FAGLIGT SAMSPIL - didaktiske refleksioner over teoriernes, metodernes og videnskabsteoriens rolle Fagenes samspil Trinity den 11. december 2009 Peter

Transkript

1 FAGLIGT SAMSPIL - didaktiske refleksioner over teoriernes, metodernes og videnskabsteoriens rolle Fagenes samspil Trinity den 11. december 2009 Peter Hobel

2 Begrebsafklaring (efter bl.a. Filosofisk leksikon, Gyldendal 2008) Teori Generel og abstrakt redegørelse for et emnefelt, som tillader forklaring af konkrete fænomener Testes via verifikation eller falsifikation Metode Systematisk fremgangsmåde til løsning af opgave. (Metodologi = refleksion over metode) Med udgangspunkt i teori kan man metodisk generere data Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 2

3 Hvor befinder mit fag sig i (nogle af) disse otte eksempler på kontinuum? (efter Finn Collin og Bjørn Grøn) Idiografisk.. Nomotetisk Diakron Synkron Observationer. Eksperimenter Empiri Formel Praxis. Teori Kvantitativ.. Kvalitativ Faktuel/normfri.. Normativ Intentionel.. Kausal Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 3

4 Fag og hovedområder 1 Fag har fællestræk i hovedområder Habermas: Teknisk, praktisk og kritisk erkendelsesinteresse Men hvert fag har sin viden, sine metoder og sine teorier - hvert fag har sit formål og sine erkendelsesinteresser, og fag kan ikke reduceres til hovedområder man kan noget med fag Ex: Eleverne skal kunne vise, på hvilken måde netop engelsk er et humanistisk fag altså bygge karakteristikken op nedefra Lærerne i et studieretnings-team skal have en elementær fagdidaktisk indsigt i, hvad det vil sige, at kunne de andre(s) fag på gymnasialt niveau Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 4

5 Fag og hovedområder 2 Reformens tale om hovedområder synes inspireret af Habermas (Gymnasiepædagogik side 203) I starten var fokus på hovedområder og fag som eksempler på hovedområder (Eksempel: Primus?) Skift til refleksion fra neden over de fag, man anvender som resurse til problemløsning (Eksempel: AT-håndbogen? ) Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 5

6 Sag og fag og problemformulering (med AT som eksempel) Eleverne arbejder med sager, ud fra hvilke de kan skrive problemformuleringer, der ligger i fugerne mellem fagene Sagerne fordrer altså fagligt samspil Fagene leverer til løsningen af problemerne med deres akkumulerede viden, metoder og teorier AT er ikke en metodeeksamen eller en videnskabsteorieeksamen. I AT viser eleverne, at de refleksivt kan anvende fag til problemløsning. Videnskabsteori fra neden Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 6

7 Skriftsproglig mediering og medierende redskaber Et medierende redskab er en meningsskabende resurse, som mennesker anvender i social aktivitet. De medierer mellem det kognitive og det sociale og anvendes af mennesker til at skabe mening i den sociale kontext Sproget som højere psykologisk funktion er ifølge Vygotsky det centrale medierende redskab Specifikke sproglige resurser, der anvendes i faglig skrivning og i skrivning i fagligt samspil, kan analyseres som lokale medierende redskaber Problemformulering, faggenrer, fagbegreber, fagspecifik kausal kobling Fagenes metoder teorier kommer sprogligt til syne i den måde, man i fagene anvender disse lokale medierende redskaber Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 7

8 Problemformuleringsgenrens underpunkter Emnet og dets relevans Den egentlige problemformulering noget man undrer sig over, der kræver forklaring Fag, metoder og teorier, der skal inddrages Empiri, der skal inddrages Rapportens struktur (kohærens design) Hvis eleverne skriver en kort problemformulering, der ikke kun består af bullit 2 (se nærmere næste slide), tvinges de til at reflektere over, at de behandler et problem i en gymnasiefaglig sammenhæng og ikke i en hverdagssammenhæng Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 8

9 Undren-spørgsmål og paradoxer (Viborg Gymnasium og HF her efter Gymnasiepædagogik side 303) Den egentlige problemformulering er det problem, der skal løses i den gymnasiale udgave af den videnskabelige artikel. Fra: Hvordan var kvindernes vilkår i det klassiske Grækenland? (spørgsmål) Til: Hvordan kan det være, at mange græske dramaer har en kvinde som hovedperson, når kvinderne i det klassiske Grækenland stort set ingen rolle spiller i det offentlige liv? (konstatering og undren) Men problemet skal altså behandles gymnasiefagligt. Jf. forrige slide. Det skal løses med fagets resurser (viden, teorier, metoder) som redskaber Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 9

10 Genrer (en definition) Genres are staged, goal-orientated language processes; we use different genres to get things done in language; the goals or purposes of the users affect the type of text they contruct. Each stage of the text contributes to achieving the overall social purpose of the participants. (Mary Macken-Horarik) Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 10

11 Genrer G = generel, F = fagspecifik Genre (G) Basisgenrer (G) Genrer (F) og (Samspil) Gymnasial udgave af videnskabelig artikel (eller synopsis til samme) Redegørelse, rapport, forklaring, argumentation, diskussion, procedure Hvordan realiseres genrerne i de faglige diskursfællesskaber? I hvilken genre afslutter man et samspilsprojekt? Basisgenrerne realiseres altid fagspecifikt, fordi fag kan og vil noget forskelligt. De har forskellige erkendelsesinteresser. Man kan ikke tvinge en redegørelse i to forskellige fag ned i samme matrix. Men derudover skal vi sammen med eleverne udvikle genrer, hvor vi kan sammenfatte, hvad de enkelte fag har bidraget med til at løse vores problem, og hvor vi kan reflektere over, hvad fagene med deres vidensindhold, teorier og metoder har bidraget med Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 11

12 Fagbegreber Videnskabelige begreber (i faglige domæne, ikke hverdagsdomænet) Dekontextualiserede og hierarkiserede, dvs. ikke bundet til konkret, erfaringsbaseret kontext De kan kategoriseres konceptuelt (i overunderordningsforhold), relationelt (efter den rækkefølge de optræder i forklaringskæder) og komplexitetsmæssigt (fx: refererer de til ting/personer, processer eller er de abstrakter) Fagbegreber er fagenes ordforråd og ordføjningslære. Fagenes teorier og metoder er så at sige indlejret i dem Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 12

13 Kausal kobling (Realiserer eksplicit den faglige argumentation) Kobling med eksplicit konnektor, fx derfor, fordi, så Kobling med verbalgruppe, fx det betød, det bevirkede, det resulterede i Kobling med præposionalfrase, fx af den grund, på den måde Årsagsforklaringer, funktionalistiske forklaringer, intentionelle forklaringer Tjek de kausale koblinger, der er i elevtekster. Realiserer de forklaringer, der er legitime i faget? Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 13

14 Eksempel Aberne levede steder, hvor de havde brug for pels, men på et tidspunkt skete der en ændring, så de opholdte sig mere på åbne savanner, hvor der var mere sol. Dette betød, at aberne begyndte at svede for at afkøle deres kroppe, men pelsen forhindrede denne afkøling. Derfor skete der en mutation, der forårsagede, at de tabte deres pels Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 14

15 Responsniveauer til elevernes sprog Sproglig formulering retskrivning, tegnsætning og syntax Opgaveviden og genrebeherskelse (kunne problemformulere og kunne udnytte fagenes genrekonventioner) Fagdiskurs (kunne diskursens måde at tale om problemet på, med anvendelse af relevante fagbegreber og forklaringer) Samspil (kunne konkludere på baggrund af undersøgelser i flere fag og kunne reflektere over dette) Det er ikke kun den første bullit, der kan iagttages sprogligt i elevtekster. De tre næste realiseres også sprogligt alle fire bullits er (skrift)sproglig respons og har fokus på, om eleverne mestrer faget med dets teorier og metoder Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 15

16 Toulmins argumentationsmodel ( hits på google tjek uddybende forklaringer dér) Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 16

17 Opgaven som ét argument Et forsøg på at anvende Toulmin i forbindelse med faglig undersøgelse og argumentation (Toulmin og fagligt sampil inspiration fra Rienicker og Stray-Jørgensen) 1. Fra OPGAVEFORMULERING/SAG til PROBLEMFORMULERING 2. Relevante data (metodisk systematiseret) som belæg for konklusionen 3. Konklusion (svar på problemformulering) med forbehold/styrkemarkør 4. Undersøgelsesmetoden. Teorier og metoder som hjemmel for konklusionens holdbarhed (hjemmel) 5. Diskussion og vurdering af de inddragne fag, teoriers og metoders muligheder og begrænsninger. Metarefleksivt fagsamspilsniveau. Hvad leverer fagene? Hvad har jeg fået ud af at inddrage dem? Hvad tilføjer det faglige samspil til det enkeltfaglige? Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 17

18 SOLO-taxonomi (Jf. Gymnasiepædagogik side 337ff hvis eleverne eksplicit argumenterer med fagenes teorier og metoder som hjemmel for, at den konkrete argumentation holder, er de på 3. eller 4. nvieau) 4. Udvidet abstrakt niveau 3. Relationelt niveau 2. Flersidigt struktureret niveau 1. Ensidigt struktureret niveau 0. Ikke-struktureret niveau Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 18

19 Referencer Peter Føge og Bonnie Hegner (2005): Primus 1 og 2. Systime (udkommet i adskillige oplag og udgaver) Marianne Didriksen m.fl. (2009): AT-håndbogen. Systime Søren Kjørup (1999): Menneskevidenskaberne. Problemer og traditioner i humanioras videnskabsteori. Roskilde universitetsforlag (et bud på lærerens bog også for lærere, der underviser i samfunds- og naturvidenskabelige fag) Jerry Wellington og Jonathan Osborne (2001): Language and literacy in science education. Open University Press (meget anbefalelsesværdig, forskningsbaseret bog, der ud fra en vygotskyinspireret tilgang argumenterer for, at det at lære et fag er at lære et nyt sprog learning science means learning to talk the language of science bestemt også værd at læse, hvis man underviser i andre fag end de naturvidenskabelige) Peter Hobel - IFPR og Johannesskolen 19