Det er vigtigt at være en god formidler og taler
|
|
- Marianne Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke hinanden. Sprog gør det muligt at formidle budskaber, ændre adfærd, påvirke og overbevise andre om noget bestemt, men det er ikke nok at kunne formulere sig godt. Af Lamis Farid Majid Den 29. december 2012 Hvis man ønsker at blive en hensigtsmæssigt taler eller formidler, er det ikke nok at kunne formulere sig korrekt og forståeligt. Man skal benytte flere retoriske redskaber for at holde en hensigtsmæssig og overbevisende tale. I denne artikel ønsker jeg at give nogle nyttige retoriske redskaber til alle, som ønsker at blive bedre formidlere og talere. Først og fremmest er det vigtigt, at man formår at viderebringe sine budskaber klart, enkelt og tydeligt. Dette kan blive en realitet, hvis man er god til at formidle sine budskaber på en overbevisende og troværdig måde og endvidere være i stand til at argumentere for dem. Det er ikke udelukkende vigtigt at være en hensigtsmæssig formidler i forbindelse med oplæg eller taler, da der også findes andre situationer, hvor det er vigtigt at kunne formidle budskaber på en tydelig og overbevisende måde. Nogle af de situationer kunne være en jobsamtale, i arbejdssammenhænge, forretningsaftaler, når du skal overbevise nogen om noget, eller når du interagerer med andre individer. I alle disse sammenhænge er det vigtigt, at du etablerer og bibeholder en god ethos, hvilket gør dig troværdig. Desuden skal du kunne benytte retoriske redskaber, såsom at argumentere for din sag, give gode, konkrete og letforståelige eksempler og begrunde dine budskaber og pointer. Det er vigtigt for alle at kunne formidle deres budskaber på en overbevisende og hensigtsmæssig måde. Nogle af de mest nyttige retoriske redskaber er strukturering af tale og tid, kropsholdning/kropssprog, brug af hænder (gestik), mimik, brug af sprog, stemmeføring, brug af tempo, rytme, pauser, gestikulation, scenebrug og stemmens volumen. Desuden er det vigtigt at kunne begrunde, argumentere og benytte gode eksempler. Det er endvidere en god ide at strukturere en tale eller et oplæg,
2 således, at man har en indledning, to argumenter, et eksempel, en gendrivelse og en afslutning. Her er det også fremstående at huske metakommunikation for at binde talens dele sammen og vejlede publikum i forhold til, hvordan talen eller oplægget forløber, og hvad de kan forvente. Det er vigtigt at have en hensigtsmæssig struktur, da det ikke er særlig funktionelt at give en lang række af informationer, uden at forklare, hvorfor de er anbragt på denne måde. Med struktur kan man nemlig også præsentere sine taleelementer og vejlede publikum omkring, hvad de kan forvente undervejs i talen eller oplægget. Når man ønsker at formidle viden eller informere om et emne til andre, kan man gøre det lettere for sig ved at tænke på den retoriske pentagon. Den retoriske pentagon kan være en god vejledning og hjælp til, hvilke ting man skal tage stilling til, når man skriver en tale. Den retoriske pentagon indeholder fem retoriske elementer: det retoriske problem, formålet, omstændighederne, taleren og publikum. Disse elementer kan være en god vejledning eller huskeregel, til at konstruere en vellykket tale. Således glemmer man heller ikke et- eller elementer, som kan have stor betydning for den færdige tale og modtagelsen af denne. Først og fremmest er det vigtigt at have et klar formål og arbejde ud fra et retorisk problem. Det er betydeligt at have et tydeligt formål, allerede, inden man skriver sin tale. Således kan man stille følgende spørgsmål: Hvad er formålet med min tale? Hvad vil jeg gerne formidle og hvorfor? Vil jeg overbevise nogen om noget, informere om noget, undervise eller sælge noget m.m.? Hvis man ikke har et formål, bliver talen forvirrende, og publikum vil ikke kunne tage stilling til de informationer de får, eller være i stand til at se den røde tråd gennem talen. Hvis man derimod har et klar og tydeligt formål med sin tale, vil publikum huske, hvad du egentlig havde tænkt dig at formidle til dem og hvorfor. Man kan skelne mellem følgende former for formål: refleksion, forståelse, enighed, engegement, holdningsskifte eller handlingsændring. Desuden skal man huske, at talen udelukkende skal have et formål. Formålet med talen skal være realistisk og skal kunne formuleres kort og præcist i én sætning. Når man går i gang med at skrive en tale skal man finde det retoriske problem, som man
3 ønsker at arbejde ud fra. Et retorisk problem er den årsag til, at man taler, men ikke alle problemer er retoriske. Et problem bliver først retorisk, når man er i stand til at påvirke det ved at tale om det. Her skal man altså vide, hvilken problemstilling man kan påvirke ved at tale om det. Det kan være alt fra, at man vil overbevise sit publikum om noget bestemt, sælge noget, forbyde noget m.m. Det retoriske problem skal være så konkret som muligt og kun problemer, der kan påvirkes gennem tale er retoriske. Endnu et væsentligt element i den retoriske pentagon er publikum. Man skal vide noget om sit publikum, da formålet skal tilpasses ens publikum. Man skal desuden kunne identificere sig med sit publikum, appellere til dem og have deres værdier og holdninger i minde. Endvidere skal man som taler tage stilling til omstændighederne under selve talen. Her skal man blandt andet tage stilling til, hvor mange man skal tale til, hvor man skal holde tale henne, hvilken anledning talen bliver holdt i, om man er den eneste taler, eller om der er flere talere før og efter en selv, scenebrug, og brug af eksempelvis mikrofon eller talerpult. Derudover skal man reflektere over sin egen rolle som taler, da man selv spiller en vigtig rolle. Her er det nødvendigt, at man er tro mod den relation man har til sit publikum. Man er også nødsaget til at gøre det klart for sit publikum, hvorfor man ønsker at tale til dem. Desuden skal man forsøge at være troværdig og tage udgangspunkt i den opfattelse som publikum har af en som taler. For at opsummere, er det væsentligt for alle at være hensigtsmæssige formidlere. Hvis man har et klart formål med sin tale og kan argumentere for sine pointer, holdninger og budskaber, vil publikum også tage en mere alvorligt og huske budskaberne, og måske endda tage dem til sig og ændre adfærd, holdning eller blive overbevist om noget. Alle kan blive hensigtsmæssige talere, oplægsholdere og formidlere, og hvis man benytter nogle få retoriske redskaber, er man allerede godt på vej til at blive en bedre taler og formidler.
4 Redegørelse Jeg ville publicere min artikel i Berlingske Business, i karrieresektionen, da denne henvender sig til læsere, som arbejder i virksomheder, med handel og i forretningsmæssige sammenhænge og vil på en eller anden måde få behov for mundtlig formidling i forbindelse med deres arbejde og karriere. Det er især vigtigt for denne målgruppe at formulere sig hensigtsmæssigt og tydeligt og argumentere for deres budskaber, så de undgår misforståelser og udfordringer med at formidle deres budskaber. For at blive en hensigtsmæssig formidler er det vigtigt at have et klar formål, strukturere stoffet til en tale/et oplæg (dispositio) og fremføre talen på en overbevisende og troværdig måde (actio) (Gabrielsen og Juul Christiansen, 2011:26). Målgruppen til min artikel er veludannede mænd og kvinder i aldrene 25-65, som bruger mundtlig formidling i forbindelse med deres arbejde. For denne målgruppe er det primært vigtigt at kunne formidle budskaber på en tydelig og overbevisende måde. De fleste individer i min målgruppe benytter mundtlig formidling i forbindelse med deres arbejde, og derfor er denne artikel nyttigt for dem og vil kunne appellere til dem (Signitzer og Windahl, 2009:229). Igennem artiklen vil jeg være i stand til at give modtagerne nogle brugbare redskaber indenfor mundtlig formidling, så de bliver mere opmærksomme på deres mundtlige præsentationer. Da jeg definerede min målgruppe, skulle jeg først og