En ny måde at skrive Danmarkshistorie på eller torvet i Isfahan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En ny måde at skrive Danmarkshistorie på eller torvet i Isfahan?"

Transkript

1 eller torvet i Isfahan? AF NIELS LUND»En ny måde at skrive danmarkshistorie på«er, ifølge forlagsfanfaren, Nils Hybels nye bog, Danmark i Europa (Museum Tusculanum 2003). Det sigter til, at den»ser på danerne udefra«og fokuserer på sammenligning og integration af dansk og europæisk historie. Men der er meget andet nyt i den, og det i selve måden at skrive historie på. Hvor det normalt anses for en dyd at skrive på grundlag af et udtømmende kendskab til forskningen på det område, man beskæftiger sig med, gør Hybel således nærmest en undskyldning for, at han har brugt sekundærlitteratur ved udarbejdelsen af den. Hans ambition er»at skrive en historisk syntese fortrinsvis på grundlag af historisk samtidige skriftlige og arkæologiske kilder«, og»det ville have været ønskeligt, men i praksis uoverkommeligt, slet ikke at benytte historisk litteratur,«hævder han og oplyser, at hans fremstilling ikke bygger»på den historiske forsknings seneste landvindinger andet end i den udstrækning, forfatteren i almindelighed er påvirket af andres forskning.«han har i stedet»valgt at lade kilderne tale«og opsummerer sine principper således:»da hovedparten af bogen er skrevet på de historiske kilder, bygger den ikke så meget på, hvad forskningen mener at vide, men i høj grad på mine valg og fortolkning af kilder til belysning af de emner og problemer, jeg finder relevante til belysning af periodens historie. Det er nemlig hypoteser, emner og problemer, der styrer min udlægning af danmarkshistorien, ikke kilderne (s. 17).«Det klinger umiddelbart såre bestikkende: Det må da være mest spændende, hvis en historiker har sine egne bud på, hvad kilderne siger mere spændende end hvis han blot koger sammen på anden hånd, hvad andre allerede har fundet ud af? Og vi kommer vel også historien

2 219 nærmere ind på livet, hvis vi lader kilderne tale frem for historikerne et rap til de fagfæller, der er hoppet på det funktionelle kildesyn og bilder sig selv og andre ind, at»kilder taler aldrig af eller for sig selv; de skal altid bringes til at tale.«1 Og selvfølgelig lader en ordentlig historiker sig ikke styre af kilderne, men af en problemstilling, som han selv har formuleret. At forene det med at lade kilderne tale må umiddelbart være som at kunne blæse og have mel i munden det er en stor kunst. Ved nærmere eftertanke er det imidlertid en programerklæring, som rejser en række problemer og spørgsmål. Er det virkelig efterstræbelsesværdigt at undlade benyttelse af historisk litteratur? Hvad indebærer det»at lade kilderne tale«frem for at bygge på andre forskeres resultater? Er kilderne i ubearbejdet,»nøgen«form sandheden nærmere end forskningens seneste landvindinger? Hvis det er tilfældet, i hvilken forstand er forskningsresultater da landvindinger? Og hvis kilderne indtager en sådan plads, hvorfor foretrækker Hybel da at lade»hypoteser, emner og problemer«styre sin udlægning af historien? De er ganske vist hans egne, men repræsenterer dog forskerens bidrag til historiens tilblivelse, ikke kildernes. Indledningsvis må man imidlertid spørge, hvad der får en historiker, der har den opfattelse, at det er ønskeligt ikke at benytte den historiske litteratur, når man vil sætte sig ind i historien, til selv at bidrage til den med 286 sider, alt iberegnet, foruden en række tidsskriftsafhandlinger, som han da også citerer? Vil han dadle sine studenter, hvis de bruger hans arbejder? Hvis Hybel går på kompromis med sine idealer ved at benytte andres arbejder, er han da ikke ude i et djævelsk ærinde ved at friste andre til at interessere sig for hans? Burde de ikke hellere lytte direkte til kildernes»tale«? For implikationen må vel være, at jo mindre man benytter ikke blot andres, men også Hybels arbejder ved udarbejdelse af sine egne, jo nærmere er man hans ideal for virkelig forskning? Først og fremmest må man imidlertid sætte spørgsmålstegn ved selve idealets gyldighed. Forskning er jo en dialog mellem forskere, en stadig stillingtagen til andres synspunkter og resultater, konfronteret med kilderne. Hybel har selv i sin disputats kortlagt en sådan dialog. 2 Hvor ensom forskeren end kan føle sig, når han sidder i sit studerekammer og lucubrerer, er forskning dog grundlæggende en social aktivitet hvad Hybel også selv er inde på i sit forord. Den går ud på at få interessefæller i tale. Denne dialog vil Hybel altså stille sig udenfor, eller hæve 1 H. P. Clausen, Hvad er historie? (København: Berlingske Forlag 1963) s Nils Hybel, Crisis or Change: The concept of Crisis in the Light of Agrarian Structural Reorganization in Late Medieval England (Aarhus University Press 1989).

3 220 Niels Lund sig over;»den historiske forsknings seneste landvindinger«interesserer ham kun i det omfang, han tilfældigvis allerede er bekendt med dem, og»hvad forskningen mener at vide«i dag, er ham ligegyldigt. Han skal nok selv finde sandheden uden andres hjælp. Er det med et sådant udgangspunkt, der turde søge sin lige i arrogance og virkelig placerer sin indehaver i et elfenbenstårn i elfenbenstårnet, muligt andet end ved ren slump at skrive noget, som andre kan have glæde af? Eller at undgå at fremsætte forslag og tolkninger, som andre allerede har fremsat og som måske forlængst er manet i jorden igen i forskernes dialog, eller som ingen med nøjere kendskab til kilder og problemstilling ville drømme om at bringe på bane? Hybel har ikke undgået det i denne bog. Således fremsætter han (s. 79) det forslag, at det kunne være Sven Estridsen, ikke Harald Blåtand, der lod indskriften på Jellingestenen 2 indriste, en mulighed Axel Bolvig drøftede i Er det Hybels måde»i almindelighed«at være påvirket af andres forskning andre ville opfatte det som ret specifik påvirkning eller strækker hans arrogance sig så vidt, at det også er ham ligegyldigt? Den lille Regulus Regulus bærer sit navn»fuglekonge«, fordi den ifølge fablen udnyttede ørnens indsats til at nå højere, end denne selv nåede, og det er, siden Newton, almindeligt at ligne hver ny generation af forskere ved dværge, der står på skuldrene af fortidens giganter. Knud Hannestad yndede at hævde, at hvis man som udgangspunkt gik til kilderne»uhæmmet af enhver sagkundskab«og det gør Hybel med flid så kunne man have held til at se ting og sammenhænge i dem, som man vanskeligt så, når man var hildet i generationers tolkning. Der kan også ske det, som Peter Sawyer engang, i forbindelse med diskussionen om vikingerne i Rusland, har peget på faren for, at kilderne bliver glemt»in a confusion of scholarship.«4 Men Hannestad vildledte ingen til at tro, at der, når den strålende opdagelse så var gjort, var nogen vej uden om at prøve den af mod den hidtidige forskning. Havde Hybel gjort det, var han nok blevet opmærksom på, at det kræver mere hjemmearbejde end som så at overbevise nogen om, at Sven Estridsen kunne være ansvarlig for Jellingestenen, og han havde næppe udstyret kong Hemming ( 812) med en finsk følgesvend, blot fordi Annales Regni Francorum anfører hans navn som»suomi«. Det er jo den finske betegnelse for Finland, rundet af samme rod som ordet same, 3 Axel Bolvig, Den billedskabte virkelighed (Gyldendal 1978) s : Harald Blåtand i ideologiens tjeneste. 4 I normanni et la loro espansione in Europa nell alto medioevo. Settimane di studio del centro italiano di studi sull alto medioevo 16 (Spoleto 1969) s. 553.

4 221 samer. Danmarks gamle Personnavne anser denne form for en fejl for»gluomi«der i samme kilde under 817 optræder som custos nordmannici limitis. Efter sigende arbejder den engelske historiker Frank Barlow på den måde, at først skriver han sin bog direkte på kilderne, og derpå holder han sine resultater op mod den hidtidige forskning. Men han forsømmer ikke dette sidste led i arbejdet, og hans arbejde har fra starten adresse til denne forskning. Det er en stor lykke for en historiker at besidde den evne, som de tre prinser af Serendip, et gammelt navn for Ceylon, havde, evnen til ved tilfældets hjælp og nogen skarpsindighed og årvågenhed at gøre opdagelser, de ikke var på jagt efter. Horace Walpole skabte udtrykket serendipity for denne evne; den er set defineret som evnen til at gå ud at lede efter en nål i en høstak og finde bondemandens datter. Men hvis den lykkelige finder ikke før havde set eller hørt om sådan en størrelse, hvordan havde han så anet, hvor stort hans held var? Ranke gik jo heller ikke det lærer de fleste af os på et tidligt tidspunkt i metodekurset forudsætningsløs til arkivet om morgenen. Han var vel forberedt og havde bestemte ideer om, hvad han skulle finde. 5 Det er efterhånden en indarbejdet del af den historiske teori, at man kun finder det, som man leder efter, eller som man på forhånd har en forventning om og forudsætninger for at finde. Når arkæologer udgraver et monument, har de med sig hjemmefra bestemte forventninger om, hvad de skal finde. Derfor finder de fortrinsvis det, medens de overser forhold og tolkningsmuligheder, som de ikke er forberedt på at møde. 6 Ejnar Dyggve forventede at finde et hedensk tempel i Jelling og det fandt han så. Serendipitøse fund gøres heller ikke af den forudsætningsløse. Hvis man ikke har en kontekst at sætte en iagttagelse ind i, bliver den ikke gjort. Det er meget enkelt: jo mere man ved, jo større chance har man for at gøre vigtige iagttagelser og for at vurdere deres betydning. Det gælder naturligvis også for de gammelkendte kilder, som Adam af Bremen eller de frankiske rigsannaler. Hvis man ikke ved hjælp af fagfællers flittige studier har sat sig ind i de problemer, der knytter sig til dem, så overser man de faldgruber såvel som de muligheder, de rummer. Og Hybel har naturligvis helt ret i, at det er ganske uoverkommeligt at ville skrive den historie, han har sat sig for at skrive, om Danmark 5 Jvf. Clausen, Hvad er historie? s Jvf. Karsten Thorborg, Arbejdspapirer til Historisk Metode, opr. udg. 1975, rev. Hans Vammen (Københavns Universitet, Institut for Historie 2003), I d Kildeidentifikationen, s

5 222 Niels Lund i sammenligning og integration med resten af Europa uden at støtte sig til andres forskning. Hybel gør imidlertid en dyd af at sky»den historiske forsknings seneste landvindinger«. Hvor vidt hans renoncering på at benytte sig af andres arbejder strækker sig, fremgår af nogle få, udvalgte eksempler: Han behandler de ældste skatter i Danmark uden at yde Sture Bolins arbejder 7 herom ringeste interesse eller respekt; han bruger mange af sin bogs sider på godsstrukturen i Danmark uden eksplicit at give indtryk af, om det grundlæggende arbejde på feltet, Erik Ulsigs Danske adelsgodser i middelalderen, 8 er blandt dem, han kender eller»i almindelighed er påvirket af«. Det er meget påfaldende. Hybel diskuterer også forholdet mellem tradition og nyskabelse i landskabslovene, som om Elsa Sjöholm og Ole Fenger aldrig havde gjort det; blandt de kæmper, han ikke vil stå på skuldrene af, noterer man yderligere Poul Johs. Jørgensen og hans Dansk Retshistorie, Carsten Breengaard, i hvis Muren om Israels hus. Regnum og sacerdotium i Danmark adskillige af de problemer i relation til Danmarks forhold til pavedømmet, Hybel behandler, er diskuteret adskilligt mere indsigtsfuldt og i betragtning af den store rolle engelske bønder og godsforhold spiller i Hybels bog, undrer fraværet af et par klassikere som Nelly Neilson, Customary Rents (Oxford 1910) og H. S. Bennett, Life on the English Manor (Cambridge 1937). Det må være indlysende, at hvis man vil bidrage til forskningen, og det vil Hybel paradoksalt nok, så må man kende den og formulere sine problemer i relation til den, og man må udnytte det af den, som man ikke har grund til at tage afstand fra. Resultatet af at undlade dette er forudsigeligt: forskning i knæhøjde. Når en forsker i den grad vælger at stå på egne ben og træde egne stier, kan det vel ikke undre, at han også har sine helt egne teoretiske standpunkter. I sin programerklæring siger Hybel, at han vil lade kilderne tale. Denne ambition deler Hybel imidlertid med alle historikere. Vi ønsker alle at fravriste kilderne information, der kan bruges til at fortælle historie med; det gør vi ved at stille dem spørgsmål, som åbner for deres informationspotentiale med hensyn til de problemstillinger, vi gerne vil belyse. Hvis Hybels fremgangsmåde skal adskille ham fra andre, mere ordinære historikere, må den gå ud på at lade kilderne komme til orde uden historikerens mellemkomst, altså at lade kilderne 7 eksempelvis Ledung och frälse. Studier och orientering över danska samfundsförhållanden under äldre medeltid. Lund, Skrifter udgivet af det Historiske Institut ved Københavns Universitet 2 (København 1968). 9 København: G. E. C. Gad 1982.

6 223 tale for sig selv, som det ofte er formuleret. Og det må være det, han mener, for det indebærer, at»teksten indeholder mange fyldige kildecitater, så væsentlige dele af den nøgne empiriske baggrund for syntesen bliver blotlagt for læserne.«dette kunne naturligvis også udlægges sådan, at kilderne fungerer som illustrationer til teksten, men det efterlader spørgsmålet, om kilderne er historien, eller teksten er? Amatørhistorikere hænger stadig i den forestilling, at kilderne taler af sig selv, men blandt professionelle har det længe været erkendt, og det har længe indgået i metodeundervisningen på de danske universiteter, der har undervisning i historisk metode, at kilder ikke taler af sig selv. Det er historikernes arbejde at få kilderne til at tale. Ingen kilde, hverken dem, man i gamle dage kaldte»talende kilder«eller dem, man kaldte»stumme«, taler, før en historiker får den til det ved at stille den et spørgsmål. 10 Det følger af det såkaldte funktionelle kildesyn, der nu er doceret så længe i metodeundervisningen, at det må stå som det selvfølgelige udgangspunkt for de fleste nulevende danske historikere. En kilde er ikke kilde til noget som helst, før en historiker gør den til kilde ved at basere en påstand om historien på den. Det er altså os historikere, der ved de spørgsmål, vi stiller, bestemmer, hvilke kilder der skal tale og hvad de skal sige i hvilken sammenhæng. Så er vores forskning problemstyret, ikke kildestyret. Hvis man blot kaster kilderne rå for sin læser, må denne altså selv udføre historikerens arbejde for at få noget ud af dem og forhåbentlig kan vi som fagfolk gøre det mere tilforladeligt. Og det er så i vidt omfang, hvad den historiske og kildekritiske debat drejer sig om, hvad man egentlig kan udlede af kilderne om dette eller hint emne. Når Adam af Bremen for eksempel siger så meget ondt om Jylland, kan vi så bare bruge det som historie, klippe det ud og klistre det ind i vores egen fremstilling som et tilforladeligt billede af Jylland? Eller skal vi stille os kritisk an og spørge, om Adam måske nogensinde havde besøgt Jylland? Havde han det fra én, der havde besøgt Jylland, men ikke brød sig om stedet, eller havde han helt andre grunde til at omtale Jylland på den måde, han nu gjorde? Adam så jo på sin omverden og sin samtid med helt specielle briller og ud fra en helt hamborg-bremensisk synsvinkel og viser sig i mange sammenhænge uhæmmet tendentiøs. Han sværter ærkesædets modstandere på det groveste, og han opbygger støtter for det helt på fri hånd, eksempelvis henholdsvis Sven Tveskæg og Harald Blåtand; det diskuteres endda seriøst, om hans beskrivelse af templet i Uppsala i virkeligheden er en karikatur af 10 Clausen, Hvad er historie? s

7 224 Niels Lund pavehoffet, 11 og der foreligger en omfattende litteratur om enkeltoplysninger og enkelthistorier hos Adam. Hybel finder, at»beskrivelsen af Otto Is hærtog op gennem Jylland virker drabelig. Den er næppe helt autentisk«(s. 77). Otto Grund har i en lærd afhandling fra 1871, Kaiser Otto des Grossen angeblicher Zug gegen Dänemark, 12 påvist, at dette tog er ren fiktion medens Hybel afsvækker sin egen subjektive skepsis over for Adams oplysninger med en henvisning til forfatteren af den islandske Knytlinga Saga, i hvem få ellers har set noget stort sandhedsvidne. Otto Grund har præsteret en landvinding, som går tabt for den læser, der forlader sig alene på Hybel og hans indføring i disse problemer. Kunne Adams mishag med Jylland skyldes, at dette land på forskellig vis ikke forholdt sig ideelt til ærkesædet, måske, som Lund indtil Henrik sprak af vellevned, havde bisper af engelsk oprindelse? Så har det virkelig været en ørken for Adam. Sådanne og mange andre overvejelser må man gøre sig, før man lægger Adam til grund, eller tager ham som udgangspunkt, og hvis andre har gjort sig sådanne overvejelser, er det i hvert fald dårlig arbejdsøkonomi ikke at nyttiggøre sig dem. Det er jo ikke kun i de store forklaringer og synteser, man kan have glæde af fagfællers indsats. Det har man i virkeligheden nok så ofte, hvor det gælder at forstå kilderne ret, deres muligheder og begrænsninger. Hvem går til Saxo i dag uden at drage nytte af Curt Weibull og den senere Saxo-forskning? Eller til Ynglinga Saga uden at tage stilling til Claus Krags behandling af den? Det er måske ikke tilfældigt, at Ranke lagde grunden til sin berømmelse med sin kritik af Guicciardini? Arkæologer har prøvet at undersøge, om Adams beskrivelse af Jylland finder nogen støtte i det arkæologiske fundbillede. Det gør den langtfra. 13 Ad bebyggelseshistorisk vej fandt Aksel E. Christensen for snart halvfjerds år siden, at»jyllands betydning i tidlig middelalder [synes] at have forholdt sig til Øernes omtrent som 3:2«; 14 denne fortrinsstilling for Jylland, som er dokumenteret på flere måder, er næppe opstået mellem Adams tid og Valdemarstidens slutning og bør derfor give anled- 11 Henrik Janson, Templum nobilissimum. Adam av Bremen, Uppsalatemplet och konfliktlinjerna i Europa kring år Avhandlingar från Historiska institutionen i Göteborg 21 (Göteborg 1998). 12 Forschungen zur deutschen Geschichte 11 (1871) s Der gøres opmærksom på, at Adams efterretning om Otto den Stores felttog mod danerne er falsk i noterne til såvel Adam-udgaven i Freiherr vom Stein Gedächtnissausgabe, som både Henrichsens og Allan A. Lunds danske oversættelser. 13 Else Roesdahl, Danmarks vikingetid (Kbh. Gyldendal, 1980) s Danmarks Befolkning i Middelalderen. Nordisk Kultur 2 Befolkning under medeltiden (Stockholm 1938) s. 42.

8 225 ning til skepsis over for Adams beskrivelse af Jylland. Et udsigtspunkt fra en kæmpes skulder havde nok givet et bedre overblik. Hvis man lader kilderne tale for sig selv, eller af sig selv, gentager de blot det sludder, de sagde for tusind år siden. Et andet forslag, som næppe ville være blevet fremsat, hvis Hybel havde interesseret sig for, og sat sig ind i,»hvad forskningen mener at vide«, vedrører trælleborgene. Han fremsætter den hypotese skud fra hoften er nok en mere dækkende betegnelse at bygherren er den tyske kejser, som i denne periode skal have haft herredømmet over Danmark, eller dele deraf. At den eventuelle tyske dominans over Danmark i større eller mindre dele af det tiende århundrede er et gammelt problem, diskuteret af blandt andre Sture Bolin 15 og Aksel E. Christensen, 16 får man intet indtryk af her, og det helt oplagte, en hurtig undersøgelse af publikationerne af Trælleborg og Fyrkat for at se, om noget i arkitektur eller oldsagsmateriale 17 kunne støtte dette forslag, har Hybel heller ikke følt anledning til at foretage. Han har herved sparet sig selv for mange besværlige forklaringsproblemer. Eksempelvis har både Trælleborg og Fyrkat hedenske gravpladser, og det er slemt nok set i relation til Harald Blåtands overgang til kristendommen cirka femten år før borgenes opførelse omkring 980 men skulle den romerske kejser, kristenhedens beskytter, have bemandet sine borge med hedninger? Det forekommer arrogant og nedladende over for de forskere, der har arbejdet seriøst med at placere ringborgene i en historisk sammenhæng, at fyre sådanne strøtanker af uden ringeste afprøvning eller bearbejdning. Hvis Hybels måde at skrive historie på vinder udbredelse, vil den faglige debat udvikle sig til goddag-mand-økseskaft, til at man svarer i øst, når der spørges i vest. Den vil blive som torvet i Isfahan, som Carl Nielsen illustrerede det i sin musik til Oehlenschlægers Aladdin, hvor fire orkestre spiller i hver sit tempo. Det kan godt være, at vi danskere som folk ikke har en fælles historie, fordi der findes mange udlægninger af den, og hver subskriberer på sin. Men vi historikere har fælles faglige normer, der burde forhindre udviklingen af historier på et grundlag, der allerede er dokumenteret uholdbart. Holder vi ikke sammen om dem og om dialogen i faget, så bliver vore historier nemlig, hvad Hybel hævder, hans bog ikke er:»bare et personligt vidnesbyrd om en forlængst svunden tid.«ottar Dahl afgræn- 15 Sture Bolin, Danmark och Tyskland under Harald Gormsson. Grundlinjer i dansk historia under 900-talet. Scandia 4 (1931) s Vikingetidens Danmark (København 1969) s cf. Else Roesdahl, Fyrkat. En jysk vikingeborg. II: Oldsagerne og gravpladsen. Nordiske Fortidsminder, serie B in quarto, 4 (København 1977) s

9 226 Niels Lund sede historieforskningens emneområde til»socialt relevant menneskelig adfærd og sådanne ikke-menneskelige forhold, som er relevante for social menneskelig adfærd«. Denne afgrænsning kræver kun en let modifikation for også at omfatte historieforskningens praksis. Historieforskning må forholde sig til andres forskning for at være fagligt relevant.

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk 5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

VEDTÆGTER OG EJERAFTALER

VEDTÆGTER OG EJERAFTALER Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff VEDTÆGTER OG EJERAFTALER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Vedtægter og ejeraftaler Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff Vedtægter og ejeraftaler med tjeklister

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere