.DSLWHOÃ %DODQFHXGYLNOLQJ

Transkript

1 .DSLWHOÃ %DODQFHXGYLNOLQJ 8GYLNOLQJHQÃLÃEDODQFHVXPPHU Udviklingen i balancesummer, d.v.s. den samlede forvaltede aktivmasse, inden for de udvalgte virksomhedsgrupper i perioden fremgår af tabel 2.1. Ved vurderingen af de samlede midler inden for sektoren, som ultimo perioden udgjorde mia. kr., bemærkes det, at der i nogen udstrækning er tale om indbyrdes besiddelser og dermed en overvurdering af de samlede værdier. Set under ét har der været tale om en stigning i de samlede balancesummer på 97 pct. over perioden. Den mest markante udvikling er sket for investeringsforeninger, livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og ATP med stigninger på mellem 181 og 236 pct. Dette er for livsforsikring, tværgående pensionskasser og ATP's vedkommende udtryk for den stigende pensionsopsparing, herunder ved oprettelsen af nye pensionskasser og forsikringsselskaber som følge af de nye overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensionsordninger i starten af 1990'erne. I denne forbindelse skal man dog være opmærksom på, at en del af pensionsopsparingen i pengeinstitutterne ikke indgår i balancen for disse institutter. Det er den del af pensionsopsparingen, som ligger i depoter i pengeinstitutterne. I 1997 udgjorde denne del af pensionsopsparingen 71,1 mia. kr. eller ca. 7 pct. af den samlede pensionsopsparing.

2 7DEHOÃ Mia. kr i pct. Banker, spareks. og andelsks Visse og særlige kreditinst Realkreditinstitutter 1) Fonds- og børsmæglerselsk. 2) Investeringsforeninger Skadesforsikringsselskaber Livsforsikringsselskaber Tværgående Pensionskasser Firmapensionskasser ATP 3) LD I alt Anm.: 8GYLNOLQJÃLÃERJI UWHÃEDODQFHVXPPHUÃLÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃLÃXGYDOJWHÃnU LÃSHULRGHQÃ Tabellen er ekskl. Danmarks Skibskreditfond. En mere omfattende tabel, der omfatter alle år i perioden er angivet i bilagstabel B1. 1) Realkreditinstitutter omfatter også Kommunekredit og DLR, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet. 2) Vækstprocenten for fondsmægler- og børsmæglerselskaber er beregnet fra ) Tallene før og efter 1993 er ikke sammenlignelige på grund af ændret værdiansættelsesprincip. Kilde: Finanstilsynet. For investeringsforeningerne tredobledes balancesummen i perioden fra 1986 til 1997 fra ca. 30 mia. kr. til ca. 90 mia. kr. I den første halvdel af perioden ( ) var udviklingen i investeringsforeningernes balancesum imidlertid negativ, bl.a. som følge af skattereformen og den internationale børskrise i 1987 (således at den samlede balancesum reduceredes til ca. 20 mia. kr. i 1990). I 1993 vendte udviklingen og i er der sket et egentlig niveauskift med en fremgang på ca. 60 pct. i investeringsforeningernes forvaltede kapital.

3 Der kan være flere forhold, som begrunder de senere års stigning i den forvaltede kapital. For det første ses der overalt i den industrialiserede verden en tendens til en mere aktiv porteføljepleje hos privatpersoner, især en øget tilbøjelighed for privatpersoner til at investere i aktier, ("aktiekultur"), jf. OECD (1993). For investeringsforeningerne i Danmark er der dog i højere grad tale om en obligationskultur, idet foreningerne i de senere år har udvist en relativt større interesse for obligationer. Dette kan ses af, at obligationsbeholdningens andel af aktiverne steg fra 35,2 pct. i 1995 til 48,2 pct. i 1997 for de udloddende investeringsforeninger, der har 91,7 pct. af investeringsforeningernes aktiver. De resterende 8,3 pct. af aktiverne findes i de akkumulerende investeringsforeninger, hvor obligationsandelen i 1997 var 66,1 pct. mod 68,7 pct. i For det andet er investeringsforeninger et omkostningsbesparende alternativ til investering i enkeltaktier, hvis man ikke investerer store beløb, jf. afsnit 3.5. Endelig har de institutionelle investorer udvist en stigende interesse for investeringsforeningerne. Der kan også konstateres en markant balancesumsvækst for realkreditinstitutter fra 1992 til I denne forbindelse bemærkes det, at der i starten af 1990'erne fandt en liberalisering sted af realkreditloven, der indebar, at formålssondringen ved belåning af fast ejendom blev helt ophævet 1). Den tidligere sondring mellem lån til nybyggeri, om- og tilbygning, ejerskifte og andre formål (tillægslån) og de forskellige lånegrænser, der knyttede sig hertil, blev gradvist ophævet gennem 1980'erne og med 1992-loven blev også tillægslån givet fri, således at realkreditinstitutterne fik mulighed for - uanset formål - at yde lån til ejerboliger til helårsbrug inden for 80 pct. af ejendomsværdien. Realkreditinstitutternes nye mulighed for således at belåne 1) Jf. lov nr af 23. december 1992.

4 friværdier er formentlig medvirkende til den nævnte markante balancevækst, jf. i øvrigt afsnit 4.1. Ser man på balancesumsudviklingen i faste priser i samme periode er der stadig tale om en betydelig realvækst, idet de stærkest voksende instituttyper, d.v.s. livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og ATP, har vækstrater på henholdsvis 117 pct., 116 pct. og 150 pct. i den betragtede 12-års periode, jf. tabel DEHOÃ Mia. kr i pct. Banker, spareks. og andelsks Visse og særlige kreditinst Realkreditinstitutter 2) Fonds- og børsmæglerselsk. 3) Investeringsforeninger Skadesforsikringsselskaber Livsforsikringsselskaber Tværgående Pensionskasser Firmapensionskasser ATP 3) LD I alt Anm.: 8GYLNOLQJHQÃLÃEDODQFHVXPPHUÃLÃIDVWHÃSULVHU ÃLÃXGYDOJWHÃnUÃLÃSHULRGHQÃ Tabellen er ekskl. Danmarks Skibskreditfond. En mere omfattende tabel, der omfatter alle år i perioden er angivet i bilagstabel B2. 1) Der er deflateret med forbrugerprisindekset, hvor 1980=100. 2) Realkreditinstitutter omfatter også Kommunekredit og DLR, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet. 3) Vækstprocenten for fondsmægler- og børsmæglerselskaber er beregnet fra ) Tallene før og efter 1993 er ikke sammenlignelige på grund af. ændret værdiansættelsesprincip. Kilde: Finanstilsynet.

5 Realudviklingen for fonds- og børsmæglerselskaberne på -66 pct. kan begrundes i det store antal ophørte selskaber som følge af, at kreditinstitutterne fik adgang til at handle direkte på fondsbørsen. 7DEHOÃ Ser man på kreditinstitutternes andel af den samlede balancesum, er denne faldet fra 78 pct. i starten af den betragtede periode til 70 pct. ultimo perioden, jf. tabel 2.3. Heraf er pengeinstitutternes andel set over den samlede periode faldet fra 39,4 pct. til 36,2 pct., medens realkreditinstitutternes andel over den samlede periode er faldet fra 37,8 pct. til 32,5 pct. Pct Banker, spareks. og andelsks. 39,4 40,3 37,4 36,6 34,8 35,1 36,2 36,2 Visse og særlige kreditinst. 1,0 1,2 1,3 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 Realkreditinstitutter 1) 37,8 35,0 35,2 36,8 35,7 35,4 33,6 32,5 Fonds- og børsmæglerselsk. - 0,5 0,5 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Investeringsforeninger 1,7 0,9 0,9 1,1 1,2 1,2 1,7 2,5 Skadesforsikringsselskaber 3,0 3,5 3,4 3,0 3,2 3,2 3,1 2,8 Livsforsikringsselskaber 8,6 9,2 10,5 10,8 12,0 12,2 12,5 12,9 Tværgående Pensionskasser 3,4 4,0 4,5 4,4 4,9 5,0 5,0 5,1 Firmapensionskasser 1,1 1,0 1,1 1,0 1,2 1,2 1,1 1,0 ATP 2) 2,8 3,3 3,9 3,8 4,3 4,4 4,5 4,7 LD 1,2 1,2 1,2 1,1 1,3 1,2 1,2 1,2 I alt Anm.: 'HQÃUHODWLYHÃXGYLNOLQJÃLÃEDODQFHVXPPHUÃLÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃLÃXGYDOJWH nuãlãshulrghqã Tabellen er ekskl. Danmarks Skibskreditfond. En mere omfattende tabel er angivet i bilagstabel B3. 1) Realkreditinstitutter omfatter også KommuneKredit og DLR, som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet. 2) Tallene før og efter 1993 er ikke sammenlignelige på grund af ændret værdiansættelsesprincip. Kilde: Finanstilsynet Livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, ATP og LD s relative andel af den samlede balancesum er i

6 modsætning hertil steget fra 17,1 pct. i 1986 til 24,8 pct. i 1997, hvilket igen afspejler den stigende pensionsopsparing. )LJXUÃ 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUVÃEDODQFHVXPÃLÃIRUKROGÃWLOÃ% Pct År Ser man den finansielle sektors balancesum i forhold til værdien af den samlede produktion, BNP, har dette forhold været stigende i perioden med 16 pct. Fra 1986 frem til 1991 steg balancen jævnt i forhold til BNP fra et niveau på 274 pct. af BNP til 308 pct. af BNP, jf. figur 2.1. I årene 1992 og 1994 faldt balancesummen i forhold til BNP, hvilket i begge år skyldtes et kursfald på aktie- og obligationsmarkederne, der i særlig grad har påvirkede penge- og realkreditinstitutternes balancesum via kursreguleringsposten. Fra 1994 og frem har den finansielle sektors balancesum igen været stigende i forhold til BNP.