Hvad skal vi bruge litteraturen til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skal vi bruge litteraturen til?"

Transkript

1 Hvad skal vi bruge litteraturen til? Danmarks Pædagogiske Universitet Kandidatuddannelsen i didaktik mshp dansk Didaktik, curriculum og læring 15 siders opgave og mundtlig eksamen Af Rasmus Fink Lorentzen studienummer: vejleder: Jeppe Bundsgaard vinter

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opgavens metode 4 Vi er, hvad vi gør os selv til om Giddens og det senmoderne 5 Skolens formål og udviklingen af de fornødne kompetencer 7 Scenariekompetence og empatisk kompetence 8 Handlekompetence 9 Litteraturen som refleksionsform 10 Forståelseskrise og hermeneutisk kompetence 11 Tekstbegrebet 13 Litteraturundervisningens fokus 14 Procesorienteret litteraturpædagogik 15 Konklusion 16 Litteraturliste 18 2

3 Indledning Det er en selvfølge, at der i danskfaget i folkeskolen undervises i skønlitteratur. Sådan har det været siden danskfaget blev etableret, og der synes aldrig at have været tvivl om, at det er et af fagets ædleste opgaver at indføre eleverne i fiktionens og den litterære verdens univers. Hvorfor egentlig? Hvad er begrundelsen for at undervise i litteratur i skolen, og hvordan forholder det sig til skolens formål? Gennem fagets næsten 200-årige historie har litteraturens rolle udviklet sig fra at være et middel til kundskabsopøvelse til at blive genstand for en egentlig selvstændig analyse og fortolkningsvirksomhed 1 : I 1814 undervistes der i modersmålet i realskolerne i byerne. Her var litteraturen et redskab for sprogundervisningen, der havde et almendannende sigte. I begyndelsen af 1900-tallet kom både mellemskolen og Vilhelm Andersens litteratursyn, der fik stor indflydelse på udformningen af litteraturundervisningen i landet. 2 Det er sigende, at Andersen fandt det overflødigt at begrunde litteraturen men kunne nøjedes med at diskutere, hvilken litteratur der skulle anvendes og de metodiske overvejelser heromkring. Litteraturen var nemlig noget ophøjet og repræsenterede på det tidspunkt et borgerligt ideal om det skønne og det smukke, der var en vigtig ingrediens i den personlige dannelse. Siden hen blev litteraturen for alle, hvilket bl.a. sås i 1958, hvor folkeskolen blev gjort ens i både land og by, og i 1976 hvor vægten blev lagt på social dannelse og lighed i en nu udelt skole. Litteraturen har altså indtil i dag været et centralt indholdselement i danskfaget. Begrundelserne for dette har dog alt for sjældent været eksplicit fremhævet, og afsættet for denne opgave er derfor at belyse litteraturens rolle og eksistensberettigelse i dag. I vores senmoderne samfund, som er Anthony Giddens betegnelse for samtiden, er litteraturens særlige position efter min mening værd at sætte til diskussion: Det er ikke længere givet, hvad der er undervisningens indhold, og derfor må også litteraturen kunne begrunde sig selv. Fx kan kanondebatten i dag ses som et udtryk for, at det er nødvendigt at berettige selve litteraturens eksistens, samt som et forsøg på at definere nogle specifikke kvaliteter og egenskaber ved litteraturen. Jeg tror, at skønlitteraturen kan noget ganske særligt, og det er min tese, at man kan lære noget særligt ved at beskæftige sig med den, men hvad er det helt præcist? Der er behov for at tydeliggøre og undersøge dette for at opnå en større forståelse for fagets kunnen. Opgaven tager således stilling til et centralt didaktisk spørgsmål i sin diskussion, nemlig spørgsmålet om skolens indholdsvalg. 1 Det følgende historiske rids baserer sig på Danskfagets didaktik, kap Se Andersen, Vilh.: Dansk litteratur. Forskning og undervisning. 3

4 Når jeg definerer litteraturen som et særligt genstandsområde for faget dansk, bliver det ligeledes vigtigt at anskueliggøre relationen mellem litteraturen og skolens overordnede formål, idet det må være målet for de enkelte fagområder, herunder dansk, at bidrage til skolens opgave som samfundsinstitution. Formålet med denne opgave er derfor at redegøre for litteraturens egenart samt at begrunde og forstå dens tilstedeværelse i skolen i dag. Opgaven vil derfor begynde med at beskrive, hvad det er for en samfund, skolen skal forberede sine elever til, for dernæst at stille spørgsmålet om litteraturen kan bidrage til dette overordnede formål og hvordan. Denne progression er logisk, mener jeg, idet skolen ikke er til for litteraturens (og danskfagets) skyld, men modsat, at litteraturen udgør et delelement i den udvikling af elevernes kompetencer i relation til det omgivende samfund, som den danske folkeskole har til formål at fremme. Denne opgaves problemformulering er derfor følgende overordnede spørgsmål: Hvordan skal folkeskolens undervisning i litteratur bidrage til skolens opgave? Undervejs tages følgende spørgsmål op til overvejelse i forsøget på at begrunde litteraturen i danskfaget: 1) Hvad er litteraturens egenart?(hvad gør den) 2) Kan litteraturen forandre sine læsere?(hvilken virkning har den) Opgavens metode Opgaven vil være teoretisk og undersøgende. Problemstillingen vil belyses ved at redegøre for og diskutere nogle udvalgte tekster, der efter min mening er med til at belyse litteraturens egenskaber og dens sammenhæng med det senmoderne. Det drejer sig først om Giddens teori om den refleksive identitetsdannelse i det senmoderne i Modernitet og selvidentitet (1991), om begrebet fordobling i Klaus P. Mortensens artikel Dannelse på dansk (1998) og i bogen Spejlinger. Litteratur og refleksion (2000) og om en litteraturteoretisk præcisering af tekstbegrebet med henvisninger til Umberto Eco og Wolfgang Iser. Undervejs inddrager jeg DeSeCos kompetencebegreb og definerer nogle udvalgte kompetencer, jeg mener, er relevante for litteraturlæsningen, idet jeg finder, at kompetencetænkningen lever op til de udfordringer, som det refleksive samfund stiller og derfor er et løsningsforslag til skolens opgave i det senmoderne. Dernæst vil jeg i relation til dette sammenholde Thomas Illums Hansens litteraturpædagogiske tilgang i bogen Procesorienteret litteraturpædagogik (2004) med de læringsteoretiske overvejelser 4

5 som kompetencetænkningen og fordoblingsbegrebet afstedkommer. Til sidst samles trådene i en afsluttende konklusion. Vi er, hvad vi gør os selv til om Giddens og det senmoderne Den engelske sociolog Anthony Giddens har kaldt samtiden det senmoderne og har beskrevet dets karakteristika. Da samtiden altid udgør den sammenhæng, som er menneskets og litteraturens afsæt, er det nødvendigt for denne opgave at fremlægge de væsentligste elementer i Giddens tænkning for at forstå forudsætningerne for litteraturundervisningens potentiale. Når jeg bruger Giddens, er det fordi hans analyse af refleksiviteten er i overensstemmelse med en forståelse af, at også litteraturen rummer en særlig refleksionsform. Det har altid været signifikant at mennesket besidder evnen til at reflektere; således har mennesket i modsætning til andre levende væsener muligheden for at iagttage, analysere og forholde sig til sin egen fremtræden og ageren i verden. Derfor er det en enestående menneskelig egenskab at være i stand til at træde ud af sig selv og anskue sig selv som et objekt. Dette forhold kan fx spores tilbage til renæssancen og René Descartes berømte udsagn om den menneskelige væren, cogito, ergo sum 3, for netop i denne tænkning, den radikale tvivl, fremstår mennesket som et objekt for sin egen refleksion, da det opleves udefra, og ses som en grundantagelse i forhold til den omgivende verden. I humanismens historiske udvikling fra renæssancen til i dag fremstår dette som et fundamentalt træk ved det moderne menneske. Giddens påpeger en ny udvikling i skabelsen af den menneskelige identitet i det senmoderne. En proces der er præget af, at moderniteten i det 20. århundredes sidste halvdel har udviklet sig til det, han beskriver som det refleksivt moderne og har medført en frihed til at vælge sit eget liv: I modernitetens post-traditionelle orden og på baggrund af nye former for formidlet erfaring bliver selvidentiteten en refleksivt organiseret stræben. Selvets refleksive projekt, som består i at opretholde sammenhængende, men konstant reviderede biografiske fortællinger, finder sted i en kontekst af mangfoldige valgmuligheder, der filtreres gennem abstrakte systemer. 4 Her beskrives verden som en mangfoldighed af valgmuligheder, der holdes sammen af individets fortsatte historie om sig selv, og dette kan finde sted, fordi mennesket i det refleksivt moderne forholder sig til sig selv og sin væren på en anderledes måde: det begynder at overveje sine egne overvejelser. Refleksionen opnår derved et højere (meta)niveau, idet det senmoderne menneske 3 Se Tvivl og vished, s. 220 i: De europæiske ideers historie. 4 Modernitet og selvidentitet, s

6 bliver i stand til at se kritisk vurderende på sig selv og tage stilling til, om det overhovedet ønsker at være den person, det fremstår som. Det senmoderne menneskes selv består således ikke af en fast kerne, hvilket kan siges at være den traditionelle opfattelse af selvet, som Freud konkluderede i begyndelsen af det 20. århundrede, men en hel række kerner, der tilsammen udgør selvet. Identiteten skabes, hævder Giddens, derimod gennem en refleksiv proces, hvor det enkelte menneske sammensætter og redigerer sin selvidentitet livet igennem: Selvidentitet er ikke et særligt træk eller en samling af træk, som individet besidder. Den er selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi. 5 Dette uddybes i følgende citat: En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres reaktioner uanset hvor vigtige disse er men i evnen til at holde en særlig fortælling i gang. Individets biografi kan ikke være fuldstændig fiktiv, hvis hun skal kunne opretholde en regelmæssig interaktion med andre i den daglige verden. Den må kontinuerligt integrere begivenheder, som finder sted i den ydre verden, og selektivt anbringe dem i den fortsatte historie om selvet. 6 Fortællingen og evnen til at overveje sig selv og sine egne forhold til omverdenen er altså de drivende kræfter bag den menneskelige identitet, siger Giddens. Det medfører samtidig, at verden fremstår som uhyre kompleks pga. de mange valgmuligheder, og derfor er den evige tvivl et grundvilkår ved tilværelsen i det senmoderne. Giddens understreger usikkerheden ved tilværelsen, idet han siger om identitetsdannelsen: Denne opgave må imidlertid løses midt i et forvirrende virvar af muligheder og tilbud. 7 Tvivlen afløser følgelig tidligere traditioner og vaners sikkerhed og fordrer menneskets refleksive forhold til tilværelsen og sit eget selv. Verden er kompleks og man må bestandig forholde sig bevidst til den. Præmisserne for det enkelte individs tilværelsestolkning og identitetsskabelse har altså forandret sig, og denne forandring er en udfordring for mennesket og skolen. Skolen må derfor udruste sine elever bedst muligt til denne tilværelse, og et forslag til løsningen af dette er kompetencetænkningen, som jeg vil redegøre for i det følgende. 5 Ibid. s Ibid. s Ibid. s

7 Skolens formål og udviklingen af de fornødne kompetencer Efter beskrivelsen af det refleksive samfund, vil jeg i dette afsnit indkredse det overordnede formål med at drive skole i et sådant fællesskab. Når det er skolens opgave at forberede eleverne til at tage del i samfundet, må der være overensstemmelse herimellem. Først vil jeg præsentere DeSeCos kompetencebegreb, og dernæst vil jeg beskrive nogle specifikke kompetencer, jeg mener, skolen bl.a. skal udvikle hos sine elever. Skolen må først og fremmest have som sit formål at bidrage til, at eleverne opnår kompetence til at agere i det refleksivt moderne. At være en del af dette samfund kræver, som det sås, evnen til at reflektere over sin egen identitet og de valg, der er forbundet hermed, og skolen skal ikke bare være sig disse forhold bevidst, men søge at kvalificere eleverne til bedst muligt at overskue og deltage i disse processer. Ved at udvikle de fornødne kompetencer hos eleverne, kan skolen leve op til denne målsætning og som jeg vil argumentere for, kan litteraturundervisningen være med til at nå dette mål. Jeg søger i det følgende at indkredse skolens formål ved at anvende begrebet kompetence. Min brug af dette begreb tager udgangspunkt i DeSeCos kompetencebegreb, der er udviklet under OECD 8. DeSeCos opfattelse er holistisk og funktionel og knytter kompetencer til såvel individet som de sociale og sociokulturelle omstændigheder, mennesket optræder i: Det er ved at interagere med sine omgivelser, at individet udvikler de nødvendige intelligente handlingsmønstre. Som jeg vil pege på senere i opgaven, har dette aspekt, at kompetencer altid aktualiseres gennem handlinger, betydning for måden, man tilrettelægger sin undervisning på, da det indikerer en sammenhæng mellem aktivitet og læring. Derudover fremhæver DeSeCo, hvad de beskriver som nøglekompetencer ( Key competencies 9 ), hvilket er nogle centrale og særligt betydningsfulde kompetencer for det enkelte menneske. Nøglekompetencer relaterer sig til menneskets overordnede livskvalitet og evne til at udvikle sociale, følelsesmæssige og kognitive kompetencer. Tilsammen har disse betydning både for individets bestræbelser på at lykkes i livet og for samfundets sammenhængskraft: 8 Rychen og Salganik: A holistic model of competence. DeSeCo er en arbejdsgruppe nedsat af OECD og står for Defenition and Selection of Competencies: Theoretical and Conceptual Foundations. 9 Ibid. s

8 DeSeCo concieves of key competencies as individually based competencies that contribute to a succesful life and a well-functioning society, are relevant across different spheres of life, and are important for all individuals. 10 Når jeg inddrager kompetencetænkningen, er det fordi jeg mener, denne tilgang rummer et potentiale i forhold til det samfund, Giddens beskriver. Hvis skolen fokuserer på udviklingen af elevernes kompetencer, rustes de nemlig til aktivt at forholde sig til de givne problemstillinger tilværelsen rummer, for kompetencebegrebet bygger på et dialogisk forhold mellem individ og omverden, hvor de udefrakommende krav fordrer individets handlende indsats. Scenariekompetence og empatisk kompetence I det følgende vil jeg gå nærmere ind i nogle specifikke kompetencer: scenariekompetence og empatisk kompetence. Det er ikke DeSeCos kompetencer men mine, og jeg udvælger disse, fordi jeg mener, disse kan udvikles via arbejdet med litteraturen. Det er en tese, som jeg bagefter vil søge at underbygge i redegørelsen for litteraturen som refleksionsform. For det første er det vigtigt, at det enkelte individ bliver i stand til at anskue andre mulige verdener end sin egen velkendte omverden. Da verden i dag i lige så høj grad kan siges at være global som lokal, idet de moderne massemedier og kommunikationsværktøjer gør det muligt - og helt naturligt vel at mærke - at opleve konflikter og situationer over hele kloden, er det relevant at kunne forholde sig ansvarligt til fremtiden på et makroniveau. En forudsætning for at sådanne indsigter kan finde sted, er kompetencen til overhovedet at se og forsøge at sætte sig ind i andre og fremmede verdener. At være i stand til dette kan betegnes som individets scenariekompetence. Colin Lankshear og Michele Knobel definerer i deres bog New Literacies scenario planning som evnen til at danne forestillinger om fremtiden, som er mere end blot forventninger om, hvad man anser som et sandsynligt og realistisk bud på den nære fremtid: Rather than trying to predict the future, scenario planners imaginatively construct a range of possible futures. 11 ( ) we think the kind of work that goes into scenario planning is exactly the kind of work that should be build into learning activities in schools, communities and workplaces. Since it is a form of reading and writing the world, it seems to us to qualify nicely as a new literacy ( ) Ibid. s New Literacies, s Ibid. s

9 Lankshear og Knobel opfatter hermed scenariekompetencen som menneskets narrative konstruktioner af verden, og disse fortællinger er vigtige for menneskets evne til at forstå og kunne omstille sig til andre tilværelser. Scenariekompetence er at stille hvad nu hvis? -spørgsmål til verden. Dernæst er udviklingen af individets empatiske kompetence grundlæggende. Evnen til at sætte sig i andre menneskers sted, danne sig et indtryk af deres følelser og have en ide om deres handlemåder og mulige motiver hænger sammen med at træde ud af sig selv og prøve at anskue en given situation med en andens øjne. Dette er vigtigt, dels i forhold til at forstå vores medmennesker, dels i forbindelse med det enkelte menneskes personlige udvikling. Det er via den empatiske indlevelse, at man kan opnå mulighed for at begribe andre eksistentielle valg og tilværelsestolkninger. Tilsammen udgør disse elementer et grundlag for individets kompetence til at forstå og tolke sin tilværelse, og de er derfor nødvendige for frit at kunne agere i og forvalte sit eget liv. Evnen til at sætte sig i andres sted samt at danne sig et billede af deres verden er således en forudsætning for udviklingen af handlekompetence, forstået som evnen til at handle i overensstemmelse med kravene i en given situation. De her beskrevne kompetencer opfatter jeg derfor som påkrævede for menneskets deltagelse i den refleksive verden, skolen må forberede sine elever til. Denne tænkning knytter sig til begrebet handlekompetence som pædagogisk ideal. Det er der en grund til. Handlekompetence Jeg definerer handlekompetence med udgangspunkt i Karsten Schnack. 13 Han beskriver dette begreb som et dannelsesideal, hvis overordnede mål er et koble et handlingsperspektiv til menneskets selvstændige udvikling. Jeg er nemlig grundlæggende enig med denne humanistiske opfattelse, der antager, at mennesket skal ses som et selvstændigt og frit subjekt, som skal dannes til myndighed og deltagelse i et demokratisk samfund. Ydermere medtager handlekompetence et kritisk perspektiv, som jeg opfatter som centralt for menneskets færden i det senmoderne: Jeg mener, det er af stor betydning, at udvikle en reflekterende og kritisk stillingtagen sammen med kompetencebegrebet, så individet 13 Se kap. 2 om handlekompetence i: Pædagogiske teorier. 9

10 opnår bedre forudsætninger for at forholde sig til både de nære og fjerne problemer, som verden i dag står i. 14 Hvordan lærer man så det? Udfordringerne for skolen som samfundsinstitution og ovenstående beskrivelse af kompetencetænkningen foregår på et mere overordnet niveau, og jeg vil herefter sætte dette i relation til litteraturlæsningen i danskfaget, med det formål at svare på spørgsmålet og redegøre for sammenhængen herimellem. Dette belyses i det følgende ved at inddrage Klaus P. Mortensens begreb fordobling. Litteraturen som refleksionsform Klaus P. Mortensen har flere steder 15 beskæftiget sig med litteraturen som en særskilt refleksionsform. Mortensen betegner evnen til at reflektere som en fordobling idet subjektet, som tidligere beskrevet, bevidst tænker over sig selv. Han skelner derudover mellem den fordoblingsform, som Giddens beskriver, og den litterære. Den første form knytter sig til det hverdagslige og det almene og betegner en adfærd, som ikke er intellektuelt betinget, men snarere er en naturlig og spontan opførsel for det senmoderne individ. Den litterære fordobling derimod er en central funktion i fiktionens verden, og den forklares i det følgende. Mortensen peger først på det narrative som et grundelement i menneskets fortolkning af sig selv og skriver: I de senere år har den teori da også vundet stigende tilslutning i en række humanvidenskaber, at en af de vigtigste måder, hvorpå mennesket bevidsthedsmæssigt strukturerer sine erfaringer, og sin viden om sig selv og den verden det lever i, er fortællingen, narrationen. 16 Menneskets fortællinger og historier hænger nøje sammen med muligheden for at organisere, kategorisere og prøve at forstå sit eget liv. Dermed bliver det narrative koblet sammen med evnen til at reflektere. Det narrative synes samtidig nødvendigt på et overordnet og kollektivt plan for mennesket, fordi fortællingerne om os selv og hinanden er et uundværligt redskab til at ordne og forstå de sociale interaktioner mennesker hele tiden indgår i. Således spiller fortællingen altså både en rolle for kulturen og individet. 14 Det ville være nærliggende at inddrage Klafkis nøgleproblemer for at beskrive dette perspektiv og disse problemer, det ligger dog uden for denne opgaves rammer. Se evt. Klafki: Dannelsesteori og Didaktik Nye studier, s Jeg bruger Dannelse på dansk og Spejlinger som udgangspunkt for nærværende opgave. 16 Spejlinger, s

