Ballerup kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2007 April 2007

Transkript

1 Ballerup kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 27 April 27

2 Indholdsfortegnelse Indledning Bus- og togtrafik Trafikkort Passagertal Hverdag Lørdag Søn- og helligdage Inde- og udenfor kommunen Begrebsafklaring

3 Indledning Nærværende udgave af den kommunale nøgletalsrapport indeholder data for bustrafikken i og omkring kommunen. Nøgletalsrapporten tager udgangspunkt i kommunens lokale bustrafik men gengiver også passagerbevægelserne over kommunegrænsen. Der er udarbdet en nøgletalsrapport for hver af Hovedstadsregionens 34 kommuner. Rapporten skal ses som et opslagsværk om busdriften i den enkelte kommune og tallene finder også anvendelse i den såkaldte Busplan, der udarbdes i samarbde med Movia og kommunen. Rapporten indeholder centrale og ofte efterspurgte data for bustrafikken, og bredden i oplysningerne afspler, at det er muligt at foretage et væld af analyser både på lokalt og regionalt niveau. I rapporten bruges en række forskellige begreber, disse er nærmere forklaret bagest i rapporten. Nøgletalsrapporten for 27 er en opdatering af tidligere års nøgletalsrapporteringer dog med den forskel fra 26 at GIS kort over passagerudviklingen samt kvalitetsmålinger er udeladt. Ved sammenligning af tallene fra denne nøgletalsrapport med tidligere års rapporter skal læseren være opmærksom på at der kan forekomme mindre afvigelser på grund af opgørelsestidspunktet. Nøgletalsrapporten og dens datagrundlag vil i den kommende version for 28 blive stillet til rådighed via kommunernes egen indgang til rapporter og analyser på Movia.dk

4 Jo 1 ns 2 tru p gv 1 He 361 r le S vr in iing ve n skov en Birke No S Tår nve Nørre Mo torr 3 rdre S Ring S v e Smedela land 48P 49P Laurentsv Eby Eb Industriv str e Nybøll sv HusumTor HusumT orv A 2S 3S hu Slot she rren sv Islev v st. Broparke Br oparken oparke n Isle 12 gårds v 848 t Ålekis dsv rgv aligsve Fra Jyllingeve v Hu Idræ Idr æts be Ty Hvissingehallen ev Isl Bystævne Bystæ parken parke un Jyllingev st. Jylling s tedø Hers Kroppeda oppedal n Fabriksparke 848 Tårn 48P 49P ss 12 S v Vridsløsemagle semagle Ri ev Ledø Risby Risb y V Vests koven ko de rik v S ng mot orve en E 143 Eby E by Oxbe6rg 4 S und Fr e rev v do Rø rikss Erhverrrvsv Fred e mber ve Nove Husum st S oseve Viemo v ove bro gbr rring Berrin 166 ak 2 14 kev rgb d Va Islevdalve B e Vestskoven 3 67 S Ga Lan ghu sv p parken 3 E Lau4E E tru pv Harr e st ru 4 Harrestrup g R V Hold-an ru ers t byv e Juni Allé Islevbadet vbadet Eby Sommerb Sommerby Hi lle rø Mørkh rkhø ø Herlev Herle v st E 3S S 3S Milep ilepa ark rken en 3 22 v m Husu Ris Hoved gade Korsda lsv 69 S in Ebyv Nybølle Nyb Krogshøv Sk ov ve 2 Måløv Parkv 1 m Sm ør u Pe d llg gav eve Ede Åve eva rd n oul Ledøe Led 161 pb Herl rle ev 14 Le Bygdøe ade 2S 166 leru GladsaxeMøllev Bal 161 undv elun rie Mari e Liter bu Boulevard 42 n Nybø lleve 6 4S S 143 4E ov bøllev Nybø O ve rd re vs ve 6buen R åbr 9 Ledøetoften st Ve Ågerup 3S E 3E 4E 3S Ballerup Magleparke 4 Gla Byv Malmparken st. 4E 3S Psykiatrisk Center 69 e ax ds 14 Råmos ev 143 Ågerup9 v d xe Gladsa llev Mølle Baltorpv S 1 16 S ngve 3 Ri rg Allé be Ry Skebergvv 3E me Bu Gladsaxe Trafikplads E 2S 3S Herlev v Hospita Hospital Skovlunde de dga ve Ho E E E 3S Indu strip arke n 1 Ballerup st E 3S 4S S 43 rd væ gs 8 pve Lille Smørum Sm Skebe errgv B 4 yv G am ve Ring p 6 21 Ve Pederstrup strup bu st rup Klaus dalsbro v 41 1 ringv 3 Ba lle 8 en deh ehusv E 3 8 v ve Gl. Klausdalsbrove a r tes Ho Smørumo rumovre K sd lau E 167 E v 3 lsbro 4 V Bagsværd Bagsv d st S Stengården Steng den s 161 Hortespring K 69 da reb 1 m sm en 4 7 Fl 9 2 od 16 v pv rkv Pa Smørumnedre en h av m 7 st er ngen dva Tve 7 en 71 g 14 tvan Bl 147 o Jo 147 ns tr u 7 reb Egebergv 4E 69 Måløv Væ 4E Måløv st hvilev Alders Ba 8 g Fru 64 K 16 rov 43 tru 42 ads derskinvv sko R pve en torv mo rød Hille 2 8 Kildedal st. 16 Syvend husv v unds rikss e Fred ratve Måløv Hovedgade Værebr rebroparke oparken oparke n S ing 4S S 4 Jonstrup Jonstru p Cathrinebergv erg 16 7 Bag a sværd v v vangv v ve ovvangs Skovbrynet vbrynet st. st Hareskov v st st M ø r k hø Hareskoven Motorrin ng gvve ve en n vve 63 Ny 19 br 1 ov Alde hvilealdershvileparken Bagsvæ ærd Rostadion S Ballerup 8 Knardrup drup Knardrup dve Vanløse Idræ ætspa 861 Hylte hallen halle 848 Rødovre re Parkv Engskrænte Engskr nten nte

5 Passagertal I denne udgave af de kommunale nøgletalsrapporter er der for hverdage benyttet en periode på fire måneder, fra anuar til og med april måned i 27 og sammenlignet med tilsvarende periode i 26. Perioden er valgt ud fra et ønske om at inddrage et bredt og repræsentativt analysegrundlag og samtidig undgå, at ferieperioder og tilfældige hændelser i trafikken ver tungt i forhold til den samlede analyseperiode. Ligesom sidste år er der, udover de sædvanlige hverdagstal, også præsenteret passagertal for lørdage og søndag- og helligdage. Disse tal er medtaget, for at kunne give et indblik i niveauforskellene på de tre dagtyper. Passagertal for lørdage og søndag og helligdage er opgort for perioden 1. kvartal 27. Den afvigende analyseperiode skyldes, at hverdagsog weekend passagertal opgøres forskelligt.

6 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk hverdag Passagerer 3. Passagertal på en typisk hverdag JANUAR-APRIL 26 JANUAR-APRIL E 4E E Køreplantimer Produktion på en typisk hverdag JANUAR-APRIL 26 JANUAR-APRIL ,9,9 16,8 17,1 16,4 1 7,1 7,1 11,4 11,4 9,4 9,4 7,9 7,6 1,9 1,9 9,9 9,9 12,9 8,1 8,1 2,1 2,1 1,2 1, E 4E E Passagerer pr. køreplantime 8,6 86,9 Produktivitet på en typisk hverdag 82,7 77,9 74,2 84,3 JANUAR-APRIL 26 JANUAR-APRIL ,7 6,9 9,8 8,2 64,,1 4 4,6 34,8 39,1 3, 3, 4, 34,1 39,1 3 28,4 26,4 24,2 2, E 4E E 6 7 8

7 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk hverdag Passagerer 3. Passagertal på en typisk hverdag 2.98 JANUAR-APRIL 26 JANUAR-APRIL S 4 4S S 69 81N 92N Køreplantimer Produktion på en typisk hverdag 49,1 JANUAR-APRIL 26 JANUAR-APRIL , 38,9 41, 36,6 41, ,1 19,1 1 6,8 6,8 6,7 4, 3,6 3,6 3,6, 2, 2,,7, S 4 4S S 69 81N 92N 9 Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk hverdag JANUAR-APRIL 26 JANUAR-APRIL ,3 7,1 67,1 9, 63, 9,3 62,7 8,3 3,1 3,2 9,4 4 4,3 32, ,8 18,7 1 9,2 9, 6,1 4,7, S 4 4S S 69 81N 92N

8 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk lørdag Passagerer 3. Passagertal på en typisk lørdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS E 4E E Køreplantimer Produktion på en typisk lørdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,8 9,8 14,3 1,4 1,4 9,9 6,3 6,3 6,3 6,3,, 1,7 1,7 2,1 2,1,,,,,, 4,1 4, E 4E E Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk lørdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,8 68,3 6 1,4 49,3 3,3 2,3 1,8, 7,1 4 36, ,4 17,1 16,7 23,6 19,3 22,9 24,7 2,7 1,,,,,, E 4E E 6 7 8

9 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk lørdag Passagerer 3. Passagertal på en typisk lørdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS S 4 4S S 69 81N 92N Køreplantimer Produktion på en typisk lørdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS , 3,3 32,6 2 24,7 2,9 22,8 2 16,7 16,7 1 6,7 3,3 3,3 3,1 2,6 2, 2, 4,2 4,2 3, 3,3, S 4 4S S 69 81N 92N 9 Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk lørdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,8 37,2 47,8 48,1 26,6 32,6 3,2 39,3 4,1 42, 38,8 4,7 48,6 3,8 2 13,2, 1 8,3 8,7 8,9, S 4 4S S 69 81N 92N

10 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk søn- og helligdag Passagerer 3. Passagertal på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS E 4E E Køreplantimer Produktion på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,9,9 4,4 4,4,,,8,8 14, 1,1 6,4 6,1 4,1 4,1 1,1 1,1 2, 2,,,,,,, E 4E E Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,2 6 4, 49, 4, 4,7 46, 4,9 43, 4 36,3 33, , 21,7 9,8 18,4 13,3,,9,1,,,,,, E 4E E 6 7 8

11 Passagertal, produktion og produktivitet på en typisk søn- og helligdag Passagerer 3. Passagertal på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS S 4 4S S 69 81N 92N Køreplantimer Produktion på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,7 2,8 27, , 16, 18,1,7,7 1 3,3 3,3 2, 1,6 1,3 1,3, 6,7 4,2 4,2 3, 3, S 4 4S S 69 81N 92N 9 Passagerer pr. køreplantime Produktivitet på en typisk søn- og helligdag JANUAR-MARTS 26 JANUAR-MARTS ,8 32,9 22,8 41,1 22,1 28,2 23,7 27,4 38,9 31,6 32,2 33,6 4,2 39, 19,2 13,1 1,2 7, 6,, S 4 4S S 69 81N 92N

12 Busliner i og udenfor kommunen på en typisk hverdag an-apr 27 Passagerer på resten af linien Passagerer i kommunen 1% 9% % % 6% % % 3% % % % E 4E E Produktion på resten af linien Produktion i kommunen 1% 9% 8% 6,8 7,6 7,4 1, 8, 7,3 7% 6% 21,9 32,4 18,4 29, % 3,9 12,9 4% 3% 9,4,9 1,9 1,2 16,4 8,1 2% 1% 7,1 11,4 7,6 9,9 % 2, E 4E E Passagerer pr. køreplantime 12 Produktivitet på resten af linien Produktivitet i kommunen , ,9 26,4 47,6 86,9 4,1 34,8 31,8 6,9 77,1 3, 4,2 4, 2,7 39,1 2,9 9,8 77,9 84,3 33,9 64, 18,8 2, E 4E E 6 7 8

13 Busliner i og udenfor kommunen på en typisk hverdag an-apr 27 Passagerer på resten af linien Passagerer i kommunen 1% 9% 8% 279 7% 6% % % 3% 34 2% 1% % S 4 4S S 69 81N 92N Produktion på resten af linien Produktion i kommunen 1% 9% 8% 7% 7, 6% % 28, 26,4 274,9 22,1 1,6 17,8 8,7 16,6 2,3 4% 3% 2% 6,8 1% % 3,6 3,6 38,9 6,7 41, 41,2 19,1 2,, S 4 4S S 69 81N 92N Passagerer pr. køreplantime 12 Produktivitet på resten af linien Produktivitet i kommunen ,4,3,9 18,7 23,6 67,1 93, 63, 2,9 32,6 62,1 62,7 6, 3,1 2,3 9,4 28,6 9, 12,2 4, S 4 4S S 69 81N 92N

14 Begrebsafklaring Passagerer (Passagertal på en typisk hverdag) Passagerer er en betegnelse for de kunder, der benytter bus. Passagertallet er et gennemsnit af antallet af påstigere og afstigere på en typisk hverdag i en given måned. Begrebet et typisk hverdagspassagertal er lig med antallet af passagerer på alle hverdage i en måned delt med antallet af hverdage dage bussen har kørt. Produktion (køreplantimer) Produktionen er summen af den tid, hvor en busline er tilgængelig for kunderne dvs. uden endestationsophold. Produktivitet (Passagerer pr. køreplantime) Produktiviteten er en betegnelse, der anvendes til at opgøre antallet af passagerer pr. køreplantime på en typisk hverdag. Begrebet er altså en indikator for, hvor effektivt en line benyttes, set i forhold til udbuddet af køreplantimer. Hvis linens forbrug af køreplantimer er lavt, fordi linen kun kører i myldretiderne eller den kun kører ind i kommunen i et kort tidsrum, kan det betyde en hø produktivitet i den pågældende kommune. I så fald er det dog en forudsætning, at linen betener stoppesteder med et betydeligt passagergrundlag for eksempel stationer, butikscentre eller stoppesteder i kvarterer med mange etageboliger. Derfor kan en line godt have en hø produktivitet i én kommune og en lav i en anden. Busliner, der kører i tætte boligområder, har typisk en hø produktivitet, da der her er et stort passagergrundlag. Modsat kører liner i landområder ofte lange strækninger, hvor der er et meget lavt passagergrundlag. Dermed vil produktiviteten normalt være forholdsvis lav. Forskellige busliner A-busline A-busserne er MOVIAs mest passagertunge busliner. De 6 bybusliner betener det centrale København, Frederiksberg og Amager. De standser ved alle stoppesteder, og udgør et net, der supplerer Metroen og S-toget. De kører ofte, i myldretiderne med ned til omkring 3 minutters mellemrum. Det betyder, at de om dagen har så hø en frekvens, at de kører uden fast køreplan. S-busline S-busserne forbinder typisk stationer og andre trafikale knudepunkter og kører med få stop undervs. Uden for det centrale københavnsområde løser S-busserne for størstedelen et regionalt transportbehov på tværs af byerne på S-togs og regionaltogsnettet. E-busline E-busserne er ekspresbusliner, der typisk kun kører i myldretiderne. E-busserne supplerer ofte almindelige busser eller S-busser på strækninger med mange kunder. De holder kun ved de større stoppesteder.

15 P-busline P-busserne er busliner, der kører i pendulfart i myldretiderne mellem en uddannelsesinstitution eller et industriområde og en nærliggende station. P-busserne kører med få stop undervs. N-busline N-busserne er MOVIAs natbusliner, der kører på hovedstrækningerne og erstatter alle øvrige liner og en del af togdriften. Der er flest afgange mellem kl. 1. og 3., færre mellem 3. og., og de kører med høere frekvens natten efter fredag og lørdag. Servicebusser Servicelinerne er specielt rettet til ældre og handicappede, som har svært ved at bruge den almindelige kollektive trafik. Linerne betener typisk ældreboliger, hospitaler, andre institutioner, indkøbscentre og stationer, og kører i mange tilfælde ad mindre ve, hvor almindelige busser ikke kan komme. Busserne er indrettet med faciliteter til gangbesværede og handicappede, ligesom køreplanen er tilrettelagt så chaufføren har tid til at hælpe passagerer med ind- og udstigning. Passagertallet bliver opgort manuelt, der er ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at lave detalerede analyser på samme niveau som med MOVIAs andre busliner. Telebusser Telebuslinerne kører i hovedsagen i landkommuner i de områder og på de tidspunkter, hvor der ikke er andre kollektive muligheder - ofte i weekenden og om aftenen. MOVIAs billetter gælder i telebusserne, som kunderne bestiller telefonisk senest en time før afgang. Visse telebusser har dog faste afgange en del af dagen, for eksempel i forbindelse med rutebusser eller tog. Passagertallet opgøres manuelt, og der er ikke et tilstrækkeligt grundlag til at lave detalerede analyser på samme niveau som med MOVIAs andre busliner. Havnebusser Havnebussen sler i Københavns havn og forbinder Holmen og Christianshavn med det indre København. Amtsgrænseoverskridende liner Der er et antal busliner, der kører mellem Hovedstadsregionen og Vestsællands og Storstrøms amter, der bliver kaldt amtsgrænseoverskridende liner. De to amter driver buslinerne, der ikke er underlagt samme bestemmelser, som gælder for busselskaberne i Movia. Passagertallet på de amtsgrænseoverskridende liner bliver kun opgort en gang årligt ved hælp af manuelle tællinger. Der er ikke et tilstrækkeligt datagrundlag på de amtsgrænseoverskridende liner til at lave detalerede analyser, som med MOVIAs andre busliner (For eksempel er der installeret tælleudstyr i 7-8 pct. af busserne i MOVIA). Det betyder, at alle ture på en line bliver talt mindst én gang om måneden).

16 Bustyper, passagertal og størrelse Der er forskellige fabrikater af modeller indenfor hver af de kategorier som busmateriellet her er delt op i. Passagertallene er derfor angivet som cirkastørrelser. Dobbeltdækkerbus Ca. 7 siddende og ca. 3 stående passagerer. Ledbus Ca. siddende og ca. 6 stående passagerer. Ca. 18 meter lang. 13,7 meterbus Ca. 4 siddende og ca. 6 stående passagerer. Standardbus/12-meterbus Op til ca. 4 siddende og ca. 4 stående passagerer. Servicebus Ca. siddende og ca. 3 stående passagerer. Ca. 9 meter lang. Telebus Forskellige typer af "minibusser". -2 passagerer