Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen"

Transkript

1 Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens folkeskole om inklusion er der sat megen fokus på Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). Når undervisningen i almenområdet skal omfatte alle elever stiller det krav til, at PPR udvikles for at imødekomme fremtidens specialpædagogiske praksis. Hvilke konsekvenser får det? Samarbejdet mellem nøglepersonerne omkring børn i vanskeligheder er noget, vi skal kigge på. Vi er meget opmærksomme på det værdifulde, der opstår i mødet imellem forskellige faggrupper. Det er i brudfladerne imellem faglighederne, at kreativiteten og nye spor tegner sig og nye veje viser sig. I denne forbindelse er det måske vigtigt, at PPR stiller sig selv spørgsmålet, om de psykologfaglige kompetencer i PPR udnyttes bedst muligt i mødet med det tværfaglige samarbejde, eksempelvis AKT-lærere, læsevejledere og andre af skolens ressourcepersoner? Vi vil senere i artiklen komme med et eksempel på vores tværfaglige praksis i Område Indre By om fælles indsatskurser på en folkeskole i området. Inklusion styrkes af fællesskab KL efterspørger et mere udbudsorienteret PPR, som kan levere varen til skolerne og institutionerne i forbindelse med deres inklusionsbestræbelser. Lærere og pædagoger efterspørger i dag mere dialog og samarbejde hos PPR. Psykologen i PPR har fortsat forpligtigelse til at udarbejde en pædagogisk psykologisk vurdering på indstillede børn med særlige behov. Men en PPR udredning med fokus på at finde den rette diagnose med præcise afklaringer af barnets funktionsnedsættelser er ikke nødvendigvis den ydelse, skolerne alene ønsker. Et kig i krystalkuglen viser en kompleksitet, som er uforenelig med en individorienteret tilgang til problemer. Vi skal i langt højere grad arbejde med i fællesskaberne i skolerne. Inklusionsfremmende paradigmer og PPRs faglighed Vi har i Område Indre By i Københavns Børne og Ungdomsforvaltning været optaget af den nyere ud-viklingspsykologi, der fremhæver samspillenes betydning for udvikling af identiteten. Hjernen er plastic, og selvom der i barnets tidlige udvikling er indikatorer på, at barnet får dys- 64

2 PPR skal i langt højere grad arbejde med i fællesskaberne i skolerne (t.v.) Jette Lentz er skolepsykolog og leder af PPR Indre By, Børne- og Ungdomsforvaltningen i København (t.h.) Kirsten Hanne Hansen er skolekonsulent i Område Indre By funktioner af den ene eller den anden slags ved fx en for tidlig fødsel eller når familien lever under vanskelige kår m.v., viser den nye forskning, at dette ikke behøver at være afgørende for, om barnet senere klarer sig i livet. Når PPR og skole i en fælles indsats skal skabe bedre muligheder for elever, der er i vanskeligheder i skolen, er udgangspunktet for at forstå problemer og løsninger af dem derfor, at elevernes hjerner udvikler sig i kraft af det sociale samspil, og at barnets problematiske adfærd er invitationer til kommunikation. Fænomenet diagnose skal således ses som et øjebliksbillede. Billedet er fastsat af os professionelle og er et øjebliksbillede på situationen her og nu. Dette gælder også andre beskrivelser, fx den pædagogiske psykologiske vurdering og den børnepsykiatriske vurdering. Konteksten er afgørende for vor tro på børns udviklingsmuligheder Bekymringskulturer kan være kvælende for børns udvikling (jf. spejlneuronforskningen). Skole og PPR skal derfor have øje for det uanede, de potentialer, som barnet besidder til videreudvikling. Tag fx begrebet tidlig opsporing hvad betyder det for at barn i førskolealderen, som er sen i sin sociale udvikling, at det hurtigt bliver opsporet som et barn med store vanskeligheder og derfor sendt til udredning i det psykiatriske system for måske at få diagnosen infantil autist? Hvis denne diagnose bliver en del af dette barns identitet i de kommende år, vil forældre, pædagoger og lærere måske mest se autisten i barnet og ikke alt det andet, dette barn indeholder. Der er så en fare for, at barnet ikke får udviklet sine potentialer og får den nødvendige feed back fra sine omgivelser til at udvikle disse. Måske er PPRs vurderinger og skolernes pædagogiske handleplaner for tilbageskuende? Måske kunne det være mere befordrende at se på barnets ressourcer for udvikling i en fremtid samt kigge på voksen- og børnefællesskaberne? Og stille sig selv spørgsmålet, hvorledes fungerer og samarbejder voksen- og børnefællesskaber? Disse kan netop vise sig at være en del af løsningen på barnets problemer frem for tidligt at sætte stempler på det med en diagnose. Lærerne skal klædes på til opgaven Indsatsen og behandlingen omkring børn i vanskeligheder i skolen må ikke reduceres til ord, men skal følges op af konkrete handlinger og pædagogiske strategier, der er udviklingsstøttende for barnet. Og her kommer den fælles indsats ind. Lærere på skolerne giver ofte udtryk for, at de gerne vil rumme børn i vanskeligheder i deres klasser, men at de ikke har kompetencerne til det. Vi skal i lokalforvaltningen anskue dette som en invitation til samarbejde, og det er vigtigt, at vi lytter til og respekterer denne invitation. Vi skal indgå i et ligeværdigt samarbejde med skoleledelsen for at medvirke til, at lærerne oplever, at de bliver klædt på til at klare opgaverne. Dette sker 65

3 Lærere vil gerne, men har ikke kompetencerne til at rumme børn i vanskeligheder i deres klasser bl.a. med ekstern bistand fra fx PPR psykologen, inklusionskoordinatoren og internt fra AKT-bistand m.v. på skolen. PPR, inklusionskoordinatoren og skolekonsulent er ofte vigtige aktører i disse sammenhænge, dels som udviklingsagenter, dels som kritiske sparringspartnere overfor skoleledelserne, når de skal beslutte om der skal iværksættes specialpædagogiske tiltag på skolen. Et eksempel på et sådan tiltag kunne være udviklingen af kompetencecentre med interne ressourcepersoner (fx AKT- og speciallærere) bygget op omkring princippet Hjælp til Selvhjælp. PPR og Socialforvaltningen (SOF) skal være tæt knyttet til skolerne for at danne et sikkerhedsnet og re-fleksionsgrundlag for skolerne. Der skal være tydelig struktur for at skabe klarhed. Det er nødvendigt at afdække kompetencer, skabe klarhed om processtyring og placere ansvar i forholdet til arbejdet med børn i vanskeligheder. Eksempelvis kan psykologer som en del af en fælles indsats lede udviklende processer med børn, familier og professionelle, tilbyde narrative samtaler med børn, kognitive sam-taler og evt. teste deres kognitive niveau. PPR psykologer kan igennem deres faglighed støtte det politiske samfundsmæssige ønske og mål om, at flere børn skal fastholdes i almenområdet. Den vurdering og det forslag, som udarbejdes fra PPR, har et inkluderende sigte og vil være skabt i samarbejde med andre (fag) grupper eksempelvis AKT lærere. Men også barnets og forældrenes stemme er nødvendige at inddrage. 66

4 Formålet er at færre børn bliver sendt til diagnosticering i børnepsykiatrien og til specialklasser og specialskoler Fokus på fællesskaber Som nævnt i indledningen, bør opmærksomheden i fremtidens PPR i højere grad være på fællesskaberne og stille sig spørgsmålet: Hvorfor kobles forståelser af barnets særlige behov (dvs. dets funktionsnedsættelse og diagnoser) til faglighed hos psykolog, lærere og pædagoger? Hvorfor kobles begrebet faglighed ikke i lige så høj grad på de konkrete erfaringer, som det pædagogiske personale og psykologerne m.fl. har gjort sig? Den nye PPR profil skal komme til udtryk ved, at psykologer og talepædagoger skal kunne arbejde i positionerne - som faglig udreder, konsulent og processtyrer. Fremtidens PPR har kapaciteten til at kunne arbejde med forældregrupper og lærerteam for herigennem at opbygge konstruktive og kreative samspil. Opgaven kan bestå i at lede processer, som skabes konkret på stedet, så refleksion og udvikling af viden og kunnen bliver mulig for alle involverede partnere. PPR psykologen vil have opmærksomhed på, at ekspertpositionen i nogle tilfælde kan medføre, at samarbejdspartnere (forældre, lærere og pædagoger) ikke bliver inddraget nok. PPR skal således støtte aktørerne (barn, forældre, lærere og pædagoger) i selv at udvikle relevante kompetencer i forhold til opgaven. Ressourcer i børnefællesskaber og hos forældre bør identificeres og inddrages aktivt i arbejdet. Hele paradigmeskiftet ligger i, at der ikke altid sker en tidlig individualisering af problemstillinger ved børn i vanskeligheder i skolen, men at konteksten ligeledes vægtes. Fokus på fællesskaber Som nævnt i indledningen, bør opmærksomheden i fremtidens PPR i højere grad være på fællesskaberne og stille sig spørgsmålet: Hvorfor kobles forståelser af barnets særlige behov (dvs. dets funktionsnedsættelse og diagnoser) til faglighed hos psykolog, lærere og pædagoger? Hvorfor kobles begrebet faglighed ikke i lige så høj grad på de konkrete erfaringer, som det pædagogiske personale og psykologerne m.fl. har gjort sig? Den nye PPR profil skal komme til udtryk ved, at psykologer og talepædagoger skal kunne arbejde i positionerne - som faglig udreder, konsulent og processtyrer. Fremtidens PPR har kapaciteten til at kunne arbejde med forældregrupper og lærerteam for herigennem at opbygge konstruktive og kreative samspil. Opgaven kan bestå i at lede processer, som skabes konkret på stedet, så refleksion og udvikling af viden og kunnen bliver mulig for alle involverede partnere. PPR psykologen vil have opmærksomhed på, at ekspertpositionen i nogle tilfælde kan medføre, at samarbejdspartnere (forældre, lærere og pædagoger) ikke bliver inddraget nok. PPR skal således støtte aktørerne (barn, forældre, lærere og pædagoger) i selv at udvikle relevante kompetencer i forhold til opgaven. Ressourcer i børnefællesskaber og hos forældre bør identificeres og inddrages aktivt i arbejdet. Hele paradigmeskiftet ligger i, at der ikke altid sker en tidlig individualisering af problemstillinger ved børn i vanskeligheder i skolen, men at konteksten ligeledes vægtes. Praksiseksempel: Fælles Indsats kurser på skoler Fælles Indsats (FI) kurser på skolerne er et specialpædagogisk udviklingstiltag i København, som er udsprunget af et ønske hos skoleledere og lærere om, at samarbejdet med PPR udvides til at tage del i en mere helhedsorienteret samarbejdsmodel. Desuden er det en del af Københavns kommunes inklusionsindsats, der handler om, at der er brug for flere inkluderende tilbud i almenområdet. 67

5 Det er i høj grad også skolen, lærerne, kulturen, som skal i udvikling Det begyndte med et ønske om at gøre op med en problematik om skyld. En problematik, der handlede om, at forældre mener, at deres barns vanskeligheder opstår, fordi skolen ikke forstår barnet. Og omvendt, at skolen mener, at barnets vanskeligheder skyldes, at forældrene ikke har løftet forældreopgaven. Forældrene inddrages som ligeværdige partnere, og der er et tæt parløb mellem forskellige professionelle, for eksempel pædagoger, lærere og psykologer. Forældrene i flerfamilieforløbene hjælper hinanden til at blive eksperterne i deres egne liv og deres børns liv. Processerne ledes af psykolog og lærere/pædagoger. Formålet med Fælles Indsats kurser Formålet med Fælles Indsats er at kvalificere arbejdet med børn i vanskeligheder i skolen, så færre børn bliver sendt til diagnosticering i børnepsykiatrien og til specialklasser og specialskoler. Det sker ved at forældre og professionelle arbejder sammen i en helhedsorienteret tilgang. Et børnekursus Fælles Indsats er et kursus for børn på Den Classenske Legatskole i København, hvor forældre, lærere og psykologer støtter børnene i at nå nogle aftalte sociale og faglige mål. Det kan foregå ved for eksempel at være til stede og holde børnenes mål levende ved blandt andet 68

6 Elevernes hjerner udvikler sig i kraft af det sociale samspil at forstærke selv små ændringer, som sættes i spil på kurset. Forældrene får en tættere relation til skolen og oplever anerkendelse for deres afgørende bidrag i kurset i forhold til deres børns udvikling. En af metoderne er at skabe sammenhænge, hvor der hos alle er tro og håb for barnet (de uanede muligheder). Dette sker, ved at PPR og skolelederen samler de betydningsfulde voksne og barnet og laver nogle fremadrettede mål sammen. Det vil være vigtigt at undgå de problemmættede historier og sætte fokus på det, der virker, og ressourcerne. Gennem arbejdet med Fælles Indsats skabes der mulighed for, at lærernes positioner udfordres, idet de sammen med forældrene har et delt ansvar for at der sker ændringer og udvikling i forholdet til ønsket om et positivt skoleliv for barnet. Deltagere i FI-kursus på skolen er AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel), skoleledere og pædagoger fra Den Classenske Legatskole og Område Indre By, PPR-psykologer, inklusionskoordinatorer og eksterne undervisere og supervisorer fra Psykcentrum i Hillerød. Skolekulturen skal udvikles Mange skoler i landet kender allerede familieorienterede indsatser i form af familieklasser. Vi har i Indre By valgt at kalde denne indsats Fælles Indsats, hvilket betyder, at PPR er en essentiel del af interventionen, ligesom både skole og forældre er. Skolens påvirkes af den specialpædagogiske indsats, idet det ikke kun er forældre og elev, der skal udvikle sig. Det er i høj grad også skolen, lærerne, kulturen, som skal i udvikling. 69

7 Det vil være vigtigt at sætte fokus på det, der virker, og ressourcerne Inklusion i Københavns Kommune vi tror på fællesskaber Indledning I Københavns Kommune har vi iværksat en Specialreform, der skal vende udviklingen, hvor man i en årrække har sendt flere og flere børn i specialskoler og -institutioner. Fremover er målet, at langt flere børn og unge skal inkluderes og være en del af fællesskabet i kommunens almene miljøer. Derfor handler reformen om at favne og skabe udviklings- og læringsmuligheder for flere børn og unge med særlige behov i almenområdet. Denne målsætning er til gavn for alle børn. Hvad er Specialreformen? Specialreformen er et 4-årigt projekt ( ) forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Målsætningen er en overordnet forandring i den pædagogiske tænkning - en tænkning rettet mod mere inklusion. Specialreformen handler om alle børn og unge i Københavns Kommune, både de fagligt stærke, de op til % der i løbet af opvæksten får tildelt støtte og alle de andre. De inkluderende indsatser finansieres ved at omprioritere op til 10 % af midlerne fra specialområdet til indsatser på almenområdet. Det betyder omorganiseringer på specialområdet, mens almenområdet vil få tildelt flere ressourcer til at kunne inkludere flere af de børn og unge der i dag udskilles til segregerede tilbud. Udfordringerne midlerne fra special- til almenområdet. Dette er blandt andet fordi der gennem en årrække har været legitimt at udskille børn til segregerede tilbud. Set i lyset af at der i flere år har været fokus på social arv og tidlig indsats, er dette måske en naturlig konsekvens. Men det har vist sig, at de børn der har gået på en specialskole kun sjældent får en ungdomsuddannelse. Dermed får alle børn ikke lige muligheder for at lære og udvikle sig socialt. og pædagoger på til at arbejde med et ressourcesyn og fokusere på barnet i relation til fællesskabet. pædagoger til at beholde børn, der udfordrer i fællesskabet. Incitamenter skabes blandt andet ved at tildele ressourcer på en måde der understøtter inklusionsindsatsen på den enkelte skole og institution. skal være på barnets funktionsnedsættelse, frem for at det udelukkende er diagnosen, der bestemmer, hvilket tiltag der er det rette for det enkelte barn 70

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007.

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007. Bilag 2 Overblik over ressourcesituationen på specialområdet. Herunder normeringen i støttefunktionerne psykologer, talehørepædagoger, fysioterapeuter og støttepædagoger. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spørgeskema Status pr. 1.august 2007 1. Kommunenavn Antal indbyggere_ A. ORGANISERING 2. Under hvilken forvaltning /afdeling henhører PPR? Skole-/kultur Børn og unge

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Vision for inklusion i Haderslev Kommune

Vision for inklusion i Haderslev Kommune Vision for inklusion i Haderslev Kommune Tilblivelsen af visionen for inklusion Arbejdsgruppen har bestået af PPR-leder Mogens Sørensen (tovholder), administrativ medarbejder Conny Jensen, pædagogisk administrativ

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Samarbejdsgrundlag Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune 1 Indhold 1) Forord... 3 2) Hvorfor samarbejde?... 4 Det siger loven... 4 PPR s kerneopgave...

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Strategi for en mere inkluderende folkeskole i Kolding Kommune. Foråret 2011

Strategi for en mere inkluderende folkeskole i Kolding Kommune. Foråret 2011 PLADS TIL ALLE Strategi for en mere inkluderende folkeskole i Kolding Kommune Foråret 2011 Indhold: 1. Baggrund, problemstilling og mål 2. Hvad er inklusion? 3. Hvordan skaber man en mere inkluderende

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014 De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Pejlemærker for fremtidens pædagogisk-psykologiske rådgivning

Pejlemærker for fremtidens pædagogisk-psykologiske rådgivning Pejlemærker for fremtidens pædagogisk-psykologiske rådgivning RAPPORT, JANUAR 2013 Foto: KL Indhold Indledning og pejlemærker 3 Indtryk fra interview 7 Pejlemærke 1: Fælles model for inklusionsarbejdet

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

STATUS PÅ ARBEJDET MED INKLUSION I VORDINGBORG KOMMUNE

STATUS PÅ ARBEJDET MED INKLUSION I VORDINGBORG KOMMUNE STATUS PÅ ARBEJDET MED INKLUSION I VORDINGBORG KOMMUNE Indhold 1. Indledning...1 1.1 Resume...2 1.2 Forståelse af begreber...7 1.3 Forskelle på ledelsens og medarbejdernes svar...8 2. Ledelse og styring

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere