Renoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt"

Transkript

1 Renoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt Erhvervs- og Byggestyrelsen, december 2009

2 Kolofon Titel: Renoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt Undertitel: Resume: Renoveringspuljen på 1,5 mia. kr. var åben for ansøgninger fra den 14. april 2009 til den 25. maj 2009, og gav husstande mulighed for tilskud til boligforbedringer. Renoveringspuljens formål var at styrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og at bidrage til en generel modernisering af bygningsmassen, herunder også energibesparelser. I "Renoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt" vurderes, hvordan renoveringspuljen har påvirket beskæftigelsen. Renoveringspuljen har fået mange husstande til at fremskynde renoveringsprojekter og andre til at igangsætte nye projekter. Beskæftigelseseffekten af puljen vurderes at være på personer i tredje kvartal og personer i fjerde kvartal 2009 i byggeerhvervene. Renoveringspuljen støttede i vidt omfang energivenlige renoveringsprojekter. To-tredjedele af projekterne omfattede således energivenlige materialer, især nye vinduer og døre. Udgiver: Erhvervs- og Byggestyrelsen Ansvarlig institution: Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter: Erhvervs- og Byggestyrelsen Sprog: Dansk Digital ISBN nr: Version: 1.0 Versionsdato: Publiceringsstandard nr.: Dataformater: html, pdf Udgiverkategori: Statslig Emneord: Renoveringspulje, beskæftigelseseffekt, effektmåling Copyright: Erhvervs- og Byggestyrelsen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Ansøgninger, tilskud og udbetalinger fra renoveringspuljen Håndværkernes og materialeproducenternes aktivitet med de støttede projekter Renoveringspuljens direkte aktivitetseffekt Konklusion Bilag

4 1. Indledning Økonomi- og erhvervsministeren har i marts 2009 redegjort for de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af renoveringspuljen i et svar til Folketingets Boligudvalg. 1 Redegørelsen var baseret på beregningsmæssige antagelser om størrelsen af de støttede renoveringsprojekter, fortrængning af andet privat forbrug, og om hvor stor en del af renoveringspuljen, der tilfalder projekter, som også vil være gennemført uden tilskud. Idet der nu foreligger oplysninger om de faktiske udbetalinger fra renoveringspuljen, er det muligt at skønne over den direkte beskæftigelseseffekt af renoveringspuljen baseret på oplysninger om udbetalinger fra puljen. Undersøgelsen ser imidlertid primært på den beskæftigelseseffekt, som puljen direkte har medført gennem de støttede renoveringsprojekter. Renoveringspuljen var åben for ansøgninger fra den 14. april 2009 til den 25. maj I begyndelsen af august var der givet støttetilsagn svarende til hele puljen på 1,5 mia. kr. Knap 60 procent af tilsagnene er nu udbetalt, fordi håndværkernes arbejde er færdigt. Det betyder, at man kan danne sig et skøn over aktivitetseffekten af puljen på forskellige tidspunkter. I denne rapport vurderes derfor den direkte aktivitetseffekt af puljen, (forstået som aktivitetsvirkningen i byggesektoren og den aktivitetsvirkning, byggeerhvervets øgede materialeefterspørgsel giver anledning til i andre erhverv) fra 2009 til 2012, bl.a. baseret på kendskabet til de faktiske udbetalinger til og med november 2009 samt antagelser om resterende udbetalinger. Ligeledes belyses, om renoveringerne har ført til bedre energistandard i boligerne. Den valgte beregningsmetode er baseret på oplysninger om tilsagn og faktiske udbetalinger fra puljen. Beregningen af beskæftigelseseffekten i undersøgelsen er partiel eller direkte, da den kun vedrører de konkrete støttede projekter. En række afledte effekter er ikke medregnet. Størrelsen af de afledte forbrugseffekter, der opstår, fordi de nye renoveringsprojekter fortrænger andet privatforbrug, er skønnet som en tilføjelse til de øvrige beregninger. I kapitel 2 beskrives en række faktiske forhold om puljen. I kapitel 3 beregnes beskæftigelsen knyttet til arbejdet med de støttede projekter, og i kapitel 4 beregnes puljens direkte beskæftigelseseffekt ved at tage hensyn til, at nogle af de støttede projekter ville have været gennemført selv uden støtten eller ville være blevet lavet på et andet tidspunkt. Kapitlet er baseret på en interviewundersøgelse blandt modtagere af tilskud, og der kan være en usikkerhed knyttet til svarene. Resultaterne fra interviewundersøgelsen er tidligere offentliggjort. 2 1 Se besvarelse af spørgsmål 34 ad L 166 stillet af Folketingets Boligudvalg den 25. marts Se Erhvervs- og Byggestyrelsen, "Effekter fra renoveringspuljen resultater fra en interviewundersøgelse" 4

5 2. Ansøgninger, tilskud og udbetalinger fra renoveringspuljen Renoveringspuljens formål var "at styrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren" og at "bidrage til en generel modernisering af bygningsmassen, herunder også energibesparelser" 3 Gennem renoveringspuljen kunne boligejere, andelshavere og lejere få tilskud til visse typer af boligforbedringer. Tilskudspuljen var på 1,5 mia. kr. og var åben for ansøgninger fra den 14. april 2009, til der var modtaget ansøgninger svarende til, at puljen på 1,5 mia. kr. kunne uddeles. Det skete den 25. maj Tilskuddene blev givet efter først-til-mølle-princippet og var på 40 procent af udgifter til arbejdslønninger, dog maksimalt kr., og 20 procent af omkostninger til energibesparende materialer, dog maksimalt kr. Interesserede husstande skulle søge om tilskud i Erhvervs- og Byggestyrelsen på baggrund af et konkret tilbud fra håndværkere. Når husstandene havde modtaget tilsagn, kunne de afgive ordre til håndværkerne. Når det praktiske arbejde var udført, kunne tilskuddet udbetales. Tilskuddet udbetaltes til håndværkerne, men kom husstandene til gode, fordi virksomhederne fraregnede tilskuddet i deres opkrævning hos husstandene. Erhvervs- og Byggestyrelsen, der administrerede puljen, modtog i alt godt ansøgninger. Godt ansøgninger blev afleveret første dag, puljen var åben, dvs. den 14. april 2009, jf. figur 1. Antallet af ansøgninger faldt drastisk de to efterfølgende dage og dernæst gradvist over de efterfølgende uger indtil syv uger efter åbningen af puljen. Puljen blev lukket den 25. maj 2009 (i syvende uge efter åbningen). 3 Se pressemeddelelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra den 17. marts 2009, 5

6 Figur 1. Modtagne ansøgninger fordelt på ugerne efter åbningen af puljen, gennemsnit pr. dag Antallet af ansøgninger var første dag Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, egne beregninger. Anm.: Alle godt ansøgninger er medtaget i figuren, uanset om der blev givet tilsagn eller ej. Langt de fleste ansøgninger var behandlet og tilsagn givet inden udgangen af juni måned 2009, jf. tabel 1. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var på knap to måneder. Husholdningerne kunne gå i gang med projekterne, efter tilsagnet var givet. Tabel 1. Fordeling af givne tilsagn på måned, procent af alle tilsagn April Maj Juni Juli Efter juli I alt Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, egne beregninger. Anm.: Kun ansøgninger, der har fået tilsagn, er medtaget i beregningerne. Ansøgninger med tal, der afviger meget fra det forventede (fx ekstremt store omkostninger), er udeladt. Når håndværkernes arbejde var afsluttet, kunne støtten udbetales. Tabel 2 viser fordelingen af udbetalte støttebeløb frem til den 27. november På den dato var tilskuddet udbetalt til 58 procent eller knap af de støtteberettigede projekter. 6

7 Tabel 2. Fordeling af støtteudbetalinger på udbetalingsmåned pr. 27/ , i procent Måned for udbetaling I alt Juni Juli August September Oktober November Endnu ikke udbetalt Tabellen viser, at mindst 10 procent af projekterne var færdige inden udgangen af juli 2009, og eftersom der i praksis går lidt tid, fra et projekt er færdigt, til støtten udbetales, er andelen reelt større. Mindst 58 procent af projekterne var således færdige den 27. november Feriemånederne har naturligvis påvirket aktivitetsmønstret. Den gennemsnitlige omkostning (håndværkerregning) ved boligrenoveringen var på knap kr., og det gennemsnitlige tilskud var på godt kr., jf. tabel 3. Tabel 3. Omkostninger til boligrenovering og tilsagn om tilskud, kr. pr. ansøgning i gennemsnit Omkostningskomponent Løn Materialer I alt Omkostninger (kr. pr. projekt) Tilskud (kr. pr. projekt) Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, egne beregninger. Anm.: Kun ansøgninger, der har fået tilsagn, er medtaget i beregningerne. Ansøgninger med tal, der afviger meget fra det forventede (fx ekstremt store omkostninger), er udeladt. I tabel 4a og 4b er vist, hvilke dele af boligen, der er omfattet af renoveringsprojekterne, og om der har været søgt tilskud til energibesparende materialer. Hovedparten af renoveringerne omfattede vinduer, døre eller tag, og to-tredjedel af renoveringerne omfattede energibesparende materialer. Reparation af vinduer skete således i 49 procent af projekterne og isolation af tag i 23 procent af projekterne. I 17 procent af projekterne forbedredes varmeanlæggene (de fire sidste rækker i tabel 4b). Relativt få renoveringer omfattede indvendige forbedringer, der ikke har med centralvarmeanlægget at gøre. Dog fik 12 procent af husstandene tilsagn om tilskud til bedre køkken eller bad og 10 procent til gulvarbejder. 7

8 Tabel 4a. Arten af boligrenoveringer (evt. flere), som projekterne omfatter Art Procent * Ydre rammer 76 Herunder Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, tagrender og afløb 23 Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas 49 Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv. 19 Reparation, maling og isolering af ydervægge 12 Forbedringer af boligers tilgængelighed for handicappede <½ Fornyelse eller etablering af dræn 1 Radonsikring <½ Installation af solfangere og solceller 3 Indre rammer 37 Herunder Reparation eller fornyelse af køkken eller bad 12 Gulvarbejder 10 Brandsikring, fx nettilsluttede røgalarmer <½ Installation eller forbedring af ventilation 4 Installation eller forbedring af vand- og afløbsinstallationer 5 Reparation eller fornyelse af elinstallationer 3 Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits 2 Rep./udsk. af olie-/gasfyr og varmeanlæg, instal./udsk. af varmestyringsanlæg 13 Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, dog ikke til køling 3 Maler- og tapetseringsarbejder 3 Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, egne beregninger. Anm.: Kun ansøgninger, der har fået tilsagn, er medtaget i beregningerne. Ansøgninger med tal, der afviger meget fra det forventede (fx ekstremt store omkostninger), er udeladt. * Procenttallene summer ikke til 100, fordi et projekt kan omfatte flere typer renovering. Tabel 4b. Projekter, der omfatter energivenlige materialer (evt. flere arter) Art Procent * I alt 66 Herunder Vinduer og terassedøre med glas 50 Ventilation med varmegenvinding 2 Fjernvarmeunits 2 Olie- og gaskedler samt jordvarmepumper 12 Solfangere og solceller 3 Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, egne beregninger. Anm.: Kun ansøgninger, der har fået tilsagn, er medtaget i beregningerne. Ansøgninger med tal, der afviger meget fra det forventede (fx ekstremt store omkostninger), er udeladt. * Hvert projekt kan omfatte flere arter renovering, og procenttallene summer derfor ikke til totalen. Det tyder således på, at en stor del af boligforbedringerne har mindsket boligens energibehov, hvilket underbygger resultatet i den tidligere omtalte interviewundersøgelse, hvor 64 procent af familierne, der fik tilskud, sagde, at et ønske om energibesparelser var en årsag til renoveringen, og endnu flere forventede fald i energiforbruget som følge af renoveringen (se fodnote 2, side 4). 8

9 3. Håndværkernes og materialeproducenternes aktivitet med de støttede projekter I afsnittet er vurderet, hvornår håndværkernes arbejde med de støttede projekter foretages. Vurderingen er vanskelig, fordi det kun vides, at arbejdet er foretaget mellem tidspunktet for tilsagn og tidspunktet for udbetaling af støtte, og fordi der pr. 27. november 2009 kun er udbetalt støtte for 58 procent af tilsagnene. Det kan antages, at støtten udbetales en måned efter, at et projekt er afsluttet 4, og tabel 2 kan derfor bruges til at skønne over aktiviteten med projekterne frem til oktober 5. For den del af projekterne, hvor støtten ikke er udbetalt, er antaget, at aktiviteten fra seneste belyste måned fortsættes, indtil alle projekter er færdige, hvilket i så fald sker tidligt i februar Den samlede skønnede fordeling af, hvornår de støttede arbejder foretages, er vist i tabel 5. Tabel 5. Antaget fordeling af det faktiske arbejde på måneder Måned Procent April 0 Maj 2 Juni 8 Juli 7 August 12 September 17 Oktober 13 November 13 December 13 Januar 13 Februar 2 Fordelingen i tabel 5 er ganske vist usikker, men skal dog ses i lyset af, at arbejdet ifølge støttereglerne skal udføres senest 6 måneder efter, at der er givet tilsagn. Hvis arbejdet udføres netop 6 måneder efter tilsagnet er givet, viser tabel 1, at der vil blive udført 17 procent af projekterne i januar og kun lidt derefter. Aktiviteten hos håndværkerne vil derfor næppe strække sig over en væsentligt længere periode end vist i tabel 5. Aktiviteten udtrykt i beskæftigelse og fordelt på måneder findes med udgangspunkt i den samlede puljes størrelse og procentfordelingen i tabel 5. Omregningen sker i en række trin og med en række faktorer, der er opsummeret i tabel 6. 4 I følge støttereglerne skal anmodning om udbetaling af støtten foretages senest to måneder efter, at arbejdet er afsluttet. 5 Andelen af projekter gennemført i oktober er antaget at være 13 procent svarende til de 12 procent udbetalte tilsagn i november, jf. tabel 2, korrigeret for de to sidste arbejdsdage i november. 9

10 Erfaringer fra tidligere tilskudsordninger viser, at det må forventes, at nogle ansøgere frafalder deres tilsagn, og at der ikke bliver udbetalt det fulde tilsagnsbeløbet til alle ansøgninger. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre omfanget af uforbrugte midler i renoveringspuljen. Der kan konstateres bortfald af tilsagn i størrelsesordenen 80 mio. kr. Det reelle mindreforbrug kan dog først opgøres, når de sidste udbetalinger er sket, hvilket formentlig bliver sidst på foråret Fra det samlede faktiske støttebeløb kan husholdningernes samlede håndværkerregning beregnes til ca. 7 ½ mia. kr., fordi forholdet mellem tilskud og håndværkerregninger kan skønnes ud fra oplysningerne om tilskud og regninger i husholdningernes ansøgninger. Fra den samlede omsætning på 7 ½ mia. kr. hos håndværkerne kan den samlede beskæftigelse hos håndværkerne beregnes, fordi forholdet mellem omsætning og beskæftigelse kendes fra Danmarks Statistiks nationalregnskab. Ligeledes kan man ud fra nationalregnskabets såkaldte input-output tabeller beregne, hvor mange der ansættes hos fx byggematerialeproducenter, hver gang der ansættes en håndværker til reparation af boliger. Derved kan den samlede beskæftigelse, der umiddelbart er knyttet til de støttede projekter, beregnes. Det skal ikke forveksles med puljens effekt, jf. næste kapitel. Når der i beregningerne benyttes overordnet nationalregnskabsstatistik, antages, at de støttede projekter ligner gennemsnitlige renoveringsprojekter. Tabel 6. Omregning fra puljens størrelse til beskæftigelse Puljens størrelse 1,50 mia. kr. Faktiske tilsagn om støtte 1,37 mia. kr. Omregningsfaktor fra tilskud til håndværkerregninger Faktor 5,45 1 Samlet omsætning hos håndværkere (inkl. moms) 7,48 mia. kr. Faktor 13,14 2 Omregningsfaktor fra omsætning til månedlig beskæftigelse blandt håndværkere Samlet håndværkerbeskæftigelse måneder Faktor for beskæftigelse i andre erhverv pr. beskæftiget håndværker 0,32 3 Samlet beskæftigelse i andre erhverv måneder Beskæftigelse i alt ca måneder eller ca år Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, og Danmarks Statistik. Egne beregninger. 1 Se bilag 1a. 2 Faktoren er beregnet som følger: Fra nationalregnskabet vides, at forholdet mellem omsætning (produktionsværdi) og beskæftigelse i reparationserhvervet i 2005 var på 1,57 (59,3 mia. kr. i forhold til beskæftigede). Omsætningen på 59,3 mia. kr. er målt i 2005-priser ekskl. moms, mens omsætningstallet i tabellen er i aktuelle priser inkl. moms. Derfor skal faktoren korrigeres (nedad) for prisstigningen siden 2005 (15 procent i følge byggeomkostningsindekset) og med en momsfaktor på 1,25. Endelig skal der ganges med 12 for at komme fra års- til månedsniveau. 3 Forholdet mellem beskæftigelse i reparationserhvervet og andre erhverv er beregnet ud fra Danmarks Statistiks opgørelser af direkte og indirekte beskæftigelsesindhold i reparationsydelser, se Danish Input-Output Tables and Analyses 2007, side 86, på 10

11 Som nævnt er mindst 58 procent af alle projekterne afsluttet, og dermed har håndværkere og ansatte hos materialeleverandører mv. allerede nu været beskæftiget med de støttede projekter i, hvad der svarer til 0,58* = måneders beskæftigelse eller ca beskæftigede på årsniveau. Fordelingen på måneder af den samlede beskæftigelse på ca måneder er vist i figur 2. Fordelingen er baseret på tabel 5, og figuren viser fx, at knap håndværkere og ansatte i materialeproducerende erhverv var beskæftiget med de støttede projekter i september, og knap var beskæftiget fra oktober 2009 til januar Figur 2. Beregnet beskæftigelse med de støttede renoveringsprojekter * 2011* 2010* December November Oktober September August Juli Juni Maj Åbning, april Marts Februar Januar, 2009 * For viser figuren den gennemsnitlige beskæftigelse i årets måneder, for 2012 dog kun for første halvdel af året. 11

12 4. Renoveringspuljens direkte aktivitetseffekt Puljens effekt på beskæftigelsen fremgår naturligvis ikke af foregående afsnit, bl.a. fordi der er set bort fra, at en del af renoveringsprojekterne ville være lavet uden tilskud. I dette afsnit beregnes derfor, hvordan husstandene ville have beskæftiget håndværkere, hvis puljen ikke havde eksisteret. Til beregningen af den hypotetiske beskæftigelse på projekterne, deles husstandene op i fire grupper, og for hver gruppe skønnes, hvornår håndværkerne ville have været sat i beskæftigelse. Detaljerne i beregningerne er beskrevet i bilag 2. Beregningerne er i høj grad baseret på resultaterne fra den spørgeskemaundersøgelse, der er henvist til i fodnote 2, side 4. Udsatte projekter udgør 11 procent af projekterne. Renoveringspuljen blev første gang omtalt i medierne på den 21. februar Fra den dato og frem til puljens åbning kan husholdninger have udskudt deres ordrer til håndværkerne for at få del i tilskuddene. Det gjorde 11 procent af de støttede husholdninger. Uden tilskud ville disse projekter være foretaget tidligt i året, de første allerede i februar Fremskudte projekter udgør 60 procent af projekterne. På grund af tilskudsmuligheden fremskød familierne projekter, som de havde overvejet i nogen tid. Uden tilskud ville beskæftigelsen med disse projekter være gennemført frem til midten af For de 19 procent neutrale projekter havde tilskudsmuligheden ikke betydning for, hvornår projekterne blev foretaget. Beskæftigelsen med disse projekter ville derfor ske med samme tidsprofil som i figur 2 og tabel 5. For de 10 procent nye projekter ville projekterne slet ikke være blevet foretaget, hvis tilskudsmuligheden ikke havde eksisteret. Figur 3 viser den samlede beregning af, hvordan beskæftigelsen med renoveringsprojekterne ville have været, hvis der ikke havde været tilskud. For eksempel viser figuren, at ca personer ville have været beskæftiget med projekterne fra september til december 2009, hvis puljen ikke havde eksisteret. 12

13 Figur 3. Beregnet beskæftigelse med projekter, hvis puljen ikke havde eksisteret * 2011* 2010* December November Oktober September August Juli Juni Maj Åbning, april Marts Annoncering Januar, 2009 * For viser figuren den gennemsnitlige beskæftigelse i årets måneder, for 2012 dog kun for første halvdel af året. Effekten af puljen kan nu beregnes som forskellen mellem beskæftigelsen vist i hhv. figur 2 og figur 3. Dog er der ikke regnet med en omregningsfaktor fra tilskud til håndværkerregninger på 5,45 (jf. tabel 6), men kun på 4,95. Det skyldes, at det antages, at det kun er husholdninger med projekter, hvor tilskudsprocenten er over 10, der påvirkes af tilskuddet. Se uddybning i bilag 1b. I figur 4 og tabel 7 er effekten vist, dog på kvartalsbasis. I første og til dels andet kvartal 2009 havde puljen en negativ effekt, fordi ordrer blev udskudt. Beskæftigelseseffekten er beregnet til personer i tredje kvartal og personer i fjerde kvartal Der er en negativ effekt fra andet kvartal Denne negative effekt er beregnet til personer i andet kvartal 2010 og vil aftage gradvist frem til andet kvartal Effekten skyldes som nævnt, at fremskudte projekter jo ikke gennemføres to gange. 13

14 Figur 4. Beregnet beskæftigelseseffekt som følge af renoveringspuljen, personer pr. kvartal, februar 2009 juni * 2011* 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 2010, 1. kvt. 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 2009, 1. kvt. * For viser figuren den gennemsnitlige beskæftigelse i årets kvartaler, for 2012 dog kun for første halvdel af året. Tabel 7. Beskæftigelseseffekt af renoveringspuljen Beskæftigelse hos udførende byggevirksomheder Andre erhverv I alt * Type renoveringsprojekt Udsatte Neutrale Nye Fremskudte I alt * 2009, 1. kvt kvt kvt kvt , 1. kvt kvt kvt kvt , gns. pr. kvt , gns. pr. kvt. i 1. og 2. kvt * Tallene kan afvige fra rækkesummen pga. afrunding. 14

15 Den præcise beregning af, i hvilke måneder og kvartaler renoveringsaktiviteten forekommer, er naturligvis usikker. Kvalitativt beskriver beregningerne dog formentlig effekten ganske godt: Udskudte projekter og behandlingen af ansøgninger betyder en negativ effekt, der varer til et stykke tid efter åbningen af puljen. Over en relativt kort periode blev de fleste tilsagn givet, projekterne blev gradvist sat i gang, og der kan derfor forventes en kraftig, midlertidig effekt, der omtrent forløber hen over andet halvår af 2009 og lidt ind i Effekten klinger i al væsentlighed af omkring årsskiftet. Da mange projekter blev fremskudt, vil der være en negativ effekt fra næste år. Regnet sammen over hele perioden fra første kvartal 2009 til andet kvartal 2012 svarer beskæftigelseseffekten til beskæftigede personer på årsbasis 6, men beskæftigelseseffekten er som nævnt positiv i nogle perioder og negativ i andre. Effekten skyldes, at 10 procent af projekterne er nye, og at projekterne er blevet udvidet som følge af puljen med i gennemsnit 8,4 procent. Afledte samfundsøkonomiske effekter af renoveringspuljen De samlede investeringsomkostninger i forbindelse med puljen kan ikke betragtes som puljens aktivitetseffekt. Dels ville en del af de renoveringsprojekter, der har opnået tilskud, være gennemført uden tilskud. Dels vil husholdningernes udgifter til renoveringsprojekter fortrænge andre aktivitetsskabende udgifter i husholdningerne. Omfanget af projekter, som også ville være gennemført uden tilskud Omkring 10 procent af tilskuddene fra renoveringspuljen er tilgået helt nye projekter, som ikke ville være iværksat uden tilskudsmuligheden, jf. Erhvervs- og Byggestyrelsen, Effekter fra renoveringspuljen resultater fra en interviewundersøgelse. Disse nye projekter vil have en nettovirkning på aktiviteten i byggeriet. Dermed er op imod 90 procent af tilskuddet fra renoveringspuljen tilfaldet projekter, som enten ville være gennemført under alle omstændigheder (30 procent), eller som er fremrykket til 2009 og 2010 (60 procent). Disse projekter vil i udgangspunktet ikke have en nettovirkning på aktiviteten ud over en fremrykningseffekt. Der er dog medregnet en vis positiv beskæftigelseseffekt fra disse projekter, idet projekterne er udvidet (med skønsmæssigt ca. 8 procent) i forhold til det oprindeligt planlagte. Nettovirkningen af tilskud til projekter, der også ville være gennemført uden tilskud, begrænser sig til aktivitetseffekten af den forøgelse af husholdningernes budget, som tilskuddet medfører. Nettovirkningen svarer således til forbrugskvoten af det udbetalte tilskud. Fortrængningseffekt Når husholdningerne iværksætter nye renoveringsprojekter, vil der ske en vis fortrængning af andet privatforbrug. Dette skyldes, at en del af renoveringsprojekterne 6 Tallet fremkommer fra sidste kolonne i tabel 7 som gennemsnittet af kvartalerne i gennemsnittet af kvartalerne i tallet for halvdelen af tallet for 2012 (kun effekt til andet kvartal). 15

16 finansieres ud af husholdningernes løbende budget, og det vil isoleret set have en negativ beskæftigelsesvirkning. I beregningerne er lagt til grund, at mellem 40 og 60 procent af husholdningernes omkostninger fortrænger andet forbrug på kort sigt. Set over en længere tidshorisont vil der ske en fuld fortrængning af andet privat forbrug. Når der tages hensyn til denne fortrængning af andet privat forbrug, er den afledte aktivitetsvirkning af renoveringspuljen i andet halvår af 2009 i størrelsesordenen beskæftigede. Denne aktivitetseffekt er fortrinsvis en fremrykningseffekt fra 2010, og set over tre år er beskæftigelseseffekten 700 til beskæftigede, når fortrængningseffekten medregnes. Der vil endvidere være en række øvrige afledte effekter på samfundsøkonomien, som ikke er indregnet i ovenstående. Eksempelvis er der ikke taget højde for den negative effekt som følger af, at de offentlige udgifter på 1,5 mia. kr. senere vil indebære en opstramning af finanspolitikken. Den samfundsøkonomiske nettovirkning på beskæftigelsen kan derfor være mindre end opgjort ovenfor. 16

17 5. Konklusion Økonomi- og erhvervsministeren har i marts 2009 redegjort for de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af renoveringspuljen i et svar til Folketingets Boligudvalg. Redegørelsen var baseret på beregningsmæssige antagelser om størrelsen af de støttede renoveringsprojekter, fortrængning af andet privat forbrug, og om hvor stor en del af renoveringspuljen, der tilfalder projekter, som også vil være gennemført uden tilskud. Undersøgelsen i denne rapport ser alene på den direkte eller 'partielle' effekt, som puljen har medført gennem de støttede renoveringsprojekter. Skønnet over den partielle beskæftigelseseffekt er baseret på de oplysninger om de faktiske udbetalinger fra renoveringspuljen, der nu findes, såvel som på resultaterne fra en tidligere gennemført interviewundersøgelse blandt modtagere af tilskud. Undersøgelsen viser, at renoveringspuljen havde en effekt på beskæftigelsen for byggehåndværkere og for materialebranchen ved at fremrykke projekter, som husholdningerne havde overvejet nogen tid. I tredje og fjerde kvartal 2009 skønnes puljen at have øget beskæftigelsen med hhv og personer, når der ses bort fra den afledte effekt i form af fortrængning af andet privatforbrug. Indregnes effekten fra fortrængning af andet forbrug, skønnes effekten at blive på personer i andet halvår af Derved har puljen bremset faldet i byggebeskæftigelsen gennem anden halvdel af Da husholdningernes fremrykkede projekter ikke udføres en gang til i 2010 eller 2011, vil puljen have en negativ effekt i disse år. Ligeledes havde puljen haft en negativ effekt i foråret 2009, fordi nogle husholdninger udsatte deres ordrer til håndværkerne, indtil puljen åbnede. Modstykket til beskæftigelseseffekten i andet halvår 2009 er således lavere beskæftigelse i første halvår af 2009 i størrelsesordenen personer og ligeledes lavere beskæftigelse i de efterfølgende år. Set over tre år giver puljen en positiv effekt på godt personer på årsniveau. Indregnes effekten fra fortrængning af andet forbrug, bliver effekten personer set over tre år. Omtrent to-tredjedele af renoveringerne omfattede støtteberettigede energivenlige materialer, og renoveringerne har derved forbedret energistandarden i boligerne. 17

18 Bilag Bilag 1. Faktorerne for omregning fra tilskud til samlet omsætning hos håndværkere Bilag 1a. Faktoren i tabel 6 Fra renoveringspuljens administrative dataregistre kendes de tilskudsberettigede håndværkerregninger til hvert projekt. For de projekter, hvor der ikke blot blev søgt om løn, men også tilskud til materialer, kan den samlede håndværkerregning opgøres. For disse projekter var håndværkerregningerne 4,71 gange så store som tilskuddet. For projekter, hvor der kun blev søgt om tilskud til løn, men ikke til materialer, kendes materialeudgifterne ikke. Det skønnes derfor, at forholdet mellem samlede udgifter og udgifter til løn svarer til forholdet mellem produktionsværdi og bruttoværditilvækst i hele renoveringserhvervet. Dette forhold er på 1,78 (Danmarks Statistik, nationalregnskabet, 2005). Fra puljens data vides, at forholdet mellem tilskud og løn er på 4,14. For at vægte tallene sammen til den samlede faktor på 5,45 i tabel 6 skal forholdet mellem tilskud til projekter med og uden tilskudsberettigede materialer kendes. Det fremgår af tabel B2. Tabel B2. Fordeling af tilskud på typer af projekter Antal sager Pct. af alle Projekter med tilskudsberettigede materialer Projekter uden tilskudsberettigede materialer Gns. tilskudsstørrelse Fordeling korrigeret for tilskudsstørrelse 65 % kr. 72 % 35 % kr. 28 % Faktoren på 5,45 fremkommer derefter som 0,72*4,71 + 0,28*4,14*1,78 = 5,45. Bilag 1b. Faktorerne til beregning af beskæftigelseseffekter i kapitel 4 I beregninger af beskæftigelseseffekter i kapitel 4 skal der imidlertid bruges en lidt anden faktor end 5,45. Det skyldes, at det antageligt kun var de mindre projekter, hvor tilskuddet udgør en væsentlig del af de samlede udgifter, der var påvirket af tilskudsmuligheden. Som grænse for "mindre" projekter er valgt projekter, hvor omkostningerne er op til 10 gange det maksimale tilskud (således at tilskudsprocenten er mindst 10), dvs kr. for projekter med tilskudsberettigede materialer og kr. for projekter uden tilskudsberettigede materialer. Disse grænser påvirker forholdet mellem tilskud og omkostninger. Således ændres faktoren på 4,71 (jf. ovenfor) til 4,40, og faktoren på 4,14 ændres til 3,58. Den anvendte faktor i kapitel 4 er 0,72*4,40 + 0,28*3,58*1,78 = 4,95 18

19 Hvis man i stedet forestillede sig, at det kun var projekter under , eller kr. for projekter hhv. med og uden tilskudsberettigede materialer (dvs. tilskudsprocenten er mindst 20, svarende til den maksimale tilskudsprocent for materialer), ville omregningsfaktorerne være hhv. 3,92 og 2,95. Omregningsfaktoren ville så være 0,72*3,92 + 0,28* 2,95*1,78 = 4,29 eller 13 procent under den anvendte faktor på 4,95. Beskæftigelseseffekterne beregnet i afsnit 4 ville blive tilsvarende mindre. Bilag 2. Beregning af beskæftigelse, hvis puljen ikke havde eksisteret Tabel B1 viser, hvilke antagelser der er gjort for at beregne beskæftigelsen, hvis tilskudsmuligheden ikke havde eksisteret. Tabel B1. Antagelser bag beregning af beskæftigelse, hvis puljen ikke havde eksisteret Gruppe af støttede projekter Andel (pct.)* Puljens effekt på de pågældende husholdningers beslutning Hvornår ville ordren være afgivet til håndværkere, hvis puljen ikke havde eksisteret? Udsatte 11 Husstandene holdt ordren til håndværkerne tilbage, da de hørte om renoveringspuljen, inden den var endeligt etableret. Husstandene ville have afgivet ordren til håndværkerne mellem den 21/2 og 13/ Konkret er antaget, at 50 % af ordrerne ville være afgivet i hhv. februar og marts Det er yderligere antaget, at 1/4 af det praktiske arbejde ville være udført i hver af de 4 måneder, der følger efter ordren. Neutrale 19 Tilskudsmuligheden havde ikke betydning for beslutning om eller timing af boligrenoveringen. Nye 10 Tilskudsmuligheden var afgørende for, at boligforbedringen overhovedet blev besluttet. Det er antaget, at arbejdet med projekterne ville være foretaget på samme tidspunkt, som det faktisk sker, dvs. med samme tidsprofil som i tabel 5. Irrelevant ordre ville ikke være afgivet...fortsættes 19

20 .. fortsat Fremskudte 60 For tilskudsmodtagerne betød tilskuddet, at projektet blev fremskyndet. Husstandene ville have afgivet ordrer til håndværkerne efter den 14/ % ville have afgivet ordrer inden for et halvt år, 30 % har fremskudt ordren et halvt til 1 år, 35 % mellem 1 og 2 år, og 10 % mellem 2 og 3 år.* Det er yderligere antaget, at 1/4 af det praktiske arbejde ville være udført i hver af de 4 måneder, der følger efter ordren. * Fordelingen kendes fra publikationen, omtalt i fodnote 2, side 4. Der er i interviewundersøgelsen (jf. fodnote 2, side 4) spurgt, om puljen påvirkede tidspunktet for ordreafgivelse, snarere end det faktiske arbejde. Det kan derfor godt tænkes, at behandlingen af tilskudsansøgningen har betydet, at det faktiske arbejde blev forskubbet lidt. Ud fra tabel B1 kan det beregnes, hvornår projekterne ville have forekommet. Niveauet for beskæftigelsen er imidlertid også påvirket af, at nogle projekter blev udvidet pga. støttemuligheden. I gennemsnit var projekterne skønsmæssigt udvidet med 8,4 procent (se henvisning i fodnote 2, side 4). På baggrund af disse antagelser kan den hypotetiske beskæftigelse beregnes, jf. figur B1. Udsatte projekter ville have været foretaget i den første del af året. Neutrale projekter ville især have været udført midt på året, og fremskudte projekter ville have været udført i den sidste del af året eller i

21 Figur B1. Beregnet hypotetisk beskæftigelse med projekter i fravær af renoveringspuljen, i alt og fordelt på grupper * 2011* 2010* December November Oktober September August Juli Juni Maj Åbning, april Marts Annoncering Januar, 2009 I alt Fremskudte Neutrale Udsatte * For viser figuren den gennemsnitlige beskæftigelse i årets kvartaler, for 2012 dog kun for første halvdel af året. 21

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Baggrund På baggrund af den nuværende økonomiske situation er det

Læs mere

Cirkulært nr. 461/ 18.03.2009 Erhvervsforhold

Cirkulært nr. 461/ 18.03.2009 Erhvervsforhold Cirkulært nr. 461/ 18.03.2009 Erhvervsforhold EMNEGRUPPE 3 Tilskud til renoverings- og forbedringsarbejder Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Jan Alstrøm tlf. 72 16 02 32, Ib Mechlenborg

Læs mere

Bekendtgørelse om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger

Bekendtgørelse om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger BEK nr 281 af 07/04/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 09/00825

Læs mere

Ændring af BoligJobordningen

Ændring af BoligJobordningen - 1 Ændring af BoligJobordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der er som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter til serviceydelser i hjemmet. Fra 1. juni 2011 har

Læs mere

Forslag. Lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger

Forslag. Lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin. Fremsat den 18. marts 2009 af økonomi og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til

Læs mere

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Trænger dit køkken til en ny bordplade, dine træer til en kærlig beskæring eller mangler du en babysitter - så er håndværkerfradraget lige noget for dig. Håndværkerfradraget

Læs mere

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, har modtaget Kolding Kommunes anmodning om at forhåndsgodkende en påtænkt

Læs mere

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag Liste over service og vedligeholdelse med fradrag Her kan du se, hvilke ydelser med servicefradrag du kan få lavet i dit hjem af virksomheder og privatpersoner. A. Service i hjemmet (udført af en virksomhed

Læs mere

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag Liste over service og vedligeholdelse med fradrag Her kan du se, hvilke ydelser med servicefradrag du kan få lavet i dit hjem af virksomheder og privatpersoner. Det er kun arbejdsløn, som du kan få fradrag

Læs mere

FRADRAG FOR HÅNDVÆRKERUDGIFTER. SKAT har desuden sammenfattet de forhold, man skal være opmærksom på i følgende 4 trin:

FRADRAG FOR HÅNDVÆRKERUDGIFTER. SKAT har desuden sammenfattet de forhold, man skal være opmærksom på i følgende 4 trin: FRADRAG FOR HÅNDVÆRKERUDGIFTER Som opfølgning på vor tidligere orientering om fradrag for håndværkerudgifter (servicefradraget) er nedenfor anført den seneste oversigt fra SKAT over de udgifter, der er

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Servicefradrag. Ydelser dækket af servicefradraget. Udskrift af Servicefradrag. 27.07.2011 Side 1 af 6

Servicefradrag. Ydelser dækket af servicefradraget. Udskrift af Servicefradrag. 27.07.2011 Side 1 af 6 Servicefradrag Fra 1. juni 2011 kan du få servicefradrag for arbejdsløn på op til 15.000 kroner til service og vedligeholdelse på din bopæl. Du kan få fradraget i 2011, 2012 og 2013. Det skal der til for

Læs mere

Bekendtgørelse om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig

Bekendtgørelse om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig BEK nr 841 af 28/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0201248 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1030 af 01/09/2015 Bekendtgørelse

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

projektet. Ja, udgifterne skal være afholdt og betalt i projektperioden.

projektet. Ja, udgifterne skal være afholdt og betalt i projektperioden. Spørgsmål og svar om miljø- og naturprojekter Spørgsmål Svar Udgifter i projektperioden Hvad er en Projektperioden er den periode, hvor projektet skal gennemføres. Projekter, der projektperiode? opnår

Læs mere

Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet

Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet Fradraget er betinget af, at Fradragets størrelse Fradragsordningen omfatter lønninger i forbindelse med følgende arbejder Personen ved indkomstårets udløb

Læs mere

Energirenovering blandt husejere

Energirenovering blandt husejere Energirenovering blandt husejere Spørgeskemaundersøgelse blandt husejere, sommeren 2013 Energirenovering blandt husejere 1. august 2013 side 2/7 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens målgruppe... 3 Boligernes

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Undertitel: Resume:

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til elbusser

Bekendtgørelse om tilskud til elbusser BEK nr 1184 af 14/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi,- Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-4819

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Ny grøn Bolig-Job-ordning

Ny grøn Bolig-Job-ordning - 1 Ny grøn Bolig-Job-ordning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Blandt Venstres valgløfter var et tilsagn om at genindføre BoligJobordningen, der ellers var ophørt med udgangen af 2014. Et

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010 Kolofon Titel: Omfanger af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Undertitel: Resume: Rapporten

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Teknisk note nr. 7. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet i samarbejde mellem Christian Scheuer, Søren Pedersen og Søren Brodersen

Teknisk note nr. 7. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet i samarbejde mellem Christian Scheuer, Søren Pedersen og Søren Brodersen Teknisk note nr 7 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS undersøgelserne i november 2000 og juni 2001, som ligger til grund for Søren Brodersens artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, september

Læs mere

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Notat 17. august 2010 Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Dansk Byggeri foreslår en ordning til renovering og vedligeholdelse af boliger med følgende karakteristika:

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel

- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel BoligJobplan - Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel Danmark har en veludbygget offentlig sektor med et højt niveau for den offentlige service og de offentlige indkomstoverførsler.

Læs mere

Opretning af den kommunale bygningsmasse, Engstrandskolen. Projekt nr. 3153. Bevillingsansøgning 386473

Opretning af den kommunale bygningsmasse, Engstrandskolen. Projekt nr. 3153. Bevillingsansøgning 386473 Pkt.nr. 18 Opretning af den kommunale bygningsmasse, Engstrandskolen. Projekt nr. 3153. Bevillingsansøgning 386473 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget, at anbefale

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL. Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4.

RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL. Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4. «Lejer_Sel»«ejer_Afd» RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL Indholdsfortegnelse: Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4. Igangsætning/godkendelse af råderetssag.

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Vejledning til ansøgning om statstilskud til miljø- og energirigtige væksthuse i gartnerier

Vejledning til ansøgning om statstilskud til miljø- og energirigtige væksthuse i gartnerier Vejledning til ansøgning om statstilskud til miljø- og energirigtige væksthuse i gartnerier Marts 2015 Indledning Ansøgningsmaterialet til ansøgning om statstilskud til miljø- og energirigtige væksthuse

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v.

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 266 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. I medfør af tekstanmærkning

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v.

Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til strategiske partnerskaber for el, gas og brint til transport m.v. I medfør af tekstanmærkning nr. 115 ad 29.24.14 på finansloven for 2013, fastsættes: Tilskudsberettigede

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering af privat udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter i 2014 og 2015

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering af privat udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter i 2014 og 2015 Udkast til Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering af privat udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter i 2014 og 2015 I medfør af tekstanmærkning nr. 101 ad 14 på finansloven for 2014

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

Erhvers og Byggestyrelsen Renoveringspuljen

Erhvers og Byggestyrelsen Renoveringspuljen Erhvers og Byggestyrelsen Renoveringspuljen Karakteristik Renoveringspuljen er en tilskudsordning på i alt 1,5 mia. kr., baseret på en aftale mellem regeringspartierne V og K samt partierne DF og LA fra

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Tilsagn. Vækst via Ledelse. Fase 3 VIRKSOMHED

Tilsagn. Vækst via Ledelse. Fase 3 VIRKSOMHED Tilsagn Vækst via Ledelse Fase 3.. VIRKSOMHED 1 Vækst via Ledelse Virksomhedens stamdata Virksomhed: A/S ApS I/S Personligt Andet Kontaktperson CVR: NB! Se yderligere virksomhedsdata i Anmodning om deltagelse

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Malerfagets konjunkturundersøgelse 2. halvår 2015

Malerfagets konjunkturundersøgelse 2. halvår 2015 Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Positiv udvikling i malerfaget (side 2) Der har generelt været en positiv udvikling i malerfaget i første halvdel af. Således havde 39 % af virksomhederne stigende

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven Til lovforslag nr. L 95 Folketinget 2015-16 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. februar 2016 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Grøn boligjobordning i 2016 og 2017) 1 I

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000.

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Socialstatistik i Odense Kommune -. Nr. 3 Oktober 00 Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere af en række

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Totaludgiften til IT-Universitetet udgør hermed 428,1 mio. kr. (indeks 172,9).

Totaludgiften til IT-Universitetet udgør hermed 428,1 mio. kr. (indeks 172,9). Aktstykke nr. 80 Folketinget 2009-10 Afgjort den 22. oktober 2003 80 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 13. oktober 2009. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Juni 2013 VURDERING AF DEN UMIDDELBARE EFFEKT AF OLIEFYRSSKROTNINGSORDNINGEN

Juni 2013 VURDERING AF DEN UMIDDELBARE EFFEKT AF OLIEFYRSSKROTNINGSORDNINGEN Juni 213 VURDERING AF DEN UMIDDELBARE EFFEKT AF OLIEFYRSSKROTNINGSORDNINGEN ISBN Elektronisk udgave: 978-87-9371-14-8 1 Indledning og sammenfatning Tilskudsordningen skrot dit oliefyr gav boligejere mulighed

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri

Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri I medfør af tekstanmærkning nr. 101 ad 14 i finansloven for finansåret 2015 fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning 4. august 2009 Formål og baggrund Dette notat dokumenterer indholdet af DA s PersonaleomsætningsStatistik. Formålet med statistikken er at belyse

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere