Resultatrapport 1/2014

Transkript

1 Resultatrapport 1/2014 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten er den 1. i 2014 og samler op på udviklingen til og med december Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Resultatrapporten er delt op i 2 dele: Del 1. Overblik over overordnede målsætninger på ældreområdet: Er rapportens faste del. Her afrapporteres på de overordnede målsætninger og gives et samlet overblik over resultaterne på området. Del 2. Udvalgt fokusområde: Hver resultatrapport går i dybden med et udvalgt fokusområde. I denne resultatrapport var det planlagt at fokus skulle være på hjemmehjælp. Dette fokusområde vil dog blive fremlagt som en selvstændig sag, for at sikre en mere fyldestgørende analyse og drøftelse. Bilag: Forandringsteori (med markering af fokusområde) med oversigt over alle kommunens indsatser på ældreområdet koblet til effekter. 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Overordnede målsætninger for ældreområdet Overblik Målsætning: Selvhjulpenhed Træning til hverdagen (TTH) Hurtigere på Højkant (HPH) Målsætning: Sundhed Akutte indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser Målsætning: Tryghed Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Ventedage i psykiatrien Ventetid til kommunale tilbud Nødopkald Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)

3 1 Overordnede målsætninger for ældreområdet Boksen viser de overordnede målsætninger på ældreområdet. Der er taget udgangspunkt i den foreliggende forandringsteori som er udarbejdet som led i effektfokus på ældreområdet. Overordnede målsætninger på ældreområdet Understøtte selvhjulpenhed for de ældre borgere Understøtte de ældres sundhed Skabe tryghed for at der er hjælp når behovet opstår Der afrapporteres på målsætningerne med følgende indikatorer: Resultatrapport Målsætninger Selvhjulpenhed - Aktiv længst muligt Indikatorer Effekt af Træning Til Hverdagen (TTH) Øget selvhjulpenhed Længde af forløb i Hurtigere På Højkant (HPH) Antal personer pr. dag i Hurtigere På Højkant (HPH) Sundhed Færre indlæggelser Indlæggelser Forbedret fysisk og psykisk helbred/ Forbedret sundheds- og ernæringstilstand Forebyggelige indlæggelser Tryghed hjælp når behovet opstår Minimere ventetid Tidlig opsporing af udvikling af behandlingskrævende tilstand Tilstrækkelig opfølgning på aktuelle evner og behov Ventedage efter endt hospitalsbehandling Fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Antal borgere der har benyttet nødopkald Responstid ved nødopkald Kontakter til udgående akut sygeplejersketeam Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp* Planlagt timer hjemmehjælp* *) Er ikke medtaget i denne resultatrapport, men indgår sammen med fokusafsnittet om hjemmehjælp, som fremsættes som selvstændig sag. Nogle af indikatorerne registreres alene for visse grupper af de ældre i kommunen. Der arbejdes løbende med videreudvikling og konsolidering af registreringerne. 3

4 1.1 Overblik Der er godt borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune. Langt de fleste gør brug af en eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste fremgår af nedenstående figur. Figur 1.0 Antallet af ældre fordelt på kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud. Kilde: Care, Esundhed m.fl. Note: Ambulante besøg, somatiske indlæggelser, psykiatriske indlæggelser og hospice indeholder ikke data vedr. december 2013 da Esundhed på opgørelsestidspunktet ikke var opdateret med disse informationer. Figuren viser, hvor mange ældre, der modtog hvilke indsatser (vist som søjler) i 2012 og Derudover vises hvor mange pct. af de ældre i kommunen, der modtog hver indsats i 2012 (vist som prikker). Fordelingen siger noget om det samlede behov og giver viden om, hvor der er de største behov. Behovet kan bl.a. bero på sundheds-tilstanden, funktionsevneniveauet og hvordan de enkelte indsatser understøtter borgerens udvikling. Der kan endnu ikke kommenteres samlet på udviklingen, idet der endnu ikke foreligger oplysninger fra december 2013 om ambulante besøg, somatiske indlæggelser, psykiatriske indlæggelser samt benyttelsen af hospice. De mest centrale af de øvrige områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit senere i rapporten. 4

5 2 Målsætning: Selvhjulpenhed Selvhjulpenhed illustreres ved effekterne af Træning Til Hverdagen (TTH) og Hurtigere På Højkant (HPH). 2.1 Træning til hverdagen (TTH) Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, der søger hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borgeren, borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis træning ikke har en effekt, visiteres borgeren til hjemmehjælp. TTH tilbydes i øvrigt til borgere med træningspotentiale. Fra januar blev der indført en ny forbedret opgørelsesmetode til dokumentation af effekten af Træning Til Hverdagen. Målet med den nye opgørelsesmetode er blandt andet, at kunne følge effekten af træningen 3, 6, 9 og 12 måneder efter afsluttet træning. Godt 500 personer har i 2013 deltager i et forløb i TTH, jf. figur 2.1a. Lidt over halvdelen af disse er personer, som er nyvisiteret til hjemmehjælp, resten modtager hjemmehjælp i forvejen. Figur 2.1a Træning Til Hverdagen, antal deltagere i 2013 Kilde: Care Note: Omfatter både deltagere som har afsluttet et forløb og deltagere som ved udgangen af 2013 stadig var i et forløb. 1 I seneste resultatrapport stod der, at metoden er indført fra januar Det er en fejl. Metoden er indført fra januar 2013, hvilket også fremgår af tidligere resultatrapporter. 5

6 Omkring effekten af et træningsforløb hos Træning Til Hverdagen (TTH) ses det fortsat, at en stor del af de borgere, som gennemfører et træningsforløb opnår øget selvhjulpenhed, hvilket viser sig ved, at de efter et forløb har behov for færre hjemmehjælpstimer. Således opnår 53 pct. en positiv effekt vedr. praktisk hjælp, mens resultatet er 60 pct. ved personlig hjælp og pleje, jf. figur 2.1b. En mindre andel opjusteres i tid efter et forløb i TTH. Det sker i de tilfælde, hvor folk bliver syge eller deres situation på anden vis forværres under et forløb. Forvaltningen vil analysere disse borgere nærmere. Det sker for at kunne optimere og målrette screeningen af borgere, som tilbydes TTH. Figur 2.1b Effekt: Effekter af Træning Til Hverdagen, afsluttede forløb, 2013 Kilde: Care Note: Positiv effekt betyder, at en borger opnår øget selvhjulpenhed og har behov for færre hjemmehjælpstimer efter endt forløb end tilfældet var, da forløbet startede. Uændret betyder, at en borger er på samme niveau mht. behovet for timer efter forløbet. Opjustering af tid finder sted i de tilfælde, hvor en borger f.eks. bliver syg eller der andet det gør, at borgeren er dårligere end først antaget, og at det ikke er muligt, at fastholde personen på samme funktionsniveau. Borgeren vil herefter få visiteret flere timer. Anm: Målingen tager udgangspunkt i antal timer på start- og sluttidspunktet af et træningsforløb. TTH revurderer en borger umiddelbart efter at de modtages, det er som udgangspunkt denne revurdering som lægger grunden for opgørelsen på starttidspunktet. Er denne revurdering ikke registreret tages der udgangspunkt i tidspunktet hvor borgeren blev visiteret til TTH. Dette kan skævvride opgørelsen. Opgørelsen omfatter 349 observationer. Den samme borger kan indgå to gange i opgørelsen, hvis der både trænes ift. praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje. Udover de borgere som har gennemført et forløb, har en række borgere, lidt under 20 pct., i samme periode afbrudt et forløb pga. indlæggelse på hospital eller har valgt at stoppe pga. af andre årsager. Fordelingen af disse borgere fremgår, jf. figur 2.1c. 6

7 Figur 2.1c Træning Til Hverdagen, afsluttede forløb fordelt på typer, 2013 Kilde: Care samt egne beregninger Frederiksberg Kommune arbejder på løbende at udvikle effektopgørelser bl.a. af Træning Til Hverdagen. I figur 2.1d følger den første måling af effekten 3 måneder efter afsluttet forløb i TTH. Opgørelsen viser, at effekten aftager efter 3 måneder. Der er således sket et fald på 8 pct. point i forhold til borgere, som fortsat modtager et lavere antal timers hjemmehjælp end før de begyndte i et TTH-forløb. Det ses også at der er en gruppe som efter TTH har brug for mere hjælp. Det kan bl.a. henføres til situationer med sygdom eller hospitalsindlæggelse efter f.eks. et fald, som fører til et øget behov for hjemmehjælp. Forvaltningen analyserer disse borgere nærmere med henblik på at kunne forlænge effekten af et TTH-forløb. Der er i ansøgning til ældremilliard -puljen endvidere afsat midler til en styrket indsats omkring den generelle effekt af TTH, og herunder bæredygtigheden på længere sigt. I udmøntningen og tilrettelæggelsen af den styrkede indsats er også et fpokus på sammenligning og læring ift. andre kommuners erfaringer med hverdagsrehabilitering (varighed af effekt, andel nyvisiterede som modtager TTH mv.) 7

8 Figur 2.1d Træning Til Hverdagen, effekten efter 3 måneder, kun forløb påbegyndt i 2013, andel borgere Kilde: Care samt egne beregninger. Note: Opgørelsen ved endt forløb bygger på 240 borgere, efter 3 måneder på 90.Dette tal er lavere, da forløbene ikke afsluttes på samme tid. Det er dermed ikke for alle afsluttede borgere, at der er gået 3 måneder, hvorfor der endnu ikke kan foretages en opgørelse. For 27 borgere er det 6 måneder siden forløbet er stoppet. Det er dog stor usikkerhed behæftet med opgørelser på så små grupper, hvor der ikke kan drages meget sikre konklusioner. 2.2 Hurtigere på Højkant (HPH) Siden 1. maj 2012 har Rehabiliteringsenheden arbejdet med Hurtigere på Højkant (HPH), hvor 10 almindelige døgnpladser er blevet omdannet til døgnpladser med en udvidet rehabiliteringsindsats, hvor der tilbydes træning til borgerne både om dagen, om aftenen og om lørdagen. Den intensiverede rehabiliteringsindsats betyder, at borgeren trænes, vejledes og støttes til at kunne mestre hverdagslivet igen, når de udskrives til eget hjem. Det vil sige, at Hurtigere på Højkant bidrager til større selvhjulpenhed hos borgeren samt tryghed, da borgeren trænes i at kunne klare almindelige hverdagssituationer. Målsætningen er, at 10 pladser på Døgnrehabilitering skal være besat med borgere, som er i et HPH-forløb, og disse borgeres gennemsnitlige liggetid skal være 30 dage, forstået som, at liggetiden ikke skal overstige dette niveau betydeligt, jf. sag på Sundheds- og Omsorgsudvalget den 15. april Der skal i 2014 formuleres et egentligt effektmål for indsatsen med udgangspunkt i kommunens nye ældrepolitik, fx ift. selvhjulpenhed i hjemmet efter et rehabiliteringsforløb. Målsætningen om liggetiden er indfriet i 1. kvartal 2013 med 25 dage i gennemsnit, men stiger frem mod 2. kvartal. Herefter falder det gennemsnitlige antal dage pr. kvartal frem mod 4. kvartal som ligger på niveau med målsætningen, jf. figur 2.2a. 8 Figur 2.2a

9 Længde af forløb, HPH, gennemsnit pr. kvartal, antal dage, 2013 Kilde: Hurtigere På Højkants registreringer. Anm.: Gennemsnittet pr. kvartal er beregnet ud fra de forløb som er afsluttet i pågældende kvartal. Overskridelsen kan i enkelte konkrete tilfælde forklares ved forværrede sygdomsforløb eller manglende motivation. Målsætningen om 10 besatte pladser er opfyldt, jf. figur 2.2b. Det lave niveau i december kan henføres til, at projektet udfases og erfaringerne integreres i opgaveløsningen på samtlige pladser. 9

10 Figur 2.2b Antal personer pr. dag, HPH, gennemsnit pr. måned, 2013 Kilde: Hurtigere På Højkants registreringer. I forbindelse med ansøgningen af ældremilliard-puljen (puljen til løft af ældreområdet) er der afsat midler til udvikling og styrkelse af en udvidet og intensiveret indsats, således at borgerne bliver hurtigere og mere effektivt genoptrænet, ligesom de intensive indsatser skal omfatte alle pladser på Rehabiliteringsenheden. 10

11 3 Målsætning: Sundhed Sundhedsniveauet illustreres ved: Akutte indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser 3.1 Akutte indlæggelser Det samlede antal akutte indlæggelser fortæller noget om den overordnede sundhedstilstand blandt de ældre. Herudover kan udviklingen i antal indlæggelser på et helt generelt niveau sige noget om, hvor stort behovet er for at inddrage regionale sundhedsydelser i plejen af de ældre. Frederiksberg Kommune har fortsat flere indlæggelser pr årige end gennemsnittet i Region Hovedstaden, jf. figur 3.1. Her ses også en forventet stigning i 4. kvartal som følge af sæsonudsving. Figur 3.1 Resultat: Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Tallene vedrørende 2012 har ændret sig i forhold til tidligere opgørelser pga. nævnte efterregistrering. Sammenlignes Frederiksberg Kommune med gennemsnittet for Region Hovedstaden oplever begge et fald fra 1. kvartal 2013 til 3. kvartal Dog er faldet for Frederiksberg Kommune lidt mindre end faldet for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Det skal nævnes, at der er sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og stigning i slutningen. Sæsonudsvinget kan bl.a. henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. Således ses en stigning i 4. kvartal For Frederiksberg Kommune er stigningen 2 pct. point højere end Region Hovedstaden. 11

12 3.2 Akutte forebyggelige indlæggelser Antallet af akutte forebyggelige indlæggelser kan indikere situationer, hvor en plejekrævende tilstand ikke har kunnet afhjælpes i tilstrækkelig grad, eller hvor der ikke er sket en tilstrækkelig tidlig opsporing af en tilstand, som efterfølgende har udviklet sig til at kræve indlæggelse. Opgørelsen viser, at Frederiksberg Kommune ligger over niveauet for Region Hovedstaden, men følger samme udvikling jf. tabel 3.2. Dette dog med undtagelse af 3. kvartal 2012, hvor Frederiksberg Kommune næsten er på samme niveau som Region Hovedstaden. Figur 3.2 Resultat: Akutte forebyggelige indlæggelser Kilde: esundhed. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. I forhold til tidligere opgørelser tages der nu udgangspunkt i de konkrete enkelte diagnoser og ikke, som tidligere, i grupper af diagnoser. Befolkningstal er desuden opgjort kvartalsvis frem for helårligt, som tidligere. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Her skal der gøres opmærksom på, at hospitalerne kan efterregistrere data indtil marts Det er derfor forventeligt, at 4. kvartal 2014 ligger på et lidt højere niveau end hvad de nuværende data fra hospitalerne viser. Dette underbygges også af det forventelige sæsonudsving, som ses af 4. kvartal

13 4 Målsætning: Tryghed Målsætningen illustreres ved: Ventetid efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Ventetid efter endt hospitalsbehandling (psykiatri) Ventetid til kommunale tilbud Brugen af nødopkald Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team Antallet af borgere der modtager hjemmehjælp (er flyttet til fokusafsnittet afsnit 5) 4.1 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne, i videst mulige omfang, kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. En borger der indlægges, kan undervejs i forløbet og efter udskrivning have behov for kontakt til flere forskellige tilbud og indsatser. På sundhedsområdet kan det således f.eks. være praktiserende læge, kommunale genoptræningstilbud, hjemmesygepleje, hjemmehjælp mv. Frederiksberg Kommune arbejder aktivt med at forbedre og optimere snitfladerne mellem tilbud og indsatser med borgeren i centrum. Det handler om at sikre, at borgerne får det optimale tilbud og at overgangene mellem tilbud opleves så smidige som muligt. En af de snitflader Frederiksberg Kommune særligt har fokus på, er udskrivninger fra hospitalet, hvor der kan være ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte fra hjemmepleje eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor borgeren også boede før indskrivningen på hospitalet. 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret, dvs. borgeren boede ikke i plejebolig før indskrivningen på hospitalet. 4. En borger udskrives fra hospitalet til genoptræning/rehabilitering på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba og nyvisiteres derefter evt. til plejebolig. Vedrørende forløb 3 og 4 vedr. udskrivning fra hospital til plejebolig eller rehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig. Er dette ikke tilfældet benyttes en af kommunens 21 fleksible døgnpladser som en midlertidig foranstaltning. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). Længere ventetid på hospitalerne er generelt ikke hensigtsmæssigt. Dels er længere ventetid og en uafklaret situation utilfredsstillende for den enkelte borger, dels er det erfaringen, at borgernes selvhjulpenhed og funktionsniveau falder. Derudover er udgifterne til borgere, der venter på et hospital betydeligt højere end omkostningerne forbundet med driften af de fleksible døgnpladser. Af samme grund er der blevet etableret 21 fleksible døgnpladser. Forvaltningen følger løbende udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 13

14 Ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune har i 2013 (i lighed med 2012) oplevet et markant fald i antallet af ventedage fra 1. kvartal til 2. kvartal kvartal 2013 ligger stort set på niveau med 2. kvartal 2013, mens 4. kvartal 2013 igen udviser et fald og nu ligger under niveauet for Region Hovedstaden jf. figur 4.1a. Det skal dog næves, at hospitalerne kan efterregistrere frem til marts 2014, hvorfor opgørelsen for 4. kvartal forventeligt vil ændre sig i opadgående retning. Foreløbigt indikerer tallene dog, at Frederiksberg Kommune er på niveau med Region Hovedstaden og muligvis har et lavere antal ventedage. Figur 4.1a Resultat: Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tidligere har det ikke været muligt, at foretage denne opgørelse, da oplysninger om alder ikke var tilgængelige på regionsniveau. Det er de imidlertid nu, hvorfor opgørelsen er mere præcis, men samtidig adskiller sig en smule fra tidligere opgørelser. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts Udviklingen indikerer, at en del af kommunens arbejde med at forbedre borgernes forløb efter hospitalsindlæggelse virker, idet omfanget af ventedage på hospitalerne er mindsket. Dette er sket samtidig med en sæsonmæssige stigning i antallet af akutte indlæggelser. Det fremgik af figur 3.1 tidligere. De næste faser i borgerens forløb kan blandt andet være en placering på en af kommunens 21 fleksible døgnpladser. Det fremgår af næste figur at døgnpladserne i løbet af 2013 på trods af flere udvidelser er fuldt belagte og derfor ikke længere kan opfylde hovedformålet omkring en fleksibel ekstrakapacitet til brug ved særlige behov og udsving i indlæggelser og udskrivninger. 14

15 Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der, som tidligere nævnt oprettet fleksible pladser. Disse er oprindeligt oprettet på Akaciegården fra juni Oprindeligt blev der oprettet 9 pladser, fra 1. januar blev de udvidet til 15. Og senest på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 23. september blev de udvidet med yderligere 6 til 21 i alt. Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overstige 100 pct., hvilket har været tilfældet i 4. kvartal 2014 og forklarer den høje udnyttelsesprocent i særligt november og december jf. figur 4.1b. Figur 4.1b Resultat: Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser Kilde: Manuel registrering Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn ved de 9 oprettede fleksible døgnboliger. Pladserne er kun bemandede med personale, hvis de er belagte. Faldet i september 2013 hænger sammen med, at Akaciegården som led i moderniseringsplanen er flyttet i bufferinstitution pr. 1. oktober. Vurderingen var, at det ikke var hensigtsmæssigt, at flytte borgere fra hospitalet til en fleksibel døgnplads, som de efterfølgende skulle flyttes fra igen 1 1,5 uge efter. I forbindelse med gennemførelsen af masterplanen for plejehjemsmodernisering mindskes antallet af fleksible døgnpladser. Dette vil skærpe udfordringen ift. at kunne agere fleksibelt. Der er flere bagvedliggende forhold der skal sættes fokus på i den sammenhæng: Fortsat udvikling i antal indlæggelser og hurtige udskrivninger på hospitalerne 15

16 Hurtigere afklaring/screening ift. genoptræningsbehov, hjemmeplejebehov og evt. hjemmesygeplejebehov med henblik på tilbagevenden til egen bolig Evt. manglende eller undervurderet kapacitet ift. de plejeboligtilbud der kan/skal tilbydes borgeren efter en placering på fleksibel døgnplads Alle tre faktorer indgår i forvaltningens løbende arbejde med tilpasning og udvikling af kapacitet og tilbud. Sammenhængen mellem antal fleksible døgnpladser og behovet for plejeboligkapacitet indgår således i revisionen af masterplan for plejeboligmodernisering. 4.2 Ventedage i psykiatrien Ventedagene i psykiatrien efter endt behandling påvirkes meget af antallet af personer, som meldes klar til hjemtagning, da der er meget få. I 1. kvartal var der således 3 personer, i 2. kvartal 1 person, i 3. kvartal 4 personer og i 4. kvartal 6 personer. Bl.a. derfor ses et markant fald i ventedage i 2. kvartal 2013 jf. figur 4.2. Tabel 4.2 Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling, kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal personer Gennemsnitlige antal ventedage Kilde: esundhed, tallene kan ændre sig fra tidligere pga. efterregisteringer Note: Er ikke kun afgrænset til 65+ årige, men omfatter alle Frederiksberg borgere uanset alder. Resultatopgørelserne her er baseret på få personer og der er ofte, i sagens natur, tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, specialtilbud mm. 16

17 4.3 Ventetid til kommunale tilbud Nedenfor illustreres ventetiden til en række kommunale indsatser og tilbud på ældreområdet. Ventetiden til de kommunale tilbud er varierende, idet det fremgår, at de mest akutte tilbud som rehabilitering og genoptræning har korte ventetider, mens mere permanent tilbud som en ældrebolig har længere ventetider, jf. figur 4.3a og 4.3b. Figur 4.3a Ventedage pr. borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning Kilde: Care og egen opgørelse. Tal vedr. 1. kvt er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapporter. Anm.: Ventetid til plejeboliger og rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning påbegyndes. For så vidt angår ventetiden til plejeboliger og rehabiliteringen, viser opgørelsen ventetiden frem til borgeren modtager det 1. tilbud fra kommunen. Borgeren behøver dog ikke acceptere dette tilbud, hvorfor ventetiden kan være længere. Dette dog kun for de borgere som har specifikke ønsker. Stigningen i 4. kvartal 2013 kan henføres til, at det har været mulighed for at tilbyde ventede fra den ikke prioriterede venteliste plads (borgere som venter hjemme eller udenbys). Og da de venter længere på en plads end borgere på den prioriterede venteliste, giver det udslag i længere ventedage totalt. Opgørelsen viser ventetiden fra godkendt ansøgning til modtagelsen af 1. tilbud. Overfor borgere, som ikke har et specifikt ønske til en plejebolig, er der et lovgivningsmæssigt krav om en maksimal ventetid på 2 måneder. Dette krav overholdes. Det fremgår dog ikke af opgørelsen som viser den samlede ventetid for borgere med og uden et specifikt ønske. I næste resultatrapport vil dette blive opgjort og fremgå særskilt i figur el. tabel. 17

18 Figur 4.3b Ventedage pr. borger, ældrebolig Kilde: Care. Tal vedr. 1. kvt er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapport. Anm.: Opgørelsen vedr. ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældrebolig. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag, hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. I forhold til ældreboliger vises ventetiden fra borgeren godkendes og frem til borgeren flytter ind i en ældrebolig. Borgerne kan i denne periode være blevet tilbudt boliger, de har takket nej til, hvorfor ventetiden frem til 1. tilbud må forventes at være kortere. I næste resultatrapport vil dette blive opgjort og fremgå særskilt i figur el. tabel. Faldet i 4. kvartal 2014 kan henføres til, at udskiftningen af beboere i ældreboligerne er sket i et større omfang end tidligere. Derved er tiden fra godkendelse til borgeren flytter ind blevet forkortet. Faldet hænger således ikke sammen med en ændring i visitationsmønster, men kan henføres til, at flere boliger end normalt er blevet ledige. 4.4 Nødopkald Hjemmesygeplejen har siden december 2012 varetaget nødopkald fra borgere. Opgaven har tidligere været placeret hos det Udgående Sygeplejersketeam (UST). Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald ligger på et niveau på mellem 400 og 500 pr. kvartal, jf. figur 4.4a. 18

19 Figur 4.4a Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Care og egen opgørelse Når vi ser på den gennemsnitlige responstid ligger den mellem 17 og 19 minutter i gennemsnit. Den har været faldende gennem 2013 med en mindre stigning i 4. kvartal 2013, jf. figur 4.4b. 19

20 Figur 4.4b Responstid ved nødopkald, minutter Kilde: Care og egen opgørelse I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalgets på mødet d. 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid af en hjemmesygeplejerske på højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 4.4c. Heraf fremgår det at målopfyldelsen er steget fra 88 pct. i oktober til 93 pct. i november og december. Dermed opfyldes målsætningen. Dette er et udtryk for, at det målrettede arbejde med at få skal opleve at vente på sygeplejersken har effekt. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst med henblik på læring og forbedring. 20

21 Figur 4.4c Responstid under og over 30 minutter, andel Kilde: Manuel registrering 21

22 4.5 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Det udgående sygeplejerske team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital, hvor borgere, som potentielt vil blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Antallet af kontakter i det udgående sygeplejerske team viser generelt en stigning i 2. halvår (dog med en forskel mellem 3. og 4. kvartal som kan henføres til naturlige udsving), jf. figur 4.5.Stigningen kan primært henføres til større fokus fra samarbejdspartnere til at kalde på og gøre brug af UST. Her kan f.eks. nævnes hospitalernes øgede brug af ordning ved tidligere udskrivninger til intravenøs væskebehandling og/eller antibiotisk behandling i hjemmet. Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats ift. at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. Der skal dog fastlægges egentlige effektmål for indsatsen og ikke kun omfanget af kontakter. I næste resultatrapport vil der indgå nye effektmål for denne indsats, fx forskelle i indlæggelseshyppighed/-længde for borgere med og uden kontakt til det udgående sygeplejerske team. Figur 4.5 Resultat: Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. 22