11 Men her udskiller Mortensen den litterære fiktion fra det narrative, da han finder, at denne art fortælling rummer et anderledes aspekt: Mens det narrative er en generel metode til organisering, er den litterære fiktion en bevidst fordobling af denne generelle og spontane adfærd 17, og det er netop denne egenskab, fordoblingen, der afstedkommer en refleksion som betyder, at litteraturen bliver en selvstændig refleksionsform. Dette kan finde sted, netop fordi det fiktive har nogle ganske bestemte egenskaber, som skal afklares. Mortensen bruger begrebet i en snæver forstand, nemlig som betegnelse for tydeligt litterære og æstetiske produkter 18, og sådanne produkter tilbyder læseren/beskueren et enestående rum : Det fiktive er på den ene side et alternativ til den håndgribelige virkelighed, der omgiver mennesket - hvorved det fiktive ikke er virkelighed, men noget andet. På den anden side er der hos det fiktive ikke tale om en decideret illusion, men om en påvirkning, der netop involverer en dyb viden om de indre og ydre realiteter i menneskers liv. 19 Paradoksalt nok synes fiktionens forhold til virkeligheden altså både at stille sig uden for denne ved at være et alternativ, samtidig med at den angår virkelighedens mennesker og den reale virkelighed, - hvad Mortensen selv udtrykker på denne måde: Således betragtet vedrører litterær fiktion altid menneskers måder at forholde sig til virkeligheden på. 20 Det er denne komplekse egenskab, der sætter den litterære fiktion i stand til at bringe sin læser i et refleksivt forhold til sin omgivende reale virkelighed. Forståelseskrise og hermeneutisk kompetence Den litterære fiktions potentiale er altså muligheden for udviklingen af en bevidsthed hos læseren, men som bekendt er det ikke al litteratur, det er lige let at lade sig opsluge af. Den manglende forståelse der umiddelbart kan gøre sig gældende i elevens møde med en fremmed tekst i skolen, kan ifølge Mortensen beskrives som en forståelseskrise: Kernen i tekstlæsningen og i den pædagogik, der knytter sig til den, kunne derfor være forståelseskrisen. For præcis dér, hvor de ikke fungerer, bliver forståelsesmekanismerne synlige Ibid. s Jf. note 20, s. 180 i Spejlinger. 19 Spejlinger, s Ibid. s Dannelse på dansk, s

12 Mortensen opfatter forståelse som en fremadskridende handling, hvori læserens forskellige tolkninger af teksten hele tiden må revideres på grundlag af nye informationer i teksten: Forståelse er aldrig definitiv, men processuel, fremad- og bagudrettet, fund af selvjusteringer, svipsere og svinkeærinder. Den udfolder sig i en kompleks, gentagen rytme af forståelsesudkast, revision og ny forståelse. 22 Forståelseskrisen er således et udtryk for den frustration, læseren oplever, når mødet med fiktionen fører til uenighed, desorientering, blokeringer og lign. Mortensens opfattelse er i stor udstrækning lig den måde, hvorpå både den tyske litteraturteoretiker Wolfgang Iser og den italienske semiotiker Umberto Eco betragter forståelsen. Fælles for alle tre er sammenligningen med den hermeneutiske cirkels struktur, der beskriver hvorledes forståelse bliver til som et forhold mellem del og helhed. Eksempelvis beskriver Eco, hvorledes fortolkningen hos læseren hele tiden korrigeres af teksten: ( ) any interpretation given of a certain portion of a text can be accepted if it is confirmed, and must be rejected if it is challenged, by another portion of the same text. 23 Undervisningen i litteratur må efter min mening dreje sig om at overvinde forståelseskriserne, så læseren 1) ikke opgiver men bliver i stand til at læse videre og 2) etablerer en ny forståelse og bliver klogere. Forståelseskrisen er altså en del af læsningens natur, og Mortensen mener, at ved at beskæftige sig eksplicit med disse forhold som et didaktisk udgangspunkt, kan undervisningen udvikle en hermeneutisk kompetence hos eleverne: ( ) arbejdet med at forstå teksterne må samtidig sigte mod dannelsen af en reflekteret (læse-) praksis hos eleverne. Altså en hermeneutisk kompetence, som også indebærer en bevidsthed om selve den måde, hvorpå forståelse foregår eller kan foregå hos dem selv og hos andre Ibid. s The Limits of Interpretation, s For en uddybning af Isers redegørelse for forholdet se: Tekstens appelstruktur i: Værk og læser 24 Dannelse på dansk, s

13 En sådan kompetence er en læsepraksis, der er i overensstemmelse med de kompetencer, jeg har fremhævet som fornødne i det senmoderne, bl.a. fordi den arbejder med evnen til at sætte sig i andres sted. Tekstbegrebet Opfattelsen af litteraturen som en særlig refleksionsform og den hermeneutiske kompetence funderer sig på en tekstopfattelse, som det efter min mening er nødvendigt at tydeliggøre. Det er relevant, fordi det har betydning, hvilken tilgang man benytter sig af i det litteraturpædagogiske arbejde. Lærerens didaktiske overvejelser over og planlægning af undervisningens metoder og tilgange har rod i lærerens litteraturteoretiske fundament og dybest set måden teksten opfattes på. Derfor er det aldrig lige meget, om teksten fx ses om et udtryk for en forfatters psykiske tilstand, som et selvstændigt og enestående værk eller som en ufærdig konstruktion, der appellerer til læserens meddigtning. Jeg har allerede vist, at Klaus P. Mortensen i sin forståelse er på linie med teoretikere som Iser og Eco. Begge repræsenterer en receptionsæstetisk tilgang til værket, som skal kommenteres her. Receptionsæstetikken 25 opfatter værket som åbent og uafsluttet. Det er først i mødet med læseren, at teksten realiseres, og betydningsdannelsen kan tage form. En teksts mening skal nemlig skabes hos læseren, der i mødet med teksten sætter denne proces i gang, - teksten alene opfattes som ufuldstændigt uden læserens medvirken. Læseprocessen er altså ikke en udredning af et i teksten immanent budskab, men i stedet en subjektiv og dynamisk handling, der undervejs konstruerer tekstens mening i overensstemmelse med tekstens spor. I denne forståelse ses teksten som en struktur, der er styrende for læserens fortolkning. Nok er strukturen ikke fuldstændig, men den er til stede, som et objektivt givet element, der rummer en intention, der skal realiseres af læseren, for som Iser skriver: Med denne struktur giver teksten sine læsere et tilbud om at medvirke 26 Endvidere hedder det om teksten, at Receptionsæstetikken har rod i den tyske receptionsforskning og Konstanz-skolen i begyndelsen af 1970 erne og er én blandt flere læserorienterede teorier. De amerikanske reader-response-teorier og den franske teoretiker Roland Barthes er ligeledes eksempler herpå. Fælles for disse er deres udgangspunkt i læseren. 26 Værk og læser, s

14 Dens vigtigste element forbliver altså uudtalt. Hvis det forholder sig sådan, hvor findes da tekstens intention? I læserens indbildningskraft 27 En sådan tekstopfattelse sætter læseren som subjekt ind i en hovedrolle, og jeg vil argumentere for, at en sådan opfattelse må få indflydelse på lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. For en litteraturundervisning på denne baggrund er ikke meningsfuld og troværdig, hvis den ikke tilgodeser elevens aktive og medvirkende deltagelse i fortolkningsprocessen. Desuden er en sådan undervisning i samklang med kompetencetænkningen: Jeg nævnte tidligere, hvorledes kompetencer aktualiseres via handlinger, og at dette som konsekvens må implicere en sammentænkning af aktivitet og læring. Derfor medfører redegørelsen for kompetencetænkningen og den litterære fordobling, at der fremkommer et område, som det vil være relevant at afdække i forhold til opgavens problemstilling nemlig en udredning af de litteraturpædagogiske konsekvenser af fordoblingen og tekstopfattelsen. Opgavens sidste del skal således i korte træk komme ind på dette. Litteraturundervisningens fokus Undervisningen i litteratur i skolen kan være i fare for at blive for ensidig: lægger man fx stor vægt på det litterære værk alene, sådan som en nykritisk værktilgang traditionelt har gjort det, kan arbejdet udvikle sig til at blive for instrumentelt, tager man derimod sit udgangspunkt i en elevcentreret og oplevelsesorienteret tilgang, sådan som de receptionsæstetiske teorier lægger op til, risikerer man, at den litterære formidling fortaber sig i subjektive bedømmelser, og at eleverne aldrig for alvor får stiftet bekendtskab med den litterære fordobling. 28 Der er således tale om en afbalancering, og det er derfor vigtigt for underviseren at gøre sig klart, hvordan forholdet mellem stoffet, eleverne og læreren skal vægtes. Dette er faktorerne i den klassiske didaktiske trekant, og fordelen ved denne er, at den hjælper underviseren til bedre at kunne overskue, hvor undervisningens fokus skal befinde sig. Mit aktuelle fokus må naturligvis være styret af underspørgsmålene til denne opgaves problemstilling, som først spørger til litteraturens egenart og dernæst om denne forandrer sine læsere. Det første fokuspunkt betinger, at undervisningen tilrettelægges med henblik på det litterære værk som et særegent æstetisk objekt, hvilket er i overensstemmelse med Klaus P. Mortensens 27 Ibid. s Fælles Mål, faghæftet for dansk 2003, er fx åben for en receptionsæstetisk tilgang: De litterære tekster opfattes som åbne værker, der lægger op til en aktiv medvirken med udgangspunkt i den enkeltes subjektive oplevelse og erfaring. (s. 96.) 14

15 erkendelse af det fiktives særlige egenskaber. Det er, som det sås, disse som er medvirkende til at bringe individet i et refleksivt forhold til den omgivende reale virkelighed. Samtidig må undervisningen tilgodese elevernes individuelle møde med teksten, på en måde som kan kvalificeres i klasserummet. Med dette mener jeg, at evt. forståelseskriser og individuelle fortolkninger må fremlægges og diskuteres i et fællesskab med læreren og de øvrige elever, så eleverne (ideelt set) kan få øje på deres egne overvejelser over teksten og den litterære fordobling. Dermed kan undervisningen udvikle elevernes strategier for tekstlæsningen - eller blot give dem nogle, fordi den synliggør fortolkningsvirksomheden. Fx kan fortolkningseksempler i klasserummet afprøves og korrigeres, forkastes eller videreudvikles i overensstemmelse med det princip om forholdet mellem del og helhed, jeg tidligere citerede hos Umberto Eco. Den hermeneutiske kompetence vil således kunne udvikles gennem en undervisning, der tilrettelægges så den enkelte elev opnår en indsigt i, hvordan forståelsen finder sted, både hos andre og eleven selv, men også får tid og rum til fordybelse og det personlige møde med teksten og det litterære univers. Samtidig er det i denne undervisningen eleven selv, der aktivt arbejder med teksten og fortolkningen, hvilket er i overensstemmelse med kompetencetænkningen. Jeg understregede således i afsnittet om DeSeCo, at kompetencer aktualiseres gennem handlinger og at det derfor er en fordel, når undervisningen tilgodeser sammenhængen mellem aktivitet og læring. Procesorienteret litteraturpædagogik Thomas Illum Hansen beskriver i sin bog Procesorienteret litteraturpædagogik fra 2004 et bud på en litteraturpædagogisk tilgang i skolen. Denne tilgang tager højde for nogle af de forudsætninger, som denne opgave ligeledes beskæftiger sig med, og derfor vil jeg inddrage essensen af hans procesorienterede tilgang her. Samtidig er hans bog forholdsvis ny og ubeskrevet. Hansens teoretiske ståsted er en fænomenologisk teksttilgang. 29 Denne tilgang sammenholder analysen af teksten med læserens konkrete forestillingsverden, hvorved den subjektive oplevelse fastholdes. Kernen er fænomenologien, og Hansen skriver at den i denne sammenhæng ( ) bruges som grundlag for en procesorienteret litteraturpædagogik der fremhæver fortolkningens proces fra elevens umiddelbare oplevelse af det litterære værk til en analyse og fortolkning af værket Fænomenologien som filosofisk retning går tilbage til den tyske filosof Edmund Husserl ( ). 30 Procesorienteret litteraturpædagogik, s

16 Litteraturpædagogikken tænkes altså som en proces frem for at være rettet mod et produkt tekstens endelige udlægning eksempelvis og kendetegnes bl.a. ved at læreren, sin faglighed til trods, ikke besidder en facitliste til undervisningen. Hansens motivation bag litteraturundervisningen korresponderer godt med Mortensens pointe om den litterære fordobling, idet han skriver at: Den litterære erfaring er netop en erfaring af at mennesket kan overskride sig selv og sit eget verdensbillede. 31 Udsagnet understreger to ting. For det første bliver den fænomenologiske tilgang ikke hængende i en følelsesbetinget og subjektiv vurdering af en teksts kvaliteter, for mennesket overskrider sig selv, og noget nyt og anderledes melder sig. For det andet er udsagnet et argument for litteraturens egenart. Litteraturen gør nemlig det, at den tilbyder os et andet rum, og i litteraturundervisningen forholder vi os til den virkning, dette har på læserne. Dermed fremstår litteraturen og dens fiktive verdener som et enestående indholdsvalg i danskfaget. Konklusion Denne opgave har undersøgt sammenhængen mellem litteraturens egenart og skolens formål i det senmoderne og har undervejs konkluderet følgende: Giddens beskriver udviklingen af den menneskelige identitet i det senmoderne, hvis særkende er, at mennesket er i stand til at forholde sig til sine egne refleksioner. Samtidig er tilværelsen karakteriseret ved en mængde valgmuligheder, hvilket bidrager til dens kompleksitet og uoverskuelighed, og dette medfører en proces, hvor individet selv sammensætter og redigerer sin identitet livet igennem. Identiteten svarer til at holde fortællingen om én selv i gang. Jeg konstaterede derefter, at det må være skolens opgave at forholde sig til de udfordringer for mennesket, der er forbundet hermed. Skolen skal forberede og udruste eleverne til det refleksivt moderne, og en måde dette kan finde sted på, er gennem udviklingen af kompetencer. Her fremdrog jeg scenariekompetencen samt den empatiske kompetence som mit forslag til de kompetencer, man kan udvikle via arbejdet med litteratur. Jeg pegede på dem, fordi jeg mener, de er egnede i det senmoderne: Det er en fordel at være i stand til at forestille sig andre verdensbilleder end sit eget og empatisk kunne sætte sig i andres sted i en kompleks og usikker verden, hvor man 31 Ibid. s

17 bevidst forholder sig til sin egen identitet livet igennem. Derfor vil disse kompetencer være vigtige elementer i et fremadrettet beredskab overfor verden af i dag. Opgaven viste herefter, at netop litteraturen og arbejdet med det fiktive ansporer og medvirker til udviklingen af disse kompetencer. Dette kan finde sted, fordi litteraturen betinger en selvoverskridelse, og denne selvoverskridelse blev hos Klaus P. Mortensen beskrevet vha. begrebet litterær fordobling. Her kunne det endvidere ses, at refleksion er en egenskab, som stimuleres gennem mødet med litteraturen som refleksionsform. Jeg omtalte ligeledes den hermeneutiske kompetence, fordi arbejdet med en sådan ekspliciterer bevidstheden om forståelsen både hos den enkelte elev og hos andre. Opgaven demonstrerer samtidig, at Mortensen funderer sin ide om den litterære fordobling på en tekstopfattelse, der ser teksten som åben og uafsluttet, og hvor læserens forståelse finder sted i et samspil mellem tekst og læser. Et nærmest identisk forhold kan iagttages i Illum Hansens litteraturpædagogik, som ligeledes anskuer forholdet mellem tekst og læser som dialogisk. Jeg brugte bl.a. dette som eksempel på en litteraturpædagogik, som tilgodeser forholdet mellem aktivitet og læring, hvilket er i overensstemmelse med vilkårene for kompetenceudviklingen. Denne opgaves problemformulering spurgte, hvordan folkeskolens undervisning i litteratur skal bidrage til skolens opgave. Svaret på dette bliver gennem arbejdet med litterær fordobling, for herigennem læres den bevidsthed og scenariekompetence og empatisk kompetence, der er delelementer i skolens overordnede målsætning: en fremadrettet kompetenceudvikling. Dette er litteraturens potentiale, og derfor er den et uundværligt indhold i skolen. Arbejdet med denne opgave har rejst andre spørgsmål, som det kunne være relevant at undersøge. Det vil fx være nærliggende at se nærmere på konstruktivistisk læringsteori i forbindelse med de litteraturpædagogiske overvejelser, der beskrives i denne opgave. Ligeledes vil det være interessant at undersøge, hvilke litterære egenskaber der udelades ved valget af scenariekompetence og empatisk kompetence, som har været mit aktuelle fokus. Således peger opgaven på nogle problemstillinger, som må behandles andetsteds. 17

18 Litteraturliste Andersen, Vilhelm (1970, 1. udgave 1912): Dansk litteratur. Forskning og undervisning, København: Gyldendal Eco, Umberto (1990): The Limits of Interpretation, Bloomington and Indianapolis: Indiana University Press Fælles Mål Dansk (2003), faghæftet for dansk, København: Undervisningsministeriet Gadamer, Hans-Georg (1960, da.udgave 2004): Humanistiske grundbegreber i: Sandhed og metode, del 1, Århus: Systime Academic Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under sen-moderniteten, København: Hans Reitzels Forlag Henningsen, Sven Erik og Birte Sørensen (1995): Danskfagets historie i folkeskolen, kap. 2 i: Danskfagets didaktik, København: Dansklærerforeningen Hermansen, Mads (1996): Læringens univers, 3. udgave, Århus: Klim Hansen, Thomas Illum (2004): Procesorienteret litteraturpædagogik, København: Dansklærerforeningen Hetmar, Vibeke (2000): Elevens projekt Lærerens udfordringer, København: Dansklærerforeningen Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og Didaktik Nye studier, Århus: Klim, Første del, anden studie s Lankshear, Colin & Michele Knobel (2003): New Literacies - Changing Knowledge and Classroom Teaching, Buckingham & Philadelphia: Open University Press Lund, Erik (red.)(1962): De europæiske ideers historie, København: Gyldendal Mortensen, Klaus P. (1998): Dannelse på dansk i: Dalsgaard, Inge mfl. (red.): Midt i ræset en artikelsamling om dansk, København: Dansklærerforeningen Mortensen, Klaus P. (2000): Spejlinger. Litteratur og refleksion, Hellerup: Forlaget Spring Olsen, Michel og Gunver Kelstrup (red.)(1981): Værk og læser. En antologi om receptionsforskning, København: Borgen Basis Rychen, Dominique og Laura Hersh Salganik (2003): A holistic model of competence i: Key Competencies for a Succesful Life and a Well-Functioning Society, Cambridge, MA: Hogrefe & Huber, s

19 Schnack, Karsten (1998): Handlekompetence i: Bisgaard, Niels Jørgen (red.), Pædagogiske teorier, 3. udgave, København: Billesø & Baltzer 19

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Dannelse og kompetence i danskfaget

Dannelse og kompetence i danskfaget Dannelse og kompetence i danskfaget Danmarks Pædagogiske Universitet Kandidatuddannelsen i didaktik mshp dansk Fagpædagogik 15 siders opgave og mundtlig eksamen Af Rasmus Fink Lorentzen studienummer: 1369445

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Hypotese og problemformulering Problemformulering Opbygning. Første del

Indholdsfortegnelse. 1. Hypotese og problemformulering Problemformulering Opbygning. Første del 1 Indholdsfortegnelse 1. Hypotese og problemformulering Problemformulering Opbygning 5 6 7 Første del 2. Situationen: de nye udfordringer i det moderne samfund Det senmoderne Kravet om fleksibilitet Bech

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere