Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration"

Transkript

1 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Loren Ramsay ALECTIA

2 Indhold 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET 1 1. DEMONSTRATIONSPROJEKTETS HOVEDAKTIVITETER FORMÅL MED DEN AKTUELLE AKTIVITET 1 2 AKTIVITETER OG METODER BOREARBEJDE INFILTRATION AF LUD Fortynding Infiltration Erstatningsboring 6 2. MONITERING Prøvetagning ph-målinger i felten Hurtigmetoder til monitering af hydrolyse Kemiske analyser, sedimentprøver Kemiske analyser, grundvandsprøver MOBILISERING MED SPRIT SIKKERHED VED FELTARBEJDE 9 STOFFER OG BEREGNINGER 10.1 STOFFER Nøgleparametre Navngivning af organofosfor stoffer Stofegenskaber Hydrolyseprocessen 12.2 BEREGNINGER Mængden af fortyndet lud Basebehov Fortynding Molaritet Densitet ph-værdi Infiltrationshastighed Vandkvalitet 17 4 RESULTATER PH MÅLINGER GRUNDVANDSPRØVER Farveudvikling Hydrolyseprodukter Færdigvarer Fosfor som forureningsindikator Kviksølv MOBILISERING MED SPRIT SEDIMENTPRØVER Relativt stofindhold i sedimentet Absolut koncentrationsniveau i sediment 2 5 DISKUSSION & KONKLUSIONER DISKUSSION 4

3 5.1.1 Forureningsmængde Hydrolyseret mængde Metodeudvikling i forbindelse med prøvetagning/kemiske analyser Kontakt enhancement KONKLUSIONER 7 5. UAFKLAREDE SPØRGSMÅL 8 6 REFERENCER 9 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag Bilag 4 Bilag 5 FELTSKEMAER, PRØVETAGNING FELTSKEMAER, PH-MÅLING KEMISKE ANALYSER, SEDIMENT KEMISKE ANALYSER, GRUNDVAND KEMISKE NØJLEPARAMETRE

4 Sammenfatning Det aktuelle notat indgår i et projekt, der har til formål at demonstrere afværgeforanstaltningerne basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning. Demonstrationen foregår i pilotskala under realistiske feltforhold på lokaliteten med henblik på at danne grundlaget for projektering af fuldskala afværgeforanstaltninger samt vurdere anlægsøkonomien. Demonstrationsprojektet omfatter en række hovedaktiviteter, opdelt i faser. Det aktuelle notat omhandler alene aktiviteten ludinfiltration. Formålet med denne aktivitet er at dokumentere virkningen af in-situ basisk hydrolyse i felten. I forbindelse med hovedaktiviteten Ludinfiltration blev følgende delaktiviteter udført: Borearbejde Infiltration af lud Monitering Mobilisering af forurening med sprit Undersøgelserne viste følgende: 1. Der blev fundet hovedsagelig EP i sedimentet ved forsøgsfeltet. 2. Parathion i sedimentet er meget inhomogent fordelt.. Infiltration af lud (1:20 fortynding af 27 % natronlud) skete uden problemer. 4. Hydrolyseprocessen blev indledt meget hurtigt (efter få timer var der dannet hydrolyseprodukter og vandet blev misfarvet). 5. Den høje ph-værdi i forsøgsfeltet holdte sig i minimum måneder. 6. Efter måneder blev der dannet store mængder hydrolyseprodukterne EP2-syre og PNF i forsøgsfeltet (op til hhv. 504 og 16 mg/l). 7. Forholdet mellem dannelse af EP2-syre og PNF var tæt på den forventede støkiometriske fordeling. 8. I pilotforsøget var der formentlig tale om en svag densitetsflow (ph målinger indikerede at luden sank lidt). 9. Der kunne ikke observeres noget fald i sedimentets indholdet af EP ved forsøgsfeltet efter 6 måneder. 10. Der var dårlig overensstemmelse mellem felt og laboratorie phmålinger. 11. Der blev fundet op til 10 mg/l kviksølv i grundvandet ved forsøgsfeltet, måneder efter ludinfiltration. Resultater indikerer, at en del af depotets kviksølv mobiliseres af luden og dermed kan fjernes. 12. Der er ikke umiddelbare tegn på, at sprit mobiliserer parathion fra sedimentet. Det kan dog ikke afvises, at længere tid end de anvendte 4 timer vil medføre en større mobilisering. 1. Hurtig måling for organofosfor stoffer er for kompliceret til at være egnet til feltbrug. Anvendelse af total-p som indikator for opløst forurening kan være anvendelig til visse forhold.

5 Blandt de uafklarede spørgsmål i forbindelse med infiltration er: 1. Kontakt mellem lud og forureningen. Selv om indholdet af hydrolyseprodukter i vandfasen steg kraftig, blev indholdet af EP i sedimentet ikke formindsket. Da hydrolysereaktionen i vandfasen vides at være hurtig ved høj ph, vurderes dette at skyldes manglende kontakt mellem lud og forureningen. Det er uklart, hvad årsagen til den manglende kontakt er, og hvordan kontakten kan forbedres mest muligt. En række metode enhancements er foreslået. 2. Hvordan vil hydrolyse forløbe i en hot spot? Målinger viser, at forsøgsfeltet ikke er placeret i et hotspot. Udviklingen i koncentrationen af hydrolyselprodukter med tiden i en hotspot er dermed ikke afprøvet i praksis.. Hvor væsentlig er densitetsflow? Hastigheden, hvormed lud synker er ikke klarlagt ved de eksisterende undersøgelser. Hertil kommer, at koncentrationen af klorid og dermed densiteten er ujævnt fordelt i depotet. Det foreslås, at fordeling af klorid kortlægges (evt. ved ledningsevnemålinger) og at densitetsflow modelleres. 4. Kviksølv. Demonstrationen har vist, at kviksølv mobiliseres af lud. Det er dog ikke klarlagt hvilken tilstandsform det befinder sig i, og derfor er det ikke klarlagt, hvorfor det opløses. 5. Metodeudvikling. Der er behov for udvikling af den anvendte procedure omkring prøvetagning og kemiske analyser, specielt mht. prøvemængde/homogenisering, ekstraktion og ph-regulering.

6

7 1 Indledning 1.1 Baggrund I 2006 gennemførte Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen en systematisk vurdering af 6 forskellige afværgeteknologier overfor sediment- og grundvandsforureningen i depotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange. De undersøgte afværgeteknologier var basisk hydrolyse, biologisk nedbrydning, termisk assisteret oprensning, kemisk oxidation, anvendelse af nul-valent jern samt bortgravning. På basis af resultater fra disse vurderinger blev basisk hydrolyse /1/ og biologisk nedbrydning /2/ udvalgt til det videre forløb. Derfor inviterede Miljøstyrelsen, Region Midtjylland og Aktor Innovation udvalgte firmaer til et møde den 0. januar 2007 om det videre forløb. DGE, Watertech (senere ALECTIA) og DHI blev anmodet om at indlede et samarbejde med henblik på demonstration af en afværgeforanstaltning bestående af en kombination af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning. Det nuværende notat indgår i afrapportering af denne demonstration. 1.2 Formålet med demonstrationsprojektet Formålet med projektet er at udføre en demonstration i pilotskala under realistiske feltforhold på lokaliteten med henblik på at danne grundlaget for projektering af fuldskala afværgeforanstaltninger og præcise vurderinger af anlægsøkonomien. 1. Demonstrationsprojektets hovedaktiviteter Hovedaktiviteterne til dette arbejde er fastlagt via en række skrivelser og møder (en opfordringsskrivelse //, to møder /4/ & /5/, separate oplæg fra hhv. DGE/Watertech & DHI, et fællesoplæg, et revideret fællesoplæg /6/ og opfølgende skrivelser /7/, /8/ & /9/). Opgaven blev senere udvidet med flere aktiviteter /10/. Dette har resulteret i følgende hovedaktiviteter, opdelt i faser: Fase 1 Fase 2 - Borearbejde/hydrologiske tests - Kolonne tests - Batch tests - Ludinfiltration - Robusthed af materialer - Biologisk vandrensning - Påvirkning af geokemi - Vandretention - Bufferkapacitet - Infiltrations tests Fase - Vurdering af redoxforhold - Skitseprojekt 1.4 Formål med den aktuelle aktivitet Dette notat omhandler alene aktiviteten Ludinfiltration. Formålet med denne aktivitet er at dokumentere virkningen af in-situ basisk hydrolyse i felten. 1

8 2 Aktiviteter og metoder I forbindelse med hovedaktivitet Ludinfiltraton er følgende delaktiviteter udført: Borearbejde Infiltration af lud Monitering Mobilisering af forurening med sprit Kemiske analyser af forureningskomponenter i sediment og grundvand blev udført ved Cheminovas laboratorium, Rønland. Måling af fosfat og kviksølv blev udført af Milana, Helsingør. 2.1 Borearbejde Der er udført borearbejde i forsøgsfelten ad flere omgange. Før ludinfiltration blev der udført en række filterboringer i et forsøgsfelt. Dette arbejde fandt sted i perioden oktober Under ludinfiltration den 2. april 2008 blev der udført en filterboring til erstatning af den centrale infiltrationsboring. Efter ludinfiltration blev der udført en række kontrolboringer uden filtre den 7. oktober Arbejdet beskrives kort i de efterfølgende afsnit. Placering af boringerne vises i Figur 2-1. Den egentlige afrapportering af borearbejdet findes i et separat notat. x DGE16 DGE5 2 meter DGE6 DGE17 N Vesterhavet DGE4A DGE4B DGE18 DGE1 DGE7 DGE20 DGE2 DGE19 infiltrationsboring ringboring kontrolboring Figur 2-1 Principskitse af boringerne i forsøgsområdet. x ikke filtersat 2

9 Forsøgsfeltet er opbygget af en central infiltrationsboring og 5 klynger af moniteringsboringer, de såkaldte ringboringer, se tabellen. Ringboringerne blev udført for dels at skaffe sedimentprøver til at vise udgangspunktet for forureningen og dels for at muliggøre monitering af grundvandet. Hver klynge består af separate boringer med 20 cm afstand, filtersatte i forskellige dybder. Kontrolboringer blev udført i mellemrummene mellem de filtersatte ringboringer efter ludinfiltration og henstand til at give tid til basisk hydrolyse. Kontrolboringerne blev udført for at skaffe sedimentprøver til kemiske analyse og blev filtersat for at give et moniteringspunkt til ventilationsforsøg, se separat notat. Tabel 2.1 Oversigt over filterboringerne i forsøgsfeltet. Nummer Filtertop Filterbund Diameter Type DGE-4a Infiltration DGE-4b Infiltration DGE-1 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-2 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-5 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-6 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-7 6,5 7,0 50 Ring - - 7,0 7,5 50 Ring - - 7,5 8,0 50 Ring DGE-16 Kontrol DGE-17 Kontrol DGE-18 Kontrol DGE-19 Kontrol DGE-20 Kontrol 2.2 Infiltration af lud Der blev indkøbt 60 dunke á 25 liter indeholdende 27 % natronlud (svarende til 8,8 M NaOH) fra kemikalieleverandørfirmaet S. Sørensen, Thisted. Vægtfylden af luden er 1.00 g/l ved 20º C Fortynding Luden blev fortyndet den 2. april 2008 på stranden ved Høfden. Dette skete ved batchvis blanding af vand og lud i to liters palletanke. Der blev iblandet 2 dunke lud under opfyldning af hver palletank. Dette svarer til en koncentration på 0,44 M NaOH og en vægtfylde på ca g/l.

10 Figur 2-2 Opstilling på infiltrationsdagen med luddunke til højre. Fortyndingsvand i palletanke til venstre og forsøgsfeltets boringer i forgrunden. Til fortyndingsvandet blev der anvendt to forskellige kilder, begge bestående af almindeligt drikkevand. Den første kilde var vand fra vandhanen i teknikbrønden på grunden. Her blev der anvendt ca. 50 m almindelig ¾ haveslange til at transportere vandet til blandingstankene. Den anden kilde var drikkevand fra Cheminova. Dette vand blev kørt i 2 palletanke fra påfyldning ved Cheminova til stranden ved hjælp af en gummiged fra entreprenørfirmaet Laurits Vejlby ApS, Lemvig. Tankene blev placeret på en stabel paller således, at vandet kunne løbe via en 2 slange og gravitation til blandingstankene. Formålet med at anvende 2 vandkilder var udelukkende at forkorte infiltrationsarbejdet. Lud og fortyndingsvand blev blandet ved hjælp af et speciallavet piskeris koblet til en håndholdt boremaskine. Dette var væsentligt, da densiteten af lud er større end vand, og luden ellers vil lægge sig på bunden af blandingstanken Infiltration Til fuldskala oprensning, er det tanken at det øvre magasin indenfor spunsen tømmes mest muligt for vand inden der infiltreres lud. Infiltration af lud i den resulterende umættede zone forventes bedre at kunne skabe kontakt mellem lud og forureningen end infiltration af lud i en mættede zone, som det blev udført i demonstrationen. Det var ikke praktisk muligt at tømme vandet ved demonstrationen uden at anlægge en spunscelle omkring forsøgsområdet. Af budgetmæssige årsager blev det valgt at udføre demonstrationen uden spuns omkring forsøgsområdet. Infiltrationen af den fortyndede lud i grundvandet blev påbegyndt den 1. april Her blev en enkelt blandingstank fyldt med 2 dunke lud og vand fra teknikbrønden, og den fortyndede lud blev infiltreret ved gravitation i den centrale boring DGE-4a som en slags generalprøve. Til infiltrationen blev der anvendt ca. 5 meter 2 slange fra en studs ved bunden af blandingstanken. Infiltrationen forløb uproblematisk. Herefter blev begge blandingstanke fyldt 4

11 med 2 dunke lud hver samt vand fra teknikbrønden, således at de var klar til infiltration næste dag ring boring 2 meter membran originalt vandspejl infiltrationsboring Figur 2- Profil af forsøgsområdet ved Høfde 42. lud infiltration aktuelt vandspejl silt lag ring boring Den resterende lud blev infiltreret onsdag den 2. april Luden blev i starten infiltreret i boring DGE-4a. De 2 blandingstanke blev infiltreret (én af gangen), hvorefter der blev infiltreret ca. 1½ blandingstank med vand fra Cheminova (dvs. i alt ca. 4½ m fortyndet lud). På dette tidspunkt i forløbet blev der opdaget 2 problemer. For det første kunne der konstateres små hvide flager, der svævede i palletankene, der blev brugt til at transportere vand fra Cheminova. Ved nærmere belysning kunne det fastlægges, at der var tale om rester af antiskumningsmiddel, der bliver brugt på Cheminova i forbindelse med spildevandsrensning. Midlet stammede fra urensede, brugte palletanke. For det andet kunne man konstatere, at vandet fra Cheminova havde en svag mørk farve. Ved nærmere drøftelser med Sven Erik Bjerg, Cheminova viste det sig, at vandet stammede fra brandhanen ved baderumsbygningen, der var en død ende i en ledningsstrækning uden cirkulation, og at vandet stammede fra Cheminovas egen boring. Vandet var således meget gammelt og har formentlig indeholdt jern- og manganpartikler. Infiltration af 1½ m fortyndet lud med rester af antiskumningsmiddel inden problemet blev opdaget resulterede i, at infiltrationsboringen 4a blev tilstoppet. Efter et mislykket oprensningsforsøg ved spuling ved hjælp af Arkil Miljø A/S borerig blev det efter kontakt med Region Midtjylland besluttet at udføre en erstatningsboring, DGE4b, se nedenfor. Vandet i alle tankene blev tømt, der blev skaffet nye palletanke til vandtransport uden rester af antiskumningsmiddel, og der blev fremover anvendt drikkevand fra kedelhuset, en ledningsstrækning med byvand og med cirkulation. 5

12 Efter udførsel af erstatningsboringen blev infiltrationen genoptaget. Der blev ikke stødt på yderligere problemer i forbindelse med infiltrationen. I alt blev der infiltreret 28½ m fortyndet lud (1½ m blev smidt ud). Infiltration af de sidste 25 m skete over en periode på ca. 4 timer. Efter infiltration blev alle filterboringerne forseglet med lufttæt låg. Formålet var at forhindre adgang af kuldioxid fra luften, der kunne sænke ph i boringsrør samt evt. danne carbonatudfældninger Erstatningsboring Som nævnt ovenfor blev der ved hjælp af Arkil Miljø A/S udført en erstatningsboring ca. 0 cm fra den gamle infiltrationsboring DGE 4a. Erstatningsboringen benævnes DGE 4b. Boringen blev udbygget med 6 mm PEH rør og et 4m-langt filterinterval fra 4-8 m under terræn. 2. Monitering I forbindelse med demonstrationen blev der udført målinger og kemiske analyser ved forskellige tidspunkter med forskellige formål: Tabel 2.2 viser en oversigt over de udtagne prøver. Tabel 2.2 Oversigt over målinger og kemiske analyser Tidspunkt Dato Parametre Antal Hovedformål prøver Sediment Før start Forurening 18 Udgangspunkt Efter 6 måneder Forurening 18 Slutresultat Grundvand Før start ph 2, forurening 16 Udgangspunkt ph check A ph 1 16 ph kontrol ph check B ph 1 16 Udbredelse af lud 4 timer ph, forurening 14 Hydrolyse monitering 9 dage ph, forurening 14 Hydrolyse monitering 1 måned ph, forurening 14 Hydrolyse monitering måneder ph, forurening 14 Hydrolyse monitering 1 kun målt i felten; 2 kun målt i lab 2..1 Prøvetagning Prøver blev udtaget ved hjælp af en dedikeret campingpumpe koblet til et 12V batteri. Monteringsboringerne indeholder ca. 2-4 liter i borerøret (der er ca. 2,2 l/m i en ø 5 mm boring). Der blev typisk forpumpet 0 60 sekunder, svarende til 5-10 liter. I praksis blev forpumpningens længde styret af farveskift i det oppumpede vand (der blev ofte observeret farveskift i det oppumpede vand efter at de stillestående vand i borerøret var blev fjernet). Årsagen til den lille forpumpning var at undgå forstyrrelse af mønstret af lud og forurening i grundvandet. Prøverne til bestemmelse af forureningsindhold blev udtaget i 100 ml glasflasker med skruelåg fra Cheminova. Prøverne blev afleveret til 6

13 Cheminovas laboratorium, samme dag som de blev udtaget, til opbevaring ved frysning indtil analyse kunne finde sted. Det oppumpede vand blev opsamlet i en plastdunk og tømt i grædebrønd GB A/B. Ved prøvetagningen den 5. maj 2008 blev det oppumpede vand tømt efter ønske fra Arkil Miljø A/S i grædebrønd GB B/C. Feltskemaer fra prøvetagning findes i Bilag ph-målinger i felten ph blev målt i moniteringsboringerne både inden infiltration, under infiltration samt ved monitering efter infiltration, se Tabel 2.2. ph blev målt ved et håndholdt WTW ph-meter. Feltskemaer fra ph-måling findes i Bilag Hurtigmetoder til monitering af hydrolyse I forbindelse med styregruppemøder, blev værdien af en hurtigmetode, der kunne monitere fremdriften af hydrolysen over tid, drøftet. Specifikt blev muligheden for at anvende fosfat nævnt. Måling af P: Hydrolyse af fosforholdige færdigvarer producerer forskellige fosforholdige hydrolyseprodukter såsom EP2-syre. Hydrolyseprodukterne er opløselige i vand, hvorfor man forventer en stigning i fosforindholdet i vandfasen i takt med, at hydrolysen skrider frem. For at måle denne fosformængde er der behov for et oplukningstrin, hvor det organiske stof destrueres og fosfor frigives. Der kan også forekomme orto-fosfat (dvs. uorganisk fosfor). Orto-fosfat forventes ikke umiddelbart at stige ved basisk hydrolyse af færdigvarerne. På denne baggrund kan der være behov for at anvende 2 analysemetoder; totalfosfor og orto-fosfat. Det interessante tal er således forskellen mellem disse to resultater. For at undersøge muligheden for at anvende fosforanalyser blev et sæt grundvandsprøver, udtaget fra filtrene i forsøgsfeltet måneder efter start af hydrolyse, analyseret på Milana, Helsingør. Resultaterne kunne derfor sammenlignes med et prøvesæt udtaget samtidig og analyseret for de enkelte forurenede stoffer af Cheminovas laboratorium. Det bemærkes, at firmaet Hach-Lange har et kit til måling af total fosfor. Her sker destruktion ved hjælp af svovlsyre og opvarmning til 100º C i en time i en specialbygget varmeblok. Herefter dannes det sædvanlige farvede molybdænblåt kompleks ved tilsætning af kemikalier. Prøven måles på spektrofotometer. Test kit for organofosfor pesticider: Der blev indkøbt et OP/Carbamate testkit fra Abraxis, Ivyland, Pennsylvania med kemikalier til 20 prøver. Metoden er baseret på Ellman-metoden, hvor en farvereaktion producerer en gul farve, der måles spektrofotometrisk ved 405 nm. Fremgangsmåden ved analysen omfatter tilsætning af prøven til et reagensglas, hvorefter der tilsættes 2 dråber oxidizer (inkuberes 5 min. ved 70ºC), 2 dråber neutralizer, 2 dråber Ach-E substrat (inkuberes 0 min. ved 7

14 70ºC), 2 dråber ATC-substrat, 2 dråber chromogen-dtnb (inkuberes 0 min. ved 70º C) og 2 dråber stopopløsning, hvorefter der måles på spektrofotometer. Denne fremgangsmåde er så kompliceret, at der egentlig er tale om en laboratoriemetode og ikke et feltvenlig testkit. Det blev vurderet, at metoden ingen fordele har i forhold til Cheminovas metode, hvorfor metoden blev droppet Kemiske analyser, sedimentprøver Analyse af forureningskomponenter i sediment blev udført af Cheminova s laboratorium. Den generelle fremgangsmåde gives nedenfor: Prøveforberedelse til polære stoffer: homogenisering med en ske udtagning af en delprøve på 1 eller 2 g (afhængig af ønsket detektionsgrænse) tilsætning af 10 ml,5 % NaCl og 2 ml toluen 1 x 0 sekunder manuel udrustning centrifugering Prøveforberedelse til polære stoffer: udtagning af en delprøve på ca. 5 g tilsætning af 10 ml milli-q vand evt. kontrol af ph og justering til neutral 10 min. i ultralydsbad centrifugering Analyse: Polære stoffer (som EP2-syre) blev målt i 20µl af vandfasen ved højtryks væskekromatografi (HPLC) med solvent bestående af en 10 % bufferopløsning med ph 7 PNF blev målt i 100µl af vandfasen ved HPLC med solvent bestående af 10 % bufferopløsning med ph 2,5 Upolære stoffer (som parathion) blev målt i toluenfasen ved gaskromatografi (GC) 2..5 Kemiske analyser, grundvandsprøver Analyse af forureningskomponenter i sediment blev udført af Cheminova s laboratorium. Den generelle fremgangsmåde gives nedenfor: Prøveforberedelse til upolære stoffer: ca. 20 ml prøve ekstraheres med 2 ml toluen Prøveforberedelse til polære stoffer: ingen Analyse: Polære stoffer (som EP2-syre) blev målt i vandprøven ved højtryks væskekromatografi (HPLC) Upolære stoffer (som parathion) blev målt i toluenfasen ved gaskromatografi (GC) 8

15 Analyse af kviksølv er foregået på Milana, Helsingør. Til oplukning er der anvendt salpetersyre ved dansk standard metode DS 2210 og til analyse er der anvendt atomabsorption, hydridmetoden. 2.4 Mobilisering med sprit For at vurdere om sprit kan mobilisere parathion fra sedimentet efter basisk hydrolyse, blev liter IPA sprit infiltreret i forsøgsfeltet den 15. august Denne afværgemetode er blevet anvendt en del i udlandet under navnet flushing. Forsøget var et såkaldt push-pull forsøg, dvs. at alkohol blev infiltreret i et filter (push), hvorefter der blev udtaget prøver fra samme filter (pull). De udtagne prøver blev analyseret på Cheminovas laboratorium. IPA sprit består af 99,9 % alkohol, hvoraf 10 % er 2-propanol (isopropyl alkohol) til denaturering og resten er ethanol. Det bemærkes, at der er krav om bevilling efter spiritusafgiftsloven til afgiftsfrit at købe IPA-sprit. IPA-sprit blev indkøbt hos Kemetyl, Køge. Forsøg med at anvende en 12-V Whale pumpe til infiltration af spritten viste, at filtrene ikke kunne tage imod ydelsen. Derfor blev spritten infiltreret ved hjælp af gravitation. Spritten blev ligeligt fordelt i følgende filtre (dvs. godt 00 liter i hver): DGE-1, bund DGE-2, bund DGE-7, bund Disse filtre blev valgt, da de udviste tilstedeværelse af parathion selv 1 måned efter ludfinfiltration (de data, der var tilgængelig på det tidspunkt). Dette kan indikere, at der er mere parathion tilstede i sedimentet, der evt. kan mobiliseres af et organisk opløsningsmiddel. Der blev udtaget prøver (fra de samme filtre spritten blev infiltreret i) 4-4½ timer efter infiltrationen. Prøverne blev udtaget ved hjælp af Whale pumper. Det var problematisk at oppumpe spritten, formentlig fordi materialerne i Whale pumperne ikke egner sig til organiske opløsningsmidler. Dette udmøntede sig i, at pumperne gik i stå efter meget kort tid. Derfor var forpumpning begrænset til få liter, mindst i DGE Sikkerhed ved feltarbejde På grund af forureningens toksiske egenskaber og ludens ætsende egenskaber er sikkerhed i forbindelse med feltarbejde et vigtigt punkt. Til beskyttelse mod forurening blev der anvendt gummihandsker samt evt. engangsdragt. Der var kulmaske til rådighed til brug ved prøvetagning og for eksempel arbejde i teknikbrønden. Til beskyttelse mod luden blev der anvendt gummihandsker med hyppigt skift samt tætsluttende sikkerhedsbriller. Der var rindende hanevand og øjenskyllevæske til rådighed hele tiden under feltarbejdet. 9

16 Stoffer og beregninger I forbindelse med forberedelserne til pilotskala forsøget var der behov for en del beregninger. For god ordens skyld er de vigtigste beregninger samlet nedenfor..1 Stoffer.1.1 Nøgleparametre De forureningskomponenter, som er vurderet til at udgøre den største risiko for vandkvaliteten i Vesterhavet /14/, er: Parathion (EP) Methylparathion (MP) Ethyl-sulfotep (sulfotep) Fyfanon (malathion, FYF) Diethylthiofoforester (EP2-syre) EP1 Kviksølv Herudover er følgende stoffer også vigtige: Para-nitrofenol (PNF) Aminoparathion (A-EP) Denne liste af 9 stoffer omfatter formentlig de mest relevante stoffer ved Høfde 42 depotet..1.2 Navngivning af organofosfor stoffer De såkaldte færdigvarer er blevet produceret, fordi de er toksiske overfor insekter og dermed har en pesticidvirkning. Disse varer består generelt af 2 halvdele, forbundet af en ester binding med fosfor som det centrale atom. Hermed er der tale om organiske fosfor pesticider. Når der angives en forkortelse for færdigvarerne og deres nedbrydningsprodukter, henvises til den generelle kemiske struktur i Figur -1: 10

17 X4 R1 X1 P X2 R2 X Y Figur -1 Den generelle kemiske struktur af en fosforester. P står for fosfor X1-X4 er oxygen eller svovl (normalt er X4 svovl) R1 & R2 og Y er typisk methyl (betegnes M) eller ethyl (betegnes E) Forkortelser angives som R1R2YX1X2XPX4. Hvis R1, R2 og Y er ens, angives kun et M eller E i stedet for alle tre. Da X4 er normal svovl, ender mange forkortelser med PS. Eks: MOOSPS har en methylgruppe for R1, R2 og Y (derfor nøjes man med at skrive M), ilt for X1 og X2, svovl for X og X4. Hvis der er tale om en diester, har molekylet brint for Y..1. Stofegenskaber Færdigvarerne er ikke ladede og de binder relativ stærkt til jordens indhold af ler og naturligt organisk stof. Hermed har færdigvarerne en forholdsvis ringe opløselighed og høj K ow. Disse egenskaber er årsagen til, at man ikke blot kan oppumpe forureningen ved Høfde 42. Ved hydrolyse ændres disse egenskaber, se.1.4. Bilag 5 giver en række egenskaber for nogle af disse stoffer og deres nedbrydningsprodukter. Figur -2 viser sammenhæng mellem to egenskaber, nemlig opløseligheden i vand og ti-tals logaritme til oktanol/vand-forholdet (som udtrykker forureningens sorptionsevnen til sediment). Grafen viser, at jo stærkere stoffet binder til sedimentet, jo ringere opløselighed har den (og omvendt). Stofferne falder i to grupper: færdigvarer, der sorbere til sediment, og hydrolyse-/nedbrydningsprodukter, der kan opløses i vand. Dette er grundlaget for at basisk hydrolyse muliggør oppumpning af de dannede produkter. 11

18 100,000 10,000 PNF EP2 Opløselighed (mg/l) 1, paraoxon FYF MP EP sulfotep log Kow Figur -2 Sammenhæng mellem opløselighed og log oktanol/vand-forholdet for udvalgte organofosfor forbindelser og omdannelsesprodukter En anden vigtig egenskab er densitet. Som det ses af Bilag 5, er densiteten af mange af forureningskomponenterne i størrelsesordenen 1,20-1,0 kg/l. Dette er sammenligneligt med densiteten af 27 % natronlud (1,0 kg/l), mens densiteten af havvand er noget mindre (1,0 kg/l). Densiteten af forureningen har medført, at en stor del af forurening er endt på toppen af det indskudte lerlag..1.4 Hydrolyseprocessen Ved processen basisk hydrolyse brydes en ester binding og der dannes to hydrolyseprodukter, se Figur -. H C H C S O P O O parathion (EP-) O N + O - + HO - hydroxid H C O H C S O P O - + O O - fosforsyre diester (EP-2 syre) p-nitrophenol (PNF) N + O - Figur - Processen basisk hydrolyse vist med kemiske strukturer. Hydrolysen ødelægger den ønskede pesticidvirkning, hvorfor organofosfor pesticider ikke må opbevares i fortyndet tilstand, da de mister deres virkning, 12

19 specielt i vand med forhøjet ph-værdi. Organofosforforbindelser (fx parathion eller sulfotep) og carbamater (fx carbaryl eller pirimicarb) er generelt mere udsatte for hydrolyse end chlorerede kulbrinter (fx DDT eller dieldrin) og pyrethroider (fx lambda-cyhalothrin eller alpha-cypermethrin). Fra landmandens synsvinkel medfører denne basiske hydrolyse et uønsket tab af sprøjtemidlets aktivitet. Derfor findes der utallige vejledninger til landmænd om at kontrollere sprøjtevandets ph og at undgå at lade sprøjtemidlet ligge i tanken natten over inden anvendelse /19/. I forbindelse med afværgeprojektet, er denne reduktion i toksicitet en meget positiv effekt. Ud over at gøre forureningen mobil (se nedenfor), således at den kan oppumpes og fjernes, reduceres basisk hydrolyse forureningens farlighed overfor mennesker. Hydrolyseprodukterne er generelt negativt-ladet ved høj ph. Dette forhold har afgørende betydning for mobiliteten, da der ikke sker sorption til negativt ladede lerpartikler, og da vandopløseligheden stiger enormt. Hermed bliver forureningen mobiliseret, hvor det let kan oppumpes. En beskrivelse af hydrolyseprocessen og dens kinetik under forskellige forhold er undersøgt allerede før 1972 /20/. I dette studie fandt man en første ordens kinetik for parathion med følgende sammenhæng mellem hastighedskonstanten og ph-værdi: Tabel.1 Hastighedskonstanter for hydrolyse af parathion (udgangskonc. 11 mg/l) /20/. ph Hastighedskonstant Halveringstid (d) K (t -1 ) 7,4 2,7 x ,0 1, x ,4 2,1 x ,4 Den samme reference beskriver, at hydrolysekinetikken af organofosforforbindelser afhænger af molekylets sammensætning. For eksempel kan methylestre hydrolyseres lettere end ethylestre. Generelt vil grupper, der trækker elektroner væk fra fosforatomet, lettest kunne hydrolyseres. Flere detaljer om betydningen af forbindelsens struktur ses i /21/. Grundvandets temperatur er også væsentlig for hydrolysekinetikken. I et studie af temperaturens effekt fandt man /22/ en aktiveringsenergi (E a ) mellem 15 og 40 kj/mol, afhængig af stoffet (phosalon og myclobutanil blev undersøgt). Aktiveringsenergi kan opfattes som en energibarriere, der forhindrer spontane kemiske reaktioner fra at ske hurtigt. Ofte ligger aktiveringsenergier på omkring 50 kj/mol, svarende til ca. en fordobling af reaktionshastigheden for hver 10 C stigning i temperaturen. Hermed er der ingen forventning om, at de forholdsvis kolde grundvandstemperaturer gør mere end en faktor 2 forskel på hydrolysens halveringstider i forhold til halveringstider bestemt under forsøg ved fx stuetemperatur. Af nyere dato kan nævnes forsøg på afværgeforanstaltninger ved brug af teknikken flushing i kombination med hydrolyse /2/. Her blev der tilsat ethanol til en jord forurenet med stoffet phosalon. Ethanol blev anvendt til at forbedre ekstraktion af forureningen og hydrolysen blev anvendt til at 1

20 nedbryde forurening i det oppumpede vand. Man opnåede 99 % fjernelse fra jorden med flushing med 7 porevoluminer og 10 % ethanol. Hastighedskontanter for basisk hydrolyse ved forskellige ph-værdier ses nedenfor: ph Hastighedskonstant K (t -1 ) Halveringstid (d) 10 2, x 10-1,0 11 4,7 x ,5 12 6,8 x ,0 Tabel 2-2: Hastighedskonstanter for hydrolyse af phosalon (udgangskonc. 25 mg/kg jord) /2//. Som det ses af tabellen, er der her tale om meget hurtig nedbrydning af stoffet phosalon. Der blev ikke set nogen signifikant indflydelse på hydrolysehastigheden, som skyldtes ethanols tilstedeværelse. Effekten af temperaturen blev kvantificeret med en E a på 2-5 kcal/mol, dvs. en begrænset temperaturafhængighed for dette stof..2 Beregninger.2.1 Mængden af fortyndet lud Forsøgsfeltet har en radius på 2 meter. For at sikre, at det infiltrerede lud når ud til alle ringboringerne, blev det planlagt at infiltrere lud ca. 1 meter forbi ringboringer, dvs. en radius på meter. Infiltrationsboringen har et filterinterval på 2 meter. På basis af borejournalen for den dybe boring DGE- (se /12/) forventes det, at lerlaget ligger i ca. 8,5 meters dybde, dvs. ½ meter dybere end bunden af filtret. Hermed er der ca. 2½ meter fra toppen af infiltrationsboringen til lerlaget. Hvis man antager, at den infiltrerede lud vil erstatte grundvandet i en cylinderform med en højde på 2½ meter, kan den nødvendige ludmængde beregnes som nedenfor. Her antages, at porøsiteten er 40 %. 2 0,40m vand π 2,5m 28m _ fortyndet_ lud m jord Hermed ses, at infiltration af ca. 0 m bør sikre, at luden erstatter grundvandet i en afstand på ca. meter fra infiltrationsboringen, dvs. 1 meter forbi ringboringerne..2.2 Basebehov Fortynding af luden bestemmes af basebehovet i forsøgsfeltet. Basebehovet stammer fra følgende forhold: 1. Overvindelse af den naturlige bufferkapacitet af sedimentet 2. Neutralisering af hydrolyseprodukter. Overvindelse af den naturlige bufferkapacitet i grundvandet 4. Andre buffersystemer 14

21 Det nødvendige antal kg NaOH kan beregnes ved at lægge disse 4 forhold sammen. Resultater fra notatet om bufferkapacitet viser, at basebehovet hovedsagelig stammer fra det sidste punkt. Denne ukendte buffer er ikke undersøgt, men kan skyldes enhver form for stof, der kan optræde som syre ved høj ph. Dette kan omfatte phosphat, phenol- eller andre funktionelle grupper på organisk stof fra deponeret slam, ammonium, svovlbrinte m.fl. Nedenfor vises beregning af basebehovet for forsøgsfeltet. Det bemærkes, at basebehovet til neutralisering af hydrolyseprodukter er beregnet ud fra en gennemsnitskoncentration af moderstof for hele Høfdedepotet. Forureningen ved forsøgsfeltet ligger under dette niveau. 4 behov dim ent kydrolyseprodukter grundvand an det,2kgnaohtotal _ t _ sediment 0,25kg _ NaOH se = t _ sediment 0,05kg _ NaOH + t _ sediment 0,00kg _ NaOH + t _ sediment Hvis man antager, at det fortyndede lud trænger ud i et cylinderformet område med en radius på m og en højde på 2½ m fås et rumfang på 71 m. Ved at antage, at sedimentets densitet er 1,6 t/m fås følgende basebehov for det aktuelle forsøgsfelt: 1,6t _ sedim ent 4,2kg _ NaOH 71m = 480kg _ NaOH m _ sediment t _ sedim ent Det teoretiske behov for indkøb af 27 % lud til demonstrationen er: 100kg _ lud liter _ lud 480 kg _ NaOH = 1400liter _ lud 27kg _ NaOH 1,kg _ lud Denne mængde svarer til knap 60 dunke á 25 liter. Der blev indkøbt 60 dunke..2. Fortynding Den nødvendige fortynding af det indkøbte lud (der består af 27 % NaOH) er således liter opblandet i 28 m. Dette svarer til en 1:20 fortynding. Rent praktisk betyder det, at der skal blandes 2 dunke lud á 25 liter i en liter palletank med fortyndingsvand..2.4 Molaritet Molariteten af den fortyndede lud kan beregnes som følger: 1 27g _ NaOH 1.00g _ lud 1molNaOH 0, 44molNaOH = g _ lud liter _ lud 40gNaOH l,89kg _ NaOH + t _ sediment.2.5 Densitet Densiteten af den fortyndede lud beregnes nedenfor. Her antages, at 2 dunke 27 % lud á 25 liter hver (50 liter i alt) blev blandet i en palletank på liter (dvs. 950 liter fortyndingsvand). Fortyndingsvandet stammer fra Engberg Vandværk, Thyborøn-Harboøre Vandforsyning. Dette vand har i følge en rentvandsanalyse fra den 4. oktober 2007 et tørstofindhold på 20 mg/l. Dette indhold giver et uvæsentligt bidrag til densiteten (densiteten = 1000,2 g/l). 15

22 1.00g 1.000g 50l _ lud + 950l _ vand ) l _ lud l _ vand 1.015_ g = _ l l Det bemærkes, at der ikke er sikkerhed for, at den infiltrerede lud er blevet totalt opblandet, selv om der blev anvendt en elektrisk røremaskine i palletanken. Fuldstyrke lud (27 %) har en meget høj densitet (1.00 mg/l) i forhold til grundvand og den fortyndede lud. Densiteten af grundvandet kan beregnes ud fra inddampningsrest målt i forbindelse med boringskontrolanalyser, se bilag 2 i notatet om redoxforhold. Her blev der målt en inddampningsrest på hhv , og mg/l i boring V45, PB1 og PR4. Dette giver et gennemsnit på mg/l eller en densitet på g/liter. Det bemærkes, at inddampningsresten i grundvandsprøver udtaget ved forsøgsfeltet ikke er blevet målt. Figur -4 sammenligner densiteten af forskellige vandige opløsninger. Som det ses ved de to første søjler, medfører forskelle i temperaturen en meget lille densitetsforskel i forhold til de øvrige parametre. Grundvandsprøverne har en densitet, der er væsentlig højere end destilleret vand og er % på vej mod Vesterhavets densitet, som også vises. Lud, der er fortyndet 1:20 (som ved demonstrationen), har en densitet, der ligner grundvandet. Men grafen viser, at stærkere ludkoncentrationer, som følge af utilstrækkelig opblanding i palletanken, medfører meget væsentlige densitetsforøgelser, der sagtens kan skabe densitetsflow densitet (g/liter) vand, 4C vand, 20C V45 PB1 PR4 havvand 1:2 lud 1:10 lud 1:20 lud Figur -4 Densiteten af forskellige vandige opløsninger.2.6 ph-værdi ph-værdien af den fortyndede lud kan kun beregnes nøjagtig ved at anvende aktiviteter i stedet for koncentrationer, samt ved at anvende en ligevægtskonstant K w, der passer til den aktuelle temperatur, se i øvrigt Bilag 1 i notatet om bufferkapacitet. Dette kræver, at man først beregner ionstyrken og derefter aktivitetskoefficienten, fx ved anvendelse af den udvidede Debye- 16

23 Hückel-ligning. De nødvendige beregninger ses nedenfor (hvor der antages en temperatur på 10 ºC). Ionstyrke ( I) = ½ ( m i Z i ) 0,44mol _ Na l I = ½ ( 1 1_ l 1.015kg 2 2 0,44mol _ OH l 2 0,4mol + 1 ) = 1_ l 1.015kg kg _ lud log_ γ OH 2 A zi = 1 + B a i I I 2 0, ,4 = ,258 10,5 10 0,25 = = 0,186 0,4 1,7477 γ OH = 0,65 + poh = log ( γ [ OH ]) = log10(0,65.44) 10 = ph = 14,5 poh = 1,0 (Kw ved 10 ºC).2.7 Infiltrationshastighed 0,5 På basis af tidligere undersøgelser af infiltration med vand (se separat notat om infiltration, havde man forventet, at der kunne infiltreres minimum 0 liter pr. minut (svarende til 1,8 m /t). Dette er samtidig maksimum flow fra vandhanen ved Høfde 42. Tidsbehovet for infiltration af de planlagte 0 m fortyndet lud er hermed: 1min 10 l 1time 0m 17t 0l m 60 min Dette tidsbehov blev vurderet til at være for langt til at foregå manuelt. Derfor blev det vurderet, om der kunne udføres infiltration automatisk ved hjælp af kontinuerlig blanding af lud og hanevand. Dette vil kræve en doseringspumpe, der kan dosere 50 liter 27 % lud i løbet af minutter (svarende til 1,5 l/min). Da der var forventning om, at infiltration kunne ske væsentlig hurtigere end 0 liter/min, blev det i stedet valgt at supplere vandhanen i teknikbrønden med en anden vandkilde (tilkørte palletanke) til fortynding af luden samt at foretage infiltration manuelt. Infiltration af 1 m fortyndet lud viste sig i det efterfølgende arbejde typisk at kræve 5 minutter. Denne tid var bestemt af vandspejlet i blandingstanken i forhold til slangens længde (drivtryk) samt modstand i slanger/ventiler og ikke af boringens evne til at tage imod vand. Infiltrationshastigheden var hermed: _ l 200 _ l 60min m 12m = = 5min min t 10 l t.2.8 Vandkvalitet Et udpluk af kemiske analyser af en prøve af rentvand udtaget fra Engbjerg Vandværk viser følgende: Tabel.2 Rentvand fra Engbjerg Vandværk den 4. oktober Parameter Enhed Værdi 17

24 ph 8,0 Calcium mg/l 7 Magnesium mg/l 14 Chlorid mg/l 29 Sulfat mg/l Hårdhed dh 8,4 Ved tilsætning af lud, er der risiko for, at vandets indhold af calcium, magnesium og hydrogencarbonat udfælder som kalk. Ved infiltration af 0 m vand fra Engbjerg Vandværk, kan mængden af udfældet kalk estimeres som følger: 10 l 7mgCa 100,1mg _ CaCO 14mgMg 84,mg _ MgCO kg 0m ( + ) 4,2kg _ carbonater 6 m l 40,1mgCa l 24,mgMg 10 mg Ved infiltrationen blev der hverken observeret udfældninger eller væsentlig forringelse af infiltrationshastigheden. 18

25 4 Resultater 4.1 ph målinger Som angivet i Tabel 2.2 blev ph i grundvand ved forsøgsfeltet målt 7 gange i alt: 4 gange både i felten og på laboratorium, samt yderligere 2 gange udelukkende i felten og 1 gang udelukkende i laboratoriet. Prøver fra enkelte filtre blev ikke udtaget: DGE6-bund: Dette filter var tilsandet inden opstart af ludinfiltrationsforsøget, enten på grund af sandfygning eller hærværk. Derfor er der hverken målinger af ph eller forureningskomponenter fra dette filter. DGE5-bund: Der blev ikke udtaget prøver den 11. april og den 5. maj, da vandet i boringen var for tyktflydende til at blive oppumpet. DGE4B: Der blev ikke udtaget prøver under infiltration, da formålet med denne prøvetagningsrunde var at bestemme udbredelsen af luden. Efter infiltration af 18 m fortyndet lud blev ph-værdien i enkelte filtre kontrolleret, dvs. der ikke blev målt et komplet sæt af prøve. Figur 4-1 viser samtlige ph-målinger i forbindelse med ludinfiltrationsforsøget. ph lab, ugen før felt, dagen før felt, efter 18m lab, 4 timer felt, 4 timer lab, 9 dage felt, 9 dage lab, 1 måned felt, 1 måned lab, måned felt, måneder 5 4 DGE1 Bund DGE1 Midt DGE1 Top DGE2 Bund DGE2 Midt DGE2 Top DGE5 Bund DGE5 Midt DGE5 Top DGE6 Midt DGE6 Top DGE7 Bund DGE7 Midt DGE7 Top DGE 4 Figur 4-1 Resultater af felt ph-målinger i prøver udtaget fra boringer i forsøgsfeltet. Følgende ses af figuren: Inden ludinfiltration var grundvandets ph-værdi generelt mellem 6 og 7 i forsøgsfeltet. Efter infiltration af 18 m fortyndet lud var ph steget en del i alle de målte boringer, dog ikke helt op til ph12 (kun enkelte filtre blev målt). Efter infiltration af al lud (28½ m ) var ph steget til 12 i samtlige filtre med undtagelse af DGE2-bund. 19

26 Generelt var ph-værdien stadig i nærheden af 12 efter 1 måned, men var begyndt at falde i flere filtre efter måneder. Fx faldt ph i filter DGE2-top helt ned til neutrale værdier efter måneder. Hermed ses, at infiltration af en 1:20 fortynding af lud generelt har en god ph-mæssig holdbarhed, selv i forsøgsområdet, som ikke er afgrænset ud mod siderne. En sammenligning af laboratorie- og feltmålinger vises i Figur 4-2. På figuren er vist et bånd på plus/minus 2 ph-enheder i forhold til perfekt overensstemmelse ph, labmåling timer 9 dage 1 måned måneder ph, feltmåling Figur 4-2 Sammenligning mellem felt-og lab-målinger af ph i forsøgsfeltet Som det ses af figuren, er der ikke særlig god overensstemmelse. Her skal man huske, at der er tale om måling af 2 separate prøver, som dog blev udtaget umiddelbart efter hinanden uden stop af pumpen. Desuden er der målt med én elektrode i laboratoriet og en anden elektrode i felten, dvs. forskelligt måleudstyr. Generelt ses, at der ved de 2 første sæt prøver er tale om, at laboratoriemålingerne er for høje eller feltmålingerne for lave. I prøvesættet 1 måned er forholdet omvendt for mange af prøverne. De værste uoverensstemmelser ses i prøver, der stammer fra prøvesættet 1 måned. Her er laboratoriemålingerne for lave eller feltmålingerne for høje. En forklaring kan være, at disse prøver har haft et utæt låg, hvormed luftens CO 2 har neutraliseret prøven ved henstand i laboratoriet før måling. Denne sammenligning understreger, hvor vanskelig måling af høj ph kan være samt giver en indikation af måleusikkerheden. Det vurderes, at de største forbedringer kan opnås ved 1) at anvende udstyr med elektrode specialegnet til måling af høje ph-værdier og 2) at udvise forsigtighed i forbindelse med opbevaring og måling af prøver (dvs. at anvende tætte låg lige indtil måling finder sted). 20

27 4.2 Grundvandsprøver Farveudvikling Umiddelbart efter ludinfiltration blev der udtaget et sæt grundvandsprøver fra filtrene i forsøgsfeltet (benævnt 4 timer ). Som det ses af billedet i Figur 4- var der i løbet af denne korte tid udviklet flotte farver (inden ludinfiltration var vandet svagt gråligt). Det ses, at nogle af prøverne er meget gule, hvilket kan være hydrolyseproduktet PNF. Den sorte farve vurderes at skyldes opløsning af en lang række delvist omdannede organiske forbindelser, der findes i forureningen. Som det ses af figuren, var den ene prøve ufarvet og gennemsigtig. Denne prøver stammer fra boring DGE4B, dvs. selve infiltrationsboringen. Prøven vurderes udelukkende at bestå af fortyndet lud. Figur 4- Grundvandsprøver udtaget fra forsøgsfeltet 4 timer efter start. Farverne viser, at lud begynder at virke straks efter infiltration Hydrolyseprodukter EP2-syre en det hydrolyseprodukt, der blev dannet i størst mængde i grundvandet ved forsøgsfeltet. Figur 4-4 viser samtlige EP2-syre-resultater fra forsøget. Som det ses, var udgangskoncentrationen af dette hydrolyseprodukt meget lav (grønne firkanter), mens der i løbet af en måneders periode blev dannet op til 500 mg/l EP2-syre. 21

28 EP2 (mg/l) DGE 4a DGE7 Top DGE7 Midt DGE7 Bund DGE6 Top DGE6 Midt DGE5 Top DGE5 Midt DGE5 Bund DGE2 Top DGE2 Midt DGE2 Bund DGE1 Top DGE1 Midt DGE1 Bund before 4 timer 9 dage 1 måned måneder Figur 4-4 Resultater af EP2-syre i grundvandet ved forsøgsfeltet. Figur 4-5 viser udviklingen i grundvandets indhold af hydrolyseproduktet EP2-syre over en periode på måneder efter ludinfiltration fandt sted. Grafen viser værdier for top-, midt- og bundfiltre, midlet over alle 5 ringboringer. 400 Middelværdier 00 EP2 konc. (mg/l) top midt bund dage efter start Figur 4-5 Udvikling af EP2-syre i grundvandet ved forsøgsfeltet (middelværdier for alle 5 ringboringer). Som det ses af grafen, er der tydelig forskel for de forskellige filterdybder. Den største koncentration af EP2-syre findes i bunden og den mindste i toppen. Dette vurderes hovedsagelig at skyldes, at sedimentets indhold af parathion er størst i bunden. Grafen viser også, at koncentrationen af EP2-syre stadig stiger i perioden 1- måneder. Figur 4-1 viste, at ph-værdien i bundfiltrene stadig var høj efter måneder, hvormed man vil forvente en fortsat hydrolyse, så længe der er færdigvarer tilstede. Det formodes, at hydrolysehastigheden vil aftage med tiden i takt med at kontakt mellem lud og færdigvarerne i højere grad styres af diffusionsprocesser. 22

29 Endelig viser grafen, at EP2-syre koncentrationen i topfiltrene opnåede en maksimums koncentration efter 9 dage for derefter at falde igen. Dette formodes, at skyldes densitetsflow, hvor det infiltrerede lud langsomt synker mod bunden. Det medfører, at vand, der ikke er påvirket af luden og dermed kun indeholder en lav koncentration af hydrolyseprodukter, strømmer ind til forsøgsområdet og lægger sig ovenpå luden (og får EP2-koncentrationen i topfiltrene til at falde). Figur 4-6 viser en lignende graf for hydrolyseproduktet PNF. Her ses det samme mønster som nævnt ovenfor for EP2-syre. Bemærk, at der grundet fejl ikke blev udført analyser for PNF efter 90 dage. 140 Middelværdier 120 PNF konc. (mg/l) top midt bund dage efter start Figur 4-6 Udvikling af PNF i grundvandet ved forsøgsfeltet (middelværdier for alle 5 ringboringer). En sammenligning af den dannede mængde af de to vigtigste hydrolyseprodukter vises i Figur

30 EP2 (mg/l) before 4 timer 9 dage 1 måned Stoch PNP (mg/l) Figur 4-7 Sammenligning af de to væsentligste hydrolyseprodukter. Som det ses af grafen, er der en tydelig positiv sammenhæng mellem mængden af EP2-syre og PNF: Jo mere af det ene hydrolyseprodukt, jo mere af det andet. Når 1 mol parathion (svarende til 291 g) hydrolyseres, dannes der 1 mol EP2-syre (svarende til 170 g) og 1 mol PNF (svarende til 19 g). Det støkiometriske forhold mellem EP2-syre og PNF er hermed 1,22 og vises på grafen som den grønne linie. Grafen viser, at der dannes lidt mere EP2-syre end forventet. Årsagen kan være én eller flere af følgende: Ved hydrolyse omdannes sulfotep til 2 EP2-syrer og ingen PNF Ved hydrolyse omdannes aminoep til EP2-syre og ingen PNF PNF kan evt. reduceres til aminophenol og dermed falde med tiden Denne sammenligning styrker vurderingen af, at hydrolysen foregår som forventet, samt at prøvetagning og analysearbejdet fungerer efter hensigten Færdigvarer Den færdigvare, der findes i størst mængde ved Høfde 42, er parathion (EP). Figur 4-8 viser samtlige resultater for parathion i grundvandsprøver ved forsøgsfeltet. Som det ses af grafen, blev der fundet ekstremt høje værdier af parathion i filtre (op til mg/l), men ikke hver gang, der blev målt. Årsagen til dette omtales nedenfor. Ud over de høje værdier i disse filtre, var den næsthøjeste værdi på 220 mg/l. Det bemærkes, at opløseligheden af parathion er 20-0 mg/l. 24

31 EP (mg/l) before 4 timer 9 dage 1 måned måneder DGE 4a DGE7 Top DGE7 Midt DGE7 Bund DGE6 Top DGE6 Midt DGE5 Top DGE5 Midt DGE5 Bund DGE2 Top DGE2 Midt DGE2 Bund DGE1 Top DGE1 Midt DGE1 Bund Figur 4-8 Resultater af parathion i grundvandet fra forsøgsfeltet. Figur 4-9 viser udviklingen over tid i grundvandets indhold af parathion i de filtre i boring DGE1. Som det ses, er der meget lidt parathion i filtrene midt og top, hvilket passer fint sammen med, at opløseligheden af parathion er omkring 20-0 mg/l og findes bundet til sedimentet eller i fri fase frem for at være opløst i vandet. I bundfiltret ses et andet mønster. Her ses meget høje værdier (over mg/l) før start af ludinfiltration samt efter 1 måned. På de øvrige tidspunkter er der tale om lave værdier. Dette mønster vurderes at være udtryk for, at parathion i visse prøver er blevet revet med i form af en coating på sand/silt-partikler eller som fri fase dråbe. Det vurderes endvidere, at der ikke er tale om en udvikling med tiden, men snarere en tilfældighed, skabt af strømningen i boringen i forbindelse med prøvetagning. Disse høje værdier er vigtige, da de dels viser, at al parathion i sedimentet ikke er hydrolyseret, og dels viser, at man må indstille sig på behandling af såvel moderstof som hydrolyseprodukter ved den planlagte biologiske vandrensning inden det oppumpede vand afledes. 25

32 6000 DGE EP (mg/l) Bund Midt Top Figur 4-9 Udvikling i parathion i grundvandet fra boring DGE1. Figur 4-10 viser udviklingen i grundvandets indhold af parathion over en periode på måneder efter ludinfiltration fandt sted. Grafen viser værdier for top-, midt- og bundfiltre, midlet over alle 5 ringboringer. Grafen viser, at der ikke forekommer meget høje koncentrationer af parathion i midt- og topfiltre. 000 Middelværdier 2500 EP konc. (mg/l) top midt bund dage efter start Figur 4-10 Udvikling af Parathion i grundvandet ved forsøgsfeltet (middelværdier for alle 5 ringboringer) Fosfor som forureningsindikator Som nævnt i afsnit 2.. blev der målt for orto-fosfor og total-fosfor i grundvandsprøver udtaget fra forsøgsfeltet måneder efter start af hydrolyse, samtidig med at der blev udtaget prøver til analyse for enkeltstoffer på Cheminovas laboratorium. 26

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Bilag 11 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay & Lars Elkjær Watertech DGE Miljøprojekt Nr. 1196 2007 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 2 PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Giftdepotet ved Høfde 42 er forurenet med 100 forskellige stoffer,

Læs mere

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Af Morten Bondgaard Region Midtjylland, Miljø Møde med Danmarks Naturfredningsforening Thyborøn, den 22-10-2013 www.northpestclean.dk 1 Disposition

Læs mere

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Skitseprojekt, Høfde 42, december 2008 UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Claus Kirkegaard, Loren Ramsay, Claus Jørgensen DGE/Alectia/DHI 1 Indhold 1 SAMMENFATNING

Læs mere

Høfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts

Høfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts Høfde 42 - status Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts 2011 www.regionmidtjylland.dk Høfde 42 - status Indhold: 1. Høfde 42 tidsperspektivet 2. Forureningen 3.

Læs mere

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368 Historien om Høfde 42 Høfde 42 er et tidligere kemisk giftdepot, som i dag er svært forurenet med 200-300 tons pesticidprodukter, primært parathion og relaterede nedbrydningsprodukter. Depotet anvendtes

Læs mere

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Lars Nissen, Torben H. Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy S. Pedersen (Kogsgaard) Morten Bondgaard

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Notat om Høfde 4, okt. 008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Loren Ramsay ALECTIA 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1. FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010 Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 20 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1.2 FORMÅL 6 2 AKTIVITETER OG METODER 7 2.1 PLANLÆGNING 7

Læs mere

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Bilag 14 1 Skitseprojekt, Høfde 42, december 2008 UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Claus Kirkegaard, Loren Ramsay, Claus Jørgensen DGE/Alectia/DHI 2 Indhold

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Bilag 8 Notat om Høfde 4, okt. 008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 6 1.1 BAGGRUND 6 1. FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg 09-10-2014 www.northpestclean.dk 1 Historie 2020 Fuldskala oprensning??? 2010 Forsøg med in situ basisk hydrolysis 2000 3. afværge(indkapsling)

Læs mere

Projekt nr.: Life09/ENV/DK368. a deliverable under action 7. Updated layman report issued. on

Projekt nr.: Life09/ENV/DK368. a deliverable under action 7. Updated layman report issued. on Updated layman report issued on 2014-06-15 a deliverable under action 7 Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Notat om Høfde 42, nov. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Anke Oberender og Claus Jørgensen DHI

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

Høfde 42. NorthPestClean et demonstrationsprojekt. ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den

Høfde 42. NorthPestClean et demonstrationsprojekt. ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den Høfde 42 NorthPestClean et demonstrationsprojekt ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den 11-10-2012 www.northpestclean.dk 1 Kemikalie deponi 1953-1961 Dumpsite (Høfde 42) Cheminova www.northpestclean.dk

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET 1 1.3

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandretention

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandretention Notat om Høfde 42, sept. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandretention Ulla Ladekarl & Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Bilag 9 Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Søren Dyreborg DGE Indhold 1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING 2 2.1 BAGGRUND 2 2.2 FORMÅLET MED

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Termisk pilot forsøg på Høfde 42. Fra laboratorietest til fuldskaladesign

Termisk pilot forsøg på Høfde 42. Fra laboratorietest til fuldskaladesign Termisk pilot forsøg på Høfde 42 Fra laboratorietest til fuldskaladesign Søren Eriksen Jacob Brix Jesper Holm a matter of clean soil! ATV Vintermøde 2019 Høfdens forureninger o Kviksølvspeciering 3 vigtige

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014

Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014 Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014 25-06-2014 www.northpestclean.dk 1 Program: 1) Velkomst 2) Baggrund og resultater af forsøg 3) Alternative løsningsmodeller 4) Den politiske

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange -- NOTAT Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange Denne risikovurdering er foretaget for udsivningen til Vesterhavet fra høfdedepotet. Vurderingen medtager de to øvrige kilder i

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Notat om Høfde 42, december 2008 Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Søren Dyreborg DGE Indhold 1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING 2 2.1 BAGGRUND 2 2.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Transportprocesser i umættet zone

Transportprocesser i umættet zone Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret

Læs mere

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN

Læs mere

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Kirsten Rügge og Torben Højbjerg Jørgensen (COWI), Lars Bennedsen (Rambøll), Freddy S. Petersen (Kogsgaard Miljø), Leah MacKinnon og Neal Durant (Geosyntec),

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø -- NOTAT Stoffer relevante for en spredningsmodel For at udvælge relevante stoffer til en spredningsmodel for Vesterhavet ved høfdedepotet er der taget udgangspunkt i de

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

Emballage- og fyldningsvejledning

Emballage- og fyldningsvejledning Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml

Læs mere

Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5

Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5 Bilag 2 Maj 2015 Rev. 24.11.2015 Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5 Indhold Baggrund... 1 Grundvandsboring LB5... 1 Forhøjet indhold af klorid, sulfat og AOX... 2 Forhøjet indhold af kulbrinter... 2

Læs mere

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000 Høfde 42 Prisoverslag for oprensing med basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning Aktivtet Grundlag Enhedspris Overslag Delsum for aktiviteter Forberedelse Supplerende undersøgelser 1.200.000 Grundvandsmodel

Læs mere

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg 22. august 2005 UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport

Læs mere

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714 OPRENSNING Om kort tid vil Region Midtjylland, Miljøstyrelsen og EU sætte gang i et demonstrationsprojekt, NorthPestClean,

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Udbyder: Region Midtjylland NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet pr. 20. januar 2011 vedr. EU-udbud nr. 2010-148563: Demonstrationsforsøg

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009

Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009 Optimering af felt- og analysearbejde Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅL 2 2 AKTIVITETER OG METODER 3 2.1 OPTIMERING AF

Læs mere

Status for drift af anlæg ved Høfde 42 depotet

Status for drift af anlæg ved Høfde 42 depotet Status for drift af anlæg ved Høfde 42 depotet Lokalitet Høfde 42 (depot og Kulhus) Lokalitetsnummer 673-00006 Adresse Knoppervej Dato 16. marts 2018 Indhold 1 Høfde 42 depotet...1 1.1 Kulhuset...2 1.2

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Bilag 10 Notat om Høfde 42, April 2009 Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Claus Jørgensen og Anke Oberender DHI Indhold 1 INDLEDNING 8 1.1

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Oktober 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med

Læs mere

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug

Læs mere

Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009

Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009 Bilag 15 Optimering af felt- og analysearbejde Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅL 2 2 AKTIVITETER OG METODER 3 2.1 OPTIMERING

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 16 April 2008 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 8 sider

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Seniorprojektleder Lars Nissen, COWI A/S 1 Baggrund og formål for temadagen Baggrund 10 års arbejde med kemisk oxidation i DK (primært permanganat) Seneste par

Læs mere

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage 15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer ATV Jord og Grundvands møde den 28. november 2012, Afværgeteknologier State of the Art Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer Eline Begtrup

Læs mere

Vandkvalitet i sprøjten

Vandkvalitet i sprøjten Vandkvalitet i sprøjten DLG-vækstforum, onsdag den 18. januar 2012 Michael Rose, Cheminova A/S Emner 1. Indledning 2. Vandets renhed 3. Alkalisk hydrolyse Cypermethrin og Mavrik som eksempler 4. Hårdt

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER

DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER DEMONSTRATIONSPROJEKT OM BASISK HYDROLYSE OG BIOLOGISK NEDBRYDNING VED HØFDE 42. PERSPEKTIVER, UNDERSØGELSER OG FORELØBIGE RESULTATER Civilingeniør Claus Kirkegaard Geolog, ph.d. Lars Elkjær Dansk Geo-servEx

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Bente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage?

Bente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Bente Villumsen, COWI A/S Afstandskrav til jordvarmeanlæg Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Hvordan er bekendtgørelsens afstandskrav fremkommet? Hvornår er der grund til at skærpe afstandskravet?

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Skitseprojekt for undersøgelser og afværgeforanstaltning ved høfdedepotet, Harboøre Tange (oktober 2003) Indholdsfortegnelse 1. Formål... 2 2. Grundlag... 2 3. Metode...

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen

Læs mere

Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5

Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5 December 2016 Faxe Miljøanlæg Moniteringsboring LB5 Indhold Baggrund... 1 Grundvandsboring LB5... 1 Forhøjet indhold af klorid, sulfat og AOX... 2 Renovering af boring LB5... 2 Vurdering af mulige forureningskilde

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave Bilag 12 1 Notat om Høfde 42, Januar 2009 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave Peter Balslev ALECTIA 2 Indhold 1 INDLEDNING 6 1.1 BAGGRUND 6 1.2 FORMÅLET

Læs mere