Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen"

Transkript

1 Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens folkeskole om inklusion er der sat megen fokus på Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). Når undervisningen i almenområdet skal omfatte alle elever stiller det krav til, at PPR udvikles for at imødekomme fremtidens specialpædagogiske praksis. Hvilke konsekvenser får det? Samarbejdet mellem nøglepersonerne omkring børn i vanskeligheder er noget, vi skal kigge på. Vi er meget opmærksomme på det værdifulde, der opstår i mødet imellem forskellige faggrupper. Det er i brudfladerne imellem faglighederne, at kreativiteten og nye spor tegner sig og nye veje viser sig. I denne forbindelse er det måske vigtigt, at PPR stiller sig selv spørgsmålet, om de psykologfaglige kompetencer i PPR udnyttes bedst muligt i mødet med det tværfaglige samarbejde, eksempelvis AKT-lærere, læsevejledere og andre af skolens ressourcepersoner? Vi vil senere i artiklen komme med et eksempel på vores tværfaglige praksis i Område Indre By om fælles indsatskurser på en folkeskole i området. Inklusion styrkes af fællesskab KL efterspørger et mere udbudsorienteret PPR, som kan levere varen til skolerne og institutionerne i forbindelse med deres inklusionsbestræbelser. Lærere og pædagoger efterspørger i dag mere dialog og samarbejde hos PPR. Psykologen i PPR har fortsat forpligtigelse til at udarbejde en pædagogisk psykologisk vurdering på indstillede børn med særlige behov. Men en PPR udredning med fokus på at finde den rette diagnose med præcise afklaringer af barnets funktionsnedsættelser er ikke nødvendigvis den ydelse, skolerne alene ønsker. Et kig i krystalkuglen viser en kompleksitet, som er uforenelig med en individorienteret tilgang til problemer. Vi skal i langt højere grad arbejde med i fællesskaberne i skolerne. Inklusionsfremmende paradigmer og PPRs faglighed Vi har i Område Indre By i Københavns Børne og Ungdomsforvaltning været optaget af den nyere ud-viklingspsykologi, der fremhæver samspillenes betydning for udvikling af identiteten. Hjernen er plastic, og selvom der i barnets tidlige udvikling er indikatorer på, at barnet får dys- 64

2 PPR skal i langt højere grad arbejde med i fællesskaberne i skolerne (t.v.) Jette Lentz er skolepsykolog og leder af PPR Indre By, Børne- og Ungdomsforvaltningen i København (t.h.) Kirsten Hanne Hansen er skolekonsulent i Område Indre By funktioner af den ene eller den anden slags ved fx en for tidlig fødsel eller når familien lever under vanskelige kår m.v., viser den nye forskning, at dette ikke behøver at være afgørende for, om barnet senere klarer sig i livet. Når PPR og skole i en fælles indsats skal skabe bedre muligheder for elever, der er i vanskeligheder i skolen, er udgangspunktet for at forstå problemer og løsninger af dem derfor, at elevernes hjerner udvikler sig i kraft af det sociale samspil, og at barnets problematiske adfærd er invitationer til kommunikation. Fænomenet diagnose skal således ses som et øjebliksbillede. Billedet er fastsat af os professionelle og er et øjebliksbillede på situationen her og nu. Dette gælder også andre beskrivelser, fx den pædagogiske psykologiske vurdering og den børnepsykiatriske vurdering. Konteksten er afgørende for vor tro på børns udviklingsmuligheder Bekymringskulturer kan være kvælende for børns udvikling (jf. spejlneuronforskningen). Skole og PPR skal derfor have øje for det uanede, de potentialer, som barnet besidder til videreudvikling. Tag fx begrebet tidlig opsporing hvad betyder det for at barn i førskolealderen, som er sen i sin sociale udvikling, at det hurtigt bliver opsporet som et barn med store vanskeligheder og derfor sendt til udredning i det psykiatriske system for måske at få diagnosen infantil autist? Hvis denne diagnose bliver en del af dette barns identitet i de kommende år, vil forældre, pædagoger og lærere måske mest se autisten i barnet og ikke alt det andet, dette barn indeholder. Der er så en fare for, at barnet ikke får udviklet sine potentialer og får den nødvendige feed back fra sine omgivelser til at udvikle disse. Måske er PPRs vurderinger og skolernes pædagogiske handleplaner for tilbageskuende? Måske kunne det være mere befordrende at se på barnets ressourcer for udvikling i en fremtid samt kigge på voksen- og børnefællesskaberne? Og stille sig selv spørgsmålet, hvorledes fungerer og samarbejder voksen- og børnefællesskaber? Disse kan netop vise sig at være en del af løsningen på barnets problemer frem for tidligt at sætte stempler på det med en diagnose. Lærerne skal klædes på til opgaven Indsatsen og behandlingen omkring børn i vanskeligheder i skolen må ikke reduceres til ord, men skal følges op af konkrete handlinger og pædagogiske strategier, der er udviklingsstøttende for barnet. Og her kommer den fælles indsats ind. Lærere på skolerne giver ofte udtryk for, at de gerne vil rumme børn i vanskeligheder i deres klasser, men at de ikke har kompetencerne til det. Vi skal i lokalforvaltningen anskue dette som en invitation til samarbejde, og det er vigtigt, at vi lytter til og respekterer denne invitation. Vi skal indgå i et ligeværdigt samarbejde med skoleledelsen for at medvirke til, at lærerne oplever, at de bliver klædt på til at klare opgaverne. Dette sker 65

3 Lærere vil gerne, men har ikke kompetencerne til at rumme børn i vanskeligheder i deres klasser bl.a. med ekstern bistand fra fx PPR psykologen, inklusionskoordinatoren og internt fra AKT-bistand m.v. på skolen. PPR, inklusionskoordinatoren og skolekonsulent er ofte vigtige aktører i disse sammenhænge, dels som udviklingsagenter, dels som kritiske sparringspartnere overfor skoleledelserne, når de skal beslutte om der skal iværksættes specialpædagogiske tiltag på skolen. Et eksempel på et sådan tiltag kunne være udviklingen af kompetencecentre med interne ressourcepersoner (fx AKT- og speciallærere) bygget op omkring princippet Hjælp til Selvhjælp. PPR og Socialforvaltningen (SOF) skal være tæt knyttet til skolerne for at danne et sikkerhedsnet og re-fleksionsgrundlag for skolerne. Der skal være tydelig struktur for at skabe klarhed. Det er nødvendigt at afdække kompetencer, skabe klarhed om processtyring og placere ansvar i forholdet til arbejdet med børn i vanskeligheder. Eksempelvis kan psykologer som en del af en fælles indsats lede udviklende processer med børn, familier og professionelle, tilbyde narrative samtaler med børn, kognitive sam-taler og evt. teste deres kognitive niveau. PPR psykologer kan igennem deres faglighed støtte det politiske samfundsmæssige ønske og mål om, at flere børn skal fastholdes i almenområdet. Den vurdering og det forslag, som udarbejdes fra PPR, har et inkluderende sigte og vil være skabt i samarbejde med andre (fag) grupper eksempelvis AKT lærere. Men også barnets og forældrenes stemme er nødvendige at inddrage. 66

4 Formålet er at færre børn bliver sendt til diagnosticering i børnepsykiatrien og til specialklasser og specialskoler Fokus på fællesskaber Som nævnt i indledningen, bør opmærksomheden i fremtidens PPR i højere grad være på fællesskaberne og stille sig spørgsmålet: Hvorfor kobles forståelser af barnets særlige behov (dvs. dets funktionsnedsættelse og diagnoser) til faglighed hos psykolog, lærere og pædagoger? Hvorfor kobles begrebet faglighed ikke i lige så høj grad på de konkrete erfaringer, som det pædagogiske personale og psykologerne m.fl. har gjort sig? Den nye PPR profil skal komme til udtryk ved, at psykologer og talepædagoger skal kunne arbejde i positionerne - som faglig udreder, konsulent og processtyrer. Fremtidens PPR har kapaciteten til at kunne arbejde med forældregrupper og lærerteam for herigennem at opbygge konstruktive og kreative samspil. Opgaven kan bestå i at lede processer, som skabes konkret på stedet, så refleksion og udvikling af viden og kunnen bliver mulig for alle involverede partnere. PPR psykologen vil have opmærksomhed på, at ekspertpositionen i nogle tilfælde kan medføre, at samarbejdspartnere (forældre, lærere og pædagoger) ikke bliver inddraget nok. PPR skal således støtte aktørerne (barn, forældre, lærere og pædagoger) i selv at udvikle relevante kompetencer i forhold til opgaven. Ressourcer i børnefællesskaber og hos forældre bør identificeres og inddrages aktivt i arbejdet. Hele paradigmeskiftet ligger i, at der ikke altid sker en tidlig individualisering af problemstillinger ved børn i vanskeligheder i skolen, men at konteksten ligeledes vægtes. Fokus på fællesskaber Som nævnt i indledningen, bør opmærksomheden i fremtidens PPR i højere grad være på fællesskaberne og stille sig spørgsmålet: Hvorfor kobles forståelser af barnets særlige behov (dvs. dets funktionsnedsættelse og diagnoser) til faglighed hos psykolog, lærere og pædagoger? Hvorfor kobles begrebet faglighed ikke i lige så høj grad på de konkrete erfaringer, som det pædagogiske personale og psykologerne m.fl. har gjort sig? Den nye PPR profil skal komme til udtryk ved, at psykologer og talepædagoger skal kunne arbejde i positionerne - som faglig udreder, konsulent og processtyrer. Fremtidens PPR har kapaciteten til at kunne arbejde med forældregrupper og lærerteam for herigennem at opbygge konstruktive og kreative samspil. Opgaven kan bestå i at lede processer, som skabes konkret på stedet, så refleksion og udvikling af viden og kunnen bliver mulig for alle involverede partnere. PPR psykologen vil have opmærksomhed på, at ekspertpositionen i nogle tilfælde kan medføre, at samarbejdspartnere (forældre, lærere og pædagoger) ikke bliver inddraget nok. PPR skal således støtte aktørerne (barn, forældre, lærere og pædagoger) i selv at udvikle relevante kompetencer i forhold til opgaven. Ressourcer i børnefællesskaber og hos forældre bør identificeres og inddrages aktivt i arbejdet. Hele paradigmeskiftet ligger i, at der ikke altid sker en tidlig individualisering af problemstillinger ved børn i vanskeligheder i skolen, men at konteksten ligeledes vægtes. Praksiseksempel: Fælles Indsats kurser på skoler Fælles Indsats (FI) kurser på skolerne er et specialpædagogisk udviklingstiltag i København, som er udsprunget af et ønske hos skoleledere og lærere om, at samarbejdet med PPR udvides til at tage del i en mere helhedsorienteret samarbejdsmodel. Desuden er det en del af Københavns kommunes inklusionsindsats, der handler om, at der er brug for flere inkluderende tilbud i almenområdet. 67

5 Det er i høj grad også skolen, lærerne, kulturen, som skal i udvikling Det begyndte med et ønske om at gøre op med en problematik om skyld. En problematik, der handlede om, at forældre mener, at deres barns vanskeligheder opstår, fordi skolen ikke forstår barnet. Og omvendt, at skolen mener, at barnets vanskeligheder skyldes, at forældrene ikke har løftet forældreopgaven. Forældrene inddrages som ligeværdige partnere, og der er et tæt parløb mellem forskellige professionelle, for eksempel pædagoger, lærere og psykologer. Forældrene i flerfamilieforløbene hjælper hinanden til at blive eksperterne i deres egne liv og deres børns liv. Processerne ledes af psykolog og lærere/pædagoger. Formålet med Fælles Indsats kurser Formålet med Fælles Indsats er at kvalificere arbejdet med børn i vanskeligheder i skolen, så færre børn bliver sendt til diagnosticering i børnepsykiatrien og til specialklasser og specialskoler. Det sker ved at forældre og professionelle arbejder sammen i en helhedsorienteret tilgang. Et børnekursus Fælles Indsats er et kursus for børn på Den Classenske Legatskole i København, hvor forældre, lærere og psykologer støtter børnene i at nå nogle aftalte sociale og faglige mål. Det kan foregå ved for eksempel at være til stede og holde børnenes mål levende ved blandt andet 68

6 Elevernes hjerner udvikler sig i kraft af det sociale samspil at forstærke selv små ændringer, som sættes i spil på kurset. Forældrene får en tættere relation til skolen og oplever anerkendelse for deres afgørende bidrag i kurset i forhold til deres børns udvikling. En af metoderne er at skabe sammenhænge, hvor der hos alle er tro og håb for barnet (de uanede muligheder). Dette sker, ved at PPR og skolelederen samler de betydningsfulde voksne og barnet og laver nogle fremadrettede mål sammen. Det vil være vigtigt at undgå de problemmættede historier og sætte fokus på det, der virker, og ressourcerne. Gennem arbejdet med Fælles Indsats skabes der mulighed for, at lærernes positioner udfordres, idet de sammen med forældrene har et delt ansvar for at der sker ændringer og udvikling i forholdet til ønsket om et positivt skoleliv for barnet. Deltagere i FI-kursus på skolen er AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel), skoleledere og pædagoger fra Den Classenske Legatskole og Område Indre By, PPR-psykologer, inklusionskoordinatorer og eksterne undervisere og supervisorer fra Psykcentrum i Hillerød. Skolekulturen skal udvikles Mange skoler i landet kender allerede familieorienterede indsatser i form af familieklasser. Vi har i Indre By valgt at kalde denne indsats Fælles Indsats, hvilket betyder, at PPR er en essentiel del af interventionen, ligesom både skole og forældre er. Skolens påvirkes af den specialpædagogiske indsats, idet det ikke kun er forældre og elev, der skal udvikle sig. Det er i høj grad også skolen, lærerne, kulturen, som skal i udvikling. 69

7 Det vil være vigtigt at sætte fokus på det, der virker, og ressourcerne Inklusion i Københavns Kommune vi tror på fællesskaber Indledning I Københavns Kommune har vi iværksat en Specialreform, der skal vende udviklingen, hvor man i en årrække har sendt flere og flere børn i specialskoler og -institutioner. Fremover er målet, at langt flere børn og unge skal inkluderes og være en del af fællesskabet i kommunens almene miljøer. Derfor handler reformen om at favne og skabe udviklings- og læringsmuligheder for flere børn og unge med særlige behov i almenområdet. Denne målsætning er til gavn for alle børn. Hvad er Specialreformen? Specialreformen er et 4-årigt projekt ( ) forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Målsætningen er en overordnet forandring i den pædagogiske tænkning - en tænkning rettet mod mere inklusion. Specialreformen handler om alle børn og unge i Københavns Kommune, både de fagligt stærke, de op til % der i løbet af opvæksten får tildelt støtte og alle de andre. De inkluderende indsatser finansieres ved at omprioritere op til 10 % af midlerne fra specialområdet til indsatser på almenområdet. Det betyder omorganiseringer på specialområdet, mens almenområdet vil få tildelt flere ressourcer til at kunne inkludere flere af de børn og unge der i dag udskilles til segregerede tilbud. Udfordringerne midlerne fra special- til almenområdet. Dette er blandt andet fordi der gennem en årrække har været legitimt at udskille børn til segregerede tilbud. Set i lyset af at der i flere år har været fokus på social arv og tidlig indsats, er dette måske en naturlig konsekvens. Men det har vist sig, at de børn der har gået på en specialskole kun sjældent får en ungdomsuddannelse. Dermed får alle børn ikke lige muligheder for at lære og udvikle sig socialt. og pædagoger på til at arbejde med et ressourcesyn og fokusere på barnet i relation til fællesskabet. pædagoger til at beholde børn, der udfordrer i fællesskabet. Incitamenter skabes blandt andet ved at tildele ressourcer på en måde der understøtter inklusionsindsatsen på den enkelte skole og institution. skal være på barnets funktionsnedsættelse, frem for at det udelukkende er diagnosen, der bestemmer, hvilket tiltag der er det rette for det enkelte barn 70

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser

5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser 5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser Hvad skal skolebestyrelserne være opmærksomme på ift. inklusion, enkeltintegration og ressourcecentre? V. Majbrit Møller, udviklingskonsulent

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Konsultativ støtte til elever og skoler

Konsultativ støtte til elever og skoler Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

PPR i en kommunal organisation 0-18 år. PPR Konference, Nyborg Strand Den 20. juni 2017

PPR i en kommunal organisation 0-18 år. PPR Konference, Nyborg Strand Den 20. juni 2017 PPR i en kommunal organisation 0-18 år PPR Konference, Nyborg Strand Den 20. juni 2017 1 Tak for invitationen vi er Malene Hein Damgaard, chefpsykolog PPR, leder af Fællesrådgivningen for Børn og Unge

Læs mere

et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter Grønnevang et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter Grønnevang Hvad omfatter det? Specialpædagogisk

Læs mere

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Bilag til ansøgning om midler fra pulje til inklusion 2016 Ballerup Kommune 1. Projektbeskrivelse (Kort beskrivelse af det projekt eller den indsats, kommunen søger om støtte til). Udvikling af en inklusionskultur

Læs mere

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR Ressourcer og ydelser Workshoppens indhold 1. Faktaboks 2. Et historisk rids 3. Aktuel praksis omkring Gensidige forventningsafstemninger 4. Konkrete eksempler

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening www.blivhoert.kk.dk 23. september 2011 Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening GODE TAKTER OG MISLYDE Specialreform 2.0 er på mange måder et fremskridt. Først

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Støtte, Rådgivning. og Sundhed i

Støtte, Rådgivning. og Sundhed i Aktivitets nr. Aktiviteter Ansvar Status 1. Uddannelse af sundhedsplejersker splejersker uddannes/vejledes i tidlig opsporing af tegn på autisme og sgruppen i og er ansvarshavende for dette delprojekt.

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere