Referat - Netværksarrangement Hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med inddragelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat - Netværksarrangement Hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med inddragelse"

Transkript

1 Referat - Netværksarrangement Hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med inddragelse Tidspunkt: Onsdag, 17. september til Sted: Sundhedsstyrelsen, Møllens kantine i stueetagen, Islands Brygge 67, 2300 København S Deltagere til arrangementet: Navn Arbejdssted 1. Anja Petersen ViBIS 2. Anna Bachmann Boje Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 3. Anne Lee Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, SDU 4. Bjørn Ursin Knudsen Sundhedsstyrelsen 5. Bodil S Harboe Center for sundhed, Københavns Kommune 6. Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen 7. Camilla Kinnerup Sundhedsstyrelsen 8. Dorte Blou KIU - Patientforeningen Kræft I Underlivet 9. Dorte Jeppesen Center for HR, Region Hovedstaden 10. Helene Bilsted Probst Sundhedsstyrelsen 11. Helga Sigmund ViBIS 12. Helle Jeppe Ramsing Sundhedsstyrelsen 13. Helle Høstrup Rigshospitalet, direktionen 14. Henrik G. Nielsen Sundhedsstyrelsen 15. Inger Christiansen Pårørende i Danmark 16. Jeanett Struck Müller NOH Kvalitetsafd 17. Jette Jul Brun Sundhedsstyrelsen 18. Jutta Ølgod Kræftens Bekæmpelse 19. Kim Helleberg Madsen Sundhedsstyrelsen 20. Lena Højgaard Danske Patienter 21. Line Hjøllund Pedersen ViBIS 22. Lis Keiding Sundhedsstyrelsen 23. Lisbeth Ørtenblad CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 24. Maya Nyborg ViBIS 25. Nina Nissen Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning 26. Per Lönn-Christensen BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende 27. Pernille Søndergaard Madsen Projektorganisationen for Nyt OUH, region Syddanmark 28. Rikke Høgsted Høgsted & Middelboe 29. Stense Vestergaard Albertslund Kommune 30. Svend Christensen Diabetesforeningen 31. Thea Wind Professionshøjskolen Metropol

2 Program for arrangementet: 1. Velkomst v. ViBIS 2. Sundhedsstyrelsen og inddragelse v./ Bjørn Ursin Knudsen 3. Brugerinddragelse i Sundhedsstyrelsens arbejde med lægemiddelovervågning og medicinsk udstyr v./ Enhedschef Henrik G. Jensen, lægemiddelovervågning og medicinsk udstyr. 4. Inddragelse i forbindelse med udvikling af it-understøttelse af sundhedspersoner v./ Enhedschef Kim Helleberg Madsen, Apoteker og Medicintilskud 5. Kaffepause og netværk 6. Brugerinddragelse i forebyggelse og borgernære sundhedstilbud v./ Jette Jul Bruun, Forebyggelse og Borgernære tilbud 7. Hvordan tager vi inddragelse et skridt videre? v./ Overlæge Helene Bilsted Probst, Sygehus og Beredskab 8. Gruppedrøftelser Ad. 1 Velkomst Anja Petersen, ViBIS, byder velkommen Ad. 2 Sundhedsstyrelsen og inddragelse Bjørn Ursin Knudsen fortæller om Sundhedsstyrelsens arbejde med en politik om brugerinddragelse. Han fortæller dels om baggrunden for Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse og dels om selve politikken. I den forbindelse introducerer Bjørn de kommende oplæg, som afholdes af personale fra de respektive enheder i Sundhedsstyrelsen. Baggrund for politik for brugerinddragelse Det har vist sig, at mange indenfor Sundhedsstyrelsen har erfaring med brugerinddragelse. Imidlertid er erfaringen mest sporadisk. Samtidig er behovet for brugerinddragelse steget, hvilket blandt andet skyldes et pres fra Danske Patienter og ViBIS. Formålet har været, at man i Sundhedsstyrelsen gør brugerinddragelse mere systematisk og inddrager brugernes perspektiv i opgaveløsningen. Inden udformningen af en politik for brugerinddragelse var der tale om en uformel arbejdsgruppe, som skulle arbejde videre med en egentlig politikformulering af brugerinddragelse. Den skulle afdække, hvad Sundhedsstyrelsen ved og kan i forhold til brugerinddragelse. Konkret blev det gjort ved at arbejdsgruppen kom rundt i de respektive enheder og indsamle de tilegnede erfaringer. Efter tilbagemeldingerne er en egentlig politik for brugerinddragelse blevet udformet. Politikken Sundhedsstyrelsen har lavet et katalog om politikken for brugerinddragelse. Den skal være med til at sikre

