Strategi for borgerinddragelse i Odense Kommune

Transkript

1 Borgerinddragelse

2

3 Strategi for borgerinddragelse i Odense Kommune Odense Byråd vedtog i juni 2007 en strategi for øget borgerinddragelse. Strategien skal styrke mulighederne for en aktiv dialog mellem kommunen og borgerne om de forhold, der har betydning for byens udvikling og for den service, som borgerne modtager fra kommunen. Borgerinddragelsesstrategien kan også ses i sammenhæng med mange års udvikling i retning af mere decentralisering og selvstyre, hvor flere borgere er blevet direkte involveret i de områder, som kommunen har ansvar for Strategien for øget borgerinddragelse tager udgangspunkt i Odense Kommunes vision og ledelsesgrundlag: at sætte borgeren i centrum at være en effektiv kommune at understøtte et helhedssyn at styrke planlægningen at være fleksibel Disse målsætninger skal understøttes gennem borgerinddragelsesstrategien.

4 Hvad går strategien ud på? Borgerinddragelsesstrategien består helt konkret af fire elementer, nemlig: 1. Målene for borgerinddragelse 2. Vigtige præmisser for hvad god borgerinddragelse er 3. Vigtige kriterier for at igangsætte og bedømme, hvad der er god borgerinddragelse 4. Konkrete tiltag og værktøjer 1. Mål for øget borgerinddragelse Generel demokratistyrkelse - øget borgerinddragelse skal skabe medejerskab, legitimitet, forståelse for og indsigt i kommunale projekter eller ansvarsområder. Videndeling /erfarings-/ idéopsamling - øget borgerinddragelse skal medvirke til at kvalificere beslutningsgrundlag og serviceydelser gennem bevidst inddragelse af borgere og brugere, der forventes at besidde en særlig viden eller forudsætninger for at kvalificere eksempelvis en kommunal beslutning.

5 Ressource/kompetencespredning - øget borgerinddragelse skal engagere borgere, fordele ansvar og arbejdsopgaver og dermed lette forventningspresset på kommunen. Øget beslutningsdygtighed - øget borgerinddragelse skal sigte mod at styrke bestemte netværks og måske især svage gruppers beslutningsdygtighed, således at disse borgere får redskaber og derved bibringes styrke til selv at varetage opgaver eller funktioner, som man ellers typisk kunne forvente blive løst af kommunen. Styrkelse af retssikkerheden / retsfølelsen - øget borgerinddragelse i forhold til den enkelte borger typisk i form af partshøring, aktindsigt og ankemuligheder skal bidrage til at styrke den enkelte borgers retssikkerhed og tjener til at skabe den bedste udgang på sagen for den involverede borger. Væsentlige effekter af en bevidst og målrettet indsats for at nå disse mål vil bl.a. være, at der bliver skabt nye fora for politisk deltagelse og debat, og at øget borgerinddragelse ligeledes vil bidrage til at skabe større åbenhed om politiske temaer og spørgsmål af interesse i det lokale samfund. 2. Vigtige præmisser og retningslinier for god borgerinddragelse Udmøntningen af borgerinddragelse i Odense tager afsæt i følgende præmisser: Borgerinddragelse skal bygge på Odenses Kommunes generelle værdisæt, jf. ovenstående. Borgerinddragelse skal være et obligatorisk element i arbejdet med alle større politiske sager/projekter af interesse for borgerne.

6 Der skal være klare rammer og mål for den konkrete inddragelse. Det skal præciseres over for de involverede borgere, hvilke emner der er til debat, og hvordan man reelt vil bruge den inddragelse, som borgerne anmodes om i det konkrete tilfælde. Inddragelse skal give mening. Der skal være en klar overensstemmelse mellem, hvem der inddrages, og hvad inddragelsen drejer sig om. Borgerinddragelse skal løbende kunne synliggøres for borgerne og dermed bidrage til at skabe klarhed over, hvilke emner/sager/problemer i kommunens liv, der optager borgerne, og hvad de mener om dem. Den samlede borgerinddragelse skal ikke betragtes som et endegyldigt mål, men skal ses som en proces, der løbende skal evalueres med henblik på videreudvikling. På det helt praktiske plan skal borgerinddragelsen være styret af tre retningslinier: Inddragelse skal være en åben og for alle gennemskuelig proces. Der skal derfor i de enkelte tilfælde være en klar beskrivelse af planlægning, styring og kommunikation for processen omkring inddragelse. Som et led i en vurdering af, hvad god borgerinddragelse er, indeholder strategien også nogle kriterier for, hvordan man tilrettelægger og bedømmer borgerinddragelse. De kan ses som en form for rettesnor for, hvilke spørgsmål man kan stille sig forud for igangsætningen af en borgerinddragelsesproces.

7 3. Vigtige kriterier for bedømmelse af øget borgerinddragelse Den optimale borgerinddragelse må altid tilrettelægges og udmøntes i overensstemmelse med de ressourcer, der er knyttet til den konkrete sag. Imidlertid kan man identificere nogle vigtige kriterier for dels at tilrettelægge dels at bedømme, hvad god borgerinddragelse er: Sigter inddragelsen mod et samlet forløb eller fokuserer den specifikt på enten forberedelsen (principper m.m.), udviklingsprocessen eller det færdige resultat. Sker borgerinddragelsen - eller skal den ske - før eller efter en given sag? Har borgerinddragelsen karakter af reel og faktuel indflydelse eller sigter den i højere grad på information med henblik på at opnå forståelse og accept? Er inddragelsen åben for alle? For en bredere kreds? Eller er den afgrænset til specifikke aktører? Har inddragelsen i den konkrete sammenhæng på en ordentlig måde rettet sig mod alle interesserede borgere, også eksempelvis handicappede, der ofte har behov for særlige hjælpeforanstaltninger i forbindelse med høringsprocesser m.m.

8 4. Konkrete tiltag og værktøjer I Odense har borgerinddragelse været anvendt i forbindelse med Vision Odense, som var i høring sammen med Planstrategien i foråret Desuden har der været høring i forbindelse med en række politikker herunder sundhedspolitikken, miljøpolitikken, handicappolitikken mm. Desuden bruges borgerinddragelse i en masse konkrete sammenhænge, hvor borgere og brugere har afgørende indflydelse eller som minimum skal tages med på råd f.eks. i forhold til lokalplanlægning, brugerstyrede institutioner mm.: Det digitale borgerpanel har bl.a. til opgave at fungere som opinionspanel i forbindelse med sager eller temaer, som kommunen gerne vil have en konkret bedømmelse af eller kommentarer til. E-demokrati gælder en række forskellige indsatser, hvor IT bruges som dialogværktøj i forbindelse med borgerinddragelse. Blogs, chat og debatfora har været anvendt i forbindelse med Vision Odense og planstrategien og sundhedspolitikken.

9 borgerinddragelse

10 Forstadspulje Odense Byråd har afsat kr. årligt i perioden til en forstadspulje. Formålet med forstadspuljen er at fremme udviklingen i forstæderne og styrke identiteten i lokalområderne. Lokale borgere og lokale foreninger og råd er blevet opfordret til at søge om støtte fra forstadspuljen. Spørgetid i byrådet Som noget nyt har man vedtaget en ny procedure for øget adgang til at stille spørgsmål til Odense Byråd eller enkelte politikere forud for hvert byrådsmøde. Webportal om leg og innovation Det er planen at lancere en ny webportal om Odenses vision i foråret Den skal rumme gode erfaringer, værktøjer og metoder til legende og kreativ borgerinddragelse. For nærmere information: Kommunikation kommunikation@odense.dk Telefon:

11 På eller hos Kommunikation kan du rekvirere folderen borgerinddragelse på nettet, der giver gode råd til hvordan du kan bruge nettet til at komme i dialog med borgerne. Den introducerer også de vigtigste metoder til borgerinddragelse på nettet.

12 Tryk RådhusPrint Oplag Ref Borgerinddragelse Denne folder er produceret af Kommunikation, Odense Kommune