fremmest finde frem til deres behov og ønsker i forhold til mundtlig formidling, da dette var mit tema og udgangspunkt. Derefter skulle jeg tage stilling til blandt andet eksponering, indledende opmærksomhed, fortsat opmærksomhed, forståelse og erindring, for at få målgruppen til at lægge mærke til min artikel, læse den og benytte den viden de får i praksis (Sepstrup, 2010:147). Mit medie er en artikel i Berlingske, som er lettilgængeligt for de fleste i målgruppen. Jeg skulle desuden tage stilling til mine modtageres relevansopfattelse og informationsbehov for at kunne ramme dem og deres behov og ønsker på bedst mulige vis (Sepstrup, 2010:164). Jeg har primært sat fokus på et godt og relevant indhold og væsentligheden og relevansen af denne i forhold til min målgruppe, og har derfor bevidst fokuseret mindre på layout og farver. Jeg kunne formodentlig have valgt et dekorativt design, flotte billeder, alternativ layout og farver, men jeg tror, at der i denne artikel er brug af nyttige informationer mere væsentligt end brug af flotte billeder, en flot layout og brug af forskellige skrifttyper. I min artikel er det primært informationer om mundtlig formidling, som er i centrum. Det er disse informationer, som kan være med til at forbedre målgruppens mundtlige præsentationer. Sproget i formidlingsartiklen er også vigtigt. Jeg
5 har tilpasset sproget således, at det hverken er for let eller for svært. Jeg har desuden undladt at benytte akademisk sprog, ved for eksempel at bruge svære ord, vendinger, begreber, eller komplicerede sætningskonstellationer, så jeg sikrer mig, at alle informationer i artiklen er lette at forstå. På denne måde forekommer der heller ikke nogen misforståelser eller besværligheder med at forstå budskabet i artiklen (Grunwald, 2005:19-39). Endnu et vigtigt aspekt er valg af medie. Mit medie er en artikel i Berlingske Business. Ifølge Signitzer og Windahl er valg af medie væsentligt i forhold til kommunikationsprocessen. Man skal vælge et medie, som er tilgængeligt og relevant for målgruppen. Artiklen i Berlingske er lettilgængeligt for de fleste individer i min målgruppe, og vil kunne nå ud til de fleste af dem, da de både kan læse artiklen i avisen og på nettet. Målgruppen kan forvente en række vigtige og brugbare informationer omkring mundtlig formidling. De kan blandt andet forvente at få kendskab til nogle centrale retoriske redskaber, som kan hjælpe dem til at blive endnu bedre til at formidle deres budskaber på en hensigtsmæssig, overbevisende og troværdig måde. Indholdsmæssigt vil målgruppen kunne få nyttige redskaber til at blive endnu bedre formidler, oplægsholdere/talere. Artiklen er relevant for målgruppen, da de vil få kendskab til nogle nyttige retoriske redskaber til, hvordan de kan blive endnu bedre til at formidle og holde taler/oplæg. Min målgruppe er veluddannede kvinder og mænd, men det er ikke sikkert, at de har fået kurser i mundtlig formidling, eller har kendskab til retoriske redskaber. Derfor er det relevant at give dem nogle retoriske redskaber, så de kan blive endnu bedre talere og formidlere. Ifølge Sepstrup er det vigtigt, at ens målgruppe synes det man ønsker at formidle til dem, er relevant og nyttigt for dem (Sepstrup, 2010:167). Desuden sorterer målgruppen i den viden de får og tager blot de oplysninger med sig, som de selv synes er relevante og vigtige for dem, mens resten bliver valgt fra. Det er dog ikke muligt at huske al den viden, som de faktisk ønsker at beholde i deres hukommelser. Det er blot de meget vigtige oplysninger, som bliver integreret som dybere viden i deres hukommelser (Jensen, 2003:121). Jeg har desuden benyttet fasen, viden fra Windahls- og Signitzers procesrelateret segmentering, da jeg havde til hensigt at give min målgruppe nyttig og relevant viden omkring mundtlig formidling, og med artiklen ønsker jeg at give mine modtagere de mest centrale retoriske redskaber til forbedring af deres mundtlige præsentationer (Signitzer og Windahl, 2009:229).
6 Litteraturliste Bøger og artikler Gabrielsen og Juul Christiansen, Jonas og Tanja, 2011, Talens Magt (det meste af bogen), 2. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels forlag (ISBN: ) Grunwald, Smitstrup og Veirup, Ebbe, Gert og Hans, 2005, Skriv forståeligt, Journalistens sprog, (side 19-39) Århus, forlaget Ajour (ISBN ) Jensen, Leif Becker, 2003, Formidling og selektion, (side ), Den sproglige dåseåbner, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag (ISBN-13: ) Mourier, Eric, 1989, Typografi og layout på skærmen, (side 72-73), Teknisk Forlag S, København (ISBN: ) Sepstrup, Preben, 2010, Model for kommunikationsprocessen, Kommunikations og kampagneplanlægning, (side ), Academica, København (ISBN ) Windahl og Signitzer, Sven og Benny, 2009, Defining the audience, Using communication theory, (side ), Sage, London, (ISBN ) Hjemmeside hentet den 30. december 2102
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og
Læs mereWorkshop i mundtlig retorik
Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.
Læs mereFormidling og kommunikation for ledere - MBK A/S
Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte
Læs mereRetorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk
Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem
Læs mereSituationsanalyse, argumentation og vinkling
Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig Ledelse (MOL) Efterårssemestret 2016 Ledelseskommunikation i praksis Læseplan Fagansvarlig: Heidi Jønch-Clausen, ph.d., adjunkt, Center for
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereAkademisk Arbejde & Formidling 2013
Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang
Læs merePernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation
Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereProjektleder med gennemslagskraft - MBK A/S
Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs merePræsentationsteknik 3 dage - MBK A/S
Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere
Læs mereMajbritt Lunds kursuskatalog
Majbritt Lunds kursuskatalog Her finder du kurser i: PR Skriv, så det bliver læst Skriv til nettet Det gode medlemsblad Stil de gode spørgsmål Hvad er et godt referat? Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4
Læs mereSpecialer2Go. Dansk Magisterforening 5. februar 2015 - Kirstine Fabricius og Katrine Bütow
Specialer2Go Dansk Magisterforening 5. februar 2015 - Kirstine Fabricius og Katrine Bütow Workshoppens program 9.00 Velkommen & præsentation 9.30 Faglig formidling 10.00 Arbejde med skriftligt/ mundtligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,
Læs mereMariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk
Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs merePræsentationsteknik for advokater - MBK A/S
Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere
Læs mereFormidling og undervisning - MBK A/S
Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereProgressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)
Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereHelle Borup. Eksaminationsgrundlag i retorik. Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau
Eksaminationsgrundlag i retorik Kære selvstuderende i retorik, valgfag c-niveau Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. For at gå til eksamen skal du aflevere
Læs merePræsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk
Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006
Læs merePræsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14
Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merePROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling
Læs mereINTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION
EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for
Læs merePresse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg
David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereLÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:
INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om
Læs merePressefif og mediekontakt
Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse
Læs merePROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings-
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereINDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4
INDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4 LITTERATURLISTE 5 1 Det narrative Vi har brug for gode fortællinger. Fortællinger bruger vi til at fantasere om et andet liv, og
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereProjekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering
Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereWorkshop i mundtlig retorik INSÆT JERES NAVN.
Workshop i mundtlig retorik INSÆT JERES NAVN. Dagens program Kl. 16-17 Lidt om actio. Gå-på-scenen-øvelser Kl. 17-17.30 Den retoriske situation. Hvem taler du til? Kl. 17.45-18-15 Topik. Kunsten at finde
Læs mereDu øger din personlige fremtoner påvirknings- sikkert kraft Du sikrer buy-in på dine budskaber
Du fremtoner sikkert Du øger din personlige påvirkningskraft Du sikrer buy-in på dine budskaber Med kropssprogsekspert Styrk din påvirkningskraft - og kom effektivt igennem med dine budskaber Intensivt
Læs mereOm EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereSKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik
SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereBilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie
Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,
Læs mereGennemslagskraft for projektledere
Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran
Læs mereKompetence- profilen
Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen
Læs merePowerPoint brugt rigtigt - MBK A/S
Vil du være god til at bruge PowerPoint? Vil du undgå kedelige slides, som du læser op af? Vil du have grundværktøjer og forståelse af PowerPoint? Vil du have et godt kursusmateriale, som du kan slå op
Læs mereDREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.
DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereKommunikation/IT Rapport Roskilde Tekniske Gymnasium
Kommunikation/IT Rapport Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Formål:... 3 Teori:... 3 Form og farver... 3 Skrifter og typografi... 4 Billeder og illustration... 5 Komposition og layout... 5 Produkt:... 6 Brainstorm
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereEn håndsrækning til læreren
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs meremundtlig fremstill ing
FORÅR 2014 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. mundtlig fremstill ing TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning
Læs mereValgfrit tema. Kommunikation/IT 13-04- 2 0 1 2. Jannik Nordahl-Pedersen. HTX - Roskilde. Klasse 3.5
rt Valgfrit tema Kommunikation/IT Jannik Nordahl-Pedersen HTX - Roskilde Klasse 3.5 13-04- 2 0 1 2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Valg af løsning...
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND
PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereSæt fokus på din kommunikation! Retorikkurser & kommunikationstræning - til virksomheder, ledere og medarbejdere. All Rights Reserved Retorikfirmaet
Sæt fokus på din kommunikation! Retorikkurser & kommunikationstræning - til virksomheder, ledere og medarbejdere. All Rights Reserved 2 Kurser & træning Kursus i præsentationsteknik side 3 Kursus i argumentation
Læs mereMundtlighedens genrer
Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller
Læs mereKommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk
Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereBACHELORPROJEKTET - sådan gør du!
BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,
Læs mereKlik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema
VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en
Læs mereBoost din kommunikation
v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereHVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør
HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør DAGENS PROGRAM 14.00-14.50: Introduktion til læserbreve 14.50-15.00: Pause 15.00-15.45: Skriveværksted I
Læs mereØVELSESSSKORT PROTOTYPEUDVIKLING
ØVELSESSSKORT 45+ min PROTOTYPEUDVIKLING VEJLEDNING: I skal nu bruge jeres første udkast til jeres problemformulering (fra tema 2) og finde frem til, hvilken prototype I vil lave som en del af jeres samlede
Læs mereDen karismatiske underviser
Uddannelsen: Den karismatiske underviser Beskrivelse af forløbet: Uddannelsen indeholder 2 seminarer med oplæg, øvelser, feedback og perspektivering. Det første seminar indeholder 18 lektioner og afvikles
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Hvis din hest er død - så stå af Coaching for lærere og pædagoger KARINA LANGE Akademisk Forlag 01-168_9788750041634.indd 1 27/01/10 13:19:18 Hvis din hest er død så stå af. Coaching for lærere og pædagoger
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereUge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mereKommunikation og adfærd
Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at
Læs mereMålgruppeanalyse af Folkekirkens Nødhjælp
Målgruppeanalyse af Folkekirkens Nødhjælp Et projekt af: Burcin Ciftci Lamis Farid Majid Marie Hvam Vejleder: Eva Ulstrup Kommunikation bachelormodul Efterår 2012 Roskilde Universitet 1 Abstract This project
Læs merePRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler
Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs merePræsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com
Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være
Læs mereBliv verdens bedste kommunikator
Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mere