Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

Transkript

1 Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

2 Hovedpunkter Baggrund, formål og indhold Risici og metoder: Fælles for forsikring og pension Særligt for skadesforsikring Særligt for livsforsikring og pension Intern proces og revurdering Dokumentation og rapportering

3 Baggrund Større valgfrihed i pensionsopsparingen ØEM 2003 Basel II Solvens II

4 Regelgrundlaget Ændring af: 124 og 126 i FIL Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner Udsendelse af: Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov

5 Formål individuelt solvensbehov Mere risikobaserede kapitalkrav Incitament til udvikling af risikomåling og styring naturlig forlængelse af 71 Understreger, at ledelsen har ansvaret for, at kapitalen er tilstrækkelig Øget forbrugerbeskyttelse Finanstilsynet kan fastsætte et højere krav

6 Indhold Ændring af solvenskravet for livsforsikring og pension 4 pct. regnes af de garanterede ydelser og bonuspotentiale på fremtidige præmier/genkøbsværdien Mere risikobaseret - afhænger af garantierne

7 Indhold Individuelt solvensbehov Stk. 1. Forsikringsselskaber og tværgående pensionskassers bestyrelse og direktion skal sikre, at virksomheden har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække virksomhedens risici. Stk. 8. Forsikringsselskaber og tværgående pensionskassers bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre virksomhedens individuelle solvensbehov.

8 Indhold Definition af individuelt solvensbehov: Nødvendig kapital til sikring af at der er meget lille sandsynlighed for at forsikringstagerne lider tab. Afhænger af risikoprofil Metodefrihed Fra regelbaseret til principbaseret regulering

9 Indhold Begreber Tilstrækkelig er lig med basiskapital (opgøres som et beløb) Max: Individuelt solvensbehov (opgøres som et beløb) Solvenskravet (som i dag) Minimumskapitalkravet (som i dag) Det nye er Tilstrækkelig basiskapital og Det individuelle solvensbehov der supplerer Solvenskrav og Minimumskapitalkrav.

10 Risici og metoder - overblik Fælles for skades- og livsforsikringsselskaber og pensionskasser Specifikt for skadesforsikringsselskaber Specifikt for livsforsikringsselskaber og pensionskasser

11 Metoder Det individuelle solvensbehov skal være fastsat i overensstemmelse med: Virksomhedens risikoprofil Samfundsmæssige forhold Andre hensyn kan inddrages f.eks. rating og strategiske mål. Omfatte nuværende og fremtidige risici

12 Metoder Forskellige risici kræver forskellige metoder Kvantitativt Kvalitativt Andre risici egner sig bedst til at blive afdækket via bedre forretningsgange og bedre kontrol

13 Metoder Ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov er der i vid udstrækning metodefrihed. Der kan vælges mere eller mindre avancerede metoder. Metoderne skal være forholdsmæssigt mere avancerede i større virksomheder end i mindre.

14 Metoder Simple metoder/modeller - stresstests Stresstests defineres med udgangspunkt i virksomhedens risikoprofil Stressniveauerne fastsættes af virksomheden For de risici, der er omfattet af Finanstilsynets røde risikoscenarie kan disse stressniveauer anvendes

15 Metoder Matematisk/statistisk funderede metoder/modeller De mest simple modeller kan være baseret på simple sandsynlighedsfordelinger for de væsentligste risikoområder De mest komplekse modeller inddrager modellering af alle risici Modellerne skal tage højde for gældende regler og aftaler Der skal være foretaget validering af modellen Dokumentationskravet øges i takt med modellens kompleksitet

16 Metoder Alle typer af metoder/modeller skal løbende stresstestes med henblik på at vurdere, hvad ændringer i forudsætningerne betyder for resultaterne f.eks. ændringer i samfundsmæssige forhold, konkurrencesituationen, etc. Bestyrelse og direktion skal vurdere, at de valgte metoder/modeller giver et fornuftigt resultat

17 Risici Alle væsentlige risici, som virksomheden er udsat for, skal indgå. Vurderingen af risici kan tage udgangspunkt i en samlet virksomhedsvurdering summen af de enkelte forretningsområder Reassurance og andre risikostyringsinstrumenter kan være risikoreducerende

18 Fremadrettede risici Risikokoncentration Forsikringsrisici Markedsrisici Kredit- og modpartsrisici Likviditetsrisici Afviklingsrisici Risici Eksterne risici Andre forhold Øvrige risici Indtjening Vækst Størrelse og kompleksitet Operationelle risici Koncernrisici Kontrolrisici Strategiske risici Omdømmerisici

19 Risici - Indtjening Indtjeningens evne til at kunne absorbere tab skal overvejes ved vurdering af den tilstrækkelige basiskapital Faktorer der kan indgå i overvejelserne Indtjeningens niveau Indtjeningens stabilitet Udbyttepolitikken Bonuspolitikken Mulighederne for kapitalfremskaffelse Overvejelserne kan f.eks. baseres på stresstests

20 Risici Vækst Den forventede vækst skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Forøgelsen af de risikovægtede poster giver i sig selv et kapitalbehov. Det skal vurderes, om konsolideringen følger væksten, herunder muligheden for kapitalfremskaffelse.

21 Risici - Fremadrettede risici Overvejelserne omkring det individuelle solvensbehov skal være fremadrettede. Det betyder, at der skal foretages en fornyet vurdering i alle de tilfælde, hvor der f.eks. sker større ændringer i: strategi forretningsplaner forretningsomfang forretningsområder samfundsmæssige forhold etc.

22 Risici - Markedsrisici Alle poster med markedsrisici skal vurderes Mindre og mellemstore virksomheder kan anvende relativt simple stresstests F.eks. tilsynets risikoscenarier Større virksomheder forventes at anvende mere komplekse kvantitative metoder F.eks. VaR-modeller

23 Risici Kredit- og modpartsrisici Alle poster med kredit- og modpartsrisici skal overvejes ved vurderingen af det individuelle solvensbehov Kreditrisikoen kan f.eks. bestå i, at en positions markedsværdi ændres som følge af forhold, der er relateret til den enkelte udsteder af gældsinstrumentet Modpartsrisikoen, er risikoen for, at virksomheden påføres et tab fordi en modpart i en kontrakt på et afledt finansielt instrument ikke kan opfylde sin forpligtelse overfor virksomheden

24 Risici - Risikokoncentration Ved vurdering af den tilstrækkelige basiskapital skal der tages stilling til koncentrationen af risici. Risikokoncentration kan f.eks. forekomme i forhold til: udstedere af værdipapirer et geografisk område en branche aktivallokering reassurance Overvejelserne kan være baseret på en skønsmæssig vurdering

25 Risici - Koncernrisici Der skal tages højde for de risici, der er forbundet med, at virksomheden ejer en eller flere dattervirksomheder og associerede virksomheder Der skal tages højde for antallet og størrelsen af dattervirksomheder og associerede virksomheder ved vurderingen

26 Risici Likviditets- og afviklingsrisici Ved likviditetsrisici forstås risici som følge af tidsmæssige forskelle mellem indgående og udgående pengestrømme Likviditetsrisici kan afdækkes ved andre foranstaltninger end ved at øge den tilstrækkelige basiskapital Ved afviklingsrisici forstås risikoen for, at virksomheden afleverer et solgt aktiv eller penge til modparten uden samtidigt at modtage penge eller det købte aktiv som forventet

27 Risici Operationelle risici Virksomheden skal konkret overveje, hvad det individuelle solvensbehov til operationelle risici er Operationelle risici omfatter bl.a.: menneskelige fejl brud på forretningsgange systemfejl

28 Risici Operationelle risici I vurderingen af operationelle risici vil kunne anvendes opsamlede erfaringer om tab ved operationelle risici Usikkerhed om tabenes størrelse ved operationelle risici bør give anledning til overvejelser om et højere individuelt solvensbehov. I det omfang virksomheden er i stand til at måle operationelle risici, f.eks. ved opsamling af data om tab over en længere periode, bør det individuelle solvensbehov ikke tillægges et element for usikkerhed i samme størrelsesorden, som hvis virksomheden ikke overvåger området tæt.

29 Risici - Kontrolrisici Kontrolmiljøet er en samlebetegnelse for de ressourcer, virksomheden anvender til at minimere de risici, der er ved at udøve finansiel virksomhed. Der skal foretages en kvalitativ vurdering af kontrolmiljøet Ved overvejelsen om kontrolrisici skal samspillet mellem bestyrelse, direktion og andre ledelsesniveauer vurderes med henblik på at afdække, om virksomheden besidder tilstrækkelig viden og ekspertise

30 Risici - Kontrolrisici Overvejelser om kontrolmiljøet bør afdække: ledelsens evner og overblik den faglige viden i organisationen afhængighed af nøglepersoner omfanget af instrukser og skriftlige forretningsgange omfanget af risikostyring funktionsadskillelse interne kontroller uafhængig rapportering m.v. Det antages, at organisationen i mindre virksomheder er forbundet med større kontrolrisici end i organisationen i større virksomheder.

31 Risici Størrelse og kompleksitet Det skal vurderes, om virksomhedens kompleksitet og størrelse i sig selv nødvendiggør et individuelt solvensbehov Overvejelserne bør inddrage, om virksomheden på anden måde har søgt at afdække risici med relation til størrelse og kompleksitet, f.eks. ved: styrkelse af kontrolmiljøet kapitaltillæg for kontrolmiljøet

32 Risici Strategiske risici Strategiske risici omfatter hændelser, der kan påvirke indtjeningen eller kapitalen som følge af ændringer i konkurrencesituationen, forkerte beslutninger, utilstrækkelig gennemførelse af vedtagne beslutninger eller manglende evne til at tilpasse sig konkurrencesituationen.

33 Risici - Omdømmerisici Ved omdømmerisici forstås risikoen for tab af indtjening og kapital som følge af virksomhedens dårlige omdømme blandt kunder, investorer og leverandører.

34 Risici Eksterne risici og andre forhold Virksomheden skal vurdere om, der er udefra kommende faktorer, som kan påvirke den tilstrækkelige kapital. Dette kan f.eks. ændringer i: lovgivningen de økonomiske og forretningsmæssige betingelser Der kan være krav i loven, som kan have indvirkning på bestyrelsen og direktionens vurdering af den tilstrækkelige basiskapital.

35 Risici Fælles for skades- og livsforsikringsselskaber og pensionskasser Specifikt for skadesforsikringsselskaber Specifikt for livsforsikringsselskaber og pensionskasser

36 Forsikringsrisici For skadesforsikringsvirksomhed vil usikkerheden typisk vedrøre produkterne, accepten, prisfastsættelsen, risikoen for kumul, skadebehandlingen og hensættelserne. Usikkerheden vedrørende produkterne hænger sammen med spredning eller manglende spredning på forsikringsklasser og dermed muligheden for resultatudjævning Usikkerheden vedrørende accepten hænger sammen med prisfastsættelsen (tariferingen), således at denne ikke i det væsentligste afspejler de faktiske risici Usikkerheden vedrørende tariferingen hænger sammen med manglende skadeserfaringer eller manglende indregning af de faktiske risikofaktorer

37 Forsikringsrisici - fortsat Usikkerheden vedrørende risikoen for kumul hænger sammen med koncentration af risici - storm, brand eller andre farearter, som f.eks. forsikringer, der dækker huse under opførelse leveret af samme bygherre Usikkerheden vedrørende skadebehandlingen og hensættelser hænger sammen med taksationen, tidspunktet for bogføringen af hensættelsen, og den tid der forløber inden skaden er udbedret og dermed afsluttet Usikkerhed i forbindelse med udformningen og indholdet af de kontrakter der er indgået (juridiske risici)

38 Hvordan håndterer vi reassurance? Fremadrettet

39 Risici Fælles for skades- og livsforsikringsselskaber og pensionskasser Specifikt for skadesforsikringsselskaber Specifikt for livsforsikringsselskaber og pensionskasser

40 Risici Livsforsikringsselskaber og pensionskasser I de virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed, tager forrentningen af egenkapitalen (risikoforrentningen) udgangspunkt i egenkapitalens risici på aktiver og passiver, jf. kontributionsbekendtgørelsen. De betragtninger, der ligger bag fastsættelsen af risikoforrentningen skal indgå ved fastsættelsen af det individuelle solvensbehov.

41 Risici Livsforsikringsselskaber og pensionskasser For biometriske risici vil graden af usikkerhed i de fremtidige ydelser skulle inddrages i overvejelserne af det individuelle solvensbehov Usikkerheden vil typisk afhænge af: forventede levetider/dødelighedsintensiteter forventede invalideintensiteter Visse risici ved beregningen af levetider/dødligheder kan være inkluderet i bedste skøn henholdsvis risikotillægget ved opgørelsen af livsforsikringshensættelserne. Sådanne risici kan udelades i beregningen af det individuelle solvensbehov Genkøbsrisiko

42 Intern proces og revurdering Bestyrelse og direktion skal sikre sig, at beslutningerne om fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital er en integreret del af den overordnede ledelse af virksomheden. Kapitalplanlægningen og de generelle principper og procedurer herfor skal være kommunikeret på relevant måde i virksomheden, således at ledelsen af de enheder, som kan træffe beslutninger, der kan påvirke størrelsen den tilstrækkelige kapital, har kendskab hertil.

43 Intern proces og revurdering Virksomheden skal have en særlig af bestyrelsen godkendt plan for fremskaffelse af kapital og en tidshorisont herfor. Planen skal omfatte: generelle principper for kapitalplanlægning hvem der er ansvarlig for processen hvordan virksomheden forventer at kunne overholde kapitalkravet i fremtiden en overordnet nødplan for afvigelser i de fastsatte forventninger hvad der skal ske, hvis der indtræffer uventede begivenheder

44 Intern proces og revurdering Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal revurderes så ofte, som det er nødvendigt for at sikre, at alle risici er dækket tilstrækkeligt, og at den tilstrækkelige basiskapital er udtryk for den aktuelle risikoprofil Alle ændringer, der har en betydelig indflydelse på de forudsætninger eller metoder, der er lagt til grund for opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital, skal medføre tilpasninger i det individuelle solvensbehov Minimum årlig revurdering

45 Intern proces og revurdering Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal gøres til genstand for en uafhængig vurdering. Den enhed, der foretager vurderingen, må ikke deltage i den løbende forretningsmæssige drift af virksomheden. Resultatet af vurderingen skal rapporteres til bestyrelsen I mindre og mellemstore virksomheder med ukomplicerede forretninger, f.eks. hvor der findes dækkende og validt statistisk materiale, kan bestyrelsens kontrol anses for at opfylde kravet til uafhængig vurdering

46 Rapportering Individuelt solvensbehov Rapporteres løbende til bestyrelsen Indberettes til Finanstilsynet minimum 2 gange om året samt ved for lidt kapital Offentliggørelse Ikke krav Ikke forbud NB: Børsretlige regler

47 Dokumentation Individuelt solvensbehov Opgørelse af solvensbehov og tilstrækkelig kapital skal være skriftligt dokumenteret Dokumentationen skal omfatte bestyrelsen godkendt behov og tilstrækkelig basiskapital bestyrelsens plan for fremskaffelse af kapital og nødplaner stresstest alle forudsætninger skal løbende stresses processen bestyrelsen skal som minimum godkende de overordnede metoder beskrivelse af metoder, forudsætninger og procedurer risici omfattet af opgørelsen procedurer for revurdering hvem foretager den uafhængige vurdering Intern rapportering skal kunne sendes til Finanstilsynet på anmodning

48 Sammenhæng til solvens II Skridt mod solvens II, MEN solvens II s udgangspunkt er anderledes Solvensbehov: solvensmarginkrav individuelt solvensbehov Solvens II: MCR SCR Svarer SCR til solvensbehov?

49 Solvensportal Regler Indberetningsskemaer Spørgsmål og svar Præsentationer Solvens