Notat om bemærkninger til klimatilpasningsplan

Transkript

1 Notat om bemærkninger til klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplanen har været i offentlig høring fra den 5. februar 2014 til den 2. april Der er indkommet 4 høringssvar: 1. Solvejg Reeh, 7. marts Nærum Grundejerforening, v. Finn Kræmer, 22. marts Trørød Grundejerforening, v. Suzanne Gravesen, 24. marts Naturstyrelsen, 2. april april 2014 Teknik og Miljø Natur, Park og Miljø Tlf nc@rudersdal.dk Høringssvarene er gengivet nedenfor og for hvert høringsvar er der i umiddelbar forlængelse af høringssvaret udarbejdet en sammenfatning af høringssvaret og Forvaltningens kommentarer og vurdering af høringssvaret. 1. Solvejg Reeh, 7. marts 2014 Angående klimaplanen. Der er intet nævnt om bevarelse af Ruderdals mange gamle træer i den nye Klimaplan. Det er kendt at træerne er med til at sænke grundvandsspejlet. Jeg kan nævne at på teglværksvej i Birkerød har det lavest beliggende hus et meget stort piletræ, som meget vel kan være ca 60år gammelt. Ved det sidst store skybrud/regnvejr var der oversvømmelse- /indtrængen af vand i nabohusene, men ikke i huset med det store piletræ og som var det lavest beliggende hus. Jeg mener at vide, at et gammelt bøgetræ (60år gammelt) fordamper mere end 200liter vand om dagen. Et piletræ fordamper meget mere, og jeg mener det er optil 800liter om dagen. Rudersdal Kommune kunne for en billig penge formindske risikoen for vandskader ved skybrud ved at lave en tilføjelse til klimaplanen, som beskytter områderne gamle træer, fx. ved at hæve tålegrænsen for skygge. Dette har flere andre kommuner gjort, fx Frederiksberg kommune og Bagsværd, som må være Gladsakse Kommune. At man i klimaplanen beskytter de gamle træer har også en stor betydning for Rudersdals Kommune æstetiske karakter og for fuglelivets diversitet. Jeg håber, ligesom mange andre her i Birkerød, at de gamle træer kan blive en del af klimaplanen og derved i højere grad også bevares. Jeg hører gerne om kommunens tiltag og overvejelser.

2 1.1 Forvaltningens kommentarer og vurdering Kommunen er meget enig i, at de gamle træer har en stor betydning for kommunens lokalklima, æstetiske karakter og for fuglelivets diversitet. I årevis er der lagt stor vægt på bevarelse af de gamle træer i kommunen. Mange af de private træer er udpeget som bevaringsværdige i lokalplaner og dermed sikret så længe som muligt. Derudover må vi sige, at kommunen aldrig giver tilladelse til fældning af bevaringsværdige træer på grund af skyggegener. I vores parker og grønne områder værner vi også om dem og fælder kun hvis der er sikkerhedsmæssige grunde eller behov for udtyndinger af hensyn til træernes trivsel. Vi vil vurdere, om klimaplanen kan appellere yderligere til bevarelse af træer i private haver. 2. Nærum Grundejerforening, v. Finn Kræmer, 22. marts 2014 Tak for et behageligt og informativt møde (Borgermøde om klimatilpasningsplanen, red.). Hermed feedback fra Nærum Grundejerforening: Det blev fastslået at man nu i hele kommunen kan få refunderet op til ca kr af kloaktilslutningsafgiften ved tilbageholdelse af tagvandet. Det blev nævnt af hvis halvdelen tilbageholdes, kan man få refunderet det halve beløb. 1. Hvad så hvis man kan selv-nedsive ¾ af tagvandet? Mange vil relativt let selv kunne klare 50 75%, men har typiske 1-2 nedløb, som vil være vanskelige/kostbare at føre til lokal nedsivning/brug. 2. Da kommunens plan ikke indeholder påbud eller deadlines om specifikke tiltag ifm klimatilpasning, skal disse markedsføres rigtig godt for at omsætte folks interesse for sagen til konkrete tiltag. Der er samtidig ikke den store økonomiske gulerod i sagen, så der skal smøres tykt på mht miljø fordele, samfundssind socialt ansvar og risikominimering for at få gennemført noget som helst mærkbart. 3. Vi mangler en læsbar oversigt over detaljerede risici for Nærum. Kommunen er godt nok opdelt i 100x100m felter, men man kan ikke identificere hvilke matrikler, der er i hvilken risikogruppe. 4. Vi mangler info om kommunens specifikke planer for Nærum, hvilke projekter (hvis nogen), der er planer om at gennemføre i Nærum og hvordan disse ville kunne støttes (eller konflikte) med grundejernes eventuelle tiltag. 2

3 5. Vi mangler en idebank over tiltag den principielle udmelding om ikke at aflede tagvand blev på mødet suppleret med ideen om at erstatte rent vand med tagvand til toiletskyl m.v. Men hvordan gør man lige det? Skal alle, der er interesseret selv finde ud af hvilken tankstørrelse, type og placering, der skal til og hvordan man får vandet fra en jordtank op til toilettet på 1.sal? 6. Regeringen har ifm energieffektivisering indført lovgivning, som gav kommunerne hjemmel til at opdele beboelsesområderne i gas- og fjernvarmezoner. Hvad med opdeling i 2-strengs og nedsivningsområder ifm klimatilpasning? Det blev nævnt på mødet at man i dag har ret til at aflede tagvand til kloakken og at denne ret følger med ved salg af ejendom/grund. Klimaændringer er nok stærkere end lovparagraffer, så hvilke planer har regeringen for at få flere med til at reducere afledning af vand til kloakken, en man kan opnå ved frivillig idealisme? 7. Når beboelsesejendomme rives ned for at blive erstattet af nybyggeri ville udgifterne til etablering af nedsivning/tilslutning til 2-strenget kloak være lavere end hvis ændringer skal laves senere. Hvad gør kommunen for at etablere klimatilpasning ifm nybyggeri? Der kom fornuftige forslag fra salen om en gradueret beregningsform ifm etablering af faskiner og andre tiltag til nedsivning af overfladevand. Kunne være en idé at foreslå, at man (min.) skal kunne aflede 20%, og så derefter graduere med en tilskudsprocent, der svarer til omfanget af den afledning, der er foretaget. Kommunen bør ved ethvert nybyggeri (både ved nedrivning/nybygning, tilbygning og helt nye byggerier) bør anbefale (med tilskud som lokkemad) fremadrettet vandafledningstiltag. Som Erik har foreslået, så vil det være rigtig fornuftigt at medtage dobbeltstrenget kloakering, så tilslutning nemt kan foretages hvis/når det bliver nødvendigt eller lovpåbudt. RK s hjemmeside bør på hele området være optimalt opdateret, og alle de gode tiltag man kan foretage, bør være fremhævet i et tydeligt og for alle forståeligt sprog. Det gælder naturligvis også for de områder, hvor man som borger ikke nødvendigvis er forpligtet til at foretage sig noget jvf. de gamle servitutter på en given matrikel. Rigtig god rådgivning om hvad man kan, må og skal så langt man overhovedet kan strække sig uden at komme i interessekonflikt eller ulovligt reklamere for enkelte virksomheder etc. Mange internetbrugere har en forventning om at få det hele serveret på et fad og så kan kommunen lige så godt være best serviceprovider med det samme. RK kan også på denne vis være fremme i skoene med informationer til samarbejdspartnere, og her taler vi grundejerforeninger, vejlaug og boligselskaber. Lad links og andre informationer tilflyde direkte til udvalgte modtagere. 3

4 RK kan sikkert med fordel kontakte samme grundejerforeninger, vejlaug og boligselskaber for informationer den anden vej, når det gælder spørgsmål om klimatilpasning i enhver afskygning, infrastruktur etc. Herunder er det en rigtig god idé, hvis man i samarbejde kan finde egnede muligheder for afledning til anvendelige lavområder, etablering af afvandingsgrøfter og lignende. 2.1 Forvaltningens kommentarer og vurdering På nuværende tidspunkt er det kun muligt at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget, hvis alt tag- og overfladevand håndteres på egen grund. Overvejelser om graduering af tilbagebetaling ved delvis håndtering af regnvandet, vil blive overvejet i forbindelse med det kommende arbejde på klimatilpasningsområdet. Desværre er tilbagebetalingen af en del af tilslutningsbidraget det eneste økonomiske incitament, der er muligt indenfor lovens rammer. Det andet virkemiddel er separatkloakering, som vil blive overvejet at indføre for nybyggeri. Det skal i givet fald indføjes i spildevandsplanen. Den nuværende kortlægning af oversvømmelsesrisikoen retfærdiggør ikke en mere detaljeret angivelse af risikoområderne. Desuden er risikokortlægningen ment som et værktøj, der kan bruges i den overordnede planlægning. Derimod kan det overvejes at vise mere detaljerede kort, når oversvømmelseskortlægningen er kalibreret for hele kommunen. Nærum er ikke prioriteret i første omgang hvorfor der ikke findes en beskrevet indsats for området. Rudersdal Kommune er i gang med at forbedre hjemmesiden i forhold til information om borgernes muligheder for klimatilpasning og håndtering af regnvand. Ideen med en tættere kontakt til grundejerforeninger, boligselskaber m.fl. hilses velkommen. 3. Trørød Grundejerforening, v. Suzanne Gravesen, 24. marts 2014 Den udarbejdede klimatilpasningsplan for Rudersdal kommune fremstår med sine 40 sider som en grundig og gennemarbejdet og ikke mindst - grafisk flot publikation med vel gennemtænkte overordnede planer og meget brugbare forslag til lokal afvanding på den enkelte matrikel, og er således meget informativ for den enkelte borger. De seneste eksempler på problemer efter monsteregn er blandt andet illustreret med billeder fra Vedbæk Havn i december Et andet 4

5 illustrativt eksempel er de periodevise problemer med Usserød Å, hvor oversvømmelser i tidens løb har været med til at koste Usserød Skole et to-cifret millionbeløb til renovering og afhjælpning af blandt andet opstigende grundfugt. Vi hæfter os selvsagt ved planerne for Trørød, hvor vores torveskitse fremhæves med bemærkning om, at Kommunen vil så vidt muligt støtte dette og tilsvarende projekter med rådgivning og se på mulighederne for finansiering. Såfremt det er relevant at nævne deciderede borgerinitiativer, kan man jo omtale Trørød Grundejerforenings præmiering af en smuk og bæredygtig indkørsel og forhave allerede i Et ganske lille hjertesuk: den konsekvente brug af ordet udfordringer forekommer her noget krampagtig. Der er faktisk store problemer forbundet med klimaændringerne på kloden. 3.1 Forvaltningens kommentarer og vurdering Borgerinitiativerne i Trørød er meget positive, og der er allerede afholdt et borgermøde med stor borgerdeltagelse og et nyt afholdes i Holmebjerg den 10. april. Eksemplerne fra Trørød kan forhåbentlig være et forbillede for Kommunens øvrige grundejerforeninger, boligselskaber m.fl. Kommunen anerkender fuldt ud problemerne med klimaændringer. I forhold til Rudersdal Kommune betragtes de forventede ændringer i højere grad som udfordringer. 4. Naturstyrelsen, 2. april 2014 Rudersdal Kommune har sendt forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 i offentlig høring i perioden fra 5. februar til den 2. april Med planforslaget bliver klimatilpasningsplanen en del af kommuneplanen. Naturstyrelsen har påpeget, at de udpegede risikoområder fra klimatilpasningsplanen skal fremgå af kommuneplanen. Kommunen har den 1. april 2014 oplyst, at de vil om-redigere den offentliggjorte klimatilpasningsplan således, at det klart fremgår, at kortbilaget vedrørende risikoområder er en del af kommuneplantillægget. Naturstyrelsen finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter planlovens 29i, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de anført ændringer og suppleringer. 5

6 4.1. Forvaltningens kommentarer og vurdering Den fremlagte klimatilpasningsplan er ændret i overensstemmelse med Naturstyrelsens bemærkning, så det klart ses, at kortbilaget med risikoområder indgår i kommuneplantillægget. 6