Referat. Børne- og Uddannelsesudvalget. Tid Onsdag den 5. februar 2014 kl. 15:00. Sted Mødelokale 4. Afbud. Fraværende

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 5. februar 2014 kl. 15:00 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /68 Korrektion af tilskud til privatinstitutioner /28798 Ungdomskulturhus /21778 Folkeskolereformen Den nye folkeskole i Assens /2539 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen /28728 Etablering af lærerarbejdspladser på Gummerup Skole /26346 Orientering om budgetter 2014 for interne skoler ved socialpædagogiske opholdssteder /2657 Princip for fordeling af anlægsmidler til etablering af lærerarbejdspladser /5694 Børne- og Uddannelsesudvalgets dialogmøder med de decentrale bestyrelser /26774 Henvendelse fra Brylle landsbyordning om en sammenlægning af børnehaverne samt ansøgning om ekstraordinære anlægsmidler i 2014 eller eventuelt i /2541 Orientering /1905 Eventuelt...16 Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 1 af 17

2 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Godkendt /68 Korrektion af tilskud til privatinstitutioner Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning anbefaler at korrigerede takster godkendes. Beslutningstema: Godkendelse af takstkorrektion. Sagsfremstilling: Der er ved budgetlægningen for 2014 sket en mindre fejl ved beregning af henholdsvis administrationsbidrag og bygningstilskud for 3-6 årige børn i private institutioner, som bevirker at de udbetalte tilskud er lavere end de burde være. Det vedtagne administrationsbidrag er på 125 kr., det korrekte er 134 kr. pr. barn pr. måned. Det vedtagne bygningstilskud er på 190 kr., det korrekte er 204 kr. pr. barn pr. måned. Ændringen er af en størrelse der ikke vil have budgetmæssige konsekvenser. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven. Økonomi: Uden budgetmæssige konsekvenser. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller at korrigerede takster godkendes /28798 Ungdomskulturhus Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 2 af 17

3 Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Beslutningstema: Sagen fremlægges til politisk beslutning vedrørende retningslinjer for det videre arbejde med et ungdomskulturhus. Der udstikkes rammer for: indhold / funktioner, brugere, tilgængelighed, organisering / styring, økonomi og interessenter, samt fastlægges en fysisk model for et ungdomskulturhus. Sagsfremstilling: I budgetaftalen fra 2012 indgik det, at der skulle igangsættes et udviklingsprojekt med henblik på etablering af et ungdomskulturhus. I foråret 2012 blev et sådant projekt påbegyndt i et samarbejde mellem Plan og Kultur, Skole og Dagtilbud, Assens Musikskole og Assens Ungdomsskole, og der blev nedsat en styregruppe bestående af plan- og kulturchefen, chefen for skole og dagtilbud, musikskolelederen, ungdomsskolelederen og kultur- og fritidskonsulenten. Da der fra begyndelsen var lagt op til, at musikskolen og ungdomsskolen kunne samle deres administration i huset, udarbejdede musikskolelederen og ungdomsskolelederen et fælles idéoplæg, som blev godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget og efterfølgende blev sendt i høring i musikskolens og ungdomsskolens bestyrelser, som begge udtrykte en positiv holdning til oplægget. Idéoplægget beskrev et hus, der skulle give adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder, understøtte unges initiativer og kreativitet og være omdrejningspunkt for de musikog ungdomsskoleaktiviteter, der henvender sig til den ældste målgruppe. I den følgende budgetaftale fra 2013 blev der i afsat sammenlagt 3 mio. kr. til etablering af et ungdomskulturhus. Samtidig blev det i aftalen fastlagt, at huset skulle placeres i Glamsbjerg som led i en strategi for at styrke ungdomsmiljøet i Glamsbjerg og i forlængelse af Vision 2018 s målsætninger om uddannelse til alle og om at styrke indsatsen over for de unge generelt, så de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller uddannelse. Med udgangspunkt i disse målsætninger afholdt styregruppen, i samarbejde med konsulent Carsten Borch og en gruppe unge fra Vestfyns Gymnasium og fra musikskolen og ungdomsskolen, en workshopdag den 7. marts 2013 på Vestfyns Gymnasium. Formålet med workshoppen var at få indkredset de unges behov og ønsker i forbindelse med et ungdomskulturhus. Der deltog ca. 150 unge i workshoppen. Med udgangspunkt i workshoppens resultater og ovennævnte idéoplæg beskrev styregruppen derefter to modeller for et ungdomskulturhus: Et lille hus med budgettet på de 3 mio. kr. som ramme, og et stort hus med idéoplægget fra 2012 som ramme. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 3 af 17

4 Modellerne blev testet af de unge på et møde 30. april 2013 og fremlagt for Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget på et fællesmøde for de to udvalg 29. maj Mødet endte uden en egentlig anbefaling; men der blev tilkendegivet et ønske om at få det store hus nærmere beskrevet med hensyn til mulige aktiviteter, funktioner og synergier med andre målgrupper, samt anlægs- og driftsudgifter. På det grundlag udarbejdede et udvalg bestående af ungdomsskolelederen, musikskolelederen og kultur- og fritidskonsulenten en nærmere beskrivelse af model 2. Oplægget blev behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget 13. august 2013 og i Kultur- og Fritidsudvalget 19. august Begge udvalg vurderede, at oplæggets økonomiske forudsætninger var for ambitiøse, og indstillede, at der arbejdes positivt videre i en proces, hvori der indgår vurderinger af mulige økonomiske og øvrige planlægningsmæssige rammer for et ungdomskulturhus. Kultur- og Fritidsudvalget ønskede desuden undersøgt, om et ungdomskulturhus kan placeres ved Glamsbjerghallen og vurderede, at finansieringsbehovet i den forbindelse ville være ca. 10 mio. kr. oven i de 3 mio., der allerede var afsat. I budget blev der afsat i alt 5 mio. kr. til et ungdomskulturhusprojekt i Glamsbjerg 2,5 mio. i 2014 (som overføres fra 2013) og 2,5 mio. i Bortset fra den geografiske binding er der fra politisk side ikke udstukket retningslinjer for, hvilket hus de konkret skal anvendes til. Styregruppen har derfor udarbejdet et notat, der med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne forarbejde og den givne økonomiske og geografiske ramme beskriver en række parametre, der bør fastlægges, og nogle fysiske modeller, der bør tages stilling til, før der arbejdes videre på projektet. Når beslutningerne foreligger, inddrages en gruppe unge i det videre arbejde med at realisere ungdomskulturhuset. Notatet vedhæftes sagen som bilag. Det omhandler følgende temaer: Indhold og funktioner, Brugere, Tilgængelighed, Organisering / Styring, Mulige interessenter, Modeller for et hus i Glamsbjerg. Efter udarbejdelsen af notatet har styregruppen på et møde 14. januar 2014 taget stilling til de forskellige parametre og modeller og er enig om at indstille følgende anbefalinger: Indhold og funktioner: Der satses på fleksibel indretning af lokalerne i det omfang, det er muligt, for at give mulighed for at opfylde flest mulige af de ønsker, der fremgår af opsamlingen fra workshopdagen og det øvrige forarbejde. Der bør dog også etableres et antal lydisolerede øvelokaler. Musik- og ungdomsskoleadministration indgår ikke i projektet, og der skal som konsekvens af dette arbejdes videre med andre muligheder for den fremtidige placering heraf. Brugere: Der satses på, at huset bliver let tilgængeligt for den væsentlige potentielle Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 4 af 17

5 brugergruppe, der udgøres af unge med tilknytning til uddannelsescentret, men at huset samtidig henvender sig til alle unge i alderen år i kommunen. Tilgængelighed: Der bør findes en placering tæt på busrute, by og uddannelsescenter. Organisering / Styring: Der satses på notatets model C, altså en kombination af en projektgruppe med repræsentanter for Assens Kommune, øvrige interessenter og de unge, og en selvorganiseret gruppe af unge, for eksempel i form af den ungdomskulturhusforening, der blev etableret i forsommeren Økonomi: Der satses på en hovedsageligt kommunal finansiering, da mulighederne for at skaffe fondsmidler vurderes at være begrænsede, og processen i alle tilfælde vil være så tidskrævende, at projektet, såfremt der satses på fundraising i større stil, ikke vil kunne sættes i gang inden for den tidsramme, hvor der er afsat midler i Assens Kommunes budget. Interessenter: I notatet nævnes muligheden for partnerskab med 1) Uddannelsesinstitutionerne i Glamsbjerg 2) Glamsbjerghallen. Styregruppen anbefaler, at der satses på partnerskab med uddannelsesinstitutionerne i Glamsbjerg. Det er gruppens vurdering, at hvis ungdomskulturhuset placeres i tilknytning til Glamsbjerghallen, vil det blive meget vanskeligt at skabe et hus, hvor de unge har væsentlig indflydelse på styringen. Modeller for et hus i Glamsbjerg: Der anbefales en kombination af notatets model 1 (Nybygget ungdomskulturhus på selvstændig grund), model 2 (Ungdomskulturhus i tilknytning til uddannelsescentret i Glamsbjerg) og model 4 (Ungdomskulturhus i eksisterende bygning i Glamsbjerg). Konkret foreslås det at tage udgangspunkt i et eksisterende byggeri, der kan udvides med nybyggeri, og som befinder sig i nærheden af uddannelsescentret. Det anbefales desuden, at huset får en placering, der er tæt på både by, busruter og uddannelsescenter, men som ligger som en selvstændig bygning, der ikke er en integreret del af sidstnævnte. På den måde skabes der mulighed for synergi, uden at ungdomskulturhuset mister sin karakter af selvstændigt hus. Et konkret eksempel på en sådan placering kunne være det område i Søndergade, hvor musikskolen har sin administration. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: I budget er der afsat i alt 5 mio. kr. til et ungdomskulturhusprojekt i Glamsbjerg - 2,5 mio. kr. i 2014, som overføres fra 2013 til 2014, og 2,5 kr. mio. i Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 5 af 17

6 Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Bilag: Ungdomskulturhus Model 2 Notat: Ungdomskulturhusmodeller 2014 Idékatalog ungdomskulturhus-workshop Ungdomskulturhus-modeller Oplæg fra de unge til KFU / BUU maj 2013 Ungdomskulturhus.docx Behandlingsark fra BUU 13. august 2013 Behandlingsark fra KFU 29. maj 2013 Behandlingsark fra BUU 29. maj 2013 Behandlingsark fra Kultur og fritidsudvalgets møde den Behandlingsark fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde 6. november 2012 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at der planlægges en studietur til Middelfart og ungdomshuset i de tidligere Walker bygninger. Studieturen til Middelfart udvides til også at omfatte mulige bygninger i Glamsbjergområdet /21778 Folkeskolereformen Den nye folkeskole i Assens Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning anbefaler, at Børne- og Uddannelsesudvalget vedtager indholdet i nedenstående punkter, som er uddybet i bilaget Den nye folkeskole i Assens, og derefter sender det til høring i skolebestyrelser og MEDsystemet. Grundlag for reformarbejdets proces Mål og målopfølgning Punkt 1: Indholdet af en længere og mere varieret skoledag Punkt 2: Organisering og planlægning af en længere og mere fleksibel skoledag Punkt 3: Øget læringsudbytte for elever i specialtilbud gennem en fokuseret undervisning og understøttende aktiviteter Punkt 4: Samarbejde med ungdomsskolen og musikskolen Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 6 af 17

7 Punkt 5: Udskoling og overgange til ungdomsuddannelser Punkt 6: Digitalisering og anvendelse af IT hjælpemidler Punkt 7: Styrket forældresamarbejde Punkt 8: Kompetenceudvikling af pædagogisk personale Punkt 9: Kompetenceudvikling af skoleledere Beslutningstema: Sagen drejer sig om at få behandlet første del af implementeringen af folkeskolereformen. Det sker ved, at udvalget tager stilling til det udarbejdede notat og derefter sender de vedtagne afsnit til høring i Skolebestyrelser og MED-system. Sagsfremstilling: Folketinget har i december 2013 vedtaget en reform af folkeskolen ved vedtagelse af lovene 1640 og 1641, som udgør selve reformen. Disse suppleres af lov 409 om lærerenes arbejdstid og vil i foråret 2014 blive fulgt op af det, der for indeværende hedder Det tredje lovforslag der bl.a. indeholder de nye fælles mål samt kvalitetsrapport 2.0. Skoleforvaltningen har faciliteret en proces, hvor ledere og medarbejder og andre samarbejdspartnere omkring folkeskolen, har beskrevet 9 udvalgte områder fra indholdet i folkeskolereformen. Disse arbejdsgruppers arbejde er samlet i et notat med titlen Den nye folkeskole i Assens. I notatet Den nye folkeskole i Assens beskrives omstillingsprocessen for implementering af folkeskolereformen i Assens Kommune. Der er tale om en omfattende og ambitiøs reform af folkeskolen, som betyder en længere skoledag, en ny og anderledes skole, og reformen følger op på den videreudvikling af læringsbegrebet og læringsforståelsen, der har udviklet sig gennem de senere år. Vedtagelse af notatet den nye folkeskole i Assens vil give det grundlag, som de enkelte skoler og skolebestyrelser har brug for, for at komme videre i arbejdet med at lave principper og konkret tilrettelægge det kommende skoleår. I notatet er ikke alle hjørner på plads omkring den nye folkeskole. Der vil stadig være mange forhold, som skal behandles både i Byrådet og i de enkelte skolebestyrelser. Ligeledes er der stadigvæk områder, som endnu ikke er færdigbearbejdet. Lovgrundlag: Lov Lov Lov 409. BEK nr. 28 af 14/01/2014 (Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre og elevrepræsentanter i skolebestyrelserne i folkeskolen). Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 7 af 17

8 Det tredje lovforslag - høringsudkast af 19. december 2013 (Nationale mål og enklere regler). Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: En ny og bedre folkeskole i Assens Notat Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Indstillingen godkendt /2539 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning anbefaler, at Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet, at den samlede tildeling til skolerne som følge vedtagelsen af folkeskoleformen tildeles, som en samlet tildeling pr. elev og, at Pilehaveskolen tildeles et samlet beløb til deres nuværende tildelingsmodel. Beslutningstema: Udmøntning af budgetvedtagelsen om ekstra budget til folkeskolerne som følge af vedtagelse af folkeskolereformen. Der skal tages stilling til princip for tildeling af øget budget i 2014 og årene fremover. På nuværende tidspunkt er der kun afsat budget til efteråret Skoleåret løber jo ind i 2015, og derfor skal tildelingen for første halvår være kendt. Sagsfremstilling: I forbindelse med skolereformen er givet tilskud til kommunerne til implementeringen, både i form af fast tilskud og ekstraordinært tilskud. Det faste tilskud for 2014 er 1,5 mio. kr. for et ½ år. Fra 2015 og frem er der tildelt 3,0 mio. kr. I perioden tildeles der også et ekstraordinært tilskud. I 2014 er beløbet 5,832 mio. kr. og kendes beløbet endnu ikke, men der er en forventning om, at beløbet vil være ca. 14,6 mio. kr. i 2015 og I 2017 forventes beløbet at være 8,5 mio. kr. (7/12dele af 14,6 mio. kr.). Folkeskolen Ved at fordele 7,332 mio. kr. til skolerne, efter samme princip som normaltildelingens beløb pr. barn, vil fordelingen med beløb pr. barn være som i tabellen. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 8 af 17

9 Tabel: Beløb pr. barn Årgang Elevtal Prognose 2. halvår (2. halvår) Kr (helårs effekt) Kr. 0-3 kl kl kl Beløb pr. barn, vil indgå som en tilføjet del af normaltildelingen, som bliver demografireguleret ud fra antal børn i skolerne. Udviklingen af budget til skolereformen er vist i tabellen. Den forventede budgettildeling vil være faldende, hvilket skyldes færre elever. Tabel Udvikling budgettildeling til skolereformen, ved beløb pr. barn 1000 kr. 0-3 kl 4-6 kl 7-9 kl Forventet budget-tildeling til skolerene 2014 (2. halvår) Pilehaveskolen Skolen har børn med specielle behov. Bemandingen i klasserne er højere end normale klasser, og klassekvotienten er lavere pga. de specielle behov, som børnene på Pilehaveskolen har. Der er lavet en separat beregning for skolen, hvor der estimeres, at det vil koste kr. om året at leve op til den nye skolereform. Den største ændring er, at der vil blive gennemført mere undervisning og dermed blive reduceret på SFO-tiden. Dette tillæg indregnes i deres nuværende tildelingsmodel. Lovgrundlag: Folkeskoleloven og lov om lærernes arbejdstid. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 9 af 17

10 Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den samlede tildeling til skolerne som følge vedtagelsen af folkeskoleformen tildeles, som en samlet tildeling pr. elev og, at Pilehaveskolen tildeles et samlet beløb til deres nuværende tildelingsmodel /28728 Etablering af lærerarbejdspladser på Gummerup Skole Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at den ene million, der er afsat til udbygning af Gummerup Skole fremrykkes fra 2015 til 2014 til etablering af lærerarbejdspladser. Beslutningstema: Folkeskolereformen og lov 409 om lærernes arbejdstid fordrer, at der etableres arbejdspladser til lærerne på de enkelte folkeskoler. Gummerup Skole har ikke den nødvendige plads til at indrette arbejdspladser til personalet i den nuværende bygningsmasse. Derfor skal der indrettes arbejdspladser i et loftsrum. Sagsfremstilling: Gummerup Skole benytter i dagligdagen alt den plads, som skolen har, til undervisningsrelaterede opgaver, pauserum og mødefaciliteter samt skolen kontor. Der er derfor ikke i de nuværende rammer mulighed for at indrette lærerforberedelsesrum. Folkeskolereformen og lov 409, som fastsætter lærernes arbejdstid gør, at der skal etableres et antal arbejdspladser, hvor medarbejderne kan forberede og efterbehandle undervisning og øvrige aktiviteter. Lærerne har fra næste skoleår fuld tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden. Der er udarbejdet plan for etablering af arbejdspladserne og lavet et budget for udførelsen. Det vil koste kr. at etablere arbejdspladserne. Lovgrundlag: Folkeskoleloven og lov 409. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 10 af 17

11 Økonomi: Der skal bruges 1 mio. kroner til at løse opgaven. I investeringsoversigten er der afsat 1 mio. i 2015 til ud- og ombygning af Gummerup Skole. Der er afsat 5 mio. til haludvidelse i Haarby, men Byg, Beredskab og Ejendom har oplyst, at det ikke vil være muligt at anvende alle 5 mio. i 2014 og derfor anbefaler, at budgettet til Gummerup Skole rykkes frem. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Bilag: Skitse ombygning arbejdspladser Gummerup Skole Budget ombygning Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den ene million, der er afsat til udbygning af Gummerup Skole fremrykkes fra 2015 til 2014 til etablering af lærerarbejdspladser /26346 Orientering om budgetter 2014 for interne skoler ved socialpædagogiske opholdssteder Indstilling: Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Administrationen har behandlet budgetforslag for 2014 for de interne skoler ved socialpædagogiske opholdssteder og godkendt takster for Sagsfremstilling: Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på møde den 4. oktober 2011, at godkendelse af budgetter og regnskaber for socialpædagogiske opholdssteder og private heldagsskoler delegeres fra Børne- og Undervisningsudvalget til administrationen i Børn og Undervisning. Fra 1. januar 2014 er godkendelse af socialpædagogiske opholdssteder, herunder godkendelse af budgetter og regnskaber for opholdsdelen, overgået til det nye sociale tilsyn i Region Syddanmark. Socialpædagogiske opholdssteder har fremsendt budgetforslag for 2014 for de interne skoler. Administrationen har behandlet forslagene og godkendt takster for Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 11 af 17

12 Det skal bemærkes, at Assens Kommune har givet dispensation til børnene individuelt i skoleåret 2013/2014 på Bjerget og Hjørnegården, da det er et lovkrav fra 1. august 2013, at der skal være minimum 6 elever i de interne skoler. Bjerget og Hjørnegården har begge budgetteret med 5 elever i skoleåret 2013/2014. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 22, stk. 5. Overenskomst indgået mellem Assens Kommune og socialpædagogiske opholdssteder om undervisning. Beslutningskompetence: Til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpæd. bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Bemærkninger til budgetter 2014 interne skoler ved socialpædagogiske opholdssteder Takster 2014 interne skoler ved socialpædagogiske opholdssteder.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Orientering taget til efterretning /2657 Princip for fordeling af anlægsmidler til etablering af lærerarbejdspladser Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at anlægsbudgettet til etablering af lærerarbejdspladser fordeles mellem skolerne i forhold til antal fuldtidsansatte lærere. Beslutningstema: Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage stilling til fordeling af budgetmidler til etablering af lærerarbejdspladser som følge af folkeskolereformen og ændret arbejdstid for lærere. Sagsfremstilling: I forbindelse med anlægsbudgettet blev der afsat en pulje på 1,5 mio. kr. til etablering af lærerarbejdspladser på skolerne. Dette er blevet aktuelt, fordi lærerne skal være på Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 12 af 17

13 skolen i deres samlede arbejdstid. Der har været tradition for, at lærerne forberedte og efterbehandlede undervisningen hjemme. Den nye arbejdstid og den beslutning, som er taget i Assens Kommune om, at lærerne skal være til stede på skolerne i hele arbejdstiden, betyder, at der skal være arbejdsplader, hvor lærerne kan forberede og efterbehandle undervisning og arbejde med øvrige opgaver i forbindelse med varetagelsen af lærerjobbet. Forvaltningen har vurderet, at en fordeling efter antal fuldtidslærere vil være mere relevant end den sædvanlige tildeling i forhold til elevtal. Dette skyldes, at skolerne med specielle tilbud til elever typisk har flere lærere ansat. Fordelingen mellem skolerne fremgår af vedlagte bilag. Lovgrundlag: Lov 409 Lærernes arbejdstid. Økonomi: 1,5 mio. kr. fra investeringsoversigten. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Lærer arbejdspladser - fordeling af anlægsbudget Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Indstillingen er godkendt /5694 Børne- og Uddannelsesudvalgets dialogmøder med de decentrale bestyrelser Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at den nuværende plan for dialogmøder mellem bestyrelser og Børne- og Uddannelsesudvalget drøftes. Beslutningstema: Børne- og Uddannelsesudvalget skal indgå i dialog med dagtilbud og skoler, og i alle sager, der vedrører de enkelte decentrale enheder, skal de høres, inden der træffes endelig beslutning i udvalget eller Byrådet. For at få et tættere samarbejde etableres der en række dialogfora mellem udvalget og de valgte bestyrelser. Børne- og Uddannelsesudvalget skal drøfte et oplæg til dialogfora. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 13 af 17

14 Sagsfremstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget skal drøfte, hvordan udvalget vil indgå i dialog med brugerbestyrelserne på dagtilbuds- og skoleområdet. Der har siden kommunesammenlægningen været en nogenlunde fast form for disse dialogfora. I januar 2011 vedtog det siddende Børne- og Undervisningsudvalg den i bilaget vedhæftede plan for formaliserede mødefora. På udvalgets møde i august 2012 blev de igen drøftet og fastholdt. Det nye Børne- og Uddannelsesudvalg skal på samme vis tage stilling til, hvordan de vil mødes med forældrebestyrelser. Lovgrundlag: Folkeskoleloven. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Vedtaget modefora dagtilbud - skoler og BUU Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at det skal afsøges i forhold til dialogmøder i geografiske enheder, f.eks. pasningsdistrikterne. Administrationen udarbejder oplæg til behandling på næste udvalgsmøde /26774 Henvendelse fra Brylle landsbyordning om en sammenlægning af børnehaverne samt ansøgning om ekstraordinære anlægsmidler i 2014 eller eventuelt i 2015 Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at der gives afslag på henvendelse fra Brylle Landsbyordning om ekstraordinære anlægsmidler, men et ja til en sammenlægning på samme matrikel under forudsætning, at der er den nødvendige plads til de tilmeldte børn. Beslutningstema: Brylle Landsbyordning ønsker at få et ekstraordinært anlægstilskud til, at udbygge børnehavedelen i Agerholm, så alle børnehavebørnene kan samles på en matrikel samt en tilladelse til en reel sammenlægning af børnehavedelen i Agerholm. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 14 af 17

15 Sagsfremstilling: Bestyrelsen for Brylle Landsbyordning har rettet henvendelse om, at kunne lægge de to børnehaver sammen på en matrikel og om ekstraordinære anlægsmidler til udbygning af børnehavedelen i Agerholm. Børne- og Undervisningsudvalget tog Brylle Landsbyordnings strateginotat til efterretning på mødet den 5. november I dette notat beskriver bestyrelsen, hvordan alle børnehavebørnene kan samles i Agerholm. At samle børnene på en matrikel vil betyde, at der vil kunne optimeres på personaledelen i ydertimerne, samt der vil kunne skabes bedre fælles aktiviteter. Assens Kommune ejer ikke Brylle Børnehave og betaler derfor husleje svarende til kr. pr. år. Lejeudgiften vil på en årrække kunne betale den nødvendige udgift til ombygning af Agerholm. Ejerne af Brylle Børnehave har sendt en mail til Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer, hvori det bekendtgøres, at der arbejdes på at etablere en privat børnehave i bygningen. Forvaltningen er ikke bekendt med andet end den tilkendegivelse, som er sendt til politikerne. Hvis der bliver en privat børnehave i Brylle Børnehaves bygninger, vil Brylle Landsbyordning skulle finde andre lokaler til de børn, som ønsker at blive i landsbyordningen, når Brylle Børnehave skal forlades. Der er endnu ikke lavet konkrete planer i forhold til en sådan situation. Økonomi: Investeringsoversigten for er vedtaget, og der er ikke afsat budget til en udvidelse af bygningen Agerholm. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Strateginotat børnehavesammenlægning Brylle - beslutning udbedes.docx Forkalkulation Tegning Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget godkender indstillingen. Anlægsudgifter i forbindelse med flytning til Agerholm skal medgå som budgetønske til budget Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 15 af 17

16 11. 14/2541 Orientering Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Orientering om prognoser/faktiske børnetal på børne- og skoleområdet. Bilag: Foreløbig skoleprognose 2014.docx Børnetalsudvikling.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Orientering taget til efterretning /1905 Eventuelt Sagsfremstilling: Orientering om antal unge visiterede unge jvf. Kontanthjælpsreformen. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Drøftet. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 16 af 17

17 Underskriftsside Lars Kristian Pedersen Mogens Mulle Johansen Tanja Møllegaard Løvgren Henrik Mott Frandsen Hans Bjergegaard Sara Emil Baaring Lone Akselsen Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 Assens Kommune, 17 af 17

18 Bilag: 3.1. Ungdomskulturhus Model 2 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

19

20

21

22 Bilag: 3.2. Notat: Ungdomskulturhusmodeller 2014 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6630/14

23 Notat Til: Ungdomskulturhus-styregruppen: Esben Krægpøth, Peter Nielsen, Kim Kristensen, Niels Thåstrup, Katrine West Kopi til: Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget Fra: Katrine West Ungdomskulturhus-modeller 2014 Udgangspunkt Der er i budget afsat 5 mio. kr. til et ungdomskulturhusprojekt i Glamsbjerg - 2,5 mio. i 2014 og 2,5 mio. i Der er fra politisk side endnu ikke udstukket retningslinjer for, hvilken slags hus de konkret skal bruges til. Den foreløbig eneste binding er den geografiske. Indholdsmæssigt bør huset bygge på resultaterne fra den workshop, der blev afholdt i foråret 2013 og det øvrige forarbejde, der blev gjort i samme periode. 10. januar 2014 Sags id: 13/28798 Kontaktperson: Katrine West kwest@assens.dk Dir. tlf.: Mobil nr.: På den baggrund har styregruppen vedtaget, at Katrine udarbejder et notat, der med udgangspunkt i forarbejdet fra 2013 samt den givne økonomiske og geografiske ramme og projektets mulige interessenter, præsenterer 3-4 modeller for et ungdomskulturhus. Notatet skal kunne danne grundlag for en politisk beslutning om, hvilket projekt der arbejdes videre på. Når denne beslutning foreligger, udarbejdes strategi og tidsplan for projektet. Katrine har pr. mail orienteret de unge, der har været inddraget i forarbejdet, om processen. Efterfølgende har hun haft en snak med Søren Lucas, der har været de unges kontaktperson gennem hele processen indtil nu. Søren Lucas understregede, at de unges holdning er, at det er helt afgørende, at et ungdomskulturhus bliver et selvstændigt hus og altså ikke placeres i sammenhæng med eksisterende institutioner. Desuden fremhævede han muligheden for fundraising og erklærede sig villig til at gå ind i et arbejde for at tilvejebringe ekstern finansiering. Endelig tilkendegav han, at den forening, som de unge i forsommeren dannede som optakt til ungdomskultur-arbejdet, stadig eksisterer (om end på standby), og at de unge stadig er interesserede i at indgå i arbejdet med et ungdomskulturhus. Han er overbevist om, at han kan finde repræsentanter til en eventuel arbejdsgruppe, så de unge kan inddrages i den videre proces, så snart der foreligger en politisk beslutning om grundlaget for projektet.

24 Modeller for et ungdomskulturhus I det følgende opridses grundlaget for et ungdomskulturhus, såvel de faktorer, der på forhånd er fastlagte, som de, der skal tages stilling til. Inden der træffes beslutning om, hvilken fysisk placering og form, huset skal have, må det anbefales, at der tages stilling til indhold og funktioner, og i den forbindelse også til, hvilke brugergrupper man vil satse på. Desuden bør det overvejes, hvilke finansieringsmodeller man er parat til at gå ind i, samt mulige interessenter i den forbindelse. Indhold og funktioner I idéopsamlingen fra workshopdagen i marts er de unges i øvrigt meget forskelligartede ønsker til, hvilke arrangementer huset skal give rammer for, inddelt i fire kategorier: koncerter kurser temafester turneringer Disse ønsker afspejler sig i workshopdeltagernes forslag til indretning af huset. De spænder ligesom arrangementsforslagene vidt; men overordnet omfatter ønskerne følgende: café /musikcafé scene øvelokaler til musik værkstedsfaciliteter til diverse kreative aktiviteter lokaler til dans, yoga m.v. særindrettede lokaler til diverse idrætsaktiviteter eller idrætslignende aktiviteter udendørs scene andre udendørsarealer For de fleste af ovennævnte faciliteter gælder det, at de kan realiseres på flere forskellige niveauer: En café og en scene kan have mange størrelser; det samme gælder øvelokaler, som man desuden kan vælge at indrette i større eller mindre antal; værkstedsfaciliteter kan være alt fra lydstudie eller fotostudie som kræver specialindretning - til blomsterbindingsværksted eller rum til lignende aktiviteter, som kan foregå i mere fleksible lokaler. Dermed har prioriteringen af faciliteterne og deres indretning også indflydelse på såvel pladsbehov som finansieringsbehov. I forbindelse med de tidligere modeller har der desuden været nævnt ønsker om følgende funktioner: platform for ungeindsatsen administration for ungdomsskolen Side 2 af 6

25 administration for musikskolen Hvad de to sidstnævnte angår, giver det ikke megen mening at samle administrationen for de to institutioner i ungdomskulturhuset, hvis der ikke samtidig er mulighed for at indrette undervisningslokaler, så huset kan rumme en væsentlig del af de to skolers aktiviteter. Undervisningsfaciliteter samt kontorer og personalefaciliteter til personer vil i sig selv nemt lægge beslag på et areal, der svarer til de op til 400 m2, man kan få for de 5 mio. kr., der er afsat til hele ungdomskulturhusprojektet. Dermed er det ikke realistisk, at de administrative funktioner kan rummes inden for det afsatte budget. Brugere I den arbejdsgruppe, der i foråret 2013 arrangerede workshop indgik unge fra Vestfyns Gymnasium, Assens Musikskole og Assens Ungdomsskole. Årsagen til denne sammensætning var, at gymnasieeleverne selv henvendte sig i forbindelse med et projektarbejde om ungdomskulturhuse, og at musikskolen og ungdomsskolen fra begyndelsen indgik i arbejdet. Efter workshoppen blev gruppen udvidet med flere unge, blandt andet fra musikmiljøet, og det blev livligt diskuteret, hvordan man kunne få flere grupper af unge gjort interesserede i projektet. Med beslutningen om at placere huset i Glamsbjerg signaleres det vel, at det forventes, at huset i høj grad vil finde sine brugere i uddannelsesmiljøet. Men samtidig ligger det i kommissoriet, at huset skal være et sted for alle unge i Assens Kommune, hvilket også har været holdningen i arbejdsgruppen. En aldersmæssig afgrænsning af brugergruppen har ligeledes været drøftet i arbejdsgruppen. Hvordan definerer vi begrebet unge? år har været udgangspunktet; men der har været fremført argumenter for at udvide gruppen til at omfatte de årige. Tilgængelighed Beslutningen om at placere huset i Glamsbjerg hænger også sammen med tilgængelighed, idet Glamsbjerg ligger godt for offentlig transport fra hele kommunen. Når husets helt konkrete placering skal afgøres, bør tilgængeligheden i form af nærhed til eksempelvis busruter og de steder, hvor de unge i forvejen færdes, tages med i overvejelserne. Organisering / Styring I forbindelse med de tidligere foreslåede ungdomskulturhusmodeller blev der skitseret tre modeller for styring af processen i forbindelse med etablering af huset: Side 3 af 6

26 A. Ungestyret. Processen styres af en selvorganiseret gruppe af unge, for eksempel bestyrelsen for den i forsommeren etablerede ungdomskulturhusforening. B. Projektgruppestyret. Processen styres af en projektgruppe bestående af repræsentanter for Assens Kommune og øvrige interessenter samt 3-4 unge fra eksempelvis ungdomsuddannelserne, musikskolen og ungdomsskolen. C. Kombinationsløsning. En ungestyret gruppe og en projektgruppe samarbejder om organiseringen. Af idéopsamlingen fra workshopdagen fremgår det, at det er vigtigt for de unge, at brugerstyringen er maksimal og følger demokratiske principper, og at der ikke er for mange regler. Samtidig er det imidlertid et gennemgående budskab, at der gerne må være nogle voksne, der er med til at styre huset. Dermed kunne de tre ovennævnte modeller også være aktuelle som udgangspunkt for overvejelser om styringen af det færdige hus. Økonomi Anlæg: Der er afsat i alt 5 mio. kr. til projektet, 2,5 mio. i 2014 og 2,5 mio. i Det kan overvejes, om der bør gøres forsøg på at skaffe yderligere midler via fundraising. I overvejelserne bør indgå en vurdering af den sandsynlige tidsramme for fundraising, samt af hvilke konkrete puljer og sponsorer det i givet fald kunne være realistisk at inddrage. Den mest oplagte fondsstøttemulighed er Lokale- og Anlægsfonden. Støttebeløbet er som udgangspunkt % i støtte, men kan i særlige tilfælde være op til 33 % og i helt unikke tilfælde 50 %. Før fonden kan tage endeligt stilling til en ansøgning, skal der udarbejdes et detaljeret byggeprojekt. En søgning på PuljeGuiden viser umiddelbart to andre ansøgningsmuligheder, hvad angår eksterne puljer og fonde: Det Nordiske Demografiprogram og Arbejdsmarkedets Feriefond. Det Nordiske Demografiprogram kræver som minimum en partner fra et andet nordisk land. Arbejdsmarkedets Feriefond yder fortrinsvis støtte til projekter med ferieformål. Dermed er ingen af de to fonde oplagte til formålet. Drift: Der må påregnes løbende udgifter til el, vand, varme, rengøring og vedligeholdelse. Dertil kommer lønudgifter til medarbejdere. Driftsudgifterne vil afhænge af husets stand og størrelse og af hvilken type styring af huset, man vælger. Side 4 af 6

27 Mulige interessenter (ud over de i styregruppen repræsenterede) Uddannelsesinstitutionerne i Glamsbjerg Glamsbjerghallen Modeller for et hus i Glamsbjerg Det er fra politisk hold fastlagt, at huset placeres i Glamsbjerg. I Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning fra 19. august 2013 udtrykkes der ønske om en undersøgelse af muligheden for at placere huset ved Glamsbjerghallen. Den økonomiske ramme, udvalget i den forbindelse vurderer, at der er behov for, er dog væsentligt højere end den aktuelle. Tidligere har muligheden for et hus i forbindelse med uddannelsescentret i Glamsbjerg været nævnt. Fra de unges side understreges det stærkt, at man ønsker et selvstændigt beliggende hus, og altså ikke en sammenkædning med eksisterende institutioner. Med ovenstående udgangspunkt opridses herunder fire fysiske modeller for et hus i Glamsbjerg. Model 1. Nybygget ungdomskulturhus på selvstændig grund m2 Fordelen ved en sådan model er, at man med udgangspunkt i beslutning om indhold og funktioner kan få tegnet et hus, der svarer til det ønskede indhold med minimal spildplads, god energiøkonomi og lavt vedligeholdelsesbudget. Model 2. Ungdomskulturhus i tilknytning til uddannelsescentret i Glamsbjerg Et sådant hus ville sandsynligvis også være nybyggeri og ville således have de samme fordele som model 1. Placering i forbindelse med uddannelsescentret ville gøre huset nemt at bruge for centrets unge og give mulighed for anvendelse af nogle af centrets indendørs og indendørs faciliteter til ungdomskulturhusaktiviteter. På den anden side kunne placeringen måske skabe barrierer for andre unges anvendelse af huset, og den kunne modarbejde intentionen om at skabe et sted, der kunne være de unges eget. Angående drift og vedligeholdelse kunne placeringen give mulighed for en vis samdrift med uddannelsescentret. Model 3 Ungdomskulturhus i tilknytning til Glamsbjerghallen Denne model ville også som udgangspunkt være nybyggeri; men i øjeblikket kunne der muligvis desuden være mulighed for at erhverve en eksisterende bygning i hallens umiddelbare nærhed. Placering ved hallen kunne rumme en tilsvarende fordel som den, der nævnes i model to, i form af fælles brugere og mulighed for bedre udnyttelse af faciliteter, og en tilsvarende ulempe, idet de unge heller ikke her ville Side 5 af 6

28 få deres helt eget sted. En fordel ved et nybyggeri ved hallen kunne være, at det kunne sammentænkes med den påtænkte udvidelse af hallen. Ligesom i model 2 kunne der være mulighed for samarbejde om drift og vedligeholdelse. Model 4 Ungdomskulturhus i eksisterende bygning i Glamsbjerg Denne model kan måske give mulighed for en central placering i Glamsbjerg by, og måske for flere kvadratmeter end et nybyggeri, især hvis man er parat til at acceptere, at ikke alt behøver at sættes i tiptop stand fra første færd. Dermed kan den give mulighed for mere pladskrævende aktiviteter, eller for gradvis udbygning. Indholdet vil i højere grad end i model 1 skulle tilpasses formen. Omvendt vil formen måske kunne inspirere til nye typer indhold. Vedligeholdelsesmæssigt vil modellen formentlig være mere krævende end et nybyggeri, afhængigt af hvor meget der investeres i istandsættelse. Baggrundsmateriale Acadresager 12/4815, 13/9657 og 13/28798, især: Ideer til ungdomskulturhus fra unge-workshop 7. marts 2013 (13/84351) Ungdomskulturhus-modeller (13/86591) Oplæg fra de unge til KFU/BUU maj 2013 (14/6625) Ungdomskulturhus-model 2. august 2013 (13/158721) Behandlingsark fra møder i KFU og BUU august 2013 (13/ og 14/17316) Behandlingsark fra fællesmøde KFU og BUU 29.maj 2013 (14/17289 og 14/17296) Behandlingsark fra møder i KFU og BUU november 2012 (12/ og 13/87571) Referat ungdomskulturhus-styregruppe (13/245782) Side 6 af 6

29 Bilag: 3.3. Idékatalog ungdomskulturhus-workshop Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84351/13

30 Idéer til ungdomskulturhus i Assens kommune skabt den 7. marts 2013 af kommunens unge

31 Hvilke arrangementer forestiller vi os?

32

33 Alle idéerne til arrangementer Skaterdag Hollywood-aften med gallatøj og film Danmarks største ølstafet Temafester En præst man kan komme og synde til Morgenfest Lektiehjælp med kaffe Vandkamp Hawaii-fest Udfordringsdag hvor man får 24 timer til at gennemføre et mål Harry Potter aftener Workshops som denne her Oktoberfest Madkamp med lagkage Videnskabelige aftener Drengene mod pigerne aften Rugby i regnvejr Politisk venskabelige aftener Udendørs fodbold i mørke med knæklys Lokalradio Danseundervisning Nationalitetsaftener Mario Kart turnering Svensk pølseret aften Speeddating Mød nye mennesker dag Teatersportsworkshop Absurd aften hvor alting er underligt Maskebal Koncerter med kendte og upcoming bands Festival for ungdomshuse Messer LAN aften Arrangementer i ferien Fokus på ting der ikke er i Glamsbjerg i forvejen Sommerbio Førstehjælpskurser Blomsterbindingskurser Alle mulige slags kurser I giver en billet til Roskilde Festival og vi laver en Glamsbjerg Kulturhus Camp Glamsbjerg Djævleræs Masterclasses i sang Hardball turneringer Paintball turneringer Madlavningsaftener Lav din egen spillefilm Overlevelsesture Poetry Slam High school musical aften Bordfodboldsturneringer Store begivenheder på storskærm Oscar Night Tømmermændscafé Superbowl Night Fredagshygge med blød musik og kolde drinks Champions League aften Morgenarrangementer Overnatning med filmmarathon Koncepter med lokale bands Madklub

34 Morgenfest Koncerter Koncerter med kendte og upcoming bands Festival for ungdomshuse Arrangementer i ferien I giver en billet til Roskilde Festival og vi laver en Glamsbjerg Kulturhus Camp Fredagshygge med blød musik og kolde drinks Koncepter med lokale bands

35 Workshops som denne her Lokalradio Lektiehjælp Danseundervisning Teatersportsworkshop Førstehjælpskurser Blomsterbindingskurser Alle mulige slags kurser kurser Masterclasses i sang Madlavningsaftener Lav din egen spillefilm Overlevelsesture Morgenarrangementer

36 Hollywood-aften med gallatøj og film Temafester Hawaii-fest Harry Potter aftener Oktoberfest Madkamp med lagkage Videnskabelige aftener Drengene mod pigerne aften Rugby i regnvejr Politisk venskabelige aftener Nationalitetsaftener Svensk pølseret aften Speeddating Mød nye mennesker dag Absurd aften hvor alting er underligt Maskebal LAN aften Fokus på ting der ikke er i Glamsbjerg i forvejen Glamsbjerg Djævleræs Poetry Slam High school musical aften Fredagshygge med blød musik og kolde drinks Morgenarrangementer Overnatning med filmmarathon Madklub

37 Skaterdag Danmarks største ølstafet Vandkamp Udfordringsdag hvor man får 24 timer til at gennemføre et mål Drengene mod pigerne aften Udendørs fodbold i mørke med knæklys Mario Kart turnering Turneringer Hardball-turneringer Paintball-turneringer Bordfodboldsturneringer

38 Hvilke arrangementer kunne gøre ungdomshuset kendt?

39 Signaturer Udfordringsdag hvor man får 24 timer til at gennemføre et mål Udendørs fodbold i mørke med knæklys Absurd aften hvor alting er underligt Festival for ungdomshuse I giver en billet til Roskilde Festival og vi laver en Glamsbjerg Kulturhus Camp Overlevelsesture Tømmermændscafé

40 Hvordan skal det indrettes?

41

42 Alle idéerne til indretning Ungdomshuset skal ha lamaer Brug den gamle Brugs Kassebiler som opholdsrum Afslappede møbler Ikke lortemøbler Stearinlys Lyst så man gider komme derind Sæbeboblemaskine Glidebane med brun sæbe Lydstudie Klatrevæg Lærred Fat boys X-box Singstar Kæmpe opslagstavle Brugt bil med simulator i Sportssimulatorer Stort græsareal til picnis og sportsarrangementer Bålplads til snobrød og skumfiduser Bordtennis Tennis Crossbane Skatepark En stor villa Det gamle lægehus Parkour-bane Ligesom Fredericia Ungdomshus Udendørs scene Stor scene Lærred så man kan lave biograf PS3 Airhockey Wifi Kaffemaskine Softgun bane Hardball bane Boksering Storskærm Fotostudie Skateboardbane Lokaler til dans og yoga Fælles væg som dekoreres af eleverne Rulleskøjtebane Hestestald Rygerum Masser af farver Sodavandsautomat Øvelokaler Musikcafé Bløde gamle sofaer Vinkælder Multibane Bar Inspirerende kunst overalt Bordfodbold Udendørs faciliteter Ordentlige borde til lektiecafé Grillbar Kaffeautomat

43 Placering Brug den gamle Brugs En stor villa Det gamle lægehus

44 Ungdomshuset skal ha lamaer Sæbeboblemaskine Glidebane med brun sæbe Klatrevæg Brugt bil med simulator i Sportssimulatorer Skæve forslag Boksering Indendørs rulleskøjtebane Hestestald Vinkælder Grillbar

45 Afslappede møbler Ikke lortemøbler Stearinlys Lyst så man gider komme derind Sæbeboblemaskine Lærred Fat boys X-box Singstar Kæmpe opslagstavle Bålplads til snobrød og skumfiduser Bordtennis nemt at løse Lærred så man kan lave biograf PS3 Airhockey Wifi Kaffemaskine Lokaler til dans og yoga Fælles væg som dekoreres af eleverne Rygerum Masser af farver Sodavandsautomat Bløde gamle sofaer Bar Inspirerende kunst overalt Bordfodbold Ordentlige borde til lektiecafé Kaffeautomat

46 Ungdomshuset skal ha lamaer Kassebiler som opholdsrum Glidebane med brun sæbe Lydstudie Klatrevæg Brugt bil med simulator i Sportssimulatorer Stort græsareal til picnis og sportsarrangementer Tennis Crossbane Skatepark Parkour-bane Svært at løse Udendørs scene Stor scene Softgun bane Hardball bane Boksering Fotostudie Rulleskøjtebane Hestestald Øvelokaler Musikcafé Vinkælder Multibane Udendørs faciliteter Grillbar

47 Hvordan skal det styres?

48

49 Alle idéerne til organisering Rød-gul-grøn ansvarsfordeling som i Bellinge ALLE fester skal være 16+ Dem under 16 kan tage til Sjov Fredag Indflydelse via temaarbejde i 1.G. Mulighed for leje af lokaler til mindre eller private arrangementer og med mulighed for overnatning Busser til hjemtur hvis man ikke har mulighed for at komme hjem Mulighed for at købe Cola og mad billigt Bedre transportmuligheder hjem om aftenen Det er vigtigt at de unge føler at det er deres hus så de også selv passer på det og respekterer det Det er vigtigt at der ikke er for mange regler som kan brydes Et totalt brugerstyret hus hvor det hele er demokratisk Bestyrelse bestående primært af unge men med et par voksne med Mulighed for at lave mad Mulighed for at overnatte Det skal være frit bare der ikke går totalt anarki i det Alkohol tilladt Debat om hvad ungdomshuset skal hedde Rene lokaler altså rengøring på dagsordenen Ungestyret hus Det skal være sådan at der ikke er alt for meget som er bestemt og ikke alt for meget som er fast Folk skal have lov til at gøre hvad de vil og der skal ikke være for mange begrænsende regler Folk til at sprede budskabet så huset stadig kan holdes kørende om 5, 10 og 20 år Træningslokale evt. for en månedlig betaling Mest brugerstyret men voksne til at holde styr på det overordnede fx økonomi Husmøde hvor alle er med til at bestemme Åbne møder men med en bestyrelse af unge så der helt sikkert er nogen der holder fast i projektet Assens kommune er helt ude af beslutningerne

50 ALLE fester skal være 16+ Dem under 16 kan tage til Sjov Fredag Mulighed for leje af lokaler til mindre eller private arrangementer og med mulighed for overnatning Busser til hjemtur hvis man ikke har mulighed for at komme hjem Mulighed for at købe Cola og mad billigt Bedre transportmuligheder hjem om aftenen Infrastruktur Mulighed for at lave mad Alkohol tilladt Mulighed for at overnatte Træningslokale evt. for en månedlig betaling Debat om hvad ungdomshuset skal hedde

51 Rød-gul-grøn ansvarsfordeling som i Bellinge Indflydelse via temaarbejde i 1.G. Bestyrelsen Det er vigtigt at de unge føler at det er deres hus så de også selv passer på det og respekterer det Det er vigtigt at der ikke er for mange regler som kan brydes Et totalt brugerstyret hus hvor det hele er demokratisk Bestyrelse bestående primært af unge men med et par voksne med Det skal være frit bare der ikke går totalt anarki i det Rene lokaler altså rengøring på dagsordenen Ungestyret hus Det skal være sådan at der ikke er alt for meget som er bestemt og ikke alt for meget som er fast Folk skal have lov til at gøre hvad de vil og der skal ikke være for mange begrænsende regler Folk til at sprede budskabet så huset stadig kan holdes kørende om 5, 10 og 20 år Mest brugerstyret men voksne til at holde styr på det overordnede fx økonomi Husmøde hvor alle er med til at bestemme Åbne møder men med en bestyrelse af unge så der helt sikkert er nogen der holder fast i projektet Assens kommune er helt ude af beslutningerne