Sektoranalyse på sundhedsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektoranalyse på sundhedsområdet"

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: 1. april 2003 J. nr.: Fil-navn: Sektoranalyse på sundhedsområdet Dispositionen for sektoranalysen på sundhedsområdet er: 1. Hovedtrækkene i udviklingen i sektoren mht. hovedopgaver, organisering mv. fra 1970 og frem til i dag 2. Udviklingstendenser og fremtiden 3. Myndighedsopgaver versus driftsopgaver 4. Faglig bæredygtighed 5. Effektivitet 6. Borgerkontakt og brugerinddragelse 7. Frit valg 8. Udførelsen af driftsopgaver 9. Styringsrelationen mellem stat og kommuner 10. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer 11. Internationale erfaringer

2 - 2 - Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedtrækkene i udviklingen i sektoren siden Hovedtrækkene i den historiske udvikling Sundhedsplanlægning, koordinering og styring... 8 Kapitel 2. Udviklingstendenser og fremtiden Indledning og sammenfatning Den samfundsøkonomiske ramme og udgiftsudviklingen på sundhedsområdet Demografiske udfordringer Demografiens betydning for udgifter og rekruttering af personale Fremtidens sygdomsbillede og sundhedstilstanden Teknologiens udvikling og opgavetilrettelæggelsen IT-udviklingen og opgavetilrettelæggelsen Takststyring Beskrivelse af samarbejdsrelationer mv EU og sundhedsområdet Det fremtidige behov for koordinering på tværs af sektorer Kapitel 3. Myndighedsopgaver versus driftsopgaver Myndighedsopgaver Driftsopgaver Flytning af opgaver fra sygehusmyndighed til sygehuse Kapitel 4. Faglig bæredygtighed Indledning og sammenfatning Faglig bæredygtighed for sygehusfunktioner Principperne for afgrænsningen og placeringen af funktionerne i sygehusvæsenet Det nødvendige befolkningsunderlag Udviklingen i kravet til faglig bæredygtighed Faglig bæredygtighed i primærsektoren Faglig og økonomisk bæredygtighed for planlægningsenhed Mellemamtslige tilknytningsforhold og selvforsyning af sygehusydelser Sammenhæng mellem basis- og højtspecialiseret niveau Rekruttering Kapitel 5. Effektivitet Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedet for sundhedspersonale Produktivitet på sygehusområdet Arbejdskraftanvendelse og personalesammensætning på sygehusområdet Effektivitet i primærsektoren IT-området Kapitel 6. Borgerkontakt og brugerinddragelse Indledning Organisering af borgerindflydelse... 97

3 Forskelle i tilbud afhængigt af kommunestørrelse Borgernes informationsniveau Muligheder relateret til øget digitalisering Konsekvenser af strukturelle ændringer Sammenfatning Kapitel 7. Frit valg Indledning Generelle mobilitetsmønstre Anvendelsen af frit sygehusvalg Fritvalgsordningen og styringsmæssige konsekvenser Hvordan påvirker frit valg den nuværende struktur Kapitel 8. Udførelsen af driftsopgaver Organisering af driftsopgaverne Kommunale samarbejder Kapitel 9. Styringsrelationen mellem stat og kommuner Kapitel 10. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer på sundhedsområdet Indledning Størrelseskrav til et regionalt niveau Størrelseskrav til kommunal opgavevaretagelse Forhold ved nuværende snitflade mellem regionsniveau og kommune, der kan begrunde opgaveflytninger Fordele og ulemper ved opgaveflytning til kommunerne Samling af de primære sundhedsopgaver hos kommunen a. Sammenhæng og kvalitet b. Finansiering og prioritering Samling af finansieringsansvaret for sundhedsydelserne hos kommunerne a. Kvalitet og sammenhæng b. Prioritering c. Finansiering og afregning d. Udgiftsstyring e. Grundtakstmodel på sygehusområdet Opgaveoverflytning fra kommuner til amter Fordele og ulemper ved 2 forvaltningsled (nedlæggelse af amterne) Kvalitet og sammenhæng Udgiftsstyring Statsmodel

4 - 4 - Kapitel 11. Internationale erfaringer (Finland, Norge og Sverige) Sammenfatning (Finland) Organisering og inddeling i hospitalsdistrikter Hospitalsdistrikterne Sundhedscentrene Statens rolle Finansiering Serviceniveau og performance Udgiftsudvikling Det norske sundhedsvæsen Det svenske sundhedsvæsen

5 - 5 - Kapitel 1. Hovedtrækkene i udviklingen i sektoren siden Sektoranalysen omhandler sundhedsområdet (excl. psykiatri). Sundhedsområdet består af to sektorer: den primære og den sekundære sundhedssektor. Den primære sundhedssektor består af de privatpraktiserende sundhedspersoner under den offentlige sygesikring samt de kommunale sundhedsordninger, det vil sige hjemmesygeplejen, den kommunale tandpleje og de forebyggende sundhedsordninger. Den sekundære sundhedssektor udgøres af sygehusvæsenet Hovedtrækkene i den historiske udvikling Ved kommunalreformen i 1970 fik de 14 nye amter og Frederiksberg og Københavns kommuner overdraget ansvaret for sygehusvæsenet. Før reformen var der 100 sygehuskommuner og en lang række (købstads)kommuner, som havde ansvaret for sygehusene. Hvert sygehus havde sin egen bestyrelse bestående af politikere. I løbet af 1970 erne blev amternes sygehusopgaver udvidet ved, at stats- og statsfinansierede hospitaler blev overført til amterne. I 1976 overgik de statslige psykiatriske hospitaler ligeledes til amterne. I 1978 var Rigshospitalet således det eneste tilbageværende statshospital. Rigshospitalet beholdt denne status indtil 1995, hvor det blev en del af det nydannede Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S, der også overtog sygehusopgaverne fra Frederiksberg og Københavns kommuner. Kommunalreformen indebar, at færre amter fik ansvaret for sygehusvæsenet. En væsentlig begrundelse var, at der forud for kommunalreformen var for mange sygehuskommuner til at sikre en hensigtsmæssig udbygning af sygehusvæsenet. Da de nye amtsgrænser blev udstukket var det afgørende, at amtskommunerne blev tilpas store til at bære ansvaret for planlægning og drift af et sygehusvæsen, som kunne varetage alle basissygehusopgaver. Det krævede ifølge datidens vurdering et befolkningsunderlag på Dette blev da også minimumsstørrelsen for de nye amter med undtagelse af Bornholm.

6 - 6 - Etableringen af de amtslige sygehusvæsener indebar bl.a., at der blev indført hovedsygehuse, hvor de specialer, der kun skulle være ét sted i hvert amt, blev samlet. Endvidere oprettede man flere steder fælles amtslige funktioner på tværs af sygehusene, f.eks. fælles indkøbsordninger, edb-systemer eller medico-tekniske afdelinger. Sygesikring Som opfølgning på Socialreformkommissionens betænkning fra 1969 vedrørende det sociale tryghedssystem og som led i 1970 ernes kommunalreform fik amter og kommuner pr. 1. april 1973 ved lov ansvaret for administrationen af den offentlige sygesikring. De medlemsbaserede sygekasser blev nedlagt og erstattet af sygesikringen i amterne. Efter loven er opgaverne fordelt således, at opgaver, der forudsætter en let adgang for borgerne til myndighederne (udstedelse af sygesikringsbeviser, udbetaling af begravelseshjælp og befordringsgodtgørelser f.eks.), er henlagt til kommunerne, mens opgaver vedrørende sygesikringsordningens økonomi, samordningen med sygehusvæsenet og samarbejdet med yderne er henlagt til amterne. Amterne finansierer således gennem sygesikringen den vederlagsfri behandling ved praktiserende læger og speciallæger, tilskud til behandling ved andre praktiserende sundhedspersoner f.eks. fysioterapeuter og tandlæger samt tilskud til medicin, ernæringspræparater m.v. Efter loven fastlægges den nærmere afgrænsning af ydelserne og vilkårene for ydelserne ved overenskomster mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og de respektive faglige organisationer. Overenskomsterne har først gyldighed efter indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse. Kommunale sundhedsordninger Kommunerne har ansvaret for en række opgaver på sundhedsområdet: Siden 1957 har kommunerne haft pligt til at have en hjemmesygeplejerskeordning. Hjemmesygepleje er gratis for borgerne efter lægehenvisning. Formålet med ordningen er forebyggelse og sundhedsfremme og sygepleje i hjemmet i tilslutning til sygdomsbehandling og optræning af borgeren i tilfælde af akut eller kronisk sygdom. Bl.a. med baggrund i målsætningerne, om længst muligt i eget hjem og ydelser på det laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau (LEONprincip) er der blevet udlagt flere opgaver i hjemmesygeplejen og i den kommunale ældresektor (ældreplejen), der er blevet udbygget betydeligt de senere år. Fra 1. august 1972 blev kommunal, vederlagsfri børnetandpleje til skolebørn lovpligtig. Fra 1986 omfattede børnetandplejen alle børn op

7 - 7 - til 18 år. Siden juli 1994 skal kommunerne endvidere tilbyde tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandplejen til svage ældre). Tandplejen gives enten vederlagsfrit eller med en egenbetaling, der maksimalt kan udgøre ca. 360 kr. årligt. I 1996 trådte lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge i kraft. Loven afløste bl.a. lov om skolelægeordning fra 1972 og lov om sundhedsplejerskeordning fra Med den samlede lov fra 1996 lagde man yderligere vægt på den forebyggende indsats samt et styrket samarbejde mellem amt og kommuner om en koordineret indsats vedrørende børn og unges sundhedsforhold. Forebyggelse og sundhedsfremme i øvrigt Udover en række konkrete forebyggende ordninger, som amter og kommuner således er lovgivningsmæssigt pålagt, udfører de lokale myndigheder en række indsatser og aktiviteter med forebyggende og sundhedsfremmende sigte. Det første sammenhængende forebyggelsesprogram i Danmark Regeringens Forebyggelsesprogram" blev fremlagt i marts 1989 af den daværende VKR-regering. Programmet spændte over 12 ministerier med ansvar for områder af betydning for befolkningens sundhed. Regeringens forebyggelsesprogram fra 1989 satte fokus på, at befolkningens sundhedstilstand ikke alene er et anliggende for sundhedssektoren, men at også andre sektorer (f.eks. arbejdsmarkeds-, bolig-, uddannelses- og socialpolitik) har stor indflydelse på befolkningens sundhed. Det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse har siden været et fast punkt på dagsordenen. I begyndelsen af 1990 erne opstod en stigende erkendelse af, at væksten i den danske middellevetid var stagneret. Og at udviklingen i Danmark ikke fulgte med udviklingen i de andre vestlige lande. På dette grundlag blev i 1992 iværksat et større udredningsarbejde i regi af det såkaldte Middellevetidsudvalg.Middellevetidsudvalget konkluderede, at tobaksrygning var den væsentligste årsager til overdødeligheden og at danske kvinders overdødelighed var et afgørende bidrag til stagnationen i meddellevetiden Med regeringsredegørelser til Folketinget i 1994 og 1998 blev der fulgt op på middellevetidsudvalgets konklusioner. I 1992 vedtog Folketinget nye bestemmelser for samarbejde og planlægning på sundhedsområdet, hvor en styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats var blandt hovedformålene. Disse bestemmelser i sygesikringsloven trådte i kraft 1. januar Sundhedsministeren udmeldte i sin redegørelse for sundhedsplanlægningen

8 bl.a. alkoholområdet og i planperioden udsendtes også et oplæg om forebyggelse af tobaksskader. I 1998 fremlagde den daværende regering Folkesundhedsprogrammet Folkesundhedsprogrammet blev i 2002 afløst af det nye regeringsprogram: Sund hele livet nationale mål og strategier for folkesundheden Sundhedsplanlægning, koordinering og styring Ved udgangen af 1970 erne havde amterne samt Frederiksberg og Købehavns kommuner i al væsentlighed fået overdraget ansvaret for sundhedsvæsenet. Der er et betydeligt sammenfald mellem det politiske, finansieringsmæssige og driftsmæssige ansvar for sundhedsvæsenet. Primærkommunerne har dog fortsat ansvaret for børnetandplejen, sundhedsplejen og hjemmesygeplejen. Kommunerne har herudover ansvaret for en række opgaver med et sundhedsmæssigt indhold/formål efter den sociale lovgivning, særligt på handicap- og ældreområdet (træning f.eks.), ligesom kommunernes sociale indsats har berøringsflader og dermed koordineringsbehov i forhold til det amtslige sundhedsopgaver. I 1994 indførtes et kapitel i sygesikringsloven om planlægning og samarbejde mellem sundhedsvæsenets sektorer og mellem sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer, særligt socialsektoren. Lovgivningen pålægger amter og kommuner at samarbejde om og planlægge for indsatsen med det formål at styrke sammenhæng, kvalitet og forebyggelse. Samtidig ophævedes tidligere bestemmelser i henholdsvis sygehusloven og sygesikringsloven om amternes planlægning på sygehus- og sygesikringsområdet. For hver amtskommune skal der foreligge en plan for tilrettelæggelsen af amtskommunens virksomhed på sundhedsområdet. Planen skal omfatte: Planens forudsætninger, herunder en beskrivelse af sundhedstilstanden i amtskommunen. Det amtskommunale sundhedsvæsens betjening af amtskommunens borgere vedrørende de amtskommunale opgaver (offentlig sygesikring, sygehusvæsenet, svangerskabshygiejne og fødselshjælp, tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme og lægeundersøgelser af børn). Amtskommunens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt.

9 - 9 - Kommunerne skal én gang i hver kommunal valgperiode udarbejde en redegørelse, der omfatter: Kommunens betjening af kommunens borgere vedrørende sundhedspleje, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, tandpleje m.v. og hjemmesygepleje. Kommunens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt. Sundhedsberedskabet i kommunen Bestemmelserne i sygesikringsloven om samarbejde og planlægning på sundhedsområdet udgør således den lovgivningsmæssige ramme for amternes og kommunernes indsats. Den amtslige sundhedsplanlægning er den overordnede ramme for struktur- og kapacitetsplaner for sygehusene, planer for praksissektoren og øvrige planer på området. Sundhedsplanerne skal samtidig forholde sig til grænsefladerne til de primærkommunale sundhedstilbud samt fastlægge grundlaget for samarbejde og samspil med kommunerne. Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen rådgiver amterne i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedsplanen. Sundhedsstyrelsen udarbejder en vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet. Vejledningen udgør det faglige grundlag for amternes sygehusplaner og specialplanlægningen, som er et led i den samlede sundhedsplanlægning. Frem til 1985 var der krav om, at amternes sygehusplaner skulle godkendes og kommenteres i Sundhedsstyrelsen 1. Den decentrale styring på sygehusområdet virker inden for de rammer, der fastsættes af Folketinget, regeringen og de centrale sundhedsmyndigheder via regler, handlingsplaner og aftaler mv. Udviklingen fra 1970 til i dag har været præget af to modsatrettede tendenser: På planlægningsområdet har amterne fået friere hænder, mens staten intensiverede styringen på det økonomiske område op igennem 1980 erne og på det indholdsmæssige område i 1990 erne. Økonomiaftaler Amternes virksomhed, herunder sundhedsvæsenet finansieres helt overvejende via amtsskatterne (ca. 85 pct.), og ubundne bloktilskud fra staten. Det kommende års samlede økonomiske rammer for amterne aftales i årlige økonomiforhandlinger, der afsluttes i juni måned. 1 Siden 1985 har Sundhedsstyrelsen alene planerne til udtalelse og skal ikke godkende sygehusplanerne.

10 Oprindelig var de årlige økonomiaftaler alene udtryk for et ønske om at styre den samlede offentlige økonomi. I takt med at sundhedsvæsenet fik øgede økonomiske rammer fra først i 1990 erne, blev det koblet sammen med forskellige udbygningsplaner eller koordinerede målrettede initiativer. Op igennem 1990 erne udviklede økonomiaftalerne sig således i retning af at blive egentlige sundhedspolitiske aftaler mellem regering og amterne. De første aftaler om ventetids-garantier var således en del af en økonomiaftale. Hjerte- og kræftplan er to andre eksempler på aftaler, der strækker sig over flere år. På denne måde er der gradvist sket en stigende national koordinering af den sundhedspolitiske udvikling. Den indholdsmæssige styring gennem økonomiaftalerne kulminerede med aftalen om udviklingen for sundhedsområdet , der indeholder detaljerede målsætninger for service mv., jf. kapitel 9. Ovenstående afspejler en stigende interesse fra regering og Folketing for sundhedsområdet, herunder en mindre accept af variationer i serviceforskelle mv. på tværs af amter. Hertil kommer at reglerne om frit sygehusvalg, har medført en tendens til, at forskelle i serviceniveauet udlignes mellem amterne, jf. kapitel 9. Frit sygehusvalg Forudsætningen for sygehusvæsenets organisering i 1970 erne og først i 1980 erne var, at amterne hver for sig dimensionerede og udbyggede deres sygehusvæsen til at være selvforsynende, således at amternes borgere blev behandlet på amtets egne sygehuse bortset fra den mere specialiserede behandling, der skulle finde sted på lands- og landsdelssygehusene. Der var ikke fri indlæggelsesret eller frit valg inden for amtet eller mellem amterne. Sidst i 1980 erne kom der større fokus på fri indlæggelsesret på tværs af amtsgrænserne. En række amter indgik sidst i 1980 erne og først i 1990 erne aftaler om fri indlæggelsesret på tværs af amtsgrænserne. I 1992 kom loven om det frie sygehusvalg, der fra den 1. januar 1993 sikrede borgerne mulighed for frit at kunne vælge sygehus i hele landet. Dog havde patienter henvist til behandling på basisniveau ikke uden kaution mulighed for at vælge behandling på et højtspecialiseret sygehus. Hjemamtet havde således fortsat det økonomiske ansvar for behandlingen, mens borgerne selv kunne vælge behandlingsstedet. Det øko-

11 nomiske mellemværende mellem behandlingsamtet og hjemamtet var i de første år baseret på en relativ lav takst per sengedag, der betød, at de fleste behandlinger ikke gav sygehusene incitamenter til at tiltrække fritvalgspatienter. Patienter på lands- og landsdelsniveau blev som hidtil afregnet efter omkostningsdækkende takster. I 2000 blev det afløst af de såkaldte DRG-takster, som giver højere betaling og dermed større incitamenter til at tiltrække patienter fra andre amter. Senest er der per 1. juli 2002 indført en ordning, hvorefter patienter, som har ventet mere end to måneder uden betaling, kan lade sig indlægge på private eller udenlandske hospitaler og klinikker, der er indgået aftale med. Det frie sygehusvalg har ført til, at amterne indbyrdes forsøger at koordinere indførelsen af nye behandlinger. Konsekvensen heraf er, at forskelle i behandlingstilbud udlignes mellem amterne og at amternes mulighed for at foretage selvstændige prioriteringer på sundhedsområdet svækkes. Andelen af patienter, der blev behandlet uden for eget amt udgjorde 11,5 pct. af samtlige patienter (inkl. akutte patienter samt lands- og landsdelspatienter) i 2001 og andelen har været stigende i de senere år, jf. kapitel 7.

12 Kapitel 2. Udviklingstendenser og fremtiden 2.1. Indledning og sammenfatning I dette kapitel beskrives en række af de centrale vilkår og udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. De økonomiske rammer, den demografiske udvikling, udviklingen i sygdomsmønsteret og den teknologiske udvikling udgør tilsammen den væsentligste del af de vilkår, der sætter rammerne for opgaveløsningen i sundhedsvæsenet. Mulighederne for vækst i det offentlige forbrug, herunder også sundhedsvæsenet, vil være relativt begrænsede i de kommende år. Samtidig kan udviklingen i arbejdsudbuddet betyde stigende problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på sundhedsområdet. Samtidig forventes en fortsat stigning i efterspørgslen efter sundhedsydelser i både sygehus- og primærsektoren. Det skyldes bl.a. en stigende ældreandel. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet kan behandle flere sygdomme end tidligere, og flere mennesker lever i dag længere med alvorlig sygdom eller en kronisk sygdom. Sundhedsudgifterne er øget med i gennemsnit 3,3 pct. årligt i perioden Forbruget af sundhedsydelser stiger markant med alderen 2. Den demografiske udvikling har i de seneste 10 haft en begrænset effekt på sundhedsudgifterne, idet fordelingen mellem dyre og billige aldersgrupper har været nogenlunde uændret i perioden. De stigende sundhedsudgifter kan således primært henføres til et standardløft. Frem til 2010 forventes det demografiske træk at udgøre ca. 0,2 pct. årligt. Den kraftige stigning i antallet af ældre vil især ske efter 2010 og et samtidig fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder indebærer, at befolkningsaldringen vil udgøre en større udfordring efter De seneste 10 års udvikling i sygehusvæsenet viser dels en øget omlægning til ambulant behandling, dels en øget aktivitet på det medicinske område. Antallet af indlagte medicinske patienter er øget med 15 pct. i perioden , mens antallet af udskrivninger er øget med knap 30 pct. i perioden. Patienterne indlægges således hyppigere på en medicinsk afdeling patienter blev indlagt 3 eller flere gange på en 2 En stigning i antallet af ældre vil øge det samlede objektive træk på sundhedsydelserne, mens det er mere usikkert i hvilket omfang en stigende levealder vil påvirke sundhedsydelserne.

13 medicinsk afdeling i 2001, hvilket er en stigning på knap 30 pct. i forhold til Udviklingen indikerer et betydeligt behov for at forbedre samarbejdet mellem sygehuse, de praktiserende læger og den kommunale sektor omkring behandlingsforløbene. Stigningen i antallet af ældre, i antallet mennesker, der lever længere med alvorlig sygdom og i antallet af kronisk syge vil øge behovet for sundhedsydelser især i primærsektoren. I lyset heraf må forventes et øget behov for koordinering mellem de forskellige sektorer, som disse patientgrupper er i kontakt med. Det er således vigtigt, at de overordnede strukturer og organiseringen af sundhedsvæsenet understøtter en effektiv ressourceanvendelse og sammenhængende patientforløb. Udviklingen indenfor IT på sundhedsområdet vil bl.a. kunne understøtte de tiltag, der skal gennemføres for at sikre bedre koordinering og samarbejde mellem de forskellige dele af sundhedssektoren Den samfundsøkonomiske ramme og udgiftsudviklingen på sundhedsområdet Sundhedsområdet er underlagt to væsentlige, økonomiske rammevilkår: For det første er det forudsatte råderum for realvækst i den samlede offentlige sektor er under 1 pct. årligt frem til 2010, hvilket er markant mindre end de seneste 10 år, hvor der har været en realvækst på 3,3 pct. i sundhedsudgifterne årligt. For det andet indebærer demografiske forskydninger, især efter 2010, at sundhedsvæsenet skal håndtere et stigende efterspørgselspres med bl.a. flere pleje- og behandlingskrævende ældre borgere, jf. afsnit 2.3. Samtidig kan udviklingen i arbejdsudbuddet med bl.a. en stor aldersbetinget afgang medføre stigende problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft blandt visse personalegrupper på sundhedsområdet. Fra 1992 til 2002 er sundhedsudgifterne steget med 18,7 mia. kr., svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 3,3 pct. Alene i sygehusvæsnet er udgifterne øget 13,7 mia. kr. eller en gennemsnitlig årlig realvækst på 3,1 pct. I samme periode er de offentlige udgifter til medicin mere end fordoblet. I løbet af 10-års perioden er de steget med 3,5 mia. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 9,8 pct. Udgifterne til offentlig sygesikring ekskl. medicin er steget med ca. 1,6 mia. kr. på de 10 år, hvilket svarer til en stigning på 1,8 pct. årligt, jf. tabel 2.1.

14 Tabel 2.1. Udgifterne til sundhedssektoren fordelt på sygehuse, sygesikring og private udgifter, priser i mio. kr Sygehuse Sygesikringens udgifter til medicin Offentlig sygesikring (ekskl. medicin) Offentlige udgifter i alt Anm.: Alle opgørelser er inkl. moms. Tal for 2002 er for sygehusudgifters vedkommende korrigeret med foreløbige regnskabstal. Kilde: Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner, Amtsrådsforeningen, Lægemiddelstyrelsen samt egne beregninger Der er en aftagende variation i sygehusudgiften pr. indbygger mellem amternes/hs. HS har fortsat den højeste udgift pr. indbygger (udgiften er ikke korrigeret for demografi, sociale forhold mv.), men har i modsætning til amterne reduceret udgiften pr. indbygger i perioden , jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Samlede sygehusudgifter (somatik og pyskiatri) pr. indbygger fordelt på amter og HS (mill.kr., 2002 pl) kr i pct. Århus Amt 6,2 6,61 7,86 26,9 Københavns Amt 6,7 7,11 8,47 26,4 København og Frederiksberg/HS 12,58 12,87 12,35-1,81 Nordjyllands Amt 6,45 7,31 8,51 31,9 Fyns Amt 6,56 7,59 8,79 33,98 Frederiksborg Amt 5,6 6,58 7,51 34,11 Vejle Amt 5,85 6,5 7,8 33,35 Vestsjællands Amt 6,58 7,56 8,88 34,92 Ringkøbing Amt 5,24 6,11 7,3 39,28 Storstrøms Amt 6,31 7,28 8,78 39,23 Sønderjyllands Amt 5,95 6,82 7,97 33,89 Viborg Amt 6,43 7,41 8,09 25,81 Roskilde Amt 6,38 6,64 7,68 20,35 Ribe Amt 5,74 6,75 8,18 42,59 Bornholms Amt 6,91 7,88 8,6 24,49 Hele landet 6,91 7,61 8,64 25,08 Absolut spredning 1,71 1,59 1,18-30,59 Spredning i pct. af gennemsnit for alle 24,69 20,91 13,70-44,51 Hele landet uden HS 5,55 6,22 7,28 23,68 Absolut spredning (uden HS) 0,47 0,51 0,51 8,26 Spredning i pct. af gennemsnit for alle (uden HS) 8,44 8,20 6,97-17,38 Kilde: Danmarks Statistik, Folketal pr samt egne beregninger Note: Befolkningen i HS-området udgøres af befolkningen i Købehavn og Frederiksberg kommune Note: Udgifter pr. indbygger for hele landet er udregnet som de samlede udgifter i forhold til hele befolkningen. Note: Sorteret efter befolkningsstørrelse 2002

15 Udgiftsniveauet afhænger af en lang række faktorer herunder behandlingsbehov, kvalitet og serviceniveau. En fortsættelse af den hidtidige tendens vil indebære, at sygesikringsområdets andel af de samlede sundhedsudgifter vil være stigende over de kommende år. Til illustration heraf ville en fortsættelse af udviklingen i årene indebære, at sygesikringens andel af de samlede sundhedsudgifter ville stige med 3 procentpoint fem til 2010, jf. figur 2.2. Figur 2.2. Mekanisk fremskrivning af fordeling i offentlige sundhedsudgifter, Sygehuse Medicin Praktiserende læger, speciallæger m.v. Forskning og uddannelse m.v. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning af data fra DRG-systemet, lægemiddelregisteret og sygesikringsregisteret Stigningen i efterspørgslen efter sundhedsydelser forventes med denne fremskrivning især at finde sted i primærsektoren Demografiske udfordringer Udviklingen i de fremtidige behov for sundhedsydelser er ikke mindst afhængig af udviklingen i befolkningssammensætningen. En ældre befolkning er alt andet lige mere behandlingskrævende end en yngre. Forbruget af sundhedsydelser stiger markant i takt med alderen. Efter fødslen og de første barneår stiger de samlede offentlige sundhedsudgifter fra omkring kr. i 7-års alderen til kr. i 35-års alderen og kr. i 50-års alderen, jf. figur 2.3.

16 Herefter finder en relativ markant stigning sted til et gennemsnitligt forbrug på ca kr. for de 70-årige. Det største forbrug af sundhedsydelser finder sted mellem 90 og 95 år med godt kr. i årlige ydelser. Sygehusydelserne udgør langt størstedelen af de samlede sundhedsudgifter omkring 75 pct. Hvis der ses bort fra de første leveår stiger forbruget af praktiserende læger og speciallæger m.v. gennem hele livet. Medicinudgifterne aftager derimod efter 78-årsalderen, mens forbruget af sygehusydelser topper efter 90-års alderen. Figur 2.3. Gennemsnitlige forbrug af offentlige sundhedsudgifter fordelt efter alder (Kr. pr. indbygger i år 2001) Medicinforbrug (kr./leveår) Praktiserende læger, speciallæger v.v. Sygehuse (kr./leveår) Kilde:DRG-systemet, lægemiddelregisteret og sygesikringsregisteret. Løbende 5-års gennemsnit. Det forventes, at den danske befolkning i 2010 vil udgøre ca. 5,54 mio. personer mod knap 5,4 mio. indbyggere i 2003 svarende til en samlet stigning på 1½ pct. i perioden. Befolkningstilvæksten sker udelukkende blandt de ældre. Mens befolkningstallet for de under-65 årige er uændret, forventes antallet af ældre på 65 år og derover at stige med 9 pct. Befolkningen i den erhvervsaktive alder (de årige) forventes stort set at være uændret i de kommende 17 år. Ændringerne i befolkningens alderssammensætning indebærer, at der i 2010 vil være ca. 4 erhvervsaktive for hver ældre over 65 år mod 4,5 i Væksten i antallet af ældre forventes at tiltage yderligere efter 2010, hvilket alt andet lige vil bidrage til et øget pres på sundhedssektoren, jf. figur 2.4.

17 Figur 2.4. Befolkningsudviklingen (Index: 2003=100) år år 80- år 0-14 år Kilde: Danmarks Statistik, DREAM databasen. Den markante stigning i antallet af 65 årige og derover finder især sted blandt de yngre-ældre, dvs. de årige. Denne befolkningsgruppe udgør knap 11 pct. af befolkningen i 2003 og forventes at stige til knap 12 pct. i Andelen ældre-ældre (80 år og derover) er nogenlunde konstant. I 1980 udgjorde de 80+ årige knap 3 pct. af befolkningen, hvilket steg til 4 pct. i Denne andel forventes at falde marginalt i løbet af de kommende 7 år. Andelen af ældre-ældre med det største behov for offentlige ydelser er således nogenlunde konstant, hvilket dog mere end opvejes af en markant stigning i antallet af yngre-ældre, jf. figur Demografiens betydning for udgifter og rekruttering af personale. Demografien og udgiftsudviklingen De demografiske ændringer i form af flere ældre m.v. vil alt andet lige trække i retning af en øget efterspørgsel efter offentlige sundhedsydelser. De demografisk betingede udgifter forventes øget med ca. 1,5 pct. frem til 2010, svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 0,2 pct. årligt. Efter 2010 forventes det demografiske pres at være noget større som følge af den yderligere vækst i antallet af ældre, jf. afsnit 2.3.

18 Rekruttering Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse har i det seneste udkast til prognose primo 2003 skønnet, at udbuddet af læger vil stige fra ca i 2000 til næsten i 2025, svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 0,8 pct., jf. figur 2.5. Der er imidlertid tale om en lavere stigningstakt sammenlignet med de sidste 10 år, hvor udbuddet af læger er steget med gennemsnitligt 2 pct. om året. Fig Udviklingen i udbuddet af læger fordelt på uddannelsesstatus Alle læger speciallæger læger uden speciale Stigningen dækker over, at antallet af læger uden speciale forventes at stige, mens antallet af speciallæger forventes at falde med ca. 3,5 pct. frem til 2010 og yderligere 7,8 pct. frem til 2025, svarende til et fald på ca. 800 speciallæger i hele perioden. Der er stor forskel på udviklingen inden for de enkelte specialer. Blandt specialerne, hvor der forventes et stort fald, er almen medicin, hvor udbuddet forventes at falde med 18 pct. fra 2000 til Det forventede fald i antallet af speciallæger over de kommende år skyldes, at en forholdsvis stor del af speciallægerne i dag er mellem år, hvorfor der kan forventes en forholdsvis stor aldersbetinget afgang i løbet af de kommende ca år. Flest læger forventes i 2010 således at være i aldersgruppen år, jf. figur 2.6.

19 Figur 2.6. Udviklingen i aldersprofilen for speciallæger < > Udbuddet af læger kan sammenholdes med forskellige scenarier for fremtidens efterspørgsel. I figur 2.7. er prognosen for udbuddet af det samlede antal læger vist med hhv. en konstant efterspørgsel og en stigning i efterspørgslen på hhv. ½ pct. og 1 pct. Fremskrivningen af efterspørgslen er dog forbundet med stor usikkerhed. Figur 2.7. Udbuddet af læger og efterspørgselsscenarier ved 0- vækst, ½ pct. vækst og 1 pct. vækst

20 Ovenstående stiller betydelige krav til en effektivisering af den lægelige videreuddannelse, jf. kapitel 5. Udbuddet af sygeplejersker er steget med 1,8 pct. årligt gennem 1990 erne og forventes fortsat at stige, om end kun med 1,4 pct. om året frem til 2015, jf. figur 2.8. Fig Prognose for antallet af sygeplejersker Sygeplejesker ifølge grundprognosen Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Den forventede afdæmpning af væksten i antallet af sygeplejersker skyldes bl.a., at der vil være en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet som følge af, at alderssammensætningen blandt sygeplejersker over de nærmeste år forskydes i retning af forholdsvis flere ældre, jf. figur 2.9. Figur 2.9. Aldersfordeling blandt beskæftigede sygeplejersker (pct.), 1990, 1999, 2010 Kilde: Sundhedsministeriets Bevægelsesregister

21 Det bliver således en stor udfordring at anvende de knappe personaleressourcer bedst muligt. Det kan bl.a. ske gennem en hensigtsmæssig organisering og fordeling af funktioner, herunder en hensigtsmæssig anvendelse af personalet i de forskellige sektorer (den kommunale sektor, praksissektoren og sygehussektoren), fortsat samling af vagtberedskaber, kompetenceudvikling og opgaveflytning mellem personalegrupperne, mv Fremtidens sygdomsbillede og sundhedstilstanden. Efterspørgslen efter sundhedsydelser indikeres bl.a. ved forekomsten af langvarige, kroniske sygdomme dvs. de mest behandlingskrævende og omkostningstunge sygdomme. Landsdækkende og repræsentative undersøgelser SUSY-undersøgelserne - har kortlagt udbredelsen af langvarige sygdomme hos den voksne del af befolkningen fra 1987 til Undersøgelserne viser en betydelig stigning i forekomsten af enkelte langvarige sygdomme (livsstilssygdomme). Forekomsten af hjertekarsygdomme er fra 1987 til 2000 steget fra 5,2 pct. til at udgøre 6,5 pct. af befolkningen, andelen med muskel-skeletsygdomme er i samme periode steget fra 13 pct. til 16,25 pct. mens forekomsten af stofskiftesygdomme er steget fra 3,4 pct. til at udgøre 5 pct. af befolkningen. Samtidig er det værd at bemærke, at den seneste SUSY-undersøgelse viser, at ca. 4/5 af voksne danskere vurderer, at de har et virkelig godt eller godt helbred, og ligeledes 4/5 vurderer, at de er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Begge udsagn vidner om en høj livskvalitet, og flere andre forhold peger tillige i retning af en positiv udvikling i danskernes livskvalitet i løbet af de senere år. Forbedringen er især sket for de ældste aldersgruppers vedkommende. Således er der sket en stigning i andelen af ældre, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt, jf. figur Statens Institut for Folkesundhed (SIF) udsendte i 2002 den såkaldte SUSY-rapport om sundheds- og sygelighedsundersøgelser i den voksne danske befolkning. Rapporten beskriver status og udvikling i befolkningens sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der er af betydning for sundhedstilstanden: Sundhedsadfærd og sundhedsvaner, livsstil, helbredsrisici i arbejde og miljø, sundhedsmæssige ressourcer m.m. I undersøgelserne måles bl.a. forekomsten af langvarige sygdomme dvs. sygdom eller lidelse af 6 måneders varighed eller mere. 80 % af de langvarige sygdomme er diagnosticeret af en læge.

22 Figur 2.10 Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Procent. x år år år år 80 + år Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Mænd Kvinder Den selvoplevede livskvalitet og sundhed i befolkningen skal således også tages i betragtning, når forventningerne til presset på sundhedsvæsenet beskrives. Det kan især blive markant for ældregruppens træk på sundhedsydelser, at egen vurdering af helbred udvikler sig positivt, som SUSY-undersøgelsen viser, jf. figur Figur Selvvurderet helbred og god fysisk mobilitet hos 67 årige og derover, (pct.) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Godt eller virkelig godt helbred God fysisk mobilitet Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundheds og sygelighed i Danmark 2000.

23 Teknologisk udvikling og opgavetilrettelæggelsen Den teknologiske udvikling indebærer nye behandlingsmuligheder. Flere komplicerede og kroniske sygdomme kan behandles med medicin og de mere ukomplicerede kirurgiske behandlinger udvikles i retning af mere skånsomme metoder og dermed hurtigere rekonvalescens. Generelt muliggør den behandlingsteknologiske udvikling omlægning til ambulant behandling, sammedags-kirurgi, mere medicinsk frem for kirurgisk behandling og kortere indlæggelser (accelererede patientforløb), jf. figur Figur Aktivitetsudvikling i det somatiske sygehusvæsen Figur Antal personer behandlet i det somatiske sygehusvæsen Ambul ante besøg Sengedage Udskr ivninger Kilde: LPR Anm.: Tal for 2002 er foreløbige. Godt 40 pct. af alle udskrivninger kan henføres til de medicinske afdelinger, jf. figur 2.14.

24 Figur 2.14 Udskrivninger fordelt på specialer, Medicin Kirurgi øvrige Udenfor speciale Kilde: LPR Den demografiske udvikling i perioden op til 2000 har haft en begrænset betydning for udviklingen i aktiviteten på sygehusområdet. De medicinske afdelinger har således øget antallet af behandlinger langt mere end den rent demografiske udvikling kan forklare. Den faktiske udvikling af stationære udskrivninger fra 1991 til 2000 oversteg den demografisk forventede udvikling med en faktor på fem. Tilsvarende er væksten i antallet af ambulante besøg siden 1996 steget med en faktor, der er 17 gange større end den rent demografiske udvikling tilsiger, jf. figur2.15. Derimod er antallet af udskrevne patienter fra de kirurgiske afdelinger faldet med 4 pct. siden 1991, mens man ud fra en rent demografisk forklaring skulle have forventes en stigning på 3 pct. Dog er antallet af ambulante besøg steget med 11 pct. fra 1996 til Ud fra demografien skulle man have forventet en stigning på 1. pct. De seneste 10 år er aktiviteten således især steget på de medicinske afdelinger.

25 Figur Demografiens betydning for antallet af behandlinger 1991 til Medicin Kirurgi Medicin Kirurgi Sammedags Heldøgn aktivitet Faktisk Beregnet Kilde: Finansministeriet 2002 Udviklingen i liggetider viser et samlet fald fra 6,5 dage i 1992 til 5,3 dage i 2002, svarende til et gennemsnitligt fald på 2,1 pct., jf. figur Figur Gns. liggetid fordelt på aldersgrupper, år år år år 80+ år Kilde: Landspatientregistret

26 Det mest markante fald i liggetiden er sket blandt de over 80-årige, hvor liggetiden er faldet fra 12,8 dage til 8,1 dage, svarende til et årligt gennemsnitligt fald på 4,4%. Der er en klar tendens til, at jo ældre befolkningsgruppe, jo større er faldet. Ligeledes vil teknologien generelt give mulighed for øget behandling udenfor sygehusvæsenet. Stigningen i antal ambulante behandlinger og faldet i liggetiderne betyder flere opgaver i primærsektoren i bl.a. hjemmesygeplejen og almen praksis. Der vil typisk være tale om opgaver som opfølgning på sygehusbehandling, monitorering og behandling/pleje af kronisk syge (nyre- og hjertepatienter f.eks.), palliation o.lign. På sygesikringsområdet har stigningen i antallet af kontakter særligt fundet sted i almen praksis. Jf. tabel 2.3 Tabel 2.3. Antal kontakter/konsultationer (indekseret med 1996 som udgangsår) Praktiserende læger Speciallæger incl øjen- og ørelæger Tandlæger Øvrige ydere Kilde. Sygesikringsregisteret Antallet af patienter i hjemmesygeplejen er ligeledes steget. Fra 22 pr. 100 indbyggere i 1988 til 35 i 1997, og der er også sket en stigning i antallet af besøg pr. patient fra 48 i 1988 til 65 i 1994, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4. Antal patienter i hjemmesygeplejen over 67 år pr. 100 indbyggere over 67 år og besøg pr. patient over 67 år Patienter pr. 100 indbyg Besøg pr. patient Kilde: Sundhedsstyrelsen. Note: Der findes ikke tal efter 1997 Udviklingen, hvor flere patienter behandles og plejes i primærsektoren afspejler således især udviklingen i sygehusvæsenet men også udviklingen på det sociale område, hvor målet om længst muligt i eget hjem har betydet flere opgaver dels til den praktiserende læge dels til hjemmesygeplejen IT-udviklingen og opgaveløsningen Der er investeret betydelige ressourcer i IT på sundhedsområdet. Det er en målsætning i den nationale IT-strategi, at samtlige af landets

27 sygehuse skal være dækket af elektroniske patientjournaler i Ligeledes er det besluttet at etablere en fælles sundhedsportal. Der udveksles elektronisk omkring 2,4 mio. meddelelser om måneden i sundhedssektoren (december 2002) mellem mere end sygehusafdelinger apoteker, laboratorier, lægepraksis m.v. Pr. marts 2003 deltager 19 kommuner desuden i MedCom-samarbejdet. Der er i dag i overenskomsterne med de praktiserende læger og speciallæger indført forpligtelser vedrørende anskaffelse af apparatur (herunder EDB), faciliteter, faglige kvalifikationer og efteruddannelse. 85 pct. af de alment praktiserende læger kan i dag kommunikere elektronisk med det øvrige sundhedsvæsen. Formålet med de betydelige investeringer i IT er at forbedre både kvaliteten og effektiviteten i sektoren ved, at informationerne hurtigere, mere ensartet og mere gennemskueligt er til rådighed for såvel borgerne som de ansatte. Herunder kan IT medvirke til at lette kommunikationen på tværs af sektorer mv. Muligheden for en mere effektiv og forbedret opgaveløsning på sundhedsområdet gælder både i den direkte kontakt til borgerne og de mere administrative opgaver forbundet hermed. Samlet set kan digitale teknologier anvendes til at skabe en sundhedssektor, som i højere grad fungerer enkelt og sammenhængende og dermed muliggør serviceforbedringer og effektiviseringer. Eksempelvis vil den kommende Sundhedsportal på sigt kunne give borgerne en samlet indgang til sundhedsoplysninger samtidigt med, at portalen vil være omdrejningspunktet for sundhedsprofessionelles gensidige kommunikation. For at gevinsterne kan indhøstes kræves, at de digitale teknologier systematisk anvendes til at nytænke og forandre eksisterende organisationer og arbejdsprocesser. En sådan nytænkning gælder både i forhold til sundhedssektoren som helhed, hvor samarbejdsstrukturer, lovkrav og dataudveksling på tværs af sundhedsaktører må tilpasses de nye digitale muligheder, og på de enkelte sygehuse, hvor den nødvendige organisatoriske forandring skal føres ud i livet. Hvis digitalisering tilmed sigter mod en øget sammenhæng på tværs af sundhedssektoren mellem sygehuse eller mellem den primære og sekundære sundhedssektor må det forudsættes, at IT-systemerne bygger på fælles standarder og klassificeringer. Sundhedsstyrelsens arbejde med G-EPJ søger i disse år blandt andet at sikre netop dette.

28 Dette gælder også i forhold til de kommunale opgaver med rehabilitering, intensiv pleje af døende, demente og handicappede samt personlig pleje af ældre. IT kan medvirke til at understøtte at en større del af behandlingen kan finde sted i den enkeltes hjem (overvågning, opfølgning mv.) Omtrent halvdelen af landets kommuner har i de seneste år indført elektroniske omsorgsjournaler (EOJ). Udviklingen af telemedicinske løsninger, mobile datanet samt medicinske overvågningsteknologier f.eks. vedrørende patienters hjertefunktion gør det i disse år muligt at afvikle en større del af et behandlingsforløb uden for sygehuset, herunder i borgerens eget hjem. Dette kan rumme fordele for såvel sundhedsvæsenet som for borgeren Takststyring Aktivitetsbestemt afregning af sygehusene sker primært i forbindelse med afregning af fritvalgspatienter og lands- landsdelspatienter, mens anvendelsen af aktivitetsbestemt finansiering kun i begrænset omfang finder sted ved afregning af amtets egne patienter 4. En nylig undersøgelse viste, at amterne og HS i 2001 afregnede 14,7 pct. af de samlede driftsudgifter (budget 2001) på takstbasis. De 14,7 pct. dækker over, at afregning for fritvalgspatienter og højt specialiserede patienter mellem amterne udgjorde 13,5 pct. af driftsudgifterne, mens anvendelsen af takststyring for afregning af indenamtspatienter alene udgjorde 1,3 pct. af de samlede budgetterede driftsudgifter i 2001, jf. tabel I Indenrigs- og Sundhedsministeriets rapport Aktivitetsbestemt finansiering i Danmark Foreløbige erfaringer fra marts 2002 har man foretaget en undersøgelse af amternes (inkl. HS) foreløbige erfaringer med anvendelse af forskellige modeller for aktivitetsbestemt afregning. Rapporten indeholder alene en beskrivelse af de forskellige modeller, som de enkelte amter har valgt at anvende, men ikke noget om ordningernes virkninger på aktivitet, produktivitet mv.

29 Tabel 2.5. Andel af nettodriftsbudget anvendt til afregning på takstbasis i 2001 fordelt på amter og patientgrupper, pct. Aktivitetsbestemt finansiering på egne borgere Fritvalgspatienter Højtspecialiserede patienter I alt H:S 1,2 5,2 0,1 6,5 Københavns Amt 0,5 10,0 6,6 17,1 Frederiksborg Amt 1,9 4,1 14,9 20,9 Roskilde Amt 0,3 5,9 20,4 26,6 Vestsjællands Amt 0,3 10,2 17,5 28,1 Storstrøms Amt 0,4 5,6 18,2 24,2 Bornholms Amt 0,0 1,6 24,0 25,6 Fyns Amt 0,5 2,0 2,7 5,3 Sønderjyllands Amt 1,0 3,7 15,3 20,0 Ribe Amt 0,2 6,0 13,2 19,4 Vejle Amt 0,7 3,0 17,5 21,1 Ringkjøbing Amt 2,1 3,5 17,8 23,5 Århus Amt 1,7 2,4 0,4 4,5 Viborg Amt 0,0 0,9 15,0 15,9 Nordjyllands Amt 4,7 5,6 0,9 11,3 Hele landet 1,3 5,0 8,5 14,7 Kilde: Figur 1.2. i Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Aktivitetsbestemt finansiering i Danmark foreløbige erfaringer, marts Note: Fritvalgspatient vedrører alene patienter, der er behandlet i andet amt end hjemamtet, og udtrykker derfor ikke antallet af patienter, de selv har valgt sygehus. Der er dog betydelige forskelle amterne imellem. For så vidt angår afregningen af indenamtspatienter, havde Nordjyllands Amt med 5 pct. ifølge undersøgelsen den højeste andel, mens Viborg og Bornholms amter lå lavest med en andel på 0 pct.

30 Det bemærkes, at undersøgelsen er lavet før implementeringen af 1½ mia.kr. puljen til øget aktivitet i Indregnes de knap 1½ mia.kr., der forventes brugt i 2002 vil andelen af driftsbudgettet, der takstfinansieres yderligere øges med ca. 4 procentpoint Beskrivelse af samarbejdsrelationer mv. Som nævnt i kapitel 1 indførtes i 1994 et kapitel i sygesikringsloven om planlægning og samarbejde mellem sundhedsvæsenets sektorer og mellem sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer, særligt socialsektoren. Loven pålægger amter og kommuner at samarbejde om indsatsen med det formål at styrke sammenhæng, kvalitet og forebyggelse. Der har som led i samarbejds- og planlægningsbestemmelserne især været fokuseret på områder, der ikke organisatorisk eller lovmæssigt havde en entydig forankring i amt eller kommune, f.eks. akutbetjening af ældre patienter, genoptræning og forebyggelsesopgaver. Samarbejdet er siden 1994 mange steder blevet styrket ved etablering af overordnede både politiske og administrative - styregrupper og samarbejdsudvalg. Formålet med sådanne mere overordnede udvalg er at skabe overblik over de mange samarbejds- og dialogfora, der er nedsat på forskellige fagområder (f.eks. samarbejdsudvalg mellem almen praksis og henholdsvis amtet og kommunerne), på forskellige niveauer (politiske, administrative og faglige) og i forskellige geografiske områder (f.eks. i én kommune eller i ét sygehus optageområde). Flere amter har som led i bestræbelserne på at skabe sammenhæng i forebyggelses- behandlings- og plejeindsatsen indgået samarbejdsaftaler med kommunerne i amtet. Der er endvidere eksempler på samarbejde mellem især de mindre kommuner om løsning af opgaverne på sundhedsområdet f.eks. fællesansættelse af læger til de forebyggende sundhedsordninger. Tværamtsligt samarbejde på sygehusområdet m.v. er beskrevet i kapitel EU og sundhedsområdet Dette afsnit indeholder en vurdering af, hvorvidt EU-tiltag kan få betydning for sektorområdet. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt konkrete planer om EU tiltag, som har eller kan få betydning for den overordnede organisering af det danske sundhedsvæsen. Nedenfor beskrives kort, hvordan og i hvilket omfang EU har indflydelse på det danske sundhedsvæsen generelt.

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse

Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse Opgaver under området Udvalget varetager opgaver inden for: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning og vedligeholdende træning Vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeut Sundhedsfremme

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse SOCIAL OG SUNDHED Dato: 14. oktober 215 Notat Tlf. dir.: 4477 3288 E-mail: slo@balk.dk Kontakt: Susanne Lorentsen Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 5.56 Sundhed- og Forebyggelse

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Afregning af fritvalgspatienter. Rapport fra Frivalgsarbejdsgruppen

Afregning af fritvalgspatienter. Rapport fra Frivalgsarbejdsgruppen Afregning af fritvalgspatienter Rapport fra Frivalgsarbejdsgruppen 2 1. Baggrund...3 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium...4 1. 2. Arbejdsgruppens medlemmer...4 2. Indledning og sammenfatning...4 2.1 Patienter

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Mål og Midler - Sundhedsområdet Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011

Læs mere

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne overtog i 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. Den vederlagsfrie fysioterapi gives til borgere

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. marts 2011 92 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

MÅL OG ØKONOMI 2016 2019 12. Forebyggelse, sundhed og genoptræning

MÅL OG ØKONOMI 2016 2019 12. Forebyggelse, sundhed og genoptræning Politikområde 12 omfatter hovedsagligt de sundhedsopgaver, som er overført til kommunerne med struktur- og opgavereformen i 2007. Det drejer sig om den aktivitetsbestemte medfinansiering af de offentlige

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Sundhedsvæsenets organisering

Sundhedsvæsenets organisering I N D E N R I G S - O G S U N D H E D S M I N I S T E R E N S R Å D G I V E N D E U D V A L G J A N U A R 2 0 0 3 Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alter nativer Indenrigs-

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Vejen kommunale tandpleje

Vejen kommunale tandpleje Vejen kommunale tandpleje Drifts- og Afdelingschef Marianne Hald Andersen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere