Vilje til vækst. Bornholms erhvervsudviklingsstrategi,

Transkript

1 Bornholms erhvervsudviklingsstrategi, Vilje til vækst Behovet for at skabe økonomisk vækst, øget beskæftigelse, sikre kvalificeret arbejdskraft og udvikling på Bornholm er ikke blevet mindre. Omvendt har mulighederne måske aldrig været større. HØRING I: DANMARKS VÆKSTRÅD, 11. DECEMBER 2014 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET, 7. JANUAR 2015 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET, 20. JANUAR

2 Indhold Vækst er vores fælles ansvar... 3 Udgangspunktet, mulighederne og behovet... 4 Mission og vision... 5 Strategiske forretningsområder... 6 Produktions- og servicevirksomheder og iværksættere Turisme Fødevarer Appendiks 1: Aktiviteter Appendiks 2: Mulige finansieringskilder Denne strategien er blevet til på baggrund af værdifulde inputs i løbet af 2014 vedr. både styrker, svagheder, muligheder og trusler fra det bornholmske erhvervsliv, politikere og andre interesserede i samfundsudviklingen på Bornholm. Strategien er Bornholms Vækstforums erhvervsrettede bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der vedtages af Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune. Derfor er strategien ikke blot Vækstforums strategi, men hele erhvervslivets strategi for erhvervsudvikling på Bornholm. Jf. Lov om erhvervsfremme er strategien fundamentet for prioritering af de strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler, som Bornholms Vækstforum har indstillingsretten til. Udover inputs fra en lang række aktører har især Vækstanalyse Bornholm (Teknologisk Institut og Center for Regional- og Turismeforskning, 2013) fungeret som det analytiske grundlag for denne strategi. 2

3 Vækst er vores fælles ansvar Det bornholmske samfund og arbejdsmarked er en del af den globaliserede verden, hvor vækstmulighederne kan synes uendelige for dem, der formår at markere sig med særlige evner, produkter eller services. Behovet for at skabe økonomisk vækst, øget beskæftigelse, sikre kvalificeret arbejdskraft og udvikling på Bornholm er ikke blevet mindre. Omvendt har mulighederne måske heller aldrig været større. Bornholms Vækstforum tager udfordringen op og fortsætter den offensive og fokuserede kurs for udvikling til gavn for beskæftigelsen og den samfundsøkonomiske vækst. Kagen skal blive større. Det er den enkelte virksomhed eller iværksætter på Bornholm, der skaber den økonomiske vækst. Et godt regionalt erhvervsklima er derfor et vigtigt fundament for, at flere virksomheder kan og vil vækste, ligesom er godt image for det bornholmske erhvervsklima er vigtigt i forhold til at tiltrække nye iværksættere og virksomheder til øen. Erhvervsudviklingsstrategien er en fælles bornholmsk strategi, der tager udgangspunkt i både behov og muligheder for udvikling og vækst. Strategien bygger dels på erfaringerne fra de to tidligere perioder siden kommunalreformen i 2007, dels på dialog mellem Vækstforum, erhvervslivet og erhvervsfremmeaktørerne i løbet af Det er vores forventning, at denne proces nu vil resultere i et tilsvarende dybt og bredt ejerskab til processen, der skal sikre realisering af målsætningerne. Det er nemlig en forudsætning for en succesfuld realisering at alle bakker op om de projekter, der igangsættes i løbet af den kommende periode. Udviklingsprojekterne skal derfor altid udvikles på baggrund af de relevante aktørers vurdering af projekternes anvendelighed, og erhvervslivet skal inddrages i opstarten og styringen af de virksomhedsrettede projekter. Vækstforum forholder sig realistisk til, at vi selv kan iværksætte nogle indsatser for at skabe vækst, mens nogle vækstbarrierer kræver handling på andre niveauer. Vi overvåger derfor løbende de bornholmske vækstvilkår og arbejder i fællesskab med kommunalbestyrelsen for at løse vækstbarrierer politisk. Denne strategi for erhvervsudvikling på Bornholm er integreret i Bornholms Udviklingsstrategi (BUS), der også vil fokusere på de blødere aspekter af rammevilkårene for erhvervsudvikling, som fx fritidsaktiviteter, kultur, idrætsliv, sundhed, skole, dagpasning mv. Lars Nørby Johansen Formand for Bornholms Vækstforum Winni Grosbøll Næstformand, borgmester 3

4 Udgangspunktet, mulighederne og behovet Bornholms Vækstforum består af repræsentanter for det bornholmske erhvervsliv, uddannelse og forskning, kulturliv samt kommunalbestyrelsen. Som et samlet forum kan vækstforum være dagsordensættende, træffe beslutninger og følge op for at sikre resultater og ikke mindst være kulturbærer. Bornholms Vækstforum og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget koordinerer løbende for at sikre helhedsorienterede løsninger, der skaber et sundt erhvervsklima på Bornholm. De bornholmske styrker Bornholm er på mange måder et godt brand: Unik geografi og historie. Kendt for kvalitetsprodukter og - services. Det bornholmske samfund adskiller sig ved at være lille nok. Kommunikationsvejene er korte og præget af høj tillid. Politisk og administrativt er det regionale og kommunale niveau tæt forbundet. Det er nemt at få ting til at ske. Bornholm er samtidigt et komplet samfund med en varieret og alsidig virksomhedssammensætning, hospital, politikreds, radio og tv-region, bredt udbud af ungdomsuddannelser samt et mindre udbud af videregående uddannelser i samarbejde med professionshøjskoler. Der er stabile transportmuligheder hele året med færgen til Køge og Ystad samt Sassnitz i sommermånederne. Endvidere er der flyafgange til København flere gange dagligt, der tilpasses behovet over ugen og året. Samfundet er geografisk velafgrænset og derfor velegnet til både Folkemødet og til fuldskala tests af resurseforbrug og andre former for eksperimenter, der på hver sin måde kan give virksomheder og institutioner ny viden og dermed en potentiel konkurrencefordel. Arbejdskraften opfattes som stabil og lønningerne som konkurrencedygtige. Kommunale takster og afgifter for erhvervslivet er ligeledes konkurrencedygtige. Og vigtigst: Der er en høj grad af vilje til vækst blandt de bornholmske virksomheder 1. og muligheder At det nytter for en privat virksomhed at satse på vækst og udvikling i samarbejde med erhvervsfremmesystemet er der mange gode eksempler på. Blandt de mere kendte er fotodroneudvikleren Little Smart Things, der blev kåret til Årets Iværksætter 2014 i Danmark. Fra at bygge droner som en hobby har indehaveren i dag udviklet en virksomhed, der er i stand til at rekruttere højt specialiseret arbejdskraft fra udlandet. I foråret 2014 var der ansat 13 medarbejdere i virksomheden, der er tilknyttet iværksætterhuset Bright Park Bornholm. Al produktion eksporteres ud af øen. 1 I en analyse af det bornholmske erhvervslivs vækstvilkår fremgår det, at 45 % af de bornholmske virksomheder med 2 eller flere ansatte ønsker vækst. Det er præcis det samme som landsgennemsnittet. (Vækstanalyse Bornholm, Teknologisk Institut og Center for Regional- og Turismeforskning, 2013) 4

5 Som branche har især udviklerne af fødevarer baseret på godt håndværk og lokale råvarer de seneste år gjort sig positivt bemærket på markeder uden for øen gennem en vedholdende offentlig/privat indsats, herunder en netværksbaseret tilgang. Også turismen har i årtier været en meget væsentlig økonomisk aktivitet på Bornholm og er i dag Bornholms næststørste erhverv i forhold til sin samfundsøkonomiske betydning. Innovation og udvikling af aktiviteter uden for højsæsonen som fx outdoor turisme aktiv ferie, kunst- og kulturevents og andre stedbunde kvalitetsoplevelser gør det muligt at tiltrække en lang række forskellige målgrupper og besøgende på flere tider af året. Vækstforum har i den forrige periode investeret i opgradering af hoteller og faciliteter, udvikling og understøtning af events og tematurisme såvel som kompetenceudvikling. Vækstbarrierer Trods mange styrker og muligheder oplever de bornholmske virksomheder også barrierer for vækst. Det er især følgende tre forhold der nævnes: Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mangel på risikovillig kapital Lille efterspørgsel på Bornholm Vækstforum investerer, prioriterer og følger op for at sikre resultater og læring. Vækstforum overvåger løbende de bornholmske vækstvilkår og arbejder i fællesskab med kommunalbestyrelsen politisk for at fjerne barrierer for vækst. Mission og vision På baggrund af de bornholmske styrker, muligheder og vækstbarrierer har Vækstforum opstillet følgende mission, vision og mål for det strategiske arbejde til gavn for det bornholmske samfund. Mission Bornholms Vækstforum arbejder for at skabe et sundt, vækstorienteret erhvervsklima for virksomheder og iværksættere på Bornholm gennem en målrettet strategi og overvågning af vækstvilkår, der tillader prioritering, investering og læring i samarbejde med erhvervs-, uddannelses- og videninstitutioner. Vision for det bornholmske erhvervsliv, 2020 Bornholm er i 2020 kendetegnet ved vækst og udvikling drevet af iværksætteri og vilje og evne til vækst, der sammen med den offentlige indsats har gjort Bornholm til et bæredygtigt samfund, attraktivt for omverdenen som leve-, forretnings-, forsøgs- og besøgssted. 5

6 Strategiske forretningsområder Det er vækstforums ambition at ruste samfundet til morgendagens udfordringer gennem udvikling af kompetencer og resurser, der øger konkurrenceevnen, og derved øge værditilvæksten og beskæftigelsen. Vækstforums overordnede mål er, at den samlede indsats medvirker til, at der i 2020 er sket en stigning på 5 % i antallet af arbejdspladser (jobs) i den private sektor med øget værdiskabelse til følge (med udgangspunkt i 2014). Ønske om vækst Målet vurderes at være realistisk, idet ca. 45 % af virksomhederne har ambitioner om en højere vækst end andre virksomheder i samme branche. Dermed er de bornholmske virksomheder lige så vækstorienterede som virksomheder i det øvrige land. Udfordringen er, at de bornholmske virksomheder i højere grad mangler interne organisatoriske resurser til at realisere ambitionerne f.eks. medarbejdere med videregående uddannelser, professionelle bestyrelser og en nedskrevet forretningsplan. Den gennemsnitlige bornholmske produktivitet halter samtidig noget efter både landsgennemsnittet og sammenlignelige områder i Danmark, ligesom investeringerne i forskning og udvikling er lave, og de bornholmske iværksættere skaber færre jobs og mindre vækst end i landet som helhed 2. Den bornholmske vækstkultur Ifølge REG LAB s analyse af Vækstkulturens DNA hører Bornholm hjemme i Sæt-i-gang-land. Det er især et midtjysk fænomen, der særligt er præget af kulturlagene Lokalaktive og Risikovillige. I flg. analysen betyder det, at man er villig til at flytte sig og gøre noget ved tingene. Det er især iværksætterkulturen, der skaber vækst i Sæt-i-gang-land, dog ikke i samme grad som i Initiativ-land. Ved at skubbe denne grundlæggende handlekraftige kultur mere i retning af en iværksætterkultur uden at tabe det lokalaktive, der især er med til at skabe liv i lokalområder og gennem foreninger, kan Bornholm flyttes fra at være Sæt-i-gang-land til at være Initiativ-land, hvor effekten af iværksætteri ifølge analysen er størst. 2 Vækstanalyse Bornholm, Teknologisk Institut og Center for Regional- og Turismeforskning,

7 Erhvervsspecialisering Bornholms Vækstforum har udvalgt a) produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale, b) fødevarer samt c) turisme som strategiske forretningsområder. Vækstforum betragter virksomheds- og kompetenceudvikling som en grundforudsætning for vækst, således som det er illustreret i figuren ovenfor. Det er afgørende, at uddannelsesniveauet og kvalifikationerne i arbejdsstyrken matcher de krav, som erhvervet efterspørger. Den bornholmske arbejdsstyrke er præget af en højere andel med erhvervsfaglig uddannelse eller ingen faglært eller videregående uddannelse end det øvrige land. Det betyder, at flere specialiserede virksomheder og brancher enten mangler eller vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, idet behovet iflg. prognoserne vokser i årene fremover. Strategien for vækst og udvikling på Bornholm bygger derfor i høj grad på aktiviteter, der kan øge ledelses- og medarbejderkompetencerne gennem specifikke kurser, uddannelsesforløb samt rekruttering af uddannet arbejdskraft fra det øvrige land eller fra udlandet. Indsatserne er rettet mod bornholmske virksomheder med vækstpotentiale med det formål at forbedre konkurrenceevnen særligt med øget innovation og eksport for øje. 7

8 Tværgående indsatser Vækstforum vil desuden investere i de brancheuafhængige indsatser: Grøn innovation med det formål at udvikle grønne produkter og energi- og ressourceeffektiv produktion. Social inklusion med det formål at øge arbejdsstyrken gennem socialøkonomisk virksomhed. Målrettede indsatser på flere niveauer Målgruppen for indsatserne er virksomheder og iværksættere, der har vilje til vækst. Med afsæt i den enkelte virksomhed og iværksætter vil Vækstforum tilbyde vækstinitiativer på flere niveauer: a) Individuelle aktiviteter Direkte i form af individuelle forløb, tilpasset den enkelte virksomhed b) Kollektive aktiviteter Indirekte gennem kollektive indsatser på brancheniveau eller på tværs af værdikæder c) Regionalpolitiske aktiviteter På samfundsniveau gennem rammeskabende indsatser og aktiviteter Eksempler på konkrete aktiviteter inden for hvert af disse tre niveauer fremgår af appendiks 1 på side 19. Figur 1: Erhvervslivet har gavn af indsatser på flere niveauer. Lige fra direkte indsatser, der er målrettet individuelle behov, til kollektive indsatser, der er målrettet grupper af virksomheder, til regionalpolitiske indsatser, der gavner alle virksomheder. Erhvervsudvikling er naturligvis underlagt de regionale og nationale rammebetingelser som fx infrastruktur dvs. pris og kapacitet på færgetransport til og fra Bornholm, bredbånds-/mobildækning og -kapacitet, uddannelsesmuligheder mv., som ikke bare Bornholms Vækstforum men også andre aktører løbende arbejder på at forbedre. 8

9 Regionale og nationale samarbejder Bornholms Vækstforum vil gennem den lokale erhvervsservice og sekretariatet fremme de bornholmske virksomheders deltagelse i nationale vækst- og innovationsprogrammer. En nylig analyse foretaget af DAMVAD 3 viser, at Bornholm af alle regioner er længst fra programmer som Innovationsnetværk, Innovationsagenter, Videnpilot, Videnkupon, Gazelle Growth og Vækstfonden såvel som diverse forskningsprogrammer og i altovervejende grad kun gør brug af egne strukturfondsog regionale udviklingsmidler. På lignende vis bør Vækstforum sammen med virksomhederne og erhvervsfremmeaktørerne være opmærksom på samarbejde med de øvrige regioner i tværregionale udviklingsprojekter. Resultatorientering er centralt Et projekt skal målbart bidrage til at indfri de specifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, som projektet matcher. Forud for beslutning om finansiering af et projekt skal årsag-virkningsforhold illustreres i en logisk effektkæde, der beskriver sammenhængen mellem projektets aktiviteter, umiddelbare resultater og langsigtede effekter, samt de kritiske antagelser for, hvordan projektet kommer til at virke efter hensigten. Der skal opstilles klare mål for output og forventede effekter. Det vil løbende blive opgjort, om målene indfries. Vækstforums tre strategiske forretningsområder I det følgende beskrives udfordringer og muligheder for vækst i de tre prioriterede strategiske forretningsområder: Produktions- og servicevirksomheder og iværksættere Turisme Fødevarer 3 Sammenhæng for vækst og innovation en databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem, Styrelsen for Forskning og Innovation, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

10 Produktions- og servicevirksomheder og iværksættere Nogle virksomheder bidrager til forskning og udvikling, andre har stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, mens andre igen er kreative og bidrager til dynamik, innovation og iværksætteri i mindre skala. For at omsætte virksomhedens vilje til vækst til faktisk vækst vil vækstforum sikre adgang til viden og netværk, der kan fremme innovation og eksport. Udfordring Omfanget af kommercielle forsknings- og udviklingsaktiviteter på Bornholm er beskedent. Derfor skal Bornholm blive bedre til at udnytte de offentlige erhvervsfremmeordninger, der netop støtter viden- og kapitaltilførsel til innovation i virksomheder og hos iværksættere. Den grundlæggende udfordring er at gøre det attraktivt for især de mange mindre virksomheder at deltage i samarbejder og netværk, der kan opveje ulempen ved at være lille virksomhed i den store globaliserede verden. Flere virksomheder skal få mod på vækst og oparbejde kompetencer til innovation såvel om vækst på udenøs markeder. Mange virksomheder oplever allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft, og fremskrivningerne af arbejdskraftbalancen peget tydeligt på en stigende udfordring i at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Muligheder Den bornholmske erhvervsstruktur er forskelligartet, ligesom muligheder og behov for den enkelte produktions- og servicevirksomhed er det. Vækstforum ønsker særligt at fremme innovation med afsæt i det potentiale, som de enkelte virksomheder repræsenterer. Også konkurrenceevne, herunder ressourceforbrug, er fokus for en målrettet indsats. Initiativer Bornholms Vækstforum vil investere i ledelses- og medarbejderkompetencer i de bornholmske virksomheder med det formål at forbedre konkurrenceevnen særligt med innovation og øget eksport for øje. Det kan ske gennem kurser, uddannelsesforløb samt rekruttering af uddannet arbejdskraft fra det øvrige land eller fra udlandet. Udover kvalificeret arbejdskraft har de bornholmske virksomheder peget på mangel på risikovillig kapital og begrænsningerne i det bornholmske hjemmemarked som barrierer for vækst. Vækstforum vil derfor arbejde for bedre at synliggøre mulighederne for adgang til kapital og markeder. For at lette tilgængeligheden til udbuddet af erhvervsfremmetilbud og eksisterende arbejdskraft har Bornholms Regionskommune etableret én indgang for virksomheder og iværksættere, der vil bevare eller 10

11 skabe nye arbejdspladser og vækst på Bornholm. Ingen må gå forgæves. Indgangen kan ses som en tragt, således at jo større potentiale og vilje til vækst en virksomhed har, jo flere tilbud er der adgang til. Tilbuddene til vækstorienterede produktions- og servicevirksomheder og iværksættere vil dels bestå af faste tilbud og projekter, der er rettet mod virksomhedernes grundlæggende forudsætninger for vækst, og dels af projektorienterede tilbud, der er rettet mod grupper af virksomheder med sammenlignelige behov og muligheder. Indgangen vil også lette adgangen til relevante nationale innovations- og erhvervsfremmetilbud og interregionale indsatser. Indikatorer Iværksætterforløb Nye produkter eller processer Virksomhedsnære udviklingsforløb der øger virksomhedernes organisatoriske kapacitet Individuelle vækstplaner Energi- og ressourceeffektiviseringsaktiviteter Praktikpladser Deltagere i specialtilrettede forløb Forventede effektmål Øget beskæftigelse Øget værdiskabelse Flere vækstiværksættere Øget eksport Øget organisatorisk kapacitet Reduceret ressourceforbrug (eller blot reduceret CO 2 udledning) Øget inklusion gennem beskæftigelse 11

12 Turisme Bornholm skal måle sig med de bedste destinationer i Europa. Vækstforum bakker op om visionen i turismestrategien Bornholm - rigere på oplevelser fra Strategien bygger på, at generel opkvalificering af overnatningstilbud, spisesteder samt infrastruktur sammen med strategiske fokusområder skal sikre, at omsætningen indenfor turistbranchen (attraktioner, overnatningssteder og spisesteder) øges med mindst 10 % ved strategiperiodens udløb i 2020 (i forhold til 2015). Vækstforum betragter turisterhvervet som et ligeværdigt, eksporterende erhverv, idet afsætningen sker til udenøs markeder, både nationale og internationale. De offentlige erhvervsfremmetilbud er således åbne for turismebranchen på lige fod med andre erhverv med ambitioner om vækst gennem eksport. Udfordring Den bornholmske andel af de kommercielle overnatninger i Danmark er i perioden faldet fra 4,6 % til 2,8 %. Mens Danmark samlet set, primært pga. vækst i storbyturismen, har oplevet fremgang, er antallet af overnatninger på Bornholm som i mange andre kystdestinationer i de seneste 20 år faldet fra 1,9 mio. overnatninger i 1992 til 1,3 mio. overnatninger iflg. de seneste tal fra Danmarks Statistik 4 et fald på godt 30 %. Faldet i overnatninger skyldes blandt andet det ændrede rejsemønster med flere ferier af kortere varighed frem for få men længere ferier tidligere. Bornholms turisme er fortsat afhængig af få markeder og har oplevet et skifte fra en dominans af tyske turister til i dag, hvor danske turister med 56 % i 2012 mod 27 % i 1992 fylder stadigt mere på de bornholmske overnatningssteder. Bornholms turisme har en markant sæsonkurve. I 2012 kom langt hovedparten af gæsterne i lighed med foregående år i juli (32 %) og august (24 %). Danske turister finder i større grad til Bornholm uden for højsæsonen end udenlandske turister. Konkurrencen fra hjemmemarkederne for Bornholms primære markeder, Tyskland, Sverige, Norge og Polen, er stor. Der er investeret i nye anlæg og faciliteter og skabt større konkurrenceevne gennem sænket hotelmoms og lignende. Der er således behov for at arbejde for at skabe bedre oplevelser og service for gæsterne, få flere af dem til Bornholm, diversificere markederne og udjævne sæsonkurven med flere overnatninger i for- og eftersæson. 4 Danmarks Statistik medtager ikke alle overnatningsformer. De seneste tal estimeret til 2,6 mio. turismerelaterede overnatninger. 12

13 Muligheder Turismens værdikæde er omfattende. Derfor er turismen som økonomisk aktivitet betydningsfuld for et samfund som Bornholm med et begrænset hjemmemarked. Turismen har umiddelbar betydning for hotel- og restaurationsbranchen, men også detailhandel, håndværksvirksomheder og oplevelsesproducenter som fx museerne har stor gavn af turisterne. Turismen har høj beskæftigelse, og turismevirksomheder er særligt gode til at inkludere medarbejdere med vidt forskellige kvalifikationer og baggrund. Jobs i og afledt af turismen er ydermere altovervejende lokale og kan ikke flyttes til andre landsdele eller udlandet. I 2014 blev der vedtaget en ny lov om organisering af dansk turisme og en vækstplan. Det giver nye muligheder for samarbejde på tværs af regioner. Det er særligt Dansk Kyst- og Naturturisme, det nye tværregionale udviklingsselskab herunder Østersøpartnerskabet -, der har Bornholms interesse. Bornholm er Danmarks tredjestørste kystturismekommune og er med et stærkt og unikt brand derfor en meget væsentlig destination i national sammenhæng. Der er også andre fordelagtige ændringer på vej. Kommunen får nye muligheder for at tilbyde wifi til turister, der ad den vej kan få nemmere overblik over oplevelses- og indkøbsmuligheder under deres ophold. Der vil også blive gennemført forsøg med nye anlæg i kystbeskyttelseszonen som led i en mulig revision af Planloven. Sidst men ikke mindst er turismeefterspørgslen på globalt plan fortsat i vækst. Outdoor Bornholms turisme skal differentiere sig. De seneste analyser viser, at der er et udviklingspotentiale inden for outdoor, så hvorfor ikke sætte overlæggeren højt og blive Danmarks outdoor center? Dels ved at bygge videre på Bornholms traditionelle forretningsområder strand- og naturferie samt familieferie ved med outdoor aktiviteter at gøre Bornholm mere spændende. Og dels ved at tiltrække outdoor turister, der normalt besøger andre destinationer. Visionen Outdoor Park Bornholm er formuleret i potentialeplanen for udvikling af outdoorturisme på Bornholm (Ud over kanten, 2014). Det er visionen, at Bornholm skal være det oplagte valg for aktive turister i alle aldre, som søger en naturskøn feriedestination med et bredt udbud af let tilgængelige outdoor-tilbud af høj kvalitet. Samt at Bornholm også skal kunne tiltrække elite og outdoor-nørder, der søger gode betingelser for at udøve deres disciplin men samtidig prioriterer den veletablerede feriedestinations tilbud og services som ramme omkring ferien. Outdoorturisme på Bornholm er således ferie med det primære formål at bruge Bornholms unikke, varierede natur som ramme om udendørs aktiviteter, der rummer udfordringer og giver sved på panden. 13

14 Målet er, at Bornholm i 2017 fungerer som en outdoorpark med god infrastruktur og et varieret udbud af kvalitetssikrede produkter, som er synlige og bookbare hele året. Der skal være flere outdoor-turister både hos aktivitetsudbyderne og overnatningsstederne og afsmittende effekter af outdoorturisme på tilflytning, uddannelse og idræt. Kulturinstitutioner, attraktioner og events Mange turister er gengangere, og derfor er det nødvendigt, at de bornholmske events, faste attraktioner og kulturinstitutioner til stadighed fornyes og udvikles, så øen løbende byder på nye oplevelser. Gennem de seneste år har Vækstforum investeret i Kulturugen, European Glass and Ceramic Context og senest Wonderfestiwall og Folkemødet med det formål at gøre disse events til reason to go for et stigende antal såvel fritidsrejsende som forretningsrejsende med særlige interesser. Events er effektive virkemidler i turisme-, kultur- og erhvervsudvikling på tre fronter: Skaber reason-to-go: Flere gæster, bedre oplevelser og større omsætning Understøtter image og brand: events er kulminationen på eller essensen af identiteter Understøtter erhvervsmæssige eller kulturelle styrkepositioner: events samler fagfolk og styrker professionalismen Vækstforum vil fortsat støtte events som virkemiddel under forudsætning af, at de opfylder et eller flere af overstående mål med netop events. Initiativer Vækstforum vil tage initiativ til, at bornholmske virksomheder og institutioner kan samarbejde om at skabe nye værdikæder også på tværs af brancher med det formål at udvikle oplevelser kommercielt. Vækstforum vil igangsætte initiativer, der gør det attraktivt at arbejde i branchen og er med til at sikre branchen adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det kan bl.a. ske ved at tilbyde uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter i perioder med mindre aktivitet. Vækstforum vil tage initiativ til at facilitere en netværks- og klyngeaktiviteter, der kan understøtte implementering af de strategiske målsætninger. Vækstforum vil desuden sammen med branchen og Bornholms Regionskommune afsøge mulighederne for på andre måder at øge Bornholms attraktionsværdi. Det kan fx være ved at etablere bæredygtig turisme gennem udvikling af et naturparkområde på Bornholm samt afsøge mulighederne for at blive optaget på UNESCO s liste over verdens natur- og kulturarv på baggrund af de unikke arkæologiske og geologiske forhold. 14

15 Vækstforum vil støtte op om etablering af moderne digital infrastruktur til turismeinformation og formidling af oplevelser og tilbud på Bornholm til understøtning af gæsternes oplevelse af Bornholm som en attraktiv og let tilgængelig destination. Indikatorer Virksomheders deltagelse i fælles klyngeaktiviteter Ledere og medarbejderes deltagelse i kompetenceudviklingsforløb Lancering af nye produkter og processer, der til tiltrækker turister Gæster ved eksisterende og nye events Vækstplaner i virksomheder Praktikpladser Energi- og ressourceeffektiviseringsaktiviteter Deltagere i specialtilrettede forløb Forventede effektmål Øget antal turister Øget beskæftigelse Øget værdiskabelse Øget døgnforbrug Øget organisatorisk kapacitet Reduceret ressourceforbrug (eller blot reduceret CO 2 udledning) Øget inklusion gennem beskæftigelse 15

16 Fødevarer Gennem de sidste år er den regionale madkultur blevet udviklet i en mere moderne og nichepræget retning med fokus på kvalitet og godt madhåndværk. Resultaterne har udmøntet sig ved hyldemeter i detailbranchen i hele Danmark, kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem og gode madanmeldelser af flere bornholmske restauranter, der bl.a. udmærker sig ved at anvende bornholmske råvarer. Udfordring Volumenmæssigt er det bornholmske fødevareerhverv præget af en høj andel af konventionelt landbrug med en specialiseret stordrift af primært svineproduktion. Tilknyttet svineproduktionen er der også et forarbejdningsled i form af Danish Crown slagteriet, som er en af øens største arbejdspladser. Bornholms Andelsmejeri og Bornholms A/S er også eksempler på bornholmske fødevarevirksomheder med stor eksport. Det, at den største del af erhvervet er så specialiseret, udgør også en sårbarhed over for udefra kommende påvirkninger. Det er en udfordring at ændre en struktur, der er tilpasset et stort specialiseret produktionsapparat i forhold til at diversificere og dermed risikominimere betydningen af pludselige ændringer fx som følge af globaliseringen. Udfordringen ligger endvidere i, at den resterende del af branchen typisk består af meget små virksomheder. Her kan mangel på nødvendige kompetencer fx i forhold til skalering af produktion eller afsætning og eksport være afgørende for, om de små virksomheder kan udgøre en del af vækstlaget. Der er et godt momentum med en stor bevågenhed på bornholmske fødevareinitiativer, men den interne sammenhængskraft på tværs af organisatoriske tilhørsforhold og interesser gennem værdikæden er skrøbelig og dermed også potentialet for synergi mellem tiltagene. Analysegrundlaget inden for branchen er desværre lidt tyndt, hvilket betyder, at indsatser har baseret sig på fornemmelser. Disse har muligvis været rigtige, men vi ved det faktisk ikke. Dog har der været en tæt og løbende dialog med en del af branchen, som har indikeret retningen på indsatserne. Muligheder I udviklingen af det bornholmske køkken med et særegent stedbundent terroir arbejdes der med et bornholmsk madkulturhus, Melstedgaard. Her vil nicheproduktioner af fødevarer baseret på det bornholmske landbrugs styrkepositioner blive formidlet og videreudviklet. Madkulturhuset vil bl.a. være videncenter for udvikling inden for røg, hvor gammelt håndværk og banebrydende ny gastronomi mødes. Bl.a. på baggrund af ovenstående har Bornholm som fødevareregion et stærkt brand på nationalt plan, som kan styrkes, og som der kan bygges videre på med henblik på eksport. Regeringen har med sin "Danmark i arbejde - Vækstplan for fødevarer" adresseret problemstillinger som bæredygtighed og ressourceeffektivitet, som taler direkte ind i Bornholms Bright Green Island strategi 16

17 om en grøn og bæredygtig ø. Endvidere efterspørger planen indsatser for styrket iværksætteri. Bornholm har i det seneste årti mønstret flere levedygtige fødevarevirksomheder, især inden for nydelsessegmentet, og har et brand og et erhvervsfremmesystem, der kan tiltrække flere iværksættere. Vækstplanen efterlyser også, at der i detailhandlen sikres adgang for nye danske produkter, og især bæredygtige og lokalt producerede fødevarer. Denne udfordring er man på Bornholm i færd med at løse på tværs af værdikæden fra landmænd over forarbejdningsleddet og engrosvirksomheder til det offentlige køkken samt detailbranchen, bl.a. i samarbejde med flere udenøs organisationer. Der arbejdes i den forbindelse bl.a. på at lukke huller i værdikæden, så både lokal produktion, forarbejdning og afsætning kan opskaleres, herunder også økologiske produkter. Denne styrkeposition med Bornholm som en samarbejdende platform mellem teori og praksis kan der bygges videre på. Potentialet for vækst ligger særligt i forarbejdningsleddet af værdikæden i forhold til flere arbejdspladser og større værditilvækst. Endvidere ligger der fortsat et potentiale i, at Bornholm med fornyede, styrkede metoder bliver kendt for sit stedbundne terroir og unikke produkter. Potentialet ligger altså både i produktudvikling, produktion og i gourmetbranchen. Initiativer Bornholms Vækstforum vil bakke op om et fælles strategisk fødevarefællesskab med det formål at samle indsatserne på tværs af værdikæderne. Her vil der blive udarbejdet en bredt forankret fødevarestrategisk handleplan, der kan samle og synliggøre de mange tiltag, der allerede er i gang, men også skabe bred enighed om fremadrettede mål og indsatser på det fødevarestrategiske felt i hele værdikæden fra jord til bord. Perspektiverne i et øget samarbejde og integration mellem den industrielle fødevareproduktion, landbruget og den mere nicheprægede fødevareproduktion kan styrke sammenhængskraften og innovationen. Med henblik på bl.a. arbejdspladser og værditilvækst fokuseres der i Vækstforum særligt på forarbejdningsleddet og afsætningsleddet i værdikæden. Dette vil have til formål at styrke den bornholmske fødevarebranche og dens modstandsdygtighed overfor påvirkningen af udenøs beslutninger. Vækstforum vil understøtte samarbejdet mellem de bornholmske fødevarevirksomheder gennem en klyngesupporterende tilgang, der i sin samarbejdsflade tværsektorielt er bredest muligt forankret. Dette kan bl.a. indebære en ambassadørfunktion. Klyngearbejdet skal styrke det stærke bornholmske brand med bl.a. initiativer omkring fælles afsætning og markedsføring, herunder eksportfremmende tiltag og målrettet kompetenceudvikling, der kan fremme omsætningen i virksomhederne. Bornholms Vækstforum bakker op om, at det nye regionale madkulturhus Melstedgaard udvikles i et OPIsamarbejde for at virke som omdrejningspunkt for innovation i og videnoverførsel til de bornholmske fødevarevirksomheder, bl.a. i samspil med relevante videninstitutioner og tværregionale samarbejder. Dette skal inspirere til bl.a. produktudvikling, som kan øge omsætningen og værdiskabelsen, særligt gennem udvikling af kvaliteten af produkterne og markedsføringen, herunder dialogen med forbrugerne. 17

18 I den forbindelse ønsker Vækstforum særligt at skubbe på en udvikling, hvor særegne bornholmske fødevarer med stedbundne kvaliteter fremmes. Med rollemodeller som fx Lehnsgaard Rapsolie, hvor produktionen er opskaleret, uden at der er gået på kompromis med den håndværksmæssige kvalitet, vil Vækstforum gerne understøtte virksomheder med lignende ambitioner, da det vurderes at rumme beskæftigelsesmæssige potentialer. Endvidere vil Vækstforum arbejde for at støtte og tiltrække iværksættere inden for fødevarebranchen, da det vurderes at rumme et særligt potentiale på baggrund af det anerkendte bornholmske kvalitetsbrand, som et nyt fødevareprodukt på markedet kan sælge sig på. Endelig vil Vækstforum bakke op om fødevareinitiativer, der understøtter visionen om Bright Green Island, hvad enten det handler om CO 2 reduktion, økologi eller på anden måde understøtter en mere cirkulær økonomi på en bioøkonomisk, bæredygtig måde. Indikatorer Virksomheders deltagelse i fælles klyngeaktiviteter Afsætning af flere typer lokalt producerede råvarer, gerne økologiske Ledere og medarbejderes deltagelse i kompetenceudviklingsforløb i bl.a. opskalering, markedsføring, afsætning og innovation Vækstplaner i virksomheder Specialiserede iværksætterforløb målrettet forarbejdningsleddet af værdikæden Lancering af nye produkter med særegne bornholmske råvarer Investeringer i produktionsapparater, der automatiserer, digitaliserer og optimerer Udviklingsaktiviteter på tværs af værdikæderne Praktikpladser Energi- og ressourceeffektiviserings aktiviteter Deltagere i specialtilrettede forløb Forventede effektmål Øget beskæftigelse Øget værdiskabelse Flere iværksættere Øget eksport Øget organisatorisk kapacitet Reduceret ressourceforbrug (eller reduceret CO 2 udledning) Social inklusion gennem beskæftigelse 18

19 Appendiks 1: Aktiviteter Vækstforums overordnede effektmål er økonomisk værdiskabelse og flere jobs på Bornholm. Det kan i sagens natur kun opnås gennem samarbejde med virksomheder, der har samme ambition om vækst og udvikling. På baggrund af erfaringerne fra det hidtidige arbejde med vækst og udvikling på Bornholm er der nedenfor oplistet eksempler på konkrete aktiviteter, der kan bidrage til realiseringen af effektmålene. Aktiviteterne eller virkemidlerne tilbydes virksomheden på forskellig vis: a) Individuelle aktiviteter Direkte i form af et individuelt forløb, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov og muligheder. b) Kollektive aktiviteter Indirekte gennem kollektive indsatser på brancheniveau eller på tværs af en værdikæde c) Regionalpolitiske aktiviteter På samfundsniveau gennem rammeskabende indsatser og aktiviteter Aktiviteter konkretiseres i vækstforums årlige handlingsplaner, hvor aktivitetsmål kvantificeres. Flere aktiviteter er relevante for virksomheder inden for alle tre strategiske forretningsområder, mens enkelte kun er gældende for enkelte brancher, således som det fremgår nedenfor. Produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale 19

20 a) Individuelle indsatser Ejerskiftevejledning Etablering af professionel bestyrelse Identifikation af behov for nye kompetencer og rekruttering af disse Identifikation af nye markeder Iværksættervejledning og rådgivning Kapitalformidling Kompetencer til leje, som fx HR, jura, eksport, sprog, innovation, automatisering, markedsføring, digitalisering Produkt-/procesudvikling Udarbejdelse af plan for energieffektivisering og implementering af en grøn forretningsmodel Udvikling af individuelle virksomheds- og vækstplaner/strategier b) Indsatser der er rettet mod grupper af virksomheder eller brancher Branchespecifikke kurser/konferencer og generel kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Brobygning til udenøs videninstitutioner og fonde Etablering af rådgivernetværk og mentorer som led i den offentlige service Forbinde virksomheder med eksisterende nationale uddannelses- og udviklingsinitiativer Fælles markedsføring/messedeltagelse etc. Internationale besøg og samarbejder Match mellem investeringsbehov og -muligheder Praktikpladsformidling mellem studerende på videregående uddannelser og virksomheder Energieffektivisering og udvikling af grønne forretningsmodeller Udvikling af iværksættersted Derudover særligt for turisterhvervet: Kvalitetsløft på produkter og service gennem leder- og medarbejderudvikling Facilitering af netværk eller klynge vedr. turisme, der sikrer offentlig/privat koordinering Presseture og product placement Udvikling af temabaserede oplevelsesprodukter og events. Fx med særligt fokus på outdoorturisme og gourmetoplevelser Fremme deltagelse af bornholmske virksomheder i nationale og regionale udviklingsinitiativer, især i regi af Dansk Kyst- og Naturturisme Derudover særligt for fødevareerhvervet: 20

21 Facilitering af netværk og klyngelignende aktiviteter på tværs af værdikæder og sektorer Kontakt til videnmiljøer og netværk uden for Bornholm og spredning af viden på Bornholm Kvalitetsløft på produkter og service Presseture og product placement Anvendelse af sociale medier i markedsføring og kundedialog/brugerdreven innovation Udvikling af temabaserede oplevelsesprodukter og events. Fx med særligt fokus på outdoorturisme og gourmetoplevelser. c) Rammeskabende indsatser på samfundsniveau Attraktive bo- og levevilkår som fx kultur- og fritidstilbud, boligmiljøer, skoler, etc. er vigtige rammeskabende parametre, som uddybes i Bornholms Udviklingsstrategi. Bredbånd og mobildækning Image/erhvervsklima, myndighed og offentlig administration Branding, imagepleje og storytelling Inklusionstilbud via uddannelse og beskæftigelse, herunder særligt fokus på unge med særlige udfordringer Jobformidling Tilflytterservice Udvikling af erhvervstilpassede erhvervsuddannelser og videregående uddannelser evt. helt unikke uddannelser, der kan appellere til et internationalt marked. 21

22 Appendiks 2: Mulige finansieringskilder I perioden er der afsat 74 mio. kroner via EU s strukturfondsprogram (Regionalfonden og Socialfonden) til følgende investeringsprioriteter på Bornholm: Styrket innovation i SMV er, 16,58 mio. kr. Til a) Innovationssamarbejder (produktudvikling) og b) Øget innovation i SMV er gennem klyngeorganisationer. Flere vækstvirksomheder, 13,19 mio. kr. Til rådgivning om og implementering af vækstplaner (også maskiner/udstyr). Kræver operatør. Energi- og ressourceeffektive SMV er, 6,43 mio. kr. Til rådgivning om og implementering af grønne forretningsmodeller (også maskiner/udstyr). Kræver operatør. Iværksætteri og jobskabelse, 14,5 mio. kr. Til a) Vejledning og undervisning af iværksættere og b) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne. Kræver operatør. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse, 8 mio. kr. Til a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer og b) Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder. Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, 15,1 mio. kr. Til a) Erhvervsuddannelser og b) Erhvervsfaglig uddannelse af voksne og videregående uddannelse. Krav om operatør på b). Regionale udviklingsmidler Frie puljemidler til regional udvikling, pulje til udvikling af uddannelsesområdet og pulje til udvikling af kulturområdet. Øvrige midler og programmer Derudover er der mulighed for at indgå i strategiske samarbejder med Landdistriktsprogrammet, South Baltic programmet, Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet og Østersøprogrammet samt Horizon og andre centrale EU-programmer. Også de nationale innovations- og erhvervsfremmeprogrammer kan være relevante for bornholmske erhvervsvirksomheder at deltage i. 22