Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Transkript

1 Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Forudsætninger Eksisterende forhold Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Indeklima Vedligeholdelse Forslag til tiltag Beskrivelse af tiltag Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Alternative forslag Summering

3 1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I den forbindelse energiscreenes alle kommunens skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag i på Søndervangsskolen. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv. disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer. Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 355 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret januar Figur 1: Luftfoto af skolen 3

4 2 Eksisterende forhold 4

5 Følgende arealer er oplyst af kommunen og indeholdt i projektet. Bygning Adresse Bygning uden Bygnings- Garage og Kælder er loft og kælder areal udhuse Skole og hal Søndervangsvej 3, 8450 Hammel Klimaskærm Bygningerne er udført i teglmursten. Det forventes ud fra byggeåret at bygningerne er hulmurisoleret. Tagene er efterisoleret i ca. år Ca. 25 % af vinduespartierne i bygningerne er udskiftet, resten er originale vinduer og ruder, som trænger til enten udskiftning eller renovering. Figur 2: Typisk klasselokale facade Figur 3: Renoveret facade Bygningerne kan betegnes som en tung konstruktion Brugsvandsinstallationer Alle klyngerne har deres egen varmtvandsproduktion som anvender fjernvarme som varmemedie. Cirkulationspumperne til det varme brugsvand er primært ældre pumper, som burde udskiftes af både vedligeholdelses- og energimæssige årsager. Der er enkelte cirkulationspumper der er udskiftet. 5

6 Figur 4: Varmtvandsproduktion klynge A Toiletterne er en blanding af et- og toskylstoiletter. I de fleste etskylstoiletter er der installeret vandbesparende indsatser. Blandingsbatterierne på håndvaskene på toiletterne er hovedsageligt togrebsblander. Figur 5: Togrebsblander på toilet Figur 6: Ombygget toilet Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i garage/teknikrummet placeret separat fra skolen, og fordeles herfra til de forskellige områder. Bygningerne er opvarmet med radiatorer. Der er monteret rumfølere i mange af klasselokalerne og motorventiler på radiatorerne. En del af ventilerne er af ældre dato, men der er ikke noget der tyder på at der er problemer med funktionaliteten af disse. Dog er der stadig radiatorer, der har manuelle radiatortermostater monteret. Hallerne er luftopvarmet. 6

7 Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne i de enkelte klynger. Der er stadig en del ældre pumper i varmesystemet, som burde udskiftes af både vedligeholdelses- og energimæssige årsager, dog er der udskiftet enkelte steder, det virker som om at der er udskiftet ved defekt. Motorventilerne er af forskellig alder, type og fabrikat. Figur 7: Shunt i klynge Figur 8: Ældre pumpe i varmesystem Generelt ser det ud til at varmerørene er rimeligt isoleret, men på ældre pumper og ventiler mv. mangler der dog generelt isolering Ventilationsinstallationer Hver klynge har mellem to og fire balancerede ventilationsanlæg. Hvert anlæg i klasselokaleklyngerne betjener ca. 4-5 lokaler. Alle anlæggene er fra omkring år 2000 og har roterende veksler. Anlæggene er koblet til CTS-anlægget, men har ingen form for behovsstyring Ventilationsanlæggene til hallerne fungerer også som opvarmningsanlæg. De har dog ikke mulighed for recirkulering. Der er udover de balancerede ventilationsanlæg nogle mindre udsugningsanlæg og en emhætte til køkkenet. 7

8 Figur 9: Standard ventilationsanlæg Figur 10: Ventilationsanlæg i sportshallen El-installationer inklusiv belysning I de fleste lokaler er belysningen 36 W T8-armaturer uden bevægelsessensorer. I enkelte lokaler er belysningen udskiftet til T5-armatuer. I hallerne er der bevægelsessensorer på belysningen. I omklædningsrummene er belysningen koblet på CTS-anlægget. Nødbelysningen er en blanding af forskellige skilte, dog har alle lysstofrør eller glødepære som belysningskilde. Udebelysningen er en blanding af standere og vægmonterede lamper. Standerne har natrium pærer og væglamperne sparepærer. Figur 11: Klasselokale Figur 12: Belysning i sportshallen Figur 13: Terrænbelysning Figur 14: Nødbelysning 8

9 Der er en del mindre køleskabe placeret i diverse lokaler rundt om i bygningerne. Der er rigtige mange stationære computer i klasselokalerne mv Køleanlæg Der er ingen køleanlæg på skolen Bygningsautomatik Det overordnede CTS-anlæg på skolen er et ældre nedslidt Honeywell anlæg. Det burde udskiftes at vedligeholdelsesmæssige årsager. Alle væsentlige ventilationsanlæg og varmekredse er koblet på anlægget. Der er rumstyring i rigtig mange lokaler. Figur 15: Oversigtsbilled CTS klynge Alternativ energi Der er ingen alternativ energianlæg på skolen. 2.2 Indeklima Der blev registret en del utætte døre og vinduer, som kan give anledning til trækgener. Det virker til at der er en fornuftig ventilation i de fleste lokaler. 9

10 Der mangler ventilation i stort set alle klasselokaler, primært fordi anlæggene er stoppet i skoletiden. Det samme er gældende på lærerværelset. Temperaturerne i en stor del af lokalerne virkede lave, ca C. Det skal dog bemærkes at skolen blev besigtiget et på en kold og blæsende dag. Dette kan betyde at varmeanlægget kan have svært ved at klare opvarmningskravet. Under inspektionen var det ikke muligt at foretage målinger af PCB, asbest eller radon, men grundet nogle af bygningernes alder kan det ikke udelukkes at dette kan forekomme. 2.3 Vedligeholdelse Der er stadig en del ældre døre og vinduer, som burde udskiftes til nye. Hvis vinduerne ikke udskiftes burde alle vinduerne gennemgås og renoveres, således at det sikres at de er funktionelle CTS-anlægget er nedslidt og burde udskiftes. Det må forventes at det eksisterende anlæg ikke kan services optimalt i løbet af nogle få år. Der er en stor del af etskylstoiletterne der af ældre dato, som af rengøringsmæssige årsager burde udskiftes. Der er ikke markante besparelser ved en udskiftning, da toiletterne er opbygget til toskyl. 10

11 3 Forslag til tiltag 11

12 3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år Klimaskærm Der udskiftes 720 vinduer. Derudover gennemgås tætningslisterne og dørpumperne i dørene i bygningen. Dørene i sportshallerne udskiftes til nye og lavenergi døre. Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Udskiftning af vinduer Varme: 72, Udskiftning af døre i sportshallen Varme: 3, Brugsvandsinstallationer Der udskiftes togrebsblandere på 50 toiletter til Gustavberg Nautica armaturer. Disse indstilles til en maks. temperatur på 35 ºC. Der udskiftes ældre etskylstoiletter til nye toskylstoiletter. Der udskiftes otte stk. cirkulationspumper til det varme brugsvand. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investeringen ligger under punkt udskiftning af pumper i kapitlet Varmeinstallation. Installation af nye håndvask armaturer Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 5,40 Vand: 78,20 Årlig besparelse [kr.] Udskiftning af toiletter Vand: 26, Varmeinstallationer Ældre og nedslidte motorventiler udskiftes til nye hurtigt reagerende SMG motorventiler. Dette gælder for både varmesystem, ventilation og varmt brugsvand. Derudover indreguleres varmesystemet så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Under dette punkt medregnes også en komplet udskiftning at CTS anlægget. 12

13 Der udskiftes 10 stk. pumper i varmesystemet. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. De steder der mangler teknisk isolering og det er rentabelt, efterisoleres så isolering lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler og pumper mv. på varmesystemet og det varme brugsvand. Udskiftning af motorventiler og indregulering af varmesystemet + nyt CTS Udskiftning af pumper varme, brugsvand og ventilation Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 44,65 El: 2,77 Årlig besparelse [kr.] El: 3, Teknisk isolering Varme: 3, Ventilationsinstallationer Ventilationsanlægget i sportshallen ændres fra opvarmningsanlæg til komfortventilation. Der installeres strålevarme og ventilatorerne i anlægget udskiftes til nye direkte drevne ventilatorer med EC- motorer. Der installeres CO 2 -styring til styring af luftmængden. Derudover optimeres der på temperaturer og driftstid. Det skal understreges at der ikke på nuværende tidspunkt er lavet statiske beregner på opsætningen af strålevarmen. Men det vil selvfølgelig blive udført inden montage. Ventilatorerne i 20 stk. ventilationsanlæggene der betjener klyngerne udskiftes til nye direkte drevne ventilatorer med EC- motorer og der optimeres på temperaturerne og luftmængder på CTS-anlægget. Ventilatorerne i ventilationsanlæggene, der betjener gymnastikhallen, udskiftes til nye direkte drevne ventilatorer med EC- motorer, og der installeres CO 2 - styring til styring af driftstid og luftmængde. Der optimeres på temperaturerne. Ventilatorerne i ventilationsanlæggene, der betjener omklædningsrummene, udskiftes til nye direkte drevne ventilatorer med EC- motorer og der installeres fugtstyring til styring af driftstid og luftmængde. Der udskiftes 24 stk. pumper til varmefladerne på ventilationsanlæggene. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investeringen ligger under punkt udskiftning af pumper i kapitlet Varmeinstallation. 13

14 Installation af strålevarme og ombygning af ventilationsanlæg i sportshallen Udskiftning af ventilatorer i ventilationsanlæggene i klyngerne Udskiftning af ventilatorer og installation af CO 2-styring i gymnastikhallen Udskiftning af ventilatorer og installation af fugtstyring i omklædningsrummene Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 50,26 El: 30,88 Varme: 22,42 El: 12,04 Varme: 2,72 El: 3,37 Varme: 4,64 El: 2,85 Årlig besparelse [kr.] El-installationer inklusiv belysning T8-belysningen i klasselokalerne og lignede lokaler i klyngerne 1,2,3,6,7 og 12 udskiftes til nye T5-armaturer, og der installeres bevægelsessensorer på belysningen. Det sikres, at belysningsniveauet efter udskiftningerne overholder kravene i DS700 eller som minimum giver den samme lysstyrke som den eksisterende belysning. Efterløbstiden på bevægelsessensorerne sættes til 5 min. Der installeres bevægelsessensor på belysningen i fællesrumsarealerne i klyngerne 1,2,3,6,7 og 12. Efterløbstiden på bevægelsessensorerne sættes til 5 min. Der installeres bevægelsessensorer på belysningen i gangarealerne på skolen. Efterløbstiden på bevægelsessensorerne sættes til 5 min. Der installeres bevægelsessensorer på belysningen i lærerværelset, kopirum og SFO-kontor. Efterløbstiden på bevægelsessensorerne sættes til 5 min. Der installeres bevægelsessensor på belysningen i de faglokaler, hvor der ikke allerede er installeret bevægelsessenorer. Efterløbstiden på bevægelsessensorerne sættes til 5 min. Der installeres bevægelsessensorer på belysningen i omklædningsrum, depoter og redskabsrum ved hallerne. Efterløbstiden på bevægelsessensorerne sættes til 5 min. T8-belysningen i de to haller udskiftes til nye T5-armaturer og eksisterende bevægelsessensorer på belysningen bibeholdes. Det sikres, at belysningsniveauet efter udskiftningerne overholder kravene i DS700 eller som minimum giver den samme lysstyrke som den eksisterende belysning. Efterløbstiden på bevægelsessensorerne sættes til 5 min. Der udskiftes 40 stk. nødbelysningsskilte til LED skilte. Hovederne på udendørsbelysningsstanderne udskiftes til nye energieffektive, enten LED eller kompaktrørshoveder. 14

15 Der udskiftes fem køleskabe i bygningerne. Der udskiftes til minimum A + køleskabe. Det bestræbes, at finde køleskabe i samme størrelse som de eksisterende. Der installeres ur på kaffemaskiner og automater. Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Belysning El: 34, Udskiftning af nødbelysning Udskiftning af udebelysning Udskiftning af køleskabe Ur på kaffemaskiner El: 1, El: 3, El: 1, El: 0, Køleanlæg Ingen tiltag Bygningsautomatik Det eksisterende CTS anlæg udskiftes til et komplet nyt anlæg, hvori alle varmeanlæg, ventilationsanlæg og varmt brugsvand indgår. Besparelsen er regnet under kapitlet varmeinstallationer. Der optimeres på temperatur og driftstider på varmeanlægget. Der optimeres så der så vidt muligt opnås optimale temperaturer for undervisning og energiforbrug. Der optimeres temperaturer og driftstider Besparelserne ligger under punktet Ventilationsanlæg Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 3.2 Alternative forslag Ingen alternative forslag. 15

16 4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag Årlig besparelse Varme: 209 MWh El: 97 MWh Vand: 104 m 3 Økonomisk årlig besparelse kr. Simpel tilbagebetalingstid 41,0 år Anlægsinvestering kr. CO 2 reduktion 114,7 ton 16