Magtkampen mellem kong Filip IV og pave Klemens V

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magtkampen mellem kong Filip IV og pave Klemens V"

Transkript

1 Magtkampen mellem kong Filip IV og pave Klemens V Skrevet af: Camilla Ahrensbøll, Loke Barrett, Karen Kristensen, Tobias Lehmann og Morten Steffens Vejleder: Brian P. McGuire Roskilde Universitet, Historie, efteråret 2011 Modul 1, Ældre Tid før 1750, Europa/Verden Opgavens omfang: 58,7 normalsider [ tegn]

2 Abstract Dette projekt tager udgangspunkt i magtkampen mellem kong Filip IV af Frankrig og pave Klemens V. Vi vil ud fra retssagen mod Tempelherrerne undersøge de magtmidler, parterne anvendte i konflikten. Vores projekt er en blanding af en historiografisk og en kildeanalytisk undersøgelse. Til at belyse vores problemstilling har vi analyseret relevante kilder, som giver en forståelse af de magtmidler henholdsvis Klemens og Filip anvendte. Til at belyse magtforholdet har vi gjort brug af historikerne Malcolm Barber, Niels Tengberg, Barbara Frale og Elizabeth Brown. Gennem vores analyse viser vi, at Filip var en konge, der var splittet mellem sin ambition om magt og sin moral. Derudover viser vi, at Klemens snarere var stærk person i et svagt embede. Retssagen mod Tempelherrerne blev omslaget, hvor den verdslige magt fik overtaget ovenpå flere århundreder med stridigheder mellem verdslige og gejstlige.

3 Summary This project will carry out a study of the conflict between King Philip IV of France and Pope Clement V. We want to examine the various forcible means during the conflict throughout the trial against the Templars. Our project is an intermingling of historiography and an analysis of central sources. To illustrate our thesis statement, we have analyzed sources e.g. letters correspondence to show the different linguistic arguments used by each part. To illuminate the structures of power we include the historians Malcolm Barber, Niels Tengberg, Barbara Frale and Elizabeth Brown. Through our analysis we show that Philip was a king torn between his ambition for power and his morals. In addition, we show that Clement was a rather strong person in a weak office. The trial of the Templars was the turning point where secular powers gained the upper hand after several centuries of strife between the secular and ecclesiastical.

4 Indholdsfortegnelse Motivation og problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Undersøgelsesmetode... 4 Afgrænsning... 6 Begrebsafklaring... 7 Historiografi... 8 Malcolm Barber... 9 Niels Tengberg Barbara Frale Elizabeth Brown Brevskrivning i middelalderen Historisk baggrund Reformer og investiturstrid Capetingerdynastiet og pavedømmet Hohenstauferne Nye vanskeligheder for pavedømmet Tempelherreordenens historie Magt i 1300-tallet Analyse Kilderne i kronologisk rækkefølge Brev fra Klemens V til Filip IV (24. august 1307) Filips ordre om arrestationen af Tempelherrerne i Frankrig (14. september 1307) Brev fra Klemens V til Filip IV (27. oktober 1307) Råd om fremgangsmåden i sagen - Filips spørgsmål og eksperternes svar (1308) Kongens indkaldelse til stænderforsamling i Tours (25. marts 1308) Udkast til en tale til paven og konsistoriet i Poitiers (1308) Intermezzo Brev fra Fillip IV til Klemens V med krav om Tempelherreordenens nedlæggelse (2. marts 1312) Pavebulle, Vox in excelso (22. marts 1312) Pavebulle, Ad providam (2. maj 1312)

5 Brev fra Fillip IV, som samtykker, men med forbehold for overførslen af Tempelherreordenens besiddelser til Johanniterordenen (24. august 1312) Brev fra Johanniterordenen til Filip IV (21. marts 1313) Brev fra Johanniterordenen til kong Ludvig X (14. februar 1316) Opsummering af analysen Diskussion Filip IV - Den stærke konge? Klemens V Den svage pave? Konklusion Formidlingsovervejelser Fælles studieforløbsbeskrivelse Procesforløb Individuelle studieforløbsbeskrivelser Camilla Ahrensbøll Loke Barrett Karen Kristensen Tobias Lehmann Morten Steffens Litteraturliste Bilagsfortegnelse og bilag

6 Motivation og problemfelt Projektet udspringer af en interesse omkring sagen om Tempelherrerne ( ) i Frankrig. Retssagen mod Tempelherrerne blev en magtkamp mellem det verdslige og det gejstlige 1, som vi finder det interessant at se nærmere på, da vi anser den som en skelsættende begivenhed for magtbalancen mellem kirke og konge i begyndelsen af 1300-tallet. Efter nederlagene til saracenerne i Det hellige Land og korstogenes ophør mistede Tempelherrerne deres oprindelige funktion som pilgrimmenes beskyttere i Jerusalem. Ordenen blev i stedet en stor økonomisk magt centreret i Frankrig, der er blevet beskrevet som en stat i staten 2. Da paven udtrykte ønske om at sammenlægge Tempelherrerne og Johannitterne i , blev dette blank afslået af Tempelherrernes sidste stormester Jakob af Molay. Niels Tengberg 3 skriver, at Tempelherrerne optrådte arrogant pga. den store magt de havde opnået, hvilket skabte dem mange fjender, både indenfor det verdslige og det gejstlige. Dette skabte vedholdende rygter om kætteri og anden blasfemisk opførsel. Disse rygter blev diskuteret mellem den franske konge Filip IV og pave Klemens V til flere møder i henholdsvis Lyon og Poitiers. Filip og hans hof valgte derefter at opstille et anklageskrift mod Tempelherrerne i 1307, og kort tid efter blev Tempelherrerne i Frankrig arresteret. Pave Innocent II deklarerede i bullen Omne datum optimum fra 1139, at Tempelherrerne var beskyttere af kristendommen (Tengberg 1997: 28), direkte under paveligt dekret, men alligevel lykkedes det Filip at få nedlagt ordenen. Tempelherrernes arrestation i 1307 var altså et indirekte angreb på pavedømmet. Vi undrer os over, hvordan den verdslige magt kunne få så stor indflydelse på et gejstligt anliggende. På denne tid kunne gejstslige kun retsforfølges og dømmes af gejstlige, men i denne sag er det Filip, som indleder sagen mod Tempelherrerne. Klemens tog til genmæle ved at nedsætte en pavelig undersøgelseskommission, der på retfærdigvis skulle stå for rettergangen, men alligevel endte sagen med at blive afgjort til Filips fordel. For at vi kan forstå de magtmidler, som henholdsvis Filip og Klemens anvendte, så finder vi det interessant at undersøge deres indbyrdes officielle skrivelser både før, under og efter retssagen. Herudover vil vi også inddrage andre centrale kilder, der giver indblik i de metoder, som begge anvendte. 1 Disse begreber vil vi gøre rede for i begrebsafklaringen. 2 Interview med Niels Tengberg d Niels Tengberg, se historiografi 3

7 Derfor undersøger bl. a. vi Klemens buller Vox in excelso og Ad providam fra 1312, som er de dokumenter, der bliver Tempelherreordenens endeligt, og Filips breve til stænderforsamlingen i Frankrig. Dette vil give os en dybere forståelse for, hvordan pavedømmets magt svækkes og kongens magt styrkes. Vores motivation er at undersøge, hvordan retssagen mod Tempelherrerne var medvirkende til at rykke ved magtbalancen. Problemformulering Hvilke midler anvendte Filip IV og Klemens V i deres indbyrdes magtkamp under sagen mod Tempelherrerne, i Frankrig? Hvilken betydning fik dette for forholdet mellem den verdslige og gejstlige magt? På hvilken baggrund blev magtkampen udkæmpet? Undersøgelsesmetode I vores projekt anvender vi både en kildeanalytisk og historiografisk tilgang. Vi har haft mulighed for at undersøge oprindelige kilder, da disse er blevet oversat fra fransk og latin. Derudover er der allerede skrevet meget om denne sag, så det har været udfordrende at udvælge hvilke værker, der kunne hjælpe os med at svare på vores problemformulering. Vi vælger at belyse magtforholdet mellem kong Filip IV og pave Klemens V ud fra Malcolm Barber (1943-), der var professor i middelalderhistorie ved universiteterne i Nottingham samt Reading og Niels Tengberg (1944-), der er lektor på Roskilde Universitet. Derudover inddrager vi Barbara Frale (1970-), der er vatikanforsker, og Elizabeth A.R. Brown (1932-), der var professor i historie ved Brooklyn College, da disse bidrager med nye forståelser for henholdsvis Klemens og Filips incitament i sagen. Ud fra forudsætningen om, at retssagen mod Tempelherrerne var en skelsættende begivenhed for de eksisterende magtstrukturer i 1300-tallets middelalder, vil vi undersøge de to parters magtmidler. Hvilke metoder blev der anvendt, og hvordan kan vi gennem deres sprog tolke på deres selvforståelse og autoritet? Vores undersøgelse bygger hovedsageligt på Barbers bog Processen mod tempelridderne fra 2006 og udvalgte kilder fra kildesamlingen Templars fra

8 Derudover er Tengbergs ph.d.-afhandling Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig også et nøgleværk i dette projekt, dels fordi hans udlægning af sagen er anderledes end Barbers, og dels fordi han har oversat førstehåndskilder, der er centrale til vores problemstilling. Siden Tengberg er ansat på Roskilde Universitet, har vi haft mulighed for at interviewe ham om, hvordan han ser på sagen, 14 år efter han har skrevet sin afhandling 4. Desuden inddrager vi også Frales artikel The Chinon Chart: Papal absolution to the last Templar, Master Jacques de Molay fra Denne bygger på Chinon-pergamentet fra 1307, som hun fandt i Vatikanets arkiv i 2001, hvilket angiveligt giver nye perspektiver på forholdet mellem konge og kirke i senmiddelalderen. I den forbindelse har vi haft en mailkorrespondance med Barber, der betragtes som en af de førende forskere på feltet, og fået hans vurdering af, hvad dette dokument betyder for den eksisterende viden og den fremtidige forskning i emnet. Frale vil blive anvendt til at belyse Klemens V s forhold til retssagen mod Tempelherrerne og hans forhold til Filip IV. I denne sammenhæng har vi undersøgt hendes udlægning af Chinon-pergamentet fra bogen The Templars, The Secret History Revealed fra 2007, da vi ikke har haft mulighed for at læse det oprindelige skrift. Vi inddrager endvidere Browns artikel The Prince is Father of the King: The Character and Childhood of Philip the Fair. Hun fokuserer hovedsageligt på Filips virke som monark og forståelse af dette fra et psykologisk perspektiv, hvilket giver os en bredere forståelse for hans rolle i processen. Vores analyse tager udgangspunkt i stridighedernes højdepunkt fra ca For at undersøge magtforholdet mellem kong Filip IV og pave Klemens V vil vi bl.a. analysere breve, som de har skrevet til hinanden vedrørende retssagen, for at belyse deres direkte forhold. Vi vil også analysere to pavebuller, der er udstedt i denne periode, for at forstå de metoder, som paven gør brug af, for at stå imod Filip. Vi er fra Tengbergs kildesamling også forsynet med Filips arrestordre, indkaldelse til stænderforsamling og udkast til tale i Poitiers. Disse vil naturligvis også blive inddraget i analysen, da de fortæller os om de metoder, som Filip anvendte, for at få Tempelherrerne arresteret. Vores analyseafsnit vil primært tage udgangspunkt i kilderne, men vi anvender ind imellem også vores baggrundsviden indenfor området. Gennem kilderne og de forskellige forskeres syn på sagen vil vi diskutere, hvordan magtforholdene forandredes. 4 Dette interview er vedlagt som Cd-rom. 5

9 Vores projekt vil indledningsvist gøre rede for forholdet mellem kongemagt og pavemagt fra de gregorianske reformer frem til retssagen mod Tempelherrerne og magtstrukturerne i denne periode. Derudover har vi en begrebsafklaring, hvor vi definerer, hvad vi forstår ved de begreber, som vi anvender gennem projektet. Afgrænsning Vores projekt tager udgangspunkt i forholdet mellem den franske konge, Filip IV, og pave Klemens V. Deres indbyrdes forhold og magtmidlerne de benytter sig af, er herved vores hovedfokus i projektet. Det er ikke Tempelherrerne og deres virke vil vi se på, men snarere hvordan retssagen mod dem er et udtryk for magtkampen mellem det verdslige og gejstlige, idet Tempelherrerne, der var under paveligt dekret, blev arresteret af Filip. Arrestationerne af Tempelherrerne kan derfor ses som et indirekte angreb mod gejstligheden. Vi anser altså Tempelherrerne som genstanden for konflikten mellem kongen og paven. I vores projekt har vi valgt at sætte os udover skyldsspørgsmålet, som den tidlige historieskrivning om Tempelherrerne var præget af. Vi forsøger at undgå en domsafsigelse af nogen art. Vi ønsker ikke at tage parti med hverken kongen eller paven, men vil i stedet undersøge, hvordan retssagen var medvirkende til at ændre på de eksisterende magtstrukturer. Vores fokus er afgrænset til Frankrig, fordi det var her retssagen mod Tempelherrerne foregik, og fordi hovedpersonerne i striden var den franske kong Filip og pave Klemens i Avignon. Vores analyse vil primært have fokus på årene , da det er her, den diplomatiske krise mellem Filip og pavemagten er på sit højeste. I vores redegørende afsnit går vi dog længere tilbage, for at beskrive tidligere stridigheder mellem verdslige og gejstlige magthavere. I vores projekt anvender vi hovedsageligt fire historikere, Malcolm Barber, Niels Tengberg, Barbara Frale og Elizabeth Brown til at belyse sagen. Barber, Frale og Brown er meget kritiske over for kong Filip, men Frales kritik er mere subtil. Tengberg har valgt at tage udgangspunkt i mange franske kilder af sagen, så han har en mere profransk tendens, hvor Barber og Brown har en mere angelsaksisk tendens. Tengbergs afhandling forsøger at undersøge Filips incitament nærmere. Vi mener, at vores valg af historikere giver os et nuanceret billede af retssagen og dens betydning, da de fire bidrager med et forskelligt syn på emnet. 6

10 En yderligere afgrænsning, i forhold til vores analyse af kilderne, har været vores sprogkundskaber og pladsmangel. Det udvalgte kildemateriale er oversatte førstehåndskilder, fra fransk og latin til dansk og engelsk, fra Barbers kildesamling Templars og Tengbergs ph.d. afhandling Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig. Hvad angår Chinon-pergamentet har vi desværre ikke kunnet opspore en oversættelse, og dermed vil dette blevet inddraget i form af Frales egen udlægning af dokumentets betydning. Begrebsafklaring Vi vil i følgende afsnit redegøre for begreberne: kirke, stat (herunder nationalstat), pave og konge. Vi finder det relevant at få klargjort, hvordan vi forstår disse begreber, og hvordan vi anvender dem gennem projektet. Vi vil dele begrebsafklaringen op i to, så første del omhandler begrebet gejstlig, herunder begreberne kirke, pave og den pavelige kurie. Derefter vil vi redegøre for begrebet verdslig, herunder begreberne stat og konge. Gejstlig: Dette begreb skal forstås som personer, der er en del af den kirkelige institution. De er altså den del af samfundet, som beskæftiger sig med det åndelige og leder folket til frelse. Kirke: Begrebet var i middelalderen et vidt begreb, som dækker over en bred samfundsinstitution med mange forskellige fragmenter. Kirken bestod af alle de døbte, men den var ledet af gejstligheden. Pave: Dette er betegnelsen for den romersk-katolske kirkes overhoved og dermed den øverste myndighed under Gud. Paven blev i middelalderen betragtet som stedfortræder for Peter, den første biskop af Rom, og er hermed ham, der besidder Guds myndighed på jord: Katolikkerne tolker Jesus reaktion på Peters bekendelse som et løfte om at bygge kirken på Peter og give ham Himmerigets nøgler og dermed magten til at løse og binde (Gads Historieleksikon 2009: 483) Vi vil i vores projekt fokusere på pave Klemens V. Han var pave i årene Klemens valgte at flytte den pavelige kurie fra Rom til Avignon, for at holde den franske kong Filip IV i skak 5. 5 Interview med Niels Tengberg d

11 Når vi i projektet anvender begrebet pave, så henviser vi til Klemens V, da han var pave under retssagen mod Tempelherrerne. I det historiske rids vil vi dog også nævne tidligere paver, for at belyse de forskellige pavers magt og forhold til de verdslige konger. Kurie: Denne er det administrative personel omkring paven, altså det pavelige hof. Verdslig: Det verdslige er det gejstliges modsætning. Det vil sige konger, fyrster mm. - altså de samfundsgrupper som ikke direkte beskæftigede sig med åndelige anliggender. Det skal dog understreges, at der var flere af middelalderens konger, der bevægede sig i begge sfærer, da det religiøse og det sekulære var tæt forbundet. Konge: Her vil vi hovedsageligt fokusere på den franske kong Filip IV. Stat: Under hans ledelse begynder det middelalderlige Frankrigs samfundsstruktur langsomt at ændre sig 6. Filip formår at samle Frankrig i retssagen mod Tempelherrerne. Man kan her argumentere for, at dette er den spæde start på det, som vi i dag kalder en nationalstat. Dette var banebrydende, da de middelalderlige samfund var splittet op i små lokale samfund. Frankrig var i 1300-tallet geografisk set ikke det Frankrig, vi kender i dag (se bilag 21). Avignon var på dette tidspunkt ikke en del af det franske rige men en by, der grænsede op til Frankrig. Derfor var byen væsentlig tættere på den franske konge end Rom. Historiografi Dette projekt tager afsæt i fire forskere: Malcolm Barber (1943-), professor i europæisk middelalderhistorie, Niels Tengberg (1944-), lektor i historie ved Roskilde Universitet, Barbara Frale (1970-), palæograf i Vatikanet, og Elizabeth A.R. Brown (1932-), professor ved Brooklyn College. Der er mange forskellige opfattelser af sagen og af aktørernes roller; specielt sagens ene hovedperson, den franske konge, Filip IV, deler vandene. Filip og hans administration ses af flere historikere, heriblandt Barber, Frale og Brown, som bagmændene, der ville have Tempelherreordenen opløst for at kunne overtage deres besiddelser. Der findes dog også et profransk perspektiv på sagen 7, hvor den franske konge ses som en, der handlede i god tro og mente, at Tempelherrerne virkelig var kættere, og at ordenen derfor skulle nedlægges. 6 Interview med Niels Tengberg d Tid: 00:15:40 7 Interview med Niels Tengberg d Tid: 00:05:30 8

12 De forskere vi har valgt, ser også meget forskelligt på årsagerne til sagens gang. Barber skriver i sin detaljerede beskrivelse af retssagen i Processen mod tempelridderne, at kong Filip bl.a. handlede ud fra økonomiske årsager for at få ordenen nedlagt. Tengberg mener ikke, at den franske konge udelukkende handlede med henblik på egen vinding, men han var hovedaktøren i retssagen, da det var ham, der indledte sagen, og ham der brændte Tempelherrerne på bålet. Ifølge Tengberg har han forsøgt at belyse sagen ud fra, hvad kilderne fortæller.(tengberg 1997: 11) Frale hævder i bogen The Templars, The Secret History Revealed, at paven i 1308 benådede de ellers kætterdømte Tempelherrer. (Frale 2007: 186) Dette giver et andet billede af Klemens V, der ellers fremstilles som en svag pave. Brown fremstiller en nærmest freudiansk analyse af Filips liv. Hun beskriver både hans forhold til folk, der var tæt på ham, og hvad dette betød for hans indenrigs- og udenrigspolitiske dispositioner, mens han var konge. Vi mener, at disse fire historikere er vigtige kilder til overordnet at belyse den magtkamp, der foregik under retssagen mod Tempelherrerne, da de hver især belyser sagen fra forskellige perspektiver. Malcolm Barber Malcolm Barber er professor i middelalderlig historie, og vi anser ham som ekspert indenfor Tempelherresagen. Vi har bl.a. valgt at anvende værket Processen mod tempelridderne til vores redegørende historiske rids, derudover benytter vi også kildesamlingen The Templars af Barber og Keith Bate. Derudover har vi været i personlig kontakt med Barber, da vi ønskede hans vurdering af Chinon-pergamentet (se bilag 1). Barber beskriver i Processen mod tempelridderne forløbet fra år 1099 indtil d. 29. november 1314, hvor den franske konge Filip IV dør. Derudover skildrer han kort de umiddelbare efterdønninger af retssagen i Frankrig. Samtidig har han også en perspektivering til processens effekt i andre lande. Barbers værker er meget omfattende og yderst detaljerede. Hans viden bygger både på en lang række kilder og på tidligere historikeres skildring af sagen, heriblandt Henry Charles Lea, Heinrich Finke og Georges Lizerand. 9

13 Magtforholdet mellem kongen og paven er også et felt, som Barber behandler. Selvom værket er meget omfattende og kommer ind på alle aktørernes roller i sagen, så er der dog mest fokus på Filip og den kongelige administration. F.eks. gør Barber meget ud af at beskrive den kongelige administrations evner, gennem erfaringer med forfølgelser og indkrævning af skatter, som værende af særlig ubehagelig karakter. Filips økonomiske incitament bliver beskrevet som hovedmotivet i forfølgelsen af Tempelherrerne. I kildesamlingen The Templars findes et stort udvalg af oversatte kilder, som beskriver årene fra begyndelsen af 1180 til 14. februar Kilderne er med til at belyse hvorledes magtforskydningerne mellem konge og pave til sidst resulterede i et svækket pavedømme og nationalstatens ulmen. Vi mener, at Barber i højere grad kritiserer Filip og hans administration, end han kritiserer Klemens. Dette står klart i hans beskrivelse af kongens akutte økonomiske situation og den kongelige administrations historie med inddragelse af skatter på brutal vis. Hans skildring af Klemens er mindre omfattende, og der findes derfor ikke mange beskrivelser af Klemens negative sider. Tengberg anerkender, at Barber som den første anlægger et egentligt historisk syn på sagen, men han kritiserer ham for, at: (...) hans fremstilling af Filip og manglende vægtning af sagens faser er for reducerende i forhold til sagens kompleksitet. (Tengberg 1997: 49) Vi er enige i, at Barbers fremstilling af Filip er for ensidig, men alligevel mener vi, at han gennem sine detaljerede beskrivelser formår at skildre sagens kompleksitet. Niels Tengberg I 1997 færdiggjorde Niels Tengberg sin ph.d.-afhandling Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig. I afhandlingen søger Tengberg at forklare, hvad der skete i sagen i begyndelsen af 1300-tallet. Hans metode er en tekstnær sproglig analyse, som går ud på at se nærmere på, hvad der står om sagens parter og forløb i kilderne. Han kritiserer sine forgængere for at stille forkerte spørgsmål til kilderne og mener, at der er opstået: (...) et misforhold mellem sagen, kilderne og historieskrivningen på området.(tengberg 1997: 10) Tengbergs udgangspunkt er i kilderne fra selve retssagen. Han belyser, med Filip som hovedaktør, hvad kilderne fortæller om sagen mod Tempelherrerne. Tengberg bygger sin undersøgelse op om kilder fra før, under og efter retssagen. 10

14 Han har oversat og analyseret mange kilder fra den pavelige kommissions protokoller, herunder vidneudsagn og bestemmelser om fremgangsmåder. Han har også behandlet et væld af kilder fra den franske konge, herunder arrestordren, forhørsprotokoller fra den verdslige undersøgelse og tre breve til Klemens, som vi også vil analysere. Tengberg inddeler sagen i tre akter: arrestationen, konsultationen og eksekutionen, hvor han behandler kilderne i den gruppe, de hører under. Gennem hans valg af kilder, der hovedsageligt er fra fransk side, så lægger hans undersøgelse stor vægt på Filips rolle i sagen. Tengberg forstår Filip som en aktiv og offensiv konge, der presser den passive pave. Dette kan delvist forklares ud fra hans valg af kilder, hvor hovedparten er henvendelser fra Filip til Klemens frem for det omvendte. Han kunne have inddraget nogle pavebuller, da disse, ifølge vores mening, ville have givet et mere nuanceret billede af pavens betydning. Således ville paven ikke være blevet fremstillet som ligeså passiv. Tengberg kritiserer de historikere, som tidligere har behandlet sagen, for at være for partiske, hvilket har betydet, at de stiller de forkerte spørgsmål til kilderne. Han deler forskningen op i tre faser: den legitimerende fase, den juridiske fase og den pluralistiske fase. (Tengberg 1997: 34) Han mener, at man ikke længere bør forholde sig til skyldsspørgsmålet, da den første og den anden fase er overstået. Man bør i stedet stille spørgsmål til omstændighederne. Her mener Tengberg, at processen var nået et punkt, hvor anklagerne ikke kunne blive trukket tilbage, uden at Filip ville tabe ansigt. (Tengberg 1997: 45-46) Tengberg mener, at Barber hører under den pluralistiske fase, men dog stadig er meget imod Filip: Barber skriver i den forbindelse, at Filip udviste et anseligt talent for selvbedrag. (Tengberg 1997: 46) Hans kritik af Barbers fremlægning af sagen og hans kildeudvalg får Tengberg til at fremstå som en, der vil forsvare Filip. Tengberg understreger dog, at han ikke har sympati med Filip. Han mener, at kongen er den aktive part i sagen, men han beundrer ham ikke for det 8. Udover, at Tengberg laver en bred historisk skildring af tiden omkring retssagen, så er han relevant, fordi han har oversat en række centrale kilder. Vi vil i dette projekt bl.a. undersøge de skrivelser, der er mellem Filip og Klemens, fordi de fortæller om efterspillet af retssagen og viser os, hvordan magtforholdet mellem Filip og Klemens udviklede sig. 8 Interview med Niels Tengberg d Tid: 00:02:20 og 00:28:01 11

15 Barbara Frale Barbara Frale fandt i 2001 Chinon-pergamentet, hvilket eftersigende giver nye oplysninger om pavens rolle i sagen om Tempelherrerne. Derfor er hendes forskning af stor relevans for dette projekt. Vores undersøgelse af Frale omfatter to værker, dels hendes bog The Templars, The Secret History Revealed, som er en populærvidenskabelig beretning om, hvad der skete i årene , hvad hun kalder for middelalderens største trekantsdrama, men også artiklen The Chinon Chart: Papal absolution to the last Templar, Master Jacques de Molay, der udkom i tidsskriftet Journal of Medieval History i Som palæograf ved Vatikanet har hun adgang til et bredt udvalg af førstehåndskilder, der kan belyse pavens rolle i magtkampen hun lader dog fundet af Chinonpergamentet styre hendes forskning: ( ) [The Templars, The Secret History Revealed red.] Reexamines the medieval world s most powerful military order in light of this groundbreaking new information. (Frale 2009: 19). Frale mener, ligesom Tengberg, at Filip var den aggressive konge, der snigløb både paven og Tempelherrerne. Hun skriver, at Klemens forsøgte at forsvare ordenen. Derudover mener hun, ligesom flere andre historikere, at Filip havde skjulte hensigter med retssagen mod Tempelherrerne; at hans incitament var af økonomiske årsager. (Frale 2004: 112) Frale tager udgangspunkt i den forskning, som Tengberg kalder den juridiske fase, da hun, med pavens ord, erklærer Tempelherrerne uskyldige (Frale 2001: 127). Men gennem de spørgsmål hun stiller, så optræder hun også i den pluralistiske fase. Ved at erklærer Tempelherrerne uskyldige, så formår Frale at stille nye spørgsmål til magtkampen mellem Filip og Klemens. Hun mener, at Chinon-pergamentet har en stor betydning for, hvordan pavens rolle i sagen skal forstås. Hendes fremstilling har dog mødt kritik fra flere kanter, heriblandt Barber, der pr. mail d fortalte os: I am not convinced that it makes any material difference to our knowledge of the trial or to our perception of papal policy. (Bilag 1) 12

16 Elizabeth Brown Browns artikel The Prince is Father of the King: The Character and Childhood of Philip the Fair er en analyse af kong Filip IV. Hun forsøger, gennem et bredt spektrum af kilder, at tegne et billede af personen Filip fra et psykologisk perspektiv. Hun lægger vægt på Filips forhold til sine nærmeste og forklarer hans dispositioner som monark ud fra relationerne. Brown tegner et billede af en konge, der havde et ambivalent forhold til sin fader Filip III. (Brown 1987: 299) Derimod priste han sin bedstefader Ludvig IX den Hellige, omend Filip ønskede tingene lidt anderledes end ham. (Brown 1987: 283) Hun analyserer også forholdet til moderen, datteren, sønnerne, broderen, stedmoderen og fjernere slægtninge, men vi vil udelukkende fokusere på Filips forhold til hans fader og hans bedstefader, da de havde den største indflydelse på ham. I sin konklusion laver hun følgende beskrivelse af Filip: A negative estimate of himself as a human being could be compensated for and balanced by an exalted estimate of his position as a ruler and of his relationship to God ( ) (Brown 1987: 334) Dette er meget sigende for argumentationen gennem artiklen, hvor Filips beslutninger ikke kun har betydning for kongeriget, mens også for de enkelte personer og pavedømmet. Brown beskriver, hvordan Filip promoverede sig selv over for befolkningen og over for de omliggende konge- og fyrstedømmer. Brown skriver, at han havde en høj moral og var meget offensiv, hvilket der er flere eksempler på. Vi fremhæver kanoniseringen af hans bedstefader, som resultat af det første store sammenstød mellem Filip og pavedømmet, der fandt sted i 1297, efter Filip fik sin vilje igennem i striden om beskatningen af den nationale gejstlighed. (Brown 1987: 283) Filip så meget op til Ludvig og gjorde meget for at give ham et glorværdigt eftermægle. Han havde en stor rolle i Filips selvopfattelse og legitimitet af kongemagten. (Brown 1987: 284, 293) Filips ambivalente forhold til faderen blev afspejlet direkte i hans regeringsmetoder, hvor der var en tydelig distanceren til Filip III s principper. Dette ses tydeligt i hans holdning overfor korstoget mod Aragonien, som hans far havde ført i : At the beginning of his reign, renewing a policy his father abandoned on undertaking his crusade against Aragon, Philip the Fair supported her [Filips bedstemor Marguerite af Provence red.] son s claims to Castile. (Brown 1987: 304) 13

17 Filip ville ikke føre korstog og delte ikke faderens ambition om at blive kronet til kejser. (Brown 1987: 297) Filip satte dog heller aldrig sit lys under en skæppe, især når det gjaldt hans forhold til Gud: The king was presented as God s minister and his realm as the special recipient of God s favor. (Brown 1987: 288) Hans selvforståelse påvirkede hans handlinger i forhold til domme i moralske spørgsmål på alle fronter. Dette kan være med til at forklare Filips skiftende forhold til pavedømmet. Han havde flere åbne konflikter med Bonifacius VIII, hvilket endte med at tage hårdt på pavens helbred. Da Klemens V var blevet valgt til ny pave, var Filip hurtigt i gang med at lægge pres på pavedømmet. Brown skriver, at blot ni dage efter Klemens var blevet kronet til pave, så blev Filip fritaget fra de korstogsløfter, der tidligere var blevet afgivet. (Brown 1987: ) Brown konkluderer i tråd med Barber og Frale, at Filip handlede med egne interesser for øje i striden med pavedømmet. Gennem sin forståelse af sin egen rolle som monark formåede han at højne sin magt: During Philip s reign was promoted a conception of the French monarchy far grander and more militant than had ever before been advanced: the king of France was presented as the leader of the cause of God and the Church and the champion of all Christendom. (Brown 1987: 283) Da dette projekts kilder er skriftlig kommunikation mellem de involverede parter i sagen, så finder vi det relevant at redegøre for brevskrivningens principper i denne tid. Brevskrivning i middelalderen For at kunne analysere Filip og Klemens breve, vil vi først redegøre for, hvordan breve og deres formuleringer defineres i middelalderen, for at kunne belyse intentionerne i kommunikationen mellem kongen og paven, og hvordan deres politik afspejles i deres sproglige udtryk. En af de udtryksformer der var meget udbredt, er Ars Dictaminis (Dictamen), der er middelalderens offentlige korrespondanceform. (Perelman 1990: 99) Denne form blev udbredt fra universitet i Bologna til resten af Europa og indeholder følgende undergenrer: compositio, salutio, exordium, narratio, petitio og conclusio. (Wolff 1979: 7-8) Vi vil i dette afsnit udelukkende fokusere på hilseformen satutio efter en kort redegørelse af Dictamens udvikling. 14

18 Luella Wolff skriver i artiklen A Brief History of the Art of Dictamen: Medieval Origins of Business Letter Writing, at oprindelsen af brevformerne stammer fra de mangfoldige relationer mellem kirke og stat i middelalderen, og at dette har udviklet sig gennem studier af skriftlig kommunikation og retorik. (Wolff 1979: 4). I artiklen The Medieval Art of Letter Writing Rhetoric as Institutional Expression beskriver Les Perelman udviklingen af Dictamen og dens anvendelse i samtiden. Dictamen blev udviklet af benediktiner- abbeden Alberich af Monte-Cassino i det 11. århundrede. Dette blev udbredt på universiteterne og ved den pavelige kanslerret: One institution that directly influenced the development, formalization, and popularization of these conventional rhetorics of letter writing was the Papal Chancery. (Perelman 1990: 100) Det var i denne sektor, at behovet for en skriftlig formalisering var størst, men også i kommunikationen mellem de verdslige og gejstlige institutioner. Perelman mener, at det var i middelalderen at den skrevne kommunikation blev central, da samfundet her bevægede sig mod en stigende institutionalisering og bureaukratisering. Tidligere havde den mundtlige overlevering været det bærende element, men i takt med, at samfundet gik fra det feudale mod det institutionaliserede steg behovet for en konventionalisering af den skrevne kommunikation. (Perelman 1990: 97-99) Han mener altså, at der i udvidelsen af monarkierne kom et behov for at: ( ) dispense both benefits and justice more efficiently. (Perelman 1990: 101) Ifølge Perelman begynder alt dette i den pavelige administration. Pavens juridiske og administrative handlinger blev nu udtrykt gennem dokumenter. Disse deler Perelman op i to overordnede kategorier: breve og privilegier 9. Privilegierne er en form for en kontrakt, hvori ejendomsforhold beskrives. Disse vil vi ikke gøre mere ud af, da de ikke er relevante for dette projekt. The pontifical letter was the instrument of the pope s administrative and juridical acts. (Perelman 1990: 101) Her opstiller Perelman igen to kategorier: Tituli og Mandamenta. Tituli er karakteriseret ved, at paven bekræfter rettigheder, kanonisering eller lignende, så det er altså en pavelig bekræftelse på et gejstligt anliggende. Mandamenta er pavens ordrer, udnævnelser og bestemmelser i bred forstand (Perelman 1990: 101), og det er disse to former, som vi i dette projekt støder på, når vi arbejder med brevkilderne mellem paven og kongen. 9 Letters and Privileges (Perelman 1990: 101) 15

19 Allerede i middelalderens breve ser man en differentiering i brevenes form, alt efter hvem der er modtager og afsender af brevet: ( ) the medieval arts of letter writing presuppose a world of hierarchical social relationships and thus reflect the bureaucracies which created them. (Perelman 1990: 106). Præsuppositionerne i den skriftlige kommunikation er forskelig alt efter hvilken genre skrivelsen er. I dette projekt vil vi som sagt udelukkende beskæftige os med salutio som er hilseformer. Disse hilseformer præsupponerer ikke kun afsender og modtagerforhold, men også det formål brevet har: The salutation is an expression of greeting of conveying a friendly sentiment not inconsistent with the social rank of the persons involved. (Murphy, 1971: 7) Ifølge Wolff er salutio altid skrevet i tredje person. Den er formel og meget afhængigt af forholdet mellem afsender og modtager. Det er en brevform, hvor der altid laves en tilpasning mellem parterne. (Wolff 1979: 8). Hvis en underordnet skriver til en overordnet, skal den overordnede stå først, men hvis en overordnet skriver til en underordnet, så skal den overordnede stadig stå først. (Murphy 1971: 10) Det er altså altid den overordnede, der er vigtigst i brevene, hvilket markeres med afsenders og modtagers placering overfor hinanden i brevet. Desuden er det vigtigt at tilføre adjektiver til den overordnede modtager, da disse skal vise, at den underordnede afsender udviser ydmyghed. (Murphy 1971: 8) Der er altså en magthierarkisk dimension i brevets indledning. Dette vil vi komme nærmere ind på i analysen af de udvalgte kilder. Inden analysen følger et afsnit som redegør for den historiske baggrund for retssagen mod Tempelherrerne. Her vil vi komme ind på tidligere stridigheder mellem verdsligheden og gejstligheden. Derudover vil vi redegøre for Tempelherreordenens historie. Historisk baggrund Omkring år 900 bestod samfundet groft sagt af tre grupper: de bedende, de kæmpende og de troende. (Rosenwein 2009: 156) Det religiøse og sekulære var dengang tæt forbundet. I det postkarolingiske Vesteuropa eksisterede ingen totalitær magt; der var ingen statslig skatteopkrævning og ingen centralretslig myndighed. (Esmark 2006: 4) 16

20 Kongemagten var dengang baseret på troskab fra diverse mere eller mindre selvstændige herremænd, der regerede i deres lokalområde. Disse varetog orden og udførte selvjustits. (Rosenwein 2009: 157) Reformer og investiturstrid I midten af 1000-tallet begyndte en radikal bevægelse, der var imod nikolaitisme og simoni, at finde fodfæste. På denne tid blev pavestolen anvendt som en brik i et større spil blandt den romerske adel. Den tysk-romerske kejser, Henrik III, der så sig selv som den europæiske kirkes overhoved, da han var udpeget af Gud, ønskede at stoppe dette. (Rosenwein 2009: 188) Derfor udpegede han i 1049 en af bevægelsens mest indflydelsesrige munke til ny pave, Leo IX. Han udfærdigede ud fra Matthæusevangeliet (16:19) doktrinen om pavens suverænitet. Leos hensigter ledte mod Laterankoncilet i 1059, hvor det blev gennemført, at det nu var kardinalerne, der fik den afgørende stemme ved pavevalget. Således blev den romerske adel og den tyske kejsers ord nedprioriteret, hvilket ledte mod et nyt system, hvor kirken blev herre over den autoritet, som den tidligere havde været underlagt. I 1073 blev Gregor VII udpeget som ny pave. Han kæmpede for Libertas ecclesiae, kirkens fuldstændige uafhængighed fra den sekulære verden. Udpegelsen af en ny ærkebiskop i Milano ledte til spændinger mellem pavemagten og den tysk-romerske kejser. Skellet mellem gejstlig og verdslig magt var stadig uklart, men Gregor hævdede, at den højeste myndighed lå hos paven, da han var Peters stedfortræder på jorden, hvilket blev yderligere formuleret i Dictatus papae. Skriftet havde ikke nogen rets gyldighed, men den udtrykte pavens reformprogram. (Rosenwein 2009: 190) Kejseren, Henrik IV, hvis autoritet virkelig blev anfægtet i Dictatus papae, modsatte sig Gregor, hvorefter han blev ekskommunikeret og frataget kejserdømmet. Således blev kejserdømmet frataget ethvert religiøst basis. (Rosenwein 2009: 191) Paven opløste i denne sammenhæng ethvert troskabsbånd mellem kejseren og hans vasaller, hvilket gjorde ham fredløs og uden mulighed for syndsforladelse. Dette ledte til Canossa-gangen, hvor den unge kejser stod barfodet i sneen i tre dage, inden han blev taget til nåde af paven. (Hvidt 2007: 26) Dette er et eksempel på kirkens magt på trods af deres begrænsede anvendelse af militære midler. 17

21 Herefter blussede striden for alvor op. Ingen af dem skelnede nu mellem verdslig og gejstlig magt, begge krævede fuldstændig suverænitet som universelt overhoved. (Tengberg 1997: 17) Henrik udnyttede sin militære styrke til at afsætte Gregor, for at erstatte ham med Klemens III, men da han forlod Rom pga. borgerkrig i Tyskland, blev Klemens udnævnt til modpave af kardinalerne, hvorefter Urban II blev valgt til ny pave. Urban lagde ud med at forbyde alle betalinger fra gejstlige til deres verdslige herremænd, hvormed han fuldførte den afdøde Gregors krav om en kirke, der var fuldstændig uafhængig af den sekulære verden. (Tengberg 1997: 17-18) Striden endte med et kompromis, der blev indgået ved konkordatet i Worms i år 1122, hvor skellet mellem verdslig og gejstlig magt blev etableret. Pavedømmet blev herefter universelt anerkendt som den højeste autoritet, og pavens position blev styrket markant over en længere årrække. Det lykkedes Urban II at samle hele kristendommen ved at iværksætte korstogene, mens kejserens position langsomt svækkedes pga. interne magtkampe i det tyske rige. (Tengberg 1997: 18) Capetingerdynastiet og pavedømmet Capetingerne overtog i slutningen af 900-tallet tronen i Frankrig fra Karolingerne. På dette tidspunkt omfattede riget blot regionen omkring Paris, hvor kongen havde sin ejendom. Hans materielle magt var relativt svag, men slægten havde alligevel stor anseelse, da dens ret til at styre var nedarvet fra selveste Karl den Store. (Rosenwein 2009: 172) Det var det stærke troskabsbånd mellem kongen og vasallerne, der gjorde det muligt, for slægten at opretholde dens teoretiske magt. (Fawtier 1960: 64) Capetingerne blev støttet af kirken, da de så ham som en semi-gejstlig figur, hvilket bl.a. ses ved indsættelsesceremonien, hvor han blev salvet, bar kirkelige klæder og blev kronet af biskoppen. (Fawtier 1960: 67) Capetingernes magt steg gennem generationer. Selvom de var hårde herskere, så bevarede de et godt forhold til gejstligheden helt frem til slutningen af det 13. århundrede. De donerede store gaver til landets gejstlige, så det var uundgåeligt at der blev knyttet et stærkt bånd mellem kronen og den franske kirke. (Fawtier 1960: 73) Capetingerne var også på god fod med pavedømmet. Selvom de insisterede på deres fuldstændige uafhængighed fra andre styrer, så behandlede de altid paven med respekt og tog ofte hans parti. Derudover undgik de konsekvent principielle stridigheder, modsat de tysk-romerske kejsere, og de blandede sig ikke i teoretiske trosspørgsmål. 18

22 Selvfølgelig opstod der mindre konflikter i løbet af årene, men det mundede aldrig ud i en åben krig. Der var ingen investiturstrid i Frankrig, derudover var paven altid velkommen i Capetingernes rige, når han søgte tilflugt fra sine fjender. (Fawtier 1960: 74) Den ideelle konge i samarbejdet med pavedømmet var Ludvig IX, som led martyrdøden under det ottende korstog ved Tunis i Han blev senere helgenkåret af Bonifacious VIII. (Fawtier 1960: 34) Hohenstauferne Hohenstauferne kom til magten i Tyskland i midten af 1100-tallet. I 1152 blev Frederik Barbarossa valgt som ny konge og kejserkronet i De følgende 100 år var præget af flere sammenstød mellem paven og tysk-romerske kejsere fra det staufiske dynasti. Modsat tidligere var disse ikke længere begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt Gud havde tillagt paven eller kongen den højeste myndighed på jorden. (Tierney 1999: 97) Frederik anvendte romerretten som nyt ideologisk fundament i sin kamp for den kejserlige overhøjhed. Som Romanorum Imperator Augustus hævdede han, at han var legitim hersker af Rom og resten af verden samt beskytter af kristendommen. (Fawtier 1960: 84) Paven, Adrian IV, modsatte sig denne adkomst, for det var utåleligt, at den romerske kirke skulle blive reduceret til en status som et kejserligt bispedømme. Frederik var blevet kronet til kejser i Peterskirken, så det var svært at benægte hans magt, men dette blev omgået ved at proklamere, at kejserens rettigheder i selve Rom blev holdt af paven således, at kejseren her var underlagt pavedømmet i en slags herre-vassalforhold. Denne erklæring fik store konsekvenser, fordi dens tvetydighed betød, at det var uvist, om den blot omhandlede magten over selve Rom eller strakte sig til et universelt krav om et paveligt overherredømme. At være kejserens overherre kunne let forstås som et udtryk for universel suverænitet. (Tierney 1999: 99) Ved Adrians død i 1159 pegede størstedelen af kardinalerne på Alexander III, der blev valgt som ny pave, mens Frederik støttede sin slægtning, kardinal Octavian. På denne tid stod det ikke fast, hvem der skulle dømme, hvis det kom til en strid om dette. (Tierney 1999:110) Frederik forsøgte at samle et råd af biskopper til at dømme mellem de to paver, men Alexander nægtede at møde op, da dette var et gejstligt anliggende. Frederik argumenterede, at hans forgængere, heriblandt Karl den Store, alle havde gjort dette i deres tid, så det var hans ret. Dette truede pavedømmets uafhængighed og medførte et årelangt skisma med talrige bandlysninger. 19

23 Octavian blev valgt som pave, Viktor IV, men Alexander blev stadig anset som den sande pave udenfor det tysk-romerske imperium. (Tierney 1999:110) Alexander blev drevet i eksil, men fra Frankrig skabte han alliancer med lombarderne, der var imod kejseren. Deres oprør ledte til en fredsaftale i 1177, hvor Frederik opgav sin modpave og anerkendte lombardisk selvstyre. Han opgav dog ikke sine interesser i Italien fuldstændigt. I 1185 allierede han sig med den sicilianske konge ved at gifte sin søn ind i familien (Tierney 1999:111) Således fortsatte hohenstaufernes rige med at omkredse pavedømmet. Frygten var en samling af Tyskland og Syditalien, og truslen mod pavestolen ophørte først med kejser Frederik II s død i Nye vanskeligheder for pavedømmet I slutningen af 1200-tallet stod pavedømmet overfor flere vanskelige problemer. Italien var hjemsted for stor ufred, franciskanerordenen var splittet og Acre blev generobret af saracenerne. (Tengberg 1997: 20) Hele Europas gejstlighed blev beskattet, når korstoge skulle finansieres, men af politiske og finansielle årsager hændte dette også i forbindelse med krigene mod Hohenstauferne og Aragonerne. Dette skred medførte, at lignende foranstaltninger fandt sted, da pavedømmet kaldte Frankrig og England til hjælp, for deres bistand blev finansieret ved beskatninger af de nationale gejstligheder. Således var de to konger indirekte blevet tildelt en stabil indtægtskilde, når diplomatiske eller militære forpligtelser gjorde det nødvendigt, at de fik støtte fra deres undersåtter. Gejstligheden begyndte nu at samarbejde med kongen i verdslige anliggender, for at beskytte dens egne interesser, når de fremmede fra kurien bad om bistand. Dette medførte en styrkelse af båndet mellem konger og nationalkirker, mens båndene til Rom blev løsnet. (Tengberg 1996: 21) I 1294 blev Bonifacius VIII valgt som ny pave. Han beskrives i flere kilder som arrogant, kompromisløs og enormt ambitiøs. (Tierney 1999: 172) De indviklede beskatningerne af gejstligheden gjorde, at han stod i en meget svær position, da der udbrød krig mellem Frankrig og England. Formålet med beskatningen af dem var at fremme pavedømmets interesser, men nu førte to af kristendommens støttepiller krig mod hinanden finansieret af beskatningen, der først og fremmest var helliget korstogene. Bonifacius anderkendte ikke dette, for han så krigen som et 20

24 indgreb mod kirkens uafhængighed. Han udstedte derfor bullen Clericis laicos, der forbyder verdslige magthaveres beskatning af gejstligheden: Likewise emperors, kings, or princes, dukes, counts or barons, podestas, captains or officials or rectors ( ) who shall impose, exact or receive such payments, ( ) take possession of the belongings of churches or ecclesiastical persons which are deposited in the sacred buildings, oi shall order them to be arrested ( ) Corporations, moreover, which shall be guilty in these matters, we place under the ecclesiastical interdict. (Internetkilde 10 ) Bonifacius havde formuleret loven, men han formåede ikke at føre den ud i virkeligheden. Filip forbød nemlig al udførsel af guld og sølv fra Frankrig, hvilket fik paven til at måtte strække sig. I 1301 anklagede Filip biskoppen af Pamiers for tilskyndelse til oprør og kætteri. Han appellerede til paven, der krævede sagen for gejstlig ret. Dette førte til en mere alvorlig konfrontation mellem de to, for sagen omhandlede ikke blot kætteri, der var et gejstligt anliggende, men også landsforræderi, der var et verdsligt anliggende. Således blev spørgsmålet om pavens suverænitet atter bragt på banen. Bonifacius valgte at håndhæve sin teoretiske myndighed i praksis. Han udsendte bullen Ausculta fili, hvor der stod, at Filip, ligesom alle andre verdslige magthavere, var underlagt paven. I 1302 udsendte han endvidere Unam sanctam, hvor pavens overhøjhed i verdslige anliggender igen blev understreget. Heri truede han med ekskommunikation og fratagelse af syndsforladelse til dem, der nægter at underkaste sig: One sword ought to be under the other and the temporal authority subject to the spiritual power. ( ) Therefore, we declare, state, define and pronounce that it is altogether necessary to salvation for every human creature to be subject to the Roman Pontiff. (Tierney 1999: 189) Filip stod imod ham og anklagede Bonifacius for at være kætter, usurpator og for at have misbrugt pavemagten gennem bl.a. grådighed og nepotisme. (Tengberg 1997: 23) Han fik det franske folk bag sig. Filip sendte Vilhelm af Nogaret til Italien, for at pågribe paven, men kuppet mislykkedes. Bonifacius døde dog kort efter, da hans helbred var stærkt svækket. 10 lokaliseret kl. 19:35 21

25 Bonifacius efterfølger, Benedikt XI, fordømte Vilhelm, men frikendte Filip, hvormed Unam sanctam blev gjort uaktuel. I 1305 blev den franske ærkebiskop Bertrand de Got valgt som pave, Klemens V, da kardinalerne mente, at han kunne mægle i eventuelle sammenstød med den franske konge. Han flyttede i 1309 den pavelige kurie til Avignon. Pavedømmet var blevet markant svækket ovenpå stridighederne med Filip. Hele denne konfrontation afspejler et mentalitetsskifte i senmiddelalderen i forhold til kirkens position. Filip var den første verdslige magthaver, siden den tysk-romerske kejser Henrik III, der havde autoritet til at anvende gejstligheden som sit redskab frem for det omvendte. Tempelherreordenens historie I pavedømmets storhedstid drog tusinder af kristne til Det hellige Land, for at erobre eller befri det fra saracenerne. Man taler generelt om ni rigtige korstog, men der var snarere tale om en fortsat strøm af korsfarere og pilgrimme. (Barber 2007: 15) Tempelherrerne oprettedes som beskyttere af disse pilgrimme og aktive krigere i kampen om Det hellige Land. De skiftende pavers korstogsprojekter blev sat på hold i 1291 med tabet af Acre, omend planer om videre færd fortsatte helt frem til slutningen af 1400-tallet. (Tengberg 1997: 27) Efter erobringen af Jerusalem i 1099 drog størstedelen af korsfarerne hjem De tilbageblevne valgte den franske ridder Godfrey af Buillon og året efter hans bror, Balduin, til konge af Jerusalem. (Tengberg 1997: 28) De byggede fæstninger og oprettede religiøse ordener til beskyttelse af Det hellige Land. I 1119 grundlagde Hugo af Paynes en ridderorden, der fik overdraget templet i Jerusalem af Balduin som hovedkvarter. hvorefter de blev kendt som Tempelherrerne. Bernard af Clairvaux stod bag en tillempning af Benedikts regel, der kom til at gælde i Tempelherreordenen. Han karakteriserede ordenens mænd som riddere af guds nåde, der rummer både en ridders mod og en munks sagtmodighed, i følgende vendinger: Det er forunderligt og enestående at se, hvorledes de samtidig er mildere end Lam og vildere end Løver ( ) Gud har udvalgt sig disse, og ud af Israels tapreste samler han sig sine Tjenere fra Jordens Grænser, de, som aarvaagent og trofast skal vogte den sande Salomons Seng (Christiansen 1926: 274) 22

Niels Tengberg. Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig

Niels Tengberg. Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig Niels Tengberg Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig Roskilde Universitetscenter - Institut for historie og samfundsforhold - 1997 Niels Tengberg Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig Institut for historie

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Kapitel 1: Introduktion

Kapitel 1: Introduktion 1 Kapitel 1: Introduktion Vores udgangspunkt har fra starten været det politiske magtforhold mellem verdslig og gejstlig magt i middelalderen. Vi er opmærksomme forandringer i det bestående samfund hovedsageligt

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Korstogene og middelalder

Korstogene og middelalder 2015 Korstogene og middelalder DHO OPGAVE 1 HISTORIE NAVN OG EFTERNAVN KLASSE SILKEBORG GYMNASIUM Vejleder: Navn Efternavn Afleveringsdato: 22-05- 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Magt i flere

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Domkirken i Chartes blev bygget mellem 1145 og 1212 og repræsenterer et arkitektonisk højdepunkt for den gotiske stil i

Læs mere

I medgang og modgang

I medgang og modgang I medgang og modgang 1) Hvad er bortrykkelsen? 2) hvad er den store trængsel? Paulus om bortrykkelsen 1Thess 4:13-18; Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Luthers øvrighedsskrift i historisk perspektiv

Luthers øvrighedsskrift i historisk perspektiv Luthers øvrighedsskrift i historisk perspektiv af Thorkild C. Lyby Baggrunden I 1520 var Luther i en række temperamentsfulde kampskrifter fremtrådt som en så uforsonlig modstander af den romersk-katolske

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere