolle i forhold til deres eget barns læseindlæring. Der er også en liste til forældrene med gode idéer til oplæsningsbøger. Dansklæreren anbefales at vise nogle af bøgerne på det første forældremøde i børnehaveklassen og 1. klasse. Læsevejlederen eller bibliotekaren kan inviteres til at deltage på forældremødet. Biblioteket: På biblioteket ordnes letlæsningsbøger i let-* og lustal*, således at det bliver lettere for både lærere og elever at finde de rette bøger. På udvalgte klassetrin supplerer bibliotekets læseplan i perioder læseundervisningen i klassen. 2

3 Arbejde med forforståelse og læseforståelse: Der gøres en fælles indsats i alle fag i forhold til elevernes forforståelse og læseforståelse. Klasselæreren sørger for, at der etableres samarbejde mellem alle lærere omkring en klasse, således at eleverne arbejder med nogenlunde samme teknikker og strategier i alle fag. Det anbefales at arbejde med læsehuskeliste* i overbygningen. Klasselæreren sørger desuden for at følge op på samarbejdet i løbet af skoleåret. Anbefalinger til daglig læsning hjemme på alle klassetrin: I læsepolitikken gives anbefalinger til mængden af daglig læsning hjemme på alle klassetrin. Dette gøres for at vejlede dansklæreren og for at udligne eventuelle forskelle i klasserne. Det er op til dansklæreren at differentiere lektiemængden og motivere eleverne til læsning. (Se også skolebestyrelsens princip vedr. lektier.) Gode idéer hertil lægges på konferencen på intranettet. Det er vigtigt, at eleverne får læst hver dag for hele tiden at fremme deres læseudvikling. Elever med særlige behov: Læse-stavekurser på Vinding Skole: På Vinding Skole har elever med særlige behov mulighed for i en periode at komme på et læse-stavekursus. Tre lærere varetager undervisningen på disse hold. I samarbejde med dansklærerne forsøger læsekursuslærerne at spotte elever med særlige vanskeligheder så tidligt som muligt. Skolen har en plan for test i dansk, lærerne skal tage på de forskellige klassetrin ud over de obligatoriske nationale test. Prøveresultaterne gennemgås af læsekursuslærerne og sammenholdes med den evaluering, den enkelte lærer kommer med. Læreren indstiller til læsekursuslærerne, hvis en elev har behov for en periode med individuel træning eller træning på et mindre hold. Inden et skoleårs start er en fordeling af elever, der skal have en periode med ekstra træning, lavet. En læsekursuslærer er tilknyttet et vist antal klasser. Fordelingen laves, så der også er plads til en ny elev, der har brug for en periode på et læsekursus. I samarbejde med klassens dansklærer afdækker læsekursuslæreren elevens vanskeligheder, og der planlægges et forløb for det fortsatte arbejde. De fleste elever følger et læsekursusforløb i ca. 10 uger. Der arbejdes intensivt 3-5 gange ugentligt. Meget ofte får eleven 20 min. individuelt. Den ekstra træning kan også foregå på et mindre hold. Der er en fast kontakt fra læsekursuslæreren til hjemmet, så forældrene kan følge arbejdet samt bakke op og arbejde med derhjemme. Arbejdet med ekstra lydtræning starter allerede i børnehaveklassen, hvor en læsekursuslærer kan træne med en mindre gruppe. I første klasse tages eleverne tidligst ud i løbet af efteråret. På de forskellige hold arbejdes med lyd- og læsetræning. Der er forløb med stavetræning samt træning i brug af CD-ORD. Efter et kursusforløb er der en tilbagemelding til forældrene samt en beskrivelse af eleven til dansklæreren med oplysninger om, hvad der er arbejdet med samt forslag til det videre arbejde. Elever med særlige behov i den almindelige undervisning: Det er lærerens opgave at medtænke brug af CD-ord og evt. at sørge for scannede tekster til de elever, der har særlige behov i forhold til læsning og har fået tildelt egen computer via specialcenteret. 3

4 Overgangen mellem børnehave, førskole og skole: Vinding Børnehave: Barnet lærer gennem alle sanser. Derfor er det vigtigt at skabe et miljø, hvor barnet får mange indfaldsvinkler til at udtrykke sig, og at det understøttes til at bruge sproget i leg, sang, højtlæsning, spil, planlagte og spontane aktiviteter. I børnehavens forældrefolder får alle forældre information om, at de har et stort ansvar for børnenes sproglige udvikling. I folderen forklares de sprogstrategier, der anvendes i børnehaven, og der medfølger idéer, som forældrene kan gøre brug af hjemme. I vores daglige dialog med børnene bruger vi de understøttende sprogstrategier*. For alle børn i alderen år besluttes i samråd med forældrene, om der skal laves en sprogvurdering. I vurderingen af børnenes sproglige udvikling bruges materialerne Sprogvurdering* og TRAS. Nogle børn tilbydes herefter undervisning fra talepædagogen. For andre børn med lettere sproglige vanskeligheder udarbejdes der en handleplan med konkrete forslag til tiltag, hvor forældre og personale støtter barnet i den videre sproglige udvikling. Børnehaven anvender bogstavkortene fra samme system, som der bruges i børnehaveklassen: Hop om bord i lyd og ord, således at det er muligt for børnene at bruge dyrene fra billederne som hjælp til at huske bogstaverne og deres lyd. Det sidste år børnene er i børnehaven arbejdes der ud fra et sprogstimulerende projekt Leg og lær, leg og læs *, for herigennem at skærpe børnenes opmærksomhed på de sproglige koder. Handleplaner for børn, med særlige sproglige behov, evalueres og revideres eventuelt. Herefter overdrages de til Vinding Skoles SFO og børnehaveklasse i forbindelse med overleveringsmødet for de kommende skolebørn i foråret. Handleplanen, som overdrages fra børnehave til SFO og skole, består bl.a. af evalueringsark fra TRAS. Forældrenes accept skal være givet i form af underskrift før overdragelsen. Vinding Skoles SFO: SFO en fortsætter det sproglige arbejde med børnene ud fra samme materiale: Leg og lær, leg og læs, som anvendes i børnehaven. Pædagogerne tilrettelægger forskellige læseforberedende aktiviteter som leg med rim og remser, samtale om og lege med bogstaverne og deres lyde, huskelege, genfortælling, sang, højtlæsning m.m. Disse aktiviteter ligger fast 3 dage om ugen, og børnene inddeles i små grupper med en voksen i hver gruppe. Børnene opfordres til legeskrivning og begyndende børnestavning. SFO en anvender også bogstaverne fra materialet: Hop om bord i lyd og ord. Der gøres en særlig indsats i forhold til de børn, der er overleveret fra børnehaven med en handleplan for stimulering af den sproglige udvikling. Disse børn samles i en lille gruppe to gange om ugen, og laver forskellige sprogligt udviklende aktiviteter bl.a. ud fra handleplanernes forslag. Ved overlevering til børnehaveklasselederne omkring sommerferien evalueres og evt. revideres handleplanerne igen i samarbejde med de to børnehaveklasseledere. Papirerne lægges i barnets mappe på kontoret, således at det er muligt at følge barnets sproglige udvikling. 4

5 Læsning på hvert klassetrin Læsning i børnehaveklassen Formål for læsning i børnehaveklassen: At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring Mål trinmål efter børnehaveklassen: Har en nogenlunde korrekt udtale og ordstilling Har et rimeligt ord- og begrebsforråd Sætter pris på en god historie/eventyr Er fonologisk opmærksom Kan læse sit eget navn Kan legelæse Kender den korrekte læseretning Kender flere bogstavers navne og lyde Kan høre et ords begyndelsesbogstav Kan skrive sit eget navn Kan legeskrive til egne tegninger Forstår at skrift kan bruges til noget Faste tiltag i børnehaveklassen: Inden skolestart holdes møde med børnehaven om kommende elever, som har sprogstøtte eller sproglige vanskeligheder i børnehaven. Der deltager repræsentanter fra børnehaven, børnehaveklasseledere, skoleleder og evt. tale-hørepædagoger. Klassens kommende dansklærer deltager i undervisningen i børnehaveklassen tre lektioner om ugen. Børnehaveklasseledere sørger i samarbejde med specialcentret for, at der iværksættes ekstra træning i sproglig opmærksomhed på læsekurser til børn, der har gået børnehaveklassen om. Aktiviteter Hjemmene informeres på det første forældremøde om deres betydning for læseindlæringen og bør opfordres til at læse/billedlæse/stimulere/samtale med deres barn. En folder til forældrene om læsning er udarbejdet på skolen. Anbefalelsesværdige materialer: På vej til den første læsning Big Books Læse-let bøger 5

6 Læsefidusens bøger Solstrålebøgerne Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: (Kan med fordel bruges til skole-hjem samtalen) Eleven har lyst til at læse kan i et vist omfang pjatte med ord og rim Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier Eleven kan indgå i samtale og dialog Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd Eleven har fået et begyndende kendskab til de tre alfabeter (bogstavernes navn, form og lyd) Evaluering: Børnehaveklassebørnene sprogscreenes i efteråret af læsevejlederen. I foråret tages 2. del af prøverne fra Læseevaluering på begyndertrinnet. Læsevejlederen og børnehaveklasselederne sørger for, at der sættes tiltag i værk i forhold til de børn, der viser behov for det i sprogscreeningen. Læsning i 1. klasse Formål for læsning i 1. klasse: At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder At give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden At stimulere elevernes læse- og skrivelyst 6

7 Mål for læsning trinmål efter 1. klasse: Kan fortælle et hændelsesforløb uden hjælp Kan samtale om tekster, eleven har hørt eller set Kan erstatte lytte-/talesituationen med en læse-/skrivesituation Kan anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form) Kan skelne mellem vokaler og konsonanter Kan opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser Kan finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord Kan læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10) Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre vha. børnestavning Faste tiltag Tidlig læsehjælp på læsekursus iværksættes for elever med behov for det. Aktiviteter Der arbejdes med forskellige angrebsteknikker, lydglidning*, prikke vokaler under og dele i stavelser. Faglig læsning medtænkes. Anbefalelsesværdige materialer Den første læsning, diverse materialer fra biblioteket og CFU Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på Afkodningen kræver stor opmærksomhed og energi Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv Anbefalet læsemængde: Det anbefales, at eleverne læser min. hjemme hver dag. 7

8 Evaluering: Læreren anvender de små prøver fra Min bog : Forlydsprøve og Læseprøve. Eleverne testes med: Ordlæseprøve 1 i februar-marts. LUS kan med fordel anvendes, også som bilag til skole-hjem samtalen. Læsning i 2. klasse Formål: At eleven fortsat har lyst til at læse og skrive At eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen At eleven får oplevelsen af, at læsning giver oplevelser At eleven bruger læsning til oplysning og information At bruge skrift som egentligt kommunikationsmiddel Mål for læsning trinmål for 2. klasse: Skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord Læse lette tekster uden hjælp Anvende relevante afkodningsstrategier* (lydglidning* og stavelsesdeling) Anvende relevante og brugbare læsemåder* At eleven kan gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst Finde informationer i forskellige medier Anvende børnestavning Skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift Faste tiltag: Eleverne skal lære at anvende og blive fortrolige med CD-ord som hjælp til skrivning på computere. Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden Eleverne er mere bevidste om, at de kan finde oplysninger i teksterne Aktiviteter Det er vigtigt, at læsning/skrivning går hånd i hånd. Ligeledes er det meget vigtigt at medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning. Begyndende undervisning i faglig læsning. Træning af læsestrategier*. 8

9 Anbefalet læsemængde: Det anbefales, at eleverne læser min hjemme hver dag. Evaluering: I 2. klasse deltager eleverne i den nationale test: Dansk/læsning. Derudover tages OS120 i februarmarts. Lus kan med fordel anvendes - også i skole-hjem samarbejdet. Læsning i 3. klasse Formål: At eleverne bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive At eleverne får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer At eleverne anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene At eleverne henter inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra det, der læses, høres og ses Mål for læsning trinmål for 3. klassetrin Læse ukendte tekster med stigende hastighed Lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt Begynde at skelne mellem fiktion og fakta Forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i f.eks. dansk- eller matematikbogen Læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse Anvende det fonematiske princip lydret stavning Stave de almindeligste ord korrekt 120 ord Anvende skrivning i relevante sammenhænge Mål for læsning i fagene: Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik og n/t): Eleverne skal kunne forstå væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi Læsning i de humanistiske fag (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne forstå væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi Typiske kendetegn for en læser på dette niveau: Læseren læser nu flydende og med god forståelse Læseren foretrækker typisk stillelæsning* Aktiviteter Undervisning i faglig læsning. Arbejde med læseforståelse i forhold til både skønlitterære og faglitterære teksttyper. 9

10 Anbefalet læsemængde: Det anbefales, at eleverne læser 20 min. hjemme hver dag. Evaluering: Eleverne testes med SL 60 i februar-marts. Derudover tages DVO s ordblindetest. Læsning i 4. klasse Formål: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster At bevare læselysten Mål for læsning trinmål for 4. klasse Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier* til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Arbejde med læseforståelse bl.a. forståelse af ord og fagudtryk Kende forskellige læseteknikker, f.eks. kunne orienteringslæse* og skærmlæse* Lære at bruge stikord Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde* til formål, genre og sværhedsgrad Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse Læse sig til faglig viden Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Mål for læsning i fagene: Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik og n/t): Eleverne skal læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder faglige udtryk Eleverne skal læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Læsning i de humanistiske fag (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal have begyndende bevidsthed om deres udbytte af den faglige læsning Eleverne skal arbejde med væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi Anbefalet læsemængde: Det anbefales, at eleverne læser 20 min. hjemme hver dag. 10

11 Aktiviteter Undervisning i faglig læsning. Arbejde med læseforståelse i forhold til både skønlitterære og faglitterære teksttyper. Evaluering: Eleverne deltager i den nationale test Dansk/læsning. Derudover tages SL 40 i februar-marts. Læsning i 5. klasse Formål: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten Mål for læsning i 5. klasse trinmål: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier* til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier*, f.eks. fra materialet: Læs Med Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier Kende forskellige læseteknikker* Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde* til genre og sværhedsgrad Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Repetere søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) Læsning i de naturvidenskabelige fag: (matematik og n/t): Eleverne skal læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Læsning i de humanistiske fag: (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion Eleverne skal have begyndende bevidsthed om deres udbytte af den faglige læsning 11

12 Eleverne skal arbejde med væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af f.eks. stikord, resumé, referat og tidslinje Aktiviteter Arbejde med læseforståelsesstrategier*, læseteknikker*, udvikling af læsehastighed og læsemåde*. Skærmlæsning*. Materialet Læs Med kan f.eks. anvendes i undervisningen. Anbefalet læsemængde: Et godt udgangspunkt vil være sider i løbet af året. Evaluering: ST5 tages i maj måned. Læsning i 6. klasse Formål: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten Mål for læsning i dansk fra trinmål for 6. klasse: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier* til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier* herunder arbejde videre med Læs Med Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Lære mere generel søgning på internettet i samarbejde med biblioteket Kende forskellige læseteknikker* Udvikle læsehastighed og tilpasset læsemåde* til genre og sværhedsgrad Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Læse sig til danskfaglig viden Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket og internettet til egen læsning og opgaveløsning 12

13 Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) Læsning i de naturvidenskabelige fag: (matematik og n/t): Eleverne skal læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Eleverne skal arbejde med væsentlige ord og begreber og lære at fastholde det væsentlige i en læst tekst i skriftlig form Læsning i de humanistiske fag: (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af den faglige læsning Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af f.eks. stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat* Aktiviteter Arbejde videre med læseforståelsesstrategier*, læseteknikker*, udvikling af læsehastighed og læsemåde*. Skærmlæsning*. Materialet Læs Med kan anvendes. Læsemængde Et godt udgangspunkt vil være ca sider i løbet af året. Evaluering: Eleverne deltager i den nationale test: Dansk/læsning. Derudover tages TL1 og ST6 i maj måned - resultaterne fra Ørnhøj videregives til Vinding Skole. Læsning i 7. klasse Formål for læsning: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten Mål for læsning i dansk fra trinmål for 7. klasse: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og kommunikationssituation Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier* til læsning af alle tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier* herunder kan der f.eks. arbejdes med materialet: Læs På 13

14 Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk Anvende hensigtsmæssige læseteknikker* Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur i samarbejde med biblioteket til egen læsning og opgaveløsning Mål for læsning i fagene: Læsning i de naturvidenskabelige fag: (matematik, geografi, biologi og fysik): Eleverne skal læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal kunne opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler Læsning i de humanistiske fag (historie): Eleverne skal læse og forstå informationer i faglige tekster Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af f.eks. stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat* Eleverne skal have bevidsthed om deres udbytte af den faglige læsning Aktiviteter Arbejde med faglig læsning i samarbejde med dansklæreren og f.eks. systemet Læs På. Eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning. Der arbejdes eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på: indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse etc. Det anbefales endvidere, at man i samarbejde med eleverne udvikler en hensigtsmæssig læseretning/anvisning af fagbogens sider. Læsehuskeliste* kan med fordel introduceres her. Læsemængde Et godt udgangspunkt vil være ca sider i løbet af året. Evaluering: TL2 tages i september måned. ST7 tages i maj måned. 14

15 Læsning i 8. klasse Formål for læsning: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en selvstændig, aktiv læseindstilling At bevare og udvide læselysten således at flere forskellige genrer læses Mål for læsning i dansk: Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier* til læsning af alle tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier* herunder kan der f.eks. arbejdes med materialet: Læs På Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk Anvende hensigtsmæssige læseteknikker* Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Mål for læsning i fagene: Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik, geografi, biologi, fysik): Eleverne skal læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal kunne opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler Læsning i de humanistiske fag (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne forstå og problematisere indholdet i en faglig tekst 15

16 Eleverne skal have bevidsthed om deres udbytte af læsningen Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst vha. selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik opstille læseformål* mere selv- Aktiviteter: Eleverne skal arbejde med at stændigt. Anbefalet læsemængde: Det anbefales, at eleverne læser ca sider i løbet af skoleåret. Evaluering: Eleverne deltager i den nationale test: Dansk/læsning. Derudover tages TL3 i september måned. Læsning i 9. klasse Formål for læsning: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en selvstændig, aktiv læseindstilling At bevare og udvide læselysten således at flere forskellige genrer læses Mål for læsning i dansk: Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier* til læsning af alle tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier* herunder kan der f.eks. arbejdes med materialet: Læs På Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk Anvende hensigtsmæssige læseteknikker* Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 16

17 Læsning i fagene: Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik, geografi, biologi, fysik/kemi): Eleverne skal læse, forstå og vurdere faglige tekster Eleverne skal kunne opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler Læsning i de humanistiske fag (historie, kristendomskundskab, samfundsfag): Eleverne skal kunne forstå og problematisere indholdet i en faglig tekst Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst vha. selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik Aktiviteter: Eleverne arbejder videre med at opstille læseformål mere selvstændigt. Anbefalet læsemængde: Det anbefales, at eleverne læser ca sider i løbet af skoleåret. Evaluering: Afgangsprøverne. 17

18 Ordforklaringsliste Automatiserede afkodningsstrategier: Eksempler på forskellige afkodningsstrategier: Anvende ordets første lyd Glide ind i ordet Stave /stavelsesdele Gæt ud fra sammenhængen Ordbilledlæsning Automatiserede afkodningsstrategier betyder, at eleven selv ubevidst under læsningen vælger den/de afkodningsstrategier, der er mest hensigtsmæssige. Kolonnenotat: Leg og lær - leg og læs : Papiret/hæftet inddeles i to til tre kolonner. Kolonnenotat bruges til forklaring af enkelte ord og figurer og til at holde styr på stikord til et helt kapitel. Let- og lustal: Lydglidning: Læseformål: Læseforståelsesstrategier: Læsehuskeliste: Læsemåde: Lettal: Et tal, der fortæller, hvor svær en læsetekst er. Lettallet beregnes efter samme princip som lixtal, men der tages højde for flere faktorer f.eks. om et langt ord går igen mange gange. Lettallet er mest brugbart til de letteste bøger. Lustal: En kategorisering ud fra elevernes læseudviklingsniveau. En afkodningsstrategi, hvor man lader den første lyd glide ind i den næste osv. indtil man har det rigtige ord. Det formål man har med at læse teksten. Forskellige strategier til at få mening ud af det man læser. Læseforståelsesstrategier kan f.eks. være at stille spørgsmål til teksten, at opbygge forforståelsen før læsningen, at opsummere undervejs, at tage notater, at arbejde med ord fra teksten, at drøfte indholdet med andre. Se bilag på næste side. F.eks. forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning. 18

19 Læseteknikker: Orienteringslæse: Skærmlæsning: Eksempler på læseteknikker: Skimming, punktlæsning, nærlæsning, orienteringslæsning, skærmlæsning m.fl. Se Læs med og Læs på. At orientere sig i teksten før man læser den. Man kan f.eks. læse indholdsfortegnelse, overskrifter og se på illustrationer og figurer. Se i Læs med og Læs på. Den søgende og springende læsemåde man benytter på en computerskærm. Se Læs med og Læs på. Sprogvurdering: I børnehaven tilbydes en sprogvurdering til de 3- og 5 årige børn, som pædagogerne i samarbejde med forældrene vurderer, har brug for det. Sprogvurderingen er et tiltag, der er bestemt af regeringen. Se: Stillelæsning: En begynderlæser og en usikker læser har brug for at læse højt for sig selv for at kunne forstå teksten. Stillelæsning er at kunne læse inde i sig selv. TRAS Understøttende sprogstrategier: TRAS står for Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Se: Se: 19

20 Litteratur om læsning Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Bogen er på lærerbiblioteket. En grundbog for lærere i faglig læsning. Bogen indeholder både teori og praksis. Arnbak giver en god forklaring på, hvorfor nogle elever har svært ved at forstå det, de læser og mange forslag til, hvordan læreren hjælper eleven fra læseproces til læreproces. Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Bogen er på lærerbiblioteket. En grundig indføring i læseforståelse og læseforståelsessstrategier, både i forhold til skøn- og faglitteratur. Gerd Fredheim: At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier Bogen er på lærerbiblioteket. En god pixi-udgave af en håndbog i læsestrategier. Der er gode eksempler på, hvordan elever kan organisere og fastholde den viden, de får fra læsning. Bogen er rigtig god i forhold til faglig læsning Læs med, lærerhæfte Bogen er på lærerbiblioteket. Kort lærervejledning til Læs med og Læs på Hjemmesider om læsning Skriveskabeloner På denne side er der mange, gode skriveskabeloner udviklet af Margit Gade. Skabelonerne henvender sig til læsere fra 1.kl til 9. kl. Skabeloner ligger i word-format, så de kan evt. tilpasses bestemte opgaver og elever. Denne side er også udviklet af Margit Gade og retter sig primært til de yngste elever: Faglig læsning Hjemmeside udarbejdet af Undervisningsministeriet med idéer til faglig læsning: 20

21 Digitalt tidsskrift om læsning Her er mange fagartikler om læsning og hjælp til at finde litteratur om specifikke emner som f.eks. læsning og matematik. Fagordbøger til CD-ord På Mikroværkstedets hjemmeside kan downloades fagordbøger til CD-ord 21

22 BILAG Eksempel på læsehuskeliste til brug i udskolingen Fremgangsmåde ved læsning af faglige tekster 1. a. Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter, illustrationer osv. Aktivering af forhåndsviden. b: Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål giv et bud på hvad teksten handler om. 2. Nærlæs nu teksten: Indebærer altid skrivelæsning, ukendte ord slås op, der læses evt. igen (faglæreren kan her vælge at give eleverne en notatteknik). 3. Skriv ned hvad teksten handlede om (fungerer som en slags svar til læseformålet) Det anbefales, at der er en læsehuskeliste i klassen, som eleverne kan bruge i alle fag. Klassen udvikler selv sin læsehuskeliste i samarbejde med dansklæreren og faglærerne. 22