Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 13 Adresse: Møllesvinget 23 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Energimærke Lavt forbrug A B C D E F G E Besparelsesforslag Højt forbrug Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 2 kwh el 53,6 m³ naturgas 600 kr. 700 kr. 1,2 år kwh el kr kr. 2,1 år 3 Efter-/isolering af varmefordelingsrør 4 kwh el 108,2 m³ naturgas kr kr. 2,6 år 4 Efterisolering af loft 37 kwh el 1.188,2 m³ naturgas kr kr. 6,7 år 5 Indvendig isolering af kvistflunke med 100 mm. 6 Etablering af solfangeranlæg til varme og brugsvand 2 kwh el 53,6 m³ naturgas -118 kwh el 830,0 m³ naturgas 600 kr kr. 15,0 år kr kr. 12,1 år 7 Efterisolering af ydervægge 75 kwh el 2.460,0 m³ naturgas kr kr. 27,0 år

2 SIDE 2 AF 13 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde.

3 SIDE 3 AF 13 Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 8 Udførelse af nyt terrændæk 57 kwh el 1.845,5 m³ naturgas kr. 9 Efterisolering af lette ydervægge med 100 mm mellem opvarmede tagetage og uopv. loftrum. 4 kwh el 115,5 m³ naturgas kr. 10 Udskiftning af yderdøre med 1 lag glas 3 kwh el 72,7 m³ naturgas 700 kr. 11 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 10 kwh el 317,3 m³ naturgas kr. 12 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i terrassedør 2 kwh el 64,5 m³ naturgas 700 kr. 13 Udskiftning af aggregat ved ventilationsanlæg kwh el 137,3 m³ naturgas kr. 14 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Sags nr Damgård, Moltrup Energimærket er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2008, med efterfølgende opdateringer. I.h.t. aftale udføres der ikke destruktive prøver og evt. omfang af hulmure m.v. kendes derfor ikke. Som udgangspunkt er v&s prisbøger brugt som grundlag for beregningen af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen, tegninger samt byggeskik på byggetidspunktet. Ejendommen energimærkes efter retningslinjerne for bygninger for handel, service og offentlige bygninger.

4 SIDE 4 AF 13 Ved en evt. udskiftning af gamle utætte vinduer skal man være opmærksom på at det kan ændre ventilationsforholdene i bygningen. Det kan medføre at der skal ventileres på anden måde f.eks. ved at installere friskluftsåbninger eller ventilationsanlæg. Ejendommen består af følgende bygninger: Bygning 1, fra Væsentlig om- eller tilbygning i Bygning 2, fra Væsentlig om- eller tilbygning i Bygning 4, fra Bygning 5, fra Bygning 6, fra Bygning 7, fra Væsentlig om- eller tilbygning i Bygning 9, fra Bygning 10, fra Bygning 1 og 7 er de eneste bygninger, som har opvarmede arealer, mens de andre bygninger er hhv. uopvarmet gagage, lager, ladebygning samt maskinstation og derfor ikke medtaget. Dette energimærke omfatter bygning 1 og 7 med et samlet opvarmet areal på 604 m2. Det oplyste forbrug stammer fra varmeperioden Forbruget til hårde hvidevarer er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Det bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. En del af bygning 7 er ikke opvarmet. Da de på stedet ikke havde noteret varme-, el- og vandforbruget udover data fra athena-greenline databasen, er der ingen brugbare oplysninger på forbrug, som kan sammenlignes med det beregnede forbrug. Derfor er der ikke medtaget oplyst- eller beregnede forbrug i denne energimærkning. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag

5 SIDE 5 AF 13 Bygningsdele Størstedelen af loftrummet i bygning 1 er isoleret med 125 mm isolering. Den sidste del af det uopvarmede loftrum er uisoleret ned mod stueetagen. Loftet over det benyttede tagetage er anslået isoleret med 50 mm mineraluld, ligesom væggene mod denne benyttede tagetage. Loftrummet i bygning 7 er isoleret med hhv. 250 og 300 mm mineraluld. Forslag 4: Bygning 1: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm (hvor der allerede er isoleret med 125mm mineraluld). Loftet, som i forvejen ikke er isoleret, skal efterisoleres med 250 mm mineraluld. Loftet over det benyttede tagetage, som i forvejen er anslået isoleret med 50mm mineraluld, skal efterisoleres med 200 mm. Bygning 7: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm, hvor der i forvejen ligger 250mm mineraluld. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Bygn 1 - Ydervæggene består af 36 cm massiv teglvæg. Kvistflunke er anslået udført svarende til let konstruktion med udvendig halvstens skalmur og let beklædning indvendig. Hulrum er ikke isoleret. I tagrummet er det lette væg isoleret med 50 mm mineraluld mellem opvarmede tagetage og uopv. loftrum Bygn 7 - Ydervæg ved bad- og omklædningsrum, som er renov. i 1990 består af 35cm massiv tegl, ca. 4,2 cm isolering samt 10,8 cm teglsten. Ydervæg ved øst- og vest facaden har fået yderligere isolering på, hvilket giver væggen en u-værdi på 0,19 W/m2K. Ydervæggen mod nord består af 36 cm massiv teglvæg. Forslag 5: Fjernelse af eksisterende beklædning og montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kvistflunke med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning.

6 SIDE 6 AF 13 Bygningsdele Forslag 7: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Efterisolering af ydervæggen med 150 mm mineraluld Forslag 9: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af indvendig isoleringsvæg på lette udvendige massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys

7 SIDE 7 AF 13 Bygningsdele Bygning 1 har følgende vinduer mod opvarmet areal: - Oplukkelige vinduer med 1 ramme og med sprosser. - Oplukkelige vinduer med 2 rammer og med sprosser. - Oplukkelige vinduer med 3 rammer og med sprosser. Vinduerne er monteret med 2 lags termorude. Bygning 1 har følgende døre i facaderne: - Terrassedør med 1 rude og uisoleret fylding. Døren er monteret med 2 lags termorude. - Yderdør med 1 rude og uisoleret fylding. Døren er monteret med 1 lag glas. Bygning 7 har følgende vinduer mod opvarmet areal: - To-delt vindue med to ruder, hvoraf det nederste vindue (rude) er oplukkelig. Vinduet mener om dannebrogsvindue med 1 fag. - Oplukkelige vinduer med 1 ramme. - Vinduespartiet mod vest består af oplukkelige og faste vinduer med sprosser. Vinduerne er monteret med 2 lags termorude. Bygning 7 har følgende døre i facaderne: - Terrassedør med 1 rude og uisoleret fylding. - Terrassedør og med 2 ruder. - Yderdør med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 10: Udskiftning af yderdør med 1 lag glas til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 11: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 12: Udskiftning af 2 lags termoruder i terrassedør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk i bygning 7 er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 50 mm mineraluld under betonen. Et afsnit af bygningen er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret. Terrændæk i bygning 1 er anslået udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 50 mm mineraluld under betonen.

8 SIDE 8 AF 13 Bygningsdele Forslag 8: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i bygning 1 og 7 på nær i samle- og træværkstederne i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad samt emhætte i køkkenet. Bygningerne er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. I bygning 7 er der monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer samleværkstedet. Aggregat med krydsvarmeveksler er placeret på loft. Luftindtaget bliver taget gennem sydfacaden, mens afkastet blæses frit ud i tagrummet. Det foreslås, at afkastet ledes ud i det fri. Ligeledes i bygning 7 er der monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer træværkstedet (Udover proces ventilation). Aggregat med krydsvarmeveksler er placeret på loft. Ventilationskanaler på loft er isoleret med 9 cm mineraluld. Forslag 13: Eksisterende aggregat udskiftes til nyt aggregat med modstrømsvarmeveksler. Hvis der er monteret elvarmeflade i aggregatet, skal det sikres at denne ikke er tilsluttet. Varme Varmeanlæg

9 SIDE 9 AF 13 Varme Ejendommen opvarmes med naturgas. Kedel 1 og 2, som er kondenserende Nefit turbo 32BE og hhv. Nefit turbo 32 gaskedler, er installeret i Anlæggene sidder i kaskade med hinanden i bygning 7. Anlæggene er centralvarmeanlæg. Kedlene er nyere kedelunits, isoleret og med kappe. Kedlene er forsynet med nyere gasbrænder. Der er integreret modulerende pumpe til cirkulation. Udover kedlene 1 og 2 er der en tredje kedel, som er en kondenserende Milton Ecomline HR 43 gaskedel. Kedlen er lokaliseret i rummet ved siden af lokalet med procesventilationsanlægget. Anlægget er ligeledes et centralvarmeanlæg og er med til at forsyne bygning 7. Kedlen er en nyere kedelunit, isoleret og med kappe. Kedlen er forsynet med nyere gasbrænder. Der er integreret modulerende pumpe til cirkulation. Varmt vand Bygning 1: Varmt brugsvand produceres i 160 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Bygning 7: Varmt brugsvand produceres i 130 l præisoleret vandvarmer, fabrikat ACV. Den angivne kapacitet er gennemsnittet af de to nævnte vandvarmere. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er uisoleret. Bygning 7: Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som hhv. 3/4" og 1" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 1: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 6: Montering af plan solfanger på taget af bygning 1 med 1 lag dækglas, og solvarmebeholder der placeres i teknikrum i bygning 7. Beholder skal være med en kapacitet på 50 liter pr. kvm solfanger, dog minimum 200 liter. Til opvarmning af brugsvand i kolde perioder skal der stadig bruges naturgas. Der monteres tilslutningsrør til solfanger, der forsynes med pumpe som Grunfoss Alpha Pro. For at udnytte solvarmen fuldt ud tilsluttes anlægget det eksisterende varmeanlæg via varmeveksler. Det vil være optimalt at tilslutte til gulvvarmen, da der ikke kræves så store driftstemperaturer. Beholderen i bygning 7 udskiftes med en nyere varmtvandsbeholder i forbindelse med etablering af solfangeranlæg. Den angivne pris skal ses som 2. del af den totale pris for solfangeranlægget. Den første del kommer fra solfangere mm. fra vedvarende energi. Forslag 14: Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem

10 SIDE 10 AF 13 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer samt gulvvarme i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret med følgende pumper: - to ældre 1-trins pumpe uden trinregulering med en effekt på 95 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP en pumpe med trinregulering med en effekt på 100 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS en 1-trins pumpe uden trinregulering med en effekt på 120 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP Kedel 3: Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørstrækningerne er både uisoleret og isoleret med 10 mm isolering. Varmefordelingsrør til bygning 1 er udført i jord som 32 mm præisolerede stålrør. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfos Alpha 2. Forslag 3: Efterisolering af varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Milton RE64- ECL9800. Vedvarende energi Solvarme

11 SIDE 11 AF 13 Vedvarende energi Forslag 6: Montering af plan solfanger på taget af bygning 1 med 1 lag dækglas, og solvarmebeholder der placeres i teknikrum i bygning 7. Beholder skal være med en kapacitet på 50 liter pr. kvm solfanger, dog minimum 200 liter. Til opvarmning af brugsvand i kolde perioder skal der stadig bruges naturgas. Der monteres tilslutningsrør til solfanger, der forsynes med pumpe som Grunfoss Alpha Pro. For at udnytte solvarmen fuldt ud tilsluttes anlægget det eksisterende varmeanlæg via varmeveksler. Det vil være optimalt at tilslutte til gulvvarmen, da der ikke kræves så store driftstemperaturer. Beholderen i bygning 7 udskiftes med en nyere varmtvandsbeholder i forbindelse med etablering af solfangeranlæg. Den angivne pris skal ses som 2. del af den totale pris for solfangeranlægget. Den første del kommer fra solfangere mm. fra vedvarende energi. El Belysning Belysningen i bygning 9 består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i bygning 7's uopvarmede areal består af 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i resten af bygning 7 er blandet med sparepærer, 1-rørs og 2-rørs. Belysningen i bygning 4, 5, 6 samt en del af bygning 2 består af 1-rørs armaturer og en enkelt glødepære i bygning 2 med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i bygning 1 består af blandet armaturer med konventionelle forkoblinger som glødelamper, sparepærer, 1-rørs, 2-rørs og halogen. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Vand Toiletter Toiletterne i ejendommen er både med 1 og 2-skyl funktion. De toiletter, som endnu ikke har fået etableret 2-skyl sparefunktion, bør udskiftes med denne funktion. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1848 År for væsentlig renovering: 1992

12 SIDE 12 AF 13 Varme: Kedel, Naturgas og Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 2705 m² Opvarmet areal: 604 m² Anvendelse ifølge BBR: Daginstitution Kommentar til BBR-oplysninger: Bygning 10 på tegningerne kunne ikke lokalisers på besigtigelsesdagen. Ved nærmere undersøgelse er der fundet frem til, at en del af bygning 2 samt bygning 3 (som oprindelig var bygget sammen med hinanden - bygning 3 er medtaget på tegningerne) væltede under en storm i Den nye bygning, som står på samme sted, som de væltede bygninger, er opført omkring 2003, hvilket passer godt med opførelsesåret for bygning 10. I BBR-ejermeddelelsen står bygning 10 opført som uopvarmede ladebygning, hvilket den nye bygning også er. Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Naturgas: 9,40 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 1,58 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år

13 SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Per Jakobsen Firma: Grontmij Carlbro (Haderslev) Adresse: Storegade 86, 6100 Telefon: Haderslev pzj@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.