3 brugerinddragelse, når nye opgaver skal udvikles, implementeres, samles op eller evalueres. I dette katalog er der lagt op til at Sundhedsstyrelsen inddrager brugerperspektivet ved følgende initiativer: 1. Enhederne inddrager systematisk brugernes perspektiv såvel ved udarbejdelse af specifikke udmeldinger som ved mere overordnede udviklings- og planlægningsopgaver. 2. Enhederne tager stilling til, hvor og hvordan brugerinddragelse implementeres i enhedens arbejde, herunder hvordan der følges op og evalueres. 3. Brugerinddragelse bygger på den bedst tilgængelige viden herom, og Sundhedsstyrelsen holder sig derfor ajour med den nyeste viden. 4. Sundhedsstyrelsen bidrager gennem sin indsats til at kvalificere brugerinddragelse på alle niveauer i alle væsentlige aspekter af sin virksomhed, herunder f.eks. i forebyggelse, behandling, rehabilitering, tilsyn, kontrol, overvågning samt lægemiddelgodkendelse og regulering. De følgende oplæg kommer til at handle om, hvad der sker under enkelte enheder. Der bliver dermed fortalt om de tiltag, som de enkelte enheder har fundet relevante. Tiltagene er foreløbige, og der er endnu ikke én samlet indsats. Imidlertid er visionen at medtænke brugerinddragelse på flere niveauer. Ad. 3 Brugerinddragelse i Sundhedsstyrelsens arbejde med lægemiddelovervågning og medicinsk udstyr Se Henriks slides her Enhedschef Henrik G. Jensen fortæller om, hvordan de arbejder med brugerinddragelse i enheden for lægemiddelovervågning og medicinsk udstyr. Henrik starter med at pointerer, at samtalen altid skal være med brugerne, fordi de på den måde bliver inddraget. Han forklarer, hvordan man i Sundhedsstyrelsen derfor ikke taler til brugerne, men taler med dem og inddrager dem aktivt. Resultatet heraf er, at tilliden til Sundhedsstyrelsens arbejde bliver fastholdt og udbygget. Samtidig bliver udfaldet af arbejdet forhåbentligt mere relevant og vedkommende for dem, som i sidste ende er aftagere af produktet. Henrik lægger vægt på, at der er tre former for brugerinddragelse på forskellige niveauer: 1) Den regelbundne brugerinddragelse - Rådet for Lægemiddelovervågning (RLO) - Udvalget for Medicinsk Udstyr (UMU) 2) Den aftalte og regelmæssige brugerinddragelse - Patientforeninger - Industri 3) Brugerinddragelse i konkrete opgaver.

4 Den regelbundne brugerinddragelse Under den regelbundne brugerinddragelse arbejdes der med to ting: 1. Rådet for Lægemiddelovervågning (RLO) - Opgave: At komme med anbefalinger til Sundhedsstyrelsen om tilrettelæggelse af arbejdet med at indsamle bivirkningsindberetninger og anvende tilgængelig viden om bivirkninger. - Sammensætning: Patienter og forbrugere, sundhedspersoner, lægemiddelvirksomheder, apotekere og andre detailforhandlere af lægemidler. 2. Udvalget for Medicinsk Udstyr (UMU) - Opgave: At komme med forslag til ny lovgivning, styrke indsamling og anvendelse af viden om sikkerhed ved medicinsk udstyr og styrke samarbejde/netværk. - Sammensætning: Patienter og forbrugere, virksomheder, sundhedspersoner, videnskabelige selskaber, offentlige myndigheder. Fælles for de to udvalg er, at de er oprettet efter skandaler. Som vist ovenfor består sammensætningen i udvalgene af mange forskellige grupper. Årsagen hertil er, at inklusionen af mange forskellige parter i udvalgene gør det lettere at drøfte tingene ud fra flere forskellige perspektiver. Samtidig er det med til at give drøftelserne en anden vægt. Henrik eksemplificerer ved hjælp af et uddrag fra et referat i Rådet for Lægemiddelovervågning efteråret 2012, hvordan bivirkningshandlingsplanerne er lavet i tæt samarbejde med et råd, som er sammensat som vist ovenstående. Den aftalte og regelmæssige brugerinddragelse Under den aftalte og regelmæssige brugerinddragelse er der et tæt samarbejde med: 1. Patientforeningerne - Der er årligt møde med foreningerne med en åben dagsorden. Der kan være tale om møde om rapporter, problemstillinger, som skal undersøges m.m. 2. Lægemiddelindustrien - Der er to årlige møder, hvor det daglige praktiske arbejde og forbedringer drøftes. Samtidig er der et tæt samarbejde med lægemiddelindustrien, når der diskuteres bivirkninger. Virker brugerinddragelse? I relation til brugerindberetninger af medicin har Danmark været foran. Sundhedsstyrelsen har bedt om at få indberetninger direkte fra medicinbrugere og pårørende om bivirkninger. Disse indberetninger bidrager både i kvantitet og kvalitet til de samlede indberetninger af bivirkninger. De er generelt veldokumenterede med vigtig information, som er med til at forbedre patientsikkerheden. Samtidig giver de en anden viden end den, som læggerne besidder og indberetter. Henrik giver eksempler på brugerinddragelse i nogle konkrete opgaver i form af rapporter, som er udarbejdet i forlængelsen af den store rapport: Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og

5 pårørende i Danmark og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle. Herunder kan blandt andet nævnes: Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi, Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression og Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes. Formålet var at se hvordan indberetninger af bivirkninger fra de aktuelle medicinbrugere og pårørende adskilte sig fra dem, de får fra sundhedsprofessionelle (læger, farmaceuter og andre sundhedspersoner), for at kunne sige, at indberetningerne fra medicinbrugere og pårørende giver Sundhedsstyrelsen ekstra viden, som de ikke får andre steder fra. Konklusionen var for alle rapporterne nogenlunde den samme: - Ved at få mange indberetninger fra patienter og pårørende bliver underrapporteringen af bivirkninger mindre. Vores analyse viser, at indberetningernes fordeling på præparater er lidt anderledes i indberetninger, der er modtaget fra patienter og pårørende end i dem, der er modtaget fra læger. Patienter og pårørende har også indberettet bivirkninger, som de sundhedsprofessionelle ikke har. Det giver derfor mening for Sundhedsstyrelsen at inddrage patienterne og de pårørende, da det styrker deres data og giver et mere præcist og udførligt billede. Brugerinddragelse i konkrete opgaver Der gives eksempler på brugerinddragelse i konkrete opgaver i Sundhedsstyrelsen (se slides) herunder: - I udviklingen af diverse informationsindsatser/kampagner - I udvikling og vedligeholdelse af Indberetningsskemaer - I forbindelse med fokusrapporter om problemstillinger inden for forskellige medicinske områder - I udviklingen af Medicinkombination konkret opgave: I det sidstnævnte konkrete eksempel med udviklingen af medicinkombination.dk, blev der nedsat et brugerpanel, der hele vejen igennem var med til at bestemme formen, og hvordan det enkelte element skulle beskrives. Slutproduktet var, at det munder ud i rød, gul eller grøn i forhold til medicinkombinationen (se slides). Kampagner konkret opgave: Henrik giver endnu et eksempel på brugerinddragelse i en konkret opgave, som denne gang relaterer sig til kampagner hos Sundhedsstyrelsen. Her har Sundhedsstyrelsen arbejdet med forskellige faser, hvor de blandt andet konkretiserer, hvilke medier som skal bruges og sætter sig sammen med lægerne for at finde ud af, hvordan det skal formidles.

6 Uddrag af spørgsmål som opsamling op oplægget Spørgsmål: Er brugerne blevet bedre til at indberette? Svar: Vi har set, at indberetninger er steget. Samtidig kan man generelt se med brugerinddragelse, at det hænger ved i længere tid. Spørgsmål: Når brugerne skal indberette, så ligger de vægt på andre ting end lægerne. Hvad var det? Svar: Brugerne beskriver i højere grad symptomer. Generelt gør dig sig umage og forsøger at beskrive deres symptomer grundigt. Lægerne kan godt være mere kortfattede. Forskellen ligger dermed i, at brugerne er mere beskrivende. Ad. 4 - Inddragelse i forbindelse med udvikling af it-understøttelse af sundhedspersoner Se Kims slides. Enhedschef Kim Helleberg Madsen har fokus på it-projekter til understøttelse og kommer med eksempler på inddragelse af sundhedspersoner i udarbejdelsen og afprøvningen af en løsning i forhold til de sundhedsprofessionelles tilknytning til lægemiddelvirksomheder. Gældende regler Kim gennemgår de gældende regler på området for at skitsere konteksten. Regler vedrørende sundhedspersoners tilknytning til lægemiddelvirksomheder har eksisteret siden Bestemmelsen fastslår: Den, der udøver læge- eller tandlægevirksomhed, må ikke uden Sundhedsstyrelsens tilladelse drive eller være knyttet til en lægemiddelvirksomhed. Det samme gælder for apotekere. - Baggrund for ansøgningspligten er, at den skal understøtte læge- og tandlægestandens generelle habilitet. Samtidig har den til formål at sikre, at patienter kan have tillid til, at personer, der ordinerer eller anbefaler lægemidler, er uafhængige af uvedkommende interesser. Tilknytningsreformen Der er en tilknytningsreform undervejs, som træder i kraft 1. november Baggrunden for tilknytningsreformen er, at Folketinget har bestemt, at man for nogle former for tilknytning ikke længere skal søge om tilladelse hos Sundhedsstyrelsen, der kun kræver en anmeldelse: Anmeldelsesordning vedr. forsknings- og undervisningsopgaver samt aktiebesiddelse op til kr. kræver alene en anmeldelse til Sundhedsstyrelsen og tilknytningen kan påbegyndes direkte herefter. - Anmeldelsesordning for økonomisk støtte til fagrelevante aktiviteter i udlandet.

7 - Andre opgaver vil fortsat kræve en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen og tilknytningen må først påbegyndes når tilladelsen foreligger. Den anden del af reformen handler om, at medicovirksomheder, sygeplejersker mv. omfattes. I den forbindelse består det nye i, at oplysninger om honorar for virksomheden offentliggøres. Derved kan patienter gå ind og se, hvilket honorar virksomheden har fået. Der er tale om en omfattende reform, som også er kompliceret for de sundhedsprofessionelle i forhold til, hvordan de skal agere, hvis de ønsker tilknytning til en af disse virksomheder. Formål med IT-løsningen: Brugerinddragelse Formålet med IT-løsningen er, at sikre at IT-understøttelsen er så brugervenlig som muligt i forhold til eksempelvist at se lægers tilknytning til en virksomhed. Formålet er dermed at skabe så stor gennemsigtighed og åbenhed som muligt, og at det ikke er en barriere for lægerne at skulle udfylde formularer. Konkret har Sundhedsstyrelsen sikret brugervenligheden i forhold til IT-løsningen ved hjælp af tre faser: 1. Brugervenlighedsworkshop meget tidligt i forløbet 2. Brugertest inden løsningen er færdigudviklet 3. Præsentation af løsningen samt samarbejde om målrettet kommunikation Fase 1: Workshop i forbindelse med udvikling af løsningen Workshop var for repræsentanter fra Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, Apotekerforening og Dansk Sygeplejeråd meget tidligt i projektet. Her var der en gennemgang af reglerne. Samtidig var der en gennemgang af en prototype i form af tænke-højt-test moderet af en testleder, der var placereret ved siden af deltagerne. Sundhedsstyrelsen havde observatører til at følge testen i tilstødende lokale, så de kunne skrive det ned, som blev diskuteret. Formålet med workshoppen var at tage de ting, som brugerne sagde, med i den videre udformning. I den forbindelse gav workshoppen et godt indblik i de muligheder og udfordringer, som brugerne (f.eks. læger og sygeplejersker) oplevede. Input og ønsker som efterfølgende blev anvendt af Sundhedsstyrelsens og IT-leverandøren i udarbejdelse af den endelige løsning: - Mere overskuelig introduktion - Mere visuel forklaring - Klarere sprog (uden indforståede juridiske termer) - Oversigt på SST.dk, hvoraf det fremgår, hvilke sundhedspersoner der er omfattet. Fase 2: Test af løsningen Inden den endelige godkendelse af leverancen gennemførtes 2. fase af brugerinddragelsen. I anden fase fik læger, tandlæger, sygeplejesker og apotekere i hele landet mulighed for at teste løsningen for at se, hvad der fungerede eller ikke fungerede eller om noget kunne gøres bedre.

8 I praksis faciliterede foreningerne testen til udvalgte medlemmer. Den blev sendt ud til over 100 potentielle brugere. Samlet set fik de 19 tilbagemeldinger, hvoraf 17 mente, at IT-understøttelsen var brugervenlig. Fase 3: Præsentation af løsningen samt kommunikation Tredje fase er blevet afholdt for nylig. Her blev foreningerne inviteret, så de igen kunne komme med input. Der var tale om et samarbejde om kommunikationen om reformen og IT-løsningen herunder en afklaring af, hvordan Sundhedsstyrelsen når ud til medlemmerne og hvordan det sikres, at kommunikationen er målrettet medlemmerne. Den tredje fase giver dermed mulighed for at den endelige løsning bliver endnu skarpere. Den 1. november 2014 bliver projektet endeligt lanceret, hvilket bliver den endelige test af IT-løsningen. Ad. 5 Kaffepause og netværk Ad. 6 Brugerinddragelse i forebyggelse og borgernære sundhedstilbud Se Jettes slides. Enhedschef Jette Jul Brun giver eksempler på, hvordan der i enheden Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud arbejdes med inddragelse af borgere, patienter og pårørendes perspektiver inden for forebyggelse og i udviklingen af borgernære sundhedstilbud. Samt hvordan dette understøttes i ledelsen og i løsningen af konkrete opgaver. Der bliver både set på muligheder og udfordringer. Enhedens opgaver Jette præsenterer enhedens overordnede opgaver: 1. Forebyggelse - Formidling af viden til befolkning og myndigheder om sundhed og forebyggelse samt sikring af kvalitet i forebyggelse og sundhedsfremme. 2. Borgernære sundhedstilbud - Sikring af faglig kvalitet i behandling og rehabilitering herunder tidlig opsporing af sygdom samt understøtte sammenhængende forløb. Fælles for opgaverne er, at de er integreret i borgernes eget liv, hvorfor inddragelse er en grundlæggende præmis. Eksempler på brugerinddragelse I - dialog i almen praksis Eksemplet går på, at der i venteværelset i almen praksis er plakater Godt du spør og visitkort til borgerne med gode spørgsmål. Formålet er at synliggøre, at det er ok at stille spørgsmål til sin læge. Det handler om, at få borger og patienter til at stille de spørgsmål, som de har, når de er hos deres praktiserende læge og ikke først tænke på dem, når de kommer hjem. Herved er der større sandsynlighed

9 for, at borgeren får den behandling, der passer bedst til ham/hende og i sidste ende giver det derved bedre forløb og behandlingsresultater, hvis patienten er med. Kampagnen starter den 29. september og lanceres i samarbejde med den store kampagne fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Almen Medicin og TrygFonden. Sundhedsprofessionelle kommer til at stå frem og sige Godt du spør og inviterer til dialog med sundhedsvæsenet. Eksempler på brugerinddragelse II inddragelse af pårørende Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Socialstyrelsen udarbejdet et koncept for systematisk inddragelse af pårørende til alvorligt syge, af børn som er pårørende og for pårørendeinddragelse i psykiatrien. Til det har Sundhedsstyrelsen tilegnet sig nye perspektiver ved at inddrage brugerne. Perspektiverne er ofte ikke de samme, som dem sundhedsprofessionelle kommer op med. Det gør derfor altid noget ved en arbejdsgruppe, når borgere, patienter, pårørende sidder med ved bordet. Eksempler på brugerinddragelse III Kvalitetssikring af patientuddannelse Jette pointerer vigtige brugerinddragelsespointer i forhold til patientuddannelse: - Rekruttering (Huske på at borgeren er ikke som den sundhedsprofessionelle udfordring bliver at nå andre relevante målgrupper) - Præferencer (Borgere er forskellige, og de har brug for noget forskelligt. Det er derfor vigtigt at afdække den enkeltes behov med henblik på visitation til relevante tilbud). - Opfølgning (Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at overføre og fastholde kompetencer i hverdagslivet. Derfor skal et hverdagslivsperspektiv medtænkes allerede ved uddannelses begyndelse, så det bliver styrende). Eksempler på brugerinddragelse IIII Satspuljer I relation til satspuljeprojekter fortæller Jette, hvordan Sundhedsstyrelsen slår sig sammen med NGO er og udnytter deres kontakt og indsigt med brugerne. Eksempelvist er det sket i forhold til inddragelse af brugerne i satspuljeprojektet Rygestop, hvor patientorganisationer er blevet inddraget i tilrettelæggelsen, fordi de kan noget andet, end det Sundhedsstyrelsen kan. Jette viser, hvordan det til Satspuljen Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser er et krav, at de konkrete projekter som ansøger, skal udvikles med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov og differentieres i forhold til sværhedsgraden af borgerens psykiske lidelse. Ansøgerene skal derfor have brugerinddragelse som et centralt element i deres projekter, for at blive valgt.

10 Kampagner Når brugerne inddrages i kampagner, kan de få en afgørende betydning for tilrettelæggelsen. Eksempelvist har Sundhedsstyrelsen tidligere i en af deres alkoholkampagner haft en fokusgruppe med kortuddannede mænd, fordi de var målgruppen for kampagnen. Resultatet blev, at den som var mest populær hos fokusgruppen, ikke var den, som Sundhedsstyrelsen oprindeligt vurderede som den bedste. Ikke desto mindre blev den valgt, fordi det nu engang er brugerne, som kampen er lavet til og for. Jette fortæller, at der i forbindelse med gennemførelsen af kampagner altid er andre involverede, som er tættere på målgruppen. Det kan være læger, kommuner etc. Jette har et konkret eksempel med, hvor Sundhedsstyrelsen samarbejdede om en kondomkampagne med Døgnnetto. Sundhedsstyrelsen stiller betingelser til budskabet, men gør ellers en del af formidlingen fri. Når kampagner evalueres gøres det både ved hjælp af kvalitative og kvantitative undersøgelser. Resultatet er, at kampagner har en god effekt og virker (se slides). Dilemmaer - forebyggelse og borgernære tilbud Jette fortæller om de dilemmaer, som eksisterer i forhold til brugerinddragelse i forebyggelse og borgernære tilbud. De centrerer sig primært om følgende spørgsmål: - Hvor fleksibel er fagligheden? - Hvor langt skal vi gå for at møde brugerne? - Hvordan sikrer vi, at borgerne er klædt på? - Hvordan forebygger vi ulighed i inddragelse? Spørgsmål som opsamling op oplægget Spørgsmål: Er det hver gang, I har en kampagne, at I har brugerinddragelse? Svar: Det er der altid på den ene eller anden måde. Samtidig er det der også altid i evalueringer. Ad. 7 Hvordan tager vi inddragelse et skridt videre? Se Helenes slides. Overlæge Helene Bilsted Probst, der kommer fra enheden Sygehus og beredskab, giver eksempler fra specialeplanlægning og psykiatri. Baggrund Helene fortæller, hvordan man inden for sygehusområdet, kan tage skridtet videre. For brugerinddragelse er ikke nødvendigvis let og man kan ikke altid bruge den samme skabelon. Hun opfordrer derfor til, at vi tænker brugerinddragelse på en lidt anden måde.

11 Hvad gøres der Helene fortæller om det, de allerede gør indenfor enheden Sygehuse og beredskab, hvor der er en tradition for involvering og dialog med brugerorganisationer. Der er eksempelvist brugerinddragelse i: - Udvalg som Kræftstyregruppen, Hjertefølge-gruppen og Udvalg for psykiatri - Brugeren involveres i udarbejdelse af brugerrettede produkter som pjecer mv. - Brugerinvolvering i diverse projekter Udfordringer En af udfordringerne er, hvorvidt brugerinvolvering giver mening i mere forvaltningstekniske lovgivningsbundne områder. En anden er, om vi kan udfordre os selv, så vi kan gå fra at lytte til at skabe sammen. To eksempler Helene giver to eksempler på brugerinddragelse indenfor fagligt tunge områder. 1. Specialeplanlægning et skridt på vej 2. Psykiatri videreudvikling Specialeplanlægning I forhold til specialeplanlægning er der nogle bestemte regler og diskussionerne, der kan være fagligt tunge og derved vanskelige at forstå for lægmænd. Spørgsmålet er derfor, om det her kan lade sig gøre at have brugerinvolvering? Det har man diskuteret, da det både skal give mening for Sundhedsstyrelsen og for den organisation, som bliver inviteret. Det er derfor blevet diskuteret, hvordan en organisation eventuelt kan klædes på til at tage del i denne proces. Konkret valgte de to specialer ud. Der er tale om to forskellige specialer, derfor er ensartede processer er ikke nødvendigvis det mest optimale. I stedet er man nødt til at se på, hvem man inviterer og tage udgangspunkt i det. Den umiddelbare erfaring var, at det var godt både at inddrage en patient og organisation i planlægningen, da parterne hver især bidrog med forskellige perspektiver. Resultatet af involveringen af patienter blev, at Sundhedsstyrelsen fik et nyt blik på specialeplanlægning. Samtidig blev brugere mere opmærksomme på hvad specialeplanlægning er og ikke er. Næste trin bliver, at de må ud til mere end to specialer. Psykiatri-området Helene fortæller, at de her har overvejet, om man kunne tage brugerne tidligere ind i forløbet og involvere dem i alle dele af processen. Formålet skulle være at udforske, om man kunne skabe noget sammen. Helene nævner flere eksempler herunder et om brugerstyrede senge, hvor man i Norge fra starten har inddraget regionerne og brugerne, fordi det er dem, som i sidste ende står som aftagere af produkterne.

12 I et andet eksempel fra EN-AF-OS kampagnen, har man involveret brugerne i processen ved at inviteret dem med til at tage beslutninger. Her er kampagnen vokset i dybden, så brugerne selv tager ansvar. Når der på den måde er bevægelser nedefra og der bliver lokale brugerarrangementer, kan man netop tale om en form for skabelse. Konsekvensen af inddragelse er dermed, at projekter får en større bredde og dybde, og der kommer initiativer, som er brugerdrevne. Udfordringen er, at det tager tid at inddrage. Jo flere der skal inddrages, jo længere bliver processen. Det kræver derfor, at der er plads i ens tidsplan, hvis brugerne skal med og det skal planlægges, hvis det skal komme til at køre. Den videre vej For den videre vej fremad er det nødvendigt at prioritere brugerinddragelse. Det kan gøres ved at have et vedvarende fokus, hvor vi deler erfaringer med hinanden. Vigtigt at alle i afdelingen er opmærksom på at tænke det ind. Skal være medarbejderdrevet, men have ledelsesfokus. Det er tidskrævende i visse dele men på sigt tidsbesparende. Samtidig er det måske ikke alle opgaver, der egner sig til det. Derudover er det vigtigt, at vi bevarer åbenhed og nysgerrighed i den slags processer udfordring i forhold til vores behov for kontrol. Samtidig bør fokus være på nyskabelse eller innovation, der giver og skaber mening, men som også er nyttigt. Derfor er pseudoinddragelse ikke en ambition. Inddragelse kan ikke standardiseres, man må bruge sin kreativitet, men man behøver ikke gøre det alene - man kan spørge brugerne. Ad. 8 Gruppedrøftelser Anja Petersen introducerer til de næste minutters diskussion af tre predefinerede spørgsmål. Efterfølgende bliver diskussionerne leveret som input til Sundhedsstyrelsen. Spørgsmålene Spørgsmål: Hvor kan/bør Sundhedsstyrelsens arbejde mere med inddragelse af brugerne? Spørgsmål: Hvem skal inddrages og hvordan? Har I forslag til ideer til konkrete metoder eller tiltag som kunne være relevante for Sundhedsstyrelsens arbejde med inddragelse? Spørgsmål: Hvor kan I se, at Sundhedsstyrelsen kan gøre en forskel i forhold til at understøtte brugerinddragelsen i sundhedsvæsenet? Uddrag af opsamling på diskussionerne i plenum Spørgsmål: Det virker til at være tilfældigt, om man har brugerinddragelse. Hvad er systematikken? Svar: God pointe. Sundhedsstyrelsen skal systematisk reflektere over det. Det er således intentionen, at de systematisk reflekterer over, hvem der inddrages. Men de erkender, at der kan være udfordringer inden man når til slutkurven.

13 Kommentar: Sundhedsstyrelsen bør agere som rollemodel og initiativtager. Når Sundhedsstyrelsen kan inddrage brugerne i specialeplanlægning, kunne det måske også inspirere til, at man i højere grad gør det i regionale råd etc. Input: Hvem er brugerne? Det er pårørende og patienter, som henvender sig. Men Sundhedsstyrelsen bør gøre det klart overfor pårørende og patienter, at der er tale om fælles beslutninger, hvor den sundhedsprofessionelle byder ind med sin faglige i viden og pårørende og patienter med deres. Sådant et samarbejde efterspørges indenfor psykiatrien. Spørgsmål: Hvad skal man gøre for at inddrage brugerne på fagligt svære områder? Kommentarer: Mener oversættere kunne komme ind her. Anden kommentar: Overveje hvad det er, vi vil have, hvilke perspektiver vi har brug for? En anden ting er, at vi også skal overveje, hvordan vi kan samarbejde, så brugerne ikke hele tiden hives frem igen og igen. Her kunne samarbejde anvendes på tværs og ud over Sundhedsstyrelsen. Tredje kommentar: Bør passe på med at professionalisere brugerinddragelse. Bør også uddanne systemet i at forstå brugerne, som de skal ud at snakke med. Fjerde kommentar: Sundhedsstyrelsen bør medfinansiere uddannelse af patienter, fordi patienternes indsigt har en værdi. Det kunne være starten på en kulturændring. Pågældende mener ikke, det er nok, at have en, som kan oversætte. Der skal altså gives plads til, at man kan høre hele historien. Svar: Sundhedsstyrelsen kunne godt tænke sig at udfordre plenum. For måske skal de ikke klæde patienterne på, men der er en udfordring i, hvad er Sundhedsstyrelsens rolle er, da noget af det også ligger ude i praksis etc. Spørgsmål: Der kan være patienter, som har brug for viden, men det kræver, at patienterne uddannes. For der er en videnskløft mellem patient og behandler. Hvordan håndterer man det? Svar: Skelne mellem brugerinddragelse på patient og organisatorisk niveau. På patientniveauet kan patientfortællinger være en god ide i forhold til at klæde patienter på. Kommentar: I forhold til specialeplanlægning er det ikke kun patienterne, der skal klædes på, men også lægerne i forhold til brugerinddragelse. Det handler derfor om forventningsafstemning på møder, inden man går i gang. Formålet er, at man kender den rolle, som man går indtil for bedre vide, hvad det er, man bidrager med. Ad. 9 Afrunding Anja Petersen takker for nogle spændende oplæg og de gode input. Hun runder af ved at tilføje at input, som ikke blev taget op kan indsendes til Sundhedsstyrelsen til Bjørn Ursin Knudsen (mail: eller til ViBIS. Næste arrangement i Vidensforum er den 8. oktober på Psykiatrisk Center på Amager på Digevej 110, 2300 København S (konferencelokalet). Det kommer til at handle om en strategi for brugerdeltagelse og bogen patienten som partner.

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser.

Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser. Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser. Tidspunkt: Torsdag, 28. november, 2013-13:30 til 16:00 Sted: CFK Center for Folkesundhed

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Leder af Kompetencecenter for Recovery og Rehabilitering Lone Petersen 1 Vores

Læs mere

Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen

Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Til: Fra Danske Regioner Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Kopi til: 14. august 2009 Direkte tlf: 33959698 Notat vedrørende håndtering af bivirkninger på hospitaler 1. Indledning Ministeriet

Læs mere

Det skal du vide, når du som sundhedsperson samarbejder med en virksomhed

Det skal du vide, når du som sundhedsperson samarbejder med en virksomhed Det skal du vide, når du som sundhedsperson samarbejder med en virksomhed Denne pjece samler de fleste informationer om den anmeldelses- og ansøgningspligt, du er omfattet af som sundhedsperson, når du

Læs mere

Strategisk Følgegruppe for det risikobaserede tilsyn. Møde 28. marts 2017

Strategisk Følgegruppe for det risikobaserede tilsyn. Møde 28. marts 2017 Strategisk Følgegruppe for det risikobaserede tilsyn Møde 28. marts 2017 Status på tilsynet i 2017 Anne-Marie Vangsted 3 Hvad er et risikobaseret tilsyn? Et tilsyn, der er målrettet de steder, hvor den

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation

Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation Dato 16. juli 2013 Sags nr. 2013071835 NVP nvp@dkma.dk Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation 1. Vejledning Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, indenfor budgetrammen på

Læs mere

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes Sagsfremstilling: Det Administrative Kontaktforum besluttede på mødet d. 21. september 2016 at igangsætte udviklingen af det tværsektorielle

Læs mere

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Workshopkatalog, efterår 2017 Vil du være Inddragelsespilot? Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Alle workshops

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Referat Beslutningsstøtteværktøjer, Gråzoneprojektet og inddragelsespiloter.

Referat Beslutningsstøtteværktøjer, Gråzoneprojektet og inddragelsespiloter. Referat Beslutningsstøtteværktøjer, Gråzoneprojektet og inddragelsespiloter. Tidspunkt: onsdag d. 4 marts 2015 13.15 16.15 Sted: ViBIS. Kompagnistræde, 22. 1. sal, 1208 København K. Deltagere til arrangementet:

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Workshopkatalog forår 2017 Inddragelsespiloter Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis. ViBIS udbyder en række workshops

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

10. møde i Styregruppen for den ældre medicinske patient

10. møde i Styregruppen for den ældre medicinske patient Emne 10. møde i Styregruppen for den ældre medicinske patient Mødedato Onsdag den 6. marts 2013 kl. 10.00 11.30 Sted Deltagere Steen Dalsgård Jespersen, (formand) Arne Cyron, Region Sjælland Britt Bergstedt,

Læs mere

Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient

Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient R E F E R A T Emne Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient Mødedato Fredag den 30. november 2012 kl. 12.30-14.30 Sted, mødelokale 501 (Indgang

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

Malene Madsen, Nyreforeningen (afbud) Annette Rolsting, Bedre Psykiatri/LMS Jette Bay, Scleroseforeningen

Malene Madsen, Nyreforeningen (afbud) Annette Rolsting, Bedre Psykiatri/LMS Jette Bay, Scleroseforeningen REFERAT Møde i: Patientinddragelsesudvalget Dato: 22. august 2016 Kl.: 16.00-18.00 Sted: Lokale H7, Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Patientinddragelsesudvalget Tværsektoriel udvikling Kongens

Læs mere

Studieguide FORELØBIG UDGAVE

Studieguide FORELØBIG UDGAVE Studieguide FORELØBIG UDGAVE Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Brugerinddragelse i praksis og forskning Tidsmæssig placering af undervisning: Oktober december 2016 Tidspunkt for prøve:

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side

Læs mere

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2010-2013 har fået til opgave at forestå satspuljeprojektet

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom

10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom R E F E R A T Emne 10. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom Mødedato 25. oktober 2012 kl. 12.00-15.00 Sted Deltagere Afbud Jean Hald Jensen, (formand) Eva Mittag, Danske Patienter Jette Bay, Danske

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

1. møde i følgegruppen vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen

1. møde i følgegruppen vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen R E F E R A T Emne 1. møde i følgegruppen vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen Mødedato 24. februar 2014 kl. 13.30-15.00

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold:

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold: JANUAR 2015 ÅRGANG 4 NYHEDSBREV 1 Indhold: Dansk Patientsikkerhedsdatabase Hvad skal der ske i 2015? Opgørelser fra 2014 Udmeldinger siden sidst Om Læringsenheden Hvad skal der ske i 2015? Patientombuddets

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

(evt. afbud til mødet på mobil 20540887 eller mail lone.holm@regionh.dk) Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

(evt. afbud til mødet på mobil 20540887 eller mail lone.holm@regionh.dk) Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Møde i: Arbejdsgruppen vedr. Aktivt samarbejde med borgerne Dato: 20. januar 2016 Kl.: 17.00-20.00 Sted: Mødelokale H6, Regionsgården,

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Referat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011

Referat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011 Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 18. februar 2011 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 25. februar 2011 Deltagere: Brian Errebo-Jensen Jeanette Præstegaard Hanne Munch

Læs mere

Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang.

Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang. Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang. Tidspunkt: Torsdag, 11. april, 2013-13:30 til 16:00 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Auditoriet, bygning

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 23. oktober 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Afbud: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø følger Uddannelsesudvalg

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere