Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund Kommune (0 18 år)

Transkript

1 Notat Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund Kommune (0 18 år) Baggrund Børne- og Skoleudvalget behandlede den 25. januar 2016 BDO rapporten Analyse af faglige og økonomiske snitflader mellem almen- og specialundervisningsområdet om økonomimodeller, visitation og samspillet mellem skoler, dagtilbud og PPR i Albertslund Kommune. En analyse som var bestilt i forbindelse med budgetaftalen BDO-rapporten viste at Albertslund Kommune har gjort en stor indsats for at skabe inkluderende læringsmiljøer og at inkludere flere børn i almen undervisningen. Analysen viste også udfordringer i samarbejdet, særligt i forhold til strukturen omkring visitation og økonomi. Dato: 4. august 2016 Sags nr.: A Sagsbehandler: HKR Overordnet set lykkes det godt med inklusionsarbejdet i Albertslund Kommune. 95,3% af eleverne inkluderes. Det svarer til 90 elever flere end i eller i gennemsnit 0,7 elev pr. klasse. De fleste forældre ønsker, at deres børn inkluderes i den almene folkeskole, og der har ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning de sidste to år. Der er på den anden side også eksempler på, at elever mistrives i folkeskolen, og at der går lang tid, før der findes det rette tilbud. 11. maj 2016 udgav Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling rapporten: Afrapporteringen af Inklusionseftersynet. Det nationale Inklusionseftersyn afspejler i hovedtræk de erfaringer der er med Inklusion i Albertslund Kommune. Derfor er der taget udgangspunkt i anbefalingerne fra afrapporteringen i dette notat. Regeringen og KL er i økonomiaftalen enige om at afskaffe 96% målsætningen, og at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn. Målet er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. For at styrke inklusionen blev der i budgetaftalen for 2015 afsat 0,5 mio. kr. og i budgetaftalen 2016 blev der flyttet 3,7 mio. kr. fra den understøttende undervisning og til en særlig inklusionsindsats på de fire folkeskoler. På baggrund af anbefalingerne i BDO-rapporten og afrapporteringen af inklusionseftersynet, har forvaltningen i samarbejde med ledere og medarbejdere fra skoler, dagtilbud og PPR udarbejdet syv overordnede kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund Kommune som gælder for dagtilbudsområdet, skoleområdet og social & familie. Herudover er der forslag til nye principper for en økonomimodel og visitationspraksis på skoleområdet. BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk T

2 Fundamentet Albertslund Kommunes børnesyn I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen skolestrategien Skole for alle og I 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen Udviklingsstrategi for dagtilbud I arbejdet med indeværende notat har arbejdsgrupperne taget udgangspunkt i det fælles børne- og læringssyn som skolestrategien og udviklingsstrategien står på: Fokus på ressourcer frem for mangler. Både for de børn og unge, der trives i skoleverdenen, og for dem, der kan opleve, at det er en udfordring at være i en skole, spiller det en rolle, at vi sætter fokus på ressourcer. Det fordrer, at vi rykker den måde, vi taler og tænker om børn og unge og læring på. Vi må flytte vores tankesæt fra et barn med problemer til et barn i problemer. ( Skole for alle, 2012). I skolestrategien blev det også defineret hvordan inklusion skal forstås i Albertslund: Inklusion skal være til gavn for både det inkluderede barn og fællesskabet. På den anden side har alle ret til at være en del af et fællesskab. Når vi forholder os til fællesskabet for alle, bliver vi udfordret i forhold til muligheder og evner til at inkludere alle. Overordnet handler inklusion om at anerkende, at vi alle er forskellige, og at alle kan deltage i skolens eller institutionens aktiviteter og sociale fællesskaber. At inkludere betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end begrebet rummelighed. Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor de føler sig anerkendt, bidragende og uundværlige. ( Skole for alle, 2012). I Udviklingsstrategi for dagtilbud , beskrives børnesyn og dannelsestemaet sociale kompetencer og inklusion. Vores grundlæggende børnesyn er anerkendende og inkluderende. Vi fokuserer på ressourcer hos det enkelte barn og i børnefællesskabet frem for fejl og mangler. Hvert enkelt barn skal mødes af professionelle voksne, der forstår at lytte til barnet, tager barnet alvorligt og inddrager barnets perspektiv. Et trygt og stimulerende pædagogisk miljø, hvor børn har indflydelse på deres egen hverdag, skaber forudsætninger for, at børn udvikler sil til demokratiske, kompetente og kritisk tænkende mennesker. Vi samarbejder tæt og forpligtende med forældre og andre fagprofessionelle for at skabe helhed og sammenhæng i barnets liv. Vores partnerskaber og samarbejdsrelationer hviler på gensidig tillid, tryghed og tid til den åbne dialog omkring det gode børneliv. Børns deltagelse i fællesskaber er afgørende for deres udvikling og trivsel. Derfor skal inklusion være et omdrejningspunkt i arbejdet med den pædagogiske praksis. Arbejdet med inklusion skal have fokus på fællesskaber og børnenes ressourcer. Side 2 af 14

3 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund Erfaringerne med inklusionsindsatsen frem til nu viser, at hvis vi skal lykkes med at skabe en skole for alle, med de ambitioner der er i skolestrategien for fællesskabet og for det enkelte barn, så skal dele af den nuværende inklusionsindsats forandres og styrkes både i dagtilbud og skole. Nedenstående beskrives de syv kriterier, som det foreslås bliver fundamentet for den fremadrettede indsats. Under kriterierne er en række konkrete forslag til en femårig investering på området, forslagene rækker sig primært mod folkeskolen. I dagtilbudsstrategien er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med konkrete forslag til dagtilbudsområdet. Kriterierne skal efterfølgende omsættes til en specialpædagogisk plan for 0-18 år og danne baggrund for forslag om organisering af økonomi og visitation for skoleområdet. Den specialpædagogisk plan vil blive udarbejdet sammen med medarbejdere, ledere og forældre på området 0-18 i en række workshops. Den endelige plan vil være udarbejdet til politisk behandling i april Alle børn er fælles børn Albertslund Kommune skal fortsat prioritere en tidlig indsats i forhold til at styrke almenmiljøet og at forebygge og foregribe indsatser i de inkluderende læringsmiljøer. Det er bedst for børnene at den specialpædagogiske indsats sker så tidligt som muligt og så tæt på almenmiljøet som muligt. Det betyder at kommunens fagprofessionelle på tværs af institutioner og fagområder skal udvikle praksis og fællesskaber, som på forskellige måder kan understøtte det enkelte barns faglige trivsel og udvikling. Hvis det skal lade sig gøre i praksis, så skal økonomien og ressourcerne mellem PPR og skole og dagtilbud understøtte et helhedssyn og modvirke silotænkning. Det betyder at der hele tiden skal bygges videre på indsatser, der er gennemført og som har haft effekt. Det gælder fra sundhedspleje, dagpleje til udskolingen, at der er et særligt fokus på at sikre trygge og smidige overgange for børn og unge med specialpædagogiske behov. For at sikre dette skal der altid være en guide (koordineringsansvarlig) for et børn og unge med specialpædagogiske behov. Guiden kan være sundhedsplejerske, lærer, sagsbehandler, pædagog mv. Guiden slipper ikke barnet og det fælles ansvar før en ny guide i kommunen har ansvaret. Derfor bygger principper for ny økonomimodel og visitationsproces på et fælles fagligt og økonomisk ansvar på tværs af skoler og PPR. Side 3 af 14

4 2. Fortsat udvikling af inkluderende læringsfællesskaber I Albertslund Kommune er der børn med meget forskellige specialpædagogiske behov både fagligt og socialt. Desto stærkere et læringsfællesskaber der er på skoler og i dagtilbud, desto bedre udvikler børnene sig. Et stærkt fagligt og socialt fællesskab kan bære børn og unge langt i forhold til at tilegne sig faglige kompetencer og sociale og relationelle kompetencer, der skal barnet i dets videre liv. Der bør derfor fortsat arbejdes med at udvikle og forbedre skoler og dagtilbuds inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber. Der skal gøres op med ekskluderende sprogbrug om inklusionsbørn og inklusionsklasser. Den fremadrettede indsats skal være tydelig på at inklusion handler om folkeskole og dagtilbud med en bred børnesammensætning, og med en langt større tydelighed om, hvordan almenmiljøet skal understøtte børnenes forskellige behov. Albertslund Kommunes lærere og pædagoger på skoleområdet er de sidste to år i samarbejde med PPR blevet kompetenceudviklet i forhold til at udvikle deres arbejde med inklusion. Flere lærere og pædagoger vurderer at de arbejder mere inkluderende i skolen i dag end for to år siden (spørgeskemaundersøgelse maj 2016.) Der er dog fortsat, især lærere, der peger på at de fortsat mangler kompetencer til at arbejde inkluderende. Derfor bør den praksisnære kompetenceudvikling af personalet styrkes. Den direkte sparring og supervision er central i arbejdet med at kvalificere et inkluderende læringsmiljø. Der skal arbejdes med mange forskellige læringsformer, så det sikres at pædagoger og lærer tilbydes læringsaktiviteter, der opbygger deres kompetence i tæt sammenhæng til praksis. Kompetenceudvikling så tæt på praksis som muligt skal være for alle lærere og pædagoger. Det foreslås at: der afsættes kr. årligt i fem år til praksisnær kompetenceudvikling for alle lærere og pædagoger i folkeskolen (fra budgettet til kompetenceudvikling i folkeskolen). Denne beslutning erstatter tidligere Side 4 af 14

5 beslutning om at kompetenceudvikle 5% af lærerne til specialpædagogik. Kompetenceudviklingen starter i indskolingen. 3. Fokus på det enkelte barns udvikling i fællesskabet Der skal større opmærksomhed på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel. En større bevidsthed om elevernes udvikling og trivsel understøtter også, at alle elever med særlige behov får den støtte de har brug for. Skolerne og PPR peger på, at der er behov for flere ressourcer til at investere i den inkluderende indsats på skolen til at støtte klasser og elever. En investering i almenmiljøet skal modvirke at elever ekskluderes fordi de ikke får den nødvendige støtte i almenmiljøet. Der skal altid være fokus på at sikre det bedst mulige tilbud for hvert enkelt barn, også når der er brug for et tilbud uden for det almene skoletilbud. Det er vigtigt, at der er tæt kontakt og tydeligt ansvar for det enkelte barns afklaring og støtte. Der udvikles en guidefunktion så der er et entydigt procesansvar for alle børn med specialpædagogiske behov. Skoleleder og dagtilbudsleder har et ansvar for at sikre at ansvaret er tydeligt placeret. Det vil sige en medarbejder der for eksempel kan modvirke, at der opstår uhensigtsmæssige ventetider fordi forskellige professionelle afventer hinanden. Guiden har også ansvaret i overgange mellem tilbud og for, at alle har relevant information om, hvad der er i gang og hvad næste trin er. Det foreslås at: der overflyttes midler fra PPR s budget til skolerne svarende til 2 mio. kr. (Dette skal afklares i arbejdet med budget 2017) til specialpædagogiske ressourcer. Dette vil give skolerne et økonomisk råderum til at arbejdet svarende til 6,2 mio. kr. (2 mio. kr. fra PPR, 3,7 mio. kr. fra budgetaftale 2016 og 0,5 mio. kr. fra budgetaftale 2015). inklusionsmålsætningen på 96% erstattes med en kvalitativ opfølgning på at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer tager udgangspunkt i de enkelte elever. Kommunen og skolerne skal derfor have en systematik og en velkendt proces (indsatstrappe), hvor de elever og klassefællesskaber som har behov for specialpædagogiske indsatser minimum gennemgås hvert kvartal med henblik på at vurdere om der er positiv udvikling i faglighed og trivsel og om handlingsplaner virker eller skal justeres. 4. Adgang til viden og hjælp. Der skal være hurtigere og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærere og pædagoger står i situationer, hvor de har behov for rådgivning, vejledning eller støtte. Der skal være en almen kendt struktur og rollefordeling i forhold til, hvordan lærere og pædagoger henter viden og hjælp. I praksis betyder dette at skoler og dagtilbud skal opleve at der er stærk tilknytning, nærhed og tilgængelighed til de PPR medarbejdere der kvalificerer den konkrete justering af de pædagogiske praksisser. Skolens ledelse har ansvar for at sikre at strukturen er kendt på skolen og hvordan ressourcerne prioriteres. Side 5 af 14

6 Det foreslås at: der tilknyttes to fagspecialister svarende til en SPUK (specialpædagogisk udviklingskonsulent) og en psykolog fra PPR til den enkelte skole, så deres primære arbejde foregår på skolen i tæt samspil på skolen med medarbejdere og ledelse. 5. Styrkelse af forældreinvolvering Børn og familier lever i forskellige livssammenhænge, som blandt andet består af dagpleje, dagtilbud og skoler. De består også af andre børn og andre familier, samt en række andre sociale sammenhænge. Arbejdet med det inkluderende læringsmiljø, skal underbygges igennem skole hjem samarbejdet, så alle forældre bidrager til fællesskabet og bakker op om det. Forældre til børn i problemer eller med særlige udfordringer skal støttes i hvordan de bedst muligt kan kommunikere med andre forældre om hvordan de kan hjælpe og være med til at skabe gode rammer for alle børnene i fællesskabet. Det foreslås at: den specialpædagogisk plan også beskriver involvering af forældrene der udarbejdes forældremateriale til brug mellem skole og hjem 6. Når barnet venter - smidig og tryg overgang Når det vurderes at en elev skal i et mere indgribende tilbud f.eks. i specialklasse eller på specialskole, så skal de fagprofessionelle i samarbejde med forældrene finde et tilbud der bedst muligt kan understøtte det enkelte barns trivsel og udvikling. Tilbuddet kan være i Albertslund eller i en anden kommune afhængig af de specialpædagogiske behov. Barnet skal opleve at ventetiden bliver kort og at overgangen bliver smidig og tryg. Familien skal opleve at der er en guide i kommunen som har snor i sagen og ved hvad der sker. Uanset hvor meget der optimeres i samarbejdet vil en vis ventetid ikke kunne undgås, da barnets behov skal afdækkes ordentligt og matches med det rigtige tilbud, så et barn ikke skal opleve at blive flyttet rundt flere gange. Det foreslås at: Der nedsættes et udvalg med ledere/afdelingschefer fra Social & Familie, Skoler & Uddannelse og Dagtilbud som kontinuerligt gennemgår de sager som skolerne oplever venter samt sager hvor elever har et fravær på mere end 25%. Udvalget afklarer hvem der er ansvarlig for at følge op på sagen. Skolerne skal i samarbejde med PPR udarbejde nogle mere fleksible tilbud for børn, mens de venter f.eks. familieskole eller familieklasser. 7. Tydelig prioritering, struktur og opfølgning Der er brug for mere tydelig prioritering af indsatser og ressourcer på alle niveauer. Ledelsen i skole og dagtilbud skal prioritere og synliggøre, hvilke indsatser der skal arbejdes med lokalt, så der skabes det nødvendige rum til at arbejde med læringsmiljøer og med de enkelte børn. Der skal følges op på de indsatser der Side 6 af 14

7 arbejdes med og om de virker. Ligeledes skal der være en struktur for arbejdet med de børn der er i specialklasser og specialtilbud, så det er tydeligt for dagtilbud og skoler på tværs at følge og prioritere den faglige indsats og økonomien. Den første forudsætning for at skabe inkluderende læringsmiljøer er ledelse, der tager ansvar og skaber rammer, som gør det pædagogiske personale i stand til at løfte opgaven bedst muligt. Det forslås at: At alle skoler minimum hvert kvartal følger op på indsatser og ressourcer til den specialpædagogiske indsats på skolen i de lokale visitationsudvalg. At det centrale visitationsudvalg hvert kvartal følger op på indsatser og ressourcer til den specialpædagogiske indsats på tværs af kommunen. At det årligt vurderes om indsatsen er hensigtsmæssig. Kommunalbestyrelsen får en årlig afrapportering. At der foretages en evaluering årligt igennem fem år, hvor lærere og pædagoger, forældre og børn med særlige behov interviewes med henblik på at afdække hvordan vi lykkes med udviklingen af inklusionsarbejdet. Skoler & Uddannelse afsætter årligt 0.15 mio. kr. til dette arbejde i fem år. Samlet investering over fem år til Herstedvester Skole, Herstedøster Skole, Herstedlund Skole og Egelundskolen. Budgetår Kompetenceudvikling 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Evaluering 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 Budget 15 (inklusion) 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Budget 16 (særlig inklusionsindsats) 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 I alt ,65 4,65 4,65 4,65 Side 7 af 14

8 Principper for ny økonomimodel for det specialpædagogiske område Formålet med at udarbejde en ny økonomimodel for det specialpædagogiske område er at skabe en model der giver mulighed for: Overføre midler til inkluderende indsatser ved at flytte midler fra PPR til at investere i inkluderende læringsmiljøer og støtte til elever, der har behov for støtte under 9 timer i Albertslund Kommunes folkeskoler. Højne specialkompetenceniveauet på skolerne ved at give folkeskolerne bedre muligheder for årligt at kunne planlægge antallet af specialklasser samt sikre de rette specialpædagogiske kompetencer til skolen. Skabe fællesansvar ved at skabe en model som stiller krav til skoler og dagtilbud og PPR om at arbejde sammen om at finde de bedste løsninger for fællesskabet og for de enkelte børn. Netværk 6 samarbejdet på Vestegnen. Økonomimodellen skal tage udgangspunkt i de priser og den prisudvikling der årligt aftales i netværk 6. Hvad gør andre kommuner? Det er meget forskelligt hvordan andre kommuner har valgt at organisere deres økonomi i forhold til det specialiserede området. Der er dog en tendens til at kommuner overflytter midler til at investere i inkluderende indsatser i folkeskolen. Det har man bl.a. gjort i Ballerup Kommune og Rudersdal Kommune. Herudover har flere kommuner valgt at lægge hele budgettet ud til folkeskolerne for at give skolelederne et større ansvar, mens andre kommuner trækker budgetterne tilbage til en central enhed for at sikre det fælles ansvar og at midlerne ikke forsvinder ud i skolernes almene budgetter. Skoleledere og PPR i Albertslund Kommune har et ønske om, at den nuværende Bestiller og Udfører Model (BUM) afskaffes, så skolerne får en længere planlægningshorisont end tre måneder. Det kan give skolerne et mere sikkert grundlag for at ansætte og bibeholde erfarne medarbejdere med specialpædagogiske ressourcer i specialklasser og til enkeltintegration over 9 timer. Skolelederne i Albertslund Kommune ønsker at budgettet til specialundervisning stadig er centralt placeret, således at der er en sikkerhed for, at der altid er budget til børn der har behov for at komme på specialskole. I det følgende skitseres en række principper for den økonomiske styring af området. Der beskrives en sammenhængende model, der regulerer ressourcerne til området, som en sammenhængende kasse. Det anskueliggøres, at mere- og mindreforbrug på området sker i et gensidigt afhængigt system, og det beskrives hvordan reguleringer af mer- og mindreforbrug skal fordeles mellem skolerne, PPR og rammen til visitation af ekskluderede børn og unge. Årsagen til at området Side 8 af 14

9 skitseres som en sammenhængende kasse er at kvaliteten af de indsatser der udvikles og tilbydes i de forskellige områder af kassen alle påvirker hinanden. Modellen skal virke i overensstemmelse med den eksisterende organisation og med den eksisterende kontoplan. Det vil sige at der arbejdes med en model, hvor lederne både har det kendte ansvar for den lokale økonomiske ramme, og ansvar for den store fælles kasse, i forpligtende samarbejde med de øvrige ledere på området. Sammenhængen mellem den økonomiske og den faglige styring er central, og det er derfor også væsentligt, at den ledelsesinformation, der i dag kan leveres gennem forskellige indikatorer, suppleres med information om omfanget og kvaliteten af inklusionsindsatsen. Ud fra de overordnede principper for de en ny økonomimodel, som er beskrevet her, skal der efterfølgende udarbejdes en konkret økonomimodel. Den endelige økonomimodel godkendes af direktørforum og bygger på principper og aftaler i netværk 6. Her skal det være tydeligt og gennemskueligt hvordan budgettet prioriteres og anvendes. Som nævnt fastholdes ansvaret for den lokale økonomiramme hos den lokale leder. Justeringer af kapacitet og kompetence på grund af ændrede behov i visitations- og planlægningsperioder sker ved dialog og aftaler i det centrale visitationsudvalg. Inden for PPR-rammen er det PPRs leder, der har beslutningskompetencen, hvis der ikke kan blive enighed. Konkrete anbefalinger til justering af principper for ny økonomimodel PPR har i 2016 et budget på 98,3 mio. kr. til enkeltintegration, specialklasser, PPR-personale, specialskole, specialundervisning og dagbehandling, specialfritid og klub samt øvrigt. Budgettet er fordelt som vist af nedenstående figur. Regnskabet i PPR har igennem de sidste år haft et mindre forbrug. Side 9 af 14

10 Investeringspulje til inkluderende arbejde i skolen En analyse af de forventede udgifter på PPRs budget viser at der er et forventet mindre forbrug på 2. mio. kr. i 2016 og 2-4 mio. kr. i 2017 (hvor budgettet er to mio. kr. højere end 2016 budgettet) (forv.) (forv.) Budget 98,7 100,7 98,5 98,3 100,8 Regnskab 98,0 92,5 93,7 96,3 98,8 Det forslås at kommunalbestyrelsen årligt i overførselssagen træffer beslutning om, hvorvidt mindre forbrug fra PPRs ramme skal overføres til skolerne, så de kan bruges til at investere i og fremme inklusionsindsatsen, udvikle læringsfælleskaber og fremme de enkelte børns læring og trivsel. Dette kan understøtte et øget fælles ansvar mellem PPR og skolernes budget til specialundervisning. Budgettet fordeles ud fra de sociale kriterier og overføres til skolerne i det efterfølgende skoleår. Det foreslås, at der i en femårig periode flyttes 2 mio.kr. fra PPR til skolerne fordelt efter elevtallet. (Dette skal afklares i forbindelse med budget 2017). Fra BUM-model til elev- og klassetals model Det forslås at den nuværende BUM-model (bestiller udfører model) erstattes af en elev og klassetals model, hvor det centrale visitationsudvalg årligt beslutter hvor mange specialklasser der skal oprettes. BUM-modellen skal i sin nuværende form erstattes af en mere langsigtet visitation og bevilling, der under ansvar for den fælles hele kasse, tillader skolelederen at bemande de forskellige lokale tilbud med en planlægningshorisont på et skoleår. Det vil sige at visitationsudvalget beslutter hvor mange klasser der skal oprettes, og sikrer at der er budget til at opretholde dem. Det vil understøtte muligheden for at fastholde specialiserede kompetencer på skolerne. Regnskaber for de sidste fire år viser at budgettet til specialklasserne er stabilt i forhold til elevtallet. BUM-modellen hvor der betales for en elev 3 måneder ad gangen vil fortsat være gældende når der afregnes mellem kommunerne i netværk 6. Det vil sige, mellem PPR og de andre kommuner. Indtægten fra andre kommuner går til PPR. Visitationsudvalget har kompetencen til at oprette eller nedlægge klasser i løbet af året, hvis der er behov for at tilpasse kapaciteten. Tildeling af midler til enkeltintegration mere end 9 timer pr. uge Budgettet er i dag kr Det anbefales at der årligt udarbejdes en tildeling til skoleåret af midler til enkeltintegrerede elever, som forventes at skulle have støtte hele året. Støtten over 9 timer gives til den enkelte elev og til at understøtte det læringsmiljø eleven er en del af. Skolelederen har et råderum i forhold til både at sikre de enkelte elever og udviklingen af et inkluderende læringsmiljø som eleven Side 10 af 14

11 deltager i, dog under hensyn til specialundervisningsbekendtgørelsen og den myndighedsbeslutning, der er truffet ved tildeling af 9 timer ugentligt til den specifikke elev. Den skole der gennemfører støtte til enkeltintegration, giver ledelsesinformation til det centrale visitationsudvalg om anvendelsen af de tildelte midler. Det ikke disponerede budget står til det centrale visitationsudvalgs disposition i løbet af året, men fordeles ved skoleårets afslutning til skolernes budgetter. Hvis skolen får midler til et enkeltintegreret barn som flytter skole i Albertslund Kommune, så flytter ressourcen med. Hvis barnet flytter væk fra Albertslund Kommune og ikke længere skal have støtte så skal skolen bruge ressourcerne til et andet barn som har behovet eller til støtte under 9 timer. Det er derfor helt afgørende, at der i det centrale visitationsudvalg sker en vurdering af det realistiske niveau for visitation, og af den pulje der er til udvalgets anvendelse efter elev og klassetalsagens behandling. Tildeling af midler til gruppeordninger Budgettet i dag er kr , inklusive elever visiteret til gruppeordninger i andre kommuner. Der udarbejdes inden skoleårets start en elev- og klassetalsag i det centrale visitationsudvalg hvor det vurderes hvor mange grupper og med hvilke kompetencer der er behov for. Skolen får tildelt et budget til at understøtte antallet af grupper ud fra en model der bygger på principperne: Et basisbeløb til en gruppe på 8 elever som kan reguleres med en vippe på ca. 25%. (en vippe betyder at klassen kan fungere med 25% færre eller flere elever uden at det udløser færre eller flere penge). Vippen bruges sammen med en faglig vurdering af mulighederne i den enkelte gruppe. Det giver mulighed for at skolen kan sikre de nødvendige specialpædagogiske kompetencer og at grupperne har kapacitet til at tage elever ind i løbet af året. Basisbeløbet beregnes ud fra aftalerne i netværk 6. Beregningerne baserer sig på budget til lærer, pædagog, ledelse, administration, vikar, drift og efteruddannelse. Efter behandling af elev og klassetalsagen for specialundervisning i visitationsudvalget flyttes budgettet fra PPR til skolerne. Analyser af de senere års udvikling på dette budgetområde viser at der er en relativ stor stabilitet hen over året i forhold til antal børn og grupper. Tildelingen ændres som udgangspunkt ikke i løbet af skoleåret. Mindre- eller merbehov håndteres på den enkelte skole (vippe). Der gives ledelsesinformation tilbage fra hver enkelt skole til det centrale visitationsudvalg om udvikling og status en gang i kvartalet. Eventuel overskydende kapacitet kan anvendes til andre specialpædagogiske indsatser på egen skole. Ved større overskydende kapacitet drøftes i visitationsudvalget om den kan anvendes mere konstruktivt på en af de andre skoler i planlægningsperioden. Side 11 af 14

12 Som udgangspunkt skal skolerne kunne håndtere en variation på +/- 25 % i elevgrundlaget. Ved større variation eller ved oprettelse og nedlæggelse af hele hold, genbehandles tildelingen i det centrale visitationsudvalg. Specialskoler og specialfritidstilbud og -klub Budgettet er i dag kr til undervisningstilbuddet samt kr til specialfritidstilbud og -klub. Visitationen har som udgangspunkt de pædagogisk psykologiske vurderinger der er gennemført for eleverne og de drøftelser der gennemføres i det centrale visitationsudvalg. Ved klassetalsagens behandling i visitationsudvalget udarbejdes en oversigt over kendte (videreførte og nye elever), samt en prognose over udviklingen i løbet af skoleåret. Specialundervisning og dagbehandling i forbindelse anbringelse Budgettet er i dag kr til specialundervisning og dagbehandling i forbindelse med anbringelse. Ved klassetalsagens behandling i visitationsudvalget udarbejdes en oversigt over kendte (videreførte og nye elever), samt en prognose over udviklingen i løbet af skoleåret. Visitationen har som udgangspunkt oplæg og indstillinger fra kommunerne, hvor eleverne er anbragt. PPR giver ledelsesinformation til det centrale visitationsudvalg om anvendelsen af de tildelte midler og udvikling hen over året. Ny visitationsmodel At få den ovenstående økonomimodel til at virke stiller en række krav til hvordan visitationsarbejdet organiseres. I det følgende skitseres en række principper og kriterier for visitationens organisering, som også tager højde til de styringskrav økonomimodellen forudsætter. En samlet model for visitation skal både kunne honorere de styringsmæssige krav og de faglige krav, der skal sikre gode beslutninger i visitationsprocesserne. Kvaliteten i arbejdsform og samarbejdsmodellen mellem skoler, dagtilbud og PPR skal fastholdes og udvikles. Visitationsmodellen skal afspejle en arbejdsform og en samarbejdsmodel i højere grad end i dag. Det betyder for eksempel at : Anvendelsen af tværfaglige råd skal styrkes. Distriktsteams fastholdes og samarbejdet forstærkes. At PPR i endnu højere grad skal anvende sine kompetencer tæt på praksis med mere fokus på vejledning, instruktion, interventionsforløb, udarbejdelse af mål og handleplaner. Side 12 af 14

13 At kulturen udvikles fra en bestiller-kultur til en kultur med fokus på løsninger skabt i fællesskab. Der er et forstærket fokus på sammenhænge og overgange i børn og unges liv, som middel til både at skabe kvalitet for barnet og familien og for at understøtte det fælles professionelle ansvar For at sikre disse mål anbefales, at der arbejdes med to niveauer i visitationen; et lokalt forankret på hver enkelt skole og et centralt for hele Albertslund Kommune. Lokalt visitationsudvalg Det lokale Visitationsudvalg har ansvaret for det specialpædagogiske arbejde på skolen. Visitationsudvalget prioriterer og følger op på de særlige specialpædagogiske indsatser, der igangsættes for at understøtte klasser, børnegrupper og enkelte børn. Visitationsudvalget prioriterer og sikrer dokumentation af hvordan ressourcerne til inklusionsindsatsen bruges på skolen. På skoleområdet leder skolelederen visitationsarbejdet. I ledelse forstås både at have det formelle ansvar og at påtage sig ansvaret for, at praksis og beslutninger tager udgangspunkt i Albertslund Kommunes politik og værdier på området. Det lokale visitationsudvalg skal bestå som minimum af skolens leder, skolens tilknyttede psykolog og skolesocialrådgiver, således at PPR og Familieafsnittet medvirker til at drive det lokale visitationsarbejde, til at dele viden og koordinere vedrørende de mest komplekse sager og til at sikre ledelsesinformation og erfaringsopsamling. Side 13 af 14

14 Skolelederen kan også mellem møderne lede og disponere inden for den udmeldte ramme. Alle beslutninger tages op i det lokale visitationsudvalg, for at sikre fælles opmærksomhed og ejerskab. Centralt visitationsarbejde Det centrale visitationsudvalg behandler alle elever som får over 9 timers støtte og følger op på indsatsen hvert kvartal. Udvalget består af PPR (formand), skoleledere fra Herstedlund Skole, Herstedvester Skole, Herstedøster Skole, Egelundskolen og Albertslund Ungecenter. Herudover deltager dagtilbud og familieafsnit efter behov. Det centrale visitationsudvalg mødes ca. 10 gange årligt. Det centrale visitationsudvalg udarbejder bidrag til klassetalsagen vedrørende de specialpædagogiske indsats på skolerne, det vil sige forslag til tildelinger til specialklasser/grupper og midler til enkeltintegration. Alle beslutninger vedrørende visitation til enkeltintegration, specialklasse, specialskole træffes i det centrale visitationsudvalg. Det centrale visitationsudvalg gennemfører derudover visitationsopfølgning hvert kvartal. Her følges op på den lokale og centrale visitationspraksis. På mødet aftales korrigerende handlinger hvis der er behov for det. Alle forslag til og beslutninger om, hvad der har at gøre med korrektioner mellem de lokale rammer drøftes og besluttes / indstilles i det centrale visitationsudvalg. Side 14 af 14