Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Transkript

1 Finansudvalget FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010

2 Konjunkturvurdering samt anbefalinger for det korte og mellemlange sigt

3 BNP i Danmark, USA og euroområdet 2007 = Danmark USA Euroområdet

4 Anbefalinger Finanspolitisk opstramning På niveau med det planlagte Finanspolitisk konsolidering frem mod 2020 Konkrete strukturreformer, der sikrer stigning i strukturel beskæftigelse Nye redskaber til styring af kommunernes udgifter Regulering af den finansielle sektor Basel III-reguleringer hensigtsmæssige Ny bankskat på mindst stabile finansiering

5 Krybende opsving Konjunkturvurdering Finanspolitisk opstramning i Danmark og i udlandet Konsolideringsbehov i banker og privat sektor Svag nominel vækst i boligpriserne Hovedtræk BNP-vækst på 2¼ pct. i 2010, godt 1 pct. i 2011 og 1¾ pct. i 2012 Ledighed topper på i 2011 Offentlige underskud på 4¼ pct. af BNP i 2010, 4 pct. i 2011 og 2¾ pct. i 2012

6 Finanspolitisk opstramning fra 2011 Ledighed kun lidt over strukturelt niveau Stramning i 2011 betydelig (finanseffekt -0,6 %) Til dels konsekvens af udgiftsskred i 2010 Et års overskridelse bør ikke få permanent effekt Finanspolitik løfter BNP med ca. 2½ pct. i 2011 trods stramning fra 2010 til 2011 Fortsat betydelig stimulans i 2012 og 2013 Og stort behov for saldoforbedringer fremover

7 Ændring i offentlig saldo siden 2008 Pct. af BNP 2 0 Strukturel saldo Danmark Strukturel saldo euroområdet Faktisk saldo Danmark Faktisk saldo euroområdet

8 Mellemlangt sigt frem imod 2020 Lav strukturel BNP-vækst omkring 1 pct. pr. år Demografi samt lav produktivitetsstigning Ledighed på strukturelt niveau, svarende til ca personer fra 2016 Gradvis forværring af strukturel offentlig saldo til 2 pct. af BNP i 2020 Demografi samt faldende produktion i Nordsøen

9 Offentlig saldo Pct. af strukturelt BNP Offentlig saldo Strukturel saldo

10 Offentligt forbrug på 28 pct. af BNP i 2020 Kræver overholdelse af Genopretningsaftalen og kun demografisk træk fra 2014 Moderat udgiftsskred og mervækst på bare ½ pct. om året fra 2014 kan give en udgiftsandel på næsten 30 pct. af BNP Målsætning om udgiftsandel på 27 pct. i 2020 kræver realvækst på kun 0,2 pct. fra 2014 (svarende til 1¾ pct. lavere vækst end )

11 Offentligt forbrug Pct. af strukturelt BNP 30 Nærværende fremskrivning Høj forbrugsvækst Forbrugsandel på 27 pct. i

12 Bedre styring af kommunernes udgifter Indfør modregning for den enkelte kommune, hvis budgettet overskrides Problem: Tilskyndelse til at budgettere for højt Løsning 1: Forstærket individuel modregning for skatteforhøjelser Løsning 2: Individuelle udgiftsrammer udstukket af staten, hvis samlede budgetter ikke overholder aftale Udgiftsrammer kan evt. bygge på principper fra bloktilskud Udgiftsrammer bør være omsættelige mellem kommunerne

13 Elementer i en 2020-plan Udgiftsstyring som sigter mod et fast mål for det offentlige forbrug i pct. af BNP i 2020 og tager udgangspunkt i aftalt konsolidering til 2013 Mål for forøget strukturel beskæftigelse med angivelse af konkrete reformer Reduktion af efterlønsperioden til tre år fra 2012 foreslås som mest effektive instrument Afskaffelse af skattestoppets nominalprincip

14 Regulering af den finansielle sektor og forslag om en ny bankskat Behov for strammere regulering Nye Basel-regler nødvendige og hensigtsmæssige Dog bør danske realkreditobligationer tælle mere med i bankers likviditetsdækning Bankskat på mindst stabile finansiering bør indføres på EU-plan Adfærdsregulering som supplement til kapitalkrav Bør ikke sammenblandes med opbygning af fond Bør ikke sammenblandes med det ønskede niveau for den samlede beskatning af bankerne

15 Produktivitetsudviklingen

16 Pct Årlig vækst i timeproduktiviteten private byerhverv

17 Realt BNP pr. time, dansk niveau relativt til USA, Sverige og Storbritannien Pct USA Sverige Storbritannien

18 til Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien Pct Tyskland Frankrig Holland Belgien

19 og til Italien og Spanien Pct Italien Spanien

20 Bidrag til væksten i timeproduktiviteten Vækst i kapitalintensiteten har været på niveau med udlandets (+) Vækst i arbejdskraftens kvalitet dansk vækstbidrag fra højere uddannelse i privat sektor er omtrent på niveau med udlandets (+) Vækst i andre forhold, f.eks. anvendelse af viden og teknologi, kaldet TFP TFP er vokset mindre end i udlandet (-)

21 Lav dansk udvikling i timeproduktiviteten skyldes lav TFP-vækst Lavere bidrag fra kapitalintensivering og TFP-vækst forklarer vækstfald men tilbagegang i forhold til udlandet skyldes alene lavere TFP-vækst Vækst i timeproduktivitet, Danmark Pct Pct K/L-intensivering Arbejdskraftsammensætning TFP Vækst i timeproduktivitet, Sverige K/L-intensivering Arbejdskraftsammensætning TFP 2005

22 Mulige årsager til vækst i TFP Opbygning af videnkapital og teknologi? (+) Uddannelse Forøget uddannelsesniveau (+) Uddannelsesfordeling privat vs. offentlig sektor (?) Reallokering af produktionsressourcer Mellem brancher (+) Mellem virksomheder i samme branche (?)

23 Pæn dansk vækst i videnkapital Pct. af BVT Pct Danmark Tyskland Sverige USA Holland

24 Markant sammenhæng mellem TFP- og uddannelsesniveau Virksomheder, som har høj TFP, har også høj andel af uddannet arbejdskraft Virksomheder med en 1 pct. point højere andel af personer med videregående uddannelse har i gennemsnit et TFP-niveau, som er 0,4-0,5 pct. højere Sammenhængen kan både skyldes, at en høj andel af personer med videregående uddannelse giver høj TFP, og at virksomheder med høj TFP har øget tilbøjelighed til at ansætte personer med videregående uddannelse

25 Dansk uddannelsesniveau i privat sektor i europæisk midterfelt Andelen af beskæftigede med videregående uddannelse i den private sektor ikke i den europæiske top 50 pct. højere uddannelsesniveau i den offentlige sektor end i private byerhverv, målt som gennemsnitlig længde af uddannelse Ikke tendens til udligning af forskellen

26 Høj dansk TFP gevinst ved reallokering mellem brancher 1993= Danmark USA Tyskland Storbritannien Sverige Holland

27 Stor forskel i TFP-niveau mellem virksomheder i samme branche Den halvdel af virksomhederne, som har størst TFP, står for langt den største del af værditilvæksten De 50 pct. med lavest TFP bidrager stort set ikke til det samlede TFP-niveau Heriblandt er der mange små og nystartede virksomheder. Selvom de kun står for en meget lille andel af værditilvæksten, binder de en betydelig del af branchens ressourcer

28 Høj virksomhedsdynamik i Danmark Pct Opstart Lukning Fremstillingsvirksomhed 0 DNK SWE GBR USA

29 Politikovervejelser Støtte til små, nystartede virksomheder er ikke en oplagt vej til at øge produktiviteten Støtte til bestemte brancher picking the winners risikerer at fastholde ressourcer i lavproduktiv anvendelse Øget konkurrence kan forbedre produktiviteten Gode rammebetingelser. Fokus på områder, hvor markeder ikke giver tilstrækkelig tilskyndelse (uddannelse, forskning, infrastruktur)