Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Flemming Møller Stig Per Andersen Peter Grau Henrik Huusom Troels Madsen Jørgen Nielsen Lisbeth Strandmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Februar 2000

2 Datablad Titel: Forfattere: Udgivere: URL: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Flemming Møller, Stig Per Andersen, Peter Grau, Henrik Huusom, Troels Madsen, Jørgen Nielsen, Lisbeth Strandmark Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen Udgivelsestidspunkt: Marts 2000 Tekst: Omslagsfoto: Bedes citeret: Annette Dam Redaktionen afsluttet: December 1999 ISBN: Biofoto: Gert S. Laursen, Erik Thomsen, Jens Dahl Mikkelsen Møller F., Andersen S. P., Grau, P., Huusom H., Madsen T., Nielsen J. & Strandmark L. (2000): Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. 464 s. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Papirkvalitet: Sidetal: 464 Oplag: Pris: Købes hos: Scanprint, ISO Miljøcertificeret, EMAS Miljøregistreret DK-S ISO 9002 kvalitetsgodkendt. Tryk med vegetabilske trykfarver uden opløsningsmidler Indhold: Munken Book Cream, 90 g Omslag: White Card Galerie, 270 g 500 stk. Kr. 250,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf Fax Miljøbutikken Information og bøger Læderstræde København K Tlf Fax

3 INDHOLD Forord 1 Indledning 5 DEL I Vurdering af enkeltstående miljøprojekter Indledning 11 KAPITEL 1 Problemformulering Aktivitetsændringer og fastlæggelse af udgangssituationen Projektvurderingssituationer Vurderingsproblemstillinger Sammenfatning 16 KAPITEL 2 Konsekvensbeskrivelse Økonomiske og miljømæssige konsekvenser Økonomiske goder Miljøeffekter og goder Måleenheder Afgrænsning af konsekvensbeskrivelsen direkte og indirekte 24 konsekvenser Projektet som sådan Produktionen og leveringen af input til projektet Brugen og bortskaffelsen af projektets produkter Aktiviteter som falder bort ved, at produktionsfaktorer, der anvendes 26 i forbindelse med de tre foregående aktiviteter, trækkes bort fra anden anvendelse Anden form for tilpasning til projektet Import og eksport Opgørelsen af projektets direkte og indirekte miljøbelastning 28 ved brug af nationalregnskabets input-/output-system Den direkte miljøbelastning Miljøbelastningen fra produktionen af inputs til projektet Reduceret miljøbelastning ved at produktionsfaktorer trækkes bort fra 29 anden anvendelse 2.4 Geografisk afgrænsning af konsekvensbeskrivelsen Tidsmæssig afgrænsning af konsekvensbeskrivelsen Sammenfatning konsekvensskemaet 34 I

4 2.6.1 Direkte konsekvenser Indirekte konsekvenser Måleenheder, geografisk afgrænsning og tidsmæssig placering af 36 konsekvenserne Konsekvensskemaet 36 Appendiks 2.1 Emissions- og beskæftigelseskoefficienter 39 KAPITEL 3 Vurdering af relativ fordelagtighed prissætning Det velfærdsøkonomiske vurderingsgrundlag Den basale teori vedrørende fastsættelsen af beregningspriser 80 for økonomiske goder Markedsomsatte forbrugsgoder Produktionsfaktorer, produktionsgoder og råvarer i en situation uden 83 afgifter og subsidier Produktionsfaktorer, produktionsgoder og råvarer i en situation med 85 afgifter og subsidier 3.3 Beregningspriser for økonomiske goder Beregningspriser for markedsomsatte forbrugsgoder Beregningspriser på arbejdskraft Beregningspriser på fast realkapital Beregningspriser på produktionsfaktoren miljø landbrugsjord, 91 skove og fiskefarvande Beregningspriser på udtømmelige råstoffer såsom kulbrinter og metaller Beregningspriser på fornybare råstoffer såsom drikkevand Beregningspriser på producerede produktionsgoder Import og eksport af varer og tjenester samt ensidige valutaoverførsler Den gennemsnitlige nettoafgiftsfaktor Den gennemsnitlige nettoafgiftsfaktor for internationalt handlede goder Sammenfatning Beregningspriser på miljøeffekter og goder Prissætning af miljøkonsekvenser er det relevant, og har det mening Det velfærdsøkonomiske prissætningsgrundlag Compensating Surplus Prissætning baseret på komplementaritet Travel Cost metoden Prissætning baseret på substitution døds- og sygdomsrisici Prissætning baseret på den hedoniske prisfunktion miljøkvalitet og 114 ejendomspriser Prissætning baseret på interviews Contingent Valuation 118 II

5 3.4.7 Prissætning ud fra omkostningerne ved at opfylde givne miljømålsætninger Sammenfatning Afslutning 126 Appendiks 3.1 Anvendelsen af faktorpriser som beregningspriser 127 Appendiks 3.2 Danske forsøg på at fastsætte beregningspriser for forskellige miljøgoder 131 KAPITEL 4 Det tidsmæssige aspekt - diskontering Det basale diskonteringsprincip nutidsværdiberegning og annuisering Beslutningskriterier Begrundelserne for at diskontere og valget af kalkulationsrente Forrentningsfaktoren skyggeprisen på kapital Diskontering af ikke-prissatte konsekvenser Hensynet til fremtidige generationer Sammenfatning 149 KAPITEL 5 Det samlede velfærdsøkonomiske vurderingsgrundlag Det velfærdsøkonomiske overskud Usikkerhed Kilderne til usikkerhed Følsomhedsberegninger Beslutningskriterier under usikkerhed Risikovurdering Etik og æstetik Miljøets funktioner og værdier Nytte og rettigheder Sammenfatning 162 KAPITEL 6 Budgetøkonomisk vurdering fordelingskonsekvenser Opgørelsen af de budgetøkonomiske konsekvenser Indkomstfordelingsvægte Sammenfatning fordelingsskemaet 172 III

6 DEL II Omkostningseffektiv opfyldelse af en given målsætning og vurdering af strukturelle ændringer herunder styringsmæssige indgreb Indledning 175 KAPITEL 7 Omkostningskurven for miljøforbedringer Cost Effectiveness Analyse Metoder til opbygning af omkostningskurven Simpel rangordning Rangordning hvor der tages hensyn til gensidigt udelukkende projekter Betinget rangordning Simulering af forskellige kombinationer af foranstaltninger rangordning 183 af scenarier Omkostningsminimering gennem løsning af et programmeringsproblem Sammenfatning 187 KAPITEL 8 Vurdering af strukturelle ændringer De teoretiske velstandsændringsmål Compensation Variation 189 og Equivalent Variation Definition af CV og EV Den kompenserede efterspørgselsfunktion og Consumer s Surplus De praktiske muligheder for vurdering af strukturelle ændringer Adfærdsbeskrivende modeller Velfærdsøkonomisk vurdering af styringsmæssige indgreb Bottom up og top down analyser Mulighederne for at opbygge egentlige miljøstrategier 209 DEL III Praktiske eksempler Indledning 213 KAPITEL 9 Bortskaffelse af spildolie Produktionen og anvendelsen af spildolier Problemformulering Konsekvensbeskrivelse - de tre anvendelsesmuligheders ressource- 219 og miljømæssige konsekvenser Genraffinering af spildolie til fuelolie Oparbejdning af en del af spildolien til baseolie samt genraffinering af resten af spildolien til fuelolie 223 IV

7 9.3.3 Anvendelse af spildolien som støttebrændsel på Kommunekemi Konsekvensskemaet Velfærdsøkonomisk analyse Genraffinering til fuelolie Oparbejdning til baseolie og genraffinering til fuelolie Anvendelsen af spildolien som støttebrændsel Sammenfatning Budgetøkonomisk analyse 238 KAPITEL 10 Genanvendelse af støberiaffaldssand Genanvendelsesproblemstillingen generelt Problemformulering beskrivelse af det betragtede genanvendelsesscenarie Problemstillingen Genanvendelsesscenariet - den betragtede løsningsmulighed De reale konsekvenser ved at etablere et anlæg til regenerering 246 af støberiaffaldssand Forudsætninger Konsekvensskemaet Den budgetøkonomiske kalkule Prisforudsætninger Produktionsanlæggenes økonomi Støberiernes økonomi Den samlede budgetøkonomi i genanvendelse af støberiaffaldssand Den velfærdsøkonomiske kalkule Beregningsprisforudsætninger Det velfærdsøkonomiske overskud ved genanvendelse af støberiaffaldssand Følsomhedsberegninger 272 KAPITEL 11 Restaureringen af Brede Å Baggrunden for og resultatet af restaureringen Situationen før restaureringen Effekten af de gennemførte foranstaltninger Problemformulering Konsekvensbeskrivelse Beskrivelse af de faktisk gennemførte projekter 282 V

8 Tidshorisont Konsekvensskemaet Anlægs- og projekteringskonsekvenserne Drift og vedligeholdelse af området Landbrugsproduktionen Direkte miljøkonsekvenser Indirekte miljøkonsekvenser Udenlandske fisketurister Velfærdsøkonomisk analyse Anlæg Projektering Drift Landbrugsproduktionen Miljøkonsekvenserne Udenlandske fisketurister Produktionsstøtte MVJ-ordningen Det velfærdsøkonomiske overskud Budgetøkonomisk analyse Finansieringen af investeringsudgifter og erstatninger Staten Sønderjyllands Amt Løgumkloster Kommune EU Landmændene i Brede Å området Turisterhvervet i Brede Å området Sammenfatning af den budgetøkonomiske analyse 342 KAPITEL 12 Skovrejsning Vollerup Skov Udgangssituationen Skovrejsningsplanen Hidtidig arealanvendelse Miljøproblemer Problemformulering Konsekvensbeskrivelse Afgrænsning Tidshorisont Konsekvensskemaet 348 VI

9 Skovrejsning Fortsat landbrugsdrift Direkte miljøkonsekvenser Øvrige direkte samt indirekte miljøkonsekvenser Velfærdsøkonomisk analyse Opnået jordrenteindtjening i skovbruget Mistet jordrenteindtjening i landbruget Værdien af miljøkonsekvenserne Sammenfatning af den velfærdsøkonomiske analyse Budgetøkonomisk analyse Staten Landbrugerne EU Husholdningerne De samlede budgetøkonomiske konsekvenser Privat skovrejsning Velfærdsøkonomi Budgetøkonomi 393 Appendiks 12.1 Konsekvensskemaer for de forskellige træarter 397 Appendiks 12.2 Velfærdsøkonomiske jordrenteberegninger for skovbruget 407 Appendiks 12.3 Velfærdsøkonomiske jordrenteberegninger for landbruget 425 KAPITEL 13 Brændstofeffektive personbiler Personbilernes CO 2-emissioner og de samlede danske 435 emissioner 13.2 Problemformulering Potentialet for reduktion af CO 2-emissionerne Metode til beregning af CO 2-reduktionspotentialet Potentialet for reduktion af CO 2-emissionerne De velfærdsøkonomiske omkostninger ved reduktion af 442 CO 2-emissionerne Metode til beregning af de velfærdsøkonomiske omkostninger De beregnede velfærdsøkonomiske omkostninger Omkostningseffektiviteten 447 Appendiks 13.1 Bilagstabeller 449 Litteratur 457 VII

10 VIII

11 FORORD Forord Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Skov- og udgiver denne vejledning i Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter, fordi opmærksomheden i de senere år i stadig større grad er blevet rettet mod behovet for at afveje miljømæssige hensyn over for økonomiske. På den ene side er der grænser for, hvor store miljømæssige tab der vil være acceptable for at opnå en given økonomisk gevinst, og på den anden side ønsker man, at der opnås størst mulig miljømæssig gevinst af de økonomiske omkostninger, som afholdes til miljøformål. Behovet for at afveje miljømæssige hensyn over for økonomiske afspejler den nære sammenhæng, som eksisterer mellem omfanget og karakteren af de økonomiske aktiviteter og omfanget af de forskellige miljøproblemer. Disse skabes i vid udstrækning af de økonomiske aktiviteter, og løsningen på problemerne ligger derfor i en ændring af aktiviteterne. Ændringen af de samfundsøkonomiske aktiviteter kan ske ved at gennemføre en række forskellige foranstaltninger. Der tænkes her på projekter, administrative og lovmæssige indgreb, anvendelse af økonomiske styringsmidler samt udformningen af handlingsplaner. Den miljøøkonomiske analyse af foranstaltningerne gennemføres herefter med henblik på at finde frem til de fra et samfundsmæssigt og miljømæssigt synspunkt mest hensigtsmæssige foranstaltninger. Analysen omfatter både en deskriptiv analyse og en normativ analyse dvs. en beskrivelse af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af foranstaltningerne og en vurdering af de forskellige foranstaltningers relative fordelagtighed. Denne vejledning er primært rettet mod den normative analyse af projekter. Beskrivelsen af projekternes økonomiske og miljømæssige konsekvenser udgør ofte en integreret del af selve karakteristikken af projekterne. En sådan konsekvensbeskrivelse er selvsagt en nødvendig forudsætning for efterfølgende at kunne vurdere projekternes fordelagtighed. Hovedvægten i vejledningen er dog lagt på at opstille retningslinier for vurderingen af konsekvenserne, idet det er vanskeligt at angive generelle retningslinier for, hvorledes konsekvenserne af vidt forskellige projekter skal opgøres. Dette må afhænge af projekternes karakter og af mulighederne for at fremskaffe de fornødne data. Vejledningen giver dog anvisninger på, hvilke typer af økonomiske og miljømæssige konsekvenser det normalt er relevant at inddrage i vurderingen. Gennem en række praktiske eksempler gøres der også forsøg på at belyse problemstillingen vedrørende fremskaffelsen af de for konsekvensbeskrivelsen nødvendige data. 1

12

13 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Når der i denne vejledning tales om samfundsøkonomisk analyse, tænkes der hermed primært på en såkaldt velfærdsøkonomisk analyse i modsætning til nationaløkonomiske, budgetøkonomiske eller virksomhedsøkonomiske analyser. Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at opstille en indikator for den samfundsmæssige nytte af den betragtede foranstaltnings konsekvenser. Som indikator på nytten benyttes befolkningens betalingsvillighed udtrykt i såkaldte beregningspriser for de forskellige typer af konsekvenser. En meget central forudsætning for at kunne gennemføre den velfærdsøkonomiske analyse er altså, at befolkningen finder det meningsfuldt at tillægge konsekvenserne priser. Dette forudsætter, at løsningen af det opstillede problem anerkendes som en prioriteringsproblemstilling med flere løsningsmuligheder. Vejledningen henvender sig til alle i miljøadministrationen, der arbejder med udformningen af samfundsøkonomisk hensigtsmæssige løsninger på vore miljøproblemer. Den kan også benyttes af konsulenter, der rådgiver miljømyndighederne i miljøøkonomiske spørgsmål. Hensigten med vejledningen er at opstille et sammenhængende metodisk grundlag for praktisk samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter. Herved undgås, at et sådant grundlag skal udarbejdes, hver gang en projektvurderingsproblemstilling ønskes belyst. Samtidig sikres en vis konsistens i den måde, hvorpå miljøprojekter bliver vurderet. Dette har stor betydning for at kunne gennemføre en hensigtsmæssig prioritering af miljøindsatsen - også på tværs af miljøtemaerne. Vejledningen er opdelt i tre dele: I. Vurdering af enkeltstående miljøprojekter II. III. Omkostningseffektiv opfyldelse af en given miljømålsætning og vurdering af strukturelle ændringer - herunder styringsmæssige indgreb Praktiske eksempler Hovedvægten i fremstillingen er lagt på Del I og Del III, hvor den basale metode vedrørende samfundsøkonomisk vurdering af projekter i praksis gennemgås. I Del II udbygges fremstillingen til også at omfatte udformningen og vurderingen af egentlige strategier eller handlingsplaner på miljøområdet. Dette er en særdeles vanskelig opgave at løse i praksis, og anvisningerne har derfor mere karakter af metodiske anbefalinger og vurdering af de praktiske muligheder end af egentlige konkrete retningslinier. 2

14 FORORD Vejledningen er udarbejdet af en med deltagelse af følgende medarbejdere af følgende medarbejdere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen: Flemming Møller (DMU) - projektleder Lisbeth Strandmark (MST) - Brede Å Stig Per Andersen (MST) - Brede Å Jørgen Nielsen (MST) - spildolie Troels Madsen (MST) - spildolie Peter Grau (MST) - spildolie Henrik Huusom (SNS) - Vollerup skov Emissionsoplysningerne fra nationalregnskabets input-/output-system er venligst beregnet og stillet til rådighed af Ole Gravgård Pedersen fra Danmarks Statistik. Ole Olsen fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut har bistået med oplysninger om landbrugets produktionsøkonomiske forhold. Udarbejdelsen af vejledningen har været fulgt af en følgegruppe med følgende medlemmer: Hans S. Christensen (MST) Troels Madsen (MST) Jørgen Schou (MST) Mette Skovgaard (MST) Jens Peter Simonsen (SNS) (ultimo 1998 afløst af Peter Brostrøm) Liselotte Brostrøm Nielsen (SNS) (ultimo 1998 afløst af Henrik Hagen Olesen) Nicolai Zarganis (ENS) Berit Hallam (DEP) Henrik Hvidtfeldt (FSL) Ingrid Salinas (GEUS) For at lette læsningen af vejledningen er teoretiske afsnit skyggemarkeret. Disse afsnit kan springes over af den praktisk orienterede læser. Sammenfattende praktiske anbefalinger er tilsvarende rammemarkeret. 3

15 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER 4

16 INDLEDNING Indledning Når der i denne vejledning tales om samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter, tænkes der mere præcist på en såkaldt velfærdsøkonomisk vurdering. Der kan således principielt skelnes mellem tre former for samfundsøkonomisk analyse - jf. Møller (1997). Budgetøkonomisk analyse (offentlige finanser, virksomhedsøkonomi og husholdningernes økonomi) Nationaløkonomisk analyse Velfærdsøkonomisk analyse Den budgetøkonomiske analyse vedrører projektets økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser, for virksomhederne og for husholdningerne. Der er tale om en ren pengestrømsanalyse med fokus på de nævnte økonomiske agenters indkomstforhold. Analysen er derfor særdeles relevant for vurderingen af projektets indkomstfordelingskonsekvenser - jf. kapitel 6. Da disse normalt tillægges betydelig samfundsmæssig betydning, kan den budgetøkonomiske analyse udmærket opfattes som en integreret del af den samfundsøkonomiske analyse. I mange tilfælde opfatter man dog kun den nationaløkonomiske og den velfærdsøkonomiske analyse som de egentlige samfundsøkonomiske analyseformer. Den nationaløkonomiske analyse vedrører projektets konsekvenser for en række nationalregnskabsstørrelser såsom bruttonationalproduktet, beskæftigelsen, det private og det offentlige forbrug samt betalingsbalancen. Hensigten med analysen er at beskrive, hvorledes disse forskellige mål for den samlede økonomiske aktivitet udvikler sig. Analysens formål er altså primært af deskriptiv karakter, selvom den normalt også tilføjes et vist normativt element, når en stigning i BNP anses for fordelagtig og et underskud på betalingsbalancen for uhensigtsmæssigt. Den nationaløkonomiske analyse er sjældent relevant, og den er under alle omstændigheder vanskelig at gennemføre i relation til enkeltstående projekter. Disse har normalt et sådant omfang, at deres nationaløkonomiske betydning formentlig er minimal. Det er endvidere vanskeligt at analysere projekter ved hjælp af de makroøkonomiske modeller, som traditionelt benyttes i forbindelse med nationaløkonomiske analyser. Sådanne analyser kan derimod være særdeles relevante i forbindelse med vurderingen af større økonomiske strukturelle ændringer og styringsmæssige indgreb - jf. Del II. Den velfærdsøkonomiske analyses formål er klart normativt, idet hensigten med analysen er at pege på den mest hensigtsmæssige allokering af samfundets økonomiske ressourcer. Ud over en beskrivelse af konsekvenserne ved alterna- 5

17 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER tive anvendelsesmuligheder for ressourcerne omfatter analysen også en vurdering eller afvejning af fordele og ulemper ved alternativerne. Hensigten med samfundsøkonomisk projektvurdering er netop at foretage en sådan vurdering, og der er derfor tale om en velfærdsøkonomisk problemstilling. Den velfærdsøkonomiske problemstilling kan anskueliggøres ved hjælp af figur 1. x 2 U U U U 4 A x B x x O C x T x 1 Figur 1 Den velfærdsøkonomiske problemstilling Samfundet kan med den givne mængde af ressourcer producere alle kombinationer af goderne x 1 og x 2, der ligger inden for området afgrænset af transformationskurven, T. Godet x 1 kan være en normal markedsomsat vare, mens godet x 2 kan være miljøkvalitet. Transformationskurven angiver altså, at en meget stor vareproduktion kun kan gennemføres med temmelig ringe miljøkvalitet til følge - og omvendt. Kurverne U 1, U 2 og U 3 er såkaldte indifferenskurver, der angiver de sammensætninger af goderne x 1 og x 2, der giver samfundet samme velfærdsniveau - velfærdsniveauet U 3 > U 2 > U 1. Hvis samfundet befinder sig i situation A med velfærdsniveauet U 1, er det indlysende, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre et projekt, der fører samfundet over i situation B. I denne situation er udbudet af såvel det markedsomsatte gode som af miljøkvalitet blevet forøget - situation B ligger da også på 6

18 INDLEDNING en højere indifferenskurve end A. Det egentlige velfærdsøkonomiske problem opstår imidlertid, hvis man ønsker at vurdere om et projekt, fører samfundet fra enten situation A eller B over i situation C. I denne situation opnår samfundet flere markedsomsatte goder; men miljøkvaliteten bliver forringet. Af figuren fremgår det, at C ligger på et højere velfærdsniveau end både A og B, hvorfor projektet bør gennemføres. I situation C udnyttes samfundets ressourcer bedre end i situation A og B. Den optimale situation for samfundet er situationen O, hvor det maksimalt mulige nytteniveau U 4 opnås. Gennem den velfærdsøkonomiske analyse vurderes det altså, om det betragtede projekt indebærer en forbedring af velfærden i samfundet. Analysen skal derfor ses som et forsøg på at skabe et grundlag for at forbedre udnyttelsen af samfundets knappe ressourcer. For at gennemføre den velfærdsøkonomiske analyse er det imidlertid nødvendigt at opstille et samfundsmæssigt vurderingsgrundlag dvs. et grundlag for at kunne foretage den ønskede afvejning af fordele og ulemper. Der vil blive redegjort nærmere for det velfærdsøkonomiske vurderingsgrundlag i afsnit 3.1. Den velfærdsøkonomiske analyse er ikke den eneste mulighed for at vurdere projekter. Der er således udviklet en lang række beslutningsstøttesystemer - den såkaldte Multi Criteria Decision Making (MDCM), jf. Janssen (1992) og Lindeneg (1993) - hvor projektets konsekvenser på forskellig vis sammenvejes til en indikator på projektets fordelagtighed. Når disse metoder ikke omtales i denne vejledning, skyldes det, at de ikke kan siges at være omfattet af det analyseområde, som normalt betegnes som samfundsøkonomisk analyse. Der er således tale om metoder, hvor vurderingen baseres på en enkelt eller nogle få beslutningstageres præferencer. Dette er i modsætning til den velfærdsøkonomiske analyse, som principielt baseres på hele befolkningens præferencer. Den velfærdsøkonomiske analyse skal heller ikke opfattes som det ultimative beslutningsgrundlag. Det hævdes således ikke at det velfærdsøkonomiske vurderingsgrundlag dækker alle livets forhold at velfærden i samfundet udelukkende afhænger af materielt forbrug at alle relevante forhold omkring projektet absolut skal og kan prissættes at prisen på et gode er udtryk for dets værdi Hensigten med analysen er alene at understøtte beslutningstagen ved at opgøre og sammenveje en række af projektets kvantificerbare konsekvenser på en konsistent og klart fortolkelig måde. Der vil normalt være en række andre forhold omkring projektet - etiske forhold, æstetiske forhold, organisatoriske forhold osv. - som det vil være relevant at inddrage i beslutningsprocessen på linie med 7

19 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER resultaterne af den velfærdsøkonomiske analyse. Analysen har primært sin styrke i forbindelse med prioriteringsproblemstillinger som den, der blev anskueliggjort i figur 1. Dette forudsætter imidlertid, at der er bred accept i samfundet af, at der er tale om en sådan problemstilling. Projekter, som fx indebærer uacceptable miljøkonsekvenser på kort eller langt sigt, falder altså uden for analysens relevansområde. Ved at også andre konsekvenser end projektets konsekvenser for udbudet af markedsomsatte goder inddrages i analysen, er det klart, at vurderingsgrundlaget ikke alene er koncentreret om projektets konsekvenser for det materielle forbrug. Det vil måske alligevel være mest korrekt at præsentere formålet med den velfærdsøkonomiske analyse som et forsøg på at måle ændringen i velstanden - udbudet af markedsomsatte goder og miljøgoder - og ikke i velfærden, der også omfatter en lang række andre levevilkår. Når sammenvejningen af projektets konsekvenser sker ved at prissætte konsekvenserne, skyldes det ikke, at værdien opgjort i kr. og ører i sig selv er interessant. Den monetære måleenhed tjener alene som en praktisk hensigtsmæssig enhed for den benyttede velfærdsindikator. Da ikke alle velfærdsrelevante forhold er omfattet af analysen, er det heller ikke hensigten, at alle projektets konsekvenser absolut skal prissættes. Det viser sig også oftest, at mange konsekvenser - især miljøkonsekvenser - som det principielt vil være relevant og meningsfuldt at prissætte, i praksis er meget vanskelige at tillægge en pris. Omvendt må man sige, at beslutninger på miljøområdet reelt afspejler en implicit prissætning eller afvejning af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Frem for at afvejningen gennemføres ved brug af implicitte priser, må det anses for en fordel, at man gennem den velfærdsøkonomiske analyse forsøger at gøre prissætningen eksplicit. Dette kan være en fordel i forbindelse med den efterfølgende drøftelse og afvejning af projektets fordele og ulemper. Den velfærdsøkonomiske analyse har især sin styrke i forbindelse med vurderingen af enkeltstående projekter, der kan opfattes som marginale ændringer i samfundets aktiviteter. Når ændringerne er marginale, kan det med rimelighed forudsættes, at de priser, som projektets forskellige konsekvenser tillægges, forbliver upåvirkede af projektet. Priserne er således ikke udtryk for de prissatte goders værdi, men alene for den vægt en marginal ændring i udbudet af ét gode tillægges i forhold til en marginal ændring i udbudet af et andet gode - det såkaldte marginale substitutionsforhold. Ved værdien af et gode forstås noget ganske andet. Fx må værdien af rent drikkevand anses for uendelig høj, fordi vandet er uundværligt. Dette udelukker dog ikke, at man meningsfuldt kan tale om prisen på en marginal ændring i udbudet af drikkevand. 8

20 INDLEDNING I Del I og Del III behandles alene vurderingen af enkeltstående projekter - marginale ændringer - idet metoden beskrives i Del I, og en række praktiske eksempler på metodens anvendelse præsenteres i Del III. Vurderingen af større strukturelle ændringer giver anledning til en række problemer med hensyn til udformningen af velfærdsændringsindikatoren og prissætningen af konsekvenserne. Disse problemstillinger behandles i Del II. 9

21 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER 10

22 Del I Vurdering af enkeltstående miljøprojekter

23

24 DEL 1 - INDLEDNING Indledning Ved et projekt forstås i det følgende en nøje afgrænset aktivitetsændring. Typiske eksempler på miljøprojekter omfatter således indførelsen af renere teknologi i tilknytning til en given produktionsproces, anlægget af et renseanlæg, etableringen et genanvendelsesanlæg for bestemte affaldsprodukter, et naturgenopretningsprojekt i form af genetableringen af en sø o.s.v. Det der karakteriserer disse eksempler er, at det i det enkelte tilfælde er veldefineret, hvilke ressourcer der direkte skal benyttes i forbindelse med projektet, og hvad resultatet af ressourceanvendelsen forventes at blive. I visse tilfælde kan også andre typer af foranstaltninger opfattes som projekter - fx et forbud mod at anvende et bestemt kemisk stof i en given produktionsproces. Isoleret set karakteriseres projektet herefter ved, at brugen af det pågældende stof ophører; men det er imidlertid også nødvendigt at skønne over, hvilken tilpasning der i øvrigt vil ske i produktionsprocessen som følge af forbudet. Herved kommer situationen i nogen grad til at minde om andre foranstaltninger af styringsmæssig karakter - indførelse af administrativt fastsatte grænseværdier og anvendelse af økonomiske styringsmidler såsom miljøafgifter. I disse tilfælde er der ikke tale om nøje afgrænsede aktivitetsændringer - der er alene tale om at lægge begrænsninger på aktivitetsmulighederne - og sådanne foranstaltninger kan derfor ikke opfattes som projekter. I denne Del I af vejledningen behandles som omtalt alene vurderingen af enkeltstående miljøprojekter. De øvrige foranstaltningstyper omtales i Del II. Vurderingen af enkeltstående projekter bør altid gennemløbe følgende tre faser: Problemformulering Konsekvensbeskrivelse Vurdering af relativ fordelagtighed prissætning Problemformuleringen er afgørende for tilrettelæggelsen af konsekvensbeskrivelsen og for formuleringen af selve vurderingsproblemstillingen. Det fastlægges her, hvilke konsekvenser det er relevant at beskrive, og hvilken prioriteringsproblemstilling vurderingen skal bidrage til at løse. Beskrivelsen af projektets konsekvenser er i sagens natur nødvendig for overhovedet at kunne foretage en prioritering. Endelig er prissætningen af konsekvenserne en måde at afveje disse mod hinanden med henblik på at opnå en samlet vurdering af fordele og ulemper ved projektet. 11

25 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER I det følgende beskrives de tre faser nærmere, idet der gøres rede for forskellige typer af vurderingsproblemstillinger, hvilke krav der bør stilles til konsekvensbeskrivelsen, og hvorledes de forskellige konsekvenser prissættes i overensstemmelse med den velfærdsøkonomiske metode. 12

26 KAPITEL 1 - PROBLEMFORMULERING KAPITEL 1 Problemformulering 1.1 Aktivitetsændringer og fastlæggelse af udgangssituationen Et projekt kan bedst karakteriseres som en aktivitetsændring, der påvirker forbrugsmulighederne, ressourceforbruget og miljøbelastningen i samfundet. Det er derfor altid en fordel at formulere problemstillingen som en vurdering af konsekvenserne af en nærmere specificeret aktivitetsændring. Med denne karakteristik af et projekt er det samtidig særdeles væsentligt at fastlægge, i forhold til hvilken udgangssituation ændringen defineres. Dette er helt nødvendigt og afgørende for at foretage en korrekt opgørelse af projektets konsekvenser. Man bør altid indlede projektvurderingen med at gøre sig klart, hvilken aktivitetsændring man ønsker vurderet, og i forhold til hvilken udgangssituation ændringen skal beskrives. Særligt fastlæggelsen af udgangssituationen er væsentlig, idet denne kan være helt afgørende for resultatet af vurderingen. Man bør således gøre sig klart om udgangssituationen, i forhold til hvilken projektet ønsket vurderet er den aktuelle tilstand - status quo den forventede udvikling i samfundets aktiviteter et alternativt projekt eller en alternativ udvikling i samfundets aktiviteter. Det er ofte interessant at vurdere, om et givet projekt er hensigtsmæssigt at gennemføre i den aktuelle situation. Kan det fx med de nugældende energipriser svare sig at erstatte en energiforsyning baseret på fossile brændsler med vindkraftbaseret energi? Det er imidlertid også væsentligt at vurdere, om projektet er hensigtsmæssigt på baggrund af den forventede udvikling i samfundsøkonomien og miljøforholdene - i energieksemplet på baggrund af den forventede udvikling i energipriserne. Ved at vurdere projektet på baggrund af den forventede udvikling opstår der imidlertid et usikkerhedselement, som det kan være svært at håndtere. Kommer vore forventninger til at holde stik, og hvilke konsekvenser får det for projektets hensigtsmæssighed, at de ikke gør det? Dette må belyses ved hjælp af følsomhedsberegninger både med hensyn til konsekvensernes art og størrelse - jf. kapitel 2 - og med hensyn til de benyttede beregningspriser - jf. kapitel 3. 13

27 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Projektet kan endelig vurderes i forhold til et alternativt projekt - dvs. man opgør og vurderer projektets konsekvenser som forskellen mellem projektets egne konsekvenser og alternativprojektets. Herved sammenlignes de to projekters relative fordelagtighed direkte; men med hensyn til vurderingens afhængighed af den valgte udgangssituation, er der ingen ændring. Resultatet af projektvurderingen vil under alle omstændigheder altid være betinget af den valgte udgangssituation. Der kan herefter skelnes mellem en række forskellige projektvurderingssituationer og vurderingsproblemstillinger. 1.2 Projektvurderingssituationer Følgende typer af aktivitetsændringer er typiske eksempler på projektvurderingssituationer gennemførelse af en ny aktivitet - alle andre aktiviteter i samfundet antages umiddelbart at være uændrede erstatning af en nærmere specificeret hidtidig aktivitet med en ny valg mellem to eller flere aktivitetsændringsmuligheder. Der er ikke tale om egentlige kategorier, idet der kan være et vist overlap mellem de enkelte vurderingssituationer; men det kan alligevel i forbindelse med problemformuleringen være hensigtsmæssigt at præcisere, hvilken projektvurderingssituation man står overfor. I det første tilfælde, som kan være opførelsen af et rensningsanlæg, omfatter konsekvenserne af aktivitetsændringen typisk, at udbudet af produkter/tjenester forøges, og at der anvendes produktionsfaktorer - arbejdskraft, fast real kapital og jord - råvarer og producerede produktionsgoder herpå. Vurderingsproblemstillingen bliver herefter, om de samlede konsekvenser af den umiddelbare aktivitetsudvidelse repræsenterer en nettofordel for samfundet. De samlede konsekvenser omfatter både økonomiske og miljømæssige konsekvenser af selve projektet, af anvendelsen og bortskaffelsen af dets produkter, samt af, at produktionsfaktorer eventuelt trækkes bort fra andre aktiviteter, hvis omfang dermed reduceres - jf. kapitel 2. Vurderingsmæssigt svarer ophøret af en hidtidig aktivitet reelt til vurderingen af en ny aktivitet. Konsekvenserne for vare- og tjenesteudbudet samt for ressourceforbruget vil blot skulle opgøres med omvendt fortegn i forhold til beskrivelsen den nye aktivitets konsekvenser. 14

28 KAPITEL 1 - PROBLEMFORMULERING I det andet tilfælde, som kan være skovrejsning på et hidtidigt landbrugsareal eller erstatning af en hidtidig færgeforbindelse med en fast forbindelse, omfatter aktivitetsændringens konsekvenser både, at udbudet af et produkt og det hermed forbundne ressourceforbrug falder bort, og at et nyt produkt og ressourceforbrug kommer til. Konsekvensopgørelsen bliver altså i dette tilfælde noget mere omfattende, idet den nu omfatter to aktiviteter. Vurderingsproblemstillingen kan formuleres som et spørgsmål, om bagdelene ved at nedlægge den hidtidige aktivitet kan opvejes af fordelene ved at iværksætte den nye. Den sidstnævnte projektvurderingssituation, hvor der skal vælges mellem forskellige aktivitetsændringsmuligheder, kan i de fleste tilfælde omformuleres svarende til en af de to andre situationer. Der kan således både være tale om et valg mellem flere mulige nye aktiviteter - fx valg mellem forskellige typer af rensningsanlæg - og om et valg mellem forskellige muligheder for at erstatte en hidtidig aktivitet - fx valg mellem forskellige alternativer til et hidtidigt kulbaseret energiforsyningssystem. Kravene til konsekvensopgørelsen forbliver uændrede; men vurderingsproblematikken kan omfatte to elementer - for det første om nogle af de betragtede alternative aktivitetsændringer overhovedet er hensigtsmæssige, og for det andet, hvilken af dem der i så fald bør foretrækkes. De forskellige typer af vurderingsproblemstillinger uddybes i det følgende. 1.3 Vurderingsproblemstillinger Ud over de omtalte projektvurderingssituationer kan der også skelnes mellem tre forskellige vurderingsproblemstillinger er aktivitetsændringen overhovedet fordelagtig for samfundet hvordan opnås en ønsket ændring i miljøforholdene på den for samfundet fordelagtigste måde hvorledes opnås den fordelagtigste ændring af miljøforholdene for en given sum penge. Den første problemstilling vedrører typisk et projekt, som overvejes gennemført; men hvis økonomiske og miljømæssige fordelagtighed ønskes vurderet forinden. Projektet kan både vedrøre en aktivitetsudvidelse eller et aktivitetsskift - jf. afsnit 1.2. Projektet antages altså at være velbeskrevet, og problemstillingen vedrører alene opgørelsen af dets konsekvenser samt vurderingen af fordele og ulemper herved. Den anden problemstilling vedrørende opfyldelsen af en given målsætning på den mest hensigtsmæssige måde kan være betydeligt mere kompliceret at behandle. Der kan både være tale om et enkelt lokalt miljøproblem som fx reduk- 15

29 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER tion af en støjgene og om en meget omfattende problemstilling såsom at reducere næringsstofbelastningen af vore farvande. Under alle omstændigheder kræver behandlingen af problemstillingen, at der først skabes et overblik over løsningsmulighederne - mulighedsområdet. I det første tilfælde, hvor problemstillingen er relativt begrænset, omfatter løsningsmulighederne typisk en række tekniske løsninger - fx støjværn eller sænkning af støjkildens støjniveau - samt muligvis flytning eller fjernelse af støjkilden. Det er normalt en overkommelig opgave at beskrive de forskellige løsningsmuligheders konsekvenser og efterfølgende vurdere deres relative fordelagtighed. I det andet tilfælde omfatter løsningsmulighederne både tekniske løsninger - fx ændret gødningshåndtering - ændringer i produktionsforholdene - fx reduceret gødningsforbrug med udbyttetab til følge - og egentlige strukturelle ændringer, hvor produktionssammensætningen ændres eller produktionsomfanget ligefrem reduceres. Opgørelsen af disse løsningsmuligheders konsekvenser er et særdeles omfattende arbejde, idet der ved fastlæggelsen af de endelige løsningsforslag også bør tages bestemmelse om, hvorledes der skabes incitamenter til, at løsningsmulighederne gennemføres - administrative indgreb, lovmæssige indgreb, anvendelse af økonomiske styringsmidler etc. Opbygningen og vurderingen af sådanne egentlige miljøstrategier falder uden for de problemstillinger, som er omfattet af traditionel projektvurdering. De metodiske og praktiske muligheder for at behandle denne problemstilling diskuteres i Del II. Den sidste problemstilling vedrørende opnåelsen af mest miljø for en given sum penge minder en del om at finde den mest hensigtsmæssige løsning på et givet miljøproblem. Mulighedsområdet vil dog ofte være begrænset, idet de bevilgende myndigheder normalt har angivet et nærmere specificeret formål med bevillingen - skovrejsning, naturgenopretning, renere teknologi etc. Opgaven bliver da at sammenligne nettofordelene ved en række projektmuligheder. Man bør herunder være opmærksom på, at projekternes belastning af budgettet ikke nødvendigvis afspejler deres omkostninger for samfundet - jf. kapitel Sammenfatning Problemformuleringen bør så vidt muligt omfatte en besvarelse af følgende helt centrale spørgsmål: Hvilke aktivitetsændringer karakteriserer projektet, og hvad er udgangssituationen for ændringen? Besvarelsen af disse spørgsmål er helt nødvendig for at kunne opgøre projektets konsekvenser korrekt. 16

30 KAPITEL 1 - PROBLEMFORMULERING Er der umiddelbart tale om at udvide aktiviteten i samfundet, eller er der tale om at erstatte én aktivitet med en anden? Dette har betydning for, hvilke konsekvenser der bør være omfattet af analysen. Er der tale om at vurdere hensigtsmæssigheden af et givet projekt, om at opnå en ønsket ændring af et eller flere miljøforhold på den mest hensigtsmæssige måde eller om at anvende en given bevilling på den fordelagtigste måde? Afhængigt af problemstillingen varierer løsningsmulighederne og kravene til konsekvensopgørelsen betydeligt. 17

31 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER 18

32 KAPITEL 2 - KONSEKVENSBESKRIVELSE KAPITEL 2 Konsekvensbeskrivelse I dette kapitel skal der gøres rede for følgende forhold Hvilke typer af økonomiske og miljømæssige konsekvenser bør være omfattet af konsekvensbeskrivelsen for at kunne gennemføre en samfundsøkonomisk vurdering af projektet? Hvorledes bør konsekvensbeskrivelsen afgrænses med hensyn til beskrivelsen af projektets direkte og indirekte konsekvenser? Hvorledes bør konsekvensbeskrivelsen afgrænses geografisk? Hvorledes bør konsekvensbeskrivelsen afgrænses tidsmæssigt? 2.1 Økonomiske og miljømæssige konsekvenser Projektets økonomiske og miljømæssige konsekvenser omfatter ændringen i udbudet og anvendelsen af en lang række goder. De økonomiske konsekvenser omfatter goder, der omsættes på et marked og dermed har en markedspris. De miljømæssige konsekvenser omfatter goder/effekter, der ikke omsættes på et marked og vedrører den del af vore omgivelser, vi normalt omtaler som miljøet. Der kan også være tale om andre ikke-markedsomsatte konsekvenser end de miljømæssige - fx sikkerhedsmæssige og uddannelsesmæssige - men da vejledningen vedrører vurderingen af miljøprojekter, skal der primært fokuseres på de miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Det kan være hensigtsmæssigt af hensyn til den efterfølgende vurdering og prissætning af konsekvenserne at opdele goderne i følgende grupper: Økonomiske goder Markedsomsatte forbrugsgoder Produktionsfaktorer - Arbejdskraft - Fast realkapital (bygninger, maskiner o.l.) - Natur (fornybare ressourcer - landbrugsjord, skoveog fiskefarvande) Råstoffer - Udtømmelige ressourcer såsom kulbrinter og metaller - Fornybare ressourcer såsom drikkevand Øvrige markedsomsatte producerede produktionsgoder og råvarer 19

33 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Miljøeffekter og -goder Forskellige former for miljøbelastning (emissioner, støj, fysisk belastning etc.) Miljøforbrugsgoder (sundhed, herlighedsværdier, kulturværdier etc.) Konsekvensbeskrivelsen vedrører altså opgørelsen af projektets konsekvenser for udbudet, kvaliteten og anvendelsen af disse goder og effekter. I det følgende forklares nærmere, hvorfor konsekvenserne for disse goder er relevante i en velfærdsøkonomisk vurderingssammenhæng. Efterfølgende diskuteres, hvilke måleenheder der bør benyttes ved beskrivelsen af de forskellige konsekvenser Økonomiske goder Et af de væsentligste formål med de økonomiske aktiviteter er at skabe forbrugsmuligheder i bred forstand. Forbrugsmulighederne kan omfatte såvel traditionelle markedsomsatte varer og tjenester som ikke-markedsomsatte miljøgoder såsom sundhed og herlighedsværdier - jf. afsnit Da forbrugsmulighederne udgør et så centralt mål for de økonomiske aktiviteter og repræsenterer en så betydningsfuld bestanddel af vor velstand, er det vigtigt, at konsekvenserne herfor er omfattet af den velfærdsøkonomiske vurdering. Produktionsfaktorerne består af arbejdskraft, fast real kapital - bygninger, maskiner o.l. - samt naturen. Naturen er en produktionsfaktor, fordi den bidrager selvstændigt til produktionsresultatet inden for en række erhverv. Landbrugsjordens kvalitet er således afgørende for udbyttet af vegetabilske afgrøder, og miljøtilstanden i havet er afgørende for fiskebestandenes levevilkår og dermed for udbyttet i fiskeriet. Naturen er ligesom de to andre produktionsfaktorer en fornybar ressource. Produktionsfaktorerne omformer råstoffer til færdige forbrugsgoder. Hermed er de værditilvækstskabende. På kort sigt er udbudet og kvaliteten af produktionsfaktorerne konstant. Anvendelsen af produktionsfaktorer i et projekt repræsenterer en omkostning for samfundet, fordi det hermed mister alternative forbrugsmuligheder. Kun hvis de benyttede faktorer alternativt ville stå ubenyttede hen, er der ingen omkostning forbundet med at benytte dem. Det er altså væsentligt i forbindelse med konsekvensbeskrivelsen at vurdere, om der er tale om at trække produktionsfaktorer bort fra anden anvendelse eller om at benytte ledige faktorer. De forskellige former for råstoffer udgør grundmaterialet i mange af vore forbrugsgoder. Fossile energiprodukter repræsenterer det nødvendige energiinput til mange produktionsprocesser. Råstofferne har ligesom produktionsfaktorerne værdi for samfundet, fordi de bidrager til vore forbrugsmuligheder. Samtidig er 20

34 KAPITEL 2 - KONSEKVENSBESKRIVELSE de fleste af dem - vand er en undtagelse - i modsætning til produktionsfaktorerne udtømmelige. Dvs. der foreligger altid på et eller andet tidspunkt en alternativ anvendelsesmulighed for den i projektet benyttede mængde råstoffer. Udtømningsmuligheden giver anledning til særlige problemer i forbindelse med prissætningen af råstofferne - jf. kapitel 3. De resterende input til projektet udgøres af producerede produktionsgoder og råvarer - dvs. udvundne råstoffer. Det er en slags mellemprodukter, der alene produceres med henblik på videre anvendelse i produktionen af forbrugsgoder og tjenester. I modsætning til produktionsfaktoren fast realkapital opbruges de i løbet af relativt kort tid i produktionsprocessen. Normalt vælges en levetid på op til ét år som afgrænsningskriterium for disse produktionsgoder. Projektets brug af goderne bør udgøre en del af vurderingsgrundlaget, fordi frembringelsen af goderne giver anledning et forbrug af produktionsfaktorer og råstoffer, som repræsenterer alternative forbrugsmuligheder Miljøeffekter og -goder Ved velfærdsøkonomisk vurdering af miljøprojekter indtager beskrivelsen af projekternes miljøeffekter i sagens natur en central plads. Det er meget vanskeligt at opstille en udtømmende liste over alle de typer af miljøkonsekvenser, som det kan være relevant at beskrive; men i Miljøministeriets publikation Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag er der opstillet en checkliste, som kan benyttes som udgangspunkt for beskrivelsen - jf. Miljøministeriet (1993). Checklisten opdeler miljøkonsekvenserne i følgende hovedgrupper eller miljøtemaer Vand: Overfladevand - Grundvand Luft Klima Jordoverflade, jordbund og nedsivninger Dyre- og planteliv, herunder påvirkning af levesteder og biodiversitet Landskaber Andre ressourcer Affald Historiske bygninger Befolkningens sundhed og velfærd Sikkerhed ved produktion, håndtering eller transport af miljøfarlige stoffer 21

35 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Listen omfatter stort set samtlige miljøforhold, som har offentlighedens interesse. Under forklaringen af hvilke konsekvenser det vil være relevant at beskrive under de forskellige temaer, lægges der ikke op til en skelnen mellem forskellige belastningstyper, ændringer i miljøtilstanden og ændringer i befolkningens levevilkår. Om konsekvenserne beskrives som ændringer i emissioner, i koncentrationer eller ændringer i miljøkvaliteten tillægges således ikke nogen afgørende betydning. Det kan imidlertid i en vurderingssammenhæng være særdeles nyttigt at holde sig denne skelnen for øje. Den genfindes i det såkaldte DPSIR-koncept - Driving forces, Pressures, State of the environment, Impacts og Responses - der er opstillet med henblik på udvikling af miljøindikatorer. Konceptet afspejler årsagssammenhænge mellem udviklingstendenserne i samfundet (driving forces), de konkrete miljøbelastende aktiviteter og omfanget af miljøbelastning fra disse (pressures), belastningens konsekvenser for miljøtilstanden (state of the environment), miljøtilstandsændringernes konsekvenser for befolkningens levevilkår (impacts) og reaktionen herpå fra samfundets side (responses). Overført på projektvurderingssituationen må udgangspunktet for opgørelsen af miljøkonsekvenserne være en beskrivelse af projektets belastning af miljøet - dvs. af ændringer i emissioner, i nedsivning, i arealanvendelse og i anden fysisk belastning. For den endelige vurdering af projektets fordele og ulemper er en sådan beskrivelse imidlertid ikke tilstrækkelig. Belastningsændringen er nemlig sjældent i sig selv interessant som vurderingsgrundlag. I denne sammenhæng er det belastningens konsekvenser for miljøtilstanden og i sidste ende befolkningens levevilkår, der er afgørende. Konsekvenserne for miljøtilstanden beskrives som ændringer i miljøkvaliteten dvs. som ændringer i koncentrationer af miljøskadelige stoffer i forskellige dele af miljøet og som ændringer i omfanget og kvaliteten af forskellige naturtyper. Kvaliteten af en naturtype afhænger både af dens kvalitet som levested for flora og fauna og af rent æstetiske forhold. Miljøkvaliteten har betydning for følgende centrale levevilkår for befolkningen: Naturens produktivitet som produktionsfaktor. Risikoen for at pådrage sig forskellige sygdomme og for at dø. Udbudet af miljøforbrugsgoder såsom rekreative muligheder og herlighedsværdier. Konsekvenserne for naturens produktivitet som produktionsfaktor opgøres først og fremmest som ændringer i udbyttet i land- og skovbruget samt fiskeriet. Produktionsmulighederne i disse erhverv har således konsekvenser for vore 22

36 KAPITEL 2 - KONSEKVENSBESKRIVELSE forbrugsmuligheder af især fødevarer, som er afgørende for vore levevilkår. Naturen leverer også grundvand, der enten direkte forbruges eller benyttes i forskellige produktionsprocesser. Projektets konsekvenser for den til rådighed værende mængde og kvalitet af grundvand er derfor også af central betydning for vurderingen. Endelig har miljøtilstanden også betydning for en række kapitalgoders levetider. Der tænkes her især på luftkvalitetens konsekvenser for bygningers, anlægs og maskiners levetider og dermed for disse kapitalgoders produktivitet. Sundhedsforholdene i samfundet er en anden væsentlig levevilkårsparameter, som er afhængig af miljøkvaliteten. Sundheden kan både opfattes som et forbrugsgode - alment velvære - og som en produktionsfaktor, fordi den har betydning for arbejdskraftens produktivitet. Begge forhold er bestemmende for samfundets forbrugsmuligheder i bred forstand og er derfor af væsentlig betydning for projektvurderingen. Endelig forbruger befolkningen miljøet - naturen - ved både at benytte det til rekreative formål og ved mere passivt at være bevidst om eller generelt være interesseret i dets tilstand. Derfor udgør projektets konsekvenser for de rekreative muligheder og for miljøtilstanden generelt også en væsentlig del af vurderingsgrundlaget. Beskrivelsen af miljøkonsekvenserne bør altså ideelt set rettes mod de tre omtalte levevilkår for befolkningen. I praksis vil dette imidlertid ofte volde betydelige problemer. De årsagsmæssige sammenhænge mellem de forskellige belastningsformer og de endelige konsekvenser for levevilkårene er således ofte særdeles mangelfuldt belyst. Konsekvensbeskrivelsen må i så fald begrænses til en beskrivelse af belastningsændringerne. Dette vanskeliggør imidlertid den efterfølgende vurdering og prissætning betydeligt - jf. kapitel Måleenheder De økonomiske og miljømæssige konsekvenser skal så vidt muligt kvantificeres og opgøres i de for de enkelte konsekvenser naturlige mængdemæssige måleenheder. Opgørelsen af konsekvenserne i mængdemæssige enheder er nødvendig af hensyn til den efterfølgende vurdering af konsekvenserne. Denne baseres nemlig på en prissætning af konsekvenserne med henblik på at kunne sammenveje disse til et samlet udtryk for projektets fordelagtighed. For de økonomiske konsekvensers vedkommende vil de naturlige mængdemæssige enheder være stk., liter, kg., kwh osv. Kun for forbruget af fast realkapital kan det være vanskeligt at finde en passende mængdemæssig enhed. Man kan selvfølgelig angive antallet af forskellige typer maskiner og bygninger; men i en vurderingsmæssig sammenhæng er sådanne antalsmæssige oplysninger 23

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Miljøministeriet Kolofon Titel: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Emneord: Samfundsøkonomiske analyser;

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

MILJØstyrelsen 15. juli 2003 (opdateret 9. august 2005) Stab & Strategi - miljøøkonomi. Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner

MILJØstyrelsen 15. juli 2003 (opdateret 9. august 2005) Stab & Strategi - miljøøkonomi. Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner MILJØstyrelsen 15. juli 2003 (opdateret 9. august 2005) Stab & Strategi - miljøøkonomi LIS/CKD/1 1 Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner 1. Indledning Formålet med dette notat

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Metoder til miljøkonsekvensvurdering af økonomisk politik

Metoder til miljøkonsekvensvurdering af økonomisk politik Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Metoder til miljøkonsekvensvurdering af økonomisk politik Faglig rapport fra DMU, nr. 432 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Metoder til

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Faglig rapport fra DMU nr. 796 AU 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring SORTEDAMGRUPPEN www.sortedamgruppen.dk Formand : Christian Alsted Øster Søgade 100 2.tv 2100 København Ø cvalsted@mail.dk Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM- redegørelse af " Fredericia Rangerbanegård henstilling af farligt gods" December 2014 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger November 1999 Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger November 1999 Omslag: Schultz Grafisk Foto: Søren

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael

Læs mere

Fra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991

Fra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991 170 Det anses imidlertid ikke for sandsynligt, at alle EF-lande inden for en overskuelig fremtid vil kunne deltage i en valutaunion, uden at dette vil give anledning til konflikter. Specielt i Storbritannien

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

De alternative brændstoffer som en

De alternative brændstoffer som en Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse

Læs mere

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Peder Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Og nyt institutnavn på vej: Institut for Ressourceøkonomi og Fødevarepolitik

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Velfærd nu eller i fremtiden

Velfærd nu eller i fremtiden Velfærd nu eller i fremtiden Flemming Møller Velfærd nu eller i fremtiden Velfærdsøkonomisk og nytteetisk vurdering over tid Velfærd nu eller i fremtiden Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Miliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE

Miliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE Miliøstyrelse Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE CO2- ~ Begrænsning af C02-udslip: ~ Tilbageholdenhed med

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING Det Europæiske fællesskab og Ministeriet for FødevareErhverv, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Projekt

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Fokusområder (SEEA Central Framework)

Fokusområder (SEEA Central Framework) Finansudvalget 2013-14 B 114 Bilag 2 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab belyser samspillet mellem økonomi og miljø Sociale

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Herning Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Solfangeranlæg til brug for supplering

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. 2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere