BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK"

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE Februar 214

2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I VARDE BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE I UAFHÆNGIGT AF KONJUNKTURERNE FINDES DER JOBÅBNINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET LEDIGHEDEN FALDER I SYDDANMARK FOKUS PÅ ARBEJDSUDBUDDET ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE FALDER I VARDE FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE JOBCENTERET HAR EN CENTRAL ROLLE I AT SIKRE ALLE UNGE EN UDDANNELSE HVER SYVENDE UNG PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE STARTER PÅ EN UDDANNELSE I VARDE FRAFALD FRA UDDANNELSE SKAL MODVIRKES FÆRRE UNGE SKAL STARTE TIDLIGT PÅ KONTANTHJÆLP FOKUS PÅ AT FÅ FLERE UNGE I UDDANNELSE STYRKET INDSATS TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET TILKENDELSERNE TIL FØRTIDSPENSION ER FALDET KRAFTIGT VIRKSOMHEDERNE HAR TAGET GODT IMOD DEN NYE FLEKSJOBORDNING BEHOV FOR AT MODVIRKE MARGINALISERING SYGEDAGPENGEINDSATSEN SKAL FREMRYKKES OG MÅLRETTES FOKUS PÅ AT ØGE DEN AKTIVE INDSATS FOR DE UDSATTE GRUPPER LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN FALDER I VARDE LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL FOREBYGGES OG AFHJÆLPES INDSATSEN SKAL UNDERSTØTTE FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET AKTIV JOBSØGNING, VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS OG MÅLRETTET OPKVALIFICERING FOKUS PÅ AT NEDBRINGE LANGTIDSLEDIGHEDEN EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED VIRKSOMHEDERNE SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OM DEN AKTIVE INDSATS FLERE JOBÅBNINGER SKAL SYNLIGGØRES VIRKSOMHEDERNE SKAL UNDERSTØTTES I REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE VIRKSOMHEDERNE EFTERSPØRGER SAMARBEJDE OM INDSATSEN MOD SYGEFRAVÆR FOKUS PÅ AT STYRKE SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE BILAG AKTIVERINGS- OG SAMTALEINDSATSEN FOR JOBCENTERETS MÅLGRUPPER RESULTATERNE FOR JOBCENTRENES MÅLGRUPPER I SYDDANMARK...32

3 1. Forord Beskæftigelsesregion ønsker med dette debatoplæg at understøtte den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen frem mod 21. Debatoplægget belyser de centrale udfordringer og muligheder på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen i. Beskæftigelsen og ledigheden har de seneste år udviklet sig relativt stabilt, og der er forventninger om en faldende ledighed og svagt stigende beskæftigelse det kommende år. Siden krisen satte ind i 28 er beskæftigelsen dog faldet kraftigt og ledigheden steget kraftigt, og der er fortsat grupper, der er i særlig risiko for langtidsledighed. Selv om færre får førtidspension og dermed falder helt uden for arbejdsmarkedet, så er det samlede antal af borgere med lang varighed på offentlig forsørgelse steget. Særligt er der kommet flere på kontanthjælp. Der kan på lidt længere sigt, bl.a. som følge af den demografiske udvikling, opstå mangel på arbejdskraft inden for nogle brancher. Samtidig stiger kompetencekravene på arbejdsmarkedet, så der kan forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannet og faglært arbejdskraft og et overskud af ufaglært arbejdskraft. For at imødekomme disse udfordringer er det vigtigt med en beskæftigelsesindsats, der understøtter: et stort og velkvalificeret arbejdsudbud, der modsvarer de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger, at flere unge får en uddannelse og, at flere udsatte borgere får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen gennemgår i disse år store forandringer med reformer af indsatsen i forhold til førtidspension og fleksjob, kontanthjælp, sygedagpenge og i 214 formentlig også i forhold til indsatsen for dagpengemodtagerne. Det stiller store krav til indsatsen i kommunerne og øger fokus på, at beskæftigelsesindsatsen lykkes med at bringe flere borgere fra offentlig forsørgelse til job og uddannelse. Beskæftigelsesregionen håber, at dette debatoplæg kan bidrage konstruktivt til den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen frem mod 21. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør 1

4 2. Situationen på arbejdsmarkedet i 2.1. Beskæftigelsen forventes at stige i 214 Beskæftigelsen i falder fortsat. I løbet af 213 er antallet af beskæftigede faldet med ca. 33 personer, jf. figur 2.1. Beskæftigelsen er ved at vende fra faldende til en stigende, hvorfor der forventes en let stigende beskæftigelse i 214 og 21. På landsplan forventes beskæftigelsen at stige med ca. 13. personer i løbet af 214 og ca. 16. personer i løbet af 21. I forventes perioden samlet set at give. ekstra job, svarende til en stigning i beskæftigelsen på i alt ca. 1 pct. Figur 2.1: Udviklingen i beskæftigelsen i Personer På regionsplan forventes væksten især at komme inden for privat service, i byggeriet og i mindre omfang i den offentlige sektor. Til gengæld forventes beskæftigelsen at fortsætte med at falde i industrien. Der kan dog være geografisk forskelle på udviklingen, hvor der i er tegn på vækst inden for landbruget og privat service, jf. nedenfor. Personer Beskæftigelsen inden for byggeriet vil dog i høj grad afhænge af, i hvilket omfang det lykkes at udnytte de mange job, der opstår som følge af de massive offentlige investeringer i infrastruktur, hospitaler, uddannelsesinstitutioner mv., som sker over hele landet, herunder også i. I fald brancherne i udvikler sig på samme måde som i hele, kan der forventes ca. 19 flere beskæftigede i kommunen i løbet af 214 og 21. har en mere negativ udvikling i antallet af fuldtidslønmodtagere bosat i kommunen end som helhed, idet der det seneste år fra 212 til 213 har været et lidt større fald i antallet af lønmodtagere i end i, jf. tabel 2.1. let af arbejdspladser inden for kommunegrænsen er øget inden for landbrug og privat service i løbet af det seneste år. Den lokale jobvækst inden for privat service og landbrug ser umiddelbart ud til at komme borgerne i til gode, da der også ses stigende beskæftigelse blandt kommunens borgere inden for disse brancher. Ultimo 29 Ultimo 21 Ultimo 211 Ultimo 212 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Bopælsbeskæftigelse. I perioden fra ultimo 212 til ultimo 213 er udviklingen i den samlede beskæftigelse antaget at være identisk med udviklingen i fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen fra 3. kvt. Fremskrivningen er baseret på den forventede udvikling i jobsektorer i (skalering af ØIM s prognose for udviklingen på landsplan). Ultimo 213 Ultimo 214 Ultimo 21 Tabel 2.1: Udviklingen i antal lønmodtagere og antal job i, kv. 211 Lønmodtagere (bopæl) Udv. 3kv11 til 3kv12 Udv. 3kv12 til 3kv13 Udv. i alt 3. kv kv. 211 Job (arbejdssted) Udv. 3kv11 til 3kv12 Udv. 3kv12 til 3kv13 Udv. i alt 3. kv 213 2

5 For at øge mulighederne for en positiv beskæftigelsesudvikling fremadrettet er det vigtigt, at den lokale beskæftigelsesindsats sikrer, at de lokale virksomheder har det bedst mulige udbud af arbejdskraft, herunder at arbejdskraften har de kompetencer virksomhederne efterspørger. De ledige skal være synlige og udgøre et rekrutteringspotentiale for virksomhederne. Det kræver blandt andet, at de ledige i er geografisk og fagligt mobile i deres jobsøgning Uafhængigt af konjunkturerne findes der jobåbninger på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved mange jobåbninger og høj mobilitet på arbejdsmarkedet. Det gælder både under høj- og lavkonjunktur. I er der årligt mellem 128. og 14. jobåbninger. Disse jobåbninger skal udnyttes af beskæftigelsesindsatsen til at få de ledige tilbage i job. Det gælder ikke mindst i en situation, hvor en større jobvækst lader vente på sig. Her kan beskæftigelsesindsatsen spille en vigtig rolle i at matche de ledige job med kvalificerede ledige. Figur 2.2: jobåbninger i kommunerne i i 212 Figur 2.3: let af jobåbninger i 212 i arbejdskraftoplandet Sydvestjylland Resten af Sydvestjylland Kilde: Danmarks Statistisk forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Opgjort ift. arbejdsstedets placering. Kilde: Danmarks Statistisk forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Opgjort ift. arbejdsstedets placering. Arbejdskraftsoplandet Sydvestjylland inkluderer Esbjerg, Fanø og. Udnyttelsen af jobåbningerne kan kræve, at de ledige er mobile både fagligt og geografisk og dermed er åbne for pendling, brancheskift eller skift af jobfunktion. Alene i s arbejdskraftopland (Sydvestjylland) er der således i størrelsesordenen 19. jobåbninger årligt, og jobåbningerne opstår inden for alle brancheområder og på alle kompetenceniveauer, jf. figur 2.3. Vigtigheden af den faglige og geografiske mobilitet skærpes derudover i de tilfælde, hvor det lokale arbejdsmarked oplever joblukninger i større omfang. I sådanne tilfælde øges udbuddet af ledige med samme kompetencer, samtidig med at efterspørgslen efter disse kompetencer falder. Derfor bliver det nødvendigt for de ledige at være særligt geografisk og/eller fagligt mobile. Sådanne udfordringer har eksempelvis været kendetegnende for lukningen af Lindøværftet, hvor en stor mobilitet hos de afskedigede har ført til, at 6-7 pct. er kommet i job igen Ledigheden falder i 3

6 Ledigheden i er i løbet af det seneste år faldet fra 4,3 pct. til 3,8 pct. af arbejdsstyrken. Det er et lidt mindre fald end i generelt, hvor ledigheden er faldet fra 6,3 pct. til, pct. På trods af et lidt mindre ledighedsfald er ledigheden i dog fortsat lavere end i de fleste syddanske kommuner, jf. figur 2.4. I er der desuden stor variation i ledighedsniveauet og ledighedsudviklingen i de enkelte lokale a-kasser. I de fleste a-kasser er antallet af ledige faldet kraftigt i løbet af det seneste år. Det gælder eksempelvis i de to a-kasser med flest ledige, 3F og Kristelig, hvor antallet af ledige er faldet med hhv. 7 pct. og 23 pct. De to a-kasser har dog fortsat en ledighedsprocent, der er højere end gennemsnittet i kommunen, jf. figur 2.. Figur 2.4: Ledigheden i de syddanske kommuner i november 213 Kilde: Danmarks Statistik og egen fremstilling. Anm.: Opgørelsen er opskaleret og sæsonkorrigeret, jf. DST. Figur 2.: Ledighedsprocenten i a-kasserne i og udviklingen i antallet af ledige fra nov nov. 213 Ledigheden i november 213 (pct.) F Kristelig Gns. a-kasser HK Faglige hus DLF BUPL Metal FOA Gns. i alt Øvrige a- kasser Ikke a-kasse medlemmer Ledere ASE FTF Udviklingen i antallet af ledige fra nov-212 til nov-213 (pct.) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Arbejdsstyrken fordelt på a-kasse er baseret på DREAM. Anm.: Ikke sæsonkorrigeret. A-kasse tæller både medlemmer, som modtager dagpenge og kontanthjælp, jf. DST. Kun de 11 a-kasser med flest ledige i kommunen er vist resten er inkluderet i Øvrige a-kasser. Der er flere årsager til det store ledighedsfald i. Først og fremmest har mange ledige genfundet beskæftigelsen enten i et ordinært job eller blandt de over--årige i et seniorjob. Derudover er nogle ledige startet i uddannelse. En del ledige har opbrugt retten til dagpenge. De er i de fleste tilfælde fortsat på særlig uddannelsesydelse eller kontanthjælp og kan have meldt sig ud af a-kassen. Nogle ledige er blevet selvforsørgende i forbindelse med, at de har opbrugt retten til dagpenge. Selvom ledigheden i er faldet, er der stadig et stort antal ledige og langtidsledige, som har brug for en aktiv beskæftigelsesindsats til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen er tidlig og målrettet for at øge chancerne for job Fokus på arbejdsudbuddet Det er vigtigt at have fokus på at øge arbejdsudbuddet både i antal og kvalifikationer. Det giver på sigt virksomhederne de bedste muligheder for at skabe både vækst og øget beskæftigelse. Det er derfor en udfordring for arbejdsmarkedet i og omkring, at arbejdsstyrken har været faldende igennem mange år, jf. figur 2.6. Allerede i dag betyder udviklingen, at arbejdsstyrken i ikke umiddelbart vil kunne understøtte en høj-beskæftigelses-periode som i 2-9 eller

7 Stigningen i arbejdstyrken i 2-29 viste dog, at arbejdsstyrken er fleksibel, og at arbejdsudbuddet i et vist omfang kan øges, når der er et stort behov. Der er desuden taget forskellige tiltag til at øge arbejdsstyrken. Det mest markante er tilbagetrækningsreformen, der igennem senere efterløns- og pensionsalder øger antallet af seniorer i arbejdsstyrken, men den vil ikke forhindre et fortsat fald i arbejdsstyrken. Der kan således fortsat forventes en betragtelig tilbagetrækning af ældre fra arbejdspladserne i, jf. figur 2.7. Samlet set var der i 212 ca..8 beskæftigede (24 pct.) over år og sågar ca. 3. beskæftigede (12 pct.) over 6 år. Figur 2.6: Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Personer Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Tilbagetrækningsreform Personer Figur 2.7: Andelen af beskæftigede i brancherne i, der er over år i Industri Informationstjenst. 6 1 Social Off. adm Videnservice Sundhed Vandforsyning Undervisning Transport Finans Landbrug mv Kultur og fritid Energiforsyning 6+ år 6-64 år -9 år Andre serviceyd Ejendomshandel Øvrige 7 12 I alt Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 212 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose for hver enkel branche i. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsesindsatsen skal desuden medvirke til at sikre alle unge en uddannelse, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Det gælder ikke mindst i en situation, hvor mange seniorer med uddannelse forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

8 2.. let af offentligt forsørgede falder i De offentligt forsørgede udgør en vigtig reserve af arbejdskraft. I er ca. 18 pct. af de årige på offentlig forsørgelse. har dermed den fjerdelaveste andel af offentligt forsørgede blandt kommunerne i, jf. figur 2.8. Figur 2.8: Forsørgelsestrykket blandt årige i de syddanske kommuner i november 213* ,2 2 23, , 17,6 18, 2, 2, 2,6 2,8 21, 21,2 21,4 19,9 2 18, 2 3 1, Fanø Vejle Kolding Billund Vejen Middelfart Esbjerg Ærø Assens Sønderborg Tønder Odense Svendborg Fredericia FbogMfyn Aabenraa Haderslev Nordfyns Kerteminde Nyborg Langeland Hele landet RES SUY DGP KTH SDP REVA LEY Fleksjob FØP Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: *Sygedagpenge opgjort for september, fleksjob for oktober. Opgjort i fuldtidspersoner. RES=ressourceforløb, SUY=særlig uddannelsesydelse, DGP=Arbejdsløshedsdagpenge, KTH=Kontanthjælp, SDP=sygedagpenge, REVA=revalidering & forevalidering, LEY=ledighedsydelse, FØP=førtidspension. Figur 2.9: Udviklingen i jobcenterets målgrupper i, januar 21 november 213 Personer jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 Personer 3. okt-13 RES LEY SDP REVA DGP SUY KTH Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Sæsonkorrigeret Førtidspensionisterne indgår ikke direkte i jobcenterets målgruppe, men resten af de offentligt forsørgede i er det 6 ud af 1 skal med støtte fra beskæftigelsesindsatsen fastholdes på arbejdsmarkedet eller hjælpes tilbage i job eller uddannelse. I er jobcenterets målgruppe faldet svagt det seneste halvandet år. I denne periode er antallet af borgere blandt jobcenterets målgrupper faldet med ca. 17 personer til aktuelt 2.7 personer, svarende til et fald på 6 pct. Udviklingen er drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca. 22 personer og et fald i antallet af sygedagpengemodtagere på ca. 8 personer. Samtidig har der været en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på godt 12 personer og en tilgang til særlig uddannelsesydelse på ca. personer, jf. figur 2.9. Der er et stigende antal borgere i på langvarig midlertidig forsørgelse, jf. figur 2.1. Det afspejler dels en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor især ufaglærte og unge har vanskeligt ved at finde job samt Figur 2.1: let af borgere i med mindst 3 års uafbrudt offentlig forsørgelse, januar 27 november 213 Personer Personer 6 en øget tilgang til kontanthjælp fra dagpenge og en mindsket afgang fra kontanthjælp til førtidspension. jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 RES LEY SDP REVA DGP SUY KTH Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Forløb uden 4 ugers sammenhængende ydelsesafbrud

9 3. Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at flere unge skal tage en uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 3.1. Jobcenteret har en central rolle i at sikre alle unge en uddannelse Flere unge skal have en uddannelse. Det afspejler, at uddannede har bedre muligheder end ufaglærte for både at finde og fastholde beskæftigelse. Denne tendens forventes at øges over de kommende år i takt med, at kvalifikationskravene stiger på arbejdsmarkedet. Der er fastsat politiske målsætninger for uddannelsesniveauet blandt de unge. Således er målsætningerne frem mod 21, at mindst 9 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 6 pct. skal opnå en videregående uddannelse, herunder 2 pct. en længerevarende videregående uddannelse. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har udviklet sig positivt over de senere år, og udviklingen tyder på, at mere end 9 pct. af de unge får en ungdomsuddannelse. Generelt er der størst udfordringer med at opfylde 9-pct.-målsætnigen blandt unge mænd, mens nutidens unge kvinder i mange kommuner ser ud til at nå målsætningen dette gælder også for, jf. figur 3.1. Figur 3.1: Det fremtidige uddannelsesniveau blandt unge i og % % Drenge i Lang videregående Erhvervsuddannelse Piger i 2% Kort/mellemlang videreg. Øvrige med ungdomsudd. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel og egen fremstilling. Anm.: Det fremskrevne uddannelsesniveau 2 år efter afgang fra grundskolen blandt unge, der forlod grundskolen i 211, under antagelse af at alle uddannelsesbevægelser fremadrettet er som i 211. Figur 3.2: De årige fordelt efter uddannelsesstatus i og hele, oktober % 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% 1% % % 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% 1% % Ufaglærte i job mv. Ufaglærte på anden off. fors. Ufaglærte på kontanthjælp Under uddannelse Uddannede Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Ca. 31 pct. (6 personer) af de unge i, som ikke har eller er i gang med en uddannelse, modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 3.2. For at nå uddannelsesmålene har jobcenteret derfor en vigtig rolle i forhold til at klargøre, rådgive og motivere de unge til uddannelse. 7

10 3.2. Hver syvende ung på offentlig forsørgelse starter på en uddannelse i Det er en udfordring for beskæftigelses- og uddannelsesindsatserne, at kun hver sjette (16 pct.) ufaglærte ung på dagpenge eller kontanthjælp starter i en uddannelse inden for et år i. En lavere andel af forsørgede unge starter i uddannelse i (14 pct.), og der er således potentiale for at øge antallet af unge, der kommer i gang med en uddannelse, jf. figur 3.3. Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 214, er et svar på denne udfordring. Reformen udvider målgruppen for uddannelsesindsats, så alle ufaglærte unge, også dem over 2 år, fremover skal gives retning mod uddannelse via et uddannelsespålæg. Reformen indebærer således, at alle unge kontanthjælpsmodtagere mødes med et uddannelsespålæg, og at der som led i uddannelsespålægget tilbydes en uddannelsesfremmende indsats. Tallene i figur 3.3 er historiske, og det udvidede uddannelsespålæg og den uddannelsesfremmende indsats må fremadrettet forventes at få antallet af unge, der påbegynder uddannelse, til at stige. Før kontanthjælpsreformens ikrafttræden er der store forskelle på, hvordan indsatsen prioriteres i de syddanske kommuner. Det gælder både i brugen af aktive tilbud og i brugen af samtaler, jf. figur 3.4. Indsatsen i er kendetegnet ved, at en større andel af de ufaglærte unge deltager i aktiveringsforløb i forhold til gennemsnittet i. Omvendt får de unge færre samtaler i end generelt i. Kontanthjælpsreformen indebærer, at der tilrettelægges en tidligere uddannelsesfremmende indsats med udgangspunkt i den enkelte unges behov. Det er vigtigt med en tæt kontakt i starten af ydelsesforløbet, der styrker visitation og målretning af indsatsen i forbindelse med afgivelsen af uddannelsespålæg. Det er vigtigt, at de uddannelsesparate unge ikke får passive forløb, men i stedet Figur 3.3: Andelen af unge, der påbegyndte uddannelse inden for et år i perioden juli 211 til juli hurtigt sluses ind i en aktiv indsats, der fastholder eller styrker fokus på uddannelse via afklarende og opkvalificerende tiltag. De stærkeste unge, som ikke har uddannelsesbarrierer, KTH m KTH m2,m Udd.-egnede DGP DGP fritaget udd.-krav 14 Gns Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andel af offentligt forsørgede unge berørt af dagpenge/ kontanthjælp i juli 211, som efterfølgende år er startet uddannelse. Figur 3.4: Indsatsen for ufaglærte unge dagpengeog kontanthjælpsmodtagere i de syddanske kommuner i august-oktober 213. Andel aktiverede i kvartalet (pct.) Assens Nordfyn Ærø Vejen Kerteminde Billund Kolding Esbjerg Vejle Horsens Langeland Fborg-Mfyn Haderslev Svendborg Middelfart Nyborg Tønder Odense Sønderborg Fredericia Aabenraa Fanø 2,,8 1,1 1,4 1,7 2 Samtaler i kvartalet (gns.) Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Kun aktive tilbud jf. LAB-loven, dvs. eks. sociale og sundhedsmæssige indsatser er ikke medtalt. let af samtaler er kun optalt for uger, hvor de unge modtager hhv. dagpenge eller kontanthjælp. Kun nulstillende samtaler er talt. 8

11 skal så hurtigt som muligt hjælpes i selvforsørgelse frem til uddannelsesstart eller arbejde for uddannelseshjælpen, f.eks. i en nytteindsats eller i virksomhedspraktik. Ungeindsatsen i er ved udgangen af 213 et godt stykke vej i forhold til at opfylde minimumskravene for de uddannelsesparate unge i kontanthjælpsreformen, jf. figur 3.. De fleste unge får deres første samtale inden for en uge (61 pct.), tilbuddene sættes generelt i gang inden for fire uger (73 pct.) og få unge oplever længere pauser i den aktive indsats, jf. figur 3.. er ved udgangen af 213 længere fra at opfylde minimumskravene til indsatsen, når det gælder de aktivitetsparate unge, jf. figur 3.. Med andre ord er der behov for at styrke en aktiv indsats over for de aktivitetsparate unge, der kan give progression mod uddannelsessystemet. Figur 3.: Hvor langt er ved udgangen af fra at opfylde de nye krav i kontanthjælpsreformen i perioden primo maj 212 til ultimo oktober 213? Uddannelsesparate 1. samtale indenfor 1 uge 1. tilbud indenfor 1 mdr. Aktiveringspause u. 4 uger Aktivitetsparate 1. samtale indenfor 1 uge Samtale hver anden mdr. 1. tilbud indenfor 1 mdr. Aktiveringspause u. 4 uger Samtalekrav Aktiveringskrav Det kan bl.a. handle om, at de aktivitetsparate deltager virksomhedspraktik, modtager undervisning i at læse, skrive eller regne eller indsluses via brobygningsaktiviteter på en uddannelsesinstitution og eventuel tilknytning af en mentor. Derudover vil en stor del af de unge have behov for indsatser uden for beskæftigelsesområdet såsom sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Derfor får de unge ret til en koordinerede sagsbehandler, der kan sikre sammenhæng i de forskellige indsatser på tværs af aktørerne. Ungeindsatsen kan yderligere styrkes, ved at indsats, opfølgning og kontakt foregår i et uddannelsesmiljø og ikke i jobcenteret. Det kan medvirke til, at de unge i højere grad får fokus på uddannelse, ser sig selv som en del af uddannelsesmiljøet og kan styrke samspillet om ungeindsatsen Andel af målgruppe (pct.) Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Data er ikke baseret på den nye visitering af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne men er en tillempet opgørelse. Uddannelsesparate er opgjort som personer i match 1, aktivitetsparate er personer i match 2 eller 3. Beregnet for de kontanthjælpsmodtagere, der er tilgået kontanthjælp fra primo maj 212 til ultimo oktober Frafald fra uddannelse skal modvirkes De unge skal ikke blot starte, men også gennemføre en uddannelse. Blandt de ufaglærte kontanthjælpsmodtagere har to ud af tre tidligere afbrudt mindst én uddannelse. Frafald fra uddannelse er spild af både den unges tid og samfundets ressourcer, samtidig indebærer nederlagene i uddannelsessystemet en risiko for, at de unge mister lysten til og motivationen for uddannelse. Derfor skal uddannelsesfrafald modvirkes. Uddannelsesfrafaldet blandt de offentligt forsørgede unge er faldet over de seneste år i. Frafaldet er dog fortsat højere end blandt andre unge. I er frafaldet blandt de offentligt forsørgede ligeledes faldet fra 21 til 212, jf. figur 3.7. Selvom frafaldet er lavere end tidligere, er det dog fortsat meget højt blandt de offentligt forsørgede unge. Figur 3.6: Tilgang til og frafald fra uddannelse blandt ufaglærte offentligt forsørgede unge i de syddanske kommuner i 212 uddannelse li 212 (pct.) Billund Middelfart Kolding Fredericia Kerteminde Figur 3.7: Udviklingen i andelen af offentligt forsørgede unge der frafalder en uddannelse i

12 Figur 3.6: Tilgang til og frafald fra uddannelse blandt ufaglærte offentligt forsørgede unge i de syddanske kommuner i 212 Tilgang til uddannelse juli 211-juli 212 (pct.) 21 2 Middelfart Kerteminde 19 Billund Kolding Fredericia 18 Odense 17 Hele landet Nyborg Tønder Vejen 16 Esbjerg Nordfyns 1 Sønderborg Svendborg 14 Haderslev Aabenraa Langeland Fborg-Mfyn Assens 13 Vejle Frafald fra uddannelse i 212 (pct.) Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Tilgangen er målt som andelen af offentligt forsørgede unge berørt af dagpenge/ kontanthjælp i juli 211, som det efterfølgende år er startet uddannelse. Frafaldet er målt som andelen af offentligt forsørgede unge i 212, der frafalder uddannelsen inden for et år fra uddannelsesstart. Figur 3.7: Udviklingen i andelen af offentligt forsørgede unge der frafalder en uddannelse i Tilbagefald til offentlig forsørgelse Afmeldt uddannelsen 6 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andelen af offentligt forsørgede unge, der frafalder uddannelsen inden for et år fra uddannelsesstart. Data er baseret på afmeldelse fra uddannelsesregistre, suppleret med information fra DREAM om, at personen er tilmeldt offentlig forsørgelse uden at deltage i uddannelsesaktivering Når de unge vælger rigtigt i uddannelsessystemet, dvs. vælger en uddannelse som matcher både deres kompetencer og interesser, øger det chancen for gennemførelse. Uddannelsesfrafald modvirkes bl.a. i den klargørende indsats. Det er derfor vigtigt med et stærkt fokus på vejledning og klargøring af de unge, før de lægger sig fast på et uddannelsesvalg. Det kan være i form af snusepraktikker, opkvalificering før uddannelsesstart, mentorstøtte mv. Derudover er det også centralt at gøre en indsats for at fastholde de unge i uddannelse. I samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne kan der eksempelvis sættes fokus på koordinerede fastholdelsesaktiviteter og brug af mentorstøtte, når den unge er startet på uddannelsen, og brobygningsforløb der kan hjælpe i overgangen til uddannelse. Aktuelt er frafald fra erhvervsuddannelserne dog fortsat en stor udfordring. Og det afspejler blandt andet, at nogle unge har svært ved at finde en praktikplads. Den stigende andel unge i kommunen, der går i gang med en uddannelse, medfører at flere unge søger en praktikplads i offentlige og private virksomheder. Figur 3.8: let af oprettede praktikpladser og antallet af praktikpladssøgende i, januar 27 november jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 Praktiksøgende inkl. skolepraktik I oprettes konstant ca. 4 praktikpladser pr. måned, mens antallet af praktikpladssøgende er vokset til 2 personer, hvoraf en del dog er i skolepraktik. 6 Indgåede aftaler pr. mnd. Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger. Anm.: Praktikpladssøgende er personer, som har afsluttet grundforløbet, men ikke påbegyndt et hovedforløb samt personer i skolepraktik. Rullende årsgennemsnit

13 Manglen på praktikpladser kan afholde unge fra at vælge en erhvervsuddannelse, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet, da mange faglærte ældre i de kommende år forlader arbejdsmarkedet. Desuden er der tale om, at praktikpladsmanglen øger frafaldet fra erhvervsuddannelserne, da nogle unge opgiver at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads Færre unge skal starte tidligt på kontanthjælp Unge, der har høj risiko for at tabe kursen mod uddannelse, skal tidligt have en støttende indsats, så de opnår en uddannelse og herigennem stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kræver et stærkt samarbejde og klare snitflader mellem de mange aktører, som har et ansvar for de unge. Den tidlige indsats kan dels modvirke, at unge starter tidligt på kontanthjælp. Derudover kan den sikre at jobcentrene, den øvrige kommunale forvaltning, UU, uddannelsesinstitutionerne m.fl. har noget at bygge videre på, når de unge kontanthjælpsdebutanter skal tilbage på rette spor. Andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp i såvel som i, steg under krisen. Efterfølgende er andelen af tidlige kontanthjælpsdebutanter faldet i både og, jf. figur 3.9. De mange unge med tidlig kontanthjælpsdebut er en udfordring, fordi de tidlige kontanthjælpsdebutanter i langt mindre grad end andre unge er i uddannelse eller job senere i livet, jf. figur 3.1. Jobcenteret skal derfor være særligt opmærksom på de unge, som debuterer tidligt på kontanthjælp. Det er vigtigt, at de unge får en fokuseret indsats rettet mod uddannelse via mulighederne i kontanthjælpsreformen. Figur 3.9: Udviklingen i andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Anm.: Unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i årsperioden i pct. af 18-årige primo årsperioden. 213 er årsperioden fra 4. kvartal 212 til 3. kvartal Figur 3.1: Andelen af de aktuelt 23-årige fordelt efter om de debuterede på kontanthjælp før de fyldte 19 år opgjort ultimo oktober 213 Unge på kontanthjælp som 18-årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: 23-årige i oktober 213 fordelt efter forsørgelsessituation og eventuel tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Bopæl er opgjort ultimo 28, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. 11

14 3.. Fokus på at få flere unge i uddannelse For at få flere unge i uddannelse er det vigtigt, at jobcentrene har fokus på at: Uddannelsesrettet indsats: Alle unge under 3 år skal have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. Unge med udfordringer skal gøres klar til at tage uddannelse f.eks. gennem tværfaglige indsatser, brug af mentorer mv. Indsats i et uddannelsesmiljø: Uddannelsesfokusset i indsatsen kan styrkes ved at lade, indsats, opfølgning og kontakt med den unge foregå i et uddannelsesmiljø. Klargøring og overgang til uddannelse: Understøtning af de unges uddannelsesvalg og afdækning af de unges forudsætninger for at gennemføre uddannelser, bl.a. gennem samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne omkring vejledningsindsatsen. Anvende brobygningsforløb til at hjælpe unge med faglige eller sociale barrierer i gang med en uddannelse. Fastholdelse i uddannelse: Fastholde de unge i uddannelse, bl.a. gennem mentorer og etablering af hurtigt reagerende efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne. Forebygge at unge starter voksenlivet på kontanthjælp: Gennem indsats allerede før de unge fylder 18 år og gennem samarbejde med de mange aktører der omgiver den unge. 12

15 4. Styrket indsats til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at færre skal på førtidspension. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres 4.1. Tilkendelserne til førtidspension er faldet kraftigt Tilkendelsen af førtidspension i er faldet kraftigt som følge af reformen af førtidspension. I løbet af 2. og 3. kvt. 213 er reformen af førtidspension fuldt indfaset, og hvert kvartal tilkendes mellem og 7 personer førtidspension uden forudgående ressourceforløb. Niveauet er lavere end før reformen, og det er tendensen i hele. Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv indsats, og derfor blev muligheden for ressourceforløb med en tværfaglig indsats indført med reformen af førtidspension og fleksjob. Men oprettelsen af ressourceforløb er begrænset i, hvor 12 personer er kommet i ressourceforløb indtil oktober 213. Generelt er der dog oprettet få ressourceforløb i. Figur 4.1: Tilkendelse af førtidspension og tilgangen til ressourceforløb i let af nye ressourceforløb i Førtidspension Ressourceforløb modsvarer således ikke nedgangen i Kilde: Ankestyrelsen, Jobindsats.dk og egne beregninger. førtidspension. Det indebærer en risiko for, at udsatte borgere forbliver på kontanthjælp uden tilstrækkelig intensiv og tværfaglig indsats. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 214 bliver derfor at styrke etableringen af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere Virksomhederne har taget godt imod den nye fleksjobordning Samtidig med reformen af førtidspension blev fleksjobordningen ændret med virkning fra 213. Ændringerne sigter på at målrette fleksjobordningen mod personer med ringere arbejdsevne, og ændringerne indebærer blandt andet muligheden for at oprette minifleksjob med et ugentligt timetal på mindre end 1 timer. Virksomhederne i og resten af har taget godt imod den nye fleksjobordning. Tilgangen til fleksjob er i de seneste kvartaler på niveau med den gennemsnitlige tilgang i 212. I starter mellem 3 og personer i fleksjob hvert kvartal, 13

16 jf. figur 4.2. I resten af svarer den aktuelle fleksjobtilgang til tilgangen før reformen. Figur 4.2: nye fleksjobbere i Figur 4.3: Andel af nye fleksjobbere med mindst 4 års uafbrudt forsørgelse før fleksjobansættelse (venstre akse) (højre akse) kvt kvt Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: 4. kvartal 213 er baseret på baggrund af tilgangen i perioden oktober til medio november 213, som er opskaleret. Kilde: Dream og egne beregninger. En stor andel af de nye fleksjobbere i har meget lang uafbrudt offentlig forsørgelse bag sig, jf. figur 4.3, og andelen er højere i end i resten af. Den nye fleksjobordning giver gode muligheder for at øge fleksjobbernes timetal i jobbet. Det er således vigtigt, at jobcenteret støtter om op at sikre de svage fleksjobberes fastholdelse og progression i jobbet, især med henblik på at øge timetallet. Samtidig er der fortsat et stort behov for at jobcenteret bidrager til, at flere finder et fleksjob. Omkring 148 modtagere af ledighedsydelse i står uden fleksjob. Det svarer til antallet af nye fleksjobbere i det seneste år, og betyder, at ca. hver femte af de fleksjobvisiterede er modtager ledighedsydelse, jf. figur 4.4. Figur 4.4: Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede i og kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Anm.: modtagere af ledighedsydelse i procent af alle modtagere af ledighedsydelse og ansatte i fleksjob Med det lavere niveau for tilgangen til førtidspension og målretningen af fleksjobordningen mod svagere borgere, må det endvidere forventes, at flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet visiteres til fleksjob. Derfor vil der i de kommende år være et stigende behov for, at jobcenteret bidrager til at tilvejebringe nye fleksjobs Behov for at modvirke marginalisering Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af svage kontanthjælpsmodtagere i, og især antallet af svage kontanthjælpsmodtagere med lange forløb er steget, jf. figur 4.. Stigningen på omkring personer med lange forløb på offentlig forsørgelse i løbet af 14

17 213 hænger til dels sammen med førtidspensionsreformen, fordi færre kontanthjælpsmodtagere tilkendes førtidspension end tidligere. Derfor er det nødvendigt, at jobcenteret har fokus på, at kontanthjælpsgruppen ikke bare stiger i takt med, at tilgangen til førtidspension begrænses. Ligeledes er det vigtigt, at kontanthjælp ikke bliver til en passiv erstatning for førtidspension og ressourceforløb. På den baggrund er det positivt, at der er en faldende andel af de svage kontanthjælpsmodtagere i der ikke modtager en aktiv indsats. Knap hver fjerde af de langvarigt forsørgede svage kontanthjælpsmodtagere har ikke modtaget en indsats efter LAB-loven det seneste år, jf. figur 4.6. Det er nødvendigt Figur 4.: kontanthjælpsmodtagere i i match 2-3 fordelt efter forsørgelsesanciennitet at fortsætte denne udvikling, og kontanthjælpsreformens skærpede indsatskrav til de ikkeledige kontanthjælpsmodtagere skal ses i det lys k k4 211k1 211k2 211k3 211k4 212k1 212k2 212k3 212k4 213k1 213k2 Under 1 år 1-3 år Over 3 år Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Opgjort ultimo kvartalet, i 4. kvt. 213 dog ultimo november k3 213k4* Figur 4.6: Andel af kontanthjælpsmodtagere i match 2-3, som er langvarigt passive i nov. 213 og udviklingen i andelen siden ultimo 21 Langvarigt passive nov. 213 (pct.) Ærø Odense Esbjerg Fredericia Kolding Sønderborg Svendborg 3 Aabenraa Haderslev Fanø Middelfart Tønder Fborg-Mfyn 2 Langeland Nordfyn Nyborg Assens Vejle 2 Billund Vejen Kerteminde Udvikling fra ultimo 21 til nov. 213 (pct.point) Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Omfatter personer med over 1 års forsørgelsesanciennitet. Langvarigt passive er personer, som ikke har været aktiveret det seneste år. Figur 4.7: Hvor langt er fra at give de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere den indsats de som minimum har behov for i perioden primo maj 212 til ultimo oktober 213? Aktivitetsparate 1. samtale inden for 1 uge 4 samtaler inden for 12 mdr. 1. tilbud inden for 6 mdr. Samtalekrav Aktiveringskrav Andel af målgruppe (pct.) Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Proceskrav i kontanthjælpsreformen. Data er ikke baseret på den nye visitering af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne men er en tillempet opgørelse. Aktivitetsparate er opgjort som personer i match 2 og 3. Beregnet for de kontanthjælpsmodtagere, der er tilgået kontanthjælp fra primo maj 212 til ultimo oktober 213. Kontanthjælpsreformens krav til indsatsen over for de aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp omfatter blandt andet fremrykket og helhedsorienteret indsats, intensiveret kontaktforløb samt tilbud om kordinerende sagsbehandler og mentor. For betyder kontanthjælpsreformen blandt andet, at der samlet set skal afholdes flere og tidligere samtaler med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Alle kontanthjælpsmodtagere skal have en visiterende samtale inden for 1 uge efter ydelsesstart, 1

18 og derefter skal de aktivitetsparate have mindst 4 samtaler inden for 12 måneder det har 4-72 pct. fået hidtil, jf. figur 4.7. Ligeledes betyder kontanthjælpsreformen et krav om højere volumen af de aktive tilbud i, fordi alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have et aktivt tilbud, fx virksomhedspraktik eller mentor. De skal have det første aktive tilbud inden for et halvt år efter ydelsesstart, det har kun 44 pct. fået hidtil, jf. figur Sygedagpengeindsatsen skal fremrykkes og målrettes Regeringens ambitioner for en tidligere, intensiveret og mere virkningsfuld beskæftigelsesindsats over for udsatte grupper omfatter ikke blot modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og ressourceforløb men også en tidligere og målrettet indsats over for sygedagpengemodtagere. Regeringen lægger op til en sygedagpengereform, som afskaffer varighedsbegrænsningen på forsørgelsen af sygemeldte, og som samtidig sikrer, at indsatsen i endnu højere grad understøtter en fortsat udvikling mod færre sygedagpengemodtagere i. Den fremtidige indsats og opfølgning over for sygemeldte skal iværksættes tidligere end i dag, og den skal via en ny visitationsmodel målrettes mod sygemeldte med risiko for lange sygeforløb. Indsatsen kan være tværfaglig og sigte på at bringe de syge tilbage til arbejdsmarkedet. Et af de vigtige elementer i reformen er, at sygedagpengemodtagere fremover skal revurderes efter måneder. De sygedagpengemodtagere, der ikke forlænges, går i stedet i et jobafklaringsforløb, der tager Figur 4.8: sygedagpengemodtagere i fordelt efter sygedagpengeanciennitet udgangspunkt i ressourceforløbet med både rehabiliteringsteam og tværfaglig indsats. Dette vil lægge yderligere pres på rehabiliteringsteamet og omfanget af den tværfaglige indsats i kommunerne. Herudover skal sygedagpengemodtagere have en tidlig og individuel indsats med mulighed for en fast track -løsning, hvor indsatsen kan igangsættes ekstraordinært tidligt efter ønske fra borger eller arbejdsgiver. Ressourcerne i indsatsen målrettes fremover mod sygemeldte med risiko for længerevarende sygemelding. Det betyder, at sygedagpengeindsatsen fremover skal fokuseres mod sager, hvor det ikke forventes, at den sygemeldte kan være raskmeldt inden for 8 uger. I den forbindelse oprettes der en ny visitationsmodel, hvor de sygemeldte indplaceres i tre kategorier efter en vurdering af, hvor lang tid der forventes at gå, før de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, 21k3 21k4 211k1 211k2 211k3 211k4 212k1 212k2 212k3 212k4 213k1 213k2 213k3 Under mdr. -12 mdr. Over 12 mdr. Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Opgjort ultimo kvartalet, i 4. kvt. 213 dog ultimo oktober k4* 16

19 samt hvor meget støtte de vurderes at have behov for. De sygemeldte, der har komplekse problemer (kategori 3) skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet hurtigst muligt. 17

20 4.. Fokus på at øge den aktive indsats for de udsatte grupper For at styrke indsatsen over for udsatte grupper er det vigtigt, at jobcentrene har fokus på at: Tværfaglig indsats: Styring og organisering af den tværfaglige indsats samt sikre tilstrækkelig kapacitet i den tværfaglige indsats. Ressourceforløb: Fokus på anvendelsen af ressourceforløb og på at udvikle indsatsen i ressourceforløbene, så alle ressourceforløb har et udviklende sigte med fokus på progression. Fleksjob: Fremskaffe fleksjob også til de borgere der har en meget begrænset arbejdsevne. For borgere i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på at udvikle arbejdsevnen, og det timetal de er i stand til at arbejde. Tidlig og aktiv indsats til alle udsatte grupper: Tidlig, aktiv og koordineret indsats overfor udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere for mange kombineret med tværfaglige indsatser. 18

21 . Langtidsledigheden skal bekæmpes Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at langtidsledigheden skal bekæmpes. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.1. Langtidsledigheden falder i let af langtidsledige i er faldende. Langtidsledigheden er i løbet af 213 faldet fra ca. 2 langtidsledige til ca. 16 langtidsledige, jf. figur.1. Figur.1: Udviklingen i antallet af langtidsledige i 27-november 213 Personer jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 Personer Figur.2: Langtidsledighedsprocenten i syddanske kommuner, november 213 Kontanthjælp Dagpenge Særlig uddannelsesydelse Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. Anm.: Sæsonkorrigeret. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: langtidsledige i procent af arbejdsstyrken. På trods af kun et lille fald i langtidsledigheden er langtidsledighedsprocenten i fortsat lavere end gennemsnittet i. I alt er,7 pct. af arbejdsstyrken i ramt af langtidsledighed, jf. figur.2, mens det gælder 1,7 pct. af arbejdsstyrken i. Der er forskel på omfanget af langtidsledighed blandt forskellige persongrupper. I er langtidsledigheden især høj blandt ufaglærte voksne (1,4 pct.), mens langtidsledigheden er lavest blandt faglærte voksne, jf. figur.3. Langtidsledigheden er forholdsvis lav Figur.3: Langtidsledigheden blandt grupper i og, oktober 213 Unge 4,8 1. 1,2 Ufaglærte voksne 3 1, , Faglærte voksne 4, ,6 Voksne videreg.udd. 29, ,2 Seniorer 32, ,7 I alt 2, ,7 Udvalgte kendetegn: Vestlige 1 1, 7 3,2 Ikke-vestlige 34, 1.3,3 Nyuddannede 12 3, 6,7 Fra industri mv. 3, ,7 Fra privat service 16, ,9 Langvarig off. Forsørgede Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Langtidsledigheden beregnet i DREAM er af tekniske årsager overvurderet ift. de officielle opgørelser i jobindsats.dk. Unge er år, voksne er 3-4 år, mens seniorer er -64 år. Langtidsledighedsprocent er opgjort ift. arbejdsstyrken primo 212. Nyuddannede er uddannet de seneste 2 år, langvarigt offentligt forsørgede har været offentligt forsørget uafbrudt i mere end 4 år. blandt seniorer, og blandt unge og voksne uddannede er langtidsledigheden nogenlunde gennemsnitlig. 19

22 .2. Langtidsledigheden skal forebygges og afhjælpes Der er stor forskel på den enkelte lediges udfordring og behov i forhold til at komme tilbage i job. Det skal afspejle sig i beskæftigelsesindsatsen, der med fordel kan tage udgangspunkt dels i den konkrete viden om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen, dels i de mange informationer om den enkelte ledige, såsom uddannelse, tidligere job og ledighedsperioder mv. De ledige er forskellige og har behov for forskellig indsats for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges individuelt for den enkelte ledige, hvor nogle ledige er forholdsvis selvhjulpne, nogle skal blot have hjælp til skærpet jobsøgning, nogle skal have hjælp til opkvalificering, mens nogle har større risiko for langtidsledighed og skal evt. have en skærpet indsats. Ved at anvende viden om den enkelte ledige er det muligt for jobcenteret at screene ledige for forhøjet risiko for langtidsledighed og tilrettelægge særligt fokuserede forløb for disse borgere. En screening kan tage udgangspunkt i en række objektive og subjektive indikatorer, som man ved øger risikoen for langtidsledighed, jf. boks 1 og boks 2. Boks 1. Pejlemærker for en forhøjet risiko for langtidsledighed Objektive pejlemærker: Har arbejdet inden for konkjunkturramt branche Har tidligere haft lang ledighed Er over 4 år Har kort eller ingen erhvervserfaring Har en ikke-vestlig baggrund Subjektive pejlemærker: Er begrænset mht. at rejse/pendle Er mindre tilbøjelige til at skifte branche eller jobfunktion Har vanskeligt ved at se egne kompetencer anvendt i andre brancher/job Søger for få job eller søger job på et snævert jobområde Har personlige karakteristika, der gør det svært at opnå job Kilde: Viden og inspiration om langtidsledighed, udarbejdet af mploy for BRHS, 213. Boks 2. Pejlemærker for en forhøjet risiko for at forblive langtidsledig Objektive pejlemærker: Er over år Har tidligere haft lange ledighedsperioder Har tidligere haft længere sygdom Har kort erhvervserfaring Har en gammel uddannelse eller snævre kvalifikationer Subjektive pejlemærker: Synes fastlåst inden for sit hidtidige kompetencefelt Er ikke parat til/ i stand til at rejse/pendle for et nyt job Har ikke aktivt netværk ud til virksomheder/arbejdspladser Søger ikke alle typer job Har en adfærd, der gør det svært at opnå job Kilde: Viden og inspiration om langtidsledighed, udarbejdet af mploy for BRHS, 213. Risikogrupperne ændrer sig løbende i takt med at efterspørgslen på arbejdsmarkedet ændrer sig. Det er derfor vigtigt konstant at tage udgangspunkt i, hvilke tiltag der kan få den enkelte ledige tilbage i job, herunder om forhøjet risiko for langtidsledighed nødvendiggør en særlig fokuseret beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesindsatsen i kan med fordel have fokus på de kendetegn, som øger risikoen for at blive ramt af langtidsledighed. Det gælder både i forhold til at forebygge tilgangen til langtidsledighed såvel som i forhold til at få de allerede langtidsledige tilbage i job eller i uddannelse..3. Indsatsen skal understøtte faglig og geografisk mobilitet Der er løbende mange kort- og langtidsledige, som finder job. Det sker på hele arbejdsmarkedet. Der er dog forskelle på, hvor hhv. kort- og langtidsledige genfinder beskæftigelse. 2

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN Februar 214 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1 2. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I FAABORG-MIDTFYN... 2 2.1. BESKÆFTIGELSEN FORVENTES

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA Februar 214 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1 2. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I FREDERICIA... 2 2.1. BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK Januar 214 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 SAMMENFATNING... 2 1. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET... 3 1.1. BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Maj 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 214 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR ASSENS

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR ASSENS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR ASSENS Februar 213 Forord Beskæftigelsesregion ønsker med dette debatoplæg at understøtte den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Assens

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Assens Debatoplæg Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i Arbejdsmarkedskontor Syd Marts 21 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET... 4 1.1. BESKÆFTIGELSEN

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR FAABORG-MIDTFYN Februar 213 Forord Beskæftigelsesregion ønsker med dette debatoplæg at understøtte den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 BESKÆFTIGELSEN I SYDDJURS STABILISERES...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Horsens Kommune

Arbejdsmarkedet i Horsens Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Horsens Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HORSENS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HORSENS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I HORSENS...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 v. Karl Schmidt, Mange ting i spil Nyttejob Vi er i gang med Reform af førtidspension og fleksjob Akutpakke, akutjob, særlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 4. Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse og Sorø

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 4. Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse og Sorø Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 4 Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse og April 14 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I FREDERICIA FREM MOD 213 Marts 212 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen og

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2015

Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2015 Beskæftigelsesplan 215 Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 215 Forord Middelfart Kommune skal i 215 udarbejde en Beskæftigelsesplan for 215. Beskæftigelsesplanen er Middelfart Kommunes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Hedensted Kommune

Arbejdsmarkedet i Hedensted Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Hedensted Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HEDENSTED...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HEDENSTED...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Randers Kommune

Arbejdsmarkedet i Randers Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Randers Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RANDERS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RANDERS...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS...4 BESKÆFTIGELSEN ER FALDET EN SMULE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR NORDDJURS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I NORDDJURS...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 15 Version 1.3 Indhold 1. Indledning... 4 1.1. Processen... 5 1.2 Jobcenter Langelands opgaver... 5 2. Beskæftigelsesministerens mål for 15... 7 2.2 De vigtigste beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Struer Kommune

Arbejdsmarkedet i Struer Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Struer Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR STRUER...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I STRUER...4 BESKÆFTIGELSEN FALDER FORTSAT I STRUER...

Læs mere

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa Debatoplæg Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i Arbejdsmarkedskontor Syd Marts 21 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET... 4 1.1. BESKÆFTIGELSEN

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Samsø Kommune

Arbejdsmarkedet i Samsø Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Samsø Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SAMSØ...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ...4 BESKÆFTIGELSEN FALDER FORTSAT PÅ SAMSØ...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsesregion. Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 2012

Beskæftigelsesregion. Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 1 Februar 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1. Beskæftigelsessituationen efter finanskrisen...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1 Opfølgningsrapport for - Side 1 Klynge : Aalborg - Albertslund - Brøndby - - København - Odense - Svendborg - Aarhus Uddannelsesgrad. (Ministermål 1) Tilgang til førtidspension (Ministermål ) 1 1 1 1 1

Læs mere

Beskæftigelsesplan. 1. udkast - juni 2014

Beskæftigelsesplan. 1. udkast - juni 2014 215 Beskæftigelsesplan 1. udkast - juni 214 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelsesministerens mål i 215 og Assens kommunes resultatmål... 3 Mål og strategioversigt 215... 5 De beskæftigelsespolitiske udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holstebro Kommune

Arbejdsmarkedet i Holstebro Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HOLSTEBRO...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HOLSTEBRO...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 15 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Situationen på arbejdsmarkedet i Billund Kommune 3 3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder 5 4. Politik og strategier for

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I FAABORG-MIDTFYN FREM MOD 213 Marts 212 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen

Læs mere