Hvad skal vi bruge litteraturen til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skal vi bruge litteraturen til?"

Transkript

1 Hvad skal vi bruge litteraturen til? Danmarks Pædagogiske Universitet Kandidatuddannelsen i didaktik mshp dansk Didaktik, curriculum og læring 15 siders opgave og mundtlig eksamen Af Rasmus Fink Lorentzen studienummer: vejleder: Jeppe Bundsgaard vinter

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opgavens metode 4 Vi er, hvad vi gør os selv til om Giddens og det senmoderne 5 Skolens formål og udviklingen af de fornødne kompetencer 7 Scenariekompetence og empatisk kompetence 8 Handlekompetence 9 Litteraturen som refleksionsform 10 Forståelseskrise og hermeneutisk kompetence 11 Tekstbegrebet 13 Litteraturundervisningens fokus 14 Procesorienteret litteraturpædagogik 15 Konklusion 16 Litteraturliste 18 2

3 Indledning Det er en selvfølge, at der i danskfaget i folkeskolen undervises i skønlitteratur. Sådan har det været siden danskfaget blev etableret, og der synes aldrig at have været tvivl om, at det er et af fagets ædleste opgaver at indføre eleverne i fiktionens og den litterære verdens univers. Hvorfor egentlig? Hvad er begrundelsen for at undervise i litteratur i skolen, og hvordan forholder det sig til skolens formål? Gennem fagets næsten 200-årige historie har litteraturens rolle udviklet sig fra at være et middel til kundskabsopøvelse til at blive genstand for en egentlig selvstændig analyse og fortolkningsvirksomhed 1 : I 1814 undervistes der i modersmålet i realskolerne i byerne. Her var litteraturen et redskab for sprogundervisningen, der havde et almendannende sigte. I begyndelsen af 1900-tallet kom både mellemskolen og Vilhelm Andersens litteratursyn, der fik stor indflydelse på udformningen af litteraturundervisningen i landet. 2 Det er sigende, at Andersen fandt det overflødigt at begrunde litteraturen men kunne nøjedes med at diskutere, hvilken litteratur der skulle anvendes og de metodiske overvejelser heromkring. Litteraturen var nemlig noget ophøjet og repræsenterede på det tidspunkt et borgerligt ideal om det skønne og det smukke, der var en vigtig ingrediens i den personlige dannelse. Siden hen blev litteraturen for alle, hvilket bl.a. sås i 1958, hvor folkeskolen blev gjort ens i både land og by, og i 1976 hvor vægten blev lagt på social dannelse og lighed i en nu udelt skole. Litteraturen har altså indtil i dag været et centralt indholdselement i danskfaget. Begrundelserne for dette har dog alt for sjældent været eksplicit fremhævet, og afsættet for denne opgave er derfor at belyse litteraturens rolle og eksistensberettigelse i dag. I vores senmoderne samfund, som er Anthony Giddens betegnelse for samtiden, er litteraturens særlige position efter min mening værd at sætte til diskussion: Det er ikke længere givet, hvad der er undervisningens indhold, og derfor må også litteraturen kunne begrunde sig selv. Fx kan kanondebatten i dag ses som et udtryk for, at det er nødvendigt at berettige selve litteraturens eksistens, samt som et forsøg på at definere nogle specifikke kvaliteter og egenskaber ved litteraturen. Jeg tror, at skønlitteraturen kan noget ganske særligt, og det er min tese, at man kan lære noget særligt ved at beskæftige sig med den, men hvad er det helt præcist? Der er behov for at tydeliggøre og undersøge dette for at opnå en større forståelse for fagets kunnen. Opgaven tager således stilling til et centralt didaktisk spørgsmål i sin diskussion, nemlig spørgsmålet om skolens indholdsvalg. 1 Det følgende historiske rids baserer sig på Danskfagets didaktik, kap Se Andersen, Vilh.: Dansk litteratur. Forskning og undervisning. 3

4 Når jeg definerer litteraturen som et særligt genstandsområde for faget dansk, bliver det ligeledes vigtigt at anskueliggøre relationen mellem litteraturen og skolens overordnede formål, idet det må være målet for de enkelte fagområder, herunder dansk, at bidrage til skolens opgave som samfundsinstitution. Formålet med denne opgave er derfor at redegøre for litteraturens egenart samt at begrunde og forstå dens tilstedeværelse i skolen i dag. Opgaven vil derfor begynde med at beskrive, hvad det er for en samfund, skolen skal forberede sine elever til, for dernæst at stille spørgsmålet om litteraturen kan bidrage til dette overordnede formål og hvordan. Denne progression er logisk, mener jeg, idet skolen ikke er til for litteraturens (og danskfagets) skyld, men modsat, at litteraturen udgør et delelement i den udvikling af elevernes kompetencer i relation til det omgivende samfund, som den danske folkeskole har til formål at fremme. Denne opgaves problemformulering er derfor følgende overordnede spørgsmål: Hvordan skal folkeskolens undervisning i litteratur bidrage til skolens opgave? Undervejs tages følgende spørgsmål op til overvejelse i forsøget på at begrunde litteraturen i danskfaget: 1) Hvad er litteraturens egenart?(hvad gør den) 2) Kan litteraturen forandre sine læsere?(hvilken virkning har den) Opgavens metode Opgaven vil være teoretisk og undersøgende. Problemstillingen vil belyses ved at redegøre for og diskutere nogle udvalgte tekster, der efter min mening er med til at belyse litteraturens egenskaber og dens sammenhæng med det senmoderne. Det drejer sig først om Giddens teori om den refleksive identitetsdannelse i det senmoderne i Modernitet og selvidentitet (1991), om begrebet fordobling i Klaus P. Mortensens artikel Dannelse på dansk (1998) og i bogen Spejlinger. Litteratur og refleksion (2000) og om en litteraturteoretisk præcisering af tekstbegrebet med henvisninger til Umberto Eco og Wolfgang Iser. Undervejs inddrager jeg DeSeCos kompetencebegreb og definerer nogle udvalgte kompetencer, jeg mener, er relevante for litteraturlæsningen, idet jeg finder, at kompetencetænkningen lever op til de udfordringer, som det refleksive samfund stiller og derfor er et løsningsforslag til skolens opgave i det senmoderne. Dernæst vil jeg i relation til dette sammenholde Thomas Illums Hansens litteraturpædagogiske tilgang i bogen Procesorienteret litteraturpædagogik (2004) med de læringsteoretiske overvejelser 4

5 som kompetencetænkningen og fordoblingsbegrebet afstedkommer. Til sidst samles trådene i en afsluttende konklusion. Vi er, hvad vi gør os selv til om Giddens og det senmoderne Den engelske sociolog Anthony Giddens har kaldt samtiden det senmoderne og har beskrevet dets karakteristika. Da samtiden altid udgør den sammenhæng, som er menneskets og litteraturens afsæt, er det nødvendigt for denne opgave at fremlægge de væsentligste elementer i Giddens tænkning for at forstå forudsætningerne for litteraturundervisningens potentiale. Når jeg bruger Giddens, er det fordi hans analyse af refleksiviteten er i overensstemmelse med en forståelse af, at også litteraturen rummer en særlig refleksionsform. Det har altid været signifikant at mennesket besidder evnen til at reflektere; således har mennesket i modsætning til andre levende væsener muligheden for at iagttage, analysere og forholde sig til sin egen fremtræden og ageren i verden. Derfor er det en enestående menneskelig egenskab at være i stand til at træde ud af sig selv og anskue sig selv som et objekt. Dette forhold kan fx spores tilbage til renæssancen og René Descartes berømte udsagn om den menneskelige væren, cogito, ergo sum 3, for netop i denne tænkning, den radikale tvivl, fremstår mennesket som et objekt for sin egen refleksion, da det opleves udefra, og ses som en grundantagelse i forhold til den omgivende verden. I humanismens historiske udvikling fra renæssancen til i dag fremstår dette som et fundamentalt træk ved det moderne menneske. Giddens påpeger en ny udvikling i skabelsen af den menneskelige identitet i det senmoderne. En proces der er præget af, at moderniteten i det 20. århundredes sidste halvdel har udviklet sig til det, han beskriver som det refleksivt moderne og har medført en frihed til at vælge sit eget liv: I modernitetens post-traditionelle orden og på baggrund af nye former for formidlet erfaring bliver selvidentiteten en refleksivt organiseret stræben. Selvets refleksive projekt, som består i at opretholde sammenhængende, men konstant reviderede biografiske fortællinger, finder sted i en kontekst af mangfoldige valgmuligheder, der filtreres gennem abstrakte systemer. 4 Her beskrives verden som en mangfoldighed af valgmuligheder, der holdes sammen af individets fortsatte historie om sig selv, og dette kan finde sted, fordi mennesket i det refleksivt moderne forholder sig til sig selv og sin væren på en anderledes måde: det begynder at overveje sine egne overvejelser. Refleksionen opnår derved et højere (meta)niveau, idet det senmoderne menneske 3 Se Tvivl og vished, s. 220 i: De europæiske ideers historie. 4 Modernitet og selvidentitet, s

6 bliver i stand til at se kritisk vurderende på sig selv og tage stilling til, om det overhovedet ønsker at være den person, det fremstår som. Det senmoderne menneskes selv består således ikke af en fast kerne, hvilket kan siges at være den traditionelle opfattelse af selvet, som Freud konkluderede i begyndelsen af det 20. århundrede, men en hel række kerner, der tilsammen udgør selvet. Identiteten skabes, hævder Giddens, derimod gennem en refleksiv proces, hvor det enkelte menneske sammensætter og redigerer sin selvidentitet livet igennem: Selvidentitet er ikke et særligt træk eller en samling af træk, som individet besidder. Den er selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi. 5 Dette uddybes i følgende citat: En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres reaktioner uanset hvor vigtige disse er men i evnen til at holde en særlig fortælling i gang. Individets biografi kan ikke være fuldstændig fiktiv, hvis hun skal kunne opretholde en regelmæssig interaktion med andre i den daglige verden. Den må kontinuerligt integrere begivenheder, som finder sted i den ydre verden, og selektivt anbringe dem i den fortsatte historie om selvet. 6 Fortællingen og evnen til at overveje sig selv og sine egne forhold til omverdenen er altså de drivende kræfter bag den menneskelige identitet, siger Giddens. Det medfører samtidig, at verden fremstår som uhyre kompleks pga. de mange valgmuligheder, og derfor er den evige tvivl et grundvilkår ved tilværelsen i det senmoderne. Giddens understreger usikkerheden ved tilværelsen, idet han siger om identitetsdannelsen: Denne opgave må imidlertid løses midt i et forvirrende virvar af muligheder og tilbud. 7 Tvivlen afløser følgelig tidligere traditioner og vaners sikkerhed og fordrer menneskets refleksive forhold til tilværelsen og sit eget selv. Verden er kompleks og man må bestandig forholde sig bevidst til den. Præmisserne for det enkelte individs tilværelsestolkning og identitetsskabelse har altså forandret sig, og denne forandring er en udfordring for mennesket og skolen. Skolen må derfor udruste sine elever bedst muligt til denne tilværelse, og et forslag til løsningen af dette er kompetencetænkningen, som jeg vil redegøre for i det følgende. 5 Ibid. s Ibid. s Ibid. s

7 Skolens formål og udviklingen af de fornødne kompetencer Efter beskrivelsen af det refleksive samfund, vil jeg i dette afsnit indkredse det overordnede formål med at drive skole i et sådant fællesskab. Når det er skolens opgave at forberede eleverne til at tage del i samfundet, må der være overensstemmelse herimellem. Først vil jeg præsentere DeSeCos kompetencebegreb, og dernæst vil jeg beskrive nogle specifikke kompetencer, jeg mener, skolen bl.a. skal udvikle hos sine elever. Skolen må først og fremmest have som sit formål at bidrage til, at eleverne opnår kompetence til at agere i det refleksivt moderne. At være en del af dette samfund kræver, som det sås, evnen til at reflektere over sin egen identitet og de valg, der er forbundet hermed, og skolen skal ikke bare være sig disse forhold bevidst, men søge at kvalificere eleverne til bedst muligt at overskue og deltage i disse processer. Ved at udvikle de fornødne kompetencer hos eleverne, kan skolen leve op til denne målsætning og som jeg vil argumentere for, kan litteraturundervisningen være med til at nå dette mål. Jeg søger i det følgende at indkredse skolens formål ved at anvende begrebet kompetence. Min brug af dette begreb tager udgangspunkt i DeSeCos kompetencebegreb, der er udviklet under OECD 8. DeSeCos opfattelse er holistisk og funktionel og knytter kompetencer til såvel individet som de sociale og sociokulturelle omstændigheder, mennesket optræder i: Det er ved at interagere med sine omgivelser, at individet udvikler de nødvendige intelligente handlingsmønstre. Som jeg vil pege på senere i opgaven, har dette aspekt, at kompetencer altid aktualiseres gennem handlinger, betydning for måden, man tilrettelægger sin undervisning på, da det indikerer en sammenhæng mellem aktivitet og læring. Derudover fremhæver DeSeCo, hvad de beskriver som nøglekompetencer ( Key competencies 9 ), hvilket er nogle centrale og særligt betydningsfulde kompetencer for det enkelte menneske. Nøglekompetencer relaterer sig til menneskets overordnede livskvalitet og evne til at udvikle sociale, følelsesmæssige og kognitive kompetencer. Tilsammen har disse betydning både for individets bestræbelser på at lykkes i livet og for samfundets sammenhængskraft: 8 Rychen og Salganik: A holistic model of competence. DeSeCo er en arbejdsgruppe nedsat af OECD og står for Defenition and Selection of Competencies: Theoretical and Conceptual Foundations. 9 Ibid. s

8 DeSeCo concieves of key competencies as individually based competencies that contribute to a succesful life and a well-functioning society, are relevant across different spheres of life, and are important for all individuals. 10 Når jeg inddrager kompetencetænkningen, er det fordi jeg mener, denne tilgang rummer et potentiale i forhold til det samfund, Giddens beskriver. Hvis skolen fokuserer på udviklingen af elevernes kompetencer, rustes de nemlig til aktivt at forholde sig til de givne problemstillinger tilværelsen rummer, for kompetencebegrebet bygger på et dialogisk forhold mellem individ og omverden, hvor de udefrakommende krav fordrer individets handlende indsats. Scenariekompetence og empatisk kompetence I det følgende vil jeg gå nærmere ind i nogle specifikke kompetencer: scenariekompetence og empatisk kompetence. Det er ikke DeSeCos kompetencer men mine, og jeg udvælger disse, fordi jeg mener, disse kan udvikles via arbejdet med litteraturen. Det er en tese, som jeg bagefter vil søge at underbygge i redegørelsen for litteraturen som refleksionsform. For det første er det vigtigt, at det enkelte individ bliver i stand til at anskue andre mulige verdener end sin egen velkendte omverden. Da verden i dag i lige så høj grad kan siges at være global som lokal, idet de moderne massemedier og kommunikationsværktøjer gør det muligt - og helt naturligt vel at mærke - at opleve konflikter og situationer over hele kloden, er det relevant at kunne forholde sig ansvarligt til fremtiden på et makroniveau. En forudsætning for at sådanne indsigter kan finde sted, er kompetencen til overhovedet at se og forsøge at sætte sig ind i andre og fremmede verdener. At være i stand til dette kan betegnes som individets scenariekompetence. Colin Lankshear og Michele Knobel definerer i deres bog New Literacies scenario planning som evnen til at danne forestillinger om fremtiden, som er mere end blot forventninger om, hvad man anser som et sandsynligt og realistisk bud på den nære fremtid: Rather than trying to predict the future, scenario planners imaginatively construct a range of possible futures. 11 ( ) we think the kind of work that goes into scenario planning is exactly the kind of work that should be build into learning activities in schools, communities and workplaces. Since it is a form of reading and writing the world, it seems to us to qualify nicely as a new literacy ( ) Ibid. s New Literacies, s Ibid. s

9 Lankshear og Knobel opfatter hermed scenariekompetencen som menneskets narrative konstruktioner af verden, og disse fortællinger er vigtige for menneskets evne til at forstå og kunne omstille sig til andre tilværelser. Scenariekompetence er at stille hvad nu hvis? -spørgsmål til verden. Dernæst er udviklingen af individets empatiske kompetence grundlæggende. Evnen til at sætte sig i andre menneskers sted, danne sig et indtryk af deres følelser og have en ide om deres handlemåder og mulige motiver hænger sammen med at træde ud af sig selv og prøve at anskue en given situation med en andens øjne. Dette er vigtigt, dels i forhold til at forstå vores medmennesker, dels i forbindelse med det enkelte menneskes personlige udvikling. Det er via den empatiske indlevelse, at man kan opnå mulighed for at begribe andre eksistentielle valg og tilværelsestolkninger. Tilsammen udgør disse elementer et grundlag for individets kompetence til at forstå og tolke sin tilværelse, og de er derfor nødvendige for frit at kunne agere i og forvalte sit eget liv. Evnen til at sætte sig i andres sted samt at danne sig et billede af deres verden er således en forudsætning for udviklingen af handlekompetence, forstået som evnen til at handle i overensstemmelse med kravene i en given situation. De her beskrevne kompetencer opfatter jeg derfor som påkrævede for menneskets deltagelse i den refleksive verden, skolen må forberede sine elever til. Denne tænkning knytter sig til begrebet handlekompetence som pædagogisk ideal. Det er der en grund til. Handlekompetence Jeg definerer handlekompetence med udgangspunkt i Karsten Schnack. 13 Han beskriver dette begreb som et dannelsesideal, hvis overordnede mål er et koble et handlingsperspektiv til menneskets selvstændige udvikling. Jeg er nemlig grundlæggende enig med denne humanistiske opfattelse, der antager, at mennesket skal ses som et selvstændigt og frit subjekt, som skal dannes til myndighed og deltagelse i et demokratisk samfund. Ydermere medtager handlekompetence et kritisk perspektiv, som jeg opfatter som centralt for menneskets færden i det senmoderne: Jeg mener, det er af stor betydning, at udvikle en reflekterende og kritisk stillingtagen sammen med kompetencebegrebet, så individet 13 Se kap. 2 om handlekompetence i: Pædagogiske teorier. 9

10 opnår bedre forudsætninger for at forholde sig til både de nære og fjerne problemer, som verden i dag står i. 14 Hvordan lærer man så det? Udfordringerne for skolen som samfundsinstitution og ovenstående beskrivelse af kompetencetænkningen foregår på et mere overordnet niveau, og jeg vil herefter sætte dette i relation til litteraturlæsningen i danskfaget, med det formål at svare på spørgsmålet og redegøre for sammenhængen herimellem. Dette belyses i det følgende ved at inddrage Klaus P. Mortensens begreb fordobling. Litteraturen som refleksionsform Klaus P. Mortensen har flere steder 15 beskæftiget sig med litteraturen som en særskilt refleksionsform. Mortensen betegner evnen til at reflektere som en fordobling idet subjektet, som tidligere beskrevet, bevidst tænker over sig selv. Han skelner derudover mellem den fordoblingsform, som Giddens beskriver, og den litterære. Den første form knytter sig til det hverdagslige og det almene og betegner en adfærd, som ikke er intellektuelt betinget, men snarere er en naturlig og spontan opførsel for det senmoderne individ. Den litterære fordobling derimod er en central funktion i fiktionens verden, og den forklares i det følgende. Mortensen peger først på det narrative som et grundelement i menneskets fortolkning af sig selv og skriver: I de senere år har den teori da også vundet stigende tilslutning i en række humanvidenskaber, at en af de vigtigste måder, hvorpå mennesket bevidsthedsmæssigt strukturerer sine erfaringer, og sin viden om sig selv og den verden det lever i, er fortællingen, narrationen. 16 Menneskets fortællinger og historier hænger nøje sammen med muligheden for at organisere, kategorisere og prøve at forstå sit eget liv. Dermed bliver det narrative koblet sammen med evnen til at reflektere. Det narrative synes samtidig nødvendigt på et overordnet og kollektivt plan for mennesket, fordi fortællingerne om os selv og hinanden er et uundværligt redskab til at ordne og forstå de sociale interaktioner mennesker hele tiden indgår i. Således spiller fortællingen altså både en rolle for kulturen og individet. 14 Det ville være nærliggende at inddrage Klafkis nøgleproblemer for at beskrive dette perspektiv og disse problemer, det ligger dog uden for denne opgaves rammer. Se evt. Klafki: Dannelsesteori og Didaktik Nye studier, s Jeg bruger Dannelse på dansk og Spejlinger som udgangspunkt for nærværende opgave. 16 Spejlinger, s

11 Men her udskiller Mortensen den litterære fiktion fra det narrative, da han finder, at denne art fortælling rummer et anderledes aspekt: Mens det narrative er en generel metode til organisering, er den litterære fiktion en bevidst fordobling af denne generelle og spontane adfærd 17, og det er netop denne egenskab, fordoblingen, der afstedkommer en refleksion som betyder, at litteraturen bliver en selvstændig refleksionsform. Dette kan finde sted, netop fordi det fiktive har nogle ganske bestemte egenskaber, som skal afklares. Mortensen bruger begrebet i en snæver forstand, nemlig som betegnelse for tydeligt litterære og æstetiske produkter 18, og sådanne produkter tilbyder læseren/beskueren et enestående rum : Det fiktive er på den ene side et alternativ til den håndgribelige virkelighed, der omgiver mennesket - hvorved det fiktive ikke er virkelighed, men noget andet. På den anden side er der hos det fiktive ikke tale om en decideret illusion, men om en påvirkning, der netop involverer en dyb viden om de indre og ydre realiteter i menneskers liv. 19 Paradoksalt nok synes fiktionens forhold til virkeligheden altså både at stille sig uden for denne ved at være et alternativ, samtidig med at den angår virkelighedens mennesker og den reale virkelighed, - hvad Mortensen selv udtrykker på denne måde: Således betragtet vedrører litterær fiktion altid menneskers måder at forholde sig til virkeligheden på. 20 Det er denne komplekse egenskab, der sætter den litterære fiktion i stand til at bringe sin læser i et refleksivt forhold til sin omgivende reale virkelighed. Forståelseskrise og hermeneutisk kompetence Den litterære fiktions potentiale er altså muligheden for udviklingen af en bevidsthed hos læseren, men som bekendt er det ikke al litteratur, det er lige let at lade sig opsluge af. Den manglende forståelse der umiddelbart kan gøre sig gældende i elevens møde med en fremmed tekst i skolen, kan ifølge Mortensen beskrives som en forståelseskrise: Kernen i tekstlæsningen og i den pædagogik, der knytter sig til den, kunne derfor være forståelseskrisen. For præcis dér, hvor de ikke fungerer, bliver forståelsesmekanismerne synlige Ibid. s Jf. note 20, s. 180 i Spejlinger. 19 Spejlinger, s Ibid. s Dannelse på dansk, s

12 Mortensen opfatter forståelse som en fremadskridende handling, hvori læserens forskellige tolkninger af teksten hele tiden må revideres på grundlag af nye informationer i teksten: Forståelse er aldrig definitiv, men processuel, fremad- og bagudrettet, fund af selvjusteringer, svipsere og svinkeærinder. Den udfolder sig i en kompleks, gentagen rytme af forståelsesudkast, revision og ny forståelse. 22 Forståelseskrisen er således et udtryk for den frustration, læseren oplever, når mødet med fiktionen fører til uenighed, desorientering, blokeringer og lign. Mortensens opfattelse er i stor udstrækning lig den måde, hvorpå både den tyske litteraturteoretiker Wolfgang Iser og den italienske semiotiker Umberto Eco betragter forståelsen. Fælles for alle tre er sammenligningen med den hermeneutiske cirkels struktur, der beskriver hvorledes forståelse bliver til som et forhold mellem del og helhed. Eksempelvis beskriver Eco, hvorledes fortolkningen hos læseren hele tiden korrigeres af teksten: ( ) any interpretation given of a certain portion of a text can be accepted if it is confirmed, and must be rejected if it is challenged, by another portion of the same text. 23 Undervisningen i litteratur må efter min mening dreje sig om at overvinde forståelseskriserne, så læseren 1) ikke opgiver men bliver i stand til at læse videre og 2) etablerer en ny forståelse og bliver klogere. Forståelseskrisen er altså en del af læsningens natur, og Mortensen mener, at ved at beskæftige sig eksplicit med disse forhold som et didaktisk udgangspunkt, kan undervisningen udvikle en hermeneutisk kompetence hos eleverne: ( ) arbejdet med at forstå teksterne må samtidig sigte mod dannelsen af en reflekteret (læse-) praksis hos eleverne. Altså en hermeneutisk kompetence, som også indebærer en bevidsthed om selve den måde, hvorpå forståelse foregår eller kan foregå hos dem selv og hos andre Ibid. s The Limits of Interpretation, s For en uddybning af Isers redegørelse for forholdet se: Tekstens appelstruktur i: Værk og læser 24 Dannelse på dansk, s

13 En sådan kompetence er en læsepraksis, der er i overensstemmelse med de kompetencer, jeg har fremhævet som fornødne i det senmoderne, bl.a. fordi den arbejder med evnen til at sætte sig i andres sted. Tekstbegrebet Opfattelsen af litteraturen som en særlig refleksionsform og den hermeneutiske kompetence funderer sig på en tekstopfattelse, som det efter min mening er nødvendigt at tydeliggøre. Det er relevant, fordi det har betydning, hvilken tilgang man benytter sig af i det litteraturpædagogiske arbejde. Lærerens didaktiske overvejelser over og planlægning af undervisningens metoder og tilgange har rod i lærerens litteraturteoretiske fundament og dybest set måden teksten opfattes på. Derfor er det aldrig lige meget, om teksten fx ses om et udtryk for en forfatters psykiske tilstand, som et selvstændigt og enestående værk eller som en ufærdig konstruktion, der appellerer til læserens meddigtning. Jeg har allerede vist, at Klaus P. Mortensen i sin forståelse er på linie med teoretikere som Iser og Eco. Begge repræsenterer en receptionsæstetisk tilgang til værket, som skal kommenteres her. Receptionsæstetikken 25 opfatter værket som åbent og uafsluttet. Det er først i mødet med læseren, at teksten realiseres, og betydningsdannelsen kan tage form. En teksts mening skal nemlig skabes hos læseren, der i mødet med teksten sætter denne proces i gang, - teksten alene opfattes som ufuldstændigt uden læserens medvirken. Læseprocessen er altså ikke en udredning af et i teksten immanent budskab, men i stedet en subjektiv og dynamisk handling, der undervejs konstruerer tekstens mening i overensstemmelse med tekstens spor. I denne forståelse ses teksten som en struktur, der er styrende for læserens fortolkning. Nok er strukturen ikke fuldstændig, men den er til stede, som et objektivt givet element, der rummer en intention, der skal realiseres af læseren, for som Iser skriver: Med denne struktur giver teksten sine læsere et tilbud om at medvirke 26 Endvidere hedder det om teksten, at Receptionsæstetikken har rod i den tyske receptionsforskning og Konstanz-skolen i begyndelsen af 1970 erne og er én blandt flere læserorienterede teorier. De amerikanske reader-response-teorier og den franske teoretiker Roland Barthes er ligeledes eksempler herpå. Fælles for disse er deres udgangspunkt i læseren. 26 Værk og læser, s

14 Dens vigtigste element forbliver altså uudtalt. Hvis det forholder sig sådan, hvor findes da tekstens intention? I læserens indbildningskraft 27 En sådan tekstopfattelse sætter læseren som subjekt ind i en hovedrolle, og jeg vil argumentere for, at en sådan opfattelse må få indflydelse på lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. For en litteraturundervisning på denne baggrund er ikke meningsfuld og troværdig, hvis den ikke tilgodeser elevens aktive og medvirkende deltagelse i fortolkningsprocessen. Desuden er en sådan undervisning i samklang med kompetencetænkningen: Jeg nævnte tidligere, hvorledes kompetencer aktualiseres via handlinger, og at dette som konsekvens må implicere en sammentænkning af aktivitet og læring. Derfor medfører redegørelsen for kompetencetænkningen og den litterære fordobling, at der fremkommer et område, som det vil være relevant at afdække i forhold til opgavens problemstilling nemlig en udredning af de litteraturpædagogiske konsekvenser af fordoblingen og tekstopfattelsen. Opgavens sidste del skal således i korte træk komme ind på dette. Litteraturundervisningens fokus Undervisningen i litteratur i skolen kan være i fare for at blive for ensidig: lægger man fx stor vægt på det litterære værk alene, sådan som en nykritisk værktilgang traditionelt har gjort det, kan arbejdet udvikle sig til at blive for instrumentelt, tager man derimod sit udgangspunkt i en elevcentreret og oplevelsesorienteret tilgang, sådan som de receptionsæstetiske teorier lægger op til, risikerer man, at den litterære formidling fortaber sig i subjektive bedømmelser, og at eleverne aldrig for alvor får stiftet bekendtskab med den litterære fordobling. 28 Der er således tale om en afbalancering, og det er derfor vigtigt for underviseren at gøre sig klart, hvordan forholdet mellem stoffet, eleverne og læreren skal vægtes. Dette er faktorerne i den klassiske didaktiske trekant, og fordelen ved denne er, at den hjælper underviseren til bedre at kunne overskue, hvor undervisningens fokus skal befinde sig. Mit aktuelle fokus må naturligvis være styret af underspørgsmålene til denne opgaves problemstilling, som først spørger til litteraturens egenart og dernæst om denne forandrer sine læsere. Det første fokuspunkt betinger, at undervisningen tilrettelægges med henblik på det litterære værk som et særegent æstetisk objekt, hvilket er i overensstemmelse med Klaus P. Mortensens 27 Ibid. s Fælles Mål, faghæftet for dansk 2003, er fx åben for en receptionsæstetisk tilgang: De litterære tekster opfattes som åbne værker, der lægger op til en aktiv medvirken med udgangspunkt i den enkeltes subjektive oplevelse og erfaring. (s. 96.) 14

15 erkendelse af det fiktives særlige egenskaber. Det er, som det sås, disse som er medvirkende til at bringe individet i et refleksivt forhold til den omgivende reale virkelighed. Samtidig må undervisningen tilgodese elevernes individuelle møde med teksten, på en måde som kan kvalificeres i klasserummet. Med dette mener jeg, at evt. forståelseskriser og individuelle fortolkninger må fremlægges og diskuteres i et fællesskab med læreren og de øvrige elever, så eleverne (ideelt set) kan få øje på deres egne overvejelser over teksten og den litterære fordobling. Dermed kan undervisningen udvikle elevernes strategier for tekstlæsningen - eller blot give dem nogle, fordi den synliggør fortolkningsvirksomheden. Fx kan fortolkningseksempler i klasserummet afprøves og korrigeres, forkastes eller videreudvikles i overensstemmelse med det princip om forholdet mellem del og helhed, jeg tidligere citerede hos Umberto Eco. Den hermeneutiske kompetence vil således kunne udvikles gennem en undervisning, der tilrettelægges så den enkelte elev opnår en indsigt i, hvordan forståelsen finder sted, både hos andre og eleven selv, men også får tid og rum til fordybelse og det personlige møde med teksten og det litterære univers. Samtidig er det i denne undervisningen eleven selv, der aktivt arbejder med teksten og fortolkningen, hvilket er i overensstemmelse med kompetencetænkningen. Jeg understregede således i afsnittet om DeSeCo, at kompetencer aktualiseres gennem handlinger og at det derfor er en fordel, når undervisningen tilgodeser sammenhængen mellem aktivitet og læring. Procesorienteret litteraturpædagogik Thomas Illum Hansen beskriver i sin bog Procesorienteret litteraturpædagogik fra 2004 et bud på en litteraturpædagogisk tilgang i skolen. Denne tilgang tager højde for nogle af de forudsætninger, som denne opgave ligeledes beskæftiger sig med, og derfor vil jeg inddrage essensen af hans procesorienterede tilgang her. Samtidig er hans bog forholdsvis ny og ubeskrevet. Hansens teoretiske ståsted er en fænomenologisk teksttilgang. 29 Denne tilgang sammenholder analysen af teksten med læserens konkrete forestillingsverden, hvorved den subjektive oplevelse fastholdes. Kernen er fænomenologien, og Hansen skriver at den i denne sammenhæng ( ) bruges som grundlag for en procesorienteret litteraturpædagogik der fremhæver fortolkningens proces fra elevens umiddelbare oplevelse af det litterære værk til en analyse og fortolkning af værket Fænomenologien som filosofisk retning går tilbage til den tyske filosof Edmund Husserl ( ). 30 Procesorienteret litteraturpædagogik, s

16 Litteraturpædagogikken tænkes altså som en proces frem for at være rettet mod et produkt tekstens endelige udlægning eksempelvis og kendetegnes bl.a. ved at læreren, sin faglighed til trods, ikke besidder en facitliste til undervisningen. Hansens motivation bag litteraturundervisningen korresponderer godt med Mortensens pointe om den litterære fordobling, idet han skriver at: Den litterære erfaring er netop en erfaring af at mennesket kan overskride sig selv og sit eget verdensbillede. 31 Udsagnet understreger to ting. For det første bliver den fænomenologiske tilgang ikke hængende i en følelsesbetinget og subjektiv vurdering af en teksts kvaliteter, for mennesket overskrider sig selv, og noget nyt og anderledes melder sig. For det andet er udsagnet et argument for litteraturens egenart. Litteraturen gør nemlig det, at den tilbyder os et andet rum, og i litteraturundervisningen forholder vi os til den virkning, dette har på læserne. Dermed fremstår litteraturen og dens fiktive verdener som et enestående indholdsvalg i danskfaget. Konklusion Denne opgave har undersøgt sammenhængen mellem litteraturens egenart og skolens formål i det senmoderne og har undervejs konkluderet følgende: Giddens beskriver udviklingen af den menneskelige identitet i det senmoderne, hvis særkende er, at mennesket er i stand til at forholde sig til sine egne refleksioner. Samtidig er tilværelsen karakteriseret ved en mængde valgmuligheder, hvilket bidrager til dens kompleksitet og uoverskuelighed, og dette medfører en proces, hvor individet selv sammensætter og redigerer sin identitet livet igennem. Identiteten svarer til at holde fortællingen om én selv i gang. Jeg konstaterede derefter, at det må være skolens opgave at forholde sig til de udfordringer for mennesket, der er forbundet hermed. Skolen skal forberede og udruste eleverne til det refleksivt moderne, og en måde dette kan finde sted på, er gennem udviklingen af kompetencer. Her fremdrog jeg scenariekompetencen samt den empatiske kompetence som mit forslag til de kompetencer, man kan udvikle via arbejdet med litteratur. Jeg pegede på dem, fordi jeg mener, de er egnede i det senmoderne: Det er en fordel at være i stand til at forestille sig andre verdensbilleder end sit eget og empatisk kunne sætte sig i andres sted i en kompleks og usikker verden, hvor man 31 Ibid. s

17 bevidst forholder sig til sin egen identitet livet igennem. Derfor vil disse kompetencer være vigtige elementer i et fremadrettet beredskab overfor verden af i dag. Opgaven viste herefter, at netop litteraturen og arbejdet med det fiktive ansporer og medvirker til udviklingen af disse kompetencer. Dette kan finde sted, fordi litteraturen betinger en selvoverskridelse, og denne selvoverskridelse blev hos Klaus P. Mortensen beskrevet vha. begrebet litterær fordobling. Her kunne det endvidere ses, at refleksion er en egenskab, som stimuleres gennem mødet med litteraturen som refleksionsform. Jeg omtalte ligeledes den hermeneutiske kompetence, fordi arbejdet med en sådan ekspliciterer bevidstheden om forståelsen både hos den enkelte elev og hos andre. Opgaven demonstrerer samtidig, at Mortensen funderer sin ide om den litterære fordobling på en tekstopfattelse, der ser teksten som åben og uafsluttet, og hvor læserens forståelse finder sted i et samspil mellem tekst og læser. Et nærmest identisk forhold kan iagttages i Illum Hansens litteraturpædagogik, som ligeledes anskuer forholdet mellem tekst og læser som dialogisk. Jeg brugte bl.a. dette som eksempel på en litteraturpædagogik, som tilgodeser forholdet mellem aktivitet og læring, hvilket er i overensstemmelse med vilkårene for kompetenceudviklingen. Denne opgaves problemformulering spurgte, hvordan folkeskolens undervisning i litteratur skal bidrage til skolens opgave. Svaret på dette bliver gennem arbejdet med litterær fordobling, for herigennem læres den bevidsthed og scenariekompetence og empatisk kompetence, der er delelementer i skolens overordnede målsætning: en fremadrettet kompetenceudvikling. Dette er litteraturens potentiale, og derfor er den et uundværligt indhold i skolen. Arbejdet med denne opgave har rejst andre spørgsmål, som det kunne være relevant at undersøge. Det vil fx være nærliggende at se nærmere på konstruktivistisk læringsteori i forbindelse med de litteraturpædagogiske overvejelser, der beskrives i denne opgave. Ligeledes vil det være interessant at undersøge, hvilke litterære egenskaber der udelades ved valget af scenariekompetence og empatisk kompetence, som har været mit aktuelle fokus. Således peger opgaven på nogle problemstillinger, som må behandles andetsteds. 17

18 Litteraturliste Andersen, Vilhelm (1970, 1. udgave 1912): Dansk litteratur. Forskning og undervisning, København: Gyldendal Eco, Umberto (1990): The Limits of Interpretation, Bloomington and Indianapolis: Indiana University Press Fælles Mål Dansk (2003), faghæftet for dansk, København: Undervisningsministeriet Gadamer, Hans-Georg (1960, da.udgave 2004): Humanistiske grundbegreber i: Sandhed og metode, del 1, Århus: Systime Academic Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under sen-moderniteten, København: Hans Reitzels Forlag Henningsen, Sven Erik og Birte Sørensen (1995): Danskfagets historie i folkeskolen, kap. 2 i: Danskfagets didaktik, København: Dansklærerforeningen Hermansen, Mads (1996): Læringens univers, 3. udgave, Århus: Klim Hansen, Thomas Illum (2004): Procesorienteret litteraturpædagogik, København: Dansklærerforeningen Hetmar, Vibeke (2000): Elevens projekt Lærerens udfordringer, København: Dansklærerforeningen Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og Didaktik Nye studier, Århus: Klim, Første del, anden studie s Lankshear, Colin & Michele Knobel (2003): New Literacies - Changing Knowledge and Classroom Teaching, Buckingham & Philadelphia: Open University Press Lund, Erik (red.)(1962): De europæiske ideers historie, København: Gyldendal Mortensen, Klaus P. (1998): Dannelse på dansk i: Dalsgaard, Inge mfl. (red.): Midt i ræset en artikelsamling om dansk, København: Dansklærerforeningen Mortensen, Klaus P. (2000): Spejlinger. Litteratur og refleksion, Hellerup: Forlaget Spring Olsen, Michel og Gunver Kelstrup (red.)(1981): Værk og læser. En antologi om receptionsforskning, København: Borgen Basis Rychen, Dominique og Laura Hersh Salganik (2003): A holistic model of competence i: Key Competencies for a Succesful Life and a Well-Functioning Society, Cambridge, MA: Hogrefe & Huber, s

19 Schnack, Karsten (1998): Handlekompetence i: Bisgaard, Niels Jørgen (red.), Pædagogiske teorier, 3. udgave, København: Billesø & Baltzer 19

Dannelse og kompetence i danskfaget

Dannelse og kompetence i danskfaget Dannelse og kompetence i danskfaget Danmarks Pædagogiske Universitet Kandidatuddannelsen i didaktik mshp dansk Fagpædagogik 15 siders opgave og mundtlig eksamen Af Rasmus Fink Lorentzen studienummer: 1369445

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

At skabe en meningsfuld dialog!

At skabe en meningsfuld dialog! Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere