Om slangudtryks flygtighed i sproget og i ordbøgerne

Transkript

1 Om slangudtryks flygtighed i sproget og i ordbøgerne Torben Christiansen Lars Trap-Jensen LexicoNordica-symposium 2015, Schæffergården 1

2 Oversigt 1. En model for sproglig stilværdi 2. Dansk slangleksikografi 3. Redigering af slang og dagligsprog Slangordbogen Den Danske Ordbog 4. En diakron sammenligning over halvandet århundrede

3 Temaer Bevidsthed om slang dagligsprog neutral stil Redigering af slang i almen ordbog vs. slangordbog Hvad sker der med slang over tid? 3

4 Model for sproglig stilværdi Høj stil poetisk, højtideligt, eufemistisk,. formelt, gammeldags, arkaiserende gå bort Neutral stil dø Lav stil (uformel sprogbrug) dagligsprog gå til de evige jagtmarker slang spise radiser fra neden Ill.: David Dinont

5 Dansk slangleksikografi V. Kristiansen: Bidrag til en Ordbog over Gadesproget og saakaldt Daglig Tale V. Kristiansen: Ordbog over Gadesproget og saakaldt Daglig Tale. 2. udg Kaj Bom: Slangordbogen Emneinddelt. Søren Anker-Møller m.fl.: Politikens Slangordbog udg Torben Christiansen: Slangordbogen. Dansk slang og dagligsprog App. Gadesproget1 + Gadesproget 2 POL1 og POL6 Slangordbogen (app) Slang Dagligsprog Antal opslagsord i K og T POL1 133* POL6 156* * af de 586 i Gadesproget1 og Gadesproget2

6 Gadesproget 1: græske bogstaver πιςς = piss = urin

7 Slang og dagligsprog, eksempler Gadesproget1 (1866) Gadesproget2 (1908) POL1 (1982) POL6 (2001) Slangordbogen (2012) Betydning Stilværdi i ODS (med årstal for bindet) DDO ( ) Kakkelovnsrør kakkelovnsrør kakkelovnsrør kakkelovnsrør høj, sort hat dagl., spøg. (1927) kakkelovnsrør (slang) Tørvetriller Tørvetriller tørvetriller kedelig person (da. tørv = no., sv. torv) umarkeret (1950) tørvetriller (umarkeret)

8 Model for stilværdier i Gadesproget 1 Men jo mere man fra,pøbelsproget kommer op til,daglig tale, viser sig vanskeligheden i at drage en grændse og afgjöre hvad der hører til daglig tale og hvad ikke, med andre ord: hvad man skal tage med og hvad man skal lade ligge. Afgjörelsen vil i mange tilfælde bero på et rent skjön [ ] (Gadesproget1:VI).

9 Almene ordbøger, slangordbøger og emneslangordbøger betragtet som mængder

10 Stil Særlige ord og udtryk i en slangordbog Eksempler jargon (gruppesprog) fagjargon talesprog spøgende nedsættende, skældsord vulgært tabu børnesprog eder kortformer forvanskninger ordspil stednavne og personnavne battle (i hiphop) konkurrere, sne kokain badebillet (i sport) rødt kort, whole-car (graffiti) en hel langside af en togvogn bemalet med graffiti den dersens, ik, og sådan noget amagerkaner person fra Amager, friluftsgebis udstående tænder bondeknold et skældsord, ko et skældsord, papvin billig og ikke særlig god vin ædelse mad, luk ædespalten ti stille negerbolle flødebolle mam mad, vovhund hund dæleme, for helvede, kraftedeme bold fodbold, fritter fritidshjem leverståhej leverpostej, alfa og bodega alfa og omega glædelig bagjul hilsen efter jul, nå så nosser Nørrebronx Nørrebro, Anden Anders Matthesen

11 Slang i Slangordbogen Slang er: et sprogligt stiltræk, der bruges som en bevidst afvigelse fra neutral stil for at opnå en bestemt virkning Slang betragtes som: uhøjtideligt ofte humoristisk ofte billedligt og slang kan markere at man tilhører en bestemt gruppe. Slang og dagligsprog er de lave stillag, der ligger under neutral, umarkeret stil 11

12 Sprogbrugsmarkører i Den Danske Ordbog Lav stil: slang, jargon, uformelt, overført, nedsættende, forskønnende, ironisk, regnes for ukorrekt, spøgende, talesprog m.fl. modifikatorer: især, ofte, undertiden Høj stil: formelt, højtideligt, formelt, poetisk Andet: gammeldags, fagligt, historisk 12

13 Slang i DDO: definition og afgrænsning ikke skarpe grænser mellem forskellige markører slang, jargon uformelt, spøgende, nedsættende selvstændig stilmarkør eller integreret i betydningsbeskrivelsen? holdningsord: køter, dengse, bondeknold bandeord: sgu, pokker, helvedes udråb: føj, bah, wow 13

14 4 typer af slang i DDO: Type 1 Forholdet mellem beskriver og det beskrevne indhold er uklart og beror på fortolkning a) Det beskrivende udtryk er et eksisterende udtryk: gryn = penge frugtkurv = bh havelåge = cykel fast arbejde noget dejligt 14

15 4 typer af slang i DDO: Type 1 b): Det beskrivende udtryk er en nydannelse hitlerslæde = folkevogn sprød sovs = noget dejligt gulvbrækker = tandlæge gå agurk = gå amok 15

16 4 typer af slang i DDO: Type 2 Et vist sammenfald mellem beskriver og beskrevet indhold. Typisk overføres en enkelt egenskab. a) Det beskrivende udtryk er et eksisterende udtryk: jern = erigeret penis (hårdhed) horn = næse (form) plovmand = 500-kr.-seddel (del af) sardindåse = bil (materiale) knapper = penge (form) pizza = opkast (udseende) 16

17 4 typer af slang i DDO: Type 2 b) Det beskrivende udtryk er en nydannelse prutorgel = Saab 96 (lyd) negersved = kaffe (farve) campinghabit = fritidsdragt (tøj til en lejlighed) væltet lokum = gullasch/hachis (farve og konsistens) knoldesparker = infanterist (sparker i jorden) 17

18 4 typer af slang i DDO: Type 3 Sammenfald mellem almindelig og overført brug, men beskriverne anvendes på nye genstande: gå i hi = være doven, søvnig (dyr menneske) brunstig = liderlig (dyr menneske) lade op = samle kræfter (teknik menneske) folde sig ud = vise sine egenskaber (plante menneske) 18

19 4 typer af slang i DDO: Type 4 Lydlig omdannelse: medisterpølse ministerpølse stramajpude strapudemaj spadseretur spadsuretæer frikadelle frikadunse leverpostej leverståhej melodi melodunte snakke bagvendt bakke snagvendt skildpadde pildskadde 19

20 Slang i DDO: typiske træk slangudtryk har ofte et synonym i almensproget (især type 1, 2 og 4) slangudtryk tilhører lavt stilleje slangudtryk er ofte kreative, udtryk for fantasi i sidste ende en subjektiv afgørelse 20

21 Slang i diakront perspektiv Hvad sker der med slang over tid? går af mode og forsvinder forbliver slang mister status som slang og skifter valør mister status som slang og går ind i almensproget Hvad sker der med slangordbøger over tid? 21

22 Undersøgelse af 586 udtryk i 7 ordbøger Bogstaverne K og T undersøgt i V. Kristiansen: Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale, 1. udgave (1866) og 2. udgave (1908) lemmabestanden sammenlignet med: Ordbog over det danske Sprog, netudgave 2015 Politikens Slangordbog, 1. udgave 1982 Politikens Slangordbog, 6. udgave 2001 Den Danske Ordbog, netudgave 2015 Slangordbogen (app),

23 Undersøgelse af 586 udtryk i 7 ordbøger Metodiske forhold ortografisk variation henvisningsartikler grov optælling: Findes den samme streng i ordbogen (slangordbøger). Findes den samme streng i ordbogen med en markering af lav stil (almenordbøger)? fin optælling: Findes det samme ord/udtryk i ordbogen? 23

24 Vis eksempel fra Fausbøl: (trække)

25 Undersøgelse af 586 udtryk i 7 ordbøger Antal lemmaer med / i % Antal lemmaer ikke med / i % Gadesprog I + II 586 / 100 % 0 / 0 % ODS 303 / 52 % 283 / 48 % Politiken I 130 / 22 % 455 / 78 % Politiken II 152 / 26 % 434 / 74 % Slangordbogen 224 / 38 % 362 / 62 % DDO 325 / 55 % 261 / 45 % 25

26 Undersøgelse af 586 udtryk i 7 ordbøger Slang der forbliver slang: kaje mund, kakkelovnsrør høj hat, katolsk skør, forvirret, knoldesparker infanterist, kvæle drikke, sætte til livs, tvebak lommeur, kaffeknægt kaffe med rom/snaps, rød i kammen rød i hovedet, kanonfuld stærkt beruset, ikke en kat slet ingen, kødhoved, klokkefår, klodrian dum el. klodset person, kvalmepind cigar/cigaret, løs på tråden letfærdig, 26

27 DDO: fordeling på markører Ingen markør 165 Uformelt 59 Overført 53 Slang 15 Nedsættende 15 Spøgende 12 Sjældent 10 Gammeldags 5 Jargon 1 Øvrige 9 Markører i alt

28 Gadesproget 2 ODS DDO rage Kastanierne ud af Ilden for en: rede ham ud af en ubehagelig Stilling, tage Ubehagelighederne for ham have i Kikkerten have sin Opmærksomhed henvendt paa, dels med Bibet.: søge at faa, dels og oftere : have Mistanke til; i denne sidste Bet. tit med Tilføjelsen: lumsk kluntet plump, ubehændig det kniber med (paa) = det er smaat med, der er kun lidt af umarkeret udføre et ubehageligt arbejde, som andre høster lønnen for umarkeret dels m. h. t. noget, man har lyst til at faa:.. dels: være paa sin post, være mistænksom over for; have et godt øje til talespr. dagl. og lav Tale. MO.; nu alm., især i talespr., som et lidt mildere udtr. end klodset tung, ubehændig, kejtet dagl. til bet. 2.2, om sag, situation, forhold, som volder vanskelighed, medfører fare, kan bringe en i klemme; ofte i forb. nu kniber det overført hjælpe sig selv eller en anden ud af en ubehagelig eller vanskelig situation overført have udset sig nogen eller noget til et bestemt formål, en bestemt opgave el.lign. umarkeret som bevæger sig eller håndterer noget med tunge, usikre kropsbevægelser, fx sådan at noget vælter eller ødelægges umarkeret volde vanskeligheder, fx fordi éns evner eller formåen ikke slår til 28

29 Undersøgelse af 586 udtryk i 7 ordbøger Slang der går ud af sproget flygtige ord: tildækket, tildænget, tilpakket, tiltaklet, trannet, kittet, kæfereret beruset ord der forsvinder med tilhørende kultur el. genstand: kakkelovnseksamen indskrivning ved universitetet efter privat anbefaling, kakkelovnshelt person der helst bliver inden døre kuskeeksamen juridisk eksamen for ustuderede, kæpperyggedans, kallevaps, kost, tysker prygl, spille klør fem ud, kanøfle, krabaske prygle, slå karriolsk stivsindet, Kimsnakke indbildsk person, knastens udmærket, dejlig, kunkelfus forvirring 29

30 Undersøgelse af 586 udtryk i 7 ordbøger Slang nedslides: umarkerede: knipse, klodset, kluntet, kneb, knap og nap, knikse, knubs, konfus, kras, krakilsk, krønike, kujonere, kvase, med kyshånd, tiske og hviske, toppes, traktere, tralle, tumle, ture, kalfatre, kaliber, kallun, kalot, kammerjunker, kaperkusk får ny, udvidet betydning: kraftkarl (nu om bil), krinkelkrog (fx sindets krinkelkroge), kræs (nu også om handlinger, ting, personer), kyle (også overført: kyle penge på bordet) 30

31