Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin?"

Transkript

1 Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin? Af lektor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut, Afdelingen for Retslære Aarhus Universitet Forfatteren behandler forskellige problemer i tilknytning til spørgsmålet om, hvorvidt idrætsjuraen kan betragtes som en selvstændig retsdisciplin. Besvarelsen af dette spørgsmål forudsætter en nærmere fastlæggelse af, hvad der forstås ved en selvstændig retsdisciplin. Det konkluderes, at det er muligt at betragte idrætsjuraen som en selvstændig retsdisciplin. 1. Idrætsjura I den egyptiske ørkenby Sharm el-sheik blev fredstopmødet i oktober måned 2000 mellem Israel, palæstinenserne, Egypten og USA afholdt på et sportshotel. I september måned 2000 blev en superligafodboldspiller dømt for vold efter et håndgemæng i en taxa. Ingen vil sikkert mene, at der her er tale om to idrætsjuridiske eksempler eller begivenheder. Men hvad er i henseende til idrætsjura-terminologien forskellen mellem den fodboldspiller, der efter en nat i byen slår på en medpassager i en taxa, og den fodboldspiller, som under en fodboldkamp nikker en fodbolddommer en skalle? Med andre ord, på hvilke måder adskiller idrætsjuraen sig fra den almindelige jura? Nu kan man naturligvis hævde, at der alene er tale om et fremstillingsteknisk spørgsmål, eftersom der må være en formodning om, at retlige problemer løses på samme måde i og uden for idrætten. Dette ville naturligt nok betyde, at en skarp afgrænsning af idrætsjuraens interesseområde og emnekreds ikke er nødvendig. Dette - rigtige - synspunkt (idealet) tager imidlertid ikke højde for, om det praktiske retsliv (realiteten) inddrager særlige idrætspolitiske hensyn ved løsning af idrætsjuridiske spørgsmål, jf. nærmere afsnit 3. Det kan være nyttigt at erindre om det forhold, at begrebet idrætsjura er uden selvstændig betydning, og at der derfor ikke kan trækkes mere ud af dette begreb end det, man forud har lagt ind i det. Det er derfor ikke meningsfuldt at forsøge at definere begrebet idrætsjura, dvs. forsøge at beskrive begrebet som ét sæt, og kun dette sæt af elementer, som skarpt lader sig afgrænse i forhold til andre elementer. Jeg vil derfor i det følgende afstå fra at opstille en definition af begrebet idrætsjura og i stedet undersøge, hvad det er, der kendetegner idrætsjuraen, og se, om det er muligt at formulere et eller flere karakteristika for idrætsjuraen. RETTID

2 2. Idrætsjuraens interesseområde Idrætsjuraens interesseområde er (selvsagt) idrætten, og det ligger derfor lige for at tage udgangspunkt i idrætsbegrebet, således som det er søgt fastlagt i ordbøger, idrætslitteraturen, organisationslove mv. Det viser sig imidlertid, at idrætsbegrebet langt fra er entydigt. Idrætsbegrebet defineres ikke i den danske lovgivning, men anvendes sporadisk i fx lov om eliteidrættens fremme (lov ). I Politikens Nudansk Ordbog (1993) hedder det (bl.a.): idrætsudøvelse, ved hvilken der lægges mere vægt på resultatet end på formen. Og i Danmarks Idræts-Forbunds lovregulativ I (Regler for medlemskab af Danmarks Idræts-Forbund) bestemmes i 1, stk. 2, nr. 1: Ved idrætslig karakter forstås, at den primære aktivitet, der udøves af organisationens medlemmer, udgør fysisk aktivitet af teknisk-fysisk, kraftbetonet eller konditionskrævende karakter, idet dog brug af motorkraft herved ikke nødvendigvis udelukker medlemskab. Som det fremgår, giver de forskellige idrætsbegreber ikke mange holdepunkter for, hvad idrætsjuraens interesseområde er. Selv taxa-eksemplet ovenfor synes at kunne rummes i Danmarks Idræts-Forbunds definition ( fysisk aktivitet af teknisk-fysisk, kraftbetonet eller konditionskrævende karakter ). Mere hjælp til afklaring af idrætsjuraens interesseområde får man ved at se på idrættens aktører, dvs. de personer (fysiske og juridiske), der er involveret i idrætslige aktiviteter. For det første er der udøverne. Denne gruppe består af alt - lige fra den professionelle elitesport, hvor den enkelte udøver lever af sin sport, over den organiserede foreningsbaserede idræt, hvor amatørbegrebet stadig er meningsfuldt, til den uorganiserede idræt, hvor udøveren ikke er medlem af en forening, samt supermarkedsidrætten, hvor udøveren køber eller lejer timer i et helsecenter, på en squashbane mv. For det andet er der idrætsklubberne/-organisationerne og deres ansatte. Denne gruppe består af alt lige fra den professionelle klub (børsnoterede selskaber) med fastlønnede trænere, managere, idrætsudøvere mv. og til klubber (ideelle foreninger), hvor frivilligt arbejde ikke kun er et ideal, men også en realitet. For det tredje er der publikum og nærtstående, dvs. forældre og andre, der hjælper til i klubben og i forbindelse med forskellige idrætsarrangementer. For det fjerde er der producenterne af idrætsredskaber (redskaber, tøj, mad- og drikkevarer, merchandise mv.) og TV-stationer, som lever af eller i symbiose med idrætten. Og endelig er der for det femte staten og kommunerne, der er henholdsvis bidragydere til idrætten og indehavere af idrætsanlæg mv. Til den sidste gruppe hører også EU. Det er selvsagt ikke vanskeligt at se, at det juridiske interesseområde ikke knytter sig til idrætsbegrebet, men til idrættens aktører, eller rettere til det livsområde, hvor idrættens aktører agerer. En fastlæggelse af idrætsjuraens interesseområde alene ud fra en aktør-synsvinkel indebærer imidlertid en risiko for, at næsten alle juridiske problemer lader sig indordne under idrætsjuraen, hvorved emnet bliver RETTID

3 meningsløst og afgrænsningen umulig- eller vanskeliggjort. Det vil således være meningsløst at tale om, at der foreligger et idrætsjuridisk problem i forbindelse med betalingsrestance til det lokale helsecenter. Omvendt kan man ikke uden særlig begrundelse holde hele den uorganiserede idræt uden for idrætsjuraens interesseområde. Således belyser fx afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring om skader forvoldt ved (uorganiseret) skiløb tilsvarende forsikrings- og erstatningsretlige problemer inden for den organiserede idræt. Konklusionen herpå er ikke overraskende den, at idrætsjuraens interesseområde ikke lader sig afgrænse entydigt, men at afgrænsningen først og fremmest må bero på et valg. Dette synspunkt bestyrkes, når man ser på den foreliggende danske idrætsjuridiske litteratur, som indtil nu består af tre bøger, nemlig Preben Stuer Lauridsen, Idrætsjura (1983), antologien Idræt & Jura (1997) og Lars Halgreen, Sportsret (2000). Stuer Lauridsen har i sin bog valgt at lægge hovedvægten på foreningsretten og i mindre omfang behandlet emner som kontraktsspillere, præmiechecks, reklamekontrakter og forholdet til de almindelige domstole. Det hedder i bogen (s. 14), at der er foretaget en gennemgang af de vigtigste hovedpunkter i de juridiske problemer, der kan knytte sig til den danske idræt. Denne danske synsvinkel er bibeholdt i antologien Idræt & Jura, hvor følgende emner er behandlet: idrættens organisation, foreningsret, idrættens tvistbehandling, erstatning, straf samt kontraktsforhold og skat. I ingen af de to bøger er der givet en begrundelse for valget af emner. Lars Halgreens bog Sportsret bærer undertitlen EUretlige og kontraktsmæssige aspekter ved sportsudøvelse i Danmark, og i bogen behandles emner som den retlige regulering af dansk idræt, sport og EU, sport og den fri bevægelighed, sport og konkurrenceret, sport og immaterialret samt kontraktsforhold inden for den danske sportsverden. Halgreen peger på, at sportsretten (idrætsjuraen) er en horisontal retsdisciplin bestående af en bred vifte af traditionelle juridiske discipliner, såsom f.eks. aftaleretten, arbejdsretten, forsikringsretten, immaterialretten, konkurrenceretten, strafferetten, erstatningsretten mv., samt de mere overordnede idrætsorienterede love, såsom eliteidrætsloven, folkeoplysningsloven, og tips- og lottoloven. Halgreens beskrivelse af idrætsjuraen som en horisontal retsdisciplin synes umiddelbart at være rammende, men ved nærmere eftersyn dækker beskrivelsen kun de emner, forfatteren selv har valgt at behandle. Som bekendt er idrætten foreningsbaseret, dvs. opbygget på et system, der hviler på det private intiativ til at organisere sig, og som grundlæggende betyder, at idrætten opstiller sine egne regler. Det giver ikke god mening at betragte idrættens egne regler som horisontale, eftersom de kun har gyldighed internt (i idrætsorganisationerne) og ikke eksternt (i det øvrige samfund). Det vil derfor være mere præcist at hævde, at idrætsjuraen er kendetegnet ved et kerneområde, der består af de regler og normer, idrætten selv har fastsat, og et yderområde, der består af samfundets almindelige love mv. Som eksempel på kerneområdet kan nævnes Love for Danmarks Idræts-Forbund, hvor der er fastsat regler for bl.a. organisationen og dens opgaver, organisationens medlemmer, tvistbehandling, doping RETTID

4 mv. Medlemmerne (specialforbundene, fx DBU og DKF) fastsætter endvidere regler for deres egen virksomhed, herunder konkurrenceregler og tvistbehandling. Idrætsjuraens kerneområde kan - alt efter temperament - betegnes som en vertikal retsdisciplin. Som det fremgår, lader dette område sig let afgrænse i forhold til andre retsområder (retsdiscipliner), det være sig i forhold til såvel aktørerne (organisationerne og deres medlemmer) som regelgrundlaget. Idrætsjuraens yderområde består - som nævnt af Halgreen - af en bred vifte af traditionelle juridiske discipliner samt idrætsorienterede love (eliteidrætsloven mv.), og det er i dette yderområde, afgrænsningsproblemerne opstår. I det følgende afsnit vil forskellige domme og afgørelser fra idrættens egne domstole blive behandlet. Formålet er bl.a. at undersøge, om man i retspraksis ved afgørelsen inddrager særlige idrætspolitiske hensyn. Besvares dette bekræftende, nødvendiggøres et behov for en nærmere afgrænsning, hvorimod dette ikke er tilfældet, hvis retspraksis ikke inddrager sådanne hensyn. 3. Idrætsjuraens retskildelære 3.1 Generelt I retskildelæren gøres der traditionelt rede for, hvad man bygger på (retskilderne), og hvordan man ræsonnerer (fortolker), når man tager stilling til konkrete retsspørgsmål. I den traditionelle retskildelære inddeles retskilderne traditionelt i fire hovedgrupper, nemlig lovgivning, retspraksis, sædvaner og forholdets natur, der i denne sammenhæng under ét betegnes som eksterne regler. Inden for idrætsjuraen suppleres de eksterne regler med idrættens egne regler (idrættens eget normsystem: reglementer, vedtægter mv.), som her betegnes interne regler. Med udgangspunkt i to retsområder (strafferetten og erstatningsretten) vil det blive undersøgt, om domstolene inddrager særlige idrætspolitiske hensyn ved løsning af idrætsjuridiske tvister, og om de interne regler slår igennem ved anvendelsen og fortolkningen af de eksterne regler. Samlet vil besvarelsen af disse spørgsmål kunne belyse dels behovet for en yderligere afgrænsning af idrætsjuraen, dels om idrætsjuraens retskildelære adskiller sig fra den traditionelle retskildelære. Der må dog være en formodning om, at idrætsjuraens retskildelære ikke adskiller sig fra den almindelige retskildelære i større udstrækning end det, der normalt er tilfældet mellem forskellige retsområder. 1 1 Jf. Heikki Halila, Vad är kännetecknande för idrottsjuridiken?, Finskt-svenskt idrottsjuridiskt seminarium, red. av Heikki Halila och Olli Rauste, 1999, s. 11. RETTID

5 3.2 Strafferetten Der er ikke tvivl om, at idrættens udøvere strafferetligt er placeret på samme sted som samfundets øvrige medlemmer. 2 Det vil sige, at udgangspunktet er, at strafbare handlinger straffes, uden at der er udsigt til positiv særbehandling i forhold til de eksterne regler (straffeloven og særlovgivningen). Dommen UfR VLD, der vedrørte vold mod en fodbolddommer, er i flere henseender illustrerende. Det fremgår af sagen, at tiltalte, der var anfører for et fodboldhold, havde nikket kampens dommer en skalle, da dommeren ville tildele en spiller på tiltaltes hold en advarsel. Ved byrettens dom blev tiltalte straffet med fængsel i 40 dage, som blev gjort betinget med to års prøvetid. Byretsdommen var en flertalsafgørelse, og dissensen er i denne sammenhæng interessant, idet én dommer stemte for at gøre straffen ubetinget, da denne anså det for vigtigt at påpege, at der i sport i relation til vold gælder samme normer som i samfundet i øvrigt, og at det er en skærpende omstændighed, at volden er gået ud over den person, som er sat til at lede kampene. Ved landsretten blev fodboldspilleren fundet skyldig i overtrædelse af straffeloven ( 244) og idømt 20 dages hæfte med følgende begrundelse (mine fremhævelser): Ved straffastsættelsen findes på den ene side at burde lægges vægt på, at volden er begået af en spiller i forbindelse med en fodboldkamp og derfor må bedømmes med baggrund i den iver og spænding, som kan gribe spillerne. På den anden side findes der at måtte lægges vægt på voldens karakter og på, at volden ikke er begået mod en anden spiller, men mod kampens dommer uden nogen som helst rimelig anledning, og således går langt ud over, hvad der kan betragtes som led i fodboldkampens gennemførelse. Som det fremgår, tager retten udgangspunkt i det forhold, at der er tale om en idrætsbegivenhed (fodboldkamp), og lægger vægt på, at forholdet skal bedømmes på baggrund heraf. Retten synes at mene, at der er en højere tærskel for bedømmelsen af vold i idrætslivet (fodbold) end i det øvrige samfund. Hvor høj denne tærskel er, lader sig imidlertid ikke afgøre præcist, men i den konkrete sag var den overskredet. En forsigtig konklusion er derfor, at domstolene inddrager, om ikke klare idrætspolitiske hensyn, så dog hensynet til, at volden er begået i forbindelse med udøvelse af idræt ( idrætshensynet ). Medens domstolene ved bedømmelsen af straffesager inddrager idrætshensyn, synes dette hensyn ikke at spille nogen rolle for idrættens egne domstole. Som eksempel kan nævnes den såkaldte Hirsbro-sag, som vedrører dopingmisbrug. Ved en dopingkontrol i september 1996 i Rieti i Italien blev den danske løber Claus Hirsbro testet positiv for det forbudte stof stanozolol. Selv om det var uomtvistet, at der ved prøveudtagningen var sket brud på den foreskrevne procedure, valgte Amatør- og Ordensudvalget (nu Appeludvalget) at give Hirsbro karantæne i to år. Udvalget lagde vægt på, at Hirsbro ved sin underskrift havde godkendt, at dopingkontrollen fandt 2 Jf. Bjørn Graae i Idræt & Jura, Kbh. 1997, s. 92. RETTID

6 sted på forsvarlig måde. Forståelsen (og fortolkningen) af 6 i dopingkontrolregulativet gav anledning til en principiel stillingtagen fra udvalgets side. Det bestemmes således i 6: En aktivitetsudøver, der findes skyldig i doping, udelukkes fra alle trænings- og konkurrenceaktiviteter... Denne bestemmelse måtte efter Hirsbros (advokats) opfattelse efter almindelig juridisk sprogbrug [udelukke] objektivt ansvar. Det hedder i udvalgets afgørelse: Hvad endelig angår spørgsmålet om skyld, fortolker udvalget 6... således, at når analysen har vist, at en idrætsudøver har indtaget forbudte stoffer, er det idrætsudøveren, der skal bevise, at tilstedeværelsen af stoffet ikke kan tilregnes ham. Afgørelsen er principiel alene af den grund, at den er den første, der klart tager stilling til bevisbyrdespørgsmålet. Lidt forenklet synes afgørelsen også at illustrere den omstændighed, at udvalget - i denne situation - prioriterer hensynet til en effektiv dopingbekæmpelse højere end retssikkerheden. Selvom udvalget anfører, at den fortolker 6, er der ikke tale om en traditionel fortolkning, dvs. udlægning af en tekst med flere betydningsmuligheder. Der er snarere tale om, at udvalget afgør et (bevisbyrde-)spørgsmål på baggrund af traditionelle bevisbyrdeovervejelser, således som de forekommer inden for beslægtede retsområder - in casu spirituskørsel. Hvis de to eksempler er udtryk for en tendens hos henholdsvis domstolene og idrættens appelinstans, kan man (forsigtigt) konkludere, at domstolene ved anvendelse og fortolkning af eksterne regler inddrager idrætshensyn, medens idrættens appelinstans ved anvendelse og fortolkning af interne regler orienterer sig mod de eksterne regler. 3.3 Erstatningsretten Inden for erstatningsretten gives enkelte eksempler på, hvilken betydning de interne regler har ved anvendelsen og forståelsen af de eksterne regler. Et eksempel på dette er dommen UfR HD. 3 Under en træningskamp, der blev spillet efter reglerne i Love for Association-fodbold, erobrede en angrebsspiller på det ene hold bolden i nærheden af sit eget mål, driblede forbi et par modspillere og løb videre med bolden op mod modstandernes banehalvdel. En modspiller, der med høj hastighed kom løbende skråt bagfra, forsøgte at få bolden fra angrebsspilleren ved at føre sin højre fod foran denne, men i samme øjeblik sparkede spilleren til bolden. Herved ramte spillerens ben og modspillerens fod hinanden med voldsom kraft og med et så kompliceret benbrud til følge, at spillerens underben senere måtte amputeres. Skadelidte anlagde sag mod skadevolderen, der blev frifundet af landsretten og senere af Højesteret (7-2). Det hedder i landsrettens afgørelse om forholdet mellem de interne og de eksterne regler (mine fremhævelser): 3 Jf. Jørgen Verner i Idræt & Jura, op.cit., s. 60 f. RETTID

7 Efter hele fodboldspillets karakter og formål, må spillerne antages at være berettigede til under udfoldelse af en vis voldsomhed, der hyppigt indeholder et vist faremoment for modspillerne, at søge at standse en modspiller og tage bolden fra ham. Fodboldlovene giver næmere regler for, hvilke fremgangsmåder der ikke kan tillades, og hvilke forholdsregler der af dommeren iværksættes, når overtrædelser finder sted. Det må efter det oplyste anses godtgjort, at sagsøgte ved sin adfærd over for skadelidte har overtrådt de nævnte loves 12 II h, der omhandler uforsætligt farligt spil. Heraf følger imidlertid ikke ubetinget, at han ifalder ansvar for den skade, der forvoldes ved en sådan overtrædelse. De hastigt skiftende situationer og spillets fart, der kun levner kort tid for en spiller til at træffe beslutninger og til at overveje et angrebs farlighed for en modspiller, findes at måtte medføre, at uforsætligt tilføjet skade, på hvis indtræden enhver af de deltagende spillere efter det foran bemærkede må være forberedt, uanset om der foreligger en overtrædelse af fodboldlovene. Det er her interessant at konstatere, at retten fortolker en intern regel ( 12 II h, i Love for Association-fodbold ), idet retten finder det godtgjort, at sagsøgte ved sin adfærd har overtrådt de nævnte loves 12 II h. Fortolkningen af den interne regel danner udgangspunkt for fortolkningen af den eksterne regel (culpabedømmelsen). Havde fodboldspilleren således ikke overtrådt den interne regel, ville domstolen ikke have haft den fornødne anledning til at efterprøve den eksterne regel. Dommen illustrerer samtidig det forhold, at der tilsyneladende er en højere tærskel for culpabedømmelsen i idræt ( idrætshensynet ), idet det med Jørgen Verners 4 ord må være så godt som udelukket for en tilskadekommen idrætsudøver at få gennemført et erstatningskrav ved domstolene mod andre skadevoldende idrætsudøvere, også selv om disse har gjort sig skyldige i selv grove overtrædelser af de interne regler. 4. Sammenfatning og konklusioner Gennemgangen i afsnit 3 tegner kun enkelte konturer af idrætsjuraens retskildelære. Som det er fremgået, inddrager domstolene ved anvendelsen af eksterne regler idrætshensynet, der viser, at der inden for idrætten er en højere tærskel (videre rammer) med hensyn til vold og skadegørende handlinger. Det fremgår endvidere, at idrættens egne domstole ved anvendelse og fortolkning af interne regler orienterer sig mod eksterne regler (almindelige retsprincipper). Konklusionen er derfor den, at de eksterne og de interne regler lever i en symbiose, hvor de gensidigt påvirker hinanden. Hermed er også sagt, at der ikke er vandtætte skodder mellem de eksterne og de interne regler. Hvad angår den nærmere afgrænsning af idrætsjuraen, bliver idrætshensynet en vigtig faktor. Med idrætshensyn menes hensyn, som med udgangspunkt i idrætsaktiviteten kan begrunde en præciserende, indskrænkende eller udvidende fortolkning af de relevante eksterne regler. Ser man på taxa-eksemplet, er der ingen særlige idræts- 4 Jf. Jørgen Verner i Idræt & Jura, op.cit., s. 60. RETTID

8 hensyn til stede, eftersom idrætsudøverens (fodboldspillerens) voldelige adfærd ikke er knyttet til en idrætsaktivitet (fodboldkamp). Konklusionen er derfor, at idrætsjuraen som retsområde ikke lader sig afgrænse nærmere, men at visse typer af retlige problemer kan identificeres som idrætsjuridiske. Hermed er vi også kommet til vejs ende, og tilbage er nu kun at besvare spørgsmålet om, hvorvidt idrætsjuraen er en selvstændig retsdisciplin. Hvis man med selvstændig retsdisciplin mener et fag, som (kun) lader sig indordne under sine egne faste regler og principper, må svaret være nej. Hvis man derimod med selvstændig retsdisciplin mener et retsområde, som i lighed med landbrugsretten, arbejdsretten og forsikringsretten både har visse særegne karakteristika og indeholder almindelige/traditionelle juridiske problemstillinger, er svaret ja. RETTID

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag Idræt & Jura Nyt Juridisk Forlag Bogen»Idræt & Jura«er en samlet fremstilling af idrætsjuraen i Danmark. Bogen er udarbejdet til brug for undervisningen i faget idrætsjura ved idrætsuddannelsen på Aarhus

Læs mere

IDRÆTSJURISTEN. Årsskrift for foreningen Idrætsjura

IDRÆTSJURISTEN. Årsskrift for foreningen Idrætsjura IDRÆTSJURISTEN Årsskrift for foreningen Idrætsjura 2000 Indholdsfortegnelse Idrætsjuristen Af Jens Bertel Rasmussen... 1 Nordisk idrottsjuridisk gemenskap Af Krister Malmsten... 3 Idrætsjura en selvstændig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 Sag 71/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Karl Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER Advokat (H) Kim Trenskow Kromann Reumert ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården,

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 784 Offentligt Dok.: DFL40211 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Samrådsspørgsmål

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Denne vejledning er et redskab til ledelsens vurdering af, om der foreligger en handling fra en medarbejder,

Læs mere

Navn: (herefter kaldet sponsor) (herefter kaldet klubben/udøveren)

Navn: (herefter kaldet sponsor) (herefter kaldet klubben/udøveren) STANDARDKONTRAKT SPONSORAFTALE 1 Parter Denne sponsoraftale er indgået mellem: Navn: (herefter kaldet sponsor) Adresse: CVR-/SE-nr.: og Navn: Adresse: (herefter kaldet klubben/udøveren) Evt. CVR-/SE-nr.:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 840 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-792-1270

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 Sag 189/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 20. december

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. maj 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV 6. SEPTEMBER 2011 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV Vestre Landsret har i en ny dom taget stilling til det principielle

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG 5. SEPTEMBER 2012 LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG Skønserklæringer indhentet til brug for voldgiftssag mellem entreprenør og bygherre kunne ikke tillægges sædvanlig bevismæssig værdi under en senere

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 7503519 HNT/IHO Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 Ankestyrelsen har ved e-mail af 13. november 2016 bedt mig om at kommentere Højesterets dom af 9. november 2016 (Ankestyrelsens j.nr. 2012-5032-44579).

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED 14. SEPTEMBER 2011 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED Østre Landsret har netop afgjort et principielt spørgsmål, der gennem nogen tid har været omtvistet: Kan

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Ejendomsavancebeskatningslovens 8 sommerhusreglen udlæg fra dødsbo og efterfølgende salg dokumentation for erhvervelse og anvendelse af helårsbolig som sommerhusejendom SKM2013.380.BR Af advokat (L)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 Sag 263/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Nauheimer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 17. december

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 18. juni 2014 i sag nr. 8/2014 [A] mod [Sejlklubben] Sagen er behandlet af Lis Hævdholm, Ole Borch, Birte Rasmussen, Ulla Ingerslev og Claus Juel

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 42/2016 CO-industri som mandatar for A (advokat Nicolai Westergaard) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) CO-industri

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 2/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 2/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 14. januar 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Side 1 af 6 DOPINGAPPELUDVALGET DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Afsagt den 27. marts 2014 I sag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Landsrettens begrundelse og resultat. Forhold 1 bank A

Landsrettens begrundelse og resultat. Forhold 1 bank A Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 bank A Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det er bevist, at bank A har afgivet købs- og salgsordrer som anført af byretten, jf. anklageskriftets

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER 19. FEBRUAR 2015 RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER I visse retssager kan det have betydning at få afklaret, hvad der er forsikringsmæssig praksis, eller få forklaret særlige forsikringstekniske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj.

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 345 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 26. juni 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-792-0383

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Vold mod børn ( )-20

Vold mod børn ( )-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;straf OG ANDRE RETSFØLGER; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2014-11-28 Aktiv: Historisk

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2).

Grundlaget for Ordensudvalgets virke er Dansk Sejlunions vedtægter 15 (Bilag 1) samt Tillæg 1 (bilag 2). Vejledning vedr. behandling af sager i DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG Formålet med denne vejledning er at give en fremstilling af, hvorledes en konkret sag behandles i DS Ordensudvalg, således at parterne

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Fortolkningsprincipper, håndhævelse af EU-retten og direkte søgsmålstyper Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstimer 1. Fredag den 21/9 kl. 8-10 2. Fredag den 5/10 kl. 8-10 2. Fortolkningsprincipper

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 198 Offentligt RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Bilag 2 Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Beskrivelse af sager, hvori der er sket frakendelse af førerretten

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Side 1 af 5 DOPINGAPPELUDVALGET DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Afsagt den 7. november 2013 I sag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 13 Kapitel 1. Indledning... 15 1.1 Emne og formål... 15 1.2. Metode... 17 1.3. Retskilder og kildeanvendelse... 19 1.3.1. Retspraksis... 19 1.3.2. Kendelser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Klage fra Vendsyssel Elite Badminton (VEB) over Holdturneringsudvalgets kendelse om protest fra Højbjerg i holdmatch nr

Klage fra Vendsyssel Elite Badminton (VEB) over Holdturneringsudvalgets kendelse om protest fra Højbjerg i holdmatch nr 21. december 2013 Vendsyssel Elite Badminton Formand Jan R. Jensen info@skagensportscenter.dk Klage fra Vendsyssel Elite Badminton (VEB) over Holdturneringsudvalgets kendelse om protest fra Højbjerg i

Læs mere

Adfærdskodeks om doping i bowlingsporten

Adfærdskodeks om doping i bowlingsporten Adfærdskodeks om doping i bowlingsporten 10/2016 Indledning I forbindelse med implementering af 2015-versionen af det internationale kodeks for antidoping, har Anti Doping Danmark (ADD) og Danmarks Idrætsforbund

Læs mere

3.2. Forhøjede strafminima

3.2. Forhøjede strafminima Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 24. april 2015 i sag nr. 6/2015 [A]s indbringelse af Dansk Golf Unions Amatør- og Ordensudvalgs afgørelse af 3. marts 2015 Sagen er behandlet af Lis

Læs mere

Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet

Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet (se også vejledningen nedenfor) Fastsat i henhold til 14, stk. 6 i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven).

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

KENDELSE. Danmarks Idræts Forbunds Appeludvalg. i sag nr. 7/2012: Borris GUF. mod. Dansk Håndbold Forbund (DHF)

KENDELSE. Danmarks Idræts Forbunds Appeludvalg. i sag nr. 7/2012: Borris GUF. mod. Dansk Håndbold Forbund (DHF) 1 KENDELSE afsagt den 6. juni 2012 af Danmarks Idræts Forbunds Appeludvalg i sag nr. 7/2012: Borris GUF mod Dansk Håndbold Forbund (DHF) Lis Hævdholm, Birte Rasmussen, C.C.Hansen, Eigil Lego Andersen og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere

PASSAGER I BIL MED SPIRITUSPÅVIRKET FØRER - GROV UAGTSOMHED

PASSAGER I BIL MED SPIRITUSPÅVIRKET FØRER - GROV UAGTSOMHED 1. SEPTEMBER 2011 PASSAGER I BIL MED SPIRITUSPÅVIRKET FØRER - GROV UAGTSOMHED En ny dom fastslår, at en person, der som passager kørte med i en bil, hvis chauffør havde en alkoholpromille på 2,16, havde

Læs mere

Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002.

Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002. Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002. (Årsberetning 2002) Højesterets dom af 2. maj 2002 (trykt i UfR 2002, side 1690). Skadelidte blev kl. 20.20 indbragt med ambulance

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

DIF s Matchfixingnævn

DIF s Matchfixingnævn DIF s Matchfixingnævn Den 16. marts 2016 DIF s Matchfixingnævn Kendelse 6/2015 afsagt d. 15. marts 2016 Danmarks Idrætsforbunds matchfixingsekretariat mod Carsten Hemmingsen Matchfixingsekretariatet har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 13.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. september 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. september 2011 Sag 367/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob Warrer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 18. maj

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

DOM OM ULYKKESFORSIKRING OG SLAGSMÅL

DOM OM ULYKKESFORSIKRING OG SLAGSMÅL 12. MARTS 2012 DOM OM ULYKKESFORSIKRING OG SLAGSMÅL Der opstår ikke helt sjældent tvist om, hvorvidt forsikringstagerens tilskadekomst ved slag og lignende vold skal anses som et overfald (der dækkes)

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING. Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU. Dansk Boldspil-Union / DBU Elite

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING. Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU. Dansk Boldspil-Union / DBU Elite Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 95 Offentligt MATCH FIXING Henrik Kjær Jensen Sikkerhedschef DBU INDHOLD Hvad er matchfixing? DBU's indsats mod matchfixing Forebyggelse Sagsbehandling Lovgivning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 Sag 312/2012 (1. afdeling) A (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) I tidligere

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016 Rigsadvokaten, 9. marts 2016 2 Det er en vigtig opgave for den samlede anklagemyndighed at sikre løbende fokus på, at anklagemyndigheden bidrager aktivt til i retspraksis at få afklaret de spørgsmål, der

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. januar 2013 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankenævnet for Patienterstatningen Ankenævnet for Patienterstatningen Tortgodtgørelse til efterladte (2014) Erstatningsansvarsloven har, siden den trådte i kraft i 1984, indeholdt en bestemmelse om, at den, der er ansvarlig for en retsstridig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 245/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Bjarne Frøberg, beskikket), T2 (advokat Hans Kjellund, beskikket), T3 (advokat Bjarne Frøberg,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 Sag 139/2011 (1. afdeling) Generalauditøren mod T (advokat Jens Christensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10.

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe Advarsel 16:1 En advarsel er den passende straf for: a) forseelser, der skal straffes progressivt (8:3, sammenlign dog 16:3b og 16:6d); b) usportslig opførsel,

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Gennem en længere periode havde der været en alvorlig arbejdskonflikt mellem kranførerne og ledelsen på Aarhus Havn

Gennem en længere periode havde der været en alvorlig arbejdskonflikt mellem kranførerne og ledelsen på Aarhus Havn SMS-sagen København, den 9. november 2016 SMS-sagen baggrund Gennem en længere periode havde der været en alvorlig arbejdskonflikt mellem kranførerne og ledelsen på Aarhus Havn I forbindelse med en kranførers

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 31 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 31 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 31 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder

Læs mere