Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. Ved offentlige goder forstår man ikke-rivaliserende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. Ved offentlige goder forstår man ikke-rivaliserende"

Transkript

1 nyt DECEMBER Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Økologiens samfundsmæssige værdi skal kortlægges På et kick-offmøde i Nyborg den 17. december indledte ca. 60 forskere fra en bred vifte af forskningsinstitutioner arbejdet med en ny vidensyntese om økologiens samfundsmæssige værdi. Af Ulla Skovsbøl Den økologiske fødevareproduktion bidrager til samfundet med offentlige goder, som det er svært at sætte tal på og dermed også svært at argumentere med. Derfor har ICROFS inviteret danske forskere fra en bred vifte af forskningsinstitutioner til at bidrage til en ny vidensyntese om økologiens samfundsøkonomiske betydning. ICROFS har ansøgt NaturErhvervstyrelsen om knap 3,5 mio. kr. til syntesen. Den skal give overblik over den danske og internationale forskning, som belyser, hvilke værdier, den økologiske produktion skaber i Danmark. Økologi skaber offentlige goder Denne vidensyntese får stor betydning. Den kan blive et vigtigt værktøj for ICROFS, når vi skal gøre politikerne interesserede i vores visioner for det næste forskningsprogram inden for økologisk forskning, siger formand for ICROFS bestyrelse, Mette Wier, der er prodekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Ved offentlige goder forstår man ikke-rivaliserende og ikke-ekskluderbare samfundsmæssige goder. Det vil sige, at den enes forbrug ikke konkurrerer med eller udelukker den andens forbrug af det samme gode. Gadebelysning, militær og viden er klassiske eksempler. Økologisk landbrug leverer imidlertid også offentlige goder. De har typisk at gøre med miljø, natur, grundvand, dyrevelfærd og lignende. Hvis det økologiske landbrug ikke fandtes, skulle det offentlige gå ind og finansiere andre tiltag for at tilvejebringe de samme goder. Det er et velkendt princip inden for økonomien. Derfor er der mange gode hard-core argumenter for at støtte økologien, som økonomerne i finansministeriet vil kunne forstå. Dem skal vi have synliggjort med den nye vidensyntese, siger Mette Weir. Store forhåbninger Kirsten Lund Jensen, formand for ICROFS programkomite, har også store forhåbninger til den kommende vidensyntese. Kick-offmødet deltagere blev delt ind i syv grupper efter deres ekspertviden. Lise Andreasen fra ICROFS var rapportør for gruppen om natur og biodiversitet. Foto: Ulla Skovsbøl Vi mener, der ligger mange positive effekter i økologien i forhold til en række parametre, men det er svært at gøre dem gældende, når man kigger på parametrene hver for sig, siger hun. Derfor er det vigtigt at få en samlet vidensformidling på det her område. Med den ny videnssyntese kan vi bedre argumentere for, at økologien er et løsningsværktøj i forhold til fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik, siger Kirsten Lund Jensen. Udbytterigt samarbejde med USDA ICROFS har etableret et samarbejde med det amerikanske landbrugsministerium, USDA, som ind til videre har resulteret i en fælles konference, hvor forskere fra 12 OECD-lande præsenterede ny viden og innovation på økologiområdet. Konferencen blev afholdt i Long Beach, Californien den 1. og 2. november med støtte fra OECD i forbindelse med den fælles årskongres for tre organisationer: American Society of Agronomy (ASA), Crop Science Society of America (CSSA) og Soil Science Society of America (SSA). Konferencen fokuserede bl.a. på de udfordringer, økologisk forskning og innovation står over for, når den skal understøtte en bæredygtig fødevareproduktion, som samtidig fremmer eco system services altså økosystemernes bidrag til samfundet i form af rent drikkevand, biodiversitet og andre miljømæssige ydelser. Lise Andreasen, som var koordinator for konferencen, var yderst tilfreds med arrangementet: Der blev præsenteret rigtig mange spændende resultater, og både de forskellige indlæg og de efterfølgende diskussioner, var meget inspirerende, siger hun. 1 3/2009

2 Nyt fra ICROFS ICROFS har fået ny hjemmeside Kort før jul gik ICROFS nye hjemmeside online Med den nye hjemmeside har ICROFS fået et ansigtsløft udadtil, og der er blevet ryddet op i indholdet, så den nu fremstår ny og moderne. I samme ombæring har ICROFS fået en side på Facebook, hvor man kan få seneste nyt fra centret. Næste store projekt er at få den engelske hjemmeside www. icrofs.org lagt over i det nye system. Det arbejde forventes færdigt i løbet af foråret og sommeren Kontakt gerne kommunikationsafdelingen med kommentarer og gode ideer til hjemmesiden: ICROFS inspirerer spanske øko-forskere AgriEcol, det spanske forskningsnetværk for økologisk landbrug og fødevarer, har afholdt en konference om muligheder og udfordringer i at forbedre forskning, udvikling og innovation i økologisk landbrug og fødevarer i Spanien for at møde sektorens udfordringer. Hertil havde de indbudt Ilse A. Rasmussen fra ICROFS, som fortalte om, hvordan ICROFS (dengang FØJO) oprindelig blev dannet, om begrebet center uden mure, om brugen af vidensynteser og om vigtigheden af en tæt kontakt til aktørerne i hele værdikæden. Andrés Montero Aparicio fra INIA fortalte om Horizon 2020 og EIP-AGRI og Cristina Micheloni fra AIAB fortalte om sit arbejde som formand for EIP-AGRI s fokusgruppee om at udbyttet i økologisk planteavl. Præsentationerne fra mødet kan findes i Organic Eprints. LINKS: Det spanske forskernetværk AgriEcol: en Spaniens Nationale Landbrugsforskningsinstitut, INIA: Italiens økologiske landbrugsforening, AIAB: Den økologiske fokusgruppe i EIP-AGRI: agriculture/en/content/organicfarming-optimising-arable-yields Projektlederne for de 14 økologiske forskningsprojekter, der finansieres af CORE Organic, mødtes i Stockholm i oktober med repræsentanter for de bevilligende myndigheder fra tyve lande. Foto Marie-Louise Andersen Resultater fra 14 forskningsprojekter Projektlederne for de 14 projekter, der finansieres af CORE Organic, mødtes med svenske interessenter og projekternes bevillingshavere fra 20 europæiske lande den 2. oktober i Stockholm. Elleve af projekterne slutter nu, og mødet drejede sig derfor i høj grad om resultaterne og deres anvendelighed i forskellige lande. Ti af de fjorten projekter har dansk deltagelse og har derfor resultater, som stammer fra danske forsøg. Resultaterne fra øvrige fire projekter kan dog i mange tilfælde også have en vis relevans for danske landmænd. ICROFS vil udbrede de relevante resultater fra disse projekter. Læs om forskningsseminaret her: og se en video fra dagen her: https://www. youtube.com/watch?v=hzt_coa5kaw CORE Organics fremtid afgøres i januar Det skal allerede besluttes, om der skal et økologisk ERA-net i arbejdsprogrammet 2016/2017. Fremover skal der søges EU midler til hvert udbud, og kommissionen medfinansierer med betydelige midler. Det mindste udbud bliver fem millioner euro fra kommissionen (tre millioner til forskning og innovation) som netværket Organic Eprints er sjettestørst Organic Eprints det internationale arkiv for publikationer om forskning i økologisk landbrug udvikler sig kontinuerligt. Alle artikler ved Organic World Congress 2014 i Istanbul, Tyrkiet, blev lagt i Organic Eprints. Artiklerne fra det videnskabelige spor kan findes her: organic-eprints/ Der er nu over artikler i arkivet, og det er det sjette-største arkiv om landbrug i verden. For forskerne giver det mere synlighed, så deres resultater bliver mere kendte af skal matche med 8 millioner euro fra nationale midler. For at tydeliggøre vigtigheden af CORE Organic, bliver der udgivet en artikel i International Innovation i december. Se mere her: slutbrugerne, men også så de bliver mere citerede. For brugerne giver det adgang til artikler, som kan være svært tilgængelige, f.eks. artikler fra konferencer. Og for bevillingsgivere giver det et hurtigt overblik over projekternes publikationer se f.eks. publikationerne fra det netop afsluttede forskningsprogram Organic RDD her: 2

3 ICROFS satte sit aftryk på økologisk verdenskongres Af Marie-Louise Andersen ICROFS var en aktiv deltager ved IFOAMs verdenskongres i Istanbul bl.a. som arrangør af en workshop om fødevareforsyningssikkerhed. I oktober 2014 holdt den internationale økologiorganisation IFOAM for 18. gang økologiske verdenskongres, denne gang i Istanbul, og ICROFS prioriterede at deltage med både en stand, en workshop og adskillige medarbejdere. Det er afgørende, at ICROFS deltager i verdenskongressen, for det er her, netværket skabes, ideer grundlægges, og kursen for økologiens fremtid sættes, siger Niels Halberg, centerleder i ICROFS. Det skal et internationalt forskningscenter som ICROFS være med til og sørge for at sætte sit fingeraftryk på, siger han. Vigtig workshop Et vigtigt led i ICROFS vision er at udbrede viden om økologisk forskning og at skabe dialog bl.a. med de organisationer, der promoverer agroøkologiske dyrkningssystemer som en del af landbrugets udviklingsstrategi, ikke mindst i Det Globale Syd. Det var baggrunden for en workshop om indikatorer for forbedring af fødevareforsyningssikkerhed, som ICROFS arrangerede ved kongressen i samarbejde med Universidad Nacional Agraria La Molina (UNALM) i Peru, Hivos fra Holland, og International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM). Globalt set er de fleste landmænd småbønder med ganske få hektar jord. I de fleste udviklingslande har sådanne, typisk fattige, småbønder stor betydning for landenes fødevareforsyning, men de får som regel kun lidt støtte, rådgivning og hjælp udefra, fortæller international koordinator ved ICROFS og arrangør af workshoppen, Lise Andreasen. For de bønder, hun taler om, vil agro-økologiske dyrkningsformer Istanbul var rammen om den økologiske verdenskongres i Foto Marie-Louise Andersen kunne bidrage til at forbedre både produktivitet og bæredygtighed og således også fødevareforsyningen både for den enkelte husholdning men også i støre skala. Men det vil ofte kræve, at eksisterende viden om dyrkningsmetoder og teknologier bliver tilpasset de lokale behov. Her er det vigtigt med et samarbejde mellem bønder, forskning og udviklingsorganisationer, f.eks. lokale NGO er eller rådgivningssystemer, siger hun. Fødevareforsyning er ikke kun et spørgsmål om mad til alle, men også om, at den enkelte husholdning skal have ressourcer til enten at producere eller købe tilstrækkeligt med mad og om muligheden for at få en varieret og tilstrækkelig forarbejdet eller tilberedt kost og om at disse forhold er stabile over tid. Workshoppen havde til formål at diskutere, hvordan man måler, om der er sket en forbedring af fødevareforsyningen. I det elektroniske open access arkiv Organic Eprints er alle publikationer fra kongressen at finde - gratis. OrganicEprint er i dag verdens sjette største elektroniske landbrugsarkiv i verden med mere end publikationer, flere end registrerede brugere og over daglige besøg. 3

4 ICROFS direktør Niels Halberg, mener at de fire svenske forskere bag bogen Den Ecologiska Drömmen skyder forbi målet i deres kritik af de økologiske landbrugsmetoder. Foto: Ulla Skovsbøl Økologisk landbrug under urimelig beskydning Af Niels Halberg, direktør for ICROFS En ophedet debat om økologisk landbrug har i de seneste uger verseret i Sverige, og dønninger af den har også nået de danske medier. Anledningen er, at fire forskere fra Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU, har udgivet en bog, som er stærkt kritisk over for de økologiske landbrugsmetoder. Bogen Den Ekologiska Drömmen er blandt andet blevet præsenteret i Danmark under overskrifter som Eksperter i hårdt angreb på økologi: En katastrofe uden gevinst (BT, ). I Landbrugsavisen blev det til Forskere: Økologi er en katastrofe for mennesker og miljø ( ) og Interview: Sprøjtemidler er bedre end økologi ( ). Dobbelt udfordring Som direktør for ICROFS Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer må jeg først og fremmest slå fast, at økologi ikke er en katastrofe for mennesker og miljø. Økologisk landbrug er derimod et dyrkningssystem under konstant udvikling, som forsøger at imødekomme nogle af de store komplekse udfordringer, verden står over for. Den mest afgørende udfordring er at sikre fødevareforsyningen til en verdensbefolkning på over ni milliarder i 2050 og sikre, at produktionen foregår på en bæredygtig måde, som ikke ødelægger dyrkningsjordens frugtbarhed på langt sigt. Vi skal bevare biodiversiteten, sikre rent drikkevand og god økologisk kvalitet i vandmiljøet, og vi skal undgå yderligere klimaforandringer samtidig med, at vi øger produktionen. Økologisk landbrug er et forsøg på at udvikle landbrugsmetoder, der kan imødekomme denne dobbelte udfordring. Velkendte synspunkter Synspunkterne i Den Ekologiska Drömmen er ikke nye. I debatten om økologisk versus konventionelt landbrug støder man ofte på påstande som dem, Landbrugsavisen citerer de fire forfatter bag bogen for. Det er påstande om, at økologisk landbrug er mindre bæredygtigt end konventionelt, at det er mindre klimavenligt, at det ikke kan brødføde verdens befolkning, at det ikke er bedre for miljøet, og at det heller ikke er sundere. Det kræver en større afhandling at diskutere samtlige påstande med afsæt i den efterhånden righoldige og komplekse forskning, som findes på området. Men for bare at tage et enkelt eksempel, så er det forskningsmæssigt dokumenteret, at CO2- udledningen per hektar er signifikant lavere i økologisk landbrug end i konventionelt, og målt per enhed står økologiske og konventionelle produkter generelt lige. Det er således ikke sandt, at økologisk landbrug er mere klimabelastende. Den økologiske dyrkningspraksis øger desuden jordens evne til at binde kulstof, og et generelt lavere energiforbrug medfører mindre CO2-udledning. Det er dog langt fra ensbetydende med, at de økologiske produktionsmetoder, som 4 vi kender dem i dag, er perfekte. Men det er de konventionelle dyrkningssystemer heller ikke. Agroøkologi bedst i ulande Det er veldokumenteret og anerkendt - også af FN - at mange af de eksisterende konventionelle landbrugsmetoder ødelægger dyrkningsjorden, skaber jorderosion og reducerer biodiversiteten i uacceptabel grad. Pesticiderne påvirker biodiversiteten negativt, kan forurene vandmiljø og grundvand og brugen af pesticider har sundhedsmæssige konsekvenser, som formentlig er undervurderet i dag. Derfor er der al mulig grund til at udvikle og forske i alternativer både for landbruget i Danmark og andre industrialiserede lande, men i særdeleshed for fattige lande i det globale syd. På globalt plan er det helt forfejlet at se økologi som en trussel mod fødevareforsyningssikkerheden. Der er tværtimod mange eksempler på, at såkaldt agro-økologiske metoder har et stort potentiale og kan mangedoble lokale udbytter. ICROFS er bl.a. koordinator for et nyt, internationalt projekt, VOVE, som skal kortlægge udbredelsen af agro-økologiske dyrkningsmetoder på globalt plan og undersøge potentialet i denne dyrkningsform. Det er der god grund til. Verden har brug for, at nogen afprøver mere radikale metoder, end man gør i det konventionelle landbrug, og det har økologien allerede bevist, at den kan.

5 Nyt projekt skal vise om agro-økologi kan brødføde verden Et nyt ICROFS-projekt, VOVE, skal vise, hvordan agro-økologiske metoder på en bæredygtig måde kan sikre tilstrækkeligt med mad til verdens befolkning i Af Mette Vaarst Det nye ICROFS-initiativ, projektet VOVE, har til formål at indsamle oplysninger, viden og indsigt om agro-økologiske dyrkningsmetoder i hele verden. Projektet er en forløber for et forhåbentligt større projekt, og formålet er i første omgang at skabe overblik over, hvordan agro-økologiske fødevaresystemer fungerer baseret på viden fra flere fagområder. I VOVE-projektet vil vi undersøge, hvordan agro-økologi kan bruges til at imødekomme de aktuelle globale udfordringer i forhold til både klimaforandringer og fødevaresikkerhed. VOVE skal ikke kun fokusere på produktion af fødevarer, men også på, hvordan agro-økologiske produktionssystemer og fødevaresystemer fungerer, når det gælder ressourceeffektivitet, bæredygtighed og muligheden for at give en verdensbefolkning på mere end ni milliarder næringsrig mad i Hvad er agro-økologi? Agro-økologi er både en videnskab, en samling af praktiske erfaringer og social bevægelser. De agro-økologiske metoder sigter mod at opbygge jordens frugtbarhed og skabe synergi mellem levende organismer. Projektet vil undersøge måder at anvende og forske i agro-økologiske landbrugsmetoder og fødevaresystemer i både det globale nord og globale syd. VOVE Consortium VOVE-projektet vil løbe frem til foråret 2016 og udforske arbejdshypotesen: Komplekse, agro-økologiske, funktionelt integrerede fødevaresystemer kan være bæredygtige og brødføde verdens befolkning i 2050 uden udledning af drivhusgasser (GHG). VOVE skal først afdække, hvordan denne hypotese kan undersøges i et længerevarende projekt, og se på relevansen af de forskellige elementer. Der er blevet udgivet rigtig mange spændende undersøgelser og rapporter om emnet i de senere år, og en række igangværende projekter arbejder på at udvikle økologisk jordbrug og agro-økologiske metoder, så de kan bruges til på én gang at sikre ICROFS Internationalt Center for Forskning I Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (koordinator) University of Wisconsin, Madison (UW-Madison), Wisconsin, USA og gennem dem, kontakt til "The Knowledge Systems for Sustainability Collaborative" (KSS) The World Agroforestry Centre (ICRAF) og gennem dem også det såkaldte"cgiar research program on Climate Change, Agriculture and Food Security" (CCAFS) International Center for Tropical Agriculture (CIAT) og gennem dem også tilknytning til "CGIAR research program on Water, Land and Ecosystems" (WLE), Aarhus Universitet (AU), Danmark Centre de Sciences Humaines (CSH), New Delhi, Indien og gennem vores partner her, også kontakt til Centre Internationale de la Recherche Agronomique pour le Developpement (CIRAD), Frankrig Research Institute of Biological Agriculture (FiBL), Schweiz Arbejdsgruppen bag VOVE-projektet og ekstern VOVE-konsulent Thomas Harttung mødtes i forbindelse med ICROFS bestyrelsesmøde i Californien før jul. en tilstrækkelig fødevareproduktion til den voksende verdensbefolkning, og samtidig sikre bæredygtighed, både når det gælder miljøbelastning, ressourceudnyttelse samt økonomisk og social udvikling. Alt det skal projektet skabe et overblik over. Nord og syd skal udveksle Et af de spændende og udfordrende aspekter ved projektet er at kombinere viden fra det globale syd og det globale nord. Vi tænker ofte, at det er os, som skal udvikle landene i det globale syd. Men når det drejer sig om agro-økologi og bæredygtige landbrugsformer, så har det globale nord også noget at lære af det globale syd. En anden udfordring bliver at finde bud på, hvordan vi kan imødekomme mange forskellige krav: At vi producerer mad nok og fordeler det retfærdigt, og samtidig reducerer udledningen af drivhusgasser fra landbrug og fødevaresystemer ganske væsentligt og sikrer bæredygtig udnyttelse og udvikling af naturlige og menneskelige ressourcer. Forkortelsen "VOVE" betyder "at turde" på dansk, og det er ikke helt tilfældigt: Vi har brug for både mod og dristighed til at turde handle i forhold til de alvorlige globale udfordringer, vi som verdensbefolkning står over for i dag. Projektet er finansieret af VILLUM FONDEN Niels Halberg er projektleder. Lise Andreasen og Mette Vaarst fra ICROFS er også med i VOVE. 5

6 Færre antibiotikaresistente colibakterier i økologiske svin Økologiske grise indeholder færre antibiotikaresistente colibakterier end konventionelle grise, viser ny europæisk forskning. Men forskellen risikerer at bliver udlignet i slagteprocessen. Af Annette N. Jensen og Søren Aabo, DTU Fødevareinstituttet Spredning af antibiotikaresistente bakterier er generelt bekymrende, fordi den i sidste ende kan betyde, at alvorlige sygdomme hos dyr og mennesker ikke kan behandles. Den årlige overvågning af resistens i danske svinebesætninger målt med E. coli som indikatorbakterie viser, at pct. af de testede bakterier er resistente over for de fem antibiotikatyper, hvor der oftest ses resistens. Men der er brug for mere viden om spredning af de resistente bakterier. I det fælleseuropæiske forskningsprojekt SafeOrganic har vi derfor undersøgt og sammenlignet forekomsten af resistente bakterier i henholdsvis økologiske og konventionelle svinebesætninger i fire EU-lande. Sammenligning af resistens I SafeOrganic-projektet har vi undersøgt grise fra 25 økologiske og 25 konventionelle besætninger i både Danmark, Sverige, Frankrig og Italien to grise fra hver besætning. Sammenligningen blev baseret på resistens overfor tetracyclin samt et panel af ti andre typer af antibiotika. Tetracyclin er et almindeligt anvendt antibiotikum i svineproduktionen, og der var umiddelbart mange tetracyclinresistente grise blandt både økologiske og konventionelle svin. Selvom der er restriktioner på brugen af antibiotika i økologisk svineproduktion, så kan eventuel sygdom kræve antibiotikabehandling, hvilket kan føre til udvikling af antibiotikaresistens. Desuden forekommer antibiotikaresistens naturligt blandt bakterier og kan dermed komme fra det omgivende miljø, eller fra direkte kontakt med det konventionelle system f.eks. i forbindelse med tilførsel af nye dyr. Når vi kiggede på andelen af tetracyclinresistente E. coli bakterier i den enkelte gris, var der dog et markant lavere niveau af resistens i de økologiske grise. Det var ligeledes mere sjældent, at E. coli bakterier fra økologiske grise var resistente overfor en række andre typer af antibiotika. Resultaterne for E. coli bakterierne tyder på, at der generelt er et lavere smittetryk mht. spredning af resistente bakterier fra økologiske svinebesætninger end fra konventionelle. Forurening sker på slagteriet I Danmark er det almindeligt, at økologiske svin slagtes på samme slagtelinje som de konventionelle af praktiske årsager og på grund af det lave antal. For at få belyst de eventuelle konsekvenser af det, undersøgte vi andelen af tetracyclinresistente E. coli i grisenes tarmindhold og igen på slagtekroppen sidst på slagtelinjen. Vi fandt, at mens der var signifikant forskel mellem økologisk og konventionelt tarmindhold, så forsvandt forskellen tilsyneladende på slagtekroppen. Dette tyder på, at de økologiske svin muligvis bliver forurenet med resistente bakterier under slagtningen, og at økologerne dermed mister det fortrin at have lavere forekomst af resistens. Samme tendens sås også i Frankrig, hvor man ellers altid slagter de økologiske svin først. Dermed synes særskilt slagtning ikke i sig selv at være hele løsningen på problemet, men en generel god slagtehygiejne er naturligvis grundlæggende. Den lavere forekomst i økologiske svin kan skyldes et lavere antibiotikaforbrug, men andre faktorer kan også spille ind. Der mangler således fortsat viden om de præcise årsager til det lavere niveau af resistens i økologiske grise, og om mekanismerne bag spredning af resistens på bl.a. slagterlinjen. Forskerne bag SafeOrganicprojektet konstaterede, at mens der var signifikant forskel mellem økologiske og konventionelle svins tarmindhold, så forsvandt forskellen tilsyneladende på slagtekroppen. Fotos: Safe Organic 6

7 Grønne økologiske afgrøder kan erstatte importeret protein til høns Projektet OrganoFinerys første undersøgelser viser gode resultater for proteiner udvundet af rødkløver og kløvergræs med en ny metode. Især aminosyresammensætningen er gunstig. Planen er at udvikle et foderprodukt med proteinekstrakt fra økologisk rødkløver og teste det i fodringsforsøg med fjerkræ. Af Mette Lübeck, Beatriz Molinuevo- Salces, Erik Fog og Pauli Kiel Økologiske landmænd, der har bedrifter med enmavede dyr (fjerkræ, svin og fisk), står over for en række udfordringer, når det gælder proteinfoder. De mest alvorlige er: 1. Tilstrækkelig forsyning af økologisk proteinfoder med den rette aminosyre-profil til en konkurrencedygtig pris. 2. Lavt høstudbytte af ikke-bælgplanter og lav værdi af græsmarksbælgplanter på økologiske bedrifter uden drøvtyggere. 3. Mangel på økologisk gødning. På grund af disse udfordringer er de økologiske landmænd nødt til at importere foder og bruge gødning fra konventionelle bedrifter. Det overordnede mål for det økologiske RDD projekt, OrganoFinery, er at levere løsninger på disse problemstillinger ved at udvikle et grøn bioraffinaderi, hvor økologiske afgrøder på en gang anvendes til foder samt til gødning og energi via biogas. Et af projektets mål er at identificere afgrøder, der er egnede til økologisk planteavlsbedrifter med et generelt behov for kvælstof. Tilstrækkelig kvælstoftilførsel er afgørende for produktionen af protein, og hertil er især bælgplanter eller blandede afgrøder med bælgplanter interessante for økologiske landmænd. Disse afgrøder er i stand til at producere store mængder protein, selv når der er et lavt niveau af kvælstof i jorden og uden anvendelse af gødning. Derudover har bælgplanter en positiv effekt Forsøget med kløverprotein til høns er så lovende, at fjerkræfoder baseret på kløverprotein ny skal afprøves i stor skala i økologiske fjerkræbesætninger,og de kommercielle potentialer i konceptet skal afklares. Foto: OrganoFinery ved at bidrage til kvælstoftilførslen til efterfølgende afgrøder, og de har derfor en vigtig funktion i sædskiftet. Afgrøder testet i OrganoFinery Rødkløver Kløvergræs Lucerne Olieræddike Rødkløver er valgt som en modelafgrøde i OrganoFinery, men også kløvergræs, lucerne og olieræddike bliver undersøgt. De første undersøgelser blev udført denne sommer med friskhøstet rødkløver og kløvergræs i laboratorieskala-forsøg. Umiddelbart efter høsten af biomasse fra begge afgrøder, blev disse mekanisk adskilt i en grøn saft og en pressekage ved hjælp af en skruepresse (figur 1). Den grønne saft blev derefter mælkesyregæret for at udfælde økologisk protein. Ekstraktion af proteiner er baseret på en tidligere udviklet teknik til at udvinde proteiner fra lucerne. Metoden til separation af proteiner fra lucerne blev udviklet af AAU s underleverandør Biotest Aps i et fælles bioraffineringsprojekt BIOREF (FøSu tilskud ) (Kiel, P. 7

8 Figur 1. Udvinding af grønsaft ved hjælp af en skruepresse. Foto: OrganoFinery 2012). Fremgangsmåden for proteinekstraktion fra lucerne involverede udfældning af proteiner med svovlsyre, som i OrganoFinery er erstattet af en mælkesyrefermentering for at udvikle en proces, der er i overensstemmelse med de økologiske principper. Resultatet af gæringen er to fraktioner: 1. En protein-pasta, med ikke-denaturerede proteiner, der er egnede til udvikling af et proteinfoder til fjerkræ 2. En brun-saft, som vil blive undersøgt sammen med pressekagen som et substrat for biogasproduktion. Hensigten er at analysere, om den brune saft kan anvendes både som C- og N-kilde og derved erstatte husdyrgødning ved afgasningen af pressekagen i et biogasanlæg. Desuden vil det udrådnede materiale fra den anaerobe nedbrydning blive analyseret med henblik på at bestemme værdien som økologisk gødning. De proteinudbytter, der blev opnået under separations- og gæringsprocessen, svarer til ca. på 6 kg råprotein fra et ton frisk biomasse. Den kemiske sammensætning af proteinpasta fra rødkløver er præsenteret i Fig. 2. Der er opnået et råproteinindhold på op til ca. 45 % af tørvægt i både rødkløver og kløvergræs. Endvidere blev aminosyresammensætningen for begge afgrøder analyseret, og resultaterne viste at kløverproteinet havde en gunstigere sammensætning end sojaprotein, når det skal bruges til fjerkræfoder. Konklusionen er, at resultaterne fra de første forsøg i OrganoFineryprojektet er lovende med hensyn til at udvikle et nyt foderprodukt til økologisk fjerkræ. OrganoFinery-projektet løber fra 2014 til I 2015 gennemføres dyrkningsforsøg med mulige afgrøder til proteinudvinding, der udføres fodringsforsøg med protein fra kløversaft for at vurdere fordøjelighed og egnethed som foder til æglæggende høner, og biogaspotentialet i presserest og brunsaft bestemmes i laboratorieforsøg. Senere skal fjerkræfoder baseret på kløverprotein afprøves i stor skala i økologiske fjerkræbesætninger og de kommercielle potentialer i konceptet skal afklares. Mette Lübeck er projektleder af OrganoFinery og lektor ved Aalborg Universitet, Beatriz Molinuevo-Salces er postdoc samme sted. Erik Fog er landskonsulent for Økologi på Videncentret for Landbrug. Pauli Kiel er direktør for Biotest Aps. Referencer Kiel, P. Biotest rolle i Bioraffinaderiprojektet, BIOREF, i: Vækstmuligheder i overgangen fra det fossile til det biobaserede samfund, IMBIOM, 7. Maj 2012 Kløver har den dobbelte fordel, at den dels kan berige jorden med kvælstof fra luften, dels er en god proteinkilde til husdyr. Foto: OrganoFinery 8 Figur 2. Kemisk sammensætning af hel rødkløver (øverst) og proteinpastaudvundet af rødkløversaft (data er præsenteret i gram per 100 gram tørvægt). Protein udfældet af saft fra rødkløver.

9 Øko-kød skal være specielt for at kunne sælges dyrt Forskningsprojektet SUMMER har undersøgt, om det er muligt at profilere økologisk kød mere i forhold til konventionelt ved bl.a. at bruge mere lokalt produceret protein og lægge ekstra vægt på sundhed og velfærd. Af John E. Hermansen og Anne Grete Kongsted, AU Foulum Økologisk kød koster væsentligt mere end konventionelt, uden at forbrugeren nødvendigvis oplever den store kvalitetsforskel. Derfor var formålet med forskningsprojektet SUMMER at undersøge, om det kan være en fordel for økologiske kødproducenter at satse på kødprodukter, der adskiller sig mere fra de konventionelle. Er det f.eks. muligt at producere kød med bedre smag og andre fysiske kvaliteter, og samtidig prioritere immaterielle fortrin højt ved at dyrene går på friland, at fodringen baseres på lokale fodermidler, og at dyrenes sundhed og velfærd understøttes ekstra? For at belyse det, blev der i SUM- MER, som er en del af forskningsprogrammet Organic RDD, gennemført en række forsøg med ungkvæg, slagtekyllinger og slagtesvin på friland. Der blev lavet interviews med centrale aktører indenfor afsætning af højværdikødprodukter, og der blev lavet forbrugertests. 9 Færdigfedning på urteberiget kløvergræs For slagtekalveproduktion har det vist sig, at tyrekalve af malkekvægsrace i forhold til produktkvalitet udmærket kan færdigfedes på ren kløvergræs eller med urter, og at anvendelse af en urteblanding i stedet for kløvergræs de sidste to måneder før slagtning forbedrer vitaminindhold og fedtsyresammensætning. Denne produktion kan således være en relevant højværdiproduktion af kalvekød baseret på mere lokale ressourcer. Derudover er det vist, at det er muligt at producere ungkvæg på græs over to græsningssæsoner og slagtet ved en alder på ca. 16 måneder. Krydsningstyre (Dansk Holstein x Limousine) voksede hurtigere end kvier af samme krydsningskombination og havde tendens til en højere tilvækst end tyre af ren Dansk Holstein. Håndteringen af tyrene på græs forløb fint, men et højere aggressionsniveau i forhold til kvierne omkring slagtningen påvirkede kødkvaliteten negativt. Især tyre af Dansk Holstein viste et højere stressniveau vurderet på et meget højere neutrofil/lymfocyt forhold og en højere koncentration af akut fase proteiner i blodet. Derudover var slagtekroppene fra tyre af begge genotyper for magre. For produktion af ungkvæg er det derfor et mere sikkert valg i forhold til mørhed og kødkva-

10 litet at færdigfede kvier og stude på græs frem for tyre. Kyllinger på dansk foder For slagtekyllinger fandt vi en vigtig vekselvirkning mellem genotype og fodring på forekomst af bensundhed/ bevægeproblemer. I forsøget blev anvendt en typisk foderblanding til kyllinger og en foderblanding af dansk producerede proteinafgrøder, i begge tilfælde suppleret med hel korn. Foderoptagelsen af sidstnævnte var markant lavere end for den normale foderblanding samtidig med at fourageringsaktivitet på udearealet blev forøget. Der var meget stor forskel i vækst mellem langsomt voksende kyllinger (Sussex SU51 og Sasso T851) og de kyllinger, der typisk anvendes i Danmark (JA757). I modsætning til de langsomt voksende genotyper, viste JA757 tydelige bevægeproblemer, især når de blev fodret med den normale foderblanding. Fodring med den lokale foderblanding medførte imidlertid, at kødet blev mindre mørt, og at foderforbruget per kg tilvækst blev højere. Mørhed er en central kvalitetsparameter for indkøbere, kokke og forbrugere, hvorfor det er risikabelt at gå på kompromis med dette (selv om det i visse andre lande faktisk opfattes omvendt, kød med karakter ). Det viste sig, at for kyllingelårene kunne der kompenseres for manglende mørhed ved post-mortem behandlingen, mens dette ikke var tilfældet for brystkødet. Sammenfattende peger resultaterne for slagtekyllinger på, at den bedste strategi vil være at have en lav foderstyrke i begyndelsen af opdrætningsperioden f.eks gennem en relativt større andel af hele korn i blandingen - efterfulgt af en kraftig fodring i de sidste to uger før slagtning. Herved forbedres bensundhed og velfærd, og der opnås tilnærmelsesvis samme mørhed og foderforbrug som ved en kraftig fodring gennem hele perioden. Langsomtvoksende og robuste dyr I projektet blev der fundet forskelle mellem afstamninger for immunfunktioner. Afstamningen med det laveste vækstpotentiale (SU51) ser ud til at have flere monocytter og lymfocytter samt antistoffer end afstamningen med det største vækstpotentiale (JA757) og forskellen var især tydelig når JA757 havde en høj foderoptagelse og væksthastighed. Dette stemmer overens med hypotesen om, at lavere vækstrate giver mulighed for at udvikle et mere robust immunsystem. Kløvergræs og jordskokker kan bidrage væsentligt til slagtesvins forsyning med energi, protein samt mineraler og vitaminer, og at der kan opnås en høj kødprocent ved slagtesvin på friland. Foto: SUMMER Langsomt voksende kyllinger har generelt et højere foderforbrug per kg tilvækst, og det var ikke muligt at kompensere fuldt herfor ved fouragering, men fourageringen betød, at proteinforbruget per kg tilvækst ikke var forøget. En udfordring med de langsommere voksende kyllinger er en lavere andel af brystkød og større andel af lårkød, hvilket kan påvirke værdien af slagtekroppen. I forsøg på at tilføre lårkødet en større værdi er der udviklet spændende opskrifter som inspiration til tilberedning af sådanne kyllinger (se opskrifter på projektets hjemmeside). Svin på kløver og jordskokker For slagtesvin viser resultaterne, at direkte fouragering f.eks. på kløvergræs og jordskokker kan bidrage væsentligt til dyrenes forsyning med energi, protein samt mineraler og vitaminer, og at der kan opnås en høj kødprocent ved slagtesvin på friland. Det er også demonstreret, at der til denne produktionsform knytter sig nogle immaterielle kvaliteter dokumenteret ved den interesse, som der er vist ved afsætningen af det producerede kød gennem Friland A/S. Der er imidlertid også nogle produktionsmæssige udfordringer. For at opnå en høj optagelse ved fouragering er det nødvendigt at reducere tildelingen af tilskudsfoder. Såfremt denne reduktion bliver for stor, reduceres den daglige tilvækst og kødet bliver mindre mørt. Det forventes dog, at den negative effekt på mørhed delvis kan opvejes ved en anden håndtering af slagtekroppe såsom skånsom nedkøling eller ændret ophængningsmetode. Det ernæringsmæssige bidrag fra fouragering opvejes stort set af et højere energiforbrug (men ikke proteinforbrug) på grund af grisens fysiske aktivitet. Derfor er der kun begrænsede besparelser på foderomkostningerne i forhold til nuværende praksis, hvor slagtesvin opfedes på stald. Sammenfattende betyder dette, at fouragering på græsmarksafgrøder primært repræsenterer en mulighed for at spare protein. Såfremt der skal spares foderenheder, skal fourageringen være på mere let omsættelige foderemner såsom jordskokker. Den typisk anvendte krydsning i Danmark, DYL (Duroc, Yorkshire, Landrace), blev sammenlignet med en krydsning mellem den traditionelle engelske race Tamworth og YL. Imod forventning viste den traditionelle krydsning ikke væsentlig højere fou- 10

11 rageringsaktivitet end den gængse krydsning og opnåede markant ringere tilvækst og foderudnyttelse. Samtidig var der kun små forskelle mellem genotyper, hvad angår kødets sensoriske egenskaber. Endelig kunne der ikke ses nogen tydelig forskel i robusthed ved de anvendte immunitetsmål. Der er således ikke tydelige fordele ved anvendelse af denne traditionelle krydsning i forhold til de målte egenskaber, som kan opveje de ringere produktionsresultater. Hvad siger forbrugerne? I forhold til udvikling af markeds strategier viser fokus-gruppeinterviews med forbrugere og interviews med kokke og kød-indkøbere, at tilgængelighed, dyrevelfærd og information er meget væsentlige indsatsområder sammen med fokus på produktets spisekvalitet, dvs. smag, mørhed og saftighed. Med udgangspunkt i de produktionsstrategier, der er anvendt i nærværende projekt, viste forbrugerundersøgelser, at de var positive overfor de testede produktionsmetoder, men det var alligevel opfattelsen, at det generelt vil være vanskeligt at opnå en højere merpris end der pt betales for økologisk kød pga. den i forvejen høje merpris sammenlignet med ikke økologisk kød. Det er mest sandsynligt, at det er de forbrugere, der i forvejen hyppigt køber økologisk kød, der vil være villige til at respondere på de her testede nye produktionsmetoder. Det er således tvivlsomt, om disse produktionsmetoder reelt kan medvirke til at udvide markedet alene i kraft af produktets immaterielle kvaliteter. Dette understreger vigtigheden, at de biologiske faktorer, der kan bruges til at nedbringe produktionsomkostningerne og herunder især foderomkostningerne, bliver prioriteret. Endelig er det vigtigt at fokusere på faktorer, der forbedrer den sensoriske kvalitet. Samtidig er der imidlertid forskelle mellem svinekød, oksekød og fjerkrækød i forhold til, hvad der opfattes som høj kvalitet, hvilket skal udnyttes i udvikling af produktions- og markedsstrategier af kød fra de tre dyrearter. Troværdighed på flere fronter Sammenfattende viser resultaterne fra SUMMER-projektet en række udviklingsmuligheder i forhold til en troværdig højværdi økologisk kødproduktion, der i højere grad er baseret på frilandsproduktion og lokalproduceret foder end den nuværende. Det er imidlertid afgørende med fortsat fokus på produkternes spisekvalitet og ikke mindst pris (og dermed omkostninger i primærproduktion), såfremt markedsandelen skal øges væsentligt. Supplerende læsning Projektets hjemmeside: au.dk/forskning/faciliteter/oekologiskforskningsplatform/forskning-i-oekologi-husdyr/summer-organic-rdd/ Projektets publikationer: orgprints.org/view/projects/organic- RDD-summer.html Det er en udfordring at fodre slagtekyllinger med en høj andel af lokalt produceret protein. Forsøget viste, at fodring med den lokale foderblanding medførte, at kødet blev mindre mørt og at foderforbruget per kg tilvækst blev højere. Foto: SUMMER 11

12 Grise nyder udendørslivet, men det gør deres parasitter også. Økologiske svin har stadig flest parasitter Økologiske grise har flere indvoldsorm end konventionelle grise idendørs, skønt der er stor variation imellem besætningerne. Det kan dog lade sig gøre at reducere smitten, viser forskningsprojektet PAROL. Af Helena Mejer, Tove Serup og Stig Milan Thamsborg Et nu afsluttet Organic RDD projekt, PAROL, har vist, at der er tiltag, som kan hjælpe med at reducere smitten med indholdsorm i økologiske svinebesætninger. Projektet har kortlagt smitten af marker og stalde med parasitæg i fem danske økologiske svinebesætninger. Formålet var at forbedre rådgivningen omkring parasitkontrol, især spolorm. Gødningsprøver fra unge grise (12-16 uger), store slagtesvin (22-26 uger) og søer blev også undersøgt. Det blev fundet, at grisene havde spolorm, knudeorm og piskeorm. Knudeorm Ormen er 1 cm lang og mest almindelig i søer. Dette skyldes, at parasitten formår at unddrage sig grisens immunsystem. Infektionen kan derfor akkumuleres i ældre dyr. Grise inficeres gennem at optage en mikroskopisk larve, som er klækket fra parasittens æg udskilt til omgivelserne via gødningen. Larverne er skrøbelige og dør hurtigt, hvis der er for tørt, varmt eller koldt. Vedvarende marksmitte skyldes derfor en løbende udskillelse af æg fra inficerede grise. Samlet set gør det, at det er muligt at holde marks- mitten nede. Selv etårig foldrotation kan være effektiv, hvis kombineret med en behandling midt i en vinter med frostgrader. Spolorm Den cm lange spolorm var den hyppigst forekommende i besætningerne. Dette skyldes, at hver hunorm kan lægge op mod 2 millioner æg/dag. Selvom de fleste æg hurtigt dør, var marker og især stalde dog smittede med store mængder æg. Projektet viste desuden, at et mindre antal æg kan overleve i mindst 13 år i jorden og stadig smitte grise. Det var primært de unge grise og slagtesvinene, som havde spolorm. Årsagen er, at grise med tiden udvikler immunitet og udstøder ormene (fig. 1). Projektet viser tydeligt, at det er de yngre dyr, som er mest udsatte. Spolormen kan således påvirke grisenes tilvækst, foderforbrug og formodentlig reducere effekten af vacciner. Piskeorm Parasitten smitter gennem meget robuste æg, der kan overleve i jord i mange år. Hunormen er 5 cm lang, men lægger meget få æg, som er meget lang til om at udvikle en larve. Dette er formodentlig forklaringen på, at både prævalens og infektionsniveauer var meget lave i besætningerne. Dette er heldigt, da parasitten er patogen og kan tage livet af grise, hvis de er meget inficerede. Kontrol af ormene Den høje forekomst (64 pct. slagtesvinene) og de resistente æg, gør især spolormen til en udfordring. Moderate smitteniveauer er ikke et problem, men ved høje niveauer bør der sættes ind. Ellers kan smittepresset blive for voldsomt. Kontrol af spolormen var derfor det primære fokusområde i resten af projektet. Anbefalinger omkring kontrol af spolorm dækker dog også piskeorm, da deres smitteveje er meget ens. 12

13 Tabel 1. Gennemsnitlige antal infektive (total) spolorme æg/g tør jord eller strøelse Infektive æg/g tørt materiale (totale antal æg/g tørt materiale) Søer og pattegrise Unge grise Slagtesvin Mark Farefolde 0,7 (1,0) - - Fravænningsfolde - 2,3 (8,5) - Stiområder Hvile (rent) - 0,7 (73) 1,4 (135) Mellem zone - 6,8 (326) 6,3 (555) Latrin (meget gødning) - 9,2 (1732) 2,6 (1033) På marken Pattegrisene var udsat for smitte med spolorm på faremarkerne lige fra de blev født. Denne smitte skyldes ikke soen men smitte, som er udskilt de foregående år. Et forsøg på universitetets gårde har vist, at smittefaren er størst 2-3 år efter, at markerne er kontaminerede. Foldarealerne var for det meste semi-permanente, idet der kun gik ét til tre år mellem, de var i brug. Dette er alt for kort til, at æggene kan dø naturligt, og markerne kan erklæres fri for parasitter. Især fravænningsfolde var tydeligvis en væsentlig smittekilde. Folde til slagtesvin forventes tilsvarende også at ophobe æg. Årsagen er en høj prævalens, ægudskillelse og belægningsgrad i disse aldersgrupper. Forsøg har vist, at pløjning af markerne ikke forhindrer grise i at blive smittet. Ud over langvarig foldrotation (min. fem år) er der i dag ikke nogen nem og effektiv måde at reducere marksmitten på. Når pattegrisene fravænnes, bringer de derfor parasitten med sig til andre folde eller ind i stalden. Den nuværende anbefaling i højt inficerede besætninger er derfor at behandle fravænnede grise ved indsætning i stalden. I stalden Kun en meget lille andel af æggene i staldens strøelse havde udviklet sig til det smittende (infektive) larvestadie (Tabel 1). Grundet de mange millioner æg, var der dog nok til, at grisene løbende blev eksponeret. En stikprøve på slagteriet viste således, at 87 pct. af slagtesvinene havde ormepletter på leverne. Strøelse kan være med til at skabe et gunstigt miljø for æggene. Projektet kunne dog ikke bekræfte tidligere mistanker om, at dybstrøelse skulle være særligt problematisk. Parasitæggene blev ikke kun fundet i strøelse og på gulvet, men også på vægge og inventar. I et tilfælde, så det ud til at placering af sprinklere tæt ved strøelsen måske fremmede æggenes overlevelse og udvikling. Figur 1. Skematisk model for med spolorm i forhold til grisens alder. Når en gris spiser et spolorme æg klækker og en larve vandrer to leveren, lungerne og tilbage til tarmen. Stier bør gøres grundigt rene 1-2 gange om året. Det gøres ved at muge ud og vaske med en højtryksrenser, hvorefter stierne skal tørre helt ud. Dette kan med fordel gøres med en gasbrænder, da varmen vil dræbe resterende æg. Desinfektionsmidler ser ikke ud til at virke, hvis ikke stierne er helt rene. Kompostering På tværs af besætningerne blev det estimeret, at 81 pct. af æggene i strøelsen var døde. Årsagen var formodentlig pletvis høj ammoniak udvikling, høje temperaturer eller udtørring. De resterende æg var levedygtige og kunne potentielt blive infektive, hvis de blev spredt på marken. Fast gødning med strå skal derfor først komposteres i en uge ved 50oC. Resultaterne viste dog også, at hvis gødningen er så varm, at man brænder sine fingre (70oC), så er æggene døde. Komposteringen var særligt effektiv, der hvor der var meget gødning i forhold til strå. Ved en temperatur på 25oC i gylle, dør æggene indenfor knap 1 år. Er temperaturen kun 5oC, skal gyllen måske opbevares væsentlig længere. Monitorering Da ikke alle besætninger er lige belastede, bør man skaffe sig et overblik ved at undersøge gødningsprøver fra grisene. Hvis det gøres for 10 fravænnede grise, 10 slagtesvin og 10 søer, så giver det et godt billede af det samlede smittepres i besætningen. Eksperimentelt opsatte gødningsstakke for at undersøge effekten af kompostering på æg af spolormen. Af Helena Mejer og Stig Milan Thamsborg forsker ved Københavns Universitet, mens Tove Serup er fra Videnscenter for Landbrug. 13

14 Øko-foder lige så godt for regnbueørred-yngel som konventionelt Ingredienserne i fiskefoderet ser ud til at have større betydning end hvorvidt foderet er økologisk eller konventionelt ved opdræt af regnbueørreder. Det viser forsøg gennemført i projektet OPTIFISH. Af Lone Madsen 1, Hans-Christian Ingerslev 1, Inger Dalsgaard 1, Mette Boye 1, Kurt Buchmann 2, Jiwan K. Chettri 2, Louise von Gersdorff Jørgensen 2, Anne Hjørngaard Lauritsen 3 og Niels Henrik Henriksen 4 Regnbueørred er den dominerende opdrætsfisk i dansk akvakultur, og der produceres årligt ca tons i ferskvandsopdræt. Kun en lille del heraf produceres økologisk, men mængden er stigende. Projektet OPTIFISH har haft til formål at belyse forskellige fodertypers effekter på fiskesundheden. Foder med både økologiske og ikke-økologiske ingredienser er blevet sammenlignet. OPTIFISH projektet har vist, at ingredienstypen i foderet har større betydning for fiskens tarmflora, end hvorvidt foderet er af økologisk eller konventionel oprindelse. Desuden tyder projektets resultater på, at fisk, der får økologisk foder, får samme sundhedsstatus som fisk, der får konventionelt foder. OPTIFISH, som startede i 2011, har vist sig at være endnu mere relevant for akvakulturerhvervet end først antaget, fordi en ny EU-forordning 710/2009 kræver, at økologiske fisk fra 2016 skal være 100 pct. baseret på økologisk regnbueørredyngel. Der er tale om en betydelig stramning af reglerne i forhold til i dag, hvor fisken først skal været økologisk fodret senest fra 25 g stadiet for at kunne sælges som økologisk produceret. I fremtiden kan en fisk således kun sælges som økologisk, hvis den igennem hele sin levetid har levet under økologiske forhold samt er blevet fodret med foder godkendt til økologisk fiskeopdræt. antibiotika. Antibiotikareglerne er imidlertid svære at overholde på grund af gentagne udbrud af sygdommen Yngeldødeligssyndromet (YDS), som skyldes bakterien Flavobacterium psychrophilum. Udfordringen er med andre ord at undgå, at fiskene bliver syge. Det kan bl.a. sikres med en diæt, der styrker immunforsvaret og dermed nedsætter fiskens risiko for at blive syg. Endvidere ved man fra lakseopdræt, at vegetabilske proteinkilder som f.eks. sojamel i foderet kan påvirke tarmslimhinden og give betændelse, der svækker fiskens immunstatus. OPTIFISH har fokuseret på, hvordan økologiske fodertyper med indhold af forskellige mængder af marine og vegetabilske foderemner samt med og uden probiotika (mælkesyrebakterier) påvirker regnbueørredens tarm, den bakterielle tarmflora samt overlevelsen hos fisk i forbindelse med infektioner. Foderforsøg De fleste undersøgelser i projektet er baseret på prøver taget under to store foderforsøg, hvor grupper af regnbueørreder er blevet fodret med forskellige fodertyper fra foderstart til fiskene har opnået en vægt på ca. 8 g. I foderforsøg I blev konventionelle marine fodertyper sammenholdt med vegetabilske diæter indeholdende både rapsolie og ærteprotein. Vegetabilske diæter viste sig at have en positiv effekt på sammensætningen af den bakterielle tarmflora (en højere forekomst af mælkesyre-bakterier) hos fiskene i forsøget, men det kunne ikke afgøres, om det skyldtes rapsolieeller ærteprotein-tilsætningen. Derfor var de afprøvede diæter i foderforsøg II enten tilsat rapsolie, ærteprotein eller begge dele (tabel 1). Det anvendte probiotikum, der er godkendt som tilsætning til fiskefoder, fra første forsøgsrunde så i den afprøvede dosering og forsøgsopsætning ikke ud til at Baggrund for OPTIFISH projektet Der er en maksimal grænse for, hvor mange gange en økologisk fisk igennem livsforløbet må behandles med OPTIFISH projektet har vist, at det betyder mere for fiskens tarmflora, hvilken type ingredienser, der er i foderet, end hvorvidt foderet er af økologisk eller konventionel oprindelse. Foto: BioMar A/S 14

15 Tabel 1. Sammensætningen af de enkelte diættyper, der blev undersøgt i foderforsøg II. Fiskemel A B C D E Fiskemel, afskær * x x x x Krill mel Hydrolyseret fiskeprotein Ærteprotein x x Hvedegluten Økologisk hvedegluten x x x x Hvedemel Økologisk hvedemel x x x x Fiskeolie Fiskeolie (vildfanget og/eller afskær)* x x Økologisk rapsolie x x Premix Økologisk premix x x x x Probiotika x x x x x *=Godkendt til foder til økologiske fisk Figur 1. De enkelte prøvetagninger i foderforsøg II. Smitte med Flavobacterium psychrophilum og Yersinia ruckeri blev foretaget på hhv. dag 69 og 119 efter startfodring. Kun en lille del heraf produceres økologisk, men mængden er stigende. Foto: Fiskehuset Thisted Aps x x x x x x x 15 have nogen tydelig effekt, hverken på tarmfloraens sammensætning i fisken eller i forbindelse med smitteforsøg med bakterielle fiskepatogener. Da probiotikaet er tilsat som standard i diættype A (det kommercielle yngelfoder Inicio Plus), blev det tilsat alle diæter i foderforsøg II. Undervejs i foderforsøget er der bl.a. udtaget prøver til molekylære undersøgelser af bakteriesammensætningen i tarmen samt prøver til undersøgelse af immunforsvaret hos ynglen (figur 1). Endvidere blev der i løbet af perioden foretaget to smitteforsøg med sygdomsfremkaldende bakterier (figur 1) på delgrupper af fiskene fodret med de forskellige diættyper for at undersøge, om der var forskel på infektionsforløbet i fisk, der var blevet fodret med foder med forskellige ingredienser, både hvad angår marin og vegetabilsk oprindelse, samt økologisk versus ikke-økologisk. I foderforsøg II blev det første smitteforsøg foretaget på 1,5 g s fisk, som blev injiceret i bughulen med Flavobacterium psychrophilum. Dødeligheden i de enkelte grupper lå mellem 82 og 92 %. Den laveste dødelighed sås for diættype B. Ved det følgende smitteforsøg (badinfektion med bakterien Yersinia ruckeri, der er årsag til rødmundssyge) var dødeligheden mellem 53 og 61 %. Der var ikke statistisk forskel på dødeligheden i de enkelte fodergrupper i nogle af de to smitteforsøg. Mælkesyrebakterier i foderet Et af formålene med projektet OPTI- FISH var også at undersøge, hvordan probiotiske bakterier (mælkesyrebakterier) tilsat foderet indvirker på den bakterielle tarmflora og dermed også eventuelt på sundheden hos regnbueørred-ynglen. Hos andre dyrearter er det vist, at mælkesyrebakterier kan danne en form for barriere et lag på tarmvæggen, så de uønskede bakterier har sværere ved at etablere sig i tarmen. Endvidere kan mælkesyrebakterierne ved deres tilstedeværelse gøre vækstbetingelserne vanskeligere for de sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen bl.a. ved at producere stoffer, der sænker ph i tarmen. I projektet blev det undersøgt, om bl.a. immunstatus og overlevelse ved smitte med de sygdomsfremkaldende bakterier Flavobacterium psychrophilum eller Yersinia ruckeri kunne forbedres som følge af tilsætning af mælkesyrebakterier til foderet. I den afprøvede dosis viste det anvendte probiotikum sig kun at have meget ringe virkning, hvorimod der var langt større effekt imellem de

16 med ærteprotein, men oprindelsen af den tilsatte olie (marin vs. vegetabilsk) havde en meget mindre indflydelse. Smitteforsøg viste, at fodertypen ikke havde nogen indflydelse på, hvor mange fisk, der overlevede. Derfor har de undersøgte diættyper sandsynligvis lige gode effekter på fiskenes helbred. Det er i hvert fald konklusionen ud fra de resultater, vi opnåede for de parametre, OPTIFISH har valgt at måle på. Det vil sige, at økologisk foder til kommercielt brug vil medføre mindst den samme sundhedsstatus hos fisken som konventionelt foder. Det bør dog pointeres, at overlevelse som mål i forbindelse med smitte er en relativ grov metode. Man kan derfor ikke udelukke, at forskellene på tarmfloraen mellem fisk fra de forskellige diætgrupper kan have haft en mindre, ikke-målbar betydning for sundheden. Figur 2. De ti mest forekommende bakterielle taxons på dag 28 efter startfodring for hver af de undersøgte diættyper (A-E) i foderforsøg II. OPTIFISH var et samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet, KU Sund Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, BioMar A/S og Dansk Akvakultur. forskellige fodertyper, hvor der var forskel på fedt- og proteinsammensætningerne samt på oprindelsen af ingredienserne. Foder baseret på marine/ vegetabilske råvarer Første runde af foderforsøgene pegede på en stor indvirkning på den bakterielle sammensætning i tarmen på fisk, der havde fået et foder med indhold af ærteprotein samt vegetabilsk olie i forhold til fisk fodret med et marint foder. Derfor blev det i foderforsøg II valgt at fokusere på fodertyper, hvor kun en enkelt parameter var forskellig mellem hver diættype. På den måde lykkedes det at finde frem til hvilken foderingrediens, der havde den største indvirkning på den bakterielle sammensætning i tarmen på fiskene fra første forsøgsrunde, og det viste sig at tilsætning af ærteprotein var af meget større betydning end oprindelsen af den tilsatte olie (figur 2). Dette er en interessant observation, og resultaterne herfra vil kunne bruges til design af fremtidigt yngelfoder (både økologisk og konventionelt). Undersøgelse af immunologiske parametre på tarmprøver taget fra fisk, der var bakterielt inficerede, viste, at der sås et højt udtryk af medfødte immungener i tarmprøverne, men der blev ikke målt nogen forskel i immunresponset hos fisk fra de forskellige diætgrupper. En bakteriel infektion viste sig også at have stor effekt på sammensætningen af tarmfloraen, og specielt i forbindelse med foderforsøg II viste undersøgelser af tarmprøver, at den overvejende del af bakteriefloraen bestod af den sygdomsfremkaldende bakterie. Ingredienserne betyder mest OPTIFISH projektet har vist, at det betyder mere for fiskens tarmflora, hvilken type ingredienser, der er i foderet, end hvorvidt foderet er af økologisk eller konventionel oprindelse. Der var tydelig forskel i tarmfloraen ved brug af foder Mere information Læs mere om Organic RDD projektet OPTIFISH på websiden: icrofs.dk/sider/forskning/organicrdd_ optifish.html Organic RDD er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og koordineret af ICROFS. 1) Veterinærinstituttet, DTU 2) Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Sund, KU 3) BioMar A/S 4) Dansk Akvakultur I fremtiden kan en fisk således kun sælges som økologisk, hvis den igennem hele sin levetid har levet under økologiske forhold og har fået godkendt økologisk foder. Foto: Optifish 16

17 Kort nyt Arrangementer Plantekongres, Herning Kongrescenter, januar 2015 Plantekongressen er for alle, som arbejder med planteproduktion, natur og miljø. Programmet byder på 88 sessioner og 154 indlægsholdere. Onsdag den fra kl. 13 til kl.17 afholdes fire workshops om økologiske markforsøg, optimering af den økologiske bedrift, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og skræpper. https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/ sider/startside.aspx Organic Agriculture Practitioners of Nigeria (NOAN), Nigerias landbrugsministerium Federal Ministry of Agriculture and Rural Development som et arrangment under IFOAM og Coalition of Ecological Organic Agriculture Initiative in Africa (EOA). BIOFACH, Nürnberg, februar 2015 For 26. gang afholdes verdens førende fødevaremesse for økologiske produkter i Nürnberg, Tyskland fra den 11. til den 14. februar Arrangørerne forventer omkring besøgende i løbet af de fire dage, messen varer. Læs mere her: https://www.biofach.de/en/ ICOAS 2015, Bratislava, oktober 2015 Den 5. Internationale konference for økologisk landbrugsforskning, IOAC, afholdes i 2015 i Slovakiets hovedstad Bratislava fra den 14. til den 17. oktober. Innovation bliver det gennemgående tema på konferencen, der har titlen Bringing innovation to organic farming Læs mere her: ICROFS-konference på Christiansborg, 22.april 2015 (foreløbig dato) I slutningen af april afholder ICROFS en økologiforskningskonference på Christiansborg. På konferencen præsenterer en række forskere de foreløbige resultater fra arbejdet med den vidensyntese om økologiens samfundsøkonomiske værdi, som netop er blevet indledt. Desuden udgiver ICROFS i forbindelse med konferencen en ny publikation med resultaterne af de netop afsluttede Organic RDD projekter og de projekter under forskningsprogrammet CORE Organic, som har dansk deltagelse. Fødevareministeren ventes at deltage i konferencen. Økologi-Kongres 2015, Vingstedcenteret Vejle, 26. november Økologikongressen finder sted hvert andet år. ICROFS er medarrangør. Endeligt program offentliggøres bl.a. på https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/sider/ess_ tfn_100520_detsker.aspx Yderligere information: Tomas Fibiger Nørfelt, Videncentret for Landbrug: Tredje Afrikanske Økologikongres, februar 2015, Abuja, Nigeria African Organic Conference bliver i 2015 afholdt i Nigeria under overskriften Achieving Social and Economic Development through Ecological and Organic Agricultural Alternatives. Konferencen bliver arrangeret i et samarbejde mellem netværket AfrONet, the Association of Dine input til nyhedsbrevet ICROFSnyt-redaktionen lytter meget gerne til sine læsere. Alle idéer og forslag til forbedringer, ændringer m.m. er meget velkomne. ICROFS Nyt udgives af: International Center for Forskning i Økologisk Jordbrug of Fødevaresystemer ICROFS Postboks 50 Blichers Allé 20, Foulum 8830 Tjele Danmark EAN nummer: CVR nr: DK Tlf.: Redaktør: Ulla Skovsbøl (ansv.) Tlf

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et Grøn Viden Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning Mette Skou Hedemann og Knud Erik Bach Knudsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF husdyrbrug

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET 1 AARHUS KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET ANNE GRETE KONGSTED OG MARGRETHE THERKILDSEN HVORFOR SKAL VI HAVE SLAGTESVIN PÅ FRILAND?! Harmonerer med de økologiske principper

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere:

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Dagsorden 1. Niels Halberg: Økologien som redskab til at brødføde verden Notat/referat Kommer fra

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED 9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED For 50 år siden og tidligere blev fødevarer produceret lokalt, så når landmanden skulle købe varer hos købmanden, blev købmandens regning måske betalt med æg, som så